DOF Spektrum 4 2015

MARTS 2015 ÅRGANG 02

N-º04

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR

Made in Denmark Inspiration og godt selskab på årets landsmøde

Aftenskolen, der voksede ud af landsbyen

Digitale værktøjer kan hæve undervisningen

side 04

side 20

side 22

AFTENSKOLEN I KOMMUNEN:  Sparekniven svinges flittigt  Vision til (lokal) debat  Fodfejl!  At holde sin sti ren  Tag kampen op

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

FOLKEOPLYSNNGEN TRÆNGER TIL HANDLING

Tak for de pæne ord

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

VI HAR VÆRET meget heldige med vores nuværende Kulturminister. Det er mange år siden, at vi har haft en minister, der har talt så meget og så oprigtigt begejstret om folkeoplysningen. Marianne Jelved har blandt andet sat folkeoplysningen på dagsordenen med sin vision. Og selv om visionen godt kunne være mere visionær, så er den et tegn på, at vi har opbakning fra gode, centrale og ikke mindst vigtige steder.

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen

MEN – for der er et men – det er kun ord på et papir.

Layout Martin Thirstrup Hansen Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.200 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 4. maj 2015 Forsidefoto: Ane Cortzen (tv) er vært på en ny programserie på DR1, hvor håndværk og design er i fokus.

Foto: Sille Serup/DR

FOLKEOPLYSNINGEN ER under pres. Tilskuddet falder år for år.

Trods alle gode intentioner savner vi noget reel handling. Der er tydeligvis meget lang vej fra de flotte visioner og den floromvundne tale til den kommunale virkelighed.

Vi savner sammenhæng mellem dem, der vedtager loven, og så dem, der skal føre den ud i virkeligheden. Det er fint med kommunalt selvstyre, men når det mange steder opleves, som om man hele tiden er en del af en spareøvelse, og når de folketingspolitikere, der har vedtaget loven bare kigger den anden vej, så er der muligheder for forbedringer.

Folkeoplysningen er heldigvis fuld af kreative og engagerede ildsjæle, men der er grænser for, hvor langt man kan nå på vilje alene.

Samtidig skal vi huske, at folkeoplysning skal være inkluderende for alle i Danmark. Det kræver, at det ikke koster så meget, at visse dele af samfundet ikke har råd.

Lad os sammen gøre en indsats for at bevare det – for alle.



HVIS VI SKAL vende skuden, skal der gribes ind. Det kræver noget af politikerne – både dem, der sidder i Folketinget, men også dem der sidder i kommunerne.

Men det kræver også noget af os i folkeoplysningen. Vi skal fortsat gøre opmærksom på vores virke – og al den gavn, vi gør for samfundet. Det er også en opgave, der både kræver nationale og lokale indsatser.

Og så skal vi selvfølgelig sørge for at holde vores stier rene. Når krybben er tom, bides hestene, og der findes også få aftenskoler, der vælger den nemme løsning, når de presses. De skal selvfølgelig have hjælp og vejledning til at finde tilbage på det rette spor.

Vi har i folkeoplysningen og aftenskolerne noget unikt og meget værdifuldt for vores samfund. Lad os sammen gøre en indsats for at bevare det – for alle.

Ingolf Christensen

Formand

2 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

MARTS 2015 ÅRGANG 02

INDHOLD

Det er efter  min opfattelse

04 Udsigt til landsmøde

frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension!

06 Aftenskolen i kommunen

Niels-Anton Svendsen Konsulent

Kom til årets landsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle.

25

› Sparekniven svinges flittigt › Visionen til (lokal) debat › Fodfejl! › At holde sin sti ren › Tag kampen op

18

16 Made in Denmark

Ny programrække på DR om håndværk og design.

18 Da de usynlige blev synlige

Tilskudsbasen viser vej til masser af penge.

20 Aftenskolen, der voksede ...

04

20

Digital underviser

22

Fodfejl blandt kommuner og aftenskoler.

Spektrum har besøgt DOF Paarup Aftenskole i Odense.

22 Den digitale Underviser

Ny kursusrække til undervisere, der vil lære nye, elektroniske værktøjer at kende.

24 Internationalt netværk

DOF er med i nystartet nordisk netværk for handicapundervisning.

28 Folkeoplysning og Superman

Heidi Vesterberg kigger på Jelveds nationale vision for folkeoplysningen.

10

16

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 3

 Landsmøde 2015

Udsigt til landsmøde Landsmøde 2015 afholdes på det naturskønne Hotel Munkebjerg ved Vejle, og i år bliver inspiration, viden og socialt samvær krydret med foreningsdemokratiet, da det også er tid til vores generalforsamling i DOF. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Å

rets landsmøde ligger i weekenden den 9. og 10. maj og afholdes som sidste år på Hotel Munkebjerg ved Vejle.

I år er der også generalforsamling med beretning, regnskaber og valg, så man kan roligt forberede sig på at deltage i forenings-

Spændende oplæg og gode snakke. Landsmødet byder på en god blanding af ny viden og hyggeligt samvær 4 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

demokratiet, når det er bedst.

Landsmødet har naturligvis også alle de elementer, som vi ’plejer’ at have med: inspiration, viden, underholdning og ikke mindst socialt samvær. Landsmødet giver igen lejlighed til at mødes med gamle og nye venner og kolleger, så man kan blive opdateret på,

Godt selskab i flotte rammer. Landsmødet finder igen sted på Hotel Munkebjerg ud til Vejle Fjord.

hvordan det går med aftenskolerne og den folkeoplysende voksenundervisning rundt omkring i landet.

To jubilæer 2013 var jubilæumsår for DOF, hvor vi fejrede vores 40 år som landsorganisation, men 2015 er også jubilæumsår – dog på en anden måde! Vi kan i år fejre 100 året for 1915 grundloven, hvor de 5 F’er (fruentimmere, fjolser, forbrydere, fattiglemmer og folkehold) fik stemmeret. Forfatter, journalist og fortæller Pia Fris Laneth vil bidrage med indsigt i ikke mindst kvindernes rolle i vores demokrati gennem de seneste 100 år.

I 2015 kan vi også fejre, at komponisten Carl Nielsen blev født for 150 år siden, så mon ikke også landsmødet vil indeholde sang og musik fra hans hånd?

Udvikling af aftenskolen På landsmødet vil der være mulighed for at deltage i en række seancer med aftenskolenært indhold, der ganske konkret kan inspirere til udvikling af undervisningen og aftenskolen mere generelt.

Landsmødet vil også give mulighed for at få en dybere indsigt i begrebet ’nudging’, og vi skal måske spørge os selv, om nudging er folkeoplysning eller velment manipulation?

Til at hjælpe os med den afklaring kommer Andreas Maaløe Jespersen, som er Ph.d. studerende på RUC. Professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet vil fremlægge dugfriske resultater fra en undersøgelse om ikke-formel lærings betydning for demokratisk deltagelse, hvor også DOF-aftenskoler har medvirket.

Endeligt skal vi på landsmødet være sammen med forsker og debattør Michael Böss fra Aarhus Universitet, som i 2014 udgave bogen ”Det demente samfund: Historieløshed i nutidskulturen”, og han vil stille skarpt på vor tids stærke fokus på det funktionelle, det hurtige og det profitable og tabet af historisk dannelse. Det bliver spændende og interessant!

Hold øje med invitationen til landsmødet, hvor du kan læse mere om de interessante oplægsholdere og inspirerende emner! ❙

FAKTA: Generalforsamling i DOF › DOF afholder generalforsamling hvert andet år i ulige år – og således i år.

Generalforsamlingen er DOF’s øverste myndighed. Her vælges vores formand og her udstikker medlemmerne retningen for landsforbundet. › Du kan finde generalforsamlingen beskrevet i DOF’s vedtægter, der ligger på www.danskoplysning.dk under ’Om DOF’.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 5

TEMA  Aftenskolen i kommunen

Sparekniven svinges flittigt Hvis vi alene ser på det kommunale tilskud til folkeoplysningen, ser det skidt ud. Fra 2002 til i dag er tilskuddet næsten halveret. Samtidig forskelsbehandles borgerne – især i udkantsdanmark.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

S

alamimetoden er en almindelig betegnelse for den politiske disciplin, hvor man lidt efter lidt skærer ned på et område, som når man skærer skiver af en salami. Hvis vi bliver i metaforernes verden, kunne vi måske glæde os til, vi når til rosinen i pølseenden. Men det er kun i den verden, det vil være til fornøjelse. I folkeoplysningens verden når vi før eller siden til en grænse, hvor der ikke kan skæres flere skiver. Og hvad sker der så?

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har i en årrække holdt øje med udviklingen af tilskuddet til folkeoplysning i kommunerne.

Det bliver løbende samlet sammen i ’Notat om aftenskolernes økonomiske situation’, og det er deprimerende læsning.

I 2003 førte Fogh-regeringens første store

6 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

hug til en reduktion fra 586,5 millioner kroner til lidt over 400 millioner til folkeoplysningen i Danmark. Der forsvandt med andre ord næsten 200 millioner kroner fra den ene dag til den anden. Besparelsen gav trykbølger i aftenskoleverdenen, der stod for størstedelen af besparelsen. Tilskuddet til aftenskoleundervisning blev halveret og gik fra to tredjedele støtte til blot en enkelt tredjedel. Visse steder drejede aftenskoler nøglen om. Men de fleste formåede heldigvis at klare udfordringerne. Løsningerne var mange. Alle var klar over, at det ikke kunne nytte at fordoble deltagerbetalingen, så de fleste skar i antallet af lektioner, så fordyrelsen ikke synede helt så voldsomt.

I DOF gik vi fra 486.000 undervisningstimer i 2002 til knap 450.000 timer året efter.

Det var heldigvis ikke en nedgang, der var

helt så voldsom, som besparelsen i tilskud kunne have givet anledning til at frygte. Vores medlemsskoler var dygtige til at holde fast i hold og deltagere trods de stigende priser.

