Metalmagasinet 2023 nr. 3

FÅ STYR PÅ STØJEN

SEPTEMBER 2023

Hvornår larmer det for meget?

Og hvor længe må du være i larmen?

SIDE 6

ROBOT­ FABRIKKEN DE KAN VILDE TING !

SIDE 14

Læreplads i Forsvaret

»JEG BLIVER STOLT, NÅR HELIKOPTEREN REDDER LIV« SIDE 36

Carl-Emil Malmberg, flytekniker l ær l i n g

MEDLEMMERNES NYE KVARTER I KØBENHAVN Dansk Metal bygger et helt kvarter nær byen, naturen og vandet.

Medlemmerne og deres børn og børnebørn får fortrinsret til at bo der.

Opskrivning til de 617 lejligheder starter senere i år.

Vi sender dig en mail, når vi nærmer os, så hold godt øje med din indbakke.

Se mere på danskmetal.dk/sydporten

LEDER

ALLE SKAL HAVE RET TIL AT KOMME I ERHVERVSPRAKTIK AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Men desværre bliver alt for mange snydt for den oplevelse. Erhvervspraktikken er nemlig blevet skåret ned til kun at være et tilbud. Det betyder, at erhvervspraktikken i dag kun er for de privilegerede, som kender nogen, der kan skaffe dem et sted at være. Det skal vi have lavet om på!

Derfor har Dansk Metal taget initiativ til at samle lærerne (Danmarks Lærerforening) og virksomhederne (Dansk Industri) i en fælles alliance. Vi presser på for, at alle elever i 6.-9. klasse får ret til at komme i praktik. Det skal selvfølgelig også være med til at åbne de unges øjne for Metal-fagene – for det

er jo svært at vide, hvad fx en klejnsmed eller en industritekniker laver, hvis man ikke har været i en produktionshal eller prøvet kræfter med maskinerne.

De unge skal ud i virkeligheden og opleve det.

Vi skal samtidig skabe en folkeskole, som har et tættere samarbejde med de lokale virksomheder, så de unge får en fed og lærerig oplevelse, der vækker deres nysgerrighed. Vi skal vise alle de spændende muligheder, som en erhvervsuddannelse giver.

På den måde kan de unge træffe deres valg på et oplyst grundlag, når de skal vælge deres videre vej i arbejdslivet efter 9. eller 10. klasse.

D K DA AN NS SK

3

Jeg må ærligt indrømme, at der er mange ting, jeg ikke kan huske fra dengang, jeg gik i folkeskolen …

Men ligesom de fleste andre, der har været i erhvervspraktik, så husker jeg tydeligt lige netop den periode af skoletiden. Jeg kom i praktik som smed – og det gjorde så stort et indtryk på mig, at det var den vej, jeg senere fulgte.

Det er tankevækkende, at det gør så stort indtryk på børn og unge at skifte skolebænken og bøgerne ud med en rigtig arbejdsplads, at man husker det resten af livet. Men det siger alt: Det er en øjenåbner for unge mennesker at komme ud i det virkelige liv og arbejde med et rigtigt fag.

ME ET TA A LL M

MED DANSK METAL I RYGGEN DIN FAGFORENING IGENNEM 135 ÅR

Dansk Metal har siden 1888 arbejdet for at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår for sine medlemmer.

Ud fra en tro på, at når vi er mange nok, så har vi musklerne til at skabe nødven­ dige forandringer.

Vi arbejder for at sikre dig et godt arbejdsliv, hele livet – fra din start på erhvervsskolen, og til du trækker dig tilbage som senior.

Vi har organiseret os, så du kan få hjælp af en lokalafdeling, som kender dit lokalsam­ fund og erhvervs­ livet lige præcis der, hvor du bor og lever.

Vi arbejder politisk og lobby­ mæssigt for et arbejdsmarked i verdensklasse i Danmark. Enten bliver vi inviteret eller åbner selv dørene til alle de fora, hvor politikere og beslutningstage­ re træffer beslutnin­ ger. Og vi bliver lyttet til!

Men først og fremmest arbejder vi for at gøre en konkret forskel for dig som medlem, som kan mærkes i hverdagen. Det er hele årsagen til, at vi er her!

danskmetal.dk

side

side

06 14

side

side

side

Ned med støjen

Robotbyggerne

800.000 kr. retur

Nyt job

Flytekniker i Forsvaret

Arbejdsmiljørepræsentant Kim Christensen husker sine specialtilpassede propper i ørerne.

Klejnsmeden René Kristensen og kollegerne på Universal Robots bygger smarte robotter.

Et løntjek hos Dansk Metal gav industritekniker Allan Falksen og kollegerne samlet 800.000 kr.

Tekniker Dan Poulsen har fået nye udfordringer – og mod på at arbejde efter pensionsalderen.

Flytekniker Carl-Emil Malmberg udfører service på redningshelikopteren EH101 Merlin.

side

side

Fra træsko til mode

Prisvindende robotter

Få historien om, hvordan de sikkerhedssko, du kender i dag, har udviklet sig igennem tiden.

Universal Robots’ cobots løfter tonstunge emner og klarer de farlige svejseopgaver.

Og så er de fremstillet af faglærte!

22 33 36 SEPTEMBER 2023

indhold Metalmagasinet

Redaktionen

Dansk Metal Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet

Udkommer næste gang November 2023

Levering Henvendelser om levering af MetalMagasinet: Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk

Layout Nicolai Ditlev/OTW

Magasinet udkommer fire gange årligt

Lea Pagh

Redaktionschef lepa@danskmetal.dk

Stine Schou

Journalist stsc@danskmetal.dk

S

Tryk Aller Tryk

N VA

EM ÆRK

E T

Oplag: 106.200

Ansv. chefredaktør Hanne Ahrensbøll

Julie Mørkeberg

Tryksag 5041-0806

Journalist jumo@danskmetal.dk

Stine Rasmussen

Fotojournalist stra@danskmetal.dk

DANSK

METAL

5

35 14

6

TEKST STINE SCHOU • FOTO STINE RASMUSSEN

TEKST STINE RASMUSSEN • FOTO STINE RASMUSSEN

STYR PA STØJEN ARBEJDSMILJØ

Støj er et af de mest alvorlige problemer for arbejdsmiljøet. Det oplever mere end hvert tredje medlem af Dansk Metal. Og der er grund til bekymring, for har du først mistet noget af hørelsen, får du det aldrig igen. Det ved man hos Topsoe Katalysatordivision i Frederikssund, hvor skræddersyede løsninger har skruet markant ned for støjen i produktionshallen.

DANSK

METAL

Produktionshallen hos Topsoe er i fem plan. Larmen kommer blandt andet fra de mange kilometer rør, hvor kemiske væsker bliver spulet igennem. »Det var støj, man ikke kunne høre, før de første tiltag var iværksat«, fortæller Kim Christensen. Han har formstøbte propper i ørerne, mens nogle af kollegerne foretrækker almindelige propper og andre de høreværn, der lukker helt om ørerne, dem, man kalder kopper.

Ikke bare ligetil

Men med de nye løsninger dukkede der nye problemer op. »Det crazy med støj er, at i starten kan du høre alt det, der støjer meget. Når du så begynder at dæmpe det, så kommer der ny støj frem, du ikke hørte tidligere«, siger Torben Uhl. Det er tilfældet, når fx kølevand og kemiske væsker buldrer af sted i de mange kilometer rør. Det larmer. Eneste vej frem ville være at lydisolere alle rør. Men rørene skal skilles ad og renses flere gange årligt. Og det er ikke den eneste udfordring. »En ting er at designe støjdæmpningen, men vores udstyr genererer jo også noget varme, som vi på en eller anden måde skal have ledt væk, så vi skal også have udsugning, der også støjer, i støjdæmpningen, ellers overopheder pumper og ting og sager, så det er ikke bare ligetil«, forklarer Kim Christensen.

Han er ikke i tvivl om, at kollegerne er glade for de mange støjdæmpende tiltag. Men det har også gjort deres arbejde mere besværligt. »Ja, meget. Når vi lukker produktionen ned, koster det mange tusinde kroner i timen, så det gælder om, at en reparation foregår så hurtigt som muligt. Og man skal skille det hele ad for at komme ind til måske simple ting«, siger han. »Men de ved jo godt, at det er for at passe på dem, at tiltagene bliver gjort«, slutter Kim Christensen.

DANSK

METAL

7

Arbejdsmiljørepræsentant og industritekniker Kim Christensen sætter sine specialtilpassede propper i ørerne og åbner døren til den 10.000 kvadratmeter store produktionshal, P2. Her skal man kun gå ind iført høreværn, og hvis man ikke ser på Kim Christensen, når han taler, drukner hans ord i larm fra maskinerne. »Her kan I se nogle af de akustikplader, vi har fået sat op«, fortæller han og viser rundt. Pladerne, der er monteret i lofter og på vægge, barberede de øverste 3 dB af larmen, der lå på 87-88 dB. Få steder var støjen endda helt oppe at ringe i slut90’erne. Det svarer til en konstant lyd af en traktor eller en boremaskine. Til sammenligning ligger normal samtale på 60 dB. Det er 10-12 år siden, akustikpladerne blev sat op i stort set hele P2. Dengang var det Torben Uhl, der er Reliability Team Supervisor og leder af smedeværkstedet, der tog teten.

