DOF Spektrum 10 2016

SEPT. 2016 ÅRGANG 03

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Jeg tog udgangspunkt i, hvad jeg selv manglede.



Portræt af Skolen for Sen-Hjerneskadede og deres skoleleder Jette Sloth Flohr.

Genbrug og håndarbejde som integration Kvinden bag det succesfulde koncept foræller om historien bag. side 12 Ændringer i folkeoplysningsloven på vej side 14

N-º10

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

DOF TILBYDER MANGE FORSKELLIGE NETVÆRK

Inspirer hinanden

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

Når deltagerne bare vælter ind på holdene, så det største problem er, om det kan lykkes at finde en underviser mere til ”Ryg og rytme”.

Ja, så er det lige meget, om solen skinner, for den gode oplevelse blæser alle de mørke skyer væk og giver samtidig masser af overskud og energi til at tænke, til at hjælpe og til at udvikle.

Ansvarshavende Henrik Christensen

Når deltagerne IKKE vælter ind på holdene, er udfordringen snarere, om man tør sætte holdet i gang med for få deltagere, eller skal man give instruktøren besked om, at ”Ro i salen” ikke kommer i gang. De negative tanker står i kø, samtidig med, at man hele tiden presses af tunge beslutninger. Trods solskin har optimismen trange kår.

Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar

Der er mange veje at gå, når du skal optimere din skole – og desværre ikke nogen facitliste.

Nytænkning, udvikling og brud med de gamle vaner kan måske i første omgang virke uoverskueligt. Men der kan være mange gode veje at gå, når man skal have nye idéer og input til næste måned eller til næste sæson.

Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 7. november 2016 Forsidefoto: Jette Sloth Flohr, skoleleder på Skolen for Sen-Hjerneskadede.

Foto: Martin Tirstrup-Hansen



... Men pas på!! Det er umuligt at tage med på sådan en tur uden at blive inspireret.

I DOF kan der sagtens være masser af inspiration at hente. Det kollegiale fællesskab eller netværket mellem en række skoler kan i den grad være med til at inspirere og til at sætte nye ting i gang.

Måske har du allerede hørt om ”DOF Kursusdage”? En nyskabelse, som for første gang blev afholdt fra den 19. til den 21. august på Brandbjerg Højskole.

Her var flere faggrupper samlet, og vi oplevede et fint miks af fælles inspiration og oplevelse på den ene side og af faglige input for musik, bevægelse og skoleledelse på den anden. Der er ingen tvivl om, at der var rigtig mange, der tog af sted fyldt med energi og gå på mod, med nye bekendtskaber i tasken, og med viden og idéer til at arbejde fremad. Der blev grinet og arbejdet, og det var et rigtig godt afsæt til at tage hjem og lade inspirationen få fodfæste i den virkelige verden hjemme i skolen.

Du kunne også tage med DOF på studietur. Men pas på!! Det er umuligt at tage med på sådan en tur uden at blive inspireret og uden at få en masse hjernevindinger i gang med at tænke tanker.

Kort sagt, så ligger inspirationen og idéerne rigtig mange steder. Det drejer sig om at være åben og klar til at gå andre veje. Det betyder ikke, at alt det, der fungerer godt, skal kasseres, men det er bare at gå på jagt efter muligheder for at blive provokeret, inspireret, animeret til at tænke tanker, til at turde sætte en ny kurs.

Ingolf Christensen Formand

2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

SEPTEMBER 2016 ÅRGANG 03

INDHOLD

04 Genbrug genvej til integration Kvinden bag det succesfulde koncept fortæller om forløbet..

06 I den hellige Frans' fodspor

DOF studietur til Assisi og Sienna.

08 En verden uden for oplysningsloven

10

Robin Kristiansen inspirerer til at se aftenskolen som en virksomhed.

10 48 timers inspirerende samvær En reportage fra DOF kursusdage i august.

12 Færre grillpølser - flere samtaler

Pernille Marstrand og Anne Refsgaard beretter fra kulturmødet på Mors.

06

24

04

14 Ændringer af folkeoplysningsloven på vej

Henrik Christensen om nye stramninger.

16 En tryg oase

Portræt af Skolen for Sen-Hjerneskadede.

20 Hvor er de nye folk til bestyrelsen?

Anne Refsgaard om rekruttering til bestyrelsen.

21 Spørg DOF

10

16

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

24 Hvis jeg var leder ...

Klumme af Sebastian Dorset.

22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 3

 Genbrug genvej til Integration

Genbrug genvej til integration Genbrug og håndarbejde som integration er et succesfuldt koncept, der i øjeblikket spreder sig i nordsjællandske aftenskoler. Kvinden bag fortæller her om forløbet.

Af Henriette Rolf Larssen, Underviser i DOF Allerød Fritidsskole

Sidste år gik snakken – som den så ofte gør – på mit aftenskolehold i DOF Allerød Fritidsskole, hvor deltagerne syede smart design af genbrugsmaterialer. Flygtningeudfordringen var et naturligt emne, der optog de deltagende håndarbejdslærere, der ellers var der for at udvikle deres faglighed. Jeg foreslog på et tidspunkt, at vi kunne invitere flygtninge med, da de sikkert har en spændende kultur med håndarbejde. Det var der opbakning til, og så gik jeg videre med ideen.

Kunne ikke finde flygtningene Min aftenskoleleder var straks med – og vi søgte og fik støtte fra DOF til et pionerprojekt. Så gik vi i gang med at finde flygtninge i Allerød.

Det viste sig, at det ikke var så let. De var ikke synlige, da vi ledte efter dem. Vi lavede en annonce hos Venligboerne på nettet, hvor vi søgte efter håndarbejdsmaterialer, som kunne blive stillet i en garage hos en af deltagerne (fra det oprindelige hold). I annoncen søgte vi også efter flygtningekvinder. Det væltede ind med materialer, men ingen flygtninge.

Vi fik så fat i en sagsbehandler i Integrationshuset i Allerød. Hun elsker håndarbejde og kunne se ideen. Så en uge før projektets opstart fyldte hun holdet op.

Igennem pressen inviterede vi til et informationsmøde om projektet.

Her deltog en del danske kvinder fra Allerød, og flere spurgte, om de må deltage, da de gerne vil være mentorer for flygtningekvinderne.

Det endte med, at vi startede med 30 kvinder på holdet – flest flygtninge, men også nogle danskere. Vi tog også etniske kvinder, der har boet i Danmark i et stykke tid, med, så de kunne oversætte, være rollemodeller og være mellemled imellem de to kulturer.

De danske  kvinder på holdet

hentede og bragte flygtningekvinderne.

Og der opstod relationer, hvor de besøgte hinanden privat.

Aktivitet og historier Der var stor aktivitet på holdet. Vi syede og designede. Vi delte undervisningen op, så der var flere kreative workshops i samme rum: smykker af kobberledninger, skåle af tørresnore og plastikposer, tasker af plakater, tæpper af lagner og tekstiltryk med blade fra naturen. Alle kvinder på holdet uanset alder og hjemland havde en ting til fælles: håndarbejdet.

Hver mødegang startede med, at to kvinder fortalte deres livshistorie.

Og de etniske kvinder, der har været i landet igennem længere tid, gav deres erfaring videre. De fortalte blandt andet om vigtigheden 4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

af at forstå dansk og forstå dansk humor. Samt hvordan man får job eller uddannelse.

Integrationshuset og Venligboerne deltog også på holdet, og alle gangene mødte Allerødborgere op og donerede håndarbejdsmaterialer og stillede nysgerrige spørgsmål.

De danske kvinder på holdet hentede og bragte flygtningekvinderne.

Og der opstod relationer, hvor de besøgte hinanden privat.