Nedskæringerne fortsætter Men det var ikke gjort med det. På trods af, at Danmark i de år ifølge daværende finansminister ”kunne købe hele verden”, så valgte lokalpolitikerne fortsat at skære i det kommunale tilskud til folkeoplysning. Fra 2003 til 2014 er der forsvundet yderligere 100 millioner, så tilskuddet sidste år var nede på lige godt 300 millioner kroner.

De fortsat faldende tilskud har også præget aktiviteten i DOF’s medlemsskoler. I 2013, som er det seneste år, vi har et samlet tal fra, afviklede DOF’s aftenskoler 370.000

SENESTE NYT: Hyrdebrev til kommunerne › Lige før deadline på dette nummer af Spektrum, udsendte Kulturminister Marianne Jelved et brev til alle landets borgmestre. Her fortæller hun om DFS' notat og om de konsekvenser, nedskæringerne på folkeoplysningsområdet har. Og Jelved skriver, at hun finder det bekymrende og sender følgende opfordring til kommunerne: ”Jeg håber, at vi sammen kan løfte opgave med at understøtte og udvikle vores demokrati ved hjælp af lokale folkeoplysningsaktiviteter.”

undervisningstimer, hvilket er et fald på over 100.000 timer i forhold til 2002. Igen har vores skoler kæmpet heroisk, og trods et samlet fald i tilskuddet på cirka 46 procent fra 2002 til 2013, så er aktiviteterne i DOF’s skoler ’kun’ faldet med knap 24 procent.

Øget ulighed Det kunne måske ses som en form for sundhedstegn for aftenskolerne, at de trods alt ikke går mere tilbage. Men et af problemerne er, at det i høj grad øger uligheden i Danmark. Både imellem landets kommuner – men også danskerne imellem.

Når det bliver dyrere at gå i aftenskole, er der flere, der må fravælge tilbuddene. Det er ikke overraskende, at det er dem med færrest penge, der må foretage et fravalg. ”Desværre er det meget ofte dem med

færrest midler, der må lade være med at gå på aftenskole,” fortæller Ingolf Christensen, formand for DOF, ”og det er oftest dem, der har mest glæde af at holde sig i gang, lære nyt og deltage i fælleskaber.” Ingolf peger på pensionister, arbejdsløse og handicappede, som har stor gavn af at holde sig i gang.

Regional skævvriding DFS viser desuden i sit notat, at der er meget stor forskel på, hvad der gives i landets kommuner. Også hvad støtte til folkeoplysning angår, er der desværre et tydeligt udkantsdanmark. Den kommune, som afsætter flest kroner til folkeoplysning, bruger 11 gange så mange kroner pr. indbygger (143 kr.) i forhold til den kommune, der bruger mindst pr. indbygger (13 kr.). I gennemsnit afsætter landets kommuner 45,2 kr. pr. indbygger.

”Vi har fuld respekt for det kommunale selvstyre, men der er noget galt, når forskellene bliver så markante,” mener Ingolf Christensen, og fortsætter: ”Hvis ikke vi får vendt den nuværende udvikling, bliver det på et tidspunkt meget svært at bevare aftenskolerne, som vi kender dem i dag. Og det kræver nok et centralt tiltag fra Folketinget, for det er tydeligvis svært for kommunerne.” ❙

VIL DU LÆSE MERE: Notat om aftenskolernes økonomiske situation › Artikelen er delvist bygget på Dansk Folkeoplysnings Samråds notat, der opdateres årligt. Hele notatet kan findes på www.dfs.dk.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 7

TEMA  Aftenskolen i kommunen

8 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

Vision til (lokal) debat Jelveds nationale vision for folkeoplysningen giver anledning til relevante diskussioner rundt omkring i aftenskoler og kommuner. Henrik Christensen giver tre bud på emner, der er værd at kaste sig over.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

I

november sidste år kom kulturminister Marianne Jelved med sin vision for folkeoplysningen i Danmark. En vision i gængs forståelse kan man nok diskutere, om det er (læs også klummen på bagsiden), men der lægges nogle hovedlinjer ud, som i visionen kaldes kernepunkter.

Spørgsmålet er, hvilken kobling der kan eller bør gøres mellem Kulturministerens vision og den enkelte aftenskole eller aftenskolerne samlet i kommunen? Jeg synes, at flere af visionens kernepunkter kan være af væsentlig interesse for drøftelser i folkeoplysningsudvalg, aftenskolesamråd og i den enkelte aftenskole. Lad mig fremhæve nogle.

Kom ind i (værdi-)kampen Det hedder i visionen, at ”Folkeoplysningen vil og kan bidrage til den igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i økonomiske og rationelle termer.”

Det kunne måske give anledning til nogle drøftelser i bestyrelsen eller i aftenskolesamrådet om, hvorvidt aftenskolerne i højere grad kan fylde en rolle ud som talerør eller debattør på civilsamfundets eller folkeoplysningens vegne.

Det er tydeligvis behov for at skabe mere opmærksomhed om, at folkeoplysende voksenundervisning er et vigtigt bidrag til den livslange læring, hvor fokus ligger på den enkelte deltagers interesse og fællesskabet omkring netop interessen. At gå på aftenskole og lære noget i fællesskab med andre har en værdi i sig selv. En værdi som hverken kan eller skal reduceres til, hvordan undervisningen og deltagernes læring bidrager til økonomisk vækst, BNP eller arbejdsmarked.

Er der plads til alle Et andet kernepunkt i visionen lyder, at ”Folkeoplysningen skal og kan skabe rammer for, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden, lære nyt, udfolde sig som hele mennesker – både fysisk, psykisk og kulturelt samt indgå i ligeværdig samtale – i dialog og dermed en fælles lære- og dannelsesproces.”

Ved første øjekast kan man sige; ”det er jo lige præcis det, vi gør.

Den får et flueben”. Alligevel kunne det være en drøftelse værd, måske særligt i folkeoplysningsudvalget hvor kommunen også kan inddrages i drøftelsen, idet kernepunktet giver anledning til en refleksion

over, hvad der skal lægges i, ”… at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser.”

For hvilke mennesker snakker vi om, eller snakker vi om ALLE mennesker? I min optik formår aftenskolerne netop at skabe de omtalte rammer. Men det er en evig udfordring at få ALLE med, da de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i et vist omfang begrænser aftenskolernes mulighed for at skabe rammer for, at ALLE mennesker kan have fornøjelse og gavn af den folkeoplysende voksenundervisning.

Nogle mennesker, for nu at holde fast i den term fra visionen, har ganske simpelt ikke økonomi til at prioritere at gå på et aftenskolehold. Kernepunktet kunne samtidig også give anledning til en lignende drøftelse i bestyrelsen, hvor man kan forholde sig til, i hvilket omfang skolen formår at skabe rammer for, at så mange mennesker som muligt kan deltage i skolens aktiviteter/undervisning.

Fej for egen dør Et tredje kernepunkt i visionen lyder, at ”Folkeoplysningen skal være selvkritisk. Folkeoplysningen skal selv vurdere, om organisationsformer, aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd.”

Se det kan nok give anledning til drøftelser og debatter i de forskellige fora, hvor aftenskolerne indgår, men det kan være en ganske god idé at holde et spejl op og se på sig selv. Det kunne måske give anledning til at overveje, om man blandt aftenskolerne i kommunen har den rette balance mellem konkurrence og kollegaskab, således at borgerne får flest og bedst mulige folkeoplysende aktiviteter?

I min optik kan dette kernepunkt også bruges til at sætte fokus på og drøfte, hvorvidt det supplerende grundtilskud (handicaptilskud) anvendes i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav. Er der for meget ’kreativitet’, når deltagere er handicappede i forhold til undervisning i et konkret emne, eller er aftenskolerne lidt for behjælpelige med at løfte kommunale opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialområderne, hvor kommunen mere rettelig burde afholde udgiften andre steder end via kulturbudgettet?

I bestyrelsen kan man tillige tage en god drøftelse af, om man har den helt rette pallette af folkeoplysende aktiviteter – både nu og her og i fremtiden. Refleksioner og samtaler, om hvad ’folkeoplysningens ånd’ er, kan også tages med afsæt i Kulturministerens vision, hvor det andet kernepunkt nævnt ovenfor måske er et ganske godt afsæt for, hvad folkeoplysningens ånd OGSÅ er her anno 2015. ❙ DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 9

TEMA  Aftenskolen i kommunen Farven på 'tema' kan skiftes.

Fodfejl!

Hver kommune sin folkeoplysningslov. Så skal det da blive svært, og så kommer der lejlighedsvis ’fodfejl’ ikke alene fra aftenskolernes side, men også fra kommunernes. Spektrum har talt med DOF’s Robin Kristiansen, der har arbejdet med aftenskole i over 45 år.

Af Robin Kristiansen, Tidl- redaktør og nuværende konsulent

I

dag er der lige så mange folkeoplysningslove, som der er kommuner. Har det altid været sådan? ”Nej da. Der var engang for mange år siden en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste kommune!”

Naarhh, det er da vist løgn. ”Nej det er rigtigt, og så fik skolerne også det samme i tilskud, hver gang de havde 12 deltagere på et hold.”

Nu stopper du. Det vil ingen kommuner da gå med til.

Så kan de da ikke styre økonomien. ”Nej, det er rigtig nok, og derfor blev loven også lavet om. Nu er der kommunalt selvstyre, så kommunen bestemmer selv økonomien, og de bestemmer også de kommunale retningslinjer for aftenskolernes virke. Men de skal huske at spørge brugerne, der også har lov til at sige deres mening om tingene.”

Fodfejl fra begge sider Men så må det da være svært at finde ud af reglerne.

Der er jo også mange skoler og skoleledere, der arbejder i flere kommuner. Hvad gør de? ”De må prøve at følge med i de forskellige regler, men loven kan være ret indviklet. Så det sker, at der er fodfejl fra kommunens side, når de laver deres regler, og der sker også fodfejl fra aftenskolernes side.”