Medarbejderne led under larmen, så Torben Uhl fik udarbejdet en støjrapport og startede et samarbejde med en ingeniør og en ekspert i støjdæmpning. »Så begyndte vi at kigge på udstyret. Hvor meget larmer det? Pumper og ventilatorer osv. Og så begyndte vi at kap­ sle det ind«, fortæller han. De maskiner, der larmer mest, blev pakket ind i støjdæmpende specialløsninger, ofte med låse og hjul, så medarbejderne kan afmontere afskærmningen og komme til at reparere og vedligeholde anlægget.

Med akustikplader, afskærmning af maskiner og isolering af de store tanke er medarbejdernes ører i dag skånet for omkring 10 dB. Udgifterne til støjdæmpning i P2 er løbet op i omkring 2,5 millioner kroner, mens larmen på det 100 kvadratmeter store smedeværksted, der ligger ved siden af P2, blev reduceret alene med akustikplader for 10.000 kroner.

»Herinde kan man føre en samtale uden høreværn«, fortæller Kim Christensen, der har været hos Topsoe i fire år. Den specialfremstillede boks, der er indrettet med bord og plads til computer, giver mulighed for sidemandsoplæring inde i hallen, hvilket var stort set umuligt tidligere. Forskellen mellem at befinde sig inden i og uden for boksen er ca. 8 dB.

8

»Så løfter man bare låget, og bagbeklædningen kan vi også afmontere, når vi skal foretage reparationer og vedligehold«, fortæller Kim Christensen, der viser en af de specialfremstillede afskærmninger, som bl.a. skjuler to skruepumper. Når kassen er lukket omkring pumperne, tager det ca. 10 dB af støjen.

De store spraytørrere kan ikke pakkes ind i støjreducerende materiale, for så overopheder de. Øverst kunne man dog montere bafler, så varmen kan komme ud. Samlet er støjen fra spraytørreren dæmpet med ca. 8 dB.

Her kan man se akustikpladerne i loftet.

DANSK

METAL

Så meget må det støje

Hvis du i dit daglige arbejde er udsat for mere end 80 dB, skal du have foretaget en høreundersøgelse. Undersøgelsen kan fx foretages af arbejdsmiljøprofessionelle eller private høreklinikker. Din arbejdsgiver skal betale for undersøgelsen, som så vidt muligt skal ske i arbejdstiden.

85 dB(A) 88 dB(A) 91 dB(A) 94 dB(A) 97 dB(A) 100 dB(A) i 8 timer

3

GODE RÅD

Dæmp musikken i dine høreværn – den skal under 80 db

i 2 timer

i 1 time

i 30 minutter

i 15 minutter

PAS PÅ DIN HØRELSE!

9

Hørekopper dæmper bedre end ørepropper

i 4 timer

Høreskader er permanente. Nedsat hørelse eller tinnitus følger en resten af livet og er meget ødelæggende for livskvaliteten.

RÅD FRA EKSPERTEN

Brug dine høreværn – hver gang!

App måler dit støjniveau

Det svenske arbejdstilsyn har udviklet BULLER, der kan måle støjniveauet på din arbejdsplads. Husk at foretage målingen der, hvor du arbejder, og ikke hvor støjen kommer fra.

Du kan downloade den gratis i App Store eller Google Play.

Støj, der ikke larmer Hvis støj kan hindres med fx afskærmning, er det unødig støj. Støj behøver ikke at larme for at genere. Det kan også være lyd, der gør dig »ør i hovedet« eller træt, fx i åbne kontorer eller call-centre.

Din arbejdsgiver skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at du kan arbejde uden at være udsat for unødig støj.

»Mange af Metals medlemmer har høreskader. Det skyldes, at de arbejder i produktionsvirksomheder eller på byggepladser. Hvis du skal hæve stemmen for at blive gjort forståelig, så er støjen for høj. Brug dine høreværn, lav støjbekæmpelse på maskinerne, og sæt noget op på lofter og vægge. Støjen skal være under 80db. Brug dit høreværn, så kan din hørelse vare hele livet. Og spørg din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har de rigtige værnemidler«.

Jan Toft Rasmussen, Dansk Metals ekspert i arbejdsmiljø

DANSK

METAL

DIN TILLIDS­ REPRÆSENTANT ER GULD VÆRD! • De sørger for, at overenskomsten bliver overholdt hos jer.

• De tager jeres ønsker op med ledelsen.

• De forhandler din lokalløn- og aftaler.

• De sikrer, at det er både bedre og sundere for dig at gå på arbejde hver dag.

l Meta r k s n ve Da ner o ns n a d ud f verde 350 a tigste dyg sentanter repræ tillids hvert år.

Skal I have valgt en TR? Kontakt din lokalafdeling, og hør mere. Danskmetal.dk/findafdeling

Tillykke

til to seje lærlinge!

Den 20. august 1888 dannede en række metalarbejdere et fællesskab, hvor de kæmpede for bedre løn- og arbejdsforhold. Det blev kimen til det stærke faglige fællesskab, som stadig i dag er en grundpille på arbejdspladser i hele landet. Gennem de 135 år har vi sammen vundet vigtige kampe, der gør en forskel for dig og kollegerne. Det er resultater, som vi kun kunne opnå, fordi vi står sammen. Tak til alle jer faglærte, der hver dag bakker op om rigtige fagforeninger og den vigtige kamp for hele tiden at forbedre vilkårene for lønmodtagere i Danmark.

3 5 UD AF

tillidsrepræsentanter vurderer, at ny teknologi øger produktiviteten på arbejdspladsen. Det viser en ny rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter.

DANSK

METAL

11

Anders Bech-Petersen fra Semler Mobility i Aalborg blev overrasket på sin arbejdsplads med konfetti og taler, da han blev kåret som Årets Mekanikerlærling 2023. Det er tillidsrepræsentant Søren Larsen, der har indstillet Anders Bech-Petersen til prisen: »Anders er arbejdsom. Han løfter tunge og gode opgaver, og så er han pligtopfyldende og superrar.« »Det kommer som en kæmpe overraskelse«, siger Anders Bech-Petersen. »Jeg er glad for, at firmaet sætter pris på mit arbejde. Det betyder meget for mig«, fortæller han. Årets Landbrugsmaskinmekanikerlærling er fundet. Efter en dyst på Roskilde Dyrskue kunne også Peter Krarup True fra Karl Mertz A/S i Nørre Alslev stille sig øverst på skamlen og tage imod vandrepokalen, som blev overrakt af Metal Ungdomsformand, Amanda Irina Larsen.

Metal fylder 135 år

TEKST STINE SCHOU • FOTO STINE RASMUSSEN OG PRIVATFOTOS

T A V L E N

»Kun lom af sig se meuld kommer fagfo lv – de RIGT lønmodtareninger har sikIGE ret ge betalt fr rnes ret til 6 uge ihed om året«. rs

T A V L E N

HØRT! PÅ DANSK METALS FACEBOOK

Ferieloven blev vedtaget i 1938. Tilbage i 1920 blev ferie for første gang en del af overenskomsterne. Efter flere års pres fra fagforeningerne fik man ret til 3 dages ferie om året. Her 85 år efter den første ferielov kan vi smække benene op og holde seks ugers ferie om året. Her har vi samlet tre medlemmers Facebook-kommentarer om ferieloven.

FORMANDEN BESØGER

12

Hele landet mangler faglærte I forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni besøgte forbundsformand Claus Jensen Bilhuset Elmer, hvor han blandt andre hilste på Sten Frost (t.h.) Bilhuset Elmer er både forhandler og værksted og har mange dygtige mekanikere ansat, men virksomheden kunne godt tænke sig at ansætte endnu flere. Det er dog svært at tiltrække dygtige faglærte, og her står Bornholm ikke alene. Derfor var et af Claus Jensens budskaber ved debatterne på klippeøen, at politikerne skal til at investere i erhvervsuddannelserne. »Det kan kun gå for langsomt«, siger formanden, der var glad for den gode snak, som han også fik med tillidsrepræsentant Jan Henning Bendtsen og direktør Pernille Trebbien. (Foto: Simon Klingzig Nielsen).

KOM GRATIS TIL

stærke e med er, der d n la i ning r kun »Det e tige fagforelt ferie. Lande og rig le om beta reninger, fo a har aft n rigtige fag erbetalte iv et g s ude jd e b ikke få men arninger«, har . « re »fagfo nogen ferie

»D fagfo e folk, so pebe reningernm ønsker r ny et gro e hen, fagfoder godt r, men stahvor de bu reninge af alt, hv dig rn r a hold de genn e har op d for enning en gemtænke nået, den e stærk faang til. Huderes g r r velfæårsagen bevægelsra til, at rdsm e, v o del virke ores r«!