Hen over håndarbejdet foregik mange værdifulde snakke. Vi tror jo på, at man lukker op, når man laver håndarbejde. Vi er ikke en myndighed eller et jobcenter. Så her kunne man tale uformelt sammen om alle tankerne. Vi talte for eksempel om, hvad man gør, når man ikke forstår dansklæren i skolen! Eller hvorfor, det er vigtigt, at ens barn er sammen med danske børn. Og vores sidste diskussion gik ud på, om alle danske kvinder var sammen med mange mænd! Nej, det er de jo ikke! Vores fordel er, at vi kan præge kvinderne og danne en fortrolighed og hele tiden have håndarbejdet til fælles.

Alle flygtningekvinderne mødte stort set op hver gang. Og som en af dem sagde: ”Vi ved, at I gør noget for os, så vi vil gøre vores bedste og gøre os umage.”

Vores sidste mødegange endte med at have 49 deltagere. Flygtningekvinderne tog naboer og børn med.

Det videre forløb Der er ingen tvivl om, at vi som aftenskole kan løfte en særlig opgave i forbindelse med integrationen. Vi har oplevet, at integration tager længere tid end tre moduler dansk og så ud og finde et job. På dette hold havde vi inviteret en kvinde, der er uddannet bydelsmor, det vil sige en kvinde som hjælper andre etniske kvinder med at blive integreret. Hun havde blandt andet en lang snak med en kvinde, som blev ringet hjem af manden, når barnet skulle på toilettet. Det kan være svært for os at forstå. Men der skal mange snakke og opnås tillid for at blive en del af samfundet.

Så vi føler et stort behov for at fortsætte denne type aktiviteter for flygtninge. Det kræver dog mere end blot den almindelige folkeoplysningsbevilling. Deltagerne betaler 20 kroner for at være med, og det er jo kun symbolsk. Selvom vores lokaler har været gratis, er der løn til underviserne og til administration. DOF støttede os, så vi kunne gennemføre det første forløb, og nu har vi ansøgt Allerød Kommune samt diverse fonde og puljer for at kunne fortsætte.

Og der er velvilje rundt omkring. En allerødborger har for eksempel doneret en privat omvisning på Christiansborg og i dronningens repræsentationslokaler. Så skal vi se, om der er andre, der vil sponsorere os, så vi kan fortsætte succesen.

Spreder sig Hørsholm Kommune har bevilliget et tilsvarende hold, hvor vi bruger en dygtig lærer fra DOF Allerød Fritidsskole, som tilbyder yoga sammen med håndarbejde.

En etnisk mentor fra vores eget hold vil gerne lave et hold i Birkerød, hvilket vi har sagt ja til. Men hun skal følge konceptet og acceptere, at vi rådgiver hende.

Så vi må se, hvor vores ide ender! 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 5

 DOF Studietur til Assisi og Siena maj 2016

I den hellige Frans’ fodspor 6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

DOF afholder hvert andet år en studietur – og i år gik turen til Italien. Her fik skolefolk en kæmpe dosis kultur – både hvad historie, religion, filosofi … og mad angår.

Af Lis Schlotfeldt og Anne Refsgaard, Rejseledere

Billetterne blev revet væk i samme hast, som var det en rockkoncert! Men det var årets DOF Studietur.

Seks dage i skønne Italien med besøg i det hellige og asketiske Assisi i Umbrien og i det rige og overdådige Siena i Toscana.

B. Kim Pedersen fra Aalborg var fortæller på turen, og med sin store viden berettede Kim om alt, hvad der var værd at vide om Frans og Clara af Assisi, om Giottos billeder, om engle, mytologi, historier og små anekdoter. Alt blev fortalt med indlevelse og ofte blev der trukket paralleller til livet og aftenskolen i dag.

Silenzio Morgenerne i Assisi startede i enten Frans’ eller Claras kirke, hvor henholdsvis munke og nonner sang dagen i gang. Assisis stejle gader blev dagen igennem travet tyndt for at besøge de mange fantastiske helligdomme med hver sin historie og betydning. Et meget anvendt ord er ”silenzio”, da man ganske mange steder hverken må tale eller tage billeder. Rejsen i Frans’ fodspor sluttede på La Verna – et bjerg, hvor Frans blev stigmatiseret, og det blev hans endeligt.

En kontrast til Assisi er Siena. Byen, hvor den første bank blev grundlagt; hvor man bygger en overdådig domkirke, som helst skulle være større end den i Firenze; og hvor indbyggerne i byens forskellige kvarterer hvert år kæmper om æren i et vanvittigt hestevæddeløb på torvet. Området omkring Siena har nogle af Italiens bedste vingårde, og turen gik omkring Janne, der sammen med sin italienske mand producerer nogle af de berømte Brunello-vine. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 7

 Aftenskolen som virksomhed

En verden uden for folkeoplysningsloven Mange aftenskoler føler sig sat i verden alene for at tilbyde folkeoplysende voksenundervisning med tilskud med de begrænsninger, der følger deraf.

Men der gemmer sig også muligheder for at tjene penge uden at holde sig på folkeoplysningslovens smalle sti.

Af Robin Kristiansen, Konsulent



Hvis skolen nu vælger at tilrettelægge noget undervisning uden at hente tilskud hjem til det, så er skolen friere stillet på mange områder. ...

En aftenskole er en slags virksomhed. En særlig slags, for det er jo en forening, der har som formål at tilbyde folkeoplysende voksenundervisning under folkeoplysningsloven. Sådan står der og bør der også stå i aftenskoleforeningens formålsparagraf. Og så er linjen lagt, selv om lovgiverne i den grad har inkorporeret markedstænkning i loven. Alle aftenskoler i kommunen skal slås med hinanden for at få den største del af kagen, mens kommunen roligt ser til, for uanset aftenskolernes anstrengelser bliver kagen ikke større, end kommunen har lyst til.

Imidlertid har mange aftenskoleforeninger tilføjet ordet ”primært” foran den folkeoplysende virksomhed i deres formålsparagraf, og det giver mulighed for, at foreningen i overensstemmelse med formålsparagraffen også kan lave andre former for virksomhed. Der er dog ingen tvivl om, at hovedformålet skal være den folkeoplysende virksomhed, hvis man ikke skal rage uklar med den kommune, der godkender foreningen. Økonomien trykker I mange kommuner kniber det med at få økonomien til at løbe rundt, og så sparer man, hvor det er lettest, og det er ofte på aftenskoleområdet. Det betyder, at for eksempel tilskud til pensionisters og efterlønsmodtageres deltagelse i aftenskolekurser er sparet væk. Også selve grundtilskuddet til aftenskolerne er blevet generelt mindre, og det betyder, at skolernes tilskud ikke kan dække den brøk, der gælder for tilrettelæggelsesformen. Hvis man laver almene kurser, er den maksimale tilskudssats til lærer-lederløn på en tredjedel, men hvad hjælper det, hvis aftenskolens tilskud ikke dækker denne tredjedel, fordi skolen har en større aktivitet en tilskuddet kan dække. Det betyder jo, at deltagerbetalingen bliver sat i vejret, og så nærmer vi os sagens kerne.

Tilskud forpligter Hvis skolen tilbyder undervisning, hvortil der bare er selv en lille del tilskud, så gælder også alle de begrænsninger, der er i loven. Det er for eksempel begrænsninger i emnevalg, begrænsninger i deltagernes alder, begrænsninger i geografien med videre.

Hvis skolen nu vælger at tilrettelægge noget undervisning uden at hente tilskud hjem til det, så er skolen friere stillet på mange områder. For eksempel gælder der for den tilskudsberettigede undervisning begrænsninger i emnevalg. Man må ikke lave behandling, udbrede overtro, lave virksomhed med underholdning som hovedformål og så videre. Men uden tilskud må man gerne lave hold inden for disse områder. Det kan endda ske uden for kommunen, uden at man

8 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

skal spørge først, og man kan også lave rene børnekurser, som nogen gør i for eksempel yoga eller i billedkunst.

acceptere hold på 1 deltager, og så kan jo lave det med tilskud.

Aktiviteter af denne slags vil give en god synergieffekt.