Hvad er det for fodfejl kommunerne laver? ”Det kan være meget forskelligt. For eksempel er der kommuner, der kræver af en aftenskole, at de skal have mindst fem aktive og betalende medlemmer.”

Er det da ikke en god ide? ”Nej, for det står der ikke noget om i loven, når det gælder aftenskoler. Det er kun de frivillige folkeoplysende foreninger, der skal have aktive betalende medlemmer. Og så er der også nogle kommuner, der kræver, at nogen fra aftenskolens bestyrelse skal bo i tilskudskommunen.”

10 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

Jamen, det har jeg da også hørt, at man skulle. ”Det passer ikke længere. Det var i en tidligere udgave af loven, hvor der skulle stå en kreds på mindst fem personer bag aftenskolen, og en af disse skulle bo i kommunen og have ansvar i forhold til lokaler og tilskud. Da man lavede loven om, fik man i stedet en forening bag aftenskolen, og det er denne forening, der skal have hjemsted i kommunen – ikke personerne.”

Kan kommunen ikke bare bestemme det selv, når de nu laver deres regler? ”Nej, den går ikke. For kommunerne må ikke stille krav til aftenskolernes vedtægter ud over, hvad der står i bekendtgørelsen, og der står ikke noget om personers bopæl. Det har ministeriet bekræftet, lige da loven var ny.

Og man kan jo ikke forlange, at nogen der er på valg, skal bo et bestemt sted, hvis det ikke står i vedtægterne.”

Er det så en kommunal fodfejl, hvis kommunen forlanger det? ”Ja, soleklart! Men når man så får snakket med kommunen om det, så ender det som regel med, at man bliver enige.”

Hvilke andre fodfejl kan kommunen komme til at lave? ”Tja, for eksempel er der nogle kommuner, der tror de må lave begrænsninger på fag og emner, men det er kun ministeren, der må det. Til gengæld må kommunen godt anfægte indhold i et fag eller emne og vurdere om de synes, det er folkeoplysning. Men der var en kommune, der kun ville tillade dansk folkedans – ikke udenlandsk, og det kan de ikke, for det er en emnebegrænsning. I øvrigt tosset, når enhver ved, at folkedanse spredes på tværs af landegrænser. Masser af danske folkedanse stammer fra Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige.”

Handicap og jyske firmaer Hvilke fodfejl laver aftenskolerne så? ”Tja, det kan være, at de ikke er helt opmærksomme på alle reglerne. For eksempel kræver en del kommuner noget, der hedder en handicaperklæring, hvis en delta-

hele lovområdet.”

Jeg har da hørt om nogen, der godt kan få løn udbetalt løn til deres firma ovre i Jylland, og de kan også få en anden sats udbetalt som personlig indkomst. ”Det har altså ikke noget med Jylland at gøre. Men det kan være, at du tænker på en særlig tilrettelæggelse, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer.

Dér kan man godt udbetale løn til et firma eller bruge en anden lønsats end den autoriserede.”

Hvorfor laver man så ikke bare det hele om til fleksible tilrettelæggelsesformer? Så kan man give den løn man vil til firmaer. ”Det er der også nogen, der vil. Men indtil videre er der en grænse for, hvor mange penge en skole må bruge til fleksible tilrettelæggelsesformer. Og så skal man huske, at hvis det kun er ønsket om at udbetale løn anderledes, så er det jo ikke nødvendigvis fleksible tilrettelæggelsesformer. Det skal jo være anderledes end den almindelige undervisning.”

Samråd er gode

ger vil gå til særlig tilrettelagt undervisning for eksempel for bevægehæmmede. Hvis kommunen kræver sådan en erklæring, så skal aftenskolerne også sørge for at få den af deltagerne. Men til gengæld er mange kommuner ikke så gode til at holde øje med, hvordan aftenskolerne tilrettelægger handicapundervisningen.”

Er der andre eksempler på fodfejl i aftenskolerne? ”Ja, der kan være nogle aftenskoler, der ikke har helt styr på alle de indviklede regler om for eksempel lønudbetaling. Man må eksempelvis ikke udbetale løn til en aftenskolelærers firma, kun som personlig indkomst som A-indkomst, og man skal følge den gældende lønsats for

Der var engang for mange år siden en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste kommune!



Nu snakker vi hele tiden om fejl, men er der ikke også nogle positive ting at nævne? ”Jo, bestemt. Der er for eksempel oprettet aftenskolesamråd i rigtig mange kommuner, og dem lytter kommunerne til. Ja, der er endda kommuner, hvor aftenskolesamrådet får lov at holde deres møder på rådhuset og med deltagelse fra forvaltningen, hvis de vil have det.

Der er også rigtig mange kommuner, der er meget hjælpsomme, hvis en aftenskole får problemer, så det er rigtig godt. Der sidder rigtig mange dygtige kommunale medarbejdere på aftenskoleområdet. Men der er også kommuner, hvor der kun er en enkelt fortravlet medarbejder, som også skal passe alle de andre frivillige foreninger, og så kan det være svært at sætte sig så dybt nok ind i stoffet, der kan være juridisk vanskeligt.”

Hvad er det område, hvor der bliver lavet flest fodfejl både fra aftenskoler og kommuner? ”Et af de vigtigste områder er den årlige fordeling af tilskud. Det er svært at tilrettelægge, og her opstår der mange fejlmuligheder. Kommunen afsætter årligt en sum penge til aftenskolerne, og de skal fordeles efter bestemte kriterier. Hver kommune kan lave sin egen ordning, men i sin tid anbefalede Kommunernes Landsforening og Oplysningsforbundenes Fællesråd en særlig præcis tilskudsfordelingsmetode. Men den er der ikke mange, der husker. Desværre. Og så opstår der de mærkværdigste varianter rundt omkring. Det er ikke så sjovt.”

Det lyder som om, tingene sker meget forskelligt! ”Ja, og så er vi tilbage ved den gamle lov, hvor der var fælles centrale regler, der var ens i hele landet. Så kunne alle kommuner samarbejde om reglerne, og det samme kunne aftenskolerne.”

Jamen hvorfor laver man så ikke bare en helt central lov igen? ”Det ville kommunerne betragte som en kæmpe fodfejl!” ❙ DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 11

TEMA  Aftenskolen i kommunen Farven på 'tema' kan skiftes.

At holde sin sti ren Med frihed følger ansvar. Det er vigtigt, at aftenskolerne og folkeoplysningen løbende holder vores stier rene, og at vi ikke kun ser friheden som en uendelig ramme. Det handler om etik.

Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent

F

rihedsbegrebet spiller en helt central rolle i folkeoplysningen, og folkeoplysningsloven bygger derfor naturligt på en udstrakt grad af frihed i de folkeoplysende foreninger.

Vi kender de fire helt grundlæggende frihedsrettigheder i folkeoplysningen: • den frie etableringsret • den fri deltagelse • det frie lærervalg • det frie emnevalg Den frie etableringsret er dog indskrænket i folkeoplysningsloven, idet der fra starten skulle stå en kreds på mindst fem personer bag initiativet. Det er siden ændret til, at der nu skal stå en folkeoplysende forening bag med vedtægter og bestyrelse. Nok en forventelig og naturlig reaktion på fritidslovens enkeltmandsinitiativer og nogle af de sager, som det affødte.

Hvad betyder frihed?

Allerede i paragraf 1 i folkeoplysningsloven slås det fast, at offentligt tilskud skal sikres med respekt for forskellige holdninger til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagers idegrundlag. Men hvad betyder “den frie folkeoplysende virksomhed” egentlig?

Betyder ’frihed’, at den folkeoplysende virksomhed har ret til at gøre alt og handle uhæmmet, som den vil, såfremt der ikke eksplicit er fastsat begrænsninger?

Efter min opfattelse et klart nej! Her kommer nemlig den etiske dimension ind i billedet. Når den etiske dimension er central i forhold til begrebet ’frihed’, skyldes det især, at frihed – metaforisk udtrykt – er en meget sart blomst, som vi bør være fælles om at værne om, såfremt vi ønsker at fastholde et højt ’friheds-niveau’!

På baggrund af de tragiske terrorhandlinger i Paris og København er debatten om ytringsfriheden blusset op. Nu har den debat ikke direkte noget at gøre med folkeoplysning, men er et helt aktuelt eksempel på, 12 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

hvordan frihedsbegrebet – efter min opfattelse – er knyttet fuldstændigt sammen med en etisk dimension!

For hvordan udfolder vi vores frihed?

Bruger vi den til bevidst at fornedre andre, deres tro og holdninger – eller sprænge usynlige grænser? Eller bruger vi vores frihed til at udvikle og skabe en bedre verden?

I Grundtvigs Nordisk Mytologi fra 1832 formulerer han den kendte sentens: “Frihed for Loke såvel som for Thor” som Grundtvigs forventning og håb om tros-, ytrings- og åndsfrihed i Danmark.

Desværre er N.F.S. her ikke mere, så vi kan ikke spørge ham, men jeg tænker, at han ville dele synspunktet om, at frihed er ’en sart blomst’, som vi skal værne om og ikke udfordre ud over rimelige grænser!

Frihed giver mulighed for at afprøve grænser, og det er godt – men det er lige præcis her, man skal indtænke den etiske dimension, så de usynlige grænser ikke bliver overskredet med modreaktioner til følge.

Mange kender sikkert historien om Hals Bryggerlaug, der bryggede øl med tilskud fra fritidsloven. Efter sigende skulle det foregå ganske lystigt, når deltagerne gik hjem fra kursus! Konsekvensen blev, at øl- og vinbrygning kom på negativlisten. Friheden blev tolket lige vel frit – og reaktionen udeblev ikke. Det førte til et forbud.

Hvem er handicappet?

I vores aktuelle verden er handicapundervisningen et helt centralt tema, der aktuelt er under pres. Der er ingen tvivl om, at der i Danmark findes personer med handicap, for hvem folkeoplysning kun vil være tilgængelig, hvis det foregår på små hold. Men hvornår er en deltager berettiget til denne særligt tilrettelagte undervisning med forhøjet tilskud? Hvem er det egentlig, der skal afgøre det? Og hvordan sikrer kommunen sig, at det er de rigtige personer, der udløser det forhøjede tilskud?

