DOF Spektrum 5 2015

JUNI 2015 ÅRGANG 02

N-º05

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Torben Schipper modtog DOF-prisen 'Fyrtårn i Folkeoplysningen

Et fyrtårn til en skipper Få besøg af DOF's forskellige konsulenter

Viden, fælleskab og personlig udvikling

Portræt af Gimsing Sognehøjskole

KVALITET OG SERVICE:  Service er marketing  Fårup satser på service  Et løft til aftenskolen

side 04

side 18

side 20

Læs tema side 6-15

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KAN VI LÆRE AF KOMMERCIELLE VIRKSOMHEDER?

Kvalitet og Service

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

ER EN AFTENSKOLE en kommerciel virksomhed?

Nej, men …!

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.500 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 10. august 2015 Forsidefoto: Kreationer fra Århus Kunstakademis Børneværksted skuer ud i verden gennem ruden.

Foto: Martin Thirstrup Hansen

NÅR ALT KOMMER TIL ALT, er det jo vigtigt, at bundlinjen balancerer på den lange bane, men også at der over tid genereres det nødvendige overskud, der giver mulighed for både udvikling af fagene, og som samtidig giver aftenskolen mulighed for at konsolidere og forbedre sig på en række andre parametre. Så den flig af en kommerciel tankegang skal vi have på plads.

TIL GENGÆLD er vores tilgang til ’kunderne’ eller ’deltagerne’ fundamentalt anderledes. Ud over, at den faglige kvalitet hele tiden skal være i top, er det vigtigt, at vi også sørger for, at fællesskab, netværk, mulighed for udveksling af holdninger og synspunkter og mental opbakning bliver reelle muligheder i vores skoler.

VI BEHØVER IKKE smarte reklamefolk til at lære os, at være omgængelige og til at behandle vore deltagere ordentligt, men måske kan vi alligevel lære et og andet af de kommercielle virksomheder.

I BUND OG GRUND skal de jo også sørge for, at kunderne kommer tilbage igen næste år, så stil kikkerten skarpt på, om der skulle være et eller andet område, eller en lille detalje, som I kan bruge i jeres aftenskole fremover.

I HVERT FALD er der et ord – KVALITET – der står og blinker, hver gang vi planlægger.

KVALITET i forhold til den service, som deltagerne oplever: Når de melder sig til.

Når de skal betale. Når de kommer. Når der sker ændringer. Hvis de skal melde afbud.

Og så videre.

OG KVALITET i forhold til det faglige indhold: At der er overensstemmelse mellem udbudsteksten og det, der bliver leveret. At underviseren er opdateret. At underviseren er i stand til at kommunikere det faglige indhold til deltagerne.

Lad os krydse fingre for, at det kan give os alle mindst én ny idé.



I DETTE NUMMER af Spektrum sættes der fokus på service og kvalitet – og på hvordan nogle af vore skoler har fået inspiration til at gøre tingene lidt anderledes. Lad os krydse fingre for, at det kan give os alle mindst én ny idé, og at vi på den måde får en brik mere ind på hylden ”Service og kvalitet” til glæde for både aftenskolen og for DOF. Ingolf Christensen Formand

2 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

JUNI 2015 ÅRGANG 02

INDHOLD



På min aftenskole er katalogets knastørre kursusbeskrivelser skiftet ud med levende historier …

10

28

04 Konsulentbesøg

Få besøg af DOF's forskellige konsulenter.

06 Kvalitet og Service

24

› Service er marketing › Fårup satser på service › Et løft til aftenskolen › Landssekretariatets service

16 Landsmødet i billeder Fra landsmødet i Vejle.

18 Viden, fælleskab og udvikling Ny undersøgelse ser på folkeoplysningen.

20 'Go' i Gimsing

Portræt af Gimsing Sognehøjskole.

22 Politikker og udvalg

20

08

Om folkeoplysningspolitikker og -udvalg i landets kommuner.

24 Et fyrtårn til en skipper Portræt af Torben Schipper..

Få hjælp og inspiration til aftenskolen.

06

04

28 Hvis jeg var leder ...

Heidi Vesterberg fortæller, hvad hun ville gøre, hvis hun var leder af en aftenskole.

16 22 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 3

 Konsulentbesøg

Få inspiration til dagligt arbejde eller langsigtet strategi DOF’s konsulenter har tilsammen en bred faglig baggrund. Brug den! Inviter os på besøg og sug viden til jer. Om det er konkret råd og vejledning eller generel inspiration, så er der masser af forskellige emner, vi kan byde ind på.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

H

vis man ikke udvikler, så afvikler man – siger man – men er det rigtigt? Og hvor indviklet er det mon at udvikle sin aftenskole?

Rigtigt er det i hvert fald, at man ikke behøver at have krise i sin aftenskole, før man kan tilkalde hjælp fra DOF’s konsulenter. Rigtigt er det også, at intet er for stort eller for småt til at få et DOF konsulentbesøg. Vi kommer gerne og bidrager med den hjælp eller inspiration, du har brug for i din aftenskole.

Vi skræddersyr altid et besøg, så det passer til skolens behov, men oftest vil det være emner med udgangspunkt inden for de fire hovedområder, som er beskrevet i det følgende.

Har du behov for eller idéer til andre emner, så kontakt os alligevel. Det kan være, vi også kan finde ud af det.

Det praktiske omkring et konsulentbesøg Bliver du inspireret og får lyst til et konsulentbesøg fra DOF, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktoplysningerne ved de enkelte emner. Så aftaler vi tid og indhold for besøget.

I de fleste tilfælde skal du afsætte god tid til mødet. Til nogle emner vil et par timer være tilstrækkeligt, til andre emner vil det være hensigtsmæssigt, at vi bruger en hel aften eller en hel dag, hvor der ikke er andet på programmet.

Det er et medlemstilbud og dermed gratis at få besøg af en DOF konsulent. Aftenskolen skal dog selv stå for det praktiske vedrørende mødet, så som lokale og forplejning.

Vi glæder os til at besøge dig og din aftenskole! ❙

4 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

AFTENSKOLENS DRIFT:

ET KIG UD I FREMTIDEN:

› Konsulent: Robin Kristiansen

› Konsulenter: Anne Refsgaard og Robin Kristiansen

Hovedhjørnestene i bestyrelsesarbejdet › Vi tager fat på det basale i aftenskolearbejdet; foreningens idégrundlag, organisering, kursusudbud, markedsføring, økonomi, ansættelsespolitik eller udvikling, da disse er hovedhjørnestene i bestyrelsens arbejde. Formålet er at belyse og gå i detaljen med de udfordringer, din skole har lige nu, i relation til det lovgrundlag, der arbejdes på.

Aftenskolens vigtigste regnestykker › Det er vigtigt, at bestyrelse og ledelse har en sikker opfattelse af regelsættet omkring økonomien, herunder kommunens tilskudsregler, hvordan et budget opstilles korrekt, hvordan priser udregnes på baggrund regler for lønafregning og tilrettelæggelse samt regler for lønudbetaling og ansættelse. Formålet er at sikre bestyrelsens viden og involvering i aftenskolens økonomi, da de er økonomisk ansvarlige.

Aftenskoleforeningen i praksis › Bag enhver aftenskole står en forening.

Man skal være opmærksom på, at der stilles særlige krav til foreningens vedtægter i lovgivningen, for at den kan være tilskudsberettiget. Og man skal sikre sig, at vedtægterne er hensigtsmæssige i forhold til foreningens dagligdag. Vi gennemgår reglerne og sætter din forenings vedtægter under lup. Formålet er at sikre, at foreningen lever op til gældende lovgivning, og at foreningen fungerer i praksis.

Virksomhedsstrategi og handlingsplan › ”Kører vi med kort eller langt lys”?

Nogle gange er det godt at løfte blikket, se hvad der ligger forude og beslutte sin retning. Vi tager udgangspunkt i en klassisk strategimodel med mission, vision, værdier, strategi og handlingsplan.

Vi tilrettelægger processen, så den passer til netop din skole. Formålet er at sikre, at der er klar retning på arbejdet, og at alle er involverede.

Aftenskolen som virksomhed › En aftenskole er en forening men også en virksomhed. Når det gælder fordeling af tilskud, sker det på markedsvilkår. Vi drøfter indholdet af en virksomhedsstrategi for aftenskolen og tager udgangspunkt i analyser af forskellige interessenter, som har betydning for aftenskolen. Vi kigger på styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT-analyse) og lægger en plan på dette grundlag. Formålet er at gøre aftenskolen bevidst om den omverden, man er en del af, og derfor skal handle i.

Idéværkstedet › ”Hvis jeg havde spurgt mine kunder om hvad de ønskede, havde de bedt om en hurtigere hest” Henry Ford, grundlæggeren af bilfabrikken Ford Motor Company.

Inspireret af metoden ”Den kreative platform”, udviklet på Aalborg Universitet, vil vi generere nye idéer og skabe udvikling.

På Idéværkstedet slipper vi hæmningerne løs for en stund og kaster os ud i vilde

og - i første omgang - usandsynlige idéer.

I anden del af processen udvælger vi et antal idéer, som vi gør realistiske og håndtérbare.

ARBEJDSKLIMA: › Konsulent: Anne Refsgaard Det gode møde › Hvordan kan god mødekultur indvirke på det daglige arbejde og gøre det endnu mere vedkommende? Vi ser på afviklingen af et typisk møde i bestyrelsen. Hvad fungerer godt og hvad fungerer ikke? Vi vil sætte ind med idéer og forslag til, hvordan møder kan struktureres bedre i den kontekst, som din bestyrelse arbejder i. Du vil blive præsenteret for værktøjer, som kan hjælpe og inspirere til bedre møder. Formålet er at gøre møderne mere involverende, interessante, vedkommende eller bare bedre, således at bestyrelsesarbejdet bliver mere attraktivt.

Rollefordeling i bestyrelsen › Vi er forskellige både i vores personlighed og i vores motivation. Hvem består I af i jeres aftenskole, og hvad gør det for jeres samarbejde? Med udgangspunkt i Ichak Adizes 4 ledelsestyper tester vi bestyrelsens medlemmer og analyserer potentialerne i jeres sammensætning.

Udgangspunktet er, at den enkelte person ikke er lige stærk i alle roller, og at alle roller skal være til stede for at få et team til at fungere. Formålet er at blive bevidst om, hvem I er som team, at forstå hinandens reaktionsmønstre og at kunne bruge denne viden aktivt.

Dialog og konflikthåndtering › Har I en verserende konflikt eller vil I gerne forebygge konflikter? Uanset kan det være en god idé, at kende til konflikter og hvordan man håndterer dem. En påstand er, at hvis du er i en konflikt, så findes konflikten i dig og skal løses af dig. Vi har ofte tendens til at mene, at ”hvis verden bare så anderledes ud, ville alt løse sig”, men vi kan ikke ændre verden. Vi kan kun ændre vores eget syn på verden. Forstå konflikters liv og lær betydningen af forventningsafklaring og god kommunikation. Formålet er at forebygge konflikter og skabe god samarbejdskultur både i bestyrelsen og mellem bestyrelse og leder.