Økonomiske håndtag Bliver det så ikke dyrt, hvis man ikke får tilskud? Jo, det bliver dyrere, men hvis tilskuddet i forvejen er blevet udhulet, skal der ikke meget deltagerbetaling til for at opveje differencen. Der foreligger jo også en mulighed for at justere lærerlønnen, for det er kun tilskudsberettiget undervisning, der skal holde sig til lønbekendtgørelsens lønregler. Det er naturligvis også en rigtig god ide at tænke grundigt over den målgruppe, som man henvender sig til. Er det en købedygtig gruppe, og er det en god og salgbar ’vare’, der efterspørges?

Særlige arrangementer Underholdning, agitation, udbredelse af overtro er nogle af de ting, som skolerne ikke må beskæftige sig med, når det er tilskudsberettiget undervisning. Men her kan skolerne forholde sig friere uden at tænke på loven, så det er bare om at finde nogle gode ideer, der passer sammen med skolens øvrige virksomhed.

Synergi Hvad skal man så finde på, hvis man vil lave indtægtsdækket virksomhed uden tilskud? Brug dog de helt oplagte ting, hvor skolen allerede har lærere ansat, som kan og vil noget mere end den almindelige voksenundervisning. Det kunne som nævnt være en yogalærer, som gerne vil lave yoga for børn, hvilket ikke vil være tilskudsberettiget. Men det kunne også oplagt være afspændingspædagoger/psykomotoriske terapeuter, der ud over deres holdundervisning også kan tilbyde individuel behandling, som heller ikke er tilskudsberettiget. Her kan aftenskolen sælge behandlinger til kunder, og så lønne behandleren, men samtidig tage et mindre gebyr for anstrengelserne. Nogle skoler har sproglærere, der gerne vil undervise i intensive individuelle forløb. For eksempel 20 timers soloengelsk for 4.000 kroner. I enkelte kommuner vil man måske

Aftenskolerne kan en masse relevante ting Husk, at skolen allerede har viden og erfaring om administration, markedsføring, undervisningsplanlægning og meget mere, som kan være vigtige parametre, når der tænkes indtægtsdækket virksomhed. Det er en god ide at holde sig til undervisning og behandling, som ikke er momspligtig, men kommer man ud i ting, som er momspligtige, så er grænsen før man skal betale moms jo 50.000 kroner i omsætning.

Projekter Et oplagt område, hvis man har is i maven og for megen tid, er jo at søge projekter, hvor skolen indgår som for eksempel administrator og medbetaler af projekt-/lederløn. Det kan være en svær men lærerig vej, og som DOF-skole har man mulighed af et gratis abonnement på Tilskudsbasen /Funding-Europe, der er en meget stor database over fondsansøgningsmuligheder. (Se DOF’s hjemmeside og www.tilskudsbasen.dk). 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 9

 DOF Kursusdage

48 timers inspirerende samvær Spændende oplæg, faglige workshops, sved på panden og god mad i maven – samt nye bekendtskaber med kolleger, man ikke vidste, man havde. Der var god stemning og store forventninger, da DOF Kursusdage 2016 gik i luften for første gang.

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

I tre af de sidste fine sensommerdage i august mødtes 59 undervisere, skoleledere og bestyrelsesfolk til 48 timers samvær på Brandbjerg Højskole i Jelling. En mini-højskole, kunne man næsten kalde weekenden, med fuld forplejning og masser af input til hoved og krop.

Udover de tilmeldte til hele weekenden, var alle DOF’s medlemsskoler også inviteret til at løse ’enkeltbillet’ til fredagens indslag med landets for tiden mest eksponerede og omtalte psykolog, Svend Brinkmann. 11 skoleledere og bestyrelsesfolk havde grebet denne mulighed, så Brandbjerg Højskoles fællessal genlød af 70 gode stemmer, da vi fredag klokken 16 indledte weekenden med en af vore stemningsfulde efterårssange, Det Lysner Over Agres Felt.

DOF Kursusdage 2016 var i år lagt i weekenden 19. til 21. august, og det var første gang, at vi i DOF indbød til et fælles weekendkursus for både skolens ledelse og undervisere sammen. DOF Kursusdage 2016 var åbent for både musikundervisere og undervisere i sundhed- og bevægelsesfag, og programmet var derfor bygget op med tre separate, faglige dele – én for ledere og bestyrelsesfolk og én for hver af de to undervisergrupper – i vekselvirkning med fælles oplæg og indslag.

Faglighed og fornøjelse Fra DOF’s sekretariat medvirkede Anne Refsgaard, Lis Schlotfeldt og Pernille Marstrand, og vores bærende tanke med at tilbyde denne tværfaglige inspirationsweekend var – og er fortsat – at styrke kendskabet til hinanden i aftenskolen; ikke kun til dem, man i forvejen har

10 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

et fagligt fællesskab med, men også til andre, der underviser eller arbejder med aftenskolens liv og udvikling.

En anden vigtig hensigt med DOF Kursusdage er at gøre weekenden til en fast tilbagevendende begivenhed hvert år. Vi arbejder på, at Kursusdagene kommer til at ligge hvert år i sensommeren í forbindelse med den nye sæson, og vi håber, at DOF’s medlemmer vil fortsætte med at komme, fordi denne weekend er en god investering i arbejdsglæde og kollegiale venskaber.

Positive evalueringer I skrivende stund har vi modtaget 28 besvarelser ud af 56 mulige af de anonyme, elektroniske evalueringer, altså halvdelen af deltagerne.

Af disse svarer knap 68 procent, at de vurderer kursusdagene som helhed i højeste kategori som ’meget godt’, mens de resterende 32 procent giver dagene den næsthøjeste vurdering, ’godt’.

Inden for denne ramme er der naturligt nok forskel på, hvordan den enkelte deltager oplever udbyttet af programmets mange forskellige elementer, og det samme indslag kan af nogle opleves som mindre relevant, måske ligefrem dårligt, mens andre kan opleve selvsamme indslag som noget nær det bedste, de har prøvet af dén slags. Sådan vil det nok altid være, og vi er meget glade for både de positive og tilfredse tilkendegivelser og de, der bringer kritik og forslag til forbedring! Det er nemlig sådan, vi kan udvikle DOF Kursusdage til at blive endnu bedre – og vi vil herfra sekretariatet gøre alt, hvad vi kan for at sammensætte et program, der giver flest mulige både dét,

man forventer og bliver glad af at møde, og dét, man ikke lige havde set komme, og som man måske bliver provokeret og udfordret af.

All In Der var et tæt program, for vi ville så forfærdelig meget på de 48 timer – men heldigvis havde alle deltagere tilsyneladende besluttet at gå ’all in’, og det kunne man virkelig mærke; den gode energi holdt fra start til slut, og der var mange, der rundede weekenden af med et kram og et ”Tusind tak for en skøn weekend – vi ses igen til næste år!” 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 11

 Kulturmøde Mors 2016

Færre grillpølser – flere samtaler Hvad er kultur? Hvad nærer et stærkt kulturliv? Hvis vi i morgen fjernede al kulturel aktivitet, hvad ville det så betyde for dig, din identitet, din livsglæde – og vores liv sammen her i Danmark? Bidrager du til dit lokale kulturliv – eller hvordan kan du gøre det? DOF sendte et par konsulenter til Kulturmøde Mors …

Af Anne Refsgaard og Pernille Marstrand, Konsulenter

Hvor Bornholm og byen Allinge har Folkemødet, har Mors og byen Nykøbing Mors nu sit Kulturmøde. Og hvor Folkemødets 3.000 arrangementer og op mod 100.000 besøgende bogstavelig talt rummer alt fra højskolesang over vilkår for økologisk svineproduktion til Geert Wilders og Pussy Riot, har Mors og Nykøbing Mors nu igennem de seneste fire år arbejdet på at skabe en tradition og en ramme for et samtalemøde om vores fælles kulturliv her til lands. Med anslået 400 arrangementer og 20.000 besøgende hen over de tre dage.

Ulige kamp mod grillpølser I forhold til Folkemødet på Bornholm er der således sat en relativt snæver ramme for de emner, der kommer på plakaten og til debat på scenerne rundt omkring i Nykøbing Mors’ gader og på havnen.

