Issuu

SEPTEMBER 2026

GU IDE

5 gode råd til at lande drømmejobbet ST R E SS

Derfor er vi så gode til at ignorere kroppens signaler

D E H Y N ngent

onti ring k e r e Billig atis lønsik og gr til dig

525 °C kræver fuld kontrol Oliver Maretti, kedelpasser hos Bornholms Energi & Forsyning

Vend magasinet og læs om de nye fordele til dig

SÅDAN FÅR DU DE NYE

FORDELE Er du medlem af både Metal A-kasse og fagforening?

Læn dig blot tilbage, du får gavn af de nye fordele.

NEJ

Meld dig ind i begge hurtigst muligt, så kommer de også dig til gode!

Bemærk, at der gælder særlige vilkår og frister for de nye medlemsfordele. Scan QR-koden, og læs mere.

STÆRKE FAGFORENINGER GØR DANMARK STÆRKERE AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN forening. Og jeg glæder mig over, at den nye regering har lyttet og skrevet det ind i regeringsgrundlaget. I Dansk Metal gør vi samtidig vores for at gøre medlemskabet endnu mere attraktivt. Fra den 1. december 2026 sænker vi kontingentet med 100 kroner om måneden for erhvervsaktive medlemmer, der både er medlem af fagforeningen og Metal A-kasse. For lærlinge bliver kontingentet sat ned med 25 kroner. Og fra 1. januar 2027 får erhvervsaktive medlemmer af både fagforeningen og a-kassen en ny lønsikring uden ekstra betaling. Mister du dit arbejde, kan den give op til 4.000 kroner ekstra om måneden oven i dagpengene i op til seks måneder. Det er ekstra tryghed i en situation, hvor økonomien hurtigt kan blive presset. Der har altid været gode grunde til at være medlem af Dansk Metal. Nu bliver det både billigere og giver endnu mere tryghed. Fortæl det gerne til den kollega, der endnu ikke er medlem. Jo flere vi er, desto stærkere står vi – både på arbejdspladsen og ved forhandlingsbordet. Det er godt for dig. Det er godt for fællesskabet. Og altså også godt for Danmark.

Vi har altid vidst, at stærke fagforeninger gør en forskel. For lønnen. For arbejdsvilkårene. For trygheden. Nu har vi fået ny dokumentation for, at fagforeninger som Dansk Metal, der forhandler overenskomster, ikke kun er en fordel for medlemmerne. De er en fordel for hele Danmark. De økonomiske vismænd konkluderer i deres seneste rapport, at stærke fagforeninger og mange organiserede lønmodtagere giver højere løn, flere ansatte og større produktivitet. Og det giver faktisk god mening. Når vi står sammen, kan virksomhederne ikke bare konkurrere på lave lønninger. Så må de investere i ny teknologi, dygtiggøre medarbejderne og finde smartere måder at arbejde på. Det er den danske model, når den er bedst. Men det kommer ikke af sig selv. Det afhænger af, at vi er mange, der står sammen i de fagforeninger, der forhandler overenskomsterne og kæmper for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor bakker Dansk Metal også op om vismændenes forslag om, at skattefradraget kun skal være for dem, der er medlem af en overenskomstbærende fag-

HVEM tager du med til kamp? Som medlem kan du få 2 gratis billetter til de fleste kampe i Metalligaen. Scan QR-koden, og læs, hvordan du får dine billetter.

18 Videre efter stress Daniel Hartz Hagensen har været tæt på førtidspension på grund af stress. Heldigvis har han det godt i dag og bruger en del af sin arbejdstid på at hjælpe andre stressramte.

28 Nyt job Det kan være svært at skrive gode jobansøgninger som ordblind. Men Dansk Metals jobkonsulenter hjælper dig videre. Per Max Kuhnt kom på kursus og er nu godt i gang med sit nye job.

30 Arbejdspladsen gik konkurs Daniel Hansens arbejdsplads gik konkurs, og han stod uden indkomst fra den ene dag til den anden. Men med Dansk Metal i ryggen kom der hurtigt styr på situationen.

30 Andreas' instruktor skal hyldes Andreas Høgagard har autisme og ADHD og han stortrives som lærling hos Grundfos. Andreas hylder sin instruktor Jens Frederik Frederiksen.

Dansk Metal Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet Levering Henvendelser om levering af Metalmagasinet: Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk Oplag 96.016 Magasinet udkommer 4 gange årligt Udkommer næste gang December 2026 Ansv. chefredaktør Lea Pagh lepa@danskmetal.dk Layout Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk Tryk Stibo Tryk ISSN 2794-8366 (Metal) ISSN 2794-8374 (Metal online)

Redaktionen

Sandra Mawani Holmgaard Redaktør saho@danskmetal.dk

Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk

Nina Renee Berentzen Kommunikation og admin nibe@danskmetal.dk

Petrine Puper Jørgensen Kommunikationskonsulent pejr@danskmetal.dk

Marie Sofie Albrektsen Kommunikationskonsulent mars@danskmetal.dk

Mere end 11 millioner tons gods løftes over kajen i Aarhus På Aarhus Havn løftes mere end 1.000 tons gods fra skib til kaj – og omvendt – hver eneste time. Smedene Micki og Kristian sørger for, at kranerne altid er i tiptop-stand til det travle arbejde.

SEPTEMBER 2026

Metalmagasinet

( TAVLEN ) RF26

LÆRLINGE PÅ ROSKILDE FESTIVAL 13 lærlinge fra Dansk Metal var med på Roskilde Festival, hvor de viste deres fag frem: Smedelærlinge lavede bålfade til campingområdet, og på værkstedet hjalp automatikteknikere, sejlmagere, mekanikere, guldsmede og smede gæsterne med at reparere ødelagte telte, soundbokse og andet festivalgrej. Sejlmagerlærlingen Freja fortæller: »Der kommer mange forskelligartede opgaver ind til os, og jeg bliver glad, når jeg kan bruge mine kompetencer til at reparere folks ting – det føles meget meningsfuldt for mig.«

ANBEFALING

FÅ 2 GRATIS BILLETTER

TIL ISHOCKEY VÆLG MELLEM 13 GRATIS ONLINEKURSER OM AI Som medlem af Dansk Metal har du gratis adgang til en lang række kurser, som du kan gå i gang med, når det passer dig – også hjemme fra sofaen. Du kan fx vælge mellem 13 forskellige kurser om AI. Her kan du lære alt fra at bruge ChatGPT og Copilot, skabe billeder med AI eller bruge AI til møder eller præsentationer på arbejdspladsen. Scan QR-koden og kom i gang med det samme.

Hent dine billetter på metalligaen.dk. Du skal oprette dig som bruger og indtaste dit medlemsnummer.

MEDLEMSMØDER METAL HORSENS Metal Horsens afholder generalforsamling tirsdag den 27. oktober 2026, kl. 18.00 på VIA University College, Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens. Dagsorden i forhold til Dansk Metals love og vedtægter. Indkørsel til P-plads fra Emil Møllersgade. Generalforsamlingen indledes med spisning. METAL ODENSE Metal Odense afholder medlemsmøde onsdag den 4. november 2026 kl. 17.00 i Smedenes Hus på Østerbæksvej 92, 5230 Odense M.

Tilmelding i afdelingen senest mandag den 12. oktober 2026.

