Uddrag fra "Årets gang i børnehaveklassen" by Dansklærerforeningens Forlag

Maria Rørbæk og Anne Pedersen

Fortællinger fra Mød Per P, Inaluk og resten af 0.A, når de tager hul på deres første skoleår sammen med læreren Noa. Hver måned byder på en ny historie – om klassens fester, traditioner, udflugter og alle de små øjeblikke, der gør skoleåret til noget helt særligt. Undervejs deler Noa sine bedste fortællinger om superhelte, færøske og grønlandske sagn, allehelgensaften og de narrestreger, han selv lavede som barn. Årets gang i børnehaveklassen inviterer til mange samtaler og er derfor velegnet til dialogisk læsning. Bogen kan bruges alene eller sammen med dansksystemet Alle med.

9 788772 115801

Maria Rørbæk

Illustreret af Anne Pedersen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold August: Vennernes første skoledag

September: Pigen, der ville være superhelt Oktober: De dødes gudstjeneste

November: My og de mystiske lyde December: Grantræet

Januar: Hr. Suresens nytår

Februar: Den kattens kat

Marts: Noas yndlingsdag

April: Kong Kras

Maj: Sælkvinden og Havets Mor

Juni: Forbandede Hans og lede Grethe

August Vennernes første skoledag Per P, Inaluk og alle de andre børn i 0.A sad spændte tilbage, da deres forældre var gået ud af klassen. Deres nye lærer, Noa, stod foran tavlen. Han havde en flagrende, bogstavpyntet skjorte på og så smilende rundt på alle børnene. ”I kommer til at høre rigtig mange historier her i 0. klasse, og i dag - på jeres 5

første skoledag - handler historien selvfølgelig om … første skoledag. Men ikke en almindelig én. Vil I høre om første skoledag for en sørøver, en trold og en superhelt?” Per P kiggede rundt på de andre elever, der alle sammen havde fint tøj på og små navneskilte med flag foran sig. Der var ingen, der svarede. Heller ikke

Inaluk, som aldrig plejede at være genert. Hende havde han kendt helt fra dengang, han slet ikke var Per P, men bare Per, og de gik i børnehave sammen. ”Hvad siger I?” sagde Noa og satte begge hænder op bag ørerne. ”Er I klar på en historie?” ”Ja,” mumlede Inaluk. Som den eneste i klassen.

”Hvad siger I?” gentog Noa. ”Er I klar til en historie?” Per P fangede Inaluks øjne. Hun grinede til ham. Så råbte de i kor med det meste af klassen: ”JAAAAAA!” Og så begyndte Noa at fortælle:

”Der var engang en mærkelig gade med nogle helt specielle huse, hvor der boede nogle meget særlige mennesker. Eller … de var nu ikke alle sammen mennesker. Det første hus på vejen lignede et skib med sorte kanoner. I stedet for en 25

flagstang var der en mast, og i toppen af masten hang et hvidt flag med sorte 5

knogler. Her boede drengen Sofus Sørøver. Det næste hus var slet ikke noget hus, men en hule, der lå midt inde i en have, der var så stor og så vild, at det næsten var en lille skov. Her boede Teo Trold. Det sidste hus lignede verdens sejeste bil. Her boede Saga Superhelt. Sofus’, Teos og Sagas forældre gik hver dag ud på eventyr. Sofus’ far havde

travlt med at finde skatte. Teos mor gemte sig under broer og skræmte livet af små og store bukkebruser, og Sagas forældre var altid på jagt efter forbrydere. Imens gik Sofus, Teo og Saga i den samme børnehave, hvor de var hinandens bedste venner. Men en dag fortalte en af pædagogerne, at det snart var slut. De skulle alle

tre i skole, og de skulle starte i hver sin klasse. Aftenen inden første skoledag mødtes de hjemme hos Teo, der havde sin helt egen hule af grene og mos. ”Det er overhovedet ikke noget problem at skulle i skole,” sagde Sofus, 15

”for jeg har allerede fået alt, hvad jeg skal bruge: En sabel, en øjeklap og en papegøje, der kan sidde på min skulder og sige: ”Splitte mine bramsejl, mere rom tak.” ”Jeg har også fået alt det, der skal til for at gå i skole,” sagde Teo. ”Jeg har fået en kølle og en død mus.” ”Hvad skal du med en død mus?” spurgte Sofus.

”Spise den, selvfølgelig. Det er min madpakke.” Saga havde fået en kappe og et par superheltebriller, som hun allerede havde taget på. Hun glædede sig til at starte i skole, men hun var også lidt nervøs. ”Tænk hvis de andre superheltebørn er meget sejere end mig,” sagde hun.

”Jeg mener … jeg kan hoppe ned fra et bord, men måske kan de andre kaste sig ud fra ét hus og flyve over til et andet.” ”Ja,” sagde Teo. ”Og måske kan de andre troldebørn æde en hel tudse i en enkelt mundfuld. Jeg er stadig nødt til at få skåret mine over.” Sofus’ selvsikre smil var forsvundet.