DOF’s landsorganisation var i både 2015, 2014 og 2013 til Folkemødet på Bornholm og gjorde en ihærdig indsats for at kile vores hjørne af folkeoplysningen ind på lystavlen.

Og det er egentlig også gået rigtig fint! Men, indrømmet, det er en udfordring at få ørenlyd og opmærksomhed, når man kæmper om den med 2.999 andre ’events’, grillpølser og gratis fadøl ….

Så i år besluttede vi at skifte hest og drage til Limfjordslandet og den fine nordvestjyske ø for at se, hvad det egentlig er, de har gang i med det dersens ’Kulturmøde’.

Debat og fejring af Danmarks kulturliv Kulturmøde Mors 2016 blev afviklet i dagene 25. til 27. august, og arrangørernes intentioner var således beskrevet i årets program: ”Programmet er endnu en gang tætpakket med tusinder af kulturpersoner, kunstnere og borgere, der debatterer, iscenesætter og fejrer kulturen i Danmark. Vi sætter fokus på kulturen som redskab mod radikalisering, kulturens nuværende situation, kunstnerens ansvar og kulturarvens rolle i dagens samfund.”

Og fra årets program nævner vi i flæng: Debatter om kulturens placering i den politiske bevidsthed; om ytringsfrihed; en cirkusfabrik, hvor unge artister underviser i akrobatik og cirkusartisterier; et kunst-debat-skib, hvor fremtidens arkitektur sættes til debat og børn møder kunst; intimkoncerter med nye navne; masser af fællessangsarrangementer; kåring af årets bedste kommune for amatørkultur (det blev Herning); en eventyr-

12 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

skov; gadeteater; moderne dans; debat om vores fællessang og et samtalekøkken med en række af landets bedste forfattere.

Den Gode Samtale A pro pos samtalekøkken, så har Kulturmødet mere og mere sat sig for at befordre samtalen og ikke kun debatten: Hvad skal der til, for at en god samtale kommer i gang? Hvornår har du sidst været fordybet i samtale med et andet menneske – og hvor tit sker det egentlig, at du samtaler – tilmed tænksomt og omhyggeligt – med en god ven – eller måske ligefrem en vildtfremmed person?

I Samtalen, hvor vi lytter, ser og mærker intuitivt alt det, vi ikke kan gennem skærmen på de sociale medier – i den samtale kan der opstå nogle helt andre udvekslinger

af nuancerede holdninger, end det lader sig gøre i det hastige flow af meninger, vi deler ud til højre og venstre i den digitale virkelighed.

Fra kommunikation til samtale Gør vi det for sjældent – og er det noget, vi skal huske på at give os tid til og skabe anledning for?

JA! – er det korte svar, hvis man spørger bagmænd og -kvinder bag årets Kulturmøde Mors 2016. Mødet har nemlig samtale som omdrejningspunkt. I en tid, hvor der næppe har været mere kommunikation på alle mulige online-flader, så har vi måske næsten glemt at tale med hinanden, altså sådan helt old school, personligt tilstedeværende og analog samtale.

Giver det mening?

Kulturmøde Mors har selvfølgelig også både politikere, kultur-kendisser og kontroversiel-

le debattører på programmet – men ind til videre i en overskuelig, tilgængelig og afslappet form, selv om et arrangement med Flemming Rose om ytringsfriheden krævede et markant politiopbud.

Vi synes, Kulturmødet giver fin mening at tage til, og ikke kun, hvis man er der med en dagsorden og et formål om at blive hørt eller set; nej, dagene i Nykøbing Mors kan fungere alene som inspiration til, hvordan man kan mødes med hinanden – og også en anledning til at træffe nye mennesker, som måske kan gå hen og blive samarbejdspartnere og få nye idéer til aftenskolens liv og udvikling.

har vi ikke det færdige svar på endnu – men man kan som sagt sagtens få god inspiration og idéer til eftertanke af at lægge vejen omkring Nykøbing Mors og Kulturmødet – næste gang er 24. til 26. august 2017. 

VIL DU DELTAGE NÆSTE ÅR?  For yderlig information om kulturmødet kontakt Pernille Marstrand på pm@danskoplysning.dk

Endnu har Kulturmødet ikke fået vokseværk i samme grad som Folkemødet – og er derfor heller ikke så kendt endnu – men det skal såmænd nok komme. Hvordan aftenskolen og DOF kan bruge Kulturmødet til at sætte fokus på vores del af kulturlivet, DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 13

 Folkeoplysningslov

Ændringer af folkeoplysningsloven på vej Stramninger skal sikre, at foreninger ikke kan få støtte til at modarbejde eller underminere vores demokrati – men DOF forsøger at præge loven til også at omfatte bedre tilsyn med ’almindelige aftenskoler’.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Bare rolig eller desværre nej. Det er nok svarene på de to første spørgsmål, der dukker op hos en aftenskoleleder, når emnet er ændringer af Folkeoplysningsloven. Bare rolig – fordi der med ændringerne ikke er lagt op til forandringer for den almindelige aftenskole. Desværre nej – fordi der ikke med ændringerne kommer forbedringer af aftenskolernes rammer og vilkår. Der er naturligvis lidt nuancer i ovenstående, som gør, at det kan retfærdiggøres at bruge spalteplads på det lovforslag, som DOF har afgivet høringssvar til i begyndelsen af august.

Lovforslaget er på vej gennem Christiansborg-møllen og har fået en del kritik med på vejen af juridiske eksperter. Dog er det min klare forventning, at lovforslaget vil blive vedtaget, måske med nogle mindre tilpasninger. Lovforslaget bygger således på en bred politisk aftale om at stramme lovgivningen, således at der ikke kan ydes støtte til foreninger, der modarbejder eller underminerer vores demokrati og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det sigte giver i DOF’s optik god mening, og lovforslaget søger at ’løse opgaven’ ved at stramme Folkeoplysningslovens formålsparagraf, således at det kommer til at fremgå af loven, at den frie folkeoplysende virksomhed, udover at bygge på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag, også skal bygge på demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Denne 14 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

stramning af Folkeoplysningsloven har ikke reelle konsekvenser for skoler, der er medlem af DOF, da de alle fint lever op til disse krav.

En udfordring, der udspringer af stramningen, er imidlertid, hvordan man i kommunerne skal kunne vurdere, hvornår en aktivitet eller en handling bringer en forening i konflikt med loven. Det kan nemlig have den konsekvens for foreningen, at tilskud fratages og adgangen til anviste lokaler stoppes. Bemærkningerne til lovforslaget giver desværre stort set ingen afklaring eller rettesnor, hvorfor DOF på det kraftigste har opfordret til, at der gøres væsentligt mere for at definere begreberne demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, samt hvad der kan defineres som værende modarbejdende og underminerende handlinger. Hvis ikke lovgiver kan skabe et tydeligere billede af, hvad der er lovlig henholdsvis ulovlig adfærd i denne henseende, er det vores vurdering, at kommunerne vil stå med et meget stort fortolkningsrum, som kan risikere at skabe en usikker retstilstand.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at styrke det kommunale tilsyn med aktiviteterne under Folkeoplysningsloven, hvilket DOF som udgangspunkt ikke finder, der er behov for. Vi har dog valgt at benytte lejligheden til at komme med nogle forslag til, hvad der bør overvejes eller iagttages, hvis man vælger at stramme tilsynet med blandt andet aftenskolerne.