FAGLIG INSPIRATION: › Konsulenter: Pernille Marstrand, Niels-Anton Svendsen og Martin Thirstrup Hansen Musik i aftenskolen › Få idéer til at tilrettelægge musikundervisning i din/jeres aftenskole, til at gøre det attraktivt for lokale kor, orkestre og ensembler at blive en del af aftenskolen, og få sparring til at udvikle skolen ud fra disse hold.

Hør, hvordan skolens kor og orkestre kan få penge fra DOF’s Musikpulje til at kaste sig ud i inspirerende aktiviteter – og få musikkonsulenten på besøg til et inspirations- og udviklingsmøde mellem skolens ledelse, bestyrelse og musikundervisere/ dirigenter.

Handicap- og specialundervisning i aftenskolen › Få viden om regelsættet på handicapområdet inden for folkeoplysningsloven og lov om specialundervisning for voksne.

Vi kan for eksempel drøfte, hvad man må og kan, og hvilke problemstillinger skolen skal forholde sig til. Vi kan også komme ind på hvilke muligheder, der gemmer sig på området – herunder mulighederne for at fremme inklusion i folkeoplysningen – og hvilke samarbejdspartnere man kunne prøve at nå. Formålet er at give inspiration og viden til arbejdet med handicap- og specialundervisning i aftenskolen.

Synlighed og kommunikation › Der kommer ingen kursister, hvis ikke de kender kursustilbuddet eller aftenskolen!

Synlighed er afgørende for, at en aftenskole kan virke. Kommunikation er måden, man bliver synlig på. Vi hjælper med alle dele af aftenskolens kommunikation, fra en overordnet strategi til det enkelte produkt. Hvad enten det drejer sig om hjemmeside, Facebook, kursusfolder, video eller pressemeddelelse.

Vi kan for eksempel hjælpe bestyrelsen igennem en proces, hvor I afklarer, hvem der er jeres vigtigste målgrupper, og hvordan I skal kommunikere med dem. Eller vi kan hjælpe jer med at markedsføre et specifikt arrangement.

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 5

TEMA  Kvalitet og Service

Service er marketing En virksomheds omdømme skabes ikke af det, den siger, men af det, den gør. Derfor er det meget vigtigt, at virksomheden er opmærksom på alle de kontaktflader, den har med sine kunder. Det gælder også en aftenskole.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

S

øren Bechmann er en af Danmarks førende eksperter, når det handler om service og markedsføring. Han har arbejdet mange år i reklamebranchen og har skrevet flere bøger om service.

Bechmann er meget fokuseret på de mange forskellige kontaktflader, som en virksomhed har med kunden.

Hans pointe er, at det hele er med til at tegne kundens opfattelse af virksomheden. Fra den flotte tv-reklame, over den uforståelige regning til den bureaukratiske ekspedient i telefonen.

Serviceløftet Hvis man vil arbejde med service, anbefaler Bechmann, at man først formulerer et serviceløfte. Løftet er en kort beskrivelse – helst blot en enkelt sætning – af, hvad kunderne kan forvente sig af virksomheden. Vel at mærke i al kontakt med virksomheden. Det nytter ikke at leve op til at være hjælpsom og imødekommende – hvis det er løftet – i salgssituationen, hvis man efterfølgende ikke har tid til at hjælpe kunderne med eventuelle problemer. Serviceløftet skal gennemsyre alle led i virksomhedens kontakt med kunden. Fra start til slut.

Man behøver ikke at markedsføre sit serviceløfte udadtil.

Det vigtigste er, at alle medarbejdere kender det og ved, hvad det betyder for præcis deres ansvarsområder.

Søren Bechmann fremhæver en række ting, som et serviceløfte – der gennemsyrer alt – vil betyde for virksomheden: › Markedsføring God service er også markedsføring. Dels vil kunderne vende tilbage, men de vil også anbefale virksomheden til andre. › Effektivitet Med et godt serviceløfte får virksomheden et pejlemærke for stort set al aktivitet. Det hjælper med at udstikke en retning – og dermed også til at vise, hvilke andre retninger, man ikke behøver at gå. Man behøver oftest ikke fortsætte med opgaver, der er overflødige i forhold til løftet. › Udvikling Serviceløftet hjælper med til at finde områder, der kan 6 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

forbedres – eller helt udvikles fra bunden.

› Bedre kundeoplevelser God service giver tilfredse kunder.

› Medarbejdertilfredshed Alle erfaringer viser, at det giver større tilfredshed at yde god service – og at være en del af en virksomhed, der er kendt for samme.

Kunderejsen Når man først har serviceløftet formuleret, kan man bruge det som pejlemærke i det videre arbejde. Nu skal man holde sit løfte op imod alle de forskellige touchpoints (kontaktpunkter), man har med sine kunder. Alle disse touchpoints kalder Bechmann samlet for ’kunderejsen’. Altså den rejse, kunderne tager i et forløb med virksomheden. Fra de ser den første reklame eller hører den første omtale, over selve købsoplevelsen, til de står tilbage efter at have modtaget og eventuelt brugt det købte.

I princippet bør man overveje alle tænkelige touchpoints, men Bech-mann forklarer, at man dog skal være opmærksom på, at kunderne ikke efterfølgende husker alt lige godt. I et længere forløb husker man nogle detaljer bedre end andre. Oftest husker de fleste af os, hvis vi har oplevet noget, der overraskede – enten positivt eller negativt.

Men vi tillægger det forskellig betydning. Måske kan vi godt leve med, at dugen på restauranten var beskidt, hvis betjeningen var rigtig god og maden ligeså. Men det er sjældent nok, at dugen er ren, hvis tjeneren er ubehøvlet, og maden er ringe. Det handler om at vurdere, hvilke dele af kunderejsen, der er vigtige – og hvilke der ikke betyder 

KVALITETSPROJEKTET: › Søren Bechmann har været en gennemgående figur i de forskellige projekter om kvalitet og service, som er beskrevet i dette Spektrum. Han var inviteret ind som oplægsholder, da Studieskolen sparkede deres interne kvalittetsprojekt i gang, og hans bvøger og tanker har været flittigt citeret og brugt sidenhen.

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 7

TEMA  Kvalitet Farven på og'tema' Service kan skiftes.

KRAV TIL SERVICELØFTET: Hvis du vil formulere dit eget serviceløfte, bør du ifølge Bechmann sørge for, at det er: Attraktivt, relevant og problemløsende › Hvis løftet skal give mening, skal det give kunderne noget, de vil have og har brug for. Altså skal det først og fremmest tage udgangspunkt i kundens behov – ikke virksomhedens.

Troværdigt, forpligtende og motiverende › Som i alle livets forhold er det godt at holde, hvad man lover. Og kunderne skal kunne tro på, det er sandt.

Ligesom at medarbejderne skal tro på, at det rent faktisk kan leves op til – ja, at de ligefrem bliver motiverede af det.

Enkelt og kommunikerbart › Hvis det skal have et liv blandt medarbejderne, skal løftet være nemt at huske og forstå. Så en kort og præcis formulering på maksimum et par sætninger er optimal.

Anderledes og positionerende › Det er en rigtig god idé, hvis serviceløftet er med til at adskille virksomheden fra alle de andre, lignende virksomheder. Serviceløftet skal være med til at fortælle, hvorfor lige præcis denne virksomhed er bedst at vælge.

Solidt og langtidsholdbart Service-ekspert. Søren Bechmann lever af at skrive og fortælle om service.

 så meget. Hvis man ved, hvor man skal gøre sig ekstra umage, kan man måske spare lidt på ressourcerne et andet sted.

Man kan dele de forskellige touchpoints op i mindre vigtige, vigtige og showstoppere. Det sidste er touchpoints, der helt vil bremse kunderejsen, hvis der sker fejl. Det kunne være en onlinebetaling, der ikke virker. I det tilfælde risikerer det at betyde, at kundens rejse mod et køb stopper lige der.

Og så skal man huske, at selve afslutningen oftest er et af de vigtigste touchpoints. Der er noget om det gamle ordsprog, at hvis enden er god er alting godt. De fleste mennesker vil huske den følelse, de sad med til sidst, bedst. Derfor er det ekstra vigtigt at sende kunden afsted med en positiv oplevelse.

Ret dine fejl En anden ting, Søren Bechmann pointerer, er, at ingen kan være perfekt – og at kunderne godt ved, det er sådan.

Derfor skal man acceptere at lave fejl, og i stedet fokuserer på at være klar til at rette fejlen. Mange utilfredse kunder kan omvendes til at blive meget loyale kunder, hvis virksomheden forstår at være imødekommende, erkende eventuelle fejl og rette dem. ❙ 8 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

› Det er meget svært som medarbejder at arbejde med, hvis løftet skifter hvert år. Og kunderne får svært ved at genkende virksomheden og blive trygge ved at bruge den, hvis dens fokus skifter hele tiden.

Realistisk og implementerbart › Det giver nok sig selv, at løftet naturligvis skal være til at efterleve i dagligdagen. Men ikke desto mindre er det vigtigt at have med i overvejelserne, når det skal formuleres.

LÆS MERE: Service er Marketing Søren Bechmann Gyldendal Business 208 sider Vejl. pris 300,-

TEMA  Kvalitet og Service

Fårup Sommerland satser på service God service skaber glade kunder – og ditto medarbejdere. Fårup Sommerland var nødt til at satse på andet end store, dyre forlystelser, og fik en masse fordele med i købet.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

I

Fårup Sommerland indså de for en del år tilbage, at de aldrig ville kunne konkurrere med de helt store forlystelsesparkers kæmpestore – og meget dyre – rutsjebaner og lignende forlystelser.

Det kræver løbende investeringer på tocifrede millionbeløb at være med på det niveau.

I stedet valgte de at kaste deres fokus på medarbejderne. Fårup Sommerland skulle have de gladeste, sjoveste og mest servicemindede medarbejdere, der sørgede for, at alle gæsterne havde en god dag i det nordjyske. Det betød en masse kurser og uddannelse til medarbejderne, men det lykkedes!

Undersøgelser viser, at Fårup Sommerland i dag er blandt verdens mest servicemindede forlystelsesparker – og tilbagemeldinger fra de besøgende bekræfter dette.

Dette fokus på service har haft en lang række positive effekter. Først og fremmest er de besøgende begejstrede for parkens ansatte.

Faktisk så begejstrede, at parken årligt modtager mange takkebreve. Her roses oftest medarbejderne som i dette eksempel: ”… Fårup Sommerlands service var mange niveauer over, hvad jeg normalt bliver mødt med på min vej.”

om unge mennesker, der, mens de arbejder i parken, bor på en campingplads lige ved siden af. Her fester de og hygger, som unge mennesker som oftest gør. Men de møder trofast på arbejde næste morgen.

Marketingchef for Fårup Sommerland, Rasmus Mortensen, fortæller: ”Vi giver vores medarbejdere frihed under ansvar – ikke fastlåst af regler, men inspireret af den særlige Fårup-kultur!”