I FORMANDENS FODSPOR

PÅ BESØG HOS DANFOSS Danmark får kun en stærk fremtid, hvis vi både udvikler industri og folkeskole. Derfor er det afgørende, at virksomheder og skoler arbejder tæt sammen om at gøre børn og unge nysgerrige på teknologi, samarbejde og grøn omstilling. Forbundsformand Claus Jensen har besøgt Danfoss i Sønderborg sammen med 4. klasseselever fra Sønderskovskolen. Her blev det tydeligt, hvordan skole og virksomhed kan skabe læring i fællesskab. Eleverne arbejdede med virkelige problemstillinger og fik indblik i den virkelighed, de en dag skal være en del af. Besøget hos Danfoss viste, hvor vigtigt samarbejde mellem skole og industri er, og hvordan det er med til at skabe både dygtige elever og fremtidens faglærte.

Tag en ven, kæreste eller familie med i biografen med dit PlusKort - du får 2 billetter for én billets pris. Du får også rabat på gufbilletter (popcorn og sodavand) og op til 4 ekstra biografbilletter, hvis I er flere end to, der skal afsted. Tilbuddet gælder i alle Nordisk Film Biografer. PlusKort er dit medlems- og fordelskort. Hent PlusKort-appen i din App Store. 7

METAL VENDSYSSEL Metal Vendsyssel afholder medlemsmøde tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 18.30 i Østervrå Hallen, Bredgade 6, 9750 Østervrå. Der vil være spisning fra kl. 17.45.

BIOGRAFBILLETTER FOR 1 BILLETS PRIS

PÅ BESØG HOS

AARHUS HAVN

TEKST MARIE SOFIE ALBREKTSEN • FOTO AARHUS HAVN

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn. I 2025 håndterede havnen over 72 % af Danmarks containertrafik, og mere end 840.000 containere blev løftet over kajen.

Højt over havnen passer smedene på kranerne

På Aarhus Havn sørger smedene Micki Riis-Vestergaard og Kristian Krogh Lauridsen for, at kranerne er klar, når skibe fra hele verden lægger til med lasten fuld. Sidste år blev mere end 840.000 containere løftet over kajen. Derfor arbejder de hver dag på at vedligeholde kranerne og finde fejlene, før de stopper driften.

PÅ B E S Ø G

Kristian Krogh Lauridsen og Micki Riis-Vestergaard (th.) arbejder som Maintenance Technicians i Aarhus Havns Maintenance Team (vedligeholdelsesafdeling). Sammen er de blandt andet med til at holde kranerne kørende, når skibene lægger til kaj.

Containerne står stablet som legoklodser på kajen. Lastbiler, kraner og straddle carriers fragter dem frem og tilbage, mens skibe lægger til, losser og sejler videre igen. Fra toppen af en containerkran ser det hele næsten småt ud. Selv de enorme containerskibe ved kajen virker pludselig mindre, end man skulle tro. For Micki Riis-Vestergaard og Kristian Krogh Lauridsen er udsigten blevet hverdag.

En plan – indtil man møder ind

Micki og Kristian er en del af Maintenance Team i Land Operations, hvor opgaven er enkel at beskrive: Kranerne og det øvrige materiel skal virke for at sikre en stabil og effektiv drift. »Vi har altid en plan for dagen. Men

når vi møder ind, er der ofte sket noget i løbet af aftenen eller natten, og så sadler vi om og laver en ny plan,« fortæller Micki og fortsætter: »Og jeg kan godt lide det her med at blive kastet ud i noget uventet, og at det skal gå lidt stærkt, fordi der står nogen og venter på mig.«

Øjne og ører på arbejde

En stor del af arbejdet foregår ude på kranerne, hvor de gennemgår wirer, sliddele, spreadere og grabbe – de løfteredskaber, der flytter containere og bulkvarer mellem skib og kaj. »Vi er meget ude og kigge og lytte. Når maskinen kører, kan man ofte både se og høre, hvis noget ikke er, som det skal være,« siger Kristian.

FOTO STINE RASMUSSEN

Flip-armen centrerer og styrer containeråget ned over containeren, når den skal løftes sikkert mellem skib og kaj. Det er en af de komponenter, som vedligeholdelsesafdelingen jævnligt udskifter på grund af slid.

En stor del af vedligeholdelsen foregår højt over kajen. Her gennemgår Micki og Kristian blandt andet wirer og andre sliddele, før de udvikler sig til driftsstop.

Spreaderen, også kaldet et containeråg, griber fat om containerne, når de løftes mellem skib og kaj. Vedligeholdelse og udskiftning af sliddele er en fast del af Micki og Kristians arbejde.

»Vi er meget ude og kigge og lytte. Når maskinen kører, kan man ofte både se og høre, hvis noget ikke er, som det skal være« KRISTIAN KROGH LAURIDSEN

PÅ B E S Ø G

Metal mener

Emil Drevsfeldt Nielsen Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Danmark har brug for en national havnestrategi. Omkring 80 % af alle varer, der importeres til og eksporteres fra Danmark, passerer gennem de danske havne. Havnene er derfor afgørende for dansk industri, arbejdspladser, forsyningssikkerhed og den grønne omstilling. Regeringen bør sikre tilstrækkelige havne- og industriarealer i hele landet og investere i den nødvendige infrastruktur. Sejlrenderne skal uddybes, så den næste generation af større skibe kan anløbe danske havne, og kajernes bæreevne skal styrkes til fremtidens tungere gods og grønne energiprojekter. Det er afgørende, hvis vi skal tiltrække nye investeringer og fastholde og udvikle fremtidens industriarbejdspladser tæt på havet – og i Danmark.

Arbejder 50 meter over kajen

I elevatoren op til toppen af containerkranen hænger en mobiltelefon permanent i en oplader. Ikke til hverdagsbrug, men som en sikkerhed, hvis elevatoren en dag skulle sætte sig fast. Elevatoren kører 50 meter op, og når dørene åbner, kan Kristian og Micki gå i gang med dagens arbejde. »Det bliver hverdag for os. Vi ved selvfølgelig godt, at vi arbejder højt oppe, men vi tænker ikke så meget over det længere,« siger Micki. Men når der fx skal laves reparationer langt ude på kranernes udliggere 50 meter over kajen, så kræver det alligevel lige at trække vejret en ekstra gang. »Det er ikke, fordi jeg bliver bange, men mit fokus bliver helt klart skærpet.«

Store maskiner, stort ansvar

Det var især størrelsen på maskinerne, der trak Micki til Aarhus Havn. »Det er jo store maskiner. Hvis man godt kan lide at skrue og sådan noget, så... ja, hvis man er fisker, kan man jo også godt lide at fange store fisk,« siger han med et smil.

Aarhus Havn har 8 containerkraner. Der er lidt over 50 meter fra vandoverfladen til kranarmen, hvor en stor del af vedligeholdelsesarbejdet foregår.

Når et containerskib lægger til, er tiden kostbar. Derfor bliver kranerne vedligeholdt, når de ikke er i brug, så de er klar til næste skib.

For Kristian gik vejen til vedligeholdelsesafdelingen gennem et job som kranfører. Erfaringen fra førerhuset bruger han stadig i arbejdet med at holde kranerne kørende. »Man tænker måske, at man har set det meste, men så kommer der noget, man aldrig har set før. Og så skal man finde ud af, hvordan man løser det.«

Udsigt til sol og stiv kuling

Og så er der udsigten fra toppen – en udsigt, der kan få både Micki og Kristian til lige at stoppe op et øjeblik. »Når man står heroppe en sommerdag, hvor der er vindstille og lunt, så stopper man lige op. Især fordi man ved, at man også kommer til at stå heroppe i stiv kuling i februar,« siger Micki med et grin.