ISHOCKEY

Som medlem af Dansk Metal får du og en gæst gratis adgang til alle grundspils- og slutspilskampe i Metal Ligaen. Billetter skal du bestille på klubbernes egne hjemmesider.

Du skal oprette dig og taste dit medlemsnummer (det finder du på dit medlemskort eller i PlusKort-appen).

P R I S M O DTAG E R

Stort legat til værktøjsmagerlærling Pengene fra legatet vil Ivy bruge på en 3D-printer, da hun ser det som fremtiden i sin branche og vil kombinere det med sin passion for mode.

Ivy Camilla Klynge er EUX-student, værktøjsmagerlærling og aktiv i ungdomsudvalget i Dansk Metal. Hun har netop modtaget et legat af Zonta Danmark på 10.000 kr. Legatet modtager hun, fordi hun er en stærk rollemodel og arbejder på lighed og inklusion i håndværkerfaget. »Jeg tænkte: »Hold da op!« For det er da megafedt. Jeg er taknemme-

lig for legatet, for anerkendelsen giver mig en følelse af, at mit arbejde har en indflydelse. Det er med til at motivere mig til at blive ved med at kæmpe for et mindre kønsopdelt arbejdsmarked«.

Ivy Camilla Klynge arbejder for at få flere kvinder i håndværkerfag, bl.a. med »Bliv værktøjsmager« på Facebook og Instagram.

SAMARBEJDE

SVENDEPRØVE

Navn: Bjørk C. K. Jørgensen Alder: 22 år Bopæl: Bornholm Uddannelse: Klejnsmed Skole: Campus Bornholm Læreplads: KH Maskinfarbik

Nyt samarbejde skal tiltrække faglærte til Bornholm

13

Hjulene i industrien på Bornholm kører rigtig godt. Men ligesom resten af landet mangler virksomhederne kvalificeret faglært arbejdskraft. Det skal et nyt samarbejde rette op på, Dansk Metals lokale afdeling, Metal Bornholm, er nemlig gået sammen med Bornholms Regionskommune, 25 virksomheder og lokalafdelingerne i 3F - Fagligt Fælles Forbund og Dansk El-Forbund om en kampagne.

Parterne i samarbejdet tilbyder en hjælpende hånd til at finde det konkrete job.

Klaus Holm, formand i Metal Bornholm, fortæller: »Vi er nødt til at gøre noget helt ekstraordinært. Vi har et akut behov for faglært arbejdskraft, hvis Bornholm fortsat skal være en industriø. For eksempel mangler vi lige nu 20-30 smede til forskellige virksomheder«.

Barskab med TECH DAY 23 hydraulik Vil du have den nyeste viden inden for Tech-branchen, skal du sætte et stort kryds i kalenderen den 5. oktober. Her kan du deltage online eller ved fysisk fremmøde. Der vil være 3 hubs rundt i landet, hvor der vil køre et livestream. De tre er Dansk IT i København, Aarhus TECH og Mercantech i Viborg.

Alle it-medlemmer af Dansk Metal kan deltage. Det fysiske fremmøde for uddannede medlemmer er kun hos Dansk IT. På skolerne kan alle elever deltage, og er du i skolepraktik, opfordres du til at følge med online.

Du kan tilmelde dig på: danskmetal.dk/techday23

Hvad har du lavet til prøven?

»Jeg har lavet et barskab med hydraulik«, fortæller Bjørk og forklarer, at man stiller sin favoritflaske på en lille hylde, hvor der sidder en pind, midt i skabet.

Når man trykker på knappen på siden af skabet, aktiveres hydraulikstem­plet, som sidder under hylden og som får både pind og hylden, til at køre op. Pinden skubber låget op, og flasken kommer til syne. »Så slipper du for at åbne lågen og bukke dig ned hver eneste gang«.

Hun fortæller, at hun har fundet idéen til mønstret på lågerne på Pinterest. »Jeg har altid vidst, at der skulle være et pænt mønster, så man kan se flaskerne. Og hvis der er lys i, kommer lyset ud gennem hullerne«. Men det var ikke en let opgave, hun havde stillet sig selv.

»På skolen har vi kun en plasmaskærer, og den skærer ikke lige så præcist som en laser. Mellemrummene i mønsteret er kun tre mm, så jeg fik lov at skære på laser«, fortæller hun og tilføjer, at skabet efter svendeprøven er blevet skilt ad, fordi det skal sprøjtelakeres sort.

Hvordan gik det til svendeprøven? »Jeg var nervøs, fordi jeg havde lavet en del ændringer undervejs. Men jeg fik det til at lykkes. Jeg mangler nogle små justeringer, men det fungerede.

Jeg fik 10«. »Der er mange, der gerne vil have det, men det skal hjem til min og kærestens lejlighed«, slutter hun.

DANSK

METAL

P Å

BYGGERN B E S Ø G

U N I V E R S A L

R O B O T S

STINE

ROBOT

TEKST SCHOU •

FOTO STINE RASMUSSEN UNIVERSAL

14 14

OG ROBOTS

DANSK

METAL

NE

De løfter tunge emner og klarer de farlige svejseopgaver.

De prisvindende robotter, som klejnsmeden René Kristensen og hans kolleger fremstiller hos Universal Robots i Odense.

Selvom Danmark er strøget lidt ned ad listen over lande, der bruger robotter i industrien, bygger René og kollegerne masser af robotter, der er efterspurgt over hele verden.

Opgaverne kræver, at de er ekstremt præcise i alt, de laver.

Omkring 100 kolleger i produktionen er fordelt på dag- og aftenhold, og de bygger fem forskellige modeller på fire produktionslinjer.

I den forreste del af hallen testes cobots.

De færdigbyggede cobots testes i testområdet, før de pakkes og sendes ud af fabrikken.

Støjniveauet er overras­ kende lavt i den 1.500 kvadratmeter store produktionshal.

Modellerne er navngivet efter deres nyttelast; altså hvor stor en vægt de kan flytte. De hedder UR3e, UR5e, UR10e, UR16e og UR20, som er det seneste skud på stammen.

DANSK

METAL

15

Det her område bruges til træning og sidemandsoplæring.

HVAD ER EN COBOT?

Ordet cobot er en sammentrækning af ordene »collaborative« og »robot« – altså en samarbejdende robot. Cobots er udstyret med sensorer, så de registrerer, hvis der er mennesker i nærheden, og derfor er de sikre at arbejde side om side med.

Cobots minder om menneskearme med albue- og håndled, og så kan de rotere i forskellige retninger.

De kan monteres med fx en gribearm, der kan samle ting op, eller svejsearme, og så koder man på en teach pendant, hvordan cobotten skal arbejde.

Cobotten består af base, skulder, albue, og øverst ses tre wrists eller håndled.

Motorerne kan præstere op til 3.000 omdrejninger i minuttet.

16

Den mindste cobot er UR3e, der kan bygges direkte ind i maskiner eller indgå på små arbejdsområder.

Man kan montere mange forskellige typer applikationer ved håndleddene, og cobots kan derfor løse en bred vifte af arbejdsopgaver.

DANSK

METAL

MICHAEL

elektronikfagtekniker

Elektronikfagteknikeren Michael Dudek Thiel har arbejdet ved Universal Robots i otte år og de sidste to år i indgangskontrollen (IQC). Han er i gang med at kontrollere, at PCB-komponenterne/ lodningerne er i orden. Michael er en af seks fuldtidsansatte i indgangskontrollen, og her sætter man ikke bare leverancerne ind på hylden i uåbnede kasser. Michael og kollegerne laver nemlig stikprøver på alle de leverancer, der finder vej til lageret og senere skal være en del af en cobot.

17

RENÉ

Klejnsmed

»Det fede ved at arbejde her er teknologien. Det er spændende, fordi der hele tiden er et nyt problem, man skal finde en løsning på. Det er både spændende og udfordrende«, fortæller klejnsmeden René Kristensen, der har arbejdet på Universal Robots i 11 år og har haft mange forskellige opgaver.

I dag arbejder han i vedligehold og laver serviceeftersyn og reparerer de robotter, der er en del af produktionen. Og så er han også tillidsrepræsentant for sine kolleger.

RANKO

Indgangskontrollen

Ranko Draganovic har arbejdet på Universal Robots i 6 år. Han er oprindeligt uddannet jurist, men jobbet i indgangskontrollen er lige ham. »Vi tjekker tegninger og specifikationer på leverancerne, og enten kontrollerer vi noget mekanisk, noget elektrisk, eller også foretager vi en optisk måling med en CT-scanning, der berøringsfrit kan måle alle flader digitalt«. Alle seks medarbejdere i indgangskontrollen kan foretage de forskellige typer af kvalitetskontrol, så de kan skifte rundt og variere deres arbejdsopgaver.