I folkeoplysningsloven er der taget delvis højde for dette i paragraf 8, stykke 2, hvor der åbnes for supplerende grundtilskud til aflønning af ledere og lærere til undervisning af personer, der har et handicap

i relation til det konkrete emne. Det supplerende grundtilskud hænger naturligt sammen med, at denne særligt tilrettelagte undervisning vil være på et mindre hold, da det ellers ville indebære en diskriminerende højere deltagerbetaling end på et alment hold.

På trods heraf har vi set eksempler på folkeoplysende foreninger, der tilsyneladende ikke har forstået baggrunden for det supplerende tilskud, men trækker handicaptilskud til hold på over 10 deltagere, hvor kommunerne ikke i deres retningslinier har lagt et loft over deltagerantallet på handicaphold.

Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension!

Konsekvensen er da heller ikke udeblevet! Nu vil en række kommuner have deltagerne til at redegøre for, hvori deres handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne består! Dybest set et krav, som næppe ret mange vil kunne redegøre for!

Vi hører fra flere kommuner, at handicapundervisningen trækker en større og større del af rammen. Hvorvidt det er et udtryk, at grænsen for hvornår deltagere er berettiget til at udløse det supplerende grundtilskud er skredet – eller der rent faktisk er flere personer, der har et handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne, vides ikke.

Men her spiller den enkelte folkeoplysende forenings etiske håndtering af tilskudsregler en meget central rolle.

Sænkes grænsen for, hvornår den folkeoplysende forening mener, at man er berettiget, er det helt sikkert, at der på et tidspunkt vil komme en reaktion. For det har aldrig været hensigten, at en stadig større del af den danske befolkning skal gå til særlig tilrettelagt undervisning med forhøjet tilskud.

Udviklingen med den store andel af handicapundervisning gav også anledning til bemærkninger på SUKAs, IOF’s og Handicap- og Specialundervisningsudvalgets debatarrangement den 29. oktober 2014.

I DOF arbejder vi for “Folkeoplysning for alle”! I det arbejde bør vi sikre, at de forhøjede tilskud tilfalder de grupper, der har behov herfor. Derfor skal vi – ikke mindst i DOF – diskutere etik i forbindelse med vores folkeoplysende arbejde. Vi skal selv holde aftenskolens stier rene, hvis vi vil bevare vores frihed! ❙

Det  er efter min

opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension!

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 13

TEMA  Aftenskolen i kommunen Farven på 'tema' kan skiftes.

Tag kampen op På trods af modstand og generelle sparetider, kan det betale sig at tage kampen op mod forkerte beslutninger og besparelser. I flere kommuner har det båret frugt.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

D

er er nok af udfordringer at tage fat på rundt om i kommunerne. Faldende tilskud, fejl i kommunens administration, manglende synlighed og så videre. Selvfølgelig er det en helt central opgave for DOF at arbejde for bedre vilkår for medlemsskolerne, men de enkelte skoler kan også gøre en indsats. ”Når vi som landsforbund henvender os til politikerne, skyder de den fluks videre til kommunerne med henvisning til det lokale selvstyre,” fortæller DOF’s sekretariatsleder Henrik Christensen. ”Og selv om det ikke forhindrer os i at kæmpe videre for bedre vilkår på landsplan, så er det også klart, at det her og nu er ude i kommunerne, slaget skal stå.”

Satte prop i hullet Leif Urhøj fra Den Kreative Aftenskole i Fredericia havde en smule held med at råbe vagt i gevær i de lokale medier.

Tilbage i 2012 beskar kommunen folkeoplysningsområdet 14 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

Med andre  ord er det

ofte indsatsen værd, at kæmpe imod, når uvejret truer i horisonten ...

kraftigt, og da skabte aftenskolerne en hel del røre i lokalpressen – som også selv tog initiativ til at følge op. Desværre førte det ikke til, at kommunen rullede besparelsen tilbage. ”Men vi har da haft ro omkring tilskuddet i de seneste år, og det er vel også en slags succes – efter omstændighederne,” siger Leif Urhøj.

Større effekt havde Palle Hansen fra Gigtskolen Odder med sig, da kommunen varslede besparelser. Som det blev beskrevet i sidste nummer af Spektrum, gik kommunens aftenskolesamråd ind i en god debat med kommunen, og det endte med en ekstrabevilling i stedet for den varslede besparelse.

Fordi politikerne fik gode argumenter fra velforberedte aftenskolefolk. Det handler ikke om at propagandere og overtale, men om på sober vis at gøre det synligt, hvad aftenskolen betyder og tilfører af værdi til kommunen.

Den svære synlighed Et grundlag for at skabe debat er, at skolen er kendt i lokalområdet. Om ikke af menigmand, så af de relevante,

centrale personer. For eksempel politikere og embedsmænd.

I Greve Alla Breve – en musikskole i Greve – havde de op til sidste kommunalvalg held med at invitere folketingspolitikere til en dirigentdyst. Held forstået på den måde, at politikerne sagde ja og stillede op til et ’holdbillede’ forud for dysten. Desværre blev arrangementet aflyst, da stormen Bodil kom forbi samme dag. Men historien tjener det formål at vise, at politikerne gerne vil deltage i sjove, lokale arrangementer – og at sådanne er glimrende lejligheder til at få en god snak på tomandshånd.

Stå sammen Med andre ord er det ofte indsatsen værd, at kæmpe imod, når uvejret truer i horisonten. Men husk, at det er bedre at være forberedt og skabe de relevante kontakter på forhånd, end at skulle finde dem, når man først står midt i stormen.

Så husk at deltag i lokale samråd, udvalg og så videre – eller dan dem, hvis de ikke eksisterer. Sammen kan I trampe meget højere end alene. ❙

FÅ HJÆLP: Konsulenterne sidder klar › DOF’s medarbejdere hjælper meget gerne, hvis I står med en lokal udfordring. › Vi har erfaringer og baggrunde til at assistere med stort set hvad som helst, I kunne have behov for hjælp til. Om det er rådgivning, støtte eller assistance. Vi kommer også gerne ud til jer og deltager i møder med samrådet, kommunen eller jeres skole. › Så tøv ikke med at kontakte os. Ring eller skriv til Lars Refsing (70 20 60 20 eller lr@danskoplysning.dk), som finder den relevante medarbejder – hvis han ikke selv kan løse problemet.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 15

 TV-serie om håndværk

Håndværkere. Deltagerne er alle håndværkere – men med hvert deres fag og materiale. Fotos: Sille Serup/DR

Made in Denmark Et nyt DR-program kommer helt tæt på dansk håndværk og design, når vi følger syv kunsthåndværkere prøve kræfter med hinandens materialer. Spektrum har talt med programmets vært, Ane Cortzen.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

M

ade in Denmark er titlen på en helt ny række udsendelser, som Danmarks Radio viser her i foråret. Her mødes en flok kunsthåndværkere og dyster i hinandens fag. Målet er at få dem til at prøve at arbejde med nye materialer – og til sidst skal de alle lave et værk, hvor de kombinerer deres eget materiale med et af de nye, de har afprøvet. Der kåres en samlet vinder ud fra dette værk.

I udsendelserne stifter vi bekendtskab håndværkere, der arbejder med jern, træ, læder, glas, papir, keramik og sølv. Alle 16 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

håndværk, der har gamle, stolte traditioner i Danmark. Men hvorfor skal vi til at se en træmand lege med sølv? Eller en smed puste glas? Vi har spurgt programmets vært, Ane Cortzen, der selv er uddannet arkitekt og grafisk designer: ”Vi vil vise, at man sagtens kan kaste sig over et nyt materiale og få noget flot ud af det. Nu er vores deltagere selvfølgelig meget kreative, men de viser, hvor let det er at prøve noget nyt.”

Mødet med det nye Samtidig er mødet med et nyt fag et vigtigt element i programmerne. Ane Cortzen for-

tæller, at der kom helt nye, fantastiske ideer ud af, at deltagerne blev skubbet ud i nye materialer. I princippet kunne man have sat en flok amatører – eller kendisser – til at arbejde med håndværkene, som vi kender det fra eksempelvis ’Vild med Dans’. ”Men så var fokus blevet et lidt andet,” forklarer Ane Cortzen. ”Så ville vi i langt højere grad følge nogle menneskers kamp med noget helt nyt. I stedet har vi valgt at fokusere på det spændende, der sker, når meget kreative mennesker opdager nye måder at udtrykke sig på.”

Samtidig betyder blandingen af forskellige materialer også en hel del.

FAKTA: Baggrund i folkeoplysningen › Alle deltagerne lever af deres håndværk, men flere af dem er oprindeligt uddannet i helt andre fag. Deres interesse for deres håndværksfag har derfor i begyndelsen været hobbybetonet, og så har det taget mere og mere over – til de til sidst har kunnet leve af det.

”Nogle af de fineste produkter, vi ser i dag, er kombinationer af forskellige materialer,” mener Ane Cortzen, og hentyder blandt andet til Royal Copenhagens blanding af porcelæn og silicone. ”I sidste udsendelse kommer der nogle helt fantastiske værker frem, når vi beder deltagerne om at kombinere deres eget materiale med et af de nye, de har prøvet.”

Venskabelig konkurrence Konkurrenceelementet imellem håndværkerne er helt bevidst holdt på helt venskabeligt plan. I hvert program bedømmes alle deltagernes værker af en ekstern ekspert,

og der kåres en vinder. ”Konkurrencen er en lille motor for udsendelserne – en motivationsfaktor – men der bliver ikke stemt nogen hjem. Vi ville ikke skabe konflikter. Det sociale var nemlig også vigtigt,” fortæller Ane Cortzen og fremhæver, at deltagerne ofte hjalp hinanden – ligesom på et aftenskolehold i øvrigt.