Grabben bruges til at losse bulkvarer som blandt andet korn og foderstoffer. Også den bliver løbende efterset og vedligeholdt af Maintenance Team.

DIN ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ER GULD VÆRD! ✓ De skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle.

✓ De løser problemer i samarbejde med ledelsen, før de vokser.

✓ De er din stemme, når du har spørgsmål eller bekymringer.

✓ De sikrer, at du har indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges.

5 OK2 Med Dansk jø lle får a bejdsmil t r a ls ter e Meta sentan 0 kr. 0 æ repr g på 9.0 a l r . t e re ved om å

Vil du være AMR? Kontakt din lokalafdeling, og hør mere. Scan QR-koden, og find kontaktoplysninger

TEKST & FOTO STINE RASMUSSEN

SVENDEPRØVE

Navn: Max Bursell Alder: 23 år Uddannelse: EUX-industritekniker Læreplads: Eurocon Skole: Herningsholm Erhvervsskole

3-akset fræsermodel til topkarakter Max og hans gruppe byggede en model af en 3-akset fræser med bevægelige akser, værktøjsskift og elektronik.

Hvad lavede du til svendeprøven? »Sammen med 3 andre lavede jeg en model af en 3-akset fræser. Den kan bevæge sig i X-, Y- og Z-akserne, skifte værktøj og er programmeret, så den demonstrerer, hvordan en rigtig fræser arbejder. Selvom det ikke var en del af opgaven, valgte vi at få elektronikken med, så fræseren kunne bevæge sig. Det gjorde vi, fordi det var teknisk udfordrende, spændende og sjovt.« Hvad var den største udfordring? »At få alle de bevægelige dele til at fungere sammen. Der skulle være plads til motorer, tandhjul og elektronik, samtidig med at modellen lignede en rigtig fræser. Vi testede det hele med tekniske tegninger og 3D-printede delene først for at finde fejl, inden vi begyndte metalbearbejdningen. Selve bearbejdningen gik faktisk ret hurtigt, men der var mange arbejdstegninger, samlingstegninger og rapporter, som skulle på plads, og det tog overraskende lang tid.« Hvordan gik det, og hvad skal der ske nu? »Vi fik alle 12 for svendeprøven. Jeg har altid interesseret mig for elektronik, og nu skal jeg læse elektroteknologi på DTU.«

Nyt om arbejdsmiljø TEKST SANDRA MAWANI HOLMGAARD • FOTO ISTOCKPHOTO

Lyt til ny podcast fra Arbejdstilsynet

TEKST STINE RASMUSSEN • FOTO STINE RASMUSSEN

RÅD OG REGLER

»Godt igen« er en podcast om arbejdslivet - og om mennesker. I hvert afsnit møder du én, der deler sin personlige historie om at blive ramt af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Fortællinger om hverdage, der blev vendt på hovedet, og om livet bagefter. Fageksperter bidrager med viden, erfaringer og gode råd. Og sammen taler de om, hvordan vi hver især kan være med til at styrke arbejdslivet i Danmark.

Har du fået afslag på erstatning efter arbejdsskade? En ny højesteretsdom betyder, at nogle medlemmer nu kan få genoptaget deres sag om tab af erhvervsevne.

NYHED

Det kan være relevant for dig, hvis du: t har fået anerkendt en arbejdsskade t tidligere har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne t stadig oplever tab i arbejdsevne eller indkomst efter skaden. Læs mere på danskmetal.dk

Kommer du til skade på jobbet? Fra 1. juli 2026 gælder der nye regler for, hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes. Som udgangspunkt skal ulykken anmeldes, hvis du er væk fra dit normale arbejde i mindst 3 dage ud over den dag, hvor ulykken skete. Tidligere skulle skaden anmeldes ved kun 1 dags fravær. Din ulykke kan dog stadig skulle anmeldes, selv om du har mindre eller intet fravær. Det gælder, hvis skaden kan give dig ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Kontakt din lokalafdeling, hvis du er i tvivl.

% 5 , 29

) (29,5% voksne je d er tal fra e is tr v r t hve n. De e la a k s Næsten å stress025. j score p sprofil 2 ø d h e n h e d r n ha Su . d, SDU tionale esundhe Den Na t for Folk stitu tatens In Kilde: S

GUIDE

VIDSTE DU

Dansk Metal kører hvert år omkring 1.000 arbejdsskadesager for medlemmer

vigtige råd om køle-smøremidler

Sig til, hvis udsugningen ikke virker ordentligt Det er arbejdsgiverens ansvar, at udsugningen er effektiv. Men som medarbejder skal du reagere, hvis noget virker forkert.

Brug ikke trykluft uden omtanke Trykluft kan sprede olie, tåge og små partikler ud i luften og over på huden. Blæs derfor emner rene inde i maskinen med udsugningen tændt, eventuelt med en længere dyse, hvis I ikke kan fjerne olien på andre måder.

Beskyt huden i hverdagen Vask hænder før pauser, toiletbesøg og fyraften. Skift tøj, hvis det bliver vådt, og brug de handsker, der passer til produktet.

Spørg, hvis du er i tvivl om sikkerheden Du skal vide, hvordan du arbejder sikkert med de produkter og maskiner, du bruger. Er du i tvivl, så spørg din leder eller arbejdsmiljørepræsentant. Se hele vejledningen her

Kilde: BFA Industri.

Første skridt? Kontakt din lokalafdeling, som står klar til at tale med dig om din arbejdsskade.

VIDSTE DU

Er det en arbejdsskade, hvis jeg kommer til skade til firmafodbold eller yoga? Det korte svar er: Måske. Det afhænger af de konkrete omstændigheder. Hovedreglen er, at skaden normalt kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis den sker i forbindelse med arbejdet, eller mens du udfører dit arbejde. Aktiviteter som yoga eller firmafodbold kan anses for at have tilknytning til arbejdet, hvis det er arrangeret af din arbejdsgiver.

VIDSTE DU

Sådan bliver du arbejdsmiljørepræsentant Du vælges af dine kolleger. Når du er valgt, skal du have en lovpligtig uddannelse, og bagefter kan du få endnu flere kompetencer med kurser på Metalskolen. Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-industris medlemsforbund, får et årligt vederlag på 9.000 kr. Kontakt din lokalafdeling, hvis du er interesseret.

Vær opmærksom på tåge, damp og kontakt med huden Køle-smøremidler kan spredes i luften og på huden, når maskinerne kører. Læg derfor mærke til, om udsugningen virker effektivt og tager hele olietågen, og om I får olie på hænder og tøj.

Hvis du bliver syg af dit arbejde eller kommer til skade, kan du som medlem af Dansk Metal få eksperthjælp til din arbejdsskadesag fra start til slut. Arbejdsskadesager er ofte komplicerede, og vi sikrer, at du får den hjælp, du er berettiget til.

ARBEJDS MILJØ

»Ræk ud. Du er ikke svag, fordi du er blevet syg. Tværtimod kræver det styrke at sige højt, at du ikke kan klare det alene.« DANIEL HARTZ HAGENSEN

»Bare det at tage et bad føltes som et maratonløb«

TEKST IDA MARIE WINGE • FOTO STINE RASMUSSEN

Daniel Hartz Hagensen har været tæt på førtidspension på grund af stress. Heldigvis er han på den anden side af sygdommen i dag, og bruger nu en del af sin arbejdstid på at hjælpe andre stressramte.