DANSK

METAL

Automatiktekniker Rasmus Nørgaard Mortensen kontrollerer, at fjedre og membran er i orden på force torque-maskinen. Han arbejder sammen med klejnsmed René Kristensen i vedligehold. De har ansvaret for, at maskinerne bliver serviceret, og er der driftsstop, er de hurtigt henne ved kollegerne for at løse problemerne.

RASMUS

18

Automatiktekniker

TYPER

Cobots løser mange opgaver DANSK

METAL

Denne UR10 bliver brugt til at sætte kasser på paller for enden af samleløbet. Den er udstyret med en palleteringsapplikation og sparer medarbejderne for løft på op til 10 kg.

På teach-pendanten kan medarbejderne kode cobotten til at løse nøjagtig den løfteopgave, de har behov for.

Der findes mange forskellige svejseløsninger til cobots, og denne UR10e svejser i rustfri stålkomponenter, der er op til to meter lange. Det er en svær og krævende opgave, der kræver præcision i timevis.

!

Metal mener

Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Invester i nye robotbiblioteker Et bibliotek er fyldt med bøger, men vi skal have nogle fyldt med robotter, så industrivirksomheder får mulighed for at låne og afprøve robotter. Det giver større tryghed, især for virksomheder, der skal investere i den første robot.

Robotter er løsningen på den manglende arbejdskraft Både nu og i fremtiden mangler vi arbejdskraft, men med robotter kan vi frigøre medarbejdere til andre opgaver. Det er afgørende, når vi frem mod 2030 skal bruge minimum 116.000 flere sæt hænder alene i industrien for at nå i mål med den grønne omstilling.

Bedre vejledning til virksomheder

DANNI

industritekniker

Cobots bruges i bilindustrien til bl.a. montering og kvalitetskontrol. Her er to UR5 øverst til henholdsvis højre og venstre – de andre er UR10 (nederst).

Her er det en UR3, der skruer dele i en printplade.

Denne UR10 passer CNC-maskinen og fodrer den med dele. Applikationen gør, at medarbejderne slipper for opgaven med mange gentagelser og i stedet kan bruge deres faglighed på andre opgaver.

Cobot med en såkaldt bin picking-applikation, der samler de små dele op fra kassen og indsætter dem i bakker, som derefter kommer ind i CNC-maskinen.

DANSK

METAL

19

»Der sker en masse i hverdagen. Selvom fejlene ligner hinanden, så er det noget nyt, hver gang jeg henter et reparationsled på hylden. Så ved jeg, der er noget galt, men ikke hvad«, fortæller industritekniker Danni Kristensen, der har været på Universal Robots i ni år og arbejder i reparation. Han har også suppleret sin uddannelse med kurser i automatik. Her reparerer han en motor encoder, hvor han med udgangspunkt i en specifik fejlkode løser, hvordan den internaliserer sig i forhold til leddet på cobotten. »Selve fejlfindingen er spændende og udfordrende«, fortæller han.

Særligt små og mellemstore virksomheder har brug for vejledning i, hvordan de kan få gavn af robotter i produktionen. Kommer de med på vognen, kan de bedre udnytte arbejdskraften, og det vil gøre dem mere produktive, så de kan øge salget. – Vores anbefalinger vil betyde, at robotter bliver lettere tilgængelige, og jeg er sikker på, at hvis først én robot kommer ind på en mindre industrivirksomhed, så vil udviklingen igen tage fart. Vi mangler nemlig fortsat at se, at de små og mellemstore virksomheder for alvor tager den nye teknologi til sig, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.

FRITAGELSE FOR PARTISTØTTE Bidrag til politiske partier Dansk Metals kongres har besluttet, at forbundet kan yde økonomiske bidrag til politiske partier. Hovedbestyrelsen har fastlagt dette til 15 kroner pr. medlem pr. valg (kommunalvalg og regionsrådsvalg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg), som anvendes fra det faglige kontingent. Medlemmer af Dansk Metal kan hver især frabede sig, at der af kontingentet gives økonomisk bidrag til politiske partier. Det sker ved at udfylde nedenstående kupon, hvorved det samlede økonomiske bidrag fra forbundet reduceres med ovennævnte beløb. Det er revisionsfirmaet Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, der modtager kuponerne. Dansk Metal får derfor ikke kendskab til navnene på disse medlemmer, men får alene oplyst det samlede antal. Hvis du tidligere har afmeldt støtten, men har fortrudt, kan du også fortryde din afmelding herunder.

Medlemsmøder og årsmøder Dagsorden ifølge lovene.

METAL SKANDERBORG-ODDER holder medlemsmøde torsdag den 26. oktober 2023 kl.

17.00 i Spektrum Odder, Parkvej 5, 8300 Odder.

Tilmelding til spisning senest fredag den 20. oktober 2023, enten på tlf. 8652 0392 eller pr. mail: skanderborg@danskmetal.dk

METAL VENDSYSSEL Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.

Jeg har fortrudt min fritagelse.

holder medlemsmøde tirsdag den 24. oktober 2023 kl.

18.30 i Østervrå Hallen, Bredgade 6, 9750 Østervrå.

Der vil være spisning fra kl. 17.45. Tilmelding i afdelingen senest mandag den 9. oktober 2023.

METAL ODENSE holder medlemsmøde onsdag den 8. november 2023 kl. 17.00 i Odin Havnepark, Lumbyvej 17F, 5000 Odense C. Dagsordenen er endnu ikke fastlagt, men vil blive sendt ud på mail.

Navn METAL HOVEDSTADENS ÅRSMØDER Transportsekretariatet Tirsdag den 24. oktober

klip her

Adresse

Cpr-nummer

IT, Teknik & Offentlig Tirsdag den 31. oktober Industri & Byg Onsdag den 1. november Alle årsmøder afholdes kl. 17.00 i Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen. Alle branchemedlemmer har adgang.

Kuponen skal indsendes til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skagensgade 1, 2630 Taastrup.

Mærk kuverten »Dansk Metal«. Husk porto.

SPØRG METAL

BREVKASSE

Overvejer I at trække partistøtten til Socialdemokratiet?

René Nielsen, næstformand i Dansk Metal

alt Spørg om eller er er noget,

dret dig ov Har du un dine rettigheder i en ål til m du i tvivl om n? Send dit spørgs tio og skriv særlig situa kmetal.dk s Instans da n@ re redaktione i emnefeltet. På vo « ørgsmål. så stille sp »Brevkasse en på kan du og ss fil ka ro ev -p br gram om ed stories . al et Hold øje m M l @Dansk vores profi

SVAR: Er du ansat på en af

industriens overenskomster, har du ret til 5 feriefridage, når du har 9 måneders anciennitet på din arbejdsplads.

Peter Faber, souschef i Dansk Metals forhandlingssekretariat

Hvorfor hjælper I ikke jeres medlemmer med at finde en læreplads, så de kan blive faglært?

SVAR: Din Metalafdeling kan hjælpe dig som lærling med at finde en læreplads, da de har kontakt til lokale virksomheder.

Derudover arbejder vi i Dansk Metal målrettet med at forbedre platformen www.lærepladsen.dk, som er den officielle praktikside og hører under Undervisningsministeriet. Her har vi mulighed for at give lærlinge et overblik over ledige lærepladser på tværs af landet.

Vi er desuden i gang med at udvikle en web-app, hvor lærlinge inden for metalindustrien har mulighed for at registrere deres CV og blive matchet med job og lærepladser, som automatisk bliver registreret på baggrund af nøgleord. P.t. er det planen, at appen går i luften i 2024.

Fatima Hachem Ladefoged, konsulent i Dansk Metals uddannelsessekretariat

Jeg skal snart holde 11 ugers barselsorlov.

Hvor mange af de uger kan jeg få fuld løn?

SVAR: Hvis du er ansat på en af

industriens overenskomster, og dit barn er født inden den 1. juli, har du som far/den anden forælder ret til: • 2 (øremærkede) uger med fuld løn, som skal bruges inden 10 uger efter fødslen.

• 8 (øremærkede) uger med fuld løn, som skal bruges inden 1 år efter fødslen.

Du og din partner har derudover ret til 3 uger, som én af jer kan tage, eller I kan dele mellem jer.

Ugerne skal bruges inden 1 år efter fødslen.

Er dit barn født den 1. juli 2023 eller senere, har du som far/den anden forælder ret til 10 ugers barsel i stedet for de tidligere 8 uger. Desuden har du og din partner ret til at dele 5 uger til fri fordeling mellem jer i stedet for de tidligere 3. Ugerne skal bruges inden 1 år efter fødslen.

Ida Skiaker Knudsen, faglig sekretær i Dansk Metals forhandlingssekretariat

DANSK

METAL

21

SVAR: I Dansk Metal har vi valg­ støtte, som ikke kun går til ét parti, men til generel fremme af den demokratiske proces, som valg jo er.