For det første har vi foreslået, at det kommer til at fremgå af loven, at kommunens tilrettelæggelse af tilsynet skal behandles

i kommunens Folkeoplysningsudvalg (jf. folkeoplysningslovens § 35 stk. 2). For det andet har vi påpeget, at et styrket tilsyn i en række kommuner vil forudsætte en tilførsel af ressourcer og kompetencer. Det kan vi godt se noget positivt i, idet vi gennem de seneste år har oplevet flere problemer hos nogle kommuner i forhold til at administrere Folkeoplysningslovens regler og kommunens egne retningslinjer. Endeligt har DOF gjort opmærksom på, at kommunens mulighed for at kræve tilbagebetaling af tilskud, hvis en aftenskole uretmæssigt har modtaget tilskud, er en ’kan-bestemmelse’, som, hvis ikke den benyttes af kommunen, kan bidrage til, at aftenskolerne i kommunen ikke sikres lige tilskudsvilkår. DOF har derfor foreslået, at bestemmelsen gøres til en ’skal-bestemmelse’, således, at der ved misbrug skal ske tilbagebetaling og regulering/ omfordeling af tilskud. Af bemærkningerne i forbindelse med tilbagebetaling fremgår det, at ”det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen som det klare udgangspunkt skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder, hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.” Så måske kan der være en bedre praksis på vej, så vi ikke igen skal opleve, at DOF-skoler ikke kompenseres, når konkurrenter uretmæssigt har fået for meget udbetalt i tilskud.

Vi vil naturligvis orientere og vejlede nøjere, når den endelige lov er vedtaget, men i skrivende stund er der ikke viden om, hvornår en given lovændring vil træde i kraft, så hold øje med nyhederne fra DOF. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 15

 Portræt af Skolen for Sen-Hjerneskadede

Samlingssted. Terrassen danner i godt vejr en flot ramme om pauserne. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

16 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

En tryg oase Midt i det travle Aarhus ligger en skole med ro og tid til den enkelte deltager – der til gengæld får mulighed for at finde livskvalitet igennem meningsfyldt samvær trods svære udfordringer.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Skolen for Sen-Hjerneskadede ligger i en skøn lille oase midt mellem store indfaldsveje og boligkarreer i den sydlige del af det centrale Aarhus. Området, der i dag hedder MarselisborgCenteret, husede tidligere et hospital, og det forrige århundredes gode tanker om, at syge fik det bedre af lyse, grønne og venlige omgivelser, kommer fint til udtryk her. Solide bygninger i røde mursten fra en tid, hvor der var tid og penge til at udsmykke bygningerne, med grønne plæner og træer omkring. I dag har bygningerne stadig en nærmest helbredende effekt på den besøgende. Her virker trygt, rart og godt at være, og derfor er det svært at forestille sig et bedre sted til Skolen for Sen-Hjerneskadede.

Kendskab til målgruppen Skolen har, som navnet antyder, en meget specifik målgruppe. Hjerneskader kan ramme forskelligt, men typiske udfordringer for skadede er problemer med hukommelsen, koncentration, lyde og larm, lys, træthed og diverse lammelser.

Derfor er det en målgruppe, som ifølge skoleleder Jette Sloth Flohr har nogle specifikke behov: ”Senhjerneskadede har brug for trygge og vante rammer, hvor de møder de samme mennesker, og det kan vi tilbyde dem her.”

Jette ved, hvad hun taler om. I 1991 fik hun selv en række blodpropper i hjernen, som derved tog skade. Dengang var der ikke rigtig nogen tilbud, der passede med hendes behov – og det blev motivationen til selv at begynde at udbyde kurser for senhjerneskadede. I 1999 blev Skolen for Sen-Hjerneskadede oprettet, og Jette Sloth Flohr har været formand og skoleleder i alle årene: ”Jeg tog udgangspunkt i, hvad jeg selv manglede.”

en solrig augustdag kommer skolens sydvendte terrasse til sin ret, og snakken går lystigt.

Jette Sloth Flohr fortæller, at den gode stemning nærmest er en filosofi for skolen. Hun er selv til stede tre til fire dage om ugen, hvor hun enten arbejder med skoleledelse, deltager på et af holdene eller blot er til rådighed for en snak, hvis en deltager skulle have behov.

Desuden har Hjerneskadeforeningen ansat en socialrådgiver, en socialpædagog og en kontormedarbejder, der også kan træde til, når stedets brugere ønsker det.

Fagene spænder vidt, men specielt de kreative fag er populære. Billedkunst er den store favorit, men madlavning, syning og IT fylder også godt op.

Holdene kører formiddage eller eftermiddage. Målgruppen er for træt til at gå i skole om aftenen. Holdene køres som handicaphold med maksimum seks deltagere. Jette beregner prisen til fem deltagere, for at få det til at hænge sammen økonomisk. Så er der plads til at sætte mindre hold på ned til tre deltagere i gang. Det kan være en fordel, når der skal sættes et helt nyt og ukendt fag i gang – eller hvis deltagerne har særlige krav. ”Men prisen er ens for alle!” understreger Jette Sloth Flohr. ”Det må ikke være graden af udfordringer, der bestemmer prisen.”

”For eksempel er det helt tydeligt på billedkunstholdet, hvor deltagernes malerier ofte er dystre og mørke i begyndelsen – men bliver lyse og glade med tiden.

Det bærer næsten lønnen i sig selv!”

Den gode stemning I bygning 11 råder skolen – sammen med Hjerneskadeforeningen – over hele den nederste etage. Her summer lokalerne dagen igennem af aktivitet af forskellig slags. Først og fremmest af skolens forskellige hold. Men huset er også et værested. Her kommer medlemmer af Hjerneskadeforeningen og deltager i foreningens aktivitetsgrupper, der drives dør om dør med aftenskolens kurser. Den gode stemning er i højsædet, og kaffepauser med lidt sødt er et vigtigt element. På

Den rette indstilling Alle skolens undervisere er udvalgt på deres tilgang og indstilling til undervisningen. Ved nye ansættelser har de nogle grundige samtaler, hvor Jette vurderer, om de kan løfte opgaven. De skal naturligvis være fagligt dygtige, men de skal samtidig have forståelse for målgruppen. Det handler blandt andet om at tage udgangspunkt i deltagernes ønsker og ambitioner – ikke underviserens egne. Det er en selvfølgelighed på de fleste aftenskoler, men så meget desto mere, når målgruppen er udfordret. Og når undervisningen lykkedes, er det tydeligt, at det gør en forskel for deltagerne. ”Det er fantastisk at se udviklingen hos vores deltagere,” fortæller Jette Sloth Flohr. ”For eksempel er det helt tydeligt på billedkunstholdet, hvor deltagernes malerier ofte er dystre og mørke i begyndelsen – men bliver lyse og glade med tiden. Det bærer næsten lønnen i sig selv!”

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 17

 Portræt af Skolen for Sen-Hjerneskadede

Alle senhjerneskadede har stor glæde af skolens undervisning, men de senere år er der færre og færre yngre mennesker på holdene.

Det skyldes, at kommunen sender flere og flere i flexjob, hvilket, Jette Sloth Flohr synes, er en trist udvikling: ”Disse mennesker har begrænsede kræfter til at deltage i samfundslivet uden for hjemmet. Når de tvinges ud i arbejde helt ned til 2 timer om ugen, har de ikke kræfter til andet og fravælger derfor aftenskolen.

Men hvor det på jobbet er ’den handicappede’, er de hos os et individ med en interesse for et fag. Det giver en helt anden livskvalitet.”

Stabil aktivitet Men trods disse udfordringer er der ganske stabil aktivitet i skolen.

Stort set alle hold, der slås op, sættes i gang. Og Jette Sloth Flohr har mulighed for at sætte de aktiviteter op, som hun vil. I en periode var der forskellige bevægelseshold på programmet, men det førte for mange udfordringer med sig. Dels var det dyrere at skulle leje lokaler, men måske vigtigst så krævede det samtidig at deltagerne

skulle forlade de trygge rammer.

Et nyt tiltag blev gennemført i sommerferien. Det var en sommerdaghøjskole, der blev en stor succes. Her kunne deltagerne komme i dagtimerne en hel uge og få undervisning. Flere deltagere har udtrykt ærgrelse over, at aftenskolen normalt har lukket i juli – og så var det oplagt at lægge nye aktiviteter ind i programmet.