Som 23-årig blev Daniel sygemeldt med stress under sin uddannelse. I dag hjælper han andre, der kæmper med stress og psykisk mistrivsel – og han håber, at flere vil se det som en styrke at række ud efter hjælp.

En god kollega

På et tidspunkt vurderede kommunen, at Daniel havde det så dårligt, at han måske skulle på førtidspension, hvilket blandt andet også skyldes, at han har ADD. Men Daniel ville gerne give det en chance mere. »Min kone fortjente, at jeg gjorde mit bedste for at få det godt igen.« Han kom derfor i en arbejdsprøvning hos Region Midtjylland, hvor han startede i callcenteret. Det blev et vendepunkt, og langsomt begyndte han at få troen på sig selv tilbage. »Det betød meget, at jeg sad ved siden af en kollega, som troede på mig. Der var forventninger til mig, men på en måde, hvor jeg kunne være med. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk stadig kunne noget.«

Det gav ham mod på at tage uddannelsen som IT-supporter, som han i dag arbejder med fuld tid på Regionshospitalet i Horsens.

Hjælper andre

Samtidig er han i dag tillidsrepræsentant og har taget en stressvejlederuddannelse gennem Dansk Metal for at få et bedre fagligt fundament for at forstå stress. »Som tillidsrepræsentant har jeg ofte hjulpet andre, der enten er tæt på en stresssygemelding eller er på vej tilbage efter stress eller anden sygdom. For eksempel med at være med til at lægge en plan for, hvad arbejdspladsen kan gøre, og hvordan de kan passe på sig selv.« På sit arbejde er han også en del af et samarbejde med kommunen, hvor de er med til at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job. Det kan fx være mennesker, der er ramt af langvarig stress, PTSD eller depression. »Når man selv har været der, kan man bedre forstå følelsen af håbløshed – og samtidig vise, at der findes en vej videre.«

Ræk ud

Han oplever, at der stadig er mange, især blandt mænd, der stadig ser stress som et tabu og noget, der ikke kan ramme dem. »Men jo længere ud man presser sig selv, jo værre kan det blive.« Derfor håber han, at flere der føler sig pressede vil turde spørge om hjælp – også selvom det kan være svært at gøre. »Ræk ud. Du er ikke svag, fordi du er blevet syg. Tværtimod kræver det styrke at sige højt, at du ikke kan klare det alene.«

Da Daniel Hartz Hagensen begyndte på sin uddannelse som datamatiker, var han glad for faget. Han interesserede sig for teknik, var dygtig til det og havde egentlig fundet en retning, der gav mening for ham. Derfor studsede han heller ikke over, at han pressede sig selv. Men lidt efter lidt begyndte han at blive mindre motiveret. Han isolerede sig og mistede glæden ved ting, han normalt holdt af. På et tidspunkt virkede selv små opgaver uoverskuelige. »Bare det at tage et bad kunne føles som et maratonløb. Hvis jeg klarede at vaske op, var det en succes. Jeg vidste godt logisk, at opgaven var lille, men følelsen var en helt anden,« forklarer han. Dengang forstod han ikke selv, hvad der skete med hans krop, og ifølge Daniel er det netop noget af det svære ved stress: Symptomerne kan være forskellige fra person til person og kan komme snigende. »Det var faktisk først bagefter, jeg fandt ud af, at det var stress,« siger han.

ARBEJDSMILJØ

Derfor er vi så gode til at ignorere vores stress

Stressforsker Malene Friis Andersen forklarer, hvorfor vi er så gode til at ignorere kroppens signaler – og hvorfor kulturen på arbejdspladsen betyder meget mere, end mange tror. Man sover dårligere. Bliver mere irritabel. Trækker sig fra kollegaerne. Glemmer ting. Men alligevel fortsætter man. For flere, der bliver ramt af stress, kommer erkendelsen først, når de er virkelig syge. »Mange kan godt se tegnene, når de kigger tilbage. Men mens det står på, er vi enormt gode til at ignorere kroppens signaler,« forklarer Malene Friis Andersen, der er erhvervspsykolog og forsker i stress og arbejdsliv. Det handler blandt andet om, at mange stressramte holder fast i håbet om, at presset snart letter. »Vi tænker: ’Jeg skal bare lige over næste deadline’, eller ’Jeg skal bare lige frem til ferien.’ Det er en strategi, mange bruger, og det kan være ok, hvis tingene ændrer sig, og man får mulighed for at restituere. Problemet er bare, at der ofte allerede ligger nogle nye opgaver og venter.«

Vi ignorerer signalerne

Ifølge Malene Friis Andersen sker der noget særligt med os, når vi er under langvarigt pres: Vi stopper med at tage vores egne symptomer alvorligt. »Vi mennesker plejer ellers at forsøge at forstå vores symptomer. Hvis ryggen gør ondt, tænker vi over hvorfor. Men stressramte begynder ofte at afskrive symptomerne som irrelevante. De tænker: ’Det betyder ikke noget. Jeg skal bare videre’,« siger hun. Det betyder, at søvnproblemer, koncentrationsbesvær, kort lunte eller hukommelsesproblemer langsomt bliver normaliseret. »Derfor opdager nogle det først, når de er kørt helt ned.«

Vi skal ikke sidde i rundkreds

Ifølge Malene Friis Andersen er det en misforståelse, at det er svagt at bede om hjælp.

»Det kræver faktisk enormt meget mod at sige højt, at du ikke kan klare det alene længere.« Og netop derfor betyder kulturen på arbejdspladsen meget mere, end mange tror. »Hvis vi skal opdage stress i tide, skal vi kunne tale om det. Vi kan ikke handle på noget, vi ikke tør sige højt.« Hun understreger, at det ikke handler om, at kollegaer skal være psykologer for hinanden. »Det er ikke fordi, man skal sidde i rundkreds og dele følelser. Men man skal kunne sige: ’Jeg synes faktisk, det her er svært lige nu’ uden at føle sig som en fiasko.«

Hold øje med ændringer i adfærd

Stress kan se forskelligt ud fra person til person. Derfor er det ofte ændringer i adfærd, man skal være opmærksom på. »Det kan være ham, der altid fyrer jokes af i frokoststuen, men pludselig trækker sig. Eller én, der bliver mere irritabel eller kort for hovedet.« Malene Friis Andersen anbefaler, at man er konkret, hvis man er bekymret for en kollega. »I stedet for bare at sige ’jeg er bekymret for dig’, så sig, hvad du har lagt mærke til: ’Du virker mere stille end normalt’ eller ’jeg synes, du går mere for dig selv’. Når man er mere konkret i sin bekymring, kan det være vanskeligere at afvise samtalen med et ’Jeg har det FINT!’.« Og så handler det om at skabe arbejdspladser, hvor ingen står alene. »Noget af det vigtigste er egentlig, at man ved, hvem man kan gå til, når tingene bliver svære. Det kan være en kollega, en leder eller en tillidsrepræsentant. Bare det, at der er nogen, gør en forskel.«

TEKST IDA MARIE WINGE • FOTO JEPPE CARLSEN

Malene Friis Andersen, Ph.d., erhvervspsykolog og forsker.