I det hele taget må programserien meget gerne inspirere seerne til selv at kaste sig over de forskellige håndværk. På dr.dk kan man finde en række ’gør det selv’-videoer, hvor de syv deltagende håndværkere viser, hvordan man laver de opgaver, som de stiller deres meddeltagere i programmerne. ❙

› Flere af dem, har dog taget kurser undervejs, og her har folkeoplysningen et par gange spillet en rolle. Keramikeren Nina lærte først om sit fag på et højskoleophold, og smykkedesigneren Marika gik på kursus på en aftenskole.

Otte programmer ’Made in Denmark – prøv mit håndværk’ er otte programmer på DR1. Det første program sendes tirsdag den 24. marts klokken 20.45 på DR1.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 17

 Et anderledes projekt

Da de usynlige blev synlige DE USYNLIGE er alle de mennesker, der arbejder med kulturelle, kreative og musiske aktiviteter rundt i landets aftenskoler og foreninger. Men et nyt projekt har forsøgt at skabe synlighed.

Af Line Høgh, Projektleder

H

vem er de der usynlige? Og hvad søren har de med en campingvogn at gøre? Det er to af de spørgsmål, som jeg har fået, når jeg har nævnt DOF’s igangværende projekt DE USYNLIGE. Og det er da også noget mærkeligt noget. Fordi, hvis der er noget aftenskolerne ikke er, så er det da usynlige!

Lige nu er der – alene i DOF’s landsorganisation – over 240 aftenskoleforeninger fordelt i 76 kommuner. Ser vi på hele aftenskoleområdet, er der over en halv million voksne danskere, der årligt går til undervisning i landets aftensskoler. Så nej, aftenskolerne er ikke usynlige!

Men den betydning, det har for den enkelte borger, og alle de positive gevinster, aftenskolerne bidrager med til samfundet, er ikke særligt synlige – især ikke i mediebilledet. Det gælder ikke mindst de kulturelle, kreative og musiske aktiviteter, som sjældent tiltrækker sig megen opmærksomhed i den offentlige debat.

Det var med afsæt i denne problemstilling, at vi med projektet DE USYNLIGE satte os for at gøre noget ved det på en ny og anerledes måde.

Første stop: Herning Projektet resulterede i tre meget forskellige begivenheder i tre meget forskellige kommuner. Første stop på DE USYNLIGEs campingvogns rute gennem landet var Herning i samarbejde med blandt andre DOF Herning Aftenskole.

Her var der lagt op til en festlig dag med korsang, musikoptrædener og live sketching – bedre kendt som croquis – på byen Bibliotek, Gospelkoncert i DGI Husets svømmehal og barnevognsoptog i gågaden. Ideen var at give Hernings borgere en smagsprøve på flere af de aktiviteter, som foregår hver dag i aftenskoler og kulturforeninger, og give dem en mulighed for at lære os lidt bedre at kende.

Skoleleder i DOF Herning Aftenskole, Børge Jensen, og sekretariatsleder i DOF, Henrik Christensen, stod klar med kaffe på gågaden foran campingvognen til en snak med byens borgere.

18 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

Hvis du spørger Børge hvorfor, så er svaret: ”I Herning Aftenskole har vi den holdning, at nye, spændende initiativer skal støttes op. En af vores missioner er at give så mange Herningborgere adgang til både de undervisnings- og kulturmuligheder, der er i hele kommunen.”

Næstved Storcenter Næste stop på ruten blev Næstved Storcenter, hvor vi kunne varme os indenfor mens regnen piskede ned. Her blev Næstveds borgere blæst igennem fra formiddagen, da Gefion Brass Band tog en tur igennem storcentret for at slå tonen an. Derudover det stod den på korsang og ungdomsband. Samtidig kunne borgerne overvære demonstrationer af trædrejning, vævning, blomsterdekoration og akrylmaling af undervisere fra DOF Næstved Aftenskole.

Skoleleder Kirsten Ærø fra DOF Næstved Aftenskole var en af de lokale foreninger, som deltog i projektet. Hun valgte at være med, fordi hun gerne ville gøre aftenskolerne mere politisk synlige: ”Jeg er rigtig glad for at Næstved Kommune blev en af de tre kommuner, som DE USYNLIGE valgte at besøge på deres tur rundt i landet. Aftenskolerne har i manges opfattelse et støvet image, det vil jeg gerne være med til at ændre. Aftenskolen er en aktiv, men ofte overset, medspiller i lokalsamfundet.”

Derfor tog hun sammen med blandt andre sekretariatsleder Henrik Christensen imod flere lokale kulturpolitikere til en positiv dialog blandt andet om, hvordan aftenskolerne kan være med til at bidrage til kommunen på nye måder og spørge ind til, hvilke forventninger kommunen har til aftenskolerne. Kirsten håber blandt andet, at politikere i fremtiden vælger at sende en repræsentant i folkeoplysningsudvalget, så de kan få en løbende dialog og indsigt i området.

På den anden side spillede Lars Hoppe Søe, medlem i Næstveds Kulturudvalg fra De Radikale, bolden tilbage og opfordrede aftenskoler og andre kulturelle foreninger

Synlighed. For en dag var de kulturelle og kreative aktiviteter særdeles synlige for de handlende i Næstved Storcenter. (Foto: Line Høgh)

til at være mere opsøgende og tage dialogen med de lokale politikere: ”Jeg blive ikke overrendt, så tag dog bare og grib fat i os politikere. Det skal I være hjerteligt velkommen til.”

Foran Odense Rådhus DE USYNLIGEs campingvogn lander sidste gang den 21. marts foran Odenses Rådhus, hvor vi igen byder på en masse musik - big band, rap og korsang og ikke mindst kreative aktiviteter, som man kan være fælles om.

Undervisere fra DOF Paarup Aftenskole inviterer Odenses borgere til at male et fælles maleri og samtidig kan man se kunstudstilling på Odens Rådhus med de mange malerier, som aftenskolens elever producerer gennem året.

Desuden indbyder vi til en debat med Odenses borgere, foreninger og politikere om sammenhængen mellem kultur, trivsel, sundhed og livskvalitet. Vi hører ofte, at idræt er sundt, men hvilken betydning har det, at borgerne kan gå til kor og musik og udtrykker sig kunstnerisk og kreative fællesskaber? Det er nogle af de spørgemål, som vi håber at besvare i Odense og forhåbentlig få den lokalt forankrede kultur lidt mere frem i rampelyset. ”Det handler om at synliggøre alle aftenskolens aktiviteters betydning for kursisterne og dermed for Odense Kommune, men også gøre dem opmærksom på, hvad vi måske sparer kommunekassen. Og hvor meget mere vi kunne gøre, hvis vi fik en større ramme!” siger Lisbeth Lunding, skoleleder i DOF Paarup Aftenskole.

Læs mere på www.deusynlige.dk og bliv inspireret! ❙

Debat. En campingvogn giver en god, hyggelig stemning. (Foto: Robin Kristiansen)

FAKTA: › DE USYNLIGE er et samarbejdsprojekt mellem DOF og Amatørernes Kunst og Kultursamråd (AKKS). Projektet udspringer af et fælles ønske om at inspirere kulturog aftenskoleforeningerne til at gå sammen for at øge den politiske bevågenhed på den lokalt forankrede kultur. Projektet er støttet med midler fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. › Projektets grundidé var at vise de lokale politikere, hvad kulturen og folkeoplysningen gør og kan. Dette har resulteret i tre events i tre kommuner, hvor DE USYNLIGE i samarbejde med lokale DOF-skoler og amatørforeninger har rykket deres aktiviteter ud af de vante rammer og ind på det lokale bibliotek, vandkulturhus, bymidten eller storcenteret for at synliggøre og diskutere værdien af den lokalt forankrede kultur. › DE USYNLIGE udgiver på baggrund af projektets erfaringer ”10 bud til den gode dialog mellem amatører, folkeoplysere og kommuner”, der kan bruges bredt. ’De 10 bud’ bliver formidlet blandt andet via www.deusynlige.dk. Derved håber vi, at DE USYNLIGE vil skabe nogle redskaber til brug for alle de mange ildsjæle i vores foreninger, så de bliver bedre til at deltage i udviklingen af folkeoplysningen og det lokale kulturliv og bedre til at formidle de mange positive sideeffekter af deres aktiviteter for både lokalsamfundet og på det mere overordnede plan - for civilsamfundet.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 19

 Portræt af DOF Paarup Aftenskole

En aftenskole, der voksede ud af landsbyen Bag en hver stor mand står en kvinde. Det gælder også for mange aftenskoler – og i DOF Paarup Aftenskoles tilfælde står der flere stærke kvinder bag udviklingen fra landsbyaftenskole til en af Odenses største.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

D

OF Paarup Aftenskole har på lidt over 50 år udviklet sig fra at være en lille, lokal forstadsaftenskole til at være en af de fire store aftenskoler i Odense. Fagene spænder over hele det traditionelle spektrum, men DOF Paarup Aftenskole er ekstra stærk på musik og kor, kreative håndværksfag samt kunstneriske fag.

Aftenskolen startede som de fleste andre som en lille forening, der blev administreret fra spisebordet hjemme hos lederen. Anne Kryger var gift med en lærer på Husmandsskolen i Paarup, og hun begyndte at undervise Husmandsskolens piger i syning. Da Anne Kryger kunne meget mere end at undervise i syning, udviklede det sig hurtigt til Paarup Aftenskole, som siden voksede sig større – og længere ind mod Odense. Anne Kryger har også sat sit præg på DOF, som hun var med til at stifte tilbage i 1972 og som hun hele to gange har været landsformand for.

I dag ledes DOF Paarup Aftenskole af Lisbeth Lunding, som trods sine 15 års ansættelse på kontoret ikke har størst anciennitet.