Må lave sjov med gæsterne Den særlige Fårup-kultur betyder, at medarbejderne alle involverer sig i at give de besøgende en god oplevelse. Det er tilladt at lave sjov med alle. Et godt eksempel var en

dag, da Rasmus Mortensen opdagede, at der kom en masse spøjse billeder af nogle få Fårup-medarbejdere ud på Facebook og andre sociale medier. Det lignede billeder, de havde taget af sig selv, alle med nogenlunde samme baggrund. Men billederne var lagt ud af forskellige besøgende. Det viste sig, at nogle af de ansatte, der passede en rutsjebane, tog fjollede billeder af sig selv med de mobiltelefoner, som gæsterne lagde fra sig, når de skulle op i rutsjebanen. Det opdagede gæsterne senere, og nogle valgte så at dele billederne på Facebook. Alt sammen med et glimt i øjet. ”Vi fik også enkelte klager fra gæster, der blev sure over, at nogen havde taget billeder, med deres telefon, men det var meget få,” si- 

Medarbejdertilfredshed Men de ansatte er også begejstrede. På trods af, at arbejdsstyrken hører til en af de mest ’usikre’. Størstedelen af de ansatte er nemlig unge sæsonarbejdere, der normalt ikke er en gruppe, der topper i statistikker for pålidelighed. Men faktisk forholder det sig lige omvendt i Fårup. Her er der meget stor tilfredshed med arbejdet, og det understreges af, at de unge medarbejdere tager sæson efter sæson i parken. Et andet hårdtslående bevis på, at det er et godt sted at være, er sygdomsstatistikken. Sygefraværet er på mindre end to procent, hvilket meget få andre arbejdspladser kan prale af. Og her er vel at mærke tale

Begejstring. Fårup Sommerlands gæster får ikke kun oplevelser fra forlystelserne.

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 9

TEMA  Kvalitet og Service

Serviceorienteret. Det kræver meget træning at blive rigtig god til service, fortæller Rasmus Mortensen.

 ger Rasmus Mortensen, ”og jeg synes, at det er ok med en enkelt klage, hvis der omvendt er 100 andre, der har moret sig over det.”

Det er grunden til, at medarbejderne har lov til at lave sjov med gæsterne. De hopper op i trækvognene, som forældrene slæber afsted med – til stor morskab for børnene. De laver hatte af candyfloss. De bringer i det hele taget deres egen personlighed ind i deres arbejde.

Det giver glæde, og den smitter af på gæsterne.

Træning i kultur Fårup-kulturen kommer ikke af sig selv. Det er noget de arbejder helt bevidst og målrettet med. Alle medarbejdere skal løbende på kurser, så de lærer at arbejde efter det såkaldte ’Thrill’-koncept. Thrill dækker over: Til stede, Hjælpsom, Rosende, Interesseret, Lyttende og Legende og er begreber, som skal kendetegne den enkelte medarbejder. En gennemgående ting er, at den medarbejder, der er tættest på gæsten, er ansvarlig for denne.

Et godt eksempel på dette er medarbejderen, der var ved at gøre et toilet rent sidst på dagen. Hun overhørte en familie, hvor barnet var ked af det, fordi det ikke nåede en bestemt forlystelse, da parken nu var ved at lukke.

Medarbejderen ringede hurtigt til kollegerne ved forlystelsen og fik dem til at holde den åben lidt længere og løb derefter ud til familien og fortalte dem, at de lige kunne nå det, hvis de skyndte sig derhen. Det var en meget taknemmelig familie, der tog hjem den aften.

10 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

”Det kræver træning, træning og atter træning at opnå disse ting,” fastslår Rasmus Mortensen. ”Vi laver rollespil, hvor medarbejderne afprøver forskellige situationer. Bagefter evaluerer vi sammen.”

Desuden sættes medarbejderne til at gøre det, de er gode til. Hvis man er god til at snakke med mennesker, skal man selvfølgelig stå et sted med meget kontakt med gæsterne.

Hvis man omvendt er lidt mere sky, får man et job ’bag kulisserne’. Der er også altid en udskifter parat. Er man ikke klar til at yde den bedste service en dag, bytter man vagt med en anden.

Rygtet om succes med service i Fårup Sommerland er nået vidt omkring. Mange virksomheder har henvendt sig for at høre nærmere og lade sig inspirere. Det har ført til en lille sidegesjæft, Fårup Academy. På Fårup Academy kan man komme udefra og blive undervist i parkens metoder. Det har flere større danske virksomheder benyttet sig af, herunder Danske Bank.

I top i målinger Det er ikke kun gode enkelthistorier og glade takkebreve, der viser, at Fårup Sommerland har fat i noget rigtigt. Besøgstallet stiger år for år. Og salgstallene taler deres tydelige sprog, for glade gæster bruger flere penge. Trods finanskrisen viser statistikken, at den enkelte gæst bruger flere og flere penge år for år.

Parken har også et stort fokus på at måle gæsternes tilfredshed. Hver dag går medar-

bejdere rundt og spørger tilfældige gæster om deres tilfredshed. Andre forlystelsesparker i Danmark benytter samme metode, og det gør, at de kan sammenligne sig indbyrdes.

Her topper Fårup Sommerland på centrale områder som ’forlystelser’, ’restauranter’ og ’butikker’. Det skal ses i lyset af, at Fårup Sommerland tilbage i 2005 lå nederst på nogle af de samme områder.

Dertil kommer, at tilfældigt udvalgte gæster får udleveret et par ’oplevelseskort’, som de bliver bedt om at give til en medarbejder, som har givet særlig god service. Sidst på sæsonen får de medarbejdere, der har fået flest oplevelseskort, flotte præmier. Det motiverer yderligere.

På trods af den nordjyske tilbageholdenhed er der ingen tvivl om, at Rasmus Mortensen er ganske tilfreds med sit arbejde. Det er tydeligvis noget, han deler med sine mange kolleger – og med over 600.000 årligt besøgende i Fårup Sommerland. ❙

FÅRUP OG AFTENSKOLER: › Rasmus Mortensen var inviteret til at lave et oplæg på et seminar for skolerne i Kvalitetsprojektet, som DOF har lavet sammen med Studieskolen. Tankerne bag Fårup Sommerland var med til at få skolelederne til at tænke i nye baner omkring service og kvalitet. Læs om projektet på de følgende sider.

TEMA  Kvalitet og Service

Service og kvalitet kan løfte aftenskolen Studieskolen og seks andre DOF-skoler i København har arbejdet målrettet med service og kvalitet i et fælles projekt. Resultaterne overstiger forventningerne – både ledelse, undervisere og deltagere har været begejstrede!

Af Christoph Schepers, Projektleder fra Studieskolen

F

orestil dig, at du skal lære et nyt sprog, for eksempel spansk. Du har glædet dig til det, har fået en god vejledning og fundet det rigtige niveau. Du har fået tilsendt dit mødekort og fået login til et deltagernet. Her har du allerede været inde og læst lidt om kurset og om spansk, har set på et par links til spanske hjemmesider og er nu på vej til første kursusdag.

Der var en vejbeskrivelse på nettet, og der er god skiltning på stedet, så du når til lokalet i god tid. Du er en smule anspændt, men døren til lokalet står åben, og en smilende, ung mand kommer hen imod dig. Han rækker dig hånden og præsenterer sig som Miguel, din underviser på et langsomt, tydeligt og forståeligt spansk.

Han guider dig til en plads, hvor der allerede står et navneskilt og præsenterer dig kort for din nye sidemand, inden han undskylder, fordi han skal forberede en smule, inden undervisningen starter.

Undervisningen starter til tiden, men Miguel integrerer efternølerne med et smil og guider dem hen til deres plads uden at afbryde undervisningen unødigt. Selve undervisningen holder dig i gang hele tiden. Du skal løse opgaver enten sammen med din sidemand eller i små grupper – nogle gange også alene. Du taler spansk stort set hele timen; der er skift mellem små partnerøvelser, en kort video, et lille rollespil, en forberedende skriveøvelse, en samtaleøvelse, hvor du går rundt i plenum, en lille opsamling i mindre grupper og inden du ser dig om, er de tre timer gået. Timen bliver afrundet med en lille opsamling og præsentation af, hvad I kan arbejde med hjemme, inden en musikvideo både forbereder lektierne og sender jer glade afsted. Du føler virkeligt, at du har været i gang og lært noget, du har brugt dit spanske og har ikke mindst haft en god og underholdende aften.

De gode oplevelser Det er en oplevelse som denne, vi gerne vil give vores deltagere, om det nu er sprogundervisning, gymnastik eller stenslibning. Enkelte ting har vi kun begrænset indflydelse på, men de fleste ting kan vi gøre noget ved og dermed skabe en god oplevelse for vores deltagere.

På Studieskolen søsatte vi i 2013 et projekt, støttet af Københavns Kommunes Udviklings- og Aktivitetspulje og DOF for at afsøge, hvorvidt vi kan definere service- og kvalitetsmål til den folkeoplysende undervisning. Når vi i dette projekt har prøvet at definere kvalitet i den folkeoplysende undervisning, så er det deltagernes oplevelse, vi fokuserer på. Rammebetingelserne skal være i orden, deltageren skal føle sig velkommen og mødt af en underviser, der er vært for sine gæster – og dermed skaber den tryghed og atmosfære, der er basis for en god læring. Underviseren skal være faglig dygtig, velforberedt og motiveret, men også have den enkeltes aktive deltagelse i fokus for at garantere en aktiv læring hos alle. Vi sammenfattede denne definition i en udvidelse af begrebet service. Service skal her forstås som en opfyldelse af deltagernes forventninger, eller endda en overopfyldelse af forventningerne: ”Jeg fik, hvad jeg gik efter – ja, endda mere end det.”

Projekt for underviserne Underviserens rolle i dette er central. Derfor tog vi i projektet udgangspunkt i den enkelte underviser og begyndte ved at definere vores service- og kvalitetsmål.

Udgangspunkt var Søren Bechmanns betragtninger om at service er marketing, altså at det i sidste ende er en virksomheds service, som er det væsentligste led i virksomhedens markedsføring – forudsat selvfølgelig at pro- 

Du føler virkeligt, at du har været i gang og lært noget, du har brugt dit spanske og har ikke mindst haft en god og underholdende aften.



DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 11

TEMA  Kvalitet og Service  duktet er i orden. Denne definition videreudviklede vi til ”service er (oplevet) kvalitet” og arbejdede med at definere og omsætte dette princip i Studieskolens undervisning.

Forud for vores eget arbejde havde vi i fire fokusgruppeinterviews identificeret deltagernes forventning til Studieskolens undervisning.

Vi samlede så 12 af Studieskolens undervisere til et todages seminar for at definere vores service- og kvalitetsløfte. Vi begrænsede opgaven til den periode, som underviseren har direkte indflydelse på, altså selve undervisningsforløbet.

Den første dag startede vi efter en grundig introduktion i emnet med at definere vores serviceløfte. Serviceløftet er vores definition af, hvad vi gerne vil tilbyde kunden. Det er vigtigt at betragte serviceløftet i første omgang som et internt dokument. Det skal være kort og nemt at huske, må gerne være ambitiøst, men ikke urealistisk. Vores forskellige serviceløfter blev samlet og kogt ned til: ”Sprogundervisningen på Studieskolen er professionel, personlig og fleksibel”.