Det fungerer sådan, at når der er valg i Danmark (folketingsvalg, EU-valg og kommunal- og regionsrådsvalg), afsættes 10-15 kroner pr. medlem til forskellige initiativer. Fx udarbejdelse af analyser/undersøgelser, der kan understøtte Dansk Metals varetagelse af jer medlemmers interesser. Eller at klæde de medlemmer på, som stiller op til fx kommunal- eller regionsrådsvalg, med viden.

Valgstøtten er en del af kontingentet og er derfor ikke en ekstra udgift for dig som medlem. Det er hovedbestyrelsen i Dansk Metal, der for hvert valg beslutter, hvad valgstøtten skal gå til.

Du kan vælge valgstøtten fra.

Gør du det, bliver midlerne fra dit kontingent – de 10-15 kr. pr. valg – i stedet brugt til humanitære og internationale projekter, bl.a. hjælp til tsunamiofre i Thailand, opbygning af en fagforeningsskole i Mellemamerika og uddannelse af tillidsrepræsentanter i Tanzania og Kenya.

Hvis du har idéer eller ønsker til, hvordan valgstøtten eller den fravalgte andel kan bruges, kan du rejse spørgsmålet til generalforsamling i din Metalafdeling og stille forslag.

Hvor længe skal man have været ansat, før man har ret til de 5 feriefridage?

FAGLIG SAG

22

TEKST STINE SCHOU • FOTO STINE RASMUSSEN

Dem har Metal også hjulpet • Et medlem får hjælp, da hans kommende arbejdsplads vælger at annullere kontrakten på det job, medlemmet havde sagt ja til. Virksomheden påstår, at medlemmet ikke er dækket af overenskomsten. Dansk Metal går ind i sagen, fordi det er overenskomstfjendtlig opførsel, og sagen slutter med, at virksomheden udbetaler 34.000 kroner til medlemmet.

• Et medlem blev fyret uden opsigelsesvarsel. Han henvendte sig til sin lokalafdeling, der kunne bekræfte ham i, at fyringen ikke var efter reglerne. Med hjælp fra Dansk Metal har medlemmet nu fået sit tilgodehavende på 137.160 kroner.

Et løntjek sendte 800.000 i lommerne på Allan og kollegerne Det kan være svært at gennemskue en lønseddel, men der er i gennemsnit fejl på hver anden. Industritekniker Allan Falksen fik foretaget et løntjek i sin lokalafdeling, og det skulle vise sig at komme både ham og 74 andre kolleger til gode.

DANSK

METAL

3

TYPISKE FEJL PÅ LØNSEDLEN

Her kommer tre typiske fejl, som Dansk Metals konsulenter støder på, fortæller Torben »Julle« Rasmussen fra Metal Thy-Mors.

Måtte også betale for medarbejderne

Dansk Metal og 3F kunne nemlig sammen fremvise domme fra lignende sager, og når der er gået så lang tid – i Allan Falksens tilfælde gik fejlen i hvert fald fem år tilbage – ja, så skal virksomheden faktisk også dække medarbejderens egenbetaling på 4 %.

I alt måtte virksomheden derfor sen-

① »Hvis jeg havde stået i en af de uægte fagforeninger, så havde jeg nok ikke fået den hjælp, jeg fik«.

Industritekniker Allan Falksen

Manglende satsstigninger til lærlinge. Mange arbejdsgivere overser, at lærlinge skal stige to gange om året.

②

23

Allan Falksen fra Hundborg fik i april en lønseddel, der så helt anderledes ud, end den plejer. Ind på pensionsopsparingen strøg et bidrag med fem års tilbagevirkende kraft.

Hvorfor? Fordi der gennem flere år var fejl i hans lønberegning. Fejlen mener Allan Falksen ikke, at han nogensinde selv ville have opdaget. »Det er kun, fordi Julle fra Metal Thy-Mors foretog et tjek af min lønseddel og fandt ud af, at der ikke var blevet indbetalt pension af fritvalgsordningen,« fortæller Allan Falksen.

Allan Falksen, der siden har valgt at skifte job, var dengang tillidsrepræsentant i en nordjysk produktionsvirksomhed. Han forklarer, at Torben Julle Rasmussen fra Metal Thy-Mors siden tjekkede flere kollegers lønsedler, der havde den samme fejl. Og kollegerne fra 3F kunne konstatere, at de heller ikke havde fået deres pensionsbidrag.

Efter en række fejlslåede forsøg på at blive enige endte parterne i et møde, hvor forhandlere fra Dansk Metals Forbundshus også deltog. Det, fortæller Allan Falksen, var en god oplevelse og gjorde en forskel. »Det betød da helt vildt meget, at dem fra forbundet kom med. De var topprofessionelle. De havde virkelig styr på deres sager«, fortæller han og forklarer, at forhandlerne ikke bare accepterede tilbuddet fra virksomheden om at betale 8 %.

Fritvalgsordningen mangler helt, eller procentsatsen er forkert, da en del arbejdsgivere ikke har fået ændret procentsatsen til at følge stigningen i overenskomsterne.

de 12 % ind på Allan Falksens pensionsopsparing med fem års tilbagevirkende kraft.

Alle hans andre kolleger fik afregning efter samme model. I runde tal er der derfor trillet omkring 800.000 kroner ind på medarbejdernes pensionsopsparinger fordelt på 35 medlemmer af Dansk Metal og 40 3F’ere. Et beløb, der i gennemsnit svarer til omkring 11.000 kroner per person. »Jeg er helt overbevist om, at det er en fejl«, slår Allan Falksen fast. Han er glad for den hjælp, han har fået fra både lokalafdeling og forbundets forhandlingssekretariat. »Hvis jeg havde stået i en af de uægte fagforeninger, så havde jeg nok ikke fået den hjælp, jeg fik. Jeg prøver også stadig at overbevise mine kolleger om, at de er nødt til at melde sig ind i en fagforening«, slutter han.

③

Manglende pensionsbidrag af fritvalgsordningen er også en fejl, der ofte er på lønsedlerne.

Vil du have tjekket din løn?

Så send tre lønsedler til loentjek@danskmetal.dk, så kigger vi dem igennem for fejl.

Er du lærling, skal du også vedlægge din uddannelsesaftale.

DANSK

METAL

RÅD OG REGLER

TEKST STINE SCHOU

Nyt om arbejdsmiljø

NYE REGLER

Svejser du?

24

Der er kommet en ny vejledning for arbejdet med svejsning, så hop ind på bfa-i.dk og bestil den eller spørg din arbejdsmiljørepræsentant.

27

Så mange gange større risiko har man for at udvikle en depressiv lidelse, hvis man føler sig udsat for diskrimination på arbejdet, fx på grund af køn, alder, etnicitet, religion, helbred eller seksualitet. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

N Y LOV ARBEJDSMILJØPRISEN

Flot pris for indsats mod ulykker Knap halvvejs gennem 2023 har GSV Materieludlejning ikke haft en eneste arbejdsulykke. I 2019 havde virksomheden hele 30 arbejdsulykker med fravær, men en målrettet indsats fik tallet ned på seks i 2022. Den flotte udvikling belønnede Arbejdsmiljørådet med Arbejdsmiljøprisen i kategorien »Ulykker«. Ved samme lejlighed fik Molslinjen Bornholm samme anerkendelse i kategorien »Kemi og vådt arbejde«.

DANSK

METAL

Nu må man genbruge den varme luft Dansk Metal og Dansk Industri har de seneste 5-6 år arbejdet for en ændring af lovgivningen om recirkulation af luft på fx industrivirksomheder. Nye filtre og nye teknologiske løsninger til ventilationssystemer gør det muligt at genanvende den – ofte dyrt opvarmede – luft, som ellers bare er ledt ud til gråspurvene. Men med den nye lov, der trådte i kraft den 1. juli, må den rensede luft genanvendes, og dermed sparer virksomhederne både energi, penge og bidrager til klimaløsningerne. De nye regler kan i øvrigt være en fordel for faglærte inden for metalfagene, da det ofte er metalfaglærte, der producerer, opstiller og servicerer ventilationsanlæggene.

N ATA R B E J D E

Nyt om nat Hvis du har natarbejde, skal du læse med her, for der er nemlig nyt om natarbejde i industriens overenskomster. De nye vejledninger betyder, at en nattevagt maks. må være på ni timer, og dem må du højst have tre af i træk. Du må gerne fortsætte med at arbejde som hidtil, men hvis du gør det, er der tre nye regler, der gælder.

V I D ST E D U, AT

* Hvis arbejdet strækker sig ud over tre timer dagligt, skal din arbejdsgiver sørge for, at du får fx et luftforsynet åndedrætsværn – også til dagens tre første arbejdstimer.

Jeg får ikke helt nok søvn i løbet af ugen, men det indhenter jeg bare i weekenden, hvor jeg sover længe.

Sådan fungerer kroppen desværre ikke. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag – også i ferien og i weekenden. På den måde sikrer du, at både din krop og hjerne er klar til de opgaver og udfordringer, du møder både på job og i privatlivet.

FAKTA!