gode råd om stress

• Hold øje med ændringer i adfærd Virker din kollega mere irritabel? Trækker kollegaen sig fra fællesskabet? Glemmer han eller hun flere ting end normalt? Eller er din kollega mere træt eller opgivende? Stress ser forskelligt ud fra person til person. Derfor er det en god idé at lægge mærke til ændringer. Alle kan have et par dårlige dage, men ræk ud, hvis ændringerne bliver ved. • Spørg konkret Hvis du er bekymret for en kollega, så prøv at fortælle, hvad du ser. Fx kan du sige: ’Jeg synes, du virker mere stille end normalt’ eller ’du plejer altid at fyre jokes af – jeg har lagt mærke til, at du trækker dig lidt.’ • Find ud af, hvem I går til Det er meget lettere at række ud efter hjælp, hvis man ved, hvem man kan henvende sig til. Tal på arbejdspladsen om, hvem I går til, hvis det hele bliver for surt: Har du fx en god kollega, leder eller tillidsrepræsentant? Kilde: Malene Friis Andersen, Ph.d., erhvervspsykolog og forsker.

Har du svært ved at finde tid til videreuddannelse? LAD OS LÆGGE EN PLAN SAMMEN

1 Vi laver en plan for dit uddannelsesforløb

2 Vi hjælper dig med at få overblik over økonomi

3 Du starter på din uddannelse eller kursus

Book et møde i dag ved at scanne QR-koden med din telefon.

Jeg skal snart være far. Hvad er mine rettigheder i forhold til barsel? Jeg er ansat under Industriens Overenskomst.

Zen Wedfall Lydiksen Faglig sekretær i Forhandlingssekretariatet Dansk Metal

Jeg fornemmer, at min chef er utilfreds med, at jeg ofte har barn syg. Hvad skal jeg gøre?

SVAR: Du har som udgangspunkt ikke pligt til at svare på mails uden for arbejdstid, medmindre du og din chef ekstraordinært har aftalt, at du skal holde øje med mailen og aftalt honorering eller afspadsering for det. Det er generelt en god idé at få en afklaring med din chef om, hvad forventningen er til, hvor tilgængelig du skal være uden for normal arbejdstid. Du skal huske, at din løn er aftalt til at dække arbejde i 37 timer i løbet af ugens hverdage. Er du i tvivl om dine rettigheder og forventninger til din arbejdstid, så se din overenskomst, eller tag fat i din lokalafdeling.

SVAR: Du har som udgangspunkt ret til at holde fri, når dit barn bliver akut syg, samt til 1., 2. og i nogle tilfælde 3. barns sygedag. Det afhænger af din overenskomst. Hvis du føler, at din chef er utilfreds med dit barns sygedage, er det en god idé at være i løbende dialog med din chef om situationen, så I undgår misforståelser. Hvis du har en TR, kan det være en hjælp at inddrage vedkommende. Hvis det er svært at få dialogen til at fungere med din chef, eller du er i tvivl om dine rettigheder, kan du altid kontakte din lokalafdeling.

Michael Jensen Faglig sekretær i Forhandlingssekretariatet Dansk Metal

Min arbejdsplads er ved at gå konkurs, og vi har fået at vide, at vi ikke får udbetalt løn mere. Hvad gør jeg? SVAR: Du skal kontakte din lokalafdeling hurtigst muligt. De kan vejlede dig om det videre forløb og hjælpe dig med at anmelde din manglende løn til Lønmodtagernes Garantifond (LG) og samle den nødvendige dokumentation (fx fra Feriekonto, ATP og pension). Dansk Metal kan også hjælpe med et midlertidigt lån, så du ikke står uden indtægt, mens LG behandler din sag. Kontakt din lokalafdeling i dag og hør mere. Jesper Larsen Faglig konsulent i Forhandlingssekretariatet Dansk Metal

Cathrine Osted Faglig sekretær i Forhandlingssekretariatet Dansk Metal

Spørg om alt

du i get, eller er dig over no en særlig situaet dr un du Har rettigheder i onen@ tvivl om dinet spørgsmål til redaktiasse« i di vk re nd »B Se tion? l.dk og skriv ram-profil kan danskmeta vores Instag . Hold øje På t. lte fe ne em e spørgsmål du også still ies om brevkassen or med st l på vores profital e M sk n a D @

SVAR: Tillykke med din kommende titel. Har du mindst 9 måneders anciennitet ved fødslen, har du i henhold til Industriens Overenskomst ret til orlov med fuld løn i 12 uger. Derudover er der yderligere 7 uger med fuld løn, som kan fordeles mellem forældrene. Der er også ret til yderligere orlov, men hvor der alene udbetales barselsdagpenge. Orloven skal som udgangspunkt holdes, inden barnet fylder 1 år. Har du ikke anciennitet nok til orlov med fuld løn, kan du stadig have ret til barselsdagpenge fra det offentlige. Se mere på borger.dk, hvor du også kan lave en barselsplan. Det er i øvrigt altid en god idé at orientere din arbejdsplads i god tid om den planlagte orlov.

Jeg oplever ofte, at min chef sender mig mails uden for arbejdstid. Bør jeg svare på dem?

A-kasse NYE REGLER:

FÆRRE SAMTALER HOS A-KASSE OG KOMMUNE Fra 1. juli er der kommet nye regler for ledige. Det betyder færre jobsamtaler hos a-kassen og kommunen i ledighedsforløbet.

inden for de første 14 dages ledighed. Har du behov for flere, er det også muligt.

Tidligere skulle du som ledig til 3 obligatoriske jobsamtaler hos a-kassen i løbet af de første 3 måneders ledighed. Det er nu reduceret til 2 samtaler. I nogle tilfælde kan du nøjes med 1 samtale.

De samme regler gælder for jobsamtaler i kommunen, når du overgår til deres forløb efter de første 3 måneders ledighed.

Formålet er at målrette indsatsen til de medlemmer, der har mest gavn af den, og fritage medlemmer, der selv kan og vil, fra unødige samtaler. Du skal dog altid til mindst 1 jobsamtale hos a-kassen

Du kan altid kontakte din lokalafdeling for vejledning om dagpenge og hjælp til jobsøgning.

DET SKAL DU HUSKE For at få dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du skal: •

være aktivt jobsøgende hver uge

•

søge alle relevante opslåede stillinger

•

opdatere din joblog på jobnet.dk hver uge.

Du kan også søge uopfordret og via dit netværk, men prioritér opslåede stillinger. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din jobsøgning, kan du altid kontakte din lokalafdeling.

JOBSØGNING I UDLANDET Er du ledig, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med jobsøgning i et andet land, kan du tage dine dagpenge med dig. Du skal have været ledig i mindst 4 uger, inden du rejser, og du kan tage dine danske dagpenge med i op til 3 måneder, mens du søger job i et andet EU/EØSland eller Schweiz. Du kan tage dagpengene med til Færøerne allerede fra første ledighedsdag. Du skal huske 2 ting: •

Du skal få en tilladelse hos a-kassen, inden du rejser.

•

Du skal medbringe en særlig attest (PD U2) fra a-kassen, som du skal vise til myndighederne i det land, hvor du søger arbejde.

Kontakt Metal A-kasse, hvis du vil høre mere om ordningen.