”Hvor gode tror I, de andre sørøverbørn er til at bande?” spurgte han. ”Jeg 6

kan sige for fanden i helvede og røv, men måske kan de andre mange flere bandeord.” Ingen svarede. De sad bare lidt og kiggede på hinanden. Så sagde Saga: ”Jeg ville ønske, vi bare kunne fortsætte i børnehaven!” 5

”Også mig,” sagde Sofus og Teo i munden på hinanden. Men der var ikke noget at gøre. Næste morgen var det første skoledag, og Teo Trold og Sofus Sørøver skyndte sig afsted til skolen. Trolde- og sørøverbørnene skulle møde tidligere end superheltebørnene, og Saga skulle vente,

indtil hun blev hentet i en rød sportsvogn. Bag rattet sad en høj kvinde i en glinsende rød dragt med røde solbriller i panden. ”Det er Fanny Fart. Din nye lærer,” sagde Sagas mor begejstret. Saga ville ønske, at superheltebørn blev kørt i skole af deres egne forældre, men superheltetræningen startede allerede, når den nye lærer dyttede i ind-

kørslen, og det gjorde Fanny Fart nu. Med langsomme skridt gik Saga ud til den røde sportsvogn. Fanny havde rullet taget ned, så hun sad i fri luft. ”Hop ind,” sagde hun, og så snart Saga havde spændt sikkerhedsselen, strøg de afsted.

”Er det ikke en fed bil?” jublede Fanny Fart og trykkede speederen i bund. Sagas hår fløj tilbage og hun holdt krampagtigt fast i sædet. ”Og nu flyver vi,” fortsatte Fanny, mens bilen lettede fra jorden. Saga prøvede at smile, men det hele kørte rundt for hende. Det var værre end den vildeste rutsjebane.

”Jeg elsker det,” jublede Fanny Fart. ”Stop!” skreg Saga. ”Stop!” Fanny sænkede farten, og lidt efter landede hun foran skolen, hvor der allerede stod en hel flok børn med kapper og superheltebriller. ”Mød dine nye klassekammerater,” sagde Fanny.

Saga sagde ikke noget. Hun flåede bare bildøren op og brækkede sig ud over sin nye superheltedragt. 7

Lidt efter kom Teo Trold og Sofus Sørøver ud i skolegården. Deres første skoledag var allerede slut, og nu kunne de høre en hel masse børn, der gik rundt og råbte: ”Saaaaagaaaaaaaa! Saaaaagaaaaaaaaa!” Fanny Fart forklarede, at Saga var forsvundet. Hun havde sagt, at hun bare

lige skulle vaske sig på toilettet, men hun kom aldrig ind i klassen. Og nu havde de ledt alle steder i hele skolegården uden at finde hende. Teo Trold rynkede brynene. ”Kom,” sagde han til Sofus Sørøver, ”vi hjælper med at lede. Jeg tror, jeg 10

ved, hvor hun kan være.” Lige bag skolen lå en skov, og der begyndte Sofus og Teo at lede efter Saga. De fandt hende under en kæmpe bregne, der mindede om hulen i Teos have. Superheltedragten var helt våd, og det var Sagas kinder også. ”Jeg vil aldrig, aldrig over på den skole igen,” sagde Saga. ”Jeg er blevet til

grin for hele klassen. Jeg duer ikke til superheltetræning!” ”Åh,” sagde Teo, ”det er jeg sikker på, du gør. Kom nu med.” ”Nej,” sagde Saga og lagde armene over kors. ”Jeg vil ikke! Jeg vil aldrig nogensinde hen på den skole igen.” De sad lidt uden at snakke. ”Alt gik altså heller ikke perfekt for mig,” sagde Sofus Sørøver. ”Da jeg kom

ind i klassen, fløj min papegøje rundt og larmede helt vildt. Og til sidst lavede den en fugleklat, der landede lige i min lærers lange skæg!” ”Adr,” sagde Saga, ”blev han ikke sur?” Sofus Sørøver rystede på hovedet. ”Niks. Han sagde, at jeg var kommet til 25

det hele rigtige sted. For i sørøverklassen skal man lære at få en papegøje til at lystre. Og man kan jo ikke lære noget, som man allerede kan.” Teo Trold lo. ”Inde i troldeklassen skulle vi prøve at brøle. Så højt og skræmmende vi overhovedet kunne. Men mit brøl lød bare som en lille bøvs.” Saga kunne ikke lade være med at smile. ”Var det ikke flovt?” spurgte hun.