①

Fremover skal du have tilbudt en helbredsundersøgelse hvert år, men hvert andet år skal du have undersøgt dit helbred.

②

Én gang om året skal du og din arbejdsgiver drøfte dine opgaver, bl.a. for at se, om der er nogle af dem, der kan løses om dagen.

Hvis jeg ikke kan sove, giver jeg min hjerne en pause og griber mobilen. Så falder jeg i søvn og sover godt.

③

Hvis du er gravid, må du kun have én nattevagt om ugen på maks. ni timer.

Lyset fra skærmen er ikke godt for din hjerne. Selv om du falder i søvn, så bliver din søvn dårligere.

De nye tiltag skal passe på dig og din sundhed, da forskning viser, at natarbejde giver en højere risiko for cancer, hjerte- og karsygdomme og demens.

FAKTA!

Det er da helt normalt at have problemer med at sove.

Ja og nej. Næsten halvdelen af os har problemer med at falde i søvn, sover dårligt eller vågner i løbet af natten. Men det er skidt for din sundhed, for vidste du fx, at et af de mest effektive midler til at bekæmpe stress er dyb søvn.

FAKTA!

S U N D PÅ J O B

Sved på panden og høj puls Det er opskriften, når Arbejdpladsernes Motionsuge ruller over Danmark i uge 41. Klik ind på firmaidræt.dk og læs mere. Her kan du også tilmelde dig og kollegerne og deltage i konkurrencen om et floorballsæt til din arbejdsplads.

Oplever du problemer med din søvn gennem længere tid, så tag et smut forbi lægen.

DANSK

METAL

25

Arbejder du med filtrerende åndedrætsværn, skal du være opmærksom på, at du maksimalt må have masken på i tre timer om dagen.

Længere tidsbrug vil skade dine lunger.

3

MYTER OM SØVN

FORDELE FOR MEDLEMMER AF DANSK METAL

✔ Gratis adgang til ishockeykampe

✔ Gratis adgang til Auto Show

✔ Gratis adgang til motorløb

✔ Rabat på ferier

✔ Rabat på billån

✔ Rabat på forsikringer

Se alle dine medlemsfordele her: danskmetal.dk/medlemsfordele

TEST

TEKST JULIE MØRKEBERG

Er du glad for dit job?

E , SØD F E H OD C EDE JA! G E R, F !

G E L ØRER K KO L T . DE AV E R G P O

N E J,

EGEN

TLIG

IKKE

27

TJ A H H …

O P GAV E R N E E R S PÆ N D E N D E, MEN CHEFEN E R L I DT O P A D BAKKE

M I N CH EF ER T RÆLS

J EG SV I N G ER I KKE R I GT I G M ED KO LLEG ER N E

N EJ, J E G

SY N E S D U, DET ER TID TIL N O G E T N Y T?

E R OKAY

Godt for dig! Det kan være en god idé, hvis du vil holde dig attraktiv på arbejdsmarkedet, at du bruger din ret til to ugers selvvalgt uddannelse årligt. Det får du, hvis du er ansat på en af industriens overenskomster. Du får 100 % løndækning for de to uger, hvis du ansøger og deltager fra den 1. september 2023. Søg på IKUF.dk Hvis du ikke er på overenskomst, kan vi hjælpe dig med at ansøge om forskellige tilskud til kurser. Book en snak med os på danskmetal.dk/bookensnak

J A, D E N E R J E G F R I S K PÅ !

ER D ET N O K T I L,

D ER GÅR I KKE

AT D U V I L SKI F T E

N O K I N D PÅ

J O B?

KO N TO EN

JA, D ET ER J EG KLAR PÅ!

Så kan det være, du skal overveje at lære noget nyt på et kursus. Book en snak med en af vores medarbejdere, der hjælper dig med at lægge en uddannelsesplan. Book på danskmetal.dk/bookensnak

Vi er klar til at hjælpe dig i job!

Ring til din Metalafdeling og hør om dine muligheder for at skifte job, så vil du blive hjulpet videre bedst muligt.

Tjek danskmetal.dk/kontakt/afdeling

DANSK

METAL

A-kasse

Tag en erhvervs­ uddannelse og få ekstra høj dagpengesats

28

Folketinget har vedtaget en genindførelse af uddannelsesløftet med 110 procent i dagpengesats i 2023.

Retten til den ekstra høje dagpengesats gælder for dig, som er ledig dagpengemodtager, og som får bevilget eller påbegynder en erhvervsuddannelse på en særlig positivliste i perioden fra 1. juli til 31. december 2023.

Det betyder, at du som fuldtidsforsikret kan få 21.701 kr. i dagpenge om måneden, mens du tager uddannelsen, så længe du er dagpengeberettiget. Du har ret til at fortsætte på uddannelsen, selvom din dagpenge-

ret udløber. Men så må du selv søge andet forsørgelsesgrundlag under resten af uddannelsen.

Betingelserne for at få dagpenge under uddannelsen er, • at du er fyldt 30 år, og • at du er ledig og berettiget til dagpenge, og • at du ikke har en erhvervsuddannelse eller anden lignende uddannelse. Det vil sige, at du er ufaglært, eller • at du har en erhvervsuddannelse eller anden lignende uddannelse, men du har ikke anvendt uddannelsen i de seneste 5 år. Det vil sige, at du er faglært med en forældet uddannelse.

1.414 Så mange medlemmer har Dansk Metal formidlet nye job til i april-juli 2023.

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en positivliste over de erhvervsuddannelser, du kan vælge imellem, og hvor du kan få den ekstra høje 110-procentssats på 21.701 kr. om måneden.

På positivlisten er blandt andet uddannelser som CNC-tekniker, industrioperatør, industritekniker (maskin), smed (bearbejdning, maritim, rustfast), svejser og personvognsmontør.

Hvis du vælger en erhvervsuddannelse, som ikke er på positivlisten, vil du kun kunne få dagpenge med 80-procentssatsen på 15.782 kr. om måneden under uddannelsen.

Rettigheder

Vidste du, at ledige også har ret til ferie?

Har du optjent ferieret? Se mere her: danskmetal.dk/ferieregnskab

Vælg selv

Telefon, online eller personligt møde Nu kan du som udgangspunkt frit vælge, om din samtale skal være ved personligt fremmøde, onlinevideomøde eller telefonisk. Som nyledig skal den første samtale med a-kassen dog fortsat holdes ved personligt fremmøde.

DANSK

METAL

Nyt bookingsystem gør det nemmere for ledige I september lancerer Metal A-kasse et nyt og mere brugervenligt bookingsystem.

Det bliver nu lettere for dig at booke dine samtaler og aktiviteter med a-kassen.

Du får et bedre overblik over, hvilke samtaler og aktiviteter du skal booke, og hvornår du skal booke dine aftaler.

Bookingen får også et lækkert design og højere hastighed.

Men vigtigst er, at du får mulighed for selv at vælge mødeform. Når du booker, kan du fremover vælge, om samtalen eller aktiviteten skal være med personligt fremmøde, online (digitalt) eller telefonisk. Den første samtale for nyledige skal dog fortsat være ved personligt fremmøde.

INDSPARK

Unge medlemmer skal hjælpes godt på vej i deres første job AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER

udlærte medlemmer, som ikke har et job endnu, at de kan få en samtale med den lokale Metalafdeling. Efter én time skulle alle forudsætninger være der for at lande det første job.

Dansk Metal har en meget lav ledighed, men godt hvert fjerde ledige medlem er dimittend og har øget risiko for langtidsledighed. Derfor har vi et særligt fokus på at hjælpe vores nyudlærte i job. Det sker med en intensiv hjælp i a-kassen og ved at formidle konkrete job.

Vi vil fremadrettet prioritere unge medlemmer og dimittender i endnu højere grad.

Vi vil bl.a. arbejde for at ændre på de politiske rammer for dimittender. Det gælder fx at nedsætte kontingentet til staten for dimittendledige og sikre rettigheder i beskæftigelsesindsatsen.

Målet er, at alle unge medlemmer skal hjælpes godt på vej i deres første job, og at endnu flere metaluddannede ser Dansk Metal som det åbenlyse sted at være medlem.

Alle gode ideer til at nå målet er velkomne og kan sendes til mig.

29

Dansk Metal arbejder hårdt for, at flere vælger en faglært uddannelse.

For fremtiden er faglært. Og virksomhederne skriger efter dygtige faglærte på Metals områder.

Når Metals unge medlemmer bliver udlært, er den bedste situation derfor også, hvis de hurtigt kommer i job. Det er der heldigvis rigtig mange, der gør.

Mens nogle dimittender skaffer et job af sig selv, kan andre have brug for hjælp til at finde et job, inden de bliver udlærte, eller hvis de bliver ledige.

Derfor tilbyder vi vores snart

Skriv til: metal@danskmetal.dk

DANSK

METAL

A-kasse

René om sit nye job:

30

Jeg er stolt af at gøre en forskel »Vi samler skibscontainerne og bygger anlægget op inde i dem.