Som det næste arbejdede vi med en kunderejse, som her er en gennemgang af hele undervisningsforløbet set med deltagerens øjne: Den er en kortlægning af berøringspunkterne mellem deltageren og skolen på en undervisningsdag og dermed vores muligheder vi har for at omsætte serviceløftet til praksis ved hver enkelt af disse berøringspunkter (touchpoints). Et touchpoint i forbindelse med undervisningen kan for eksempel være ’det første møde med underviseren’, ’lokalets indretning’ men også ’afrunding af undervisningen’ og ’opfølgning mellem un-

dervisningsgangene’. Ud af de identificerede touchpoints valgte vi fem, som vi ville arbejde videre med. Interessant var det, at underviserne valgte de mere kernefaglige touchpoints som: › Mærkbar planlægning – jeg ved, hvad der sker og hvorfor › Variation i undervisning › Afrunding af timen › Mail- eller Moodleopfølgning mellem undervisningsgange (Moodle er Studieskolens deltagernet) › Opfølgning af kurset – det videre forløb De 12 undervisere arbejdede i tre grupper fra april 2013 til januar 2014. Gruppernes opgave var at omsætte serviceløftet på mindst tre af de udvalgte touchpoints.

Alle var begejstrede Resultatet oversteg alle forventninger: Hvor vi havde forventet skepsis eller i hvert fald et vist forbehold over for en formulering af et overordnet service- og kvalitetsløfte, mødte vi kun positive reaktioner. Vi evaluerede efterfølgende deltagernes oplevelse gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og samlede undervisernes erfaringer i kvalitative interviews. Deltagerne syntes, at kvaliteten havde været god i forvejen, men at de tydeligt kunne mærke, at underviseren var opmærksom på serviceløftet – og at dette fokus var et klart løft i undervisningen.

Underviserne var begejstrede. De syntes at samarbejdet med kollegerne om de fokusområder havde gjort dem meget mere bevidste om egen praksis, og tanken

Projektleder. Christoph Schepers står i spidsen for både Studieskolens i de seks andre aftenskolers arbejde med service og kvalitet.

12 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

på værtsrollen havde gjort dem til mere opmærksomme undervisere og til ’værter’ for deres kursister. Sidst, men ikke mindst kunne de mærke en god synergi i processen gennem samarbejdet med kollegerne og følte et større fælleskab med de andre undervisere gennem projektet.

Projektet bredtes ud På basis af disse erfaringer rullede vi projektet nu ud til at omfatte godt 30 ud af Studieskolens i alt cirka 80 undervisere i fremmedsprog. Vi etablerede en mentorordning, hvor en erfaren underviser fra projektets første del var mentor for to nye undervisere. Ellers lignede processen den første fase: Underviserne valgte to eller tre touchpoints og arbejdede i grupperne med at omsætte serviceløftet på disse punkter i deres daglige undervisning. De arbejdede med det i perioden februar til juni 2014 og cirka hver sjette uge var der et opsamlings- og inspirationsmøde for alle deltagende undervisere.

Igen var resultatet overvældende. Som i første omgang evaluerede vi deltagernes holdning gennem et kvantitativt spørgeskema og fik i alt 370 svar. Deltagerne kunne godt genkende serviceløftet i deres undervisning. Også når vi spurgte til den direkte omsætning af serviceløftet i de enkelte touchpoints, kunne deltagerne genkende det i deres konkrete undervisning. Og det vigtigste var måske, at de vurderede både serviceløftet og de konkrete touchpoints

som væsentlige elementer for deres vellykkede kursusforløb.

Underviserne delte vi i mentorer og mentees og afholdt særskilte interviews med hver gruppe. Hos mentorerne var der den samme begejstring som i første del: Mentorerne syntes at det var mest væsentligt at have et serviceløfte – ikke så meget ordlyden af løftet. De syntes, at en af de væsentligste gevinster var den gensidige inspiration i projektet, hvor alle både blev inspireret og kunne inspirere andre. De følte grupperne som et sikkert sted, hvor man kunne prøve noget nyt og bryde sine rutiner uden at miste sin identitet som underviser.

De nye undervisere i projektet, som kun havde været med i fire måneder, havde gjort lignende erfaringer, men havde større fokus på selve processen, som de havde oplevet som meget vellykket og tryg.

De vurderede, at frivilligheden og mentorordningen var væsentlige faktorer for projektets succes, da disse både gav tryghed og struktur. De oplevede det som en stor styrke, at der var mange forskellige måder at undervise på, og at serviceløftet kunne omsættes på mange måder, så underviseren stadig var tro mod sin egen natur. De så projektet som en væsentlig mulighed for at udvikle sig selv som undervisere, bryde rutiner og være mere åbne for andre input.

Også måling af frafald støttede dette positive billede. På basis af 27 kurser med i alt 500 deltagere, som kunne 

De så projektet  som en væsentlig mulighed for at udvikle sig selv som undervisere, bryde rutiner og være mere åbne for andre input.

Begejstring. Rytmisk Center tog servicetænkningen til sig og har planlagt et forløb med skolens undervisere.

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 13

TEMA  Kvalitet og Service

Touchpoints. Medarbejdere fra Skandinavisk Yoga og Meditationsskole danner et overblik over alle deres touchpoints.

 sammenlignes med de samme kursustyper i 2013 og 2012 var frafaldskvotienten på kurserne i 2014 22 % mod 29 % i 2013 og 32 % i 2012. Selv om 500 deltagere ikke er et virkelig signifikant antal, så viser sammenligningen dog et tydeligt tegn på, at omsætningen af serviceløftet har højnet gennemførselskvotienten og dermed også har givet økonomisk gevinst for skolen i en forventelig højere gentilmelding.

Seks nye DOF-skoler med Disse positive resultater ville vi gerne udfordre på andre DOF skoler, og i projektets andet år afprøver vi arbejdet med service- og kvalitetsmål på seks udvalgte DOF skoler i Københavns kommune. Skolerne er så forskellige i størrelse og udbud som muligt, og siden august 2014 har Rytmisk Center, Den Grønne Dag- og Aftenskole, SUKA, AH-Sport, Skandinavisk Yoga og Meditationsskole og Gigtskolen arbejdet med emnet.

Hver skole formulerede sit eget serviceløfte og de blev så forskellige som skolerne og deres deltagere: › Vi giver kompetent og udviklende undervisning i trygge rammer › Vi vil være en inspiration i øjenhøjde › Respekt, lydhørhed, udvikling › Vi leverer professionel læring i et serviceorienteret kunstnerisk miljø. Vores medarbejdere er imødekommende, autentiske og møder altid kursisten i øjenhøjde. › Vi har en fleksibel struktureret hverdag med velfungerende kommunikation mellem alle involverede parter. › Der er respekt for den enkeltes indsats og lydhørhed for hinanden. › Vi har et positivt og trygt læringsmiljø som bidrager til faglig og personlig udvikling, med udgangspunkt i den enkelte elev.

14 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

› Elevers forskellige handicaps giver meget forskelligt udgangspunkt, hvilket er vores store lærerudfordring.

Næste skridt var at identificere relevante touchpoints og definere, hvordan serviceløftet skal omsættes på disse berøringspunkter.

Projektet blev naturligvis hurtigt til seks særskilte projekter, og hver skole har siden november 2014 arbejdet intenst med emnet. To inspirations- og opsamlingsmøder faciliterede og samlede processen, men ellers har hver skole arbejdet med sit eget projekt – på sin egen måde, i sit eget tempo og med respekt for skolens og deltagerne særpræg.

Processen er stadig i gang, og tilbagemeldingerne fra skolerne er meget positive. Alle melder tilbage, at det har været givtigt at stoppe op og reflektere over egen praksis sammen med deltagerne og underviserne – at definere både en overordnet målsætning og se på, hvordan den kan omsættes i den daglige praksis.

Enkelte skoler har sat en mere omfattende proces i gang, andre har fået mere fokus på deres markedsføring og kommunikation, set nærmere på efteruddannelse eller har sat fokus på deres kursusudbud – men alle deltagende skoler er blevet meget bevidste om service og kvalitet som et væsentligt element i deres strategi og daglige praksis.

I løbet af sommeren samler vi de sidste tråde, og til august er vi klar til at præsentere de konkrete resultater på en lille konference. Her vil vi også hjælpe dig med at komme med et bud på, hvordan du kan bruge ideerne på din skole.

Så vi glæder os til at se dig og præsentere resultaterne den 25. august. Du får en invitation fra DOF. ❙

TEMA  Kvalitet og Service

Fleksibel, målrettet og nærværende Landssekretariatet er ikke bleg for at tage sin egen medicin. Inspireret af kvalitetsprojektet med Studieskolen og seks DOF-skoler har DOF også gennemført et forløb og set på, om vi kan forbedre vores service.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

L

andssekretariatet er blevet så inspireret af at arbejde med service og kvalitet, at vi har iværksat et projektforløb for os selv. På medarbejderseminaret i januar indledte vi en proces, der i høj grad er en kopi af den, vi har gennemført med skolerne i kvalitetsprojektet.

Vi startede med at høre om Søren Bechmanns tanker og kastede os straks over at formulere et serviceløfte. Altså en kort og præcis beskrivelse af, hvordan vi gerne vil have, at vores medlemsskoler oplever os. Der kom mange gode bud, men heldigvis kredsede de om de samme temaer. Derfor var det let at koge det ned til følgende: Vi er kendetegnet ved at yde fleksibel og målrettet service af høj kvalitet – og altid med respekt og nærvær!

Løftet i praksis Dette løfte vil vi hver især løbende arbejde ind i vores hverdag i DOF. Men vi ville også benytte løftet til at gennemgå alle vores serviceydelser til medlemsskolerne og se, om de alle lever op til løftet. Derfor oplistede vi alle de forskellige kontaktpunkter, vi har med medlemsskolerne. Fra indgangsdøren til sekretariatet over vores måde at tage telefonen på til måden at arrangere kurser på – og meget mere.

Det blev til en meget lang og uoverskuelig liste, så den blev inddelt i en række hovedområder:

› Henvendelser › Formelle kommunikationskanaler › Medlemsmøder › Politiske møder › Kurser › Medlemsydelser › Nye skoler › IT › Fysiske rammer › Koncepter og projekter Hen over foråret har medarbejderne på skift arbejdet i mindre grupper med de forskellige områder og har fremlagt deres arbejde for resten af medarbejderne til debat. Det er der kommet nogle rigtig gode og frugtbare diskussioner ud af.

Resultatet er en række forskellige forbedringer. De tager forskellig form alt efter området.

Som eksempel har vi lavet nogle manualer for, hvordan vi arrangerer og gennemfører kurser og møder. Vi har også planlagt at lave en vejledning i, hvordan vi skriver. Ikke for at alt skal være fuldstændigt ens, men for at lave nogle overordnede rammer for, hvordan vi formulerer os. Et sidste eksempel er, at vi har lavet en grundig gennemgang af alle vores mange forskellige serviceydelser. Luget lidt ud og lavet planer for at promoverer nogle af de ydelser, der ikke bliver brugt så meget, som vi synes, de burde.