Hendes kollega Hanne Møller Stenner har været ansat siden 1991. Men Lisbeth Lunding havde dog langt tidligere aftenskolen inde på livet. Helt tilbage i 1972 begyndte hun som en ung elev til syning hos Anne Kryger. Og da Lisbeth i 1985 startede på håndarbejdsseminariet, hyrede Anne Kryger hende fluks til at undervise i aftenskolen. Så det var med et godt kendskab til hinanden, at Anne Kryger i 2002 overlod lederskabet til Lisbeth Lunding for selv at lade sig pensionere. Det ligger åbenbart i blodet hos skolelederne i denne aftenskole. For Lisbeth sætter også sit præg på DOF, hvor hun sidder i Landsstyrelsen og i Forretningsudvalget.

Kontor og undervisning sammen DOF Paarup Aftenskole har sine egne lejede lokaler på Pakhusgården 18 som base. Her 20 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

har kontoret til huse, og her har de også en stribe undervisningslokaler. ”Det er skønt at have kontor sammen med undervisningen. Vi møder både undervisere og deltagere og kan følge med i, hvordan det går,” siger Lisbeth, der sammen med kollegaen sørger for, at der er frisk kaffe til alle holdene på stedet. Mindst en af de to deltager også i alle skolens foredrag, og der er en del.

Igen kan de følge med i skolens aktiviteter – og give en hånd med praktikken.

De vigtige input Gennem alle årene har samarbejde og netværk været nøgleord for skolens virke. Skolens stærke faglige profiler skyldes tætte samarbejder med forskellige mindre skoler.

Således er Musisk Oplysnings Forbunds Odense-afdeling, Odense Husmoderforenings Aftenskole, Kunstskolen Spectra og Gigtforeningens Oplysningskreds i Odense blandt andet blevet en del af DOF Paarup Aftenskole. ”Vores forskellige samarbejdspartnere giver os rigtig meget retur. Ud over at vi sammen kan lave nye spændende aktiviteter, så hjælper de os til at få øje på ting, vi ellers aldrig vil have opdaget,” fortæller Lisbeth Lunding, og fortsætter: ”Uden de input ville vi hurtigt lukke. Det kan godt være, vi ind imellem får sagt ja til lidt for meget, men det er det hele værd.”

Også på det politiske plan er Lisbeth meget fokuseret på omverdenen. Hun er formand for kommunens aftenskolesamråd og medlem af folkeoplysningsudvalget. Begge steder bruges til samarbejde og til at vise en fælles front i forhold til kommunen.

Skar ind til benet Det faldende tilskud til aftenskoler, som vi har oplevet de seneste mange år, har også sat sit præg på DOF Paarup Aftenskole. Odense Kommune har ligesom de fleste andre af lan-

dets kommuner løbende skåret i bevillingen til aftenskoler. Efter i flere regnskaber at have kæmpet for at opretholde en sund økonomi tog de i 2014 en tung beslutning: ”Vi skar ind til benet,” forklarer Lisbeth Lunding. ”Vi tog alle vores udgifter op til revision og så på, hvor vi kunne spare.”

Det var en hård tid, for et resultat var blandt andet at afskedige en god og trofast medarbejder gennem 20 år. De opsagde også 400 m2 af deres faste lokaler og gennemgik alle andre ydelser minutiøst – for eksempel telefonsystem, forsikringer, annoncering og så videre. ”Det virkede! Vores økonomi er nu sund og sikret fremover,” smiler Lisbeth Lunding, men hun mere end antyder, at det var svært. Og øvelsen er ikke afsluttet. ”Det hårde arbejde er nu overstået, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Nu starter vi forfra. Vi vil løbende indhente nye tilbud på alle de ting, vi køber.

For virksomhederne ser ud til at være mere interesserede i at give gode tilbud til nye kunder. Så hvis ikke vi som eksisterende kunder kan få samme tilbud, skifter vi.”

Elsker sit job Lisbeth Lunding kan efter snart 30 år i folkeoplysningen ikke forestille sig at lave andet: ”Jeg elsker det. Jeg kan slet ikke lade være.”

Hun er ikke i tvivl om, at aftenskolen yder et stort bidrag til samfundet: ”Det er selvfølgelig vigtigt at alle kan udvikle sig i de forskellige fag, men de andre sidegevinster skal vi også huske. For rigtig mange er aftenskolen et meget vigtigt holdepunkt i livet – og tilmed et utroligt billigt et. Vi har deltagere, som formodentlig ville optage pladser på betydeligt dyrere institutioner, hvis de ikke havde aftenskolen. Vores gigtramte får livskvalitet – og sparer sygehusvæsenet for en masse behandling. Vi betyder så meget for en masse mennesker!” ❙

Nyt design. Hanne Møller Stenner og Lisbeth Lunding i kontorvinduet – ved siden af det nye logo, som DOF Paarup Aftenskole hurtigt tog til sig.

INFO

Fotos 01-03 DOF Paarup Aftenskoles undervisningslokaler:

DOF Paarup Aftenskole › Pakhusgården 18, 5000 Odense C › www.paarupaftenskole.dk › Startet i 1962 › Egne lokaler med kontor og undervisning

01. Underviserne har udviklet personligt ejerskab til lokalerne.

02. De lyse lokaler er istandsat med respekt for det oprindelige. Den gamle fabrik træder igennem.

Nøgletal for 2014: › 10.500 undervisningstimer › 380 hold › 15 debatarrangementer › 100 undervisere › 4.500 deltagere

01

02

03. Der er værksteder med udstyr til flere forskellige fag - her i trykkeriet.

03 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 21

 Kursusrække for undervisere

Den digitale underviser Bruger I teknologien i undervisningen på jeres aftenskole? En ny kursusrække klæder aftenskoleundervisere på til at inddrage forskellige digitale værktøjer i undervisningen.

Af Lis Schlotfeldt, Kursusansvarlig og Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

V

ideo, PowerPoint, lydoptagelser, billeder, fildeling og så videre. Det er alle ord og begreber, der er blevet mere og mere almindelige – også i undervisningen rundt omkring. Og med god grund. Den moderne teknologi giver os en lang række virkeligt effektive værktøjer, der kan lette og forbedre kommunikationen – og undervisningen. Dette til trods er det stadig meget få aftenskoler, der benytter teknologien på holdene.

Få pionerer Dog er der enkelte aftenskoler og deres undervisere, der har kastet sig ud i den elektroniske verden. De fortæller tilbage, at der er mange fordele i at nytænke sin undervisning.

Nuvel, den gode gamle tavleundervisning med uddeling af fotokopier eventuelt suppleret med en overheadprojektor har også sine fordele. Men brugen af PowerPoint-præsen-

tationer, videoklip og fildeling over Internettet giver en ny række muligheder, der kan løfte eller tilføre nyt til undervisningen.

Fordelene er mange: Med PowerPoint kan du lave flotte præsentationer, der kan deles ud til deltagerne – hvor tavlen normalt blot viskes ud. Med videoer kan man bruge eksterne undervisere eller oplægsholdere, illustrere pointer eller arbejdsgange eller lade kursisterne løse opgaver på en kreativ og ny måde. Med lydklip kan man demonstrere korrekt udtale eller den rette musikstil. Og så videre. Det hele kan tilmed lægges ud på et fælles forum, hvor deltagerne efterfølgende kan finde det – og diskutere indbyrdes. Det er godt i forhold til repetition – og for de deltagere, der misser en kursusgang.

Ikke raketvidenskab Med alle de fordele, er det måske underligt, at flere ikke i højere grad benytter digitale værktøjer. Men der også en række ulemper.

Man skal som underviser have styr på, hvilke værktøjer det kan give mening at bruge – og selvfølgelig skal man lære at bruge dem.

Disse ulemper bliver imødegået med DOF’s kursusrække. Her fortælles helt generelt om, hvordan digitale værktøjer kan understøtte undervisningen, og der undervises i brugen af udvalgte centrale værktøjer. Med andre ord er man efter kursusforløbet fuldt klædt på at bringe sin undervisning ind i den digitale verden.

Så hvis I i jeres skole skal være med på de nyeste værktøjer i undervisningen, kan I med fordel sende jeres undervisere på kursusforløbet ’Den digitale Underviser’. På www. dankoplysning.dk/dof-underviser kan I se en præsentationsvideo for forløbet. ❙

Introduktionsvideo. Alle billederne på dette opslag er taget fra introduktionsvideoen til Den digitalte Underviser. Videoen kan findes på: www.danskoplysning.dk/dof-underviser 22 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

KURSUSRÆKKEN › Kurserne er oprindeligt udviklet til sprogundervisere af Studieskolen i København, der har afviklet dem gennem nogle år. DOF’s undervisere er lånt fra Studieskolen, så der er solid erfaring bag. › Kursusrækken er modulopbygget. Det er op til den enkelte, hvilke moduler han eller hun vil tage, men vi anbefaler, at alle tager introduktionsmodulet. Dette indeholder en generel indføring i brugen af digitale værktøjer, og hvad man skal være opmærksom på, når man bruger dem – også ud fra et pædagogisk synspunkt.

Den digitale Underviser - Introduktion › Her gives en gennemgang af hvordan værktøjerne kan gøre en forskel i undervisningen. Med konkrete eksempler og gennemgang af de efterfølgende moduler. › Desuden introduceres deltagerne for DOF Deltagernet, der er DOF’s egen, gratis elektroniske læringsplatform. Deltagerne får en introduktion til platformen og lærer at lægge materiale (videoer, filer, billeder og lydfiler) op samt at kommunikere med deltagerne.

Den digitale Underviser - Video › Dette modul handler om brugen af video. Deltagerne lærer at finde gode videoer og bruge dem meningsfuldt i undervisningen, at lave egen YouTube kanal og samle videoer i afspilningslister, at optage egne videoer, redigere dem og dele dem med andre.

Den digitale Underviser - Lyd › Her undervises i brugen af lyd. Deltagerne lærer at optage en enkel lydfil, dele lydfiler med deltagere eller kollegaer og redigere lydfiler, så de passer til undervisningen. Desuden diskuteres muligheder og praktiske eksempler på anvendelse af lydfiler i undervisning.

Den digitale Underviser - Clouds: Lagring af filer › Dette modul handler om lagring og deling af filer via Internettet.