Når de er færdige, kan de sejles hen i verden, hvor der mangler et anlæg«, fortæller René Jacob Arndt om sin nye arbejdsplads, Green Hydrogen Systems i Kolding. I mart havde 48-årige René sin første arbejdsdag som smedemontør i virksomheden, som bygger brintanlæg, der kan levere grønt brændstof.

32.674 Så mange job har vi i banken lige nu pr. august 2023.

Der er en hel del jobopslag som mekanikere, smede, industriteknikere, lastvognsmekanikere, automekanikere og it-supportere.

Find jobopslagene på www.danskmetal.dk/jobservice

DANSK

METAL

René kom fra et job, hvor han rensede terrasser, men efter en periode med udendørs arbejde fik han igen lyst til at vende tilbage til metalfaget. »Jeg fik en god sludder med Metals lokalafdeling i Kolding, og efter halvanden uge blev jeg inviteret ud på Green Hydrogen Systems til samtale, og så var jobbet mit«.

Helt særligt at tænke på

René fortæller, at han ikke ankom alene den dag. Han var sammen med ca. 25 andre medlemmer fra Dansk Metal. »Vi var en del ude til samtale, som Metal havde arrangeret«, fortæller han.

René Jacob Arndt startede i marts, og her nogle måneder efter er han stadig glad for sit job. Han fortæller, at forholdene er i orden, men for ham handler det ikke udelukkende om at tjene en god løn, men også at bidrage til grøn omstilling. »Det gør mig stolt. Det har jeg da også givet udtryk for. Det er særligt at tænke på, at jeg kan fortælle børne- og oldebørn i familien, at det her har jeg bidraget til. Jeg gør en forskel«, fortæller han.

TEKST STINE SCHOL • FOTO STINE RASMUSSEN

»Hjælpen fra lokalafdelingen betyder, at jeg i dag har et job, jeg er rigtig glad for«.

René Jacob Arndt

31

Klar til nyt job?

Dansk Metals job-til-job-formidling er for dig, der er klar til at søge nye græsgange. I Dansk Metals lokalafdelinger sidder vores kon­sulenter klar til at hjælpe dig med CV og an­søgninger, men vi er her også, hvis du har brug for idéer til, hvad dit næste job kunne være. Vi har et samarbejde med en lang række små og store virksomheder over hele landet. Desuden har vi en masse ledige stillinger i job­banken, og vi arrangerer jobsamtaler for med­lemmer hver dag.

Kontakt din lokale Metalafdeling og hør mere om netop dine muligheder.

Find din afdeling på danskmetal.dk/findafdeling

DANSK

METAL

Sådan forbereder du din jobsamtale

1 32

Lær virksomheden at kende Brug tid på at klikke rundt på virksomhedens hjemmeside.

Søg på omtale af virksomheden på nettet. Kig på virksomhedens LinkedIn-profil. Du skal selv have en profil for at tjekke.

Stil spørgsmål om virksomheden til dem, du har i dit personlige netværk. Din Metalafdeling kan også bidrage med viden om virksomheden. Find ud af, hvilke produkter og værdier virksomheden har.

2

Forbered dine svar Forbered dig grundigt på de spørgsmål, du typisk kan blive stillet til jobsamtaler. Fx:

3 Øv dig

Forbered en elevatortale, hvor du kort fortæller om dig selv, og hvad du kan. Elevatortalen skal være naturlig for dig at fremføre. Øv den så meget som muligt.

• Hvad kan du fortælle om dig selv?

• Hvor meget kender du til virksomheden?

• Hvorfor vil du arbejde for os?

• Hvad kan du gøre for os?

• Hvad tiltrækker dig mest ved jobbet? Og mindst?

• Hvorfor skal vi ansætte dig?

• Hvad lægger du vægt på i et job?

• Hvordan vil du definere jobbet?

• Hvor lang tid vil det tage dig at yde det optimale for os?

• Hvor er du henne om 10 år?

ER DU LEDIG, OG VIL DU BLIVE ENDNU BEDRE TIL AT GÅ TIL JOBSAMTALER? TAG PÅ DANSK METALS WORKSHOP Lær at søge job, skrive ansøgninger og bliv klædt på til jobsamtalen.

Se mere her danskmetal.dk/workshop

DANSK

METAL

A-kasse

TEKST JULIE MØRKEBERG • FOTO STINE RASMUSSEN

NYT JOB

33

Jeg er dybt taknemmelig Efter over 15 år i samme firma blev tekniker Dan Poulsen ledig.

Med hjælp fra Dansk Metal var Dan i arbejde igen to måneder efter – og vil fortsætte med at arbejde, efter at han er fyldt 67.

»Jeg var utryg, men fortrøstningsfuld, da jeg blev ledig efter over 15 år på samme arbejdsplads. Dansk Metal har tidligere været god til at hjælpe mig i mit arbejdsliv, og det betød noget, at jeg havde den erfaring.

På workshoppen »Skriv dig i job« blev jeg bedre til at skrive jobansøgninger og lærte bl.a., hvor meget rækkefølgen på et CV kan have af betydning. Og så var der en medarbejder i min Metalafdeling, der gav sig tid til at lytte til mig – han sagde: »Jeg tror, jeg har noget, der passer til dig«. Han ringede til mig med et tip om et firma, der måske kunne være min kommende arbejdsplads. Jeg skrev en jobansøgning til firmaet og kom derud til to jobsamtaler.

Navn Dan Poulsen

Alder 63 år

Arbejde Tekniker hos GEA i Søborg

Det gik som håbet, og efter at have været ledig i to måneder havde jeg første arbejdsdag som tekniker på GEA. Jeg blev taget i hånden fra starten, og jeg synes, jeg gør gavn og har det godt. Jeg har også gode kolleger, og det er vigtigt.

Jeg kan sagtens forestille mig at blive ved med at arbejde efter de 67 år. Nu er jeg 63, og jeg håber ikke, jeg skal søge job igen. Oprindeligt er jeg udlært maskinarbejder, og jeg har arbejdet meget som værktøjsmager og tekniker.

Hjælpen fra Dansk Metal har betydet meget. På en skala fra 1 til 10, så ligger den på 11. Jeg er dybt taknemmelig for den venlige og hurtige service, og jeg er kun blevet bekræftet i, at en rød fagforening er den rigtige«.

DANSK

METAL

DANSK METAL ALTID MED DIG Metalmagasinet

Facebook

LinkedIn

Instagram

Nyhedsbrev

danskmetal.dk

… Og du kan ringe til os.

Find din lokalafdeling på danskmetal.dk/findafdeling

Sikkerhedsskoen -tallet

1400

TEKST STINE SCHOU • FOTO SHUTTERSTOCK

HISTORIEN OM

Første sikkerhedssko De første sikkerhedssko, som man kender til i Danmark, stammer fra omkring 1400-tallet. Det var træsko, og selvom de ikke var specifikt udviklet med sikkerhed for øje, var de slidstærke, kunne tåle mange knubs og var gode til arbejde under meget fugtige og beskidte forhold.

Fra palmeblade til modesko

,

Behovet for at passe på fødderne har mennesket altid haft. Det kan man se på hulemalerier helt tilbage fra 15.000 til 12.000 f. kr. Dengang viklede man lædersnore, bast og palmeblade om fødderne. I dag er højtekno­ logisk værnefodtøj blevet modesko.

1960 Punkere i sikkerhedsstøvler Dr. Martens ikoniske læderstøvle med snører, gule syninger og luftpudesåler kom på markedet i 1960. En støvle, der hurtigt blev populær blandt fabriksarbejdere og postbude, og i 70’erne tog også forskellige ungdomsgrupper støvlerne til sig. I dag kan du finde butikkerne overalt i verden – og støvlerne kommer i mange versioner med fx broderier, glimmer og endda også i børnestørrelser.

1982 Arbejdsgivers ansvar Skridt for skridt kæmper fagbevægelsen for arbejdsgiverbetalt fodtøj som en del af overenskomsten, og 1982 er året, hvor der første gang bliver lovgivet om sikkerhedssko. I bekendtgørelsen for værnefodtøj i jernindustrien stod der, at det nu var arbejdsgiverens ansvar at sørge for sikre sko til medarbejderne. Indtil da havde nogle arbejdere lappet deres slidte såler på træskoene med stykker af gamle bildæk. I samme årti kommer der flere og meget mere behagelige sikkerhedssko på markedet.

I dag Made in Denmark I Danmark kan vi prale af en række producenter af det for industriarbejdere uundværlige fodtøj. Siden 1980’erne har udviklingen af sko taget nogle gigantiske skridt, og ved hjælp af moderne teknologier kan man i dag iføre sig sko, der er både syre- og varmebestandige, med letvægtståkapper, og som har åndbarhed og høj komfort. Måske er det derfor, at sikkerhedssko i dag ligefrem er blevet til modesko og kan ses på reklamer i magasiner og på store bannerreklamer.