Meget af dette er kun til internt brug. Medlemmerne behøver ikke kende vores interne

Overblik. Alle medlemsydelser er vist på hjemmesiden.

rammer, men forhåbentlig oplever de resultaterne i form af bedre service.

Hvad mener medlemmerne?

En vigtig ting omkring alt dette arbejde er, at det skal give resultater. Hvis ikke vores medlemmer oplever en forbedring, er det jo spildt arbejde. Derfor har vi tænkt os at måle, hvad medlemsskolerne synes. I den seneste tilfredshedsundersøgelse, indsatte vi en række spørgsmål, der spørger ind til selve serviceløftet. Det er naturligvis lige tidligt nok at forvente, at medlemmerne allerede har mærket noget til vores nye initiativer. Men nu har vi et ’før billede’ som vi så kan sammenligne med, når vi om et par år laver en ny undersøgelse.

Målet er, at alle medlemmer skal opleve god og vedkommende service! ❙

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 15

 Landsmøde 2015

01

Landsmødet i billeder Tekst og fotos: Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

04

03

02 16 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

04

05

06 Fotos 01-10.

01. Landsformanden, Ingolf Christensen, bød salen velkommen 02. Intet landsmøde uden sang.

03. Stedet var Munkebjerg Hotel med flot udsigt ind til Vejle 04. Andreas Maaløe Jespersen gjorde os kloge på nudge 05. Efter lørdagens festmiddag spillede bigbandet op til dans 06. Forfatter og journalist Pia Fris Laneth fortalte om kvindernes valgret - og signerede bøger

08

07. Når solen brød frem, blev pauserne nydt udendørs 08. Efter landsmødet samledes den nye landsstyrelse 09. Knud Birk Pedersen modtog som den første DOF's initiativpris

07

10. Torben Schipper blev kåret til Fyrtårn i Folkeoplysningen (læs portrættet af ham på side 24)

09

10 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 17

 Ny undersøgelse

Viden, fælleskab og personlig udvikling Ny undersøgelse ser på, om folkeoplysningen rent faktisk er så godt for demokratiet, som rygtet siger. Det ser ganske fornuftigt ud.

Af Line Høgh, Projektmedarbejder

D

OF’s aftenskoler giver borgerne viden, fællesskab og personlig udvikling. Det vurderer i hvert fald de kursister, medlemmer og bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i en dugfrisk undersøgelse iværksat af Dansk Folkeoplysnings Samråd. I undersøgelsen fremgår det, at over 80 procent selv vurderer, at de via deres deltagelse i DOF’s folkeoplysende aktiviteter har lært noget, som de kan bruge i deres fritid, 55 procent har udviklet sig personligt, 42 procent har fået nye venner, og 55 procent føler de er blevet en del af et fællesskab.

En stor del af kursisterne rundt omkring i landet oplever altså et stort personligt, fagligt og social udbytte ved at deltage aktiviteter på aftenskoleholdene. ”Det er ret godt gået!”, udtaler sekretariatsleder Henrik Christensen. ”Især, når man kan se, at størstedelen af besvarelserne kommer fra kursister, der går på almindelige aftenskolehold på maksimum en til to timer om ugen. ”

Betydning for demokratiet under luppen Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 18 af DFS’ medlemsorganisationer, heriblandt DOF. Undersøgelsen har til formål at afdække om foreningsdeltagelse har betydning for borgerne politiske deltagelse, medborgerskab og sociale tillid. Undersøgelsen er en del af en nyligt publiceret rapport om folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse.

Motivationen bag rapporten er at undersøge den udbredte opfattelse, at foreninger er et vigtigt fundament for det moderne demokrati og at folkeoplysningen bidrager til at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger. Det er denne forestilling om, at aktiv deltagelse ’det lille demokrati’ i en 18 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

forening bidrager til en aktiv deltagelse i det ’det store demokrati’, som er undersøgelsens omdrejningspunkt.

Demokrati og aftenskole Bliver vi bedre demokrater af at gå i aftenskole? Dette spørgsmål kan undersøgelsen ikke entydigt besvare. Besvarelserne viser tydeligt, at der generelt er en høj grad af politisk engagement blandt kursister, medlemmer, bestyrelsesmedlemmer, frivillige, undervisere og ansatte.

Eksempelvis svarer 99 procent, at de stemmer til både folketings- og kommunalvalg, hvilket er højere end landsgennemsnittet, hvor 88 procent stemmer til folketingsvalg og 72 procent til kommunalvalg. Analysen kan dog ikke påvise, at det høje politiske engagement skyldes deres deltagelse i folkeoplysende aktiviteter eller foreninger. Det kan lige så godt skyldes, at det er de politisk engagerede og aktive borgere, som vælger at engagere sig i en folkeoplysende forening eller bruge sin fritid på at lære noget nyt på et aftenskolekursus.

Derimod lægges der i undersøgelsen stor vægt på deltagernes egen vurdering af udbyttet ved at deltage i de folkeoplysende aktiviteter og foreningsarbejdet. Oplever de selv, at de har fået mere viden om og engagement i samfundet, deltager de aktivt i foreningsdemokratiet og taler de overhovedet sammen? Her konkluderer forskerne, at dem der engagerer sig mest, opnår det største udbytte af de folkeoplysende aktiviteter, og deres engagementet afhænger meget af, hvilken organisationstype der er tale om. Ifølge resultaterne er der generelt et langt større engagement og udbytte ved deltagelse i de politiske og kulturelle foreninger end eksempelvis hos oplysningsforbundene.

Denne konklusion afspejles i nogle af besvarelserne.

For selvom en stor del af vores kursister selv vurderer, at de lærer noget, udvikler sig og bliver del af et fællesskab, så er det kun 17 procent fra DOF, der har svaret, at de i høj grad eller nogen grad har fået større viden om sam-

fundsmæssige forhold og kun 15 procent oplever, at de er blevet mere engageret i samfundsmæssige forhold. Her ligger DOF og resten af oplysningsforbundene markant under det udbytte som de politiske og kulturelle foreninger kan præstere, hvor over 60 procent har svaret det samme.

Men det er måske ikke så overraskende endda, når det viser sig, at 60 procent af besvarelserne fra oplysningsforbundene kommer fra kursister, som udelukkende deltager i kurser, foredrag debatarrangementer, hvorimod kun én til to procent af besvarelserne fra de kulturelle og politiske foreninger er rene deltagere. Deres svar kommer nemlig primært fra frivillige og bestyrelsesmedlemmer. Det ville derfor være meget ambitiøst at forvente, at en kursist, der går til yoga, akvarelmaling, engelsk eller klaver en til to timer om ugen skulle opleve den samme øgede grad af viden og interesse om samfundet, som en frivillig, der har engagereret sig i en politisk forening.

Hvad kan vi bruge undersøgelsen til?

Undersøgelser og analyser af aftenskolernes arbejde og betydning er sparsomt, og derfor er ny viden på området altid kærkommen.

Undersøgelsen indeholder også en række interessante resultater, som belyser aftenskolernes betydning for deltagerne og demokratiet i Danmark, der giver anledning til både ros og kritisk refleksion.

Derfor ser vi frem til at dykke ned i det omfattende statistiske materiale, som følger med undersøgelsen, så snart det bliver tilgængeligt. Her vil der blandt andet være mulighed for at analysere på resultaterne, der primært omhandler DOF’s aftenskoler.

Rapporten er tilgængelig i pdf-format på DFS’ hjemmeside. Hvis du er interesseret i at høre mere om de konkrete resultater fra DOF er du velkommen til at kontakte Line Høgh på LH@danskoplysning.dk eller telefon 65 48 32 32. ❙

Rundtur. Bjarme Ibsen har været landet rundt og fortælle om undersøgelsen – også på DOF's landsmøde.

FAKTA: Undersøgelsen og rapporten › Resultater, analyser og statistik anvendt i denne artikel stammer fra den nyligt offentliggjorte rapport ”Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse”, der er udarbejdet i samarbejde mellem Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed og Dansk Folkeoplysnings Samråd, finansieret af Kulturministeriet. Selve analyserne i rapporten er udført af forskerne Bjarne Ibsen og Karsten Østerlund fra Syddansk Universitet og Hans-Peter Qvist fra Aalborg Universitet. › Den 150 sider lange rapport består af fem delanalyser, der har til formål at belyse betydningen af forskellige former for deltagelse i foreninger og folkeoplysende skoleformer for den politiske interesse og deltagelse og sociale tillid. › Dansk Oplysnings Forbund har sammen med 17 andre folkeoplysende organisationer tilknyttet Dansk Folkeoplysnings Samråd bidraget til delanalysen, der undersøger, hvorvidt deltagelse i folkeoplysende foreninger har en positiv betydning for politisk interesse, deltagelse og social tillid. › Denne undersøgelse bygger på 11.688 besvarelser på et digitalt spørgeskema udsendt til 35.554 deltagere, medlemmer, frivillige (herunder bestyrelsesmedlemmer) og lønnede medarbejdere i 18 af DFS’ medlemsorganisationer. 78 procent af de samlede svar er fra oplysningsforbundene. › Otte af DOF’s medlemsskoler bidrog med mailadresser fra bestyrelsesmedlemmer, undervisere, ledere, ansatte og deltagere, hvoraf 964 personer besvarede spørgeskemaet, det vil sige en svarprocent på 33 procent.

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 19

 Portræt af Gimsing Sognehøjskole

’Go’ i Gimsing Der er flittige og dygtige folk bag Gimsing Sognehøjskole ved Struer, og deltagerne strømmer til - også fra andre af de større byer i området, konstaterer hjernetrusten stolt. Skolen, der i 2017 kan fejre 30-års jubilæum, er en af de mange DOF-skoler, der har sin helt egen profil.

Af Robin Kristiansen, Konsulent

D

et er fredag morgen, og jeg er på Struerkanten.

Det er lykkedes at lave et lille fotomøde i Gimsing Sognehøjskoles ’hovedkvarter’, nemlig menighedshuset i Gimsing, hvor skolens foredragsvirksomhed har til huse. Jeg skal se at få nogle vellignende fotos i kassen til denne artikel, og de brave folk kunne lige få det passet ind med en hurtig halv time på morgenkvisten, så her møder jeg stifterne af skolen, Jenny Melchiorsen og Edith Laustsen, der nu efter sin afgang som skoleleder kalder sig konsulent, samt formanden Gertrid Bysted og skoleleder Frode Peitersen.

Vi sluger en kop kaffe og får en kort snak om starten på skolen, inden vi går udenfor og udnytter, at en regnbyge netop har passeret, så vi får fotovejr.

Nu var det jo ’dagen derpå’, fordi Aftenskolen Side by Sides kor havde holdt 25 års jubilæumskoncert i Folkets Hus i Struer, hvor jeg var med for at lave en video til koret. Så jeg havde lige mødt de samme mennesker dagen før. Det forholder sig netop således, at det var Jenny Melchiorsen, der stiftede koret, der dengang hed BEO-koret (B&Os kor), og Edith Laustsen har været aftenskoleleder for dem i alle 25 år.