Regeringen vil skrue op for fleksibilitet og tryghed AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER

Også trygheden skal styrkes. Det gælder tidlig pension, hvor regeringen vil sætte ydelsen op, så økonomien bedre kan hænge sammen. Det gælder også dagpengene. For medlemmer på dagpenge har prisstigningerne ramt ekstra hårdt. Derfor er det positivt, at regeringen vil sikre, at den årlige regulering af dagpengene i højere grad følger inflationen. Det handler grundlæggende om økonomisk tryghed, når arbejdslivet ændrer sig. Ambitionerne er gode. Nu skal de omsættes til løsninger, der kan mærkes på værkstederne, i produktionen og hjemme ved køkkenbordet. Heldigvis skal meget laves sammen med arbejdsmarkedets parter, og i Dansk Metal ser vi frem til at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger i overensstemmelse med overenskomsterne.

Regeringen har sat en klar retning for fremtidens arbejdsmarked: Der skal være mere fleksibilitet og mere tryghed gennem hele arbejdslivet. Det er vigtigt. For mange medlemmer af Dansk Metal oplever allerede i dag, at arbejdslivet forandrer sig, og at behovene skifter undervejs. Noget af det mest markante er regeringens ambitioner om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv. Det skal være lettere at skifte spor, hvis kroppen, familien eller jobbet kræver det. Småbørnsfamilier skal have bedre muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen. Og seniorer skal kunne trappe mere fleksibelt ud af arbejdsmarkedet uden at blive straffet økonomisk. Derfor vil regeringen sætte modregningen i efterløn og tidlig pension ned, så der er bedre mulighed for at arbejde ved siden af.

A-kasse 26

»Det har været guld værd« Per er ordblind, og det gjorde jobsøgningen svær. Men hos Dansk Metal fik han hjælp med CV, ansøgninger og nye AI-værktøjer, så han kunne komme videre. I dag er han godt tilbage i arbejde. Da 63-årige Per Max Kuhnt blev opsagt fra sit arbejde som maskinarbejder efter en arbejdsskade, stod han i en helt ny situation. Efter mange år i samme branche skulle han finde en ny vej. Per meldte sig ledig og kontaktede Metal Fjordbyerne. Her blev han mødt af en jobkonsulent, som hurtigt så, at Per havde lidt ekstra brug for hjælp til sin ordblindhed i jobsøgningen. Det er svært at skrive et CV og en god ansøgning, når bogstaverne hopper og danser. »Hun sagde bare: Vi skal have hjulpet dig i gang og videre. Det betød virkelig meget,« fortæller Per. Via lokalafdelingen og AOF kom Per hurtigt til ordblindetest og i gang med undervisning. Her fik han både støtte, nye værktøjer og større selvtillid i forhold til læsning og skrivning.

Nye redskaber til jobsøgning

Samtidig fik Per også hjælp fra Metal A-kasses jobkonsulent, Lars Bo Hansen, til at bruge AI-værktøjer som ChatGPT, AppWriter og Cliarly i jobsøgningen. »Lars Bo åbnede virkelig mine øjne for AI. Det har været en kæmpe hjælp for mig i forhold til at skrive ansøgninger, men det har også været en stor hjælp, at de forskellige apps kan læse ansøgningerne højt, så jeg ved, at det, jeg får sendt ud, er i orden,« siger Per. Med de nye værktøjer begyndte ansøgningerne at give resultater, og Per kom til flere samtaler. Nu er han på vej mod et nyt arbejdsliv som vagt – et sporskifte efter mange år som maskinarbejder.

TEKST PETRINE PUPER JØRGENSEN • FOTO STINE RASMUSSEN

»Jeg kunne altid kigge forbi Metal Fjordbyerne, få en kop kaffe og en snak. Det gav mig det skub, jeg havde brug for.« PER MAX KUHNT

TEKST TINNE OTKJÆR

GUIDE: 5 gode ting at huske, når du søger job Sæt dig ind i jobbet og virksomheden Når du søger et job, er det vigtigt, at du har undersøgt, hvad jobbet går ud på, og hvad virksomheden arbejder med. Det gør det nemmere at skrive et CV og en ansøgning, som passer til stillingen, og det viser samtidig, at du er interesseret i jobbet.

Der findes lige så mange råd om jobsøgning, som der findes mennesker. Derfor kan det være svært at vide, hvad man egentlig skal fokusere på. Her får du 5 råd, som de fleste jobkonsulenter og arbejdsgivere er enige om giver mening.

Tro på dig selv – uden at overdrive 28

Det er vigtigt at vise selvtillid i ansøgningsmaterialet, men det skal stadig lyde som dig selv. Mange kommer til at skrive meget flotte formuleringer, som de måske ikke helt kan genkende sig selv i bagefter.

Fortæl konkret, hvad du kan Virksomheder er ikke tankelæsere. En smed er ikke “bare” en smed, ligesom en it-supporter eller automatiktekniker kan have vidt forskellige erfaringer. Derfor er det vigtigt at beskrive, hvad du konkret har arbejdet med.

Du behøver ikke være verdensmester for at være en god medarbejder. Arbejdsgivere leder ofte efter stabile og ærlige mennesker, som passer godt ind på arbejdspladsen.

Skriv gerne eksempler. Hvis du skriver, at du er fleksibel, så forklar hvad du mener med det. Er du fleksibel i forhold til arbejdstider, arbejdsopgaver eller arbejdssted?

Brug AI som hjælp – ikke som erstatning

Brug dit netværk Netværk er stadig en af de bedste måder at finde job på. Mange stillinger bliver aldrig slået op. Derfor kan familie, venner, tidligere kolleger eller bekendte være med til at gøre dig opmærksom på muligheder, du ellers ikke havde fundet.

AI kan være en stor hjælp til at skrive ansøgninger, lave CV, forberede jobsamtaler og få idéer til formuleringer. Men husk, at det stadig er dig, som skal kunne stå inde for det, der bliver sendt afsted. Hvis teksten bliver for poleret eller fyldt med flotte ord, kan det være svært at genkende sig selv til en jobsamtale. Derfor er det en god idé altid at læse teksten igennem bagefter – gerne højt for dig selv. Så mærker du hurtigt, om sproget passer til dig.

FÅ HJÆLP AF AI TIL DIN JOBSØGNING Har du svært ved at få dine kompetencer ned på papir? På Metals Jobportal har vi bygget et nyt værktøj, hvor du ved enkelte klik kan få hjælp af AI til at skrive, forbedre og målrette din ansøgning og dit CV.

Husk, at du altid kan få personlig rådgivning i Dansk Metal. AI’en er bare et ekstra værktøj til jobsøgningen.

Vil du prøve den af? Så kom i gang her:

»Mit bedste råd er egentlig bare at tage den med ro. Det skal nok gå. Dansk Metal har styr på det.« DANIEL HANSEN, AUTOMEKANIKER

Da automekanikeren Daniel Hansen mistede sit job i en konkurs, hjalp Dansk Metal med både papirarbejde og et lån til løn, så han ikke stod uden indkomst, imens han ventede på at få sine penge fra Lønmodtagernes Garantifond.