Markedsføring af kurserne er forholdsvis enkel. Det tætte samarbejde med Hjerneskadeforeningen, som Jette Sloth Flohr samtidig er formand for, gør, at der er adgang til foreningens 550 medlemmer Aarhus og omegn – og langt størstedelen af deltagerne kommer her fra. Skolen sender simpelthen kataloget direkte til medlemmerne.

Hertil kommer, at Skolen for Sen-Hjerneskadede som skrevet ligger midt i MarseligborgCenteret, der huser mange andre forskellige behandlingstilbud, og herfra rekrutteres også deltagere.

Aftenskolen nyder et godt samarbejde med kommunen. Blandt andet får deltagere under 65 år nedsat betaling. Selvom det er Aarhus Kommune, der bevilger pengene, administreres ordningen af skolen

Afholdt. ”Vi har savnet hende!”, siger en af deltagerne om underviseren Helene Koefoed (tv.) på kurset i billedkunst. Ud over at være udøvende billedkunstner, er Helene også god til at møde deltagerne på deres præmisser. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) 18 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

selv, hvilket minimerer, hvor meget deltagerne selv skal gøre.

Et andet godt eksempel på samarbejdet er, at kommunen henvendte sig til skolen for at få den til at lave aktiviteter på nogle af kommunens plejecentre. Skolens erfaring med en speciel målgruppe kunne også bruges i forhold til for eksempel misbrugere. Målet er at give centrenes beboere mere livskvalitet – og det er en af Skolen for Sen-Hjerneskadedes spidskompetencer.

INFO

Udbred tilbuddet Men det er ikke kun andre målgrupper, der kan have gavn af skolens aktiviteter. ”Der er behov for lignende tilbud til vores målgruppe andre steder i landet,” fortæller Jette Sloth Flohr. ”Det kræver nogle egnede fysiske rammer – og et kendskab til målgruppen. Men Hjerneskadeforeningen hjælper gerne interesserede aftenskoler i gang. De skal blot henvende sig.”

Det er da en opfordring. Flere DOF-skoler har i forvejen gode lokaler, nogle har endda i forvejen erfaring med handicapundervisning – og et samarbejde med Hjerneskadeforeningen kan måske føre til nye spændende aktiviteter og samarbejder med kommuner og andre partnere. 

Skolen for Sen-Hjerneskadede

Til stede. Jette Sloth Flohr lægger en stor arbejdsindsats i både aftenskolen og Hjerneskadeforeningen. Iltslangen skyldes en lungesygdom. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Vil du vide mere?

 Jette Sloth Flohr giver gerne råd og vejledning, hvis du har lyst til at lave tilbud til senhjerneskadede. Jette kan kontaktes på js@hjerneskadeforeningen.dk

 P.P. Ørumsgade 11, bygning 11, parterre, 8000 Aarhus  www.hjerneskadekunst.dk/kurser  Startet 1999

Nøgletal

 1.521 undervisningstimer  Ca. 50 hold  2 debatarrangementer  11 undervisere  211 deltagere

Aktivitet. Billedkunst er et af de mest populære hold – og deltagernes udvikling fremgår tydeligt af motiver og farvevalg. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 19

 Rekruttering

Hvor er de nye folk til bestyrelsen?

Der findes bestyrelser, der er attraktive at være med i – og så er der dem, der ikke kræver kampvalg på generalforsamlingen. Hvilken type er din aftenskoles bestyrelse? Hvis det mest er den sidste, så læs her.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Du kender det muligvis: Bestyrelsesmedlemmerne bliver ældre og ældre, og køen med dem, som står på spring for at komme ind i bestyrelsen, er til at overse. Og hvad gør du så?

Måske kan de eksisterende bestyrelsesmedlemmer overtales til at tage en periode mere, eller måske får du lokket et familiemedlem til at sidde med i et år, indtil der er fundet én, som gerne vil med i bestyrelsen.

Hvis dette er virkeligheden, er du og din aftenskole allerede inde i en ond cirkel, for den ovenstående beskrivelse emmer ikke ligefrem af entusiasme og engagement, og når det mangler – hvem gider så være med? Det handler om at få vendt udviklingen, og gøre det attraktivt at være med i aftenskolens øverste ledelse.

Veje ud af cirklen Der er forskellige veje til at komme ud af den onde cirkel – og til at undgå at komme i den. Det afhænger helt af aftenskolens situation, og derfor kan du altid spørge din DOF konsulent til råds. Der er også en række gode råd, som er lige til at bruge. Her er de tre første råd: •

Tænk og handl på rekruttering af nye folk, før det bliver nødvendigt.

Der skal skabes en ’fødekæde’ af potentielle kandidater, og vejen behøver ikke at være direkte i bestyrelsen. Den kan også gå via forskellige ad hoc opgaver eller andre tilknytninger til aftenskolen.

•

Gør jer klart, hvem I er, og hvilke mennesker I gerne vil supplere bestyrelsen med. Hvis nye folk skal kunne se sig selv i arbejdet og bidrage med noget, skal det være defineret, hvad aftenskolen står for, hvad bestyrelsen prioriterer og hvad opgaven kan gå ud på. Men også gerne, at der er plads til, at man som ny kan bidrage med idéer.

•

Overvej sammensætningen af bestyrelsen. De forskellige opgaver kræver forskellige kompetencer, ligesom en blanding af mennesketyper kan være givende for arbejdsfordeling, gode debatter og udvikling. I en blandet bestyrelse, kan man supplere hinanden, så gruppen samlet set kan løse alle opgaver.

Når du skal i gang med at rekrutteringen, kan det være hensigtsmæssigt at starte med at lægge en god strategi. Måske skal du starte helt fra bunden med at definere, hvem I er og hvad I står for. Og nu tænker du nok: ”Jamen, det ved vi da godt!”, men har du formuleret det, så det står knivskarpt?

20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

En lille test Forestil dig, at du skal fortælle én, som intet ved om aftenskolen og folkeoplysning, hvad din aftenskole står for. Du har 2 minutter (sæt et stopur), og du skal formulere det højt.

Herefter spørger personen, hvordan (yoga, engelsk, akrylmaling, korsang … indsæt selv dine egne fag) i en aftenskole bidrager til, at mennesker tager ansvar for eget liv og engagerer sig i samfundslivet? Du har 2 minutter (sæt igen et stopur), og du skal igen formulere det højt.

At rekruttere handler også om at se på aftenskolen udefra med andre øjne, så man opdager alt det indforståede og eventuelle barrierer.

Kald på hjælp I DOF har vi forskellige muligheder for at hjælpe, både hvis I synes, I er kørt lidt af sporet, men også hvis I ønsker at forebygge, at I kommer til at mangle folk i bestyrelsen. Vi skræddersyr gerne et besøg hos jer, hvor udgangspunktet er der, hvor i står og de udfordringer I bøvler med. Med støtte fra Kulturministeriet har LOF og Fora udviklet en række rekrutteringsværktøjer, som er frit tilgængeligt for alle. I kan anvende værktøjerne selv, eller I kan få hjælp af jeres DOF konsulent.

På www.danskoplysning.dk under ’Inspiration’ finder du et menupunkt, der hedder ’Konsulentydelser’. Her har vi listet en række forslag op til, hvad vi kan tilbyde din aftenskole. Har du selv andre idéer, så kom også gerne med dem. Så finder vi ud af, hvad vi kan byde ind med. 

I 2015 afholdt DOF og Gigtforeningen to temamøder for GOK-skoler, hvor vi afprøvede nogle af de nye rekrutteringsværktøjer. Det affødte både gode snakke i bestyrelserne, men også at flere af skolerne efterfølgende har arbejdet mere målrettet med rekruttering

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

ATP OG SYGEDAGPENGE Kan ATP, sygedagpenge med videre, som aftenskolen afholder som en del af sin arbejdsgiverforpligtelse over for lærere, også indgå i det beløb, man beregner tilskud af?

 I lønbekendtgørelsens §9, stk. 4 står der: ”Ud over løn mv. for undervisning kan der afholdes udgifter til øvrige lovpligtige ydelser vedr. lønmodtagere. ” Dette betyder, at skolerne kan medregne disse ydelser (ATP, sygedagpenge mv.) i deres tilskudsafregning.