Starten på det hele I 1985 var Jenny Melchoirsen til møde på Nyborg Strand for menighedsråd fra hele landet. Hun var da selv blevet formand i Gimsing. På dette møde hørte hun, at mange rundt omkring i landet prøvede at lave en slags kirkeskole-virksomhed, fordi der var mange ledige, der kunne tænkes at have brug for et godt tilbud, hvilken tankegang også datidens daghøjskoler var baseret på.

20 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

Her fik Jenny inspiration til det, der senere skulle blive Gimsing Sognehøjskole. Men det var ikke så ligetil, for da hun kom hjem til sit eget menighedsråd, var det mildest talt småt med entusiasmen. ”Det er ikke til at finde en egnet leder, som der skal være til sådan noget, men hvis du selv kan finde en leder, så kan det være”, lød det.

Jenny gav ikke op. Hun søgte ihærdigt efter en egnet person og blev opmærksom på Edith Laustsen, der dengang forestod voksenundervisning som leder af en husholdningsforening. Det endte med, at Edith i 1986 sagde ja til at være med til at få en virksomhed på benene. Der var bare lige det, at Edith syntes, det skulle hedde en højskole, hvorimod Jenny synes det skulle hedde en kirkeskole, men man blev hurtigt enige om navnet, fordi man gerne ville tilbyde højskolefag i Gimsing Sogn, så Gimsing Sognehøjskole var en realitet fra 1987.

De første tiltag Det er så heldigt, at Edith Laustsen har været på besøg i såvel Region Sjælland og i Region Midt for at fortælle noget om foredragsvirksomheden og skolen, så jeg har lånt hendes manuskript, så jeg kan holde styr på stoffet, og give ordet til hende. Hun fortæller om starten på det hele, at det var tanken at tilbyde emner om historie, litteratur og religion til de mange, det ikke havde arbejde. Det første forsøg i 1987 var en foredragsrække med fem foredrag om danske forfattere og en studiekreds om Strueregnens kirker og kirkekunst.

Det lykkedes med hiv og sving at få begge dele op at stå, men for at få mere gang i sagerne inviterede man folk til et opfølgningsmøde, hvor man også udbad sig ideer og forslag til de videre aktiviteter. Der var naturligvis den bagtanke, at man kunne få nogle flere til at gå ind i arbejdet, og det lykkedes

at få nogle aktive personer til at gå ind for sagen i en ny skolebestyrelse.

Gang i skolen De begyndte tidligt at organisere markedsføringen af skolens aktiviteter. Man udsendte programmer og desuden også et højskolebrev, og de bad om, at folk gav tingene videre til familie, venner og bekendte, og Jenny Melchiorsen var dygtig til at formidle budskaberne.

I forlængelse af foredragene opstod tanken om at arrangere en udlandsrejse, og i 1989 kunne skolen tilbyde den første rejse, der gik til Rom. Siden 1993 har der også været arrangeret en højskoleture til landets forskellige, fine højskoler, hvor man om dagen har nydt natur og seværdigheder undervejs og sluttet af med middag, foredrag og sang.

Derudover har skolen arrangeret talrige koncert-, teater- og kunstture.

Basis er foredragene. To faste serier á fem foredrag pr. sæson. Det vil sige, at der er 20 faste foredrag pr. år. Den ene foredragsrække er om litteratur, den anden kaldes menneskelivet, og den omhandler tro, etik og eksistens. For hver af foredragsrækkerne er et tema – her i forårssæsonen var det Krig og Fred og i efteråret Kvindernes valgret Disse foredrag har i 2014 haft et gennemsnit på 150 deltagere, og når de i udkantsdanmark kan tiltrække så mange, som ofte må køre langt for at være med, skyldes det, at niveauet er højt, for de er meget kritiske ved valg af foredragsholderne, understreger Edith.

Når der skal lægges nyt program, starter bestyrelsen med en brainstorming, hvor alle kan komme med ønsker, ideer og forslag, som der så arbejdes videre med i nogle arbejdsgrupper. Når det hele er på plads, udgives der to årlige programmer, som dækker aktiviteterne et helt år frem. Når de er i så god tid er det meget lettere at få aftaler

i stand med foredragsholderne, og det er også vigtigt, at deltagerne kan planlægge, hvad de vil med til i god tid.

Økonomien Prisen pr. enkeltforedrag er 60 kroner, uanset om det er en dyr eller billig foredragsholder. Hvis man melder sig til en hel serie på fem foredrag, koster det i alt 250 kroner, så man får altså 10 kroner i rabat pr. foredrag.

Der er ret stor forskel på foredragsholdernes honorarer. Men skolen bruger næsten aldrig bookingbureauer. De kan som reglen få fat i selv de ’store kanoner’ udenom. Den billige pris for den enkelte deltager skyldes naturligvis det store antal, der kommer, men de søger også penge andre steder fra end blot det kommunale tilskud. For eksempel bruges ofte forfattere, der præsenterer deres egne værker, og dertil kan man søge støtte hos Litteraturrådet/Forfattercentrum, som er en afdeling under Statens Kunstfond. Man kan opnå op til 5.000 kroner pr. foredrag to gange om året, men i udkantsdanmark kan man komme op på tre gange. Også hos Det etiske råd kan man få tilskud til foredrag og debat om etik. Dog maksimalt 3.000 kroner pr. år. De har også haft held til at få støtte til driftstilskud, og skolens 200 højskolesangbøger er også fondsfinansierede.

Nyt koncept - Tænkepauser ”I foråret 2015 har den ene foredragsrække haft temaet ”Tænkepauser”, fortæller Edith. Århus Universitetsforlag udgiver hver måned en tænkepausebog for at udbrede forskning til nye målgrupper. Bøgerne er skrevet af forskere på Århus Universitet, som på 60 sider har påtaget sig at ’koge deres emne ned’ til det mest essentielle – og skrevet i et lettilgængeligt sprog. De har også forpligtet sig til at tage ud og holde foredrag på biblioteker og andre steder, og prisen ligger på omkring 3.000 kroner. Bøgerne koster 40 kroner i boghandelen og kan gratis downloades som e-bog og lydbog.

Gimsing Sognehøjskole har købt fem tænkepauseforedrag, og Edith har en aftale med Universitetsforlaget om køb af en bog til hver af deltagerne i alle fem foredrag. Skolen får bøgerne for 20 kroner og inkluderer så bøgerne i foredragets pris. Edith forklarer: ”Når vi har fået ideen, skyldes det ikke mindst, at min søn, Carsten Bagge Laustsen, er forfatter til bogen om terror.”

Velorganiseret Skoleleder Frode Peitersen fører regnskabet og bruger regneark til både elev-

Hjernetrusten. Frode Peitersen, skoleleder; Edith Laustsen, stifter, forhenværende skoleleder i en årrække – nu konsulent; Gertrid Bysted, formand og Jenny Melchiorsen, stifter, tidligere bestyrelsesformand og æresmedlem.

registrering og regnskab. Cirka 60 procent af deltagerne betaler over nettet.

Skolen har i øjeblikket en hjemmeside sammen med Gimsing Kirke, men fra næste sæson regner dei med at gå over til DOF’s VuptiWeb. Struer kommune udbetaler lønnen.

Gimsing Sognehøjskole bliver ved med at vokse. Edith Laustsen tilskriver det blandt andet, at bestyrelsesarbejdet fungerer rigtig godt, og at skolen står for høj kvalitet, lave priser, et godt socialt fællesskab og arrangementer, hvor man også som enlig føler sig tryg.

Hjem fra Struer Fotomødet i menighedshuset i Gimsing er slut. Det var en god kaffe, og kagen var også fin. Den var blevet til overs fra skolens nyligt afviklede højskoletur til Jaruplund Højskole. ”De har fået en masse tilskud til at udbygge, så det er et rigtig godt sted. Det kan vi godt anbefale, hvis I skal lave arrangementer ud af huset”, slutter Edith.

Og så forlader jeg ’udkantsdanmark’ og

sigter mod djævleøen igen med fotos og video i kassen. De fire flittige mennesker, jeg har taget billeder af, griner godt af det dér udkantsdanmark, for der var mere end hundrede til Side by Sidekoncerten, 150 i snit til foredragene, og så et ekstra tilskud fra Kunststyrelsen, hvis man lige understreger udkantsdanmark i ansøgningen. Struer klarer sig fint som kulturby i udkanten! ❙

INFO Gimsing Sognehøjskole › fjordvejen 1, 7600 Struer › www.gimsingkirke.dk › Startet i 1987 Nøgletal for 2014: › 132 undervisningstimer › 22 hold (foredrag) › 3.400 deltagere

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 21

 Folkeoplysning i kommunerne

Hvad synes du om jeres folkeoplysningspolitik?

Fritid & Samfund har kigget på folkeoplysningspolitikker og -udvalg i alle landets kommune.

Resultatet er samlet i bogen ’Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker’.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

M

an skal muligvis have et varmt hjerte for idrætsliv, folkeoplysende ungdomsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning, hvis man sætter sig med en kop kaffe og Fritid & Samfunds seneste udgivelse, som er en undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker og kommunernes ’folkeoplysningsudvalg’ (§ 35 stk. 2 udvalg).

Men det er interessant læsning!

Bogen, som er fra foråret 2015, giver nogle gode og generelle indsigter, som man kan spejle sine egne erfaringer og synspunkter i.

Vidste du, at ni ud af ti, som sidder i et folkeoplysningsudvalg, er tilfredse eller meget tilfredse med at sidde i udvalget? Dette er vel at mærke resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som dog nuanceres, når der har været lavet fokusgruppeinterviews, hvor der i højere grad ytres kritik i forhold til det at sid-

22 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

de i udvalget.

Med til det billede hører, at mere end hver 10. kommune faktisk ikke fuldt ud lever op til folkeoplysningslovens regler, idet de blot har givet folkeoplysningsudvalget høringsret, men ikke derudover har tildelt udvalget kompetencer. Og det giver vel mening ikke at være helt tilfreds, hvis man blot er medlem af ’folkeoplysningens høringsorgan’.

Bedre balance Undersøgelsen, som er foretaget blandt medlemmer af folkeoplysningsudvalg, viser også, at der er kommet en bedre balance hovedområderne imellem, således at idrætten ikke i helt samme omfang som tidligere ’fylder for meget’.

Arbejdet i udvalgene er generelt kendetegnet ved at foregå i et godt samarbejdsklima, hvor der ikke plejes egne interesser, og hvor

udvalgsmedlemmerne er konsensussøgende, og konflikter oftest løses med kompromisser.

Af Fritid & Samfunds bog får man også et indblik i den kommunale verden. Politikerne i folkeoplysningsudvalgene er således meget engagerede og positive over for både arbejdet i udvalgene og tilblivelsen og indholdet i de kommunale folkeoplysningspolitikker.