»Som at gå i supermarkedet«

Dagen efter kontakter Daniel sin fagforening. Han har været medlem af Dansk Metal i flere år uden at have haft brug for hjælp, og derfor gør det indtryk, hvor hurtigt der kommer styr på situationen. »Jeg var aldrig i tvivl om, hvad der skulle ske. Sandro Anthony fra min lokalafdeling håndterede hele processen, og det føltes meget trygt,« fortæller Daniel. Dansk Metal hjalp blandt andet med papirarbejde, kontakt til Lønmodtagernes Garantifond og de juridiske detaljer omkring manglende løn, feriepenge og fritvalgskonto. »Der var mange ting, jeg ikke selv forstod, og meget af det var både juridisk og bureaukratisk. Men for Sandro var det som at gå i supermarkedet og handle ind – altså ren rutine. Det gjorde, at jeg kunne slappe af i processen,« siger han.

Hjælp med lønudbetaling

I konkurssager kan der godt gå et par måneder, før pengene fra Lønmodtagernes Garantifond bliver udbetalt, og ofte sker konkursen tæt på næste lønning. Sådan var det også i Daniels tilfælde, og derfor var han glad for muligheden for at få en del af pengene udbetalt på forskud gennem Dansk Metal via et rentefrit afdelingslån. »Det hjalp virkelig. Ellers havde det været lang tid at gå uden løn, når regningerne stadig skal betales. Det betød også, at jeg stadig kunne tage på Roskilde Festival, som jeg havde planlagt og glædet mig til,« siger Daniel. Gennem sit netværk fik Daniel og et par af kollegerne job sammen på et andet værksted. I dag er han startet på maskinmesteruddannelsen, samtidig med at han er skuemester på automekanikeruddannelsen. »Mit bedste råd er egentlig bare at tage den med ro. Det skal nok gå. Dansk Metal har styr på det.«

Dem har Dansk Metal også hjulpet: Et medlem havde i sin læretid fået for lidt i løn. Han fik hjælp til at få udbetalt ca. 97.000 kr., som han manglede i blandt andet pension, fritvalg og feriepenge. Et medlem fik byrettens ord for, at han havde ret til ca. 100.000 kr. i erstatning for en arbejdsskade. Arbejdsgiver ankede sagen til landsretten. Her vandt medlemmet igen med hjælp fra Dansk Metal. Et medlem fik sin underarm klemt i en kantpresser. Forsikringsselskabet anerkendte ansvaret og udbetalte 31.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte.

En kvinde i jakkesæt træder ind gennem glasdøren hos bilforhandleren Manniche A/S i Brøndby med en mappe under armen. Bag skranken står Daniel Hansen og en kollega. Daniel er i gang med noget arbejde på computeren, da kvinden præsenterer sig som advokat og fortæller, at virksomheden er gået konkurs. »Vi havde godt fornemmet det i noget tid, og da hun træder ind ad døren, kan jeg hurtigt se, at hun hverken er der for at få repareret eller købe en bil,« fortæller Daniel, der i 2022, hvor konkursen skete, havde arbejdet som mekaniker hos bilforhandleren i knap et år. Daniel og kollegerne viser advokaten rundt på værkstedet og lageret, hvorefter de pakker deres ting sammen. »Det foregår meget stille og roligt uden den store dramatik. Jeg har hørt om andre, hvor konkursen kom bag på dem og føltes voldsom. Sådan var det heldigvis ikke her,« siger han.

TEKST IDA MARIE WINGE • FOTO STINE RASMUSSEN

Daniels arbejdsplads gik konkurs

VIGTIG VIDEN

Til dig, der har en arbejdsskade, men har fået afslag på erstatning. En ny højesteretsdom betyder:

DIN SAG KAN MULIGVIS GENOPTAGES, HVIS: du har fået anerkendt en arbejdsskade

du fik afslag på erstatning for tab af erhvervsevne

din indkomst er varigt nedsat med mindst 5 procent på grund af skaden.

Scan QR-koden, og se, hvordan vi kan hjælpe dig.

SKULDER KLAP TEKST IDA MARIA WINGE FOTO STINE RASMUSSEN

ANDREAS HØGAGARD Automatikteknikerlærling hos Grundfos

Andreas, hvorfor vil du gerne give din instruktør Jens Frederik et skulderklap? »Jens Frederik har gjort en kæmpe forskel for mig. Han har været en tryghedsperson, som har lyttet og hjulpet mig med at finde de rigtige løsninger. På grund af min autisme og ADHD har det været svært for mig at finde den rigtige hylde på arbejdsmarkedet, og da jeg startede hos Grundfos, var jeg i fleksjob på 8 timer. I dag er jeg oppe på 37 timer. For mig har det været vigtigt at have én, man kan gå til – og som møder en som et helt menneske. Da jeg skulle giftes sidste år, stod Jens Frederik pludselig foran kirken med blomster. Det at han kommer til brylluppet og giver sig tid til at forstå min baggrund, og hvorfor jeg var i fleksjob, betyder bare virkelig meget.«

Hvad siger du til det, Jens Frederik? »Det gør mig da rigtig glad at høre. Så føler jeg jo, at jeg gør noget rigtigt. Andreas er gjort af noget særligt, og han gør det virkelig godt. Det er virkelig en fantastisk udvikling, han har været igennem, og jeg har været glad for at kunne støtte ham. For mig handler det om at være et ordentligt menneske og møde lærlingene dér, hvor de er. Jeg prøver at bruge min livserfaring til at støtte dem bedst muligt – og det er fedt at se, når det gør en forskel.«

JENS FREDERIK FREDERIKSEN Instruktør i lærlingeafdelingen hos Grundfos

»Han har gjort en kæmpe forskel«

MIN DAG

TEKST & FOTO STINE RASMUSSEN

Når vi skruer op for radiatoren eller oplader telefonen, tænker vi sjældent på dem, der sørger for, at varmen og strømmen når frem. På Bornholms Energi & Forsyning er det kedelpasserens opgave at holde øje med anlægget, reagere på driftsforstyrrelser og sikre, at produktionen kører sikkert og stabilt. Det er et arbejde med stort ansvar, hvor teknisk erfaring, overblik og respekt for de enorme kræfter i kedler og rørsystemer er en del af hverdagen. Mød kedelpasser Oliver Maretti, der sammen med sine kolleger sørger for, at kedler og maskiner kan levere strøm og fjernvarme til beboere og virksomheder på Bornholm.

MIN DAG

Navn: Oliver Maretti Alder: 39 år Uddannelse: Flymekaniker fra Forsvaret

Job: Kedel- og maskinpasser hos Bornholms Energi & Forsyning

Kedelpasser Når Oliver har kedelpasservagten, så er opgaven at overvåge, at alle niveauer er, som de skal være, og tilpasse, hvis der er brug for det. »Det er et meget komplekst anlæg, og det tager lang tid til at lære alt om det. Men for hvert år, der går, bliver man dygtigere og dygtigere«.

Maskinpasser Oliver har både vagter som kedelpasser og maskinpasser – det samme gælder hans kolleger. »Det er fedt, at uanset hvilken vagt, vi har, så kan vi sparre med hinanden. Det giver en god ping-pong i hverdagen«. Som maskinpasser handler det om at lede efter afvigelser fra normalen. »Vi har øjne og ører på anlægget og sikrer os, at det kører som det skal.«

MIN DAG

Revision Hvert år bliver kedlen lukket ned i fem uger for vedligeholdelse. De tømmer den for damp og vand, så den bliver kølet så meget ned, at de kan arbejde på den indvendigt. Under revisionen skal Oliver hovedsageligt lave ventiler. I alt 112 ventiler skal enten gøres klar til udskiftning, gennemtestes, poleres eller slibes, og der skal arbejdes på hver ventil mellem 2 og 5 timer.