Deltagerne lærer at arbejde med Google Drive og Dropbox, at lave egne konti i Google og Dropbox, lagre (gemme) filer i begge systemer, dele filer med andre samt vurdere, hvordan man bedst arbejder sammen med andre i begge systemer.

Den digitale Underviser - Billeder og PowerPoint › På dette modul lærer deltagerne at finde og tilpasse billeder til eget behov, bruge billeder meningsfuldt i undervisningen samt lidt om billedbanker og copyright. › De lærer også at bruge PowerPoint meningsfuldt i undervisningen. Det handler om at omsætte læring visuelt og arbejde med programmet ’step by step’. › Modulet bruger programmerne Paint.NET og PowerPoint.

Generelt › Ingen af modulerne kræver specialviden på forhånd. Deltagerne skal blot kunne arbejde med de gængse Office-programmer eller lignende. › De forskellige moduler offentliggøres på www.danskoplysning.dk/ dof-underviser og indbydelser sendes også ud via vores nye nyhedsbrev DOF UnderviserNyt – som man også kan tilmelde sig på ovenstående hjemmeside.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 23

 Nyt nordisk netværk

Nordiske erfaringer DOF har taget initiativ til dannelse af nyt nordisk netværk, der fokuserer på udvikling af handicapundervisning. Første fælles projekt handler om inklusion.

Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent

F

lere hoveder tænker bedre end et.

Det samme gælder for organisationer.

I samarbejde med Lithuanian Forum for the Disabled lykkedes det DOF at få kontakt til organisationer i alle nordiske lande inklusiv de baltiske lande, der på den ene eller anden måde havde interesse i at drøfte udviklingsmuligheder for personer med handicap på undervisningsområdet.

Partnerne fra Island, Norge, Sverige, Finland, Danmark og den ene part fra Litauen er alle organisationer med direkte tilknytning til undervisningstilbud, mens de øvrige partnere fra de baltiske lande er handicaporganisationer. En sammensætning, der vidste sig at være et rigtig godt miks.

Den 22. og 23. januar var to personer fra hver af de otte lande samlet i København til et forberedende møde med en bevilling fra Nordplus Voksen-programmet. Fra DOF deltog Anne Marie Hannberg, formand for DOF’s Handicap- og Specialundervisningsudvalg samt Niels-Anton Svendsen, konsulent i DOF. Formålet med mødet var at få afklaret, om vi skulle danne et nordisk netværk med det

formål at udvikle undervisningstilbud til personer med handicap, samt drøfte ideer til en egentlig projektansøgning til Nordplus med deadline 2. marts 2015.

Efter at have brugt førstedagen til præsentation og brainstorm blev den følgende dag brugt til at fokusere på en projektidé, der var opbakning til, efter vores brainstorm. Alle var optaget af initiativer til øget inklusion af personer med handicap i undervisningstilbuddene, og de første elementer til et udviklingsprojekt blev lagt. Alle gav udtryk for, at mødet havde været en god start på det nye netværk og rejste opløftede hjem efter et par intense dage.

arbejde generel guidelines for inkluderende undervisning. Men på grund af den store forskellighed i behov ved inkluderende undervisning udarbejdes også to mere specifikke guidelines for inkluderende undervisning af blinde/svagsynede og hørehandicappede, herunder træningsprogrammer for lærere.

Vores finske partner har ønsket, at stå uden for dette projekt, men er stadig en del af netværket.

I første omgang blev det aftalt, at Litauen skulle stå som ansøger, men af forskellige grunde er det blevet ændret, så det er DOF, der står som ansøger. Ansøgning er nu sendt til Nordplus, og så må vi afvente resultatet.

Et reelt projekt

Mulige partnere

Der er så i løbet af februar blevet udarbejdet en ansøgning om midler til et toårigt udviklingsprojekt med titlen: B-inclusive – Education for all!

Formålet med projektet er dels at lave en samling af ’best practice’, en oversigt over lovgivningsmæssige, finansielle og holdningsmæssige barrierer for øget inklusion herunder mulige løsningsforslag samt ud-

Hensigten med netværket er ikke, at alle organisationer skal være med i alle projekter, men at vi er et arnested for udvikling af ideer. Så hvis en DOF-skole kunne tænke sig at deltage i et nordisk projekt, vil sekretariatet ved vores projektmedarbejder Line Høgh kunne være behjælpelig – og måske med partnere fra det nu etablerede netværk! ❙

NETVÆRK Partnerne

Forberedende møde. Niels-Anton for bordenden med Anne Marie Hannberg ved sin side.

24 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

› Island: Fjolmennt adult education and ressource center › Norge: Funkis – Norwegian Cooperation for Adapted Adult Education › Sverige: Studieframjändet › Finland: Keskuspuisto vocational institute › Estland: Estonian Chamber of Disabled People › Letland: Latvian Umbrella Body for disability organisations SUSTENTO › Litauen: Lithuanian Association of Adult Education › Litauen: Lithuanian Forum for the Disabled › Danmark: DOF

KORTNYT

Omfattende. Hele 45 musikere og 120 korsangere opførte Mozarts Requiem - her i Trinitatis Kirke i Fredericia. (Foto: Helle S. Andersen)

MOZARTS REQUIEM

› I november sidste år opførte Fredericia Byorkester, under af Den Kreative Aftenskole hele tre gange det store værk, Mozarts Requiem. Det skete i et bredt samarbejde, der inkluderede hele fire lokale kor og en masse sponsorer herunder DOF. Forarbejdet begyndte allerede i september 2013, da det var et omfattende projekt at skulle arrangere koncert for 45 musikere og 120 korsangere. Samt alle dem, der hjælp til i kulissen.

Fra den 23. til den 27. november opførtes værket tre gange i henholdsvis Trinitatis Kirke, Fredericia; Haderslev Domkirke og Sankt Nicolai Kirke, Kolding. Alle kirkerne var fyldt med tilskuere og specielt til den første koncert der faldt en lørdag, måtte mange gå forgæves. I alt blev koncerterne overværet af mere end 1.100 tilskuere. Alle steder var der stor begejstring og stående bifald.

Udover oplevelsen lærte de implicerede musikere og sangere en masse undervejs.

Og så gav koncerterne en del omtale i lokalpressen og dermed synlighed til blandt andet aftenskolen.

LOV OG LEDELSE - AJOUR

Efter længere tids efterspørgsel har DOF’s kursusafdeling netop lanceret et nyt kursus,

Lov og ledelse – ajour. Kurset afløser det hidtidige Love og ledelse opfølgningskursus, der var målrettet tidligere deltagere på Lov og ledelse grundkurset. Det helt nye er, at kurset henvender sig til alle ledere og bestyrelsesmedlemmer, der kunne trænge til en opdatering på folkeoplysningsloven og administration. Kursusprogrammet bliver sammensat sammen med deltagerne, så der er virkelig mulighed for at grave sig ned i de områder, der er behov for.

Første gang afholdes kurset i weekenden den 24. til 26. april i Kolding. Du kan tilmelde dig via www.danskoplysning.dk.

GRUNDTVIGS FORUMS GRUNDLOVSDEBAT

› Sæt demokrati til debat i anledning af Grundlovsjubilæet 2015 med samtalekort.

Hvad betyder det for dig at have stemmeret?

Hvordan bruger du din ytringsfrihed? Hvor langt må man gå i sine ytringer på Facebook?

Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat på 36 nye samtalekort, som Grundtvigsk Forum og Dansk Folkeoplysnings Samråd står bag i anledning af Grundlovsjubilæet i 2015. Kortene er støttet af Folketingets grundlovspulje og er gratis at bestille.

Læs mere og bestil kortene på www.grundtvig.dk.

KULTURPENGE TIL DOF-SKOLE

› Den Grønne Dag- og Aftenskole var blandt de 27 modtagere, der modtog støtte fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Projekt Galleri-opstart har til formål at inkludere mennesker med psykiske lidelser i fællesskabet omkring kunstnergaden Rørholmsgade, hvor de vil være med til at starte et galleri op og drive det. I alt får projektet 120.000 kroner i støtte.

PROJEKT MED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Rødovre Kulturelle Aftenskole har netop indgået en aftale med Københavns Universitets Humanistiske Fakultet om projekt MELFO (Mobil e-Læring for Ordblinde).

Formålet med projekt MELFO er at udvikle et hjælpemiddel og mobil e-læring til læsesvage og ordblinde til en håndholdt computer (PDA).

De læsesvage og ordblinde vil med PDA’en kunne få umiddelbar hjælp til læsning i enhver situation. PDA’en kan tage billeder af tekster (skilte, instruktioner el.lign.), og disse tekster kan derefter blive læst højt for brugeren ved hjælp af talesyntese. Der vil blive arbejdet med at lave en ikonisk baseret brugergrænseflade således at programmerne ikke kræver læsekundskaber.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 25

KORTNYT

SKOLENYT GOF 100 ÅRS JUBILÆUM

AFTENSKOLERNES PRIS

› Sidste års succes med uddelingen af Aftenskolernes Pris bliver gentaget i år. I år bliver priserne udvidet med en ekstra: Underviserprisen. Uddelingen sker i år fredag den 14. august i Kulturhuset Hermans i Tivoli Friheden, Aarhus. Men allerede nu er der åbnet for indstillinger til de 10 priser, så alle DOF-skoler opfordres til at indstille, så vi er godt repræsenteret ved uddelingen.

Læs mere og følg udviklingen på www. aftenskolernespris.dk, hvor du også kan indstille eller på www.facebook.dk/aftenskolernespris.

RADIO RAS

› Efter lang tids forberedelse gik DOF’s Rødovre Kulturelle Aftenskoles nye folkeoplysende radio i luften den 2. marts. Radio Ras er en netbaseret radiokanal, der døgnet rundt vil sende musik og folkeoplysningsprogrammet fra studiet i Foreningshuset på Højnæsvej. Det er Rødovre Aftenskolers Samråd der står bag Radio Ras, og DOF har støttet projektet. ”Kanalen hvor glade mennesker lytter,” lyder sloganet fra Radio Ras, der fortsat er under udvikling og derfor ikke har hele fremtidens program på plads. Foreløbig kan Radio Ras dog afsløre at programmerne 'Erhvervszonen', 'Kulturkanonaden', 'På med IT- rygsækken', 'Kommunekassen' 'Slægtsforskning' bliver en fast del af sendefladen.