DANSK

METAL

35

De første rigtige sikkerhedssko kom i handlen omkring 1950’erne og 60’erne, men de var fremstillet med jern- eller stålkapper til at beskytte tæerne, så de var både tunge og ikke særligt bekvemme at gå i. I 50’erne er det stadig arbejderens eget ansvar at sørge for arbejds- og fodtøj. Derfor var det også helt almindeligt at se værftsarbejdere i tøj og sko, som de havde fået til enten konfirmation eller bryllup. Med tiden fik lærlingene som de første et tilskud til værnefodtøj.

AIRTOX, SIKA FOOTWEAR

‘erne

1950

Tunge stålkapper

Flyteknike 36

MIN DAG

EH101 Merlin er en SAR (Seach and Rescue) helikopter, der også bruges til Taktisk Troppetransport (TTT) ved udsendelser og øvelser. Der er altid minimum tre helikoptere på vagt i Danmark, der hjælper med redningsopgaver. Derudover er de tidligere blevet brugt ved operationer i blandt andet Mali og Irak.

DANSK

METAL

TEKST & FOTO STINE RASMUSSEN

eren

Han troede egentlig, at han skulle være tømrer, men tre måneder før sin svendeprøve skiftede han retning.

Carl-Emil Malmberg er flyteknikerelev på Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg på redningshelikopteren EH101 Merlin. Her foretager de store eftersyn, hvor teknikerne skiller helikopteren ad og gennemtjekker alt fra gearkasser til kommunikationsanlæg.

37

AALBORG Navn: Carl-Emil Malmberg Alder: 24 år Uddannelse: Lidt over halvvejs på flyteknikeruddannelsen, hvor han er flyteknikerelev på EH101 Merlin på Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg.

DANSK

METAL

08.23

38

Mødetid Når man møder ind, skal man blandt andet tjekke, om alt værktøjet er i kassen. På siden af kassen er der nogle poletter, der er mærket med kollegernes navne. Når man tager et stykke værktøj, så lægger man en polet med sit navn ned på værktøjets plads. Medarbejderne har to timers flekstid om dagen, så længe de møder mellem 6.30 og 8.00 og bliver til kl. 13.30. »Jeg synes virkelig, det er fedt.

Hvis man skal noget, kan man gå tidligere en dag, og hvis man har godt gang i en opgave, kan man blive og færdiggøre den«.

09.25 På toppen

VEJEN DERHEN

Carl-Emil var den første på sit hold, der fik læreplads i oktober 2020, hvor luftfartsbranchen var ustabil på grund af covid-19. Han veksler mellem skolen i Hvidovre, sin bopæl i Aalborg, og i slutningen af sin læretid skal han til Esbjerg og arbejde med kommercielle helikoptere, som kan give ham mulighed for at søge AML-certifikat, – et certifikat der gør, at han er »godkendt« flytekniker efter fælles international standard (Air Maintenance License).

DANSK

METAL

Haleakslerne forbinder hovedgearkasse til halegearkasse og skal derfor beskyttes, så de ikke får buler eller slag.

Akslerne sørger for overførsel af kraft mellem hovedgearkassen og halegearkassen, så helikopteren får fremdrift og ikke bare drejer rundt om sig selv. Der er høje omdrejninger, så hvis der er skade på akslerne, vil det gå galt.

Helikopteren vejer 10 tons – 15 tons med fuld tank

11.06 Flere teknikere skal tjekke

14

12.49

Så mange 101-helikoptere er der i Danmark

Sund fejlkultur Elektrikeren Terkel, som går på samme helikopter som Carl-Emil, hjælper ham med at forbinde kablet til navigationsantennen. »Det er et godt sted at lære. Her er tid til at lære tingene, og der er eksperter alle vegne. Her er også en sund fejlkultur.

Man er ikke bange for, at der er nogen, der bliver sure, hvis man begår en fejl. Tilgangen er, at vi alle lærer af fejl, både vores egne og hinandens, hvilket er trygt at arbejde og lære i«.

DANSK

METAL

39

»Når man foretager de her store eftersyn på helikopterne, får man et enormt kendskab til dem. Det er virkelig noget af det fede ved at være i lære her – der er tid til fagligheden. Alt skal dobbelttjekkes, og flere af de opgaver, der er, skal kvalitetssikres af uafhængige teknikere. På en af haleskærmene mangler der en skrue. Den skal kunne spores på batchnummer, så derfor er det en længere proces at få fat i en ny. Carl-Emil kigger på tegninger og manualer, hvor han kan se, præcis hvilken skrue han skal have fat i og bestille gennem Forsvarets system.

40

15.08 Uddannelsen Som flytekniker arbejder du med mekanik, hydraulik, elektronik og brændstof. Undervejs på uddannelsen skal man udfylde en logbog, der dokumenterer, at man har været omkring de forskellige områder, der er krævet for en flytekniker. »Vi skiller aldrig motoren på 101’eren ad, så derfor var jeg 6-7 uger i Skrydstrup for at lære at skille F-16-motorer ad og foretage inspektioner på dem. Jeg trives godt i grundigheden og nyder, at man ikke springer over, hvor gærdet er lavest«.

DANSK

METAL

13.06 Gode sikringer er svære Sikringstangen bliver hyppigt brugt, når der skal laves sikringer med 22 swg wire (0,71 mm tyk).

Næsten hvert sted hvor der er en bolt eller en møtrik, skal der laves en sikring med den 0,71 mm tynde wire, så det er vigtigt, at de ikke knækker. »Det kan være en kringlet øvelse at lave gode sikringer. Der er mange fif at få fra mere erfarne flyteknikere. Det kræver tid og erfaring at lære wiren at kende. Man kan finde flyteknikere, der kan gøre det med lukkede øjne«.

Det tager 3-4 måneder at foretage et stort eftersyn på én helikopter. Så der er cirka tre store eftersyn om året

41

15.23 Faglighed og fremtid »Man gør ikke noget halvt som flytekniker, og der følger et kæmpe ansvar med til jobbet. Jeg synes, det er fedt at være en del af en vigtig opgave, og bliver stolt, når jeg ser, at en 101’er har reddet en person, og ved, at vi har været en del af det.

Det kan gå grueligt galt, hvis ikke vi har en høj standard. I fremtiden vil jeg gerne ud at samle på oplevelser – måske også i udlandet. Så kan jeg arbejde et sted med ro på, når jeg bliver gammel«.

DANSK

METAL

TEKST & FOTO STINE RASMUSSEN

SKULDER KLAP

ABDI-W.F. HUSSEIN Elektriker – arbejder som håndværker i DSB SOV DSB Vedligehold

42

BENNY LARSEN

»Vi har hjerteomsorg for hinanden« Har du en god makker, der er klar med en hjælpende hånd og godt humør på arbejdspladsen? Så tip os om din kollega, og skriv til redaktionen@danskmetal.dk eller på Dansk Metals Facebook. Hvis I kommer med i magasinet, så har vi en specialdesignet termoflaske i gave til dig og din kollega.

DANSK

METAL

Elektromekaniker – arbejder som håndværker og teamkoordinator ved DSB SOV DSB Vedligehold

Hvorfor skal Abdi have et skulderklap?

Hvad siger du til Bennys ord?

»Abdi er den bedste kollega, jeg har haft i mine 31 år i DSB. Både fagligt og socialt. Abdi tjekker ikke, om alt er i orden – han dobbelttjekker! Han er sindssygt dygtig, sjov og empatisk. Vi har også hjerteomsorg for hinanden. Jeg havde en del sygdom i nær familie i vinters, og Abdi sørgede for at tjekke op på mig.

Hvis man har brug for hjælp, så lægger han sine ting fra sig for at være der for en. Vi har været kolleger i 18 år og arbejder sammen syv nætter i streg hver anden uge. Så han er ikke bare en kollega, han er min ven«.

»Det gør mig meget glad. Jeg har det godt og sjovt med Benny, og det betyder meget for mig at få ros fra ham. Jeg kan godt lide ham fra hjertet af. I vores friuger ringer vi også sammen og tager ud og spiser. Selvom jeg er på ferie, ringer han stadig for at høre, hvordan det går. Det er dejligt at føle sig set«.

DU HAR RET TIL TO UGERS SELVVALGT UDDANNELSE OM ÅRET – NU MED 100 % LØNDÆKNING*

*Gælder for dig på en af industriens overenskomster.

Er du ansat på en anden overenskomst, kan vi også hjælpe dig.

Book en snak med os på danskmetal.dk/bookensnak

HVER 2.

DANSKER HAR FEJL PÅ * LØNSEDLEN VI SØRGER FOR, AT DU IKKE ER EN AF DEM!

FÅ ET LØNTJEK HOS DANSK METAL, OG FIND UD AF, OM DU HAR RET TIL AT FÅ FLERE PENGE UDBETALT. Klik dig ind på danskmetal.dk/lontjek

*Ifølge en undersøgelse fra Epinion lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation i 2022.