Politikerne er, måske ikke så underligt, mere end andre tilfredse med de kompetencer, som udvalgene er tildelt. De har jo også selv besluttet, hvilke kompetencer udvalget i deres respektive kommuner skal have. Det indikeres dog samtidig i undersøgelsen, at den politiske interesse for folkeoplysningsområdet i kommunerne ikke er voldsomt stor, når det drejer sig om politikere, som politikere er flest. Behandlingen af folkeoplysningspolitikkerne i kommunalbestyrelserne har således

ikke været nogen ’stor sag’ og har ikke medført nogen væsentlig debat. Det kan naturligvis tolkes som om, alle politikere er enige om, at folkeoplysning er godt, og folkeoplysningspolitikken er god, men det forholder sig desværre nok rettere sådan, at det ikke er et område, der investeres politisk arbejde i. Dette kan også ses i lyset af, at undersøgelsen også giver et indblik i, at for politikerne er en plads i folkeoplysningsudvalget ikke det, man først går efter!

Med til den kommunale historie hører også, at det på baggrund af fokusgruppeinterviews kan konkluderes, at de kommunale forvaltningsmedarbejdere/embedsmænd på området er skattede. Der udtrykkes således stor tilfredshed og anerkendelse af deres betydning for samarbejdet, udviklingen og den politiske prioritering af området.

Embedsværket har en magtfuld position!

Hvis vi retter fokus mod aftenskolernes repræsentanter i folkeoplysningsudvalgene, kommer der også et par interessante nuancer frem. Generelt er aftenskolernes repræsentanter også meget positive over for både arbejdet i udvalgene og de kommunale folkeoplysningspolitikker. Aftenskolerne ser faktisk mere positivt end gennemsnittet på mulighederne med partnerskaber, som blev en mulighed ved den seneste ændring af folkeoplysningsloven. Modsat ser de i højere grad end andre en trussel i de selvorganiseredes potentielle adgang til de kommunale faciliteter!

Beskeden optimisme

for det område, som de repræsenterer. Her siger kun godt tre ud af fire, at de er optimister! Men værre står det til for aftenskolernes repræsentanter, hvor blot knap 58 procent siger, at de er optimister. Noget tyder på, at der skal arbejdes på flere planer for at få optimismen tilbage. Vi har behov for dels at arbejde med aftenskolernes rammer og vilkår og dels vores ’mindset’, for vi både kan og vil!

Der er langt flere interessante forhold, som det her fører for vidt at komme ind omkring, så jeg kan varmt anbefale, at man tænder for kaffemaskinen og besøger Fritid & Samfunds hjemmeside, hvor man kan finde den samlede undersøgelse. ❙

Der er også mørke skyer i horisonten. Fritid & Samfunds undersøgelse har således også spurgt ind til hvordan medlemmerne af folkeoplysningsudvalgene vurderer fremtiden DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 23

 Portræt Torben Schipper

Et fyrtårn til en skipper Studieskolens nyligt afgåede leder, Torben Schipper, modtog på årets landsmøde DOF-prisen ’Fyrtårn i folkeoplysningen’. En velfortjent anerkendelse af mange års virke for aftenskolen.

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

A

lle mand på dæk – alle mand på dæk!!”

Råbet gjalder ud over den store, tonstunge fregat, når stormen tager til, storsejlet skal rebes, kokken må lade labskovsen sejle i sin egen sø, og alle, fra messedreng til kaptajn, stiller til det afgørende, fælles træk på skuden; alle mand på dæk!

Og som på fregatten skal der også i aftenskolen nogle gange både rebes sejl og øses vand, når bølgerne går højt, som for eksempel ombord på det gode skib, Rytmisk Center på Vesterbrogade i København.

Her har Torben Schipper igennem de seneste 27 år ledet og fordelt arbejdet for sine nu syv medarbejdere i administrationen og sat kursen for de 180 undervisere på stedet.

Og sejlerblodet i årerne på den nu forhenværende aftenskoleleder har aldrig fornægtet sig, når han indkaldte sit nærmeste mandskab til vigtige, nødvendige – men ikke altid specielt sjove – opgaver.

Som for eksempel når der en gang om året skulle pakkes konvolutter og slikkes frimærker til tusindvis af time-breve til musikunderviserne – så var det også ’alle mand på dæk’, inklusive – selvfølgelig – kaptajnen selv.

Engageret arbejdsjern Nu har Schipper valgt at gå på pension, og han har derfor over det seneste år overleveret ror og mandskab til sin efterfølger, Kåre Emtoft.

Og her kunne nu følge en opremsning så lang som Skægs fortælling om ”dengang, da han lå i Biscayen” over Schippers meritter, for manden er kendt som et arbejdsjern, der ganske enkelt ikke kan lade være med at involvere og engagere sig selv og sine medarbejdere.

Men som ham selv, skulle vi gerne lige nå noget mere, så den korte udgave lister bare nogle knudepunkter fra hans virke, i primært det 24 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

københavnske kulturliv: Efter i en kortere årrække fra 1973 at være blevet uddannet blandt andet i offentlig kulturel forvaltning, drejede den unge Torben af fra den slagne kommunale karrierevej, gik selvstændig og skabte Københavns Internationale Teater.

Derefter var han leder for kultur- og medborgerhuset Gimle på Islands Brygge og blev i 1988 leder af Den Rytmiske Aftenskole på Vesterbrogade i København.

Og her gik der så ’dok’ i den: For som Torben Schippers efternavn har sin etymologiske oprindelse fra både ’skovl’ og ’skipper’ eller ’skibsbygger’, så har han selv efterlevet de sidste varianter. Det var således under ham, at Den Rytmiske Aftenskole knopskød adskillige gange og kom til at rumme ikke bare en stor musikaftenskole men også en børne- og ungdomskulturskole med billedkunst og forfatterskole og Den Rytmiske Daghøjskole, alt sammen samlet under nyt navn: Rytmisk Center.

Netværk, kultur og familie Ved siden af at sætte og holde kursen for Rytmisk Center har Schipper taget initiativ til at skabe et nordisk netværk omkring unge og musik i samarbejde med Roskilde Festival, indgå i forskellige integrationsprojekter med musikken som omdrejningspunkt og være med i etableringen af Musikkens Hus på Vestebro med koncertscenen VEGA. Der er også blevet tid til at gå ind i det folkeoplysningspolitiske arbejde som formand for Foreningen af Heltidsledere, at tage initiativ til Aftenskolernes Samråd i København samt have fast plads i Folkeoplysningsudvalget i København siden 1990.

I de senere år har Schipper også taget sin organisationspolitiske tørn som medlem af DOF-regionskredsbestyrelsen for Region Hovedstaden.

Berørt. Selv en garvet skipper bliver berørt, når han bliver kåret til fyrtårn.

Hjemmebanen, familien, består af hustruen Anne og parrets to børn, en ældre guldfarvet Audi – som i de københavnske gader kendes under navnet ”Folkeoplysningens Krone 1” – og så banker Torbens hjerte også varmt for – ja, den er god nok – sejlsport. I tilfælde af ’inkarneret fritidssejler’ indgår typisk en sejlbåd, der vel skal på land en gang i mellem og have lidt lak og sådan; formentlig er det velkomment, at der nu bliver mere luft i kalenderen til såvel familie som fartøj.

Samarbejde og frihed under ansvar Nu er det som bekendt snart længe siden, det var nødvendigt at slikke tusindvis af regent-nakker og kuvertere til langt ud på natten, for at aftenskolens undervisere kunne få besked om næste sæsons timetal. Men denne ’når der er tryk på, er vi sammen om det!’-indstilling har været gennemgående for Schippers ledelsesstil igennem årene på Rytmisk Center.

Som leder af afdelingen Børn og Unge på Rytmisk Center, Torben Engberg, der har arbejdet i huset i 14 år udtrykker det, så har ’alle mand på dæk’ faktisk været et motto for Schipper, og der har ikke været langt fra top til bund mellem ledelse og medarbejdere.

Det har også været et stærkt kendetegn for Schippers ledelsesstil at inddrage og give frihed under ansvar, og der følger fine ord med ’pensionisten’ – som for eksempel ”en rigtig god leder, god til at give udfordringer og masser af rum til udfoldelse, hvis man lever op til forventningerne”.

Torben Engberg, der trådte sine ledelsesmæssige barnesko på Rytmisk Center under Schipper, husker ham for at være motiverende og give de store og spændende udfordringer fra start: ”Han (Schipper, red.) har bare altid hevet mig med ud til alle mulige møder med politikere”. Så kunne den unge ’musiker med ledelsesambitioner i ascendanten’ lære det!

Rose uden toner …

Der har selvfølgelig også være råbt højt ind i mellem – det siger sig selv med et menneske, der vil noget og lægger al energi og overbevisning for dagen. Men selv om den nu forhenværende chef for et københavnsk kulturhus fyldt med musik og kunstnerisk udfoldelse betegnes som ”et udpræget konkurrencemenneske uden en tone i livet”, har arbejdet sammen med staben i aftenskolen helt overordnet været præget af en munter og fremkommelig stemning, og det giver derfor også god mening, når Schipper på festsiden kan notere sig skudsmålet at være en glad og festlig mand, ofte i godt humør og med på sjov og spas, morgensang med medarbejderne og også en quiz (som han selvfølgelig vinder, ellers er det dommerens skyld!).

Fyrtårn for folkeoplysningen Torben Schippers ildhu og stærke drive for folkeoplysningen har sat sig mange spor – også hos aftenskolekolleger; spor og anerkendelse, som blandt andet medførte en indstilling til Aftenskolernes Pris 2014. I motiveringen stod der: ”Torben Schipper udviklede skolen fra en lille musikaftenskole til en hel koncern …” og videre: ”Torben har også været frontfigur i at påvirke lovgivning både på landsplan og i København (…) været ledende i udviklingen af samarbejdet mellem skolerne både i København og på landsplan (…) Altid har det været med sigte på at fremme folkeoplysningens interesser – ikke egne.”

Nu går han så på pension – afmønstrer skuden – og det er velfortjent, at det sker med en fin anerkendelse også fra DOF. Derfor måtte Torben Schipper, Skipper Torben, på talerstolen ved dette års Landsmøde i DOF og modtage årets Fyrtårn for ”… en stor og bemærkelsesværdig indsats for folkeoplysningen”. Vi takker for samarbejdet og ønsker god vind fremover. Alle mand på dæk! ❙

DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 25

KORTNYT

BOG: SKÆRUM MØLLE – EN LÆRDOMS LYSTGÅRD

› Bogen er skrevet af en række personer, der gennem mange år er kommet på Skærum Mølle som forelæsere. De har hver især skrevet om et forhold, som de i særlig grad forbinder med stedet.

Skærum Mølle – en lærdoms lystgård 120 sider 80 kr. på Folkeuniversitetscenteret ved personlig afhentning. Kan også bestilles og blive tilsendt.

FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM

› Igen i år vil DOF være til stede i Allinge til årets Folkemødet. Ligesom sidste år vil vi ved hjælp af det til lejligheden dannede DOF-kor vise aftenskolen i praksis, samtidig med at vi fortæller om aftenskolens mange gavnlige effekter. Koret vil optræde flere forskellige steder i løbet af lørdag den 13. juni.