"Nogle tror måske, at aftenskolerne i Rødovre er gamle og støvede, men det er vi ikke. Vi har meget at byde på, og en af idéerne med den nye radio er netop også at vise, hvad der foregår i lokalområdet og på Vestegnen. Der er rigtig mange gode historier, og dem vil vi nu gerne fortælle gennem et nyt medie," fortæller stationsleder Jan Howy Rasmussen.

Du kan læse mere om den nye radiokanal og programfladen på www.radioras.dk.

26 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

› Den 11. april 2015 fejrer GOF sit 100 års jubilæum. Den runde dag markeres ved et lukket arrangement – men ikke mere lukket end at over 100 mennesker samt 70 undervisere bliver inviteret.

Der bliver underholdning ved blandt andet Gladsaxe Pigegarde, som GOF har et tæt samarbejde med, og taler ved borgmesteren og andre markante personligheder.

GENTOFTE YOGASKOLE 25 ÅR

› Gentofte Yogaskole kunne 22. februar fejre 25 års skolejubilæum. Skoleleder Sus Leth inviterede i den anledning lærerene ud at spise.

NYE SKOLER I DOF Kursisten – byens fritidsskole for udviklingshæmmede › ’Kursisten’ med skoleleder Birte Dal tilbyder fritidsundervisning til voksne udviklingshæmmede. Fagene dækker billedkunst og en række andre kreative værkstedsfag som smykkefremstilling, filtning samt andet håndarbejde. Derudover kan nævnes massage, livshistorie, foto/IT og Kend din By - en kulturguide.

Skolen har eksisteret siden 1996 og har hjemsted i Aarhus. www.kursisten-aarhus.dk DOF Oplysningsfabrikken København › Carsten Bo Hansen er skoleleder for den nyoprettede aftenskole i København. Oplysningsfabrikken vil være meget åben for deltagernes ønsker, og har allerede sat gang i flere spændende aktiviteter.

NAVNESKIFTE

› Birkerød Fritidsskole skifter navn til DOF Birkerød Fritidsskole › Hillerød og Omegns Fritidsskole skifter navn til DOF Hillerød Fritidsskole

NY LEDER

› I GOK Vejen har Johannes Boysen overtaget skolelederposten. › Tistrup FTF har fremover Egon Sørensen som skoleleder.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

Radioværter. Ruth Grenaa Andersen, Formand Radio RAS John Simonsen, Poul Erik Markussen, Rene Edmund Larsen og Jan Howy Rasmussen. (Foto: Rene Edmund Larsen)

KALENDER MØDE I HANDICAP- OG SPECIALUNDERVISNINGSUDVALGET 25. marts

SKOLEBESTYRELSESNETVÆRK – REGION MIDTJYLLAND

MENTAL SUNDHED – OPFØLGNING 18. april › kl. 9.30-15.30 › Aarhus

MEDLEMSMØDE – REGION NORDJYLLAND

REGIONSKREDSÅRSMØDE – REGION MIDTJYLLAND

LANDSMØDE 2015

REGIONSKREDSÅRSMØDE – REGION SYDJYLLAND

LANDSSTYRELSESMØDE

21. april › kl. 17-21 › Kolding

10. maj › Munkebjerg Hotel, Vejle

REGIONSKREDSÅRSMØDE – REGION NORDJYLLAND

TEMADAG FOR UNDERVISERE I BEVÆGELSE OG SUNDHED

22. april › kl. 18-21 › Aalborg

30. maj › kl. 10-16.30 › Slagelse

LOV OG LEDELSE AJOUR

› Temadag under mottoet ”Tilbage til rødderne”, da vi denne dag - af erfarne og garvede undervisere - vil få indblik i afspændingspædagogikkens rødder, det legende (voksne) menneske og på kønsperspektiver.

18. april › kl. 11-16 › Brædstrup

25. april › kl. 10-16 › Tur til Aarhus

9.-10. maj › Munkebjerg Hotel, Vejle

27. marts › kl. 17-21 › Odder

FACEBOOK WORKSHOP

27. marts › kl. 10-16 › Aarhus › I denne workshop kommer du til, helt fra bunden, at opbygge en Facebook-side til din aftenskole.

PILATES INSPIRATIONSKURSUS 27. marts › kl. 15-21 › København

› Bliv introduceret til Pilates metoden og de principper der anvendes for bevægelse.

MENTAL SUNDHED – OPFØLGNINGSKURSUS

28. marts › kl. 9.30-15.30 › Roskilde

MØDE I MUSIK- OG KULTURUDVALGET 8. april › Roskilde

24.-26. april › Fredericia

› Erstatter det tidligere Lov og ledelse opfølgningskursus og er et supplement til Lov og ledelse-kurset. Det er åbent for alle.

LOV OG LEDELSE

30. okt-1. nov. + 13.-15. nov. › Fredericia

HALLIWICK VIDEREGÅENDE 24.-26.april › Rødovre

› Kurset er målrettet alle, som har Halliwick Grundkursus og anvender Halliwick i undervisning i aftenskolen og i specialundervisning.

› For kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. ❙ Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

MØDE I TEKNIK- OG KOMMUNIKATIONSUDVALGET 8. april › Fyn

LIV I SPROGET – LÆR AT FORMIDLE DIT STOF I KURSUSBESKRIVELSER MV. 10. april › kl. 10-15 › Roskilde

› Målrettet alle, der søger indblik i, hvordan de bliver bedre til at formidle fagligt indhold.

MEDLEMS- OG ÅRSMØDE I REGIONERNE HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 16. april › Roskilde

Succesfuld kursusrække. Kurserne i mental sundhed tiltrak mange deltagere sidste år og følges op i år.

DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

KLUMME:

Spektrum har bedt Heidi Vesterberg om at læse Kulturministerens 'National vision for folkeoplysningen' og fortælle, hvad hun synes om den.

Er folkeoplysningen den nye supermand?

Heidi Vesterberg, journalist



ALLE HAR EN MENING om folkeoplysning. Marianne Jelved og hendes kulturministerium har endda så mange meninger, at de har skrevet dem ned i en national vision for folkeoplysning i Danmark. En vision som er ”forpligtet på fremtiden – men også en vision, der er inspireret af fortiden og forankret i de historisk udviklede erfaringer”. Ja, så har man også fået det hele med og kommer ikke til at fornærme nogen.

Det er en rigtig god ide at lave sådan en, og det er godt, at Marianne Jelved har valgt at sætte fokus på folkeoplysningens fremtid. Udfra visionens fokuspunkter kan man i hvert fald konkludere to ting: 1.

Folkeoplysningen skal kunne utroligt meget! Og 2: Meget af det sker allerede.

JEG ER LANGT fra ekspert i folkeoplysning, og alligevel kan jeg nikke genkendende til stort set alle punkter i den vision. De fleste fokuspunkter i den vision kunne have indgået i den velkomsttale, som forstanderen holdt i foredragssalen på min gamle højskole.

Tilbage i 1991. Er det fordi folkeoplysningen har stærke traditioner eller er visionen ikke særlig visionær?

Punktet om de teknologiske forandringer i samfundet, og hvordan det kan være en udfordring for folkeoplysningen, er nyt. Og også ret spændende. Hvordan kan aftenskolen og den enkelte underviser bruge de sociale medier til undervisning og ikke mindst markedsføring? Kan man gå til italiensk madlavning hjemme i sin egen stue og blive undervist via Skype i sit eget køkken? Eller kan et helt aftenskolehold besøge en fransk filosof hver onsdag aften mellem 19.00 – 21.00?

Her ligger mange muligheder for udvikling og

Det er en rigtig god ide at lave sådan en, og det er godt, at Marianne Jelved har valgt at sætte fokus på folkeoplysningens fremtid ...

28 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015

markedsføring, men det behøvede man måske ikke en hel vision for at regne ud, og mon ikke mange allerede har tænkt i de baner?

RESTEN HAR DE fleste vist hørt om før. Folkeoplysningen skal og kan skabe rammer for, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden, lære nyt udfolde sig som hele mennesker. Folkeoplysningen skal også beskytte mindretallet og lade dem mødes. Og så skal folkeoplysningen øge indsigt, arbejde for en brederes forståelse af værdier og styrke demokratiet. Skabe grundlag for selvstændige og myndige borgere med vilje og mulighed for at gøre en forskel. Folkeoplysningsprojektet skal også være udadskuende og ikke ekskluderende, for vi er ikke bare danskere, men også europæere.

Det hele skal nemlig ikke bare være lokalt, men også på landsplan, europæisk og globalt.

Den skal kunne meget sådan en folkeoplysning.

Den skal ikke kun lære folket at lave mad eller male på porcelæn. Den skal også gøre os til gode borgere og ikke bare i vores eget lokalområde eller land, men i hele verden. Det lyder som en opgave for Superman.

DET ER OGSÅ en svær opgave, at lave en vision for folkeoplysning. Det er et bredt fænomen, der dækker alt fra aftenskoler til spejdere, idræt og folkeuniversiteter. Der er mange interesser og parter, at tage hensyn til. Måske ville det give mere mening at lave en vision for hvert enkelt område og måske også forsyne visionen med en indbygget strategi eller bare et bud på, hvordan man kommer hen til målet. Det virker ikke som om, ministeriet har gjort så meget ud af den del af det, men det kan selvfølgelig være, at der kommer en 2’er.

En vision er jo en beskrivelse af et mål ude i fremtiden: Det er pegefingeren, der peger på landkortet og viser præcist, hvor vi skal hen. Som visionen ser ud lige nu, ville jeg som aktør i folkeoplysningen ikke ane, hvad jeg skulle gøre for at leve op til den eller nå frem til målet. Måske skal vi kalde på Superman? ❙