De må i princippet gerne lade være, fordi det er en ’kan’-bestemmelse, men kommunen kan ikke nægte skolerne at medtage disse lovpligtige ydelser.

I øvrigt kan det ses på KL’s forslag til tilskudsafregningsskema (jf. www.KL.dk), at overskriften over rubrikken vedrørende løn også omfatter ATP, sygedagpenge med videre.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

STØRRELSE PÅ EGENKAPITAL Hvor stor skal egenkapitalen være i en aftenskoleforening?

 En aftenskoleforening er en lille virksomhed, og som sådan er det også oplagt, at en aftenskolebestyrelse forholder sig til, hvor stor en aftenskoles egenkapital bør være. I den forbindelse må man iagttage forskellige forhold: 1. En aftenskole er en almennyttig foren-

ing/virksomhed, og som sådan adskiller den sig fra kommercielle virksomheder, hvor indtjening/profit er i højsædet.

I vurderingen af egenkapitalens størrelse er det derfor vigtigt ikke at satse på størst mulig økonomi, da det ikke er meningen med foreningen at samle jordisk gods. Hvis foreningen tjener mange penge, ligger det iboende det almennyttige begreb, at pengene skal komme deltagerne til gode, subsidiært almennyttige formål ved en eventuel lukning.

Dette kan ske på mange forskellige måder.

For eksempel ved at skolen holder en lav kursusprispolitik, eller at skolen tilvejebringer lokaler og materiel, der kan sikre en fin kvalitet i undervisningsmiljøet.

En del af skolens indtjening kan naturligvis også bruges på skolens medarbejdere ved for eksempel tilskud til kurser, møder, materiel, løn med videre.

Sidst men ikke mindst skal en del af indtjeningen naturligvis bruges på markedsføring og administration.

fremtiden kan forudse en fare for at miste rådighed over lejede lokaler eller andre undervisningsfaciliteter, kan det med rimelighed motivere, at en pæn del af skolens årlige indtjening overføres til egenkapitalen, eventuelt som hensættelse til lokaleanskaffelse. Det vil være en meget plausibel forklaring på, at skolen sparer adskillige hundrede tusinde kroner op.

4. Man skal nok være påpasselig med at have for stor egenkapital, hvis der ikke er en grund til det. Dels er det jo ikke hensigten med foreningen, og hvis kommunen får indsigt i det, kan det virke negativt på lysten til at sikre aftenskolerne gode vilkår.

Kort sagt: Enhver aftenskolebestyrelse bør forholde sig til, hvor stor deres egenkapital bør være ud fra de økonomiske forpligtelser, aftenskolen har over for kommune, medarbejdere og samarbejdspartnere samt fremtidige økonomikrævende planer.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

2. I vurderingen af egenkapitalens størrelse kan man kigge på de forpligtelser, som skolen har over for ansatte (feriepengeforpligtelse med videre), kontrakter vedrørende lokaler, kopimaskine og materiel, udgifter til større trykkeopgaver, hvis det skulle ske, at skolen fik uventede økonomiske problemer. Og naturligvis skal man kunne tilbagebetale ikke forbrugte tilskud ved en slutafregning til kommunen. Man har muligvis brugt tilskudskronerne, men ikke nødvendigvis til tilskudsberettiget virksomhed.

Så vil det være rimeligt med en egenkapital, der kan dække disse omtalte udgifter, selv om man for eksempel skal ud i en lukning.

3. Såfremt en skole i en risikovurdering for DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 21

KORTNYT

SKOLENYT

HSU DIALOGMØDE

effektive og enkle læringskort på hånden.

NYT NAVN

valget afholder det årlige, traditionsrige Dialogmøde onsdag den 26. oktober 2016 kl. 10.00 – 15.00 hos Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense. Program følger snarest.

Ikke blot foreninger med handicapundervisning er velkomne, men også andre, der måtte gå med planer om tilbud til personer med handicap.

Det velkendte ”Kram” – Kost, Rygning, Alkohol og Motion – bliver doblet op med supplerende ”Kram”-faktorer – Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring – som har hver deres fokus på helbred og mental sundhed. Til sammen danner de grundstammen i forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

Forfatteren har bygget bogen op med et højt serviceniveau for læseren. Hvert kapitel – syv i alt – starter med et citat; et referat af, hvad der venter læseren; efterfulgt af uddybende beskrivelse; faktuelle oplysninger; illustrationer; tænkepauser og slutter med resumé af, hvad du læste.

Det er godt, det er grundigt, det er overskueligt.

 DOF Kolfo ændrer navn til DOF Kolding Oplysnings Forbund.

 Handicap- og Specialundervisningsud-

PSYKISK SÅRBARE I AFTENSKOLEN

 DOF har sammen med Sind Skolerne i Aalborg og Vifo lavet en letlæst og forkortet udgave af rapporten ”Aftenskolerne og psykisk sårbare”, som vi tidligere har omtalt her i Spektrum. Folderen bærer overskriften ”Aftenskolerne kan hjælpe psykisk sårbare” og er målrettet beslutningstagere og samarbejdspartnere. Hvis du og din skole enten allerede arbejder med psykisk sårbare – eller har planer om at gøre det – er folderen et godt og informativt redskab eksempelvis i forhold til kommunen eller andre samarbejdspartnere. Derfor sendes folderen til relevante personer i alle landets kommuner samt til Christiansborg, men DOF-skoler kan også bestille en antal eksemplarer til uddeling blandt egne eksisterende eller potentielle samarbejdspartnere. Blot kontakt Lars Refsing på 70 20 60 20 eller lr@ danskoplysning.dk.

NYHEDSBREV TIL UNDERVISERNE

 Husk at fortælle dine nye – og gamle – undervisere om muligheden for at få elektronisk nyhedsbrev fra DOF – det såkaldte DOF Undervisernyt. Her får de tips og tricks – og viden om de mange forskellige kurser og efteruddannelse, som DOF udbyder. De skal blot tilmelde sig på hjemmesiden under DOF Underviser/DOF Undervisernyt.

De indlagte ’Tænkepauser’ inviterer læseren til at stoppe op og reflektere over skrevne spørgsmål, som relaterer sig til teksten.

Og mere service – bogen indeholder talrige illustrationer og modeller, og de fleste kan du downloade ganske gratis på www.peterthybo.dk og for eksempel bruge dem i din undervisning.

Bogen er skrevet i et enkelt og lettilgængeligt sprog. Den er vedkommende og meget aktuel i vor moderne verden, hvor vi ikke kun bliver syge i gammeldags forstand, men hvor mange – rigtig mange – udfordres af deres mentale sundhed.

Peter Thybo skal have ”et kram” for sin bog, for sin medmenneskelige indsigt og sin interesse og ikke mindst – for sin enkle formidling af komplekse sammenhænge.

God læselyst.

Hanne Lind-Hansen Skoleleder for AH Sport

OM BOGEN PETER THYBO

DET DOBBELTE

KRAM ET TVÆRFAGLIGT ARBEJDSGRUNDLAG FOR MENTAL SUNDHED, HELBRED OG TRIVSEL HANS REITZELS FORLAG

BOGANMELDELSE: DET DOBBELTE KRAM Fysioterapeut Peter Thybo har skrevet ”Det dobbelte KRAM” – en god overskuelig bog, som giver dig

22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

 Peter Thybo  Det dobbelte KRAM  Hans Reitzels Forlag 2016  Pris: 300,00 kr.

NY LEDER  Special Oplysningsforbund og Oplysningsforbund Havredal Gl. Skole i Løgstrup har begge fået Suzan Boran som ny skoleleder.  Peter Nyeng Kristensen har overtaget skolelederposten i Lille Skole for Voksne Randers.