SKOLENYT Rundt omkring i landet fejrer DOF’s medlemsskoler også grundlovens 100 års jubilæum med forskellige foredrag og debatarrangementer, der sætter fokus på blandt andet kvinders ligestilling og handikappedes rettigheder. Mange af disse med støtte fra DOF’s grundlovspulje.

DOF’s grundlovspulje kan søges løbende frem til oktober 2015 indtil puljen er opbrugt. Vil du vide mere, så kontakt venligst Line Høgh på lh@danskoplysning.dk eller telefon 65 48 32 32.

AFTENSKOLERNES PRIS

› Indstillingerne til Aftenskolernes Pris er nu afsluttet og juryen voterer og finder frem til tre nominerede i de 10 kategorier. Disse vil snarest blive offentliggjort på www. aftenskolernespris.dk.

Husk, at du kan komme med til prisfesten, der har sangeren Marie Frank, flere politikere, gode folkeoplysere og meget andet spændende på programmet. Det foregår fredag den 14. august 2015 kl. 11.00-15.00 på Kulturhuset Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. Deltagelse i festen er gratis og tilmelding skal ske til Lars Refsing på lr@ danskoplysning.dk. ❙

NYE SKOLER I DOF

› DOF Højbjerg Yoga Aftenskole er blevet optaget som medlem i DOF. Foreningen tilhører regionskreds Midtjylland. › SUK i Ølsted er blevet optaget som medlem i DOF. Foreningen tilhører regionskreds Syddanmark.

NY LEDER

› Gorm Jensen er ansat som ny leder i Seniorværkstederne i København. › Agnes M. Johannesen er ansat som ny leder i Tistrup FTF. › Kirsten Gludsted er ansat som ny leder i DOF Vemb. › Børge Jensen er ansat som ny leder i DOF Sønderborg Aftenskole. Den tidligere skoleleder, Hanne Dahl, fortsætter som konsulent.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

HURRA FOR GRUNDLOVEN!

› Når der den 18. juni afholdes valg til folketinget, kan en stor del af den danske befolkning takke grundloven fra 1915 for, at de har mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. I år er det nemlig præcis 100 år siden, at kvinderne fik valgret! Indtil 1915 havde kun 15 procent af befolkningen ret til at stemme og stille op til valg. Men med grundlovsændringen den 5. juni 1915 blev valgretten udvidet, så kvinder og tjenestefolk fik valgret og alle stemmeberettigede til folketingsvalgene nu også kunne stemme til landstingsvalgene.

Denne skelsættende begivenhed er DOF selvfølgelig med til at fejre! På det DOF’s landsmøde gav forfatter og journalist Pia Fris Laneth deltagerne en levende fortælling om dagen, hvor det historiske kvindeoptog under vejende faner med fuld hornmusik indtog Københavns gader og bevægede sig op til Amalienborg, hvor Kong Christian 10. underskrev den nye grundlov.

26 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

Fin repræsentation. Ligesom sidste år vil DOF sende et kor til solskinsøen under Folkemødet.

KALENDER DEN DIGITALE UNDERVISER – VIDEO I UNDERVISNINGEN

MØDE I HANDICAP- OG SPECIALUNDERVISNINGSUDVALGET

12. juni 2015 › kl. 15.00 › København

17. august 2015 › kl. 10.00 › Roskilde

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE MIDTJYLLAND

› På dette kursus vil du få indblik i hvor og hvordan du kan finde videoer til din undervisning.

FACEBOOK OPFØLGNING

FACEBOOK OPFØLGNING

DEN DIGITALE UNDERVISER – VIDEOREDIGERING

› Dette kursus er målrettet alle, som har en Facebook side, men som gerne vil blive bedre til at bruge den aktivt.

12. juni 2015 › kl. 17.30 › København › På dette kursus vil du få indblik i hvordan du redigerer og producerer videofiler til din undervisning i programmet Windows Live Movie Maker.

DEN DIGITALE UNDERVISER – LYD

21. august 2015 › kl. 10.00 › Aarhus

PILATES INSPIRATIONSKURSUS

21. august 2015 › kl. 15.00 › København › På dette kursus bliver du introduceret til Pilates metoden, og de principper der anvendes for bevægelse.

13. juni 2015 › kl. 10.00 › København

› På dette kursus vil du kunne lære at lave dine egne lydfiler, redigere og klippe i dem, samt lære hvordan du lagrer dem og stiller dem til rådighed for deltagere.

DEN DIGITALE UNDERVISER – CLOUDS: LAGRING AF FILER

13. juni 2015 › kl. 12.30 › København › På dette modul vil du få en introduktion til Dropbox og Google Drive og hvordan du kan bruge disse redskaber til at lagre og dele filer.

DEN DIGITALE UNDERVISER – BILLEDER OG POWERPOINT

20. juni 2015 › kl. 10.00 › København › På dette kursus vil du lære om den pædagogiske brug af billeder og PowerPoint i din undervisning.

MAILCHIMP - LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE

26. juni 2015 › kl. 10.00 › Roskilde › Kursus i at lave nyhedsmail.

PRÆSENTATION AF VUPTIWEB

25. august 2015 › kl. 10.00 › Aalborg › Formålet med dagen er at præsentere deltagere for det nye VuptiWebs CMS miljø.

SPROG SKABER VIRKELIGHED

9. september 2015

11. september 2015 › kl. 10.00 › Roskilde › Dette kursus er målrettet alle, som har en Facebook side, men som gerne vil blive bedre til at bruge den aktivt.

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE NORDJYLLAND 16. september 2015

SKOLELEDERNETVÆRKSMØDE - REGION MIDTJYLLAND 21. september 2015 › Aarhus

SUPERVISION SOM ARBEJDSREDSKAB

25. september 2015 › kl. 10.00 › Roskilde › Kurset er en temadag for skoleledere, der gerne vil vide mere om supervision som arbejdsredskab i forhold til deres lærergruppe.

29. til 30. august 2015 › Vejle

› Inspirationskursus med fokus på lederskab og kommunikation.

SKOLEBESTYRELSESNETVÆRK – REGION MIDTJYLLAND 2. september 2015 › Aarhus

SUPERVISION SOM ARBEJDSREDSKAB

4. september 2015 › kl. 10.00 › Aarhus › Kurset er en temadag for skoleledere, der gerne vil vide mere om supervision som arbejdsredskab i forhold til deres lærergruppe.

MØDE I REGIONSKREDSBESTYRELSE SYDDANMARK 9. september 2015

LYST TIL LEDELSE

3. til 4. oktober 2015 › Vejle › Inspirationskursus med fokus på det personlige lederskab.

Lov og ledelse

30.oktober til 1. november samt 13. til 15. november 2015 › Fredericia › Kurset henvender sig til kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. ❙

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Spektrum har bedt Heidi Vesterberg om at fortælle, hvad hun ville gøre, hvis hun selv havde ansvaret for en aftenskole.

Hvis jeg var leder af en aftenskole, ville jeg … … SØRGE FOR AT FORTÆLLE historien om aftenskolen. Alle steder og mange gange. Når jeg hører ordet aftenskole og kursusbetegnelser som IT for seniorer, Rytmisk klaver eller Yoga for begynHeidi Vesterberg, dere, skaber det ikke så mange billeder i mit hoved. journalist Eller jo det gør, men ikke den slags billeder, der får folk til at melde sig til en aftenskole. Aftenskolen og dens undervisere er fuld af gode historier, inspirerende viden og faglighed. I glemmer bare at vise det til resten af verden.

På min aftenskole ville vi samle alle katalogerne for næste sæson og smide dem direkte ud på nettet. Internettet er meget bedre til at samle og holde styr på den slags informationer. Personligt elsker jeg aftenskolekataloger for alle de gode historier, der gemmer sig et sted langt inde imellem de mange kolonner og kursusPå min aftenbeskrivelser. Historier om alle de mærkeskole er katalogets lige fag og interesser, mennesker dyrker knastørre kursusbe- og elsker. Men hvorfor skal de stakkels derude selv sidde og lede efter skrivelser skiftet ud mennesker historien inde bag ordene? Hvorfor ikke med levende histo- bare fortælle dem?

Lad Jonna fortælle, hvorfor hun elsker at rier ... arbejde med skind og læder eller kinesisk touchtegning. Tag med Ole ud på træningsbanen og se, hvad der sker når 10 hvalpe træner lydighedstræning og ikke kommer, når ejeren kalder.

Hvad betyder det at gå til Barnevognsfitness eller Knipling, og hvordan laver man et kursus i gotisk håndskrift-læsning? Og hvorfor?

På min aftenskole er katalogets knastørre kursusbeskrivelser skiftet ud med levende historier.

Vi har været ude i lokalerne og mødt de, der bruger dem for at høre, hvordan og hvorfor de gør det. Både underviserne og deltagerne. Det er jo det, der er særligt ved aftenskolen. Alsidigheden.

Mangfoldigheden og bredden.



ALLE HOLD PÅ MIN AFTENSKOLE har selvfølgelig deres egen facebookside, hvor undervisere og elever kan udveksle erfaringer og spørg-

28 DOF SPEKTRUM ● JUNI 2015

smål eller bare holde kontakten med hinanden.

På min aftenskole føler underviserne sig lige så meget hjemme på Instagram og Facebook som i undervisningslokalet. Det er dem, der ved, hvad der i virkeligheden foregår på aftenskolen og de har forstået, at det ikke er spor svært, men sjovt.

Underviserne på min aftenskole ved nemlig udmærket godt, at de hører til landets mest erfarne og dygtige formidlere. De har allerede deres vigtigste redskab til formidling og markedsføring; nemlig deres viden og passion for deres fag. De skal bare lige sørge for, at dele det op i små indbydende bidder og anrette det på Instagram og Facebook.

Lægge sjove, inspirerende og fristende fotos fra undervisningen ud på den digitale opslagstavle krydret med videoklip eller interessante links om deres fag. Det hele ligger derude, det skal bare findes og serveres. Noget af det bliver genbrugt i de målrettede nyhedsbreve, som aftenskolen selvfølgelig sender ud med jævne mellemrum. Vi fortæller blandt andet om kommende events på min aftenskole, for dem har vi nemlig løbende.

NÅR SÆSONEN STARTER, byder vi for eksempel alle på en lille aftenskole-smagsprøve. Vi serverer udvalgte aftenskoleretter på en bund af folkeoplysning og lader gæsterne prøve lidt af hvert fra ti minutters kontoryoga til blomsterdekoration og kinesisk madlavning. Så de kan se, hvad de går glip af og prøve lidt af det hele. Eller bare møde nogle af de dygtige undervisere, der har samlet mange års erfaring sammen. Mange af de ældre undervisere har en viden som yngre generationer tørster efter at få. Det skal bare lige pakkes lidt flottere ind og serveres lidt bedre.

Som leder af aftenskolen ville jeg opfordre dem og alle andre undervisere på min skole til at blære sig lidt mere. Jeg vil tvinge dem til at fortælle gode historier om sig selv og prale lidt af alt det, de og folkeoplysningen kan. Det må man godt. Og hvis de er for ydmyge til, at de kan finde ud af det, så … må de tage et kursus og lære det på aftenskolen. ❙