Kritisk infrastruktur Hvis søkablet til Sverige bliver revet over, skal medarbejderne på værket sætte diesel-generatorerne i gang. De er en central del af øens reserveforsyning og skal sikre, at bornholmerne stadig har adgang til strøm og varme. Derfor er det vigtigt, at maskinerne bliver tjekket og holdt i gang, hvis de skal på arbejde igen.

Respekt for fysikken Inde i kedlen er der lodrette rør, som har et tryk på 87 bar med 525 graders damp. For at undgå sprængninger inspicerer de dem hvert år under revisionen og måler tykkelsen på rørene: »Man skal have forståelse for, at her er et helt enormt tryk og høj varme, som kan gøre meget alvorlig skade, hvis der ikke er styr på det. Overbeholderen kan faktisk blive en stor bombe«.

Samarbejde Oliver arbejder på ventilerne sammen med Hans, som har været på værket i over 20 år. »Jeg har lært meget af at gå sammen med Hans, der har så meget erfaring. Det er ikke, fordi man skal have én specifik faglighed hos os, men vi ser gerne, at folk har et svendebrev fra industrien. Man skal have viden om, hvordan tingene hænger sammen.«

HISTORIEN OM

Kranen

CA. 500 F.KR.

GRÆSKE BYGGEKRANER Den første kran stammer, så vidt vi ved, fra Grækenland, og alle moderne kraner hviler på dens oprindelige præmisser. Kranen var lavet af træ og ved hjælp af reb, taljer og løftearme kunne mennesker og dyr, typisk æsler, løfte de tunge stenblokke, som blev brugt til at bygge antikkens templer med. Det var slidsomt arbejde, men trods alt lettere med en kran end uden.

CA. 100 E.KR.

ROMERNES TRÆHJULSKRAN Romerne udviklede videre på grækernes opfindelse. I stedet for håndtræk lavede de et hjul, som var stort nok til at to personer kunne gå side om side og bruge hele deres vægt til at operere kranen. Med kranens hjælp kunne de løfte op til 6.000 kilo. Men det var stadig enormt opslidende og farligt arbejde, og romerne overlod jobbet til slaver.

CA. ÅR 1000–1500

MIDDELALDERENS HAVNEKRANER Kranerne blev bygget på havnen, hvor de havde en arm, som kunne svinge fra havn til skib og omvendt. De var typisk pakket ind i et spånklædt hus. Kranerne blev drevet af mennesker (ofte straffefanger eller daglejere), som gik inde i store trædemøller for at hejse godset op.

CA. 1850

DAMPKRAFTENS GENNEMBRUD Industrialiseringen gjorde det muligt at bygge kraner, som kunne opereres med damp frem for kraft fra mennesker og dyr. Det forøgede løftemængden og skånede arbejderne. Kraner blev udbredt på fabrikker, værfter, jernbaner og havne i hele Europa.

1950’ERNE

HYDRAULISKE KRANER CA. 1900

Ny teknologi udvikler endnu engang kranerne, og nye maskiner bygges til at bruge hydraulisk væske under højt tryk til at generere den nødvendige løftekraft. Samtidig udvikles der lastmonterede og mobilkraner, som let kan flytte sig fra et sted til et andet.

ELEKTRISKE KRANER Udviklingen fortsætter, og dampmaskinen bliver gradvist erstattet af elektriske motorer. Portalkraner, en stor kran med en vandret bjælke mellem to støtteben, har øget fleksibilitet og bliver den nye standard på byggepladser.

DIGITALE KRANER

1970’ERNE

TÅRNKRANERNES ÆRA De ikoniske gule tårnkraner begynder at blive en del af bybilledet til vedligeholdelse af gamle bygninger. De gør det muligt at komme op i endnu større højder end før, og sikkerheden er yderligere forbedret.

Kraner er stadig maskiner, men håndteringen af dem begynder at blive mere og mere digital. Kranerne er større end nogensinde før, mens de kan føres af mindre og mindre knapper. Belastning, vind og stabilitet overvåges konstant af sikkerhedshensyn.

FREMTIDEN

INTELLIGENTE LØFT Kranen har altid været formet af ny teknologi. Kunstig intelligens står for døren som den næste mulige teknologi til at optimere løfteopgaverne og forudsige vedligeholdelse. Men selv om vi har mindre og mindre direkte kontakt med denne ældgamle opfindelse, så er dens værdi som redskab stadig klokkeklart.

2000’ERNE

TEKST NINA RENEE BERENTZEN FOTO KØBENHAVNS STADSARKIV, PIXABAY, PIETER BRUEGHEL THE ELDER/WIKIMEDIA, ENVATO OG WIKIMEDIA

Kranen er et af vores ældste redskaber. Med mekanik og kloge løsninger er maskinerne over årene blevet vildere og vildere og i stand til at løfte både tungere og større og mere præcist. Hver gang ny teknologi er kommet til, har kranen ændret sig og er blevet bedre.

Tag quizzen og se, om du har styr på en række store begivenheder fra 1970'erne til i dag. VIND ET P L U S G AV E K O R T PÅ 3 0 0 K R .

1 Den første sms i verden bliver sendt. Beskeden lyder »Merry Christmas«. Hvilket år var det? A: 1992

Send dit resultat på mail til redaktionen@danskmetal.dk og skriv QUIZ i emnefeltet. Vi skal have din mail senest den 15. oktober 2026. Så er du med i konkurrencen om et PlusGavekort på 300 kr. Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.

God fornøjelse!

Øresundsbroen bliver indviet og forbinder Danmark og Sverige med både vej og jernbane. Hvilket år var det?

4 3

B: 1995 C: 1989

A: 1998 B: 2002

LEGO lancerer den klassiske minifigur med bevægelige arme og ben. Hvilket år var det?

YouTube går online, og den første video bliver uploadet. Hvilket år var det?

C: 2000

A: 1980

A: 2003

B: 1976

B: 2005

C: 1978

TEKST MARIE SOFIE ALBREKTSEN • FOTO ØRESUNDSBROEN / COLOURBOX / ENVATO ELEMENTS / ISTOCK

Vind et PlusGavekort

C: 2007

5 Metallica udgiver albummet Metallica – bedre kendt som The Black Album. Hvilket år var det? A: 1989 B: 1993 C: 1991

Queens legendariske optræden ved velgørenhedskoncerten Live Aid bliver af mange kaldt en af rockhistoriens bedste. Hvilket år var det? A: 1983

A: 2020

B: 1985

B: 2023

C: 1987

C: 2026

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 1A, 2C, 3B, 4C, 5C, 6C, 7B

Dansk Metal lancerer billigere kontingent for medlemmer, der er medlem af både fagforening og a-kasse. Hvilket år træder det i kraft?

KLIP UD, OG HÆNG OP.

SCAN, HVIS SKADEN ER SKET

Dansk Metal hjælper med din arbejdsskadesag. Scan QR-koden, og læs hvordan.

Breaking: Dansk Metal opgraderer medlemskabet FRA 1.12.2026

FRA 1.1.2027

KORT SAGT

Scan QR-koden, og se vilkår og frister: Meld dig ind i både Dansk Metal og Metal A-kasse senest: • 30. november 2026 for at få nedsat dit kontingent pr. 1. december 2026 • 31. december 2026 for at undgå anciennitetskravet på 9 måneder for at modtage lønsikring.