FUSION  DOF Skærbæk Aftenskole er pr. 1. august blevet nedlagt som selvstændig skole, og alle aktiviteter og resttilskud videreføres fremover i DOF Lillebælt Oplysnings Forbund.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L

PRÆSENTATION AF VUPTIWEB

U Underviserkurser

L

L Lederkurser

VUPTIWEB WORKSHOP

22. september 2016  kl. 10-16  Aalborg

13. oktober  kl. 10-16  Aalborg

 Gennemgang af de grundlæggende muligheder og værktøjer, så deltagerne bagefter er i stand til selv at betjene systemet.

 Kursus for alle der vil arbejde med skolens hjemmeside i DOF’s hjemmesidesystem VuptiWeb, og som enten har været på VuptiWeb introduktion eller på anden måde har kendskab til det nye VuptiWeb.

KLOG KOST - TIL BEVÆGEAPPA RAT OG HJERNE U

24. september  kl. 10.30-16.30 Roskilde  Emnedag med fokus på kostens rolle i forbindelse med diverse lidelser i bevægeapparatet. For undervisere.

L

 Gennemgang af de grundlæggende muligheder og værktøjer, så deltagerne bagefter er i stand til selv at betjene systemet.

FACEBOOK WORKSHOP 1

7. oktober kl. 10-16  Roskilde

 Workshoppen fokuserer både på det rent tekniske i oprettelse, opbygning og administration af Facebooksiden og på det indholdsmæssige.

 Lær de basale funktioner i administrationssystemet DOFPro. Vi gennemgår den nødvendige grundopsætning af DOFPro, og ligeledes de daglige rutiner

FÆLLES MEDLEMSMØDE – REGION SYDDANMARK OG REGION MIDTJYLLAND M

29. oktober  Fredericia L

L EXCEL OG AFTENSKOLENS VIGTIGSTE REGNESTYKKER

7. oktober kl. 13-18  Aarhus

 En indføring i programmets grundprin-

cipper, og du lærer det gennem simple og praktiske øvelser. .

T´AI CHI INSPIRATIONSKURSUS

8. oktober  kl. 10-16  Kbh. Ø.

 Du lærer Tai Chi øvelser, som du kan bruge direkte i din egen undervisning. .

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

LOV OG LEDELSE

P Politiske møder

i bevidstgørelse, træning og afspænding af bækkenbunden.

L

VUPTIWEB WORKSHOP

10. november  kl. 9-15  Roskilde  Kursus for alle der vil arbejde med skolens hjemmeside i DOF’s hjemmesidesystem VuptiWeb, og som enten har været på VuptiWeb introduktion eller på anden måde har kendskab til det nye VuptiWeb. L FOLKEOPLYSNINGENS GRUNDKURSUS (FGK)

12. november  kl. 9-17  Aalborg

 En introduktion til folkeoplysningen. Formålet er at give et godt afsæt for at undervise og lave aktiviteter i aftenskolen.

MEDLEMSMØDE – REGION SJÆLLAND M

16. november  Roskilde

28.-30. okt. og 11.-13. nov.  Fredericia  For kommende, nye og allerede fungerende

aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer.

L

U

DOFPRO – GRUNDKURSUS

PRÆSENTATION AF VUPTIWEB

28. september  kl. 09-15  Roskilde

L

L

27. oktober  kl. 09-15  Roskilde

M Medlemsmøder

DOFPRO – UDVIDET

2. november kl. 09-15  Roskilde

L EXCEL OG AFTENSKOLENS VIGTIGSTE REGNESTYKKER

25. november  kl. 13-18  Roskilde

 En indføring i programmets grundprincipper, og du lærer det gennem simple og praktiske øvelser.

 For dig der har deltaget på ”DOFPro Grundkursus” eller som har en vis rutine i at anvende DOFPro.

U HALLIWICK VIDEREGÅENDE KURSUS

KLOG KOST - TIL BEVÆGEAPPA RAT OG HJERNE

 Dette kursus er til alle, som har et Halliwick Grundkursus og anvender Halliwick i undervisningen.

 Emnedag med fokus på kostens rolle i forbindelse med diverse lidelser i bevægeapparatet. For undervisere.

21-23. april 2017  Fredericia

U

5. november  kl. 10-16  Odder

U

SUND BUND

5. november  kl. 10-16  Kbh. Ø.  Bækkenbundens anatomi og funktion, samt

21-22. januar 2017  Snedsted

L

LOV OG LEDELSE AJOUR

 Kurset er dels en opfølgning af kurset Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016 23

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Sebastian Dorset, standupkomiker, foredragsholder og skribent mm.

Hvis jeg var aftenskoleleder ...

Sebastian Dorset

HVIS JEG VAR AFTENSKOLELEDER … ville jeg vide at dén aftenskole var i dybe problemer. For det må være virkelig vanskeligt at drive sådan en. Hvem går på aftenskole nu om dage? Hvem gider betale for noget som helst, når vi får at vide, at alt ligger gratis på nettet, og hvem melder sig til kurser, når de har rigeligt at gøre med at fange Pokemon og se Netflix fuld tid? Så jeg føler med jer.

Men det er en helt forkert måde at starte på. Det er jo slet, slet ikke tidsånden, bortset fra det med Pokemon og Netflix; man skal komme med nogle positive input. En peptalk. ”Tre gode tips”. Men hvor ville det stille jer, hvis jeg kunne valse ind fra højre og fortælle jer, hvad I skulle gøre?

Så lad os holde fast i det positive: I er klart de bedste, til det I gør. Og for nu at lyde som en mand på 86 år, så skal vi bare lige igennem nogle år, hvor folk har parkeret deres hjerneaktivitet hos Facebook. Hvor man ikke aner, hvornår folk har fødselsdag eller holder fest, hvis det ikke popper op i ens ”feed”.

Folk forstår ikke helt enkle informationer, fordi der er så stor konkurrence om deres opmærksomhed. Hvis man fortæller om tid og sted for et arrangement, så er det første, der sker, at nogen spørger hvor og hvornår det foregår?

Så måske skyder I over målet ved at ville lære folk komplicerede ting som fremmedsprog og guitarspil?

Et kursus i at læse indenad, forstå helt enkle beskeder og kende klokken er måske lige så tiltrængte?

Så måske skyder I over målet ved at

ville lære folk komplicerede ting som fremmedsprog og guitarspil?

Nu lyder jeg bitter, men hvis jeg har en pointe, ligger den et sted i den retning: Når jeg ser et katalog for en aftenskole er der masser af kloge muligheder: oldgræsk med efterfølgen-

24 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2016

de rundture til potteskår, spansk for viderekommende, introduktion til Georg Brandes forelæsninger.

Men måske er der bedre salg i de mere basale emner?

Jeg kunne sagtens forestille mig et kursus: 8 onsdage mellem 19 og 20:30, hvor man lærer folk, hvordan aviser fungerer, inden de helt forsvinder.

Får en indsigt i ”dansk for begyndere”, med særligt fokus på Facebook-kommentarer.

Ja, I ville have en masse mennesker rendende, der var under jeres normale niveau, men det giver jo god baggrund for at lære noget nyt. Jeg kan bruge mig selv som eksempel: Det er kun min egen dovenskab og uforudsigelige ugeplan der har afholdt mig fra tage et tiltrængt kursus, men vi er nok en del, der har for omskiftelige jobs til faste kursusdatoer.

Men hvis I udbød uforudsigelighed? Kurset, hvor man intet vidste, udover at man ville blive udsat for noget, man umuligt ville have regnet med. Den ene dag forklaringen på, hvorfor finsk er er så mærkeligt et sprog og ugen efter et møde med en tidligere spindoktor for en konservativ minister; en OL-roer, der talte om teamspirit eller et sidste øjebliks scoop: En lokal ekspert på dagens store nyhed? Måske passer det godt til vores stærkt udfordrede opmærksomhed med korte punktnedslag i havet af viden?

HVIS JEG VAR AFTENSKOLELEDER ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle gøre. Men måske ville jeg slå tingene sammen til ”bliv klogere”-kurser. Så kunne folk møde frem og blive overraskede. Hvis de altså ikke allerede var overraskede over tid, sted og dato? 