Teo rystede på hovedet. ”Nej. Min lærer sagde, at man skal gå i skole for at øve og øve. Så bliver man bedre.” ”Saga-a-a-a-a-a! Saga-a-a-a-a-a-a!” Teo, Saga og Sofus blev afbrudt af en høj råben. Det var Fanny Fart, der 5

kom hen mod dem. ”Nå, der er du,” sagde hun glad, da hun så Saga. ”Kom med! Det bliver alle tiders sjove første skoledag.” Saga bed tænderne sammen og rystede på hovedet. ”Jeg vil ikke,” sagde hun. ”Jeg gør det ikke. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af at være en super-

helt.” Så begyndte Fanny Fart at le. Hun så på sit armbåndsur og lo endnu højere. ”Hvad griner du af?” spurgte Saga forundret. ”Dig! Du har allerede sneget dig væk og gemt dig i en time og 23 minutter. Og snig og skjul kommer først på skemaet i tredje klasse. Du bliver da en fan-

tastisk superhelt!” Noa smilede og så ud over klassen. ”Det var den historie. Jeg håber, at I kunne lide den, for I kan lige så godt vænne jer til det – I kommer til at få mange flere. Men nu skal vi lave noget

helt andet.” Per P, Inaluk og resten af klassen så spændte på Noa. ”Jeg skriver lige, hvad det er,” sagde han og skrev to store bogstaver på tavlen: I og S. ”I siger Iiiiiiiiii. Og S siger sssssssss. I skal have iiiiiiissssssss.”

Per P så glad på Inaluk. Det kunne han godt regne ud, hvad var. ”Is! Vi skal have is!” ”Nemlig,” sagde Noa og åbnede en stor, blå fryseboks, der stod ved siden af hans bord. Den var fyldt med vaffelis, som han begyndte at dele ud. ”Værsgo! Og tillykke med første skoledag.”

September Pigen, der ville være superhelt En septemberdag sagde 0.A’s lærer, Noa, at han ville skrive alle klassens regler op på tavlen og fortælle en historie om den allervigtigste regel. ”Hvem kan huske, hvad vi har af regler?” spurgte han. Lea rakte fingeren op, og da Noa pegede på hende, sagde hun: 5

”Ræk fingeren op, når du vil sige noget.” ”Nemlig,” sagde Noa. ”Og Silas?” ”Stil skoene udenfor,” sagde han og viftede med fødderne, så alle kunne se hans sokker. ”Og hvad med dig, Ali? Hvilken regel kan du huske?” spurgte Noa.

Ali rejste sig op og fra sin plads og gik langsomt hen til vasken. ”Gå inde i klassen,” sagde han. ”Det er rigtigt,” sagde Noa. ”Vi skal gå i stedet for at løbe.” Noa skrev alle reglerne op på tavlen, og tegnede en tegning ved siden af dem alle sammen.

”Men den vigtigste regel kommer nu,” sagde Noa og skrev noget mere på tavlen: ”Vær en superhelt.” ”What?” sagde Inaluk, der allerede havde glemt det med, at man skulle række fingeren op. ”Hvad er det for en regel?” ”Det forstår I, når I har hørt historien om pigen, der ville være superhelt.

Vil I det?” ”Jaaaaaaa,” råbte Per P, Inaluk og resten af 0.A, og så begyndte Noa at fortælle: ”Der var engang en pige, der hed Luna. En dag stod hun nede i vaskekælderen

og hængte tøj på snoren sammen med sin far. 11

”Hvordan bliver man egentlig en superhelt?” spurgte Luna. Far lo. ”Ingen anelse, men mor synes garanteret, du er en helt, hvis du skræller alle kartoflerne.” ”Ej, far altså … Jeg mener en ægte superhelt. Som Spiderman. Eller Wonder 5

Woman.” Far tog et par våde underbukser op fra kurven. ”Måske skal du bare have sådan et par her på … Så du bliver Tarzan. Eller sådan et håndklæde her. Rundt om skulderen med det. Så har du en kappe og kan flyve.” Far holdt håndklædet fast med den ene hånd og løb rundt i kælderen. Hånd-

klædet flagrede efter ham. ”Hey, ho, her kommer superfar.” Luna så sur ud. ”Du driller!” 15

Lunas lærer havde engang fortalt, at man kan finde ud af mange ting ved at læse i bøger, så efter skole gik Luna over på biblioteket, der lå i samme bygning som skolen og SFO’en. Bag computeren sad bibliotekaren, der hed Karen og bare blev kaldt BiblioteKaren. Hun havde langt, gråt hår, der nåede helt ned til numsen. Da Luna havde forklaret, hvilken bog hun ledte efter, rystede BiblioteKaren

på hovedet. ”Du tror, du kan læse, hvordan du bliver en superhelt? Sådan en bog har vi desværre ikke.” ”Æv,” sagde Luna, ”det eneste, jeg vil være, er en superhelt.” BiblioteKaren så længe på hende.

”Så kom med!” Med hurtige skridt førte Karen Luna ind i en gammel elevator, der stod i det bagerste hjørne på biblioteket. Ved første øjekast så den helt almindelig ud. Der var tre knapper med stuen, 1. sal og 2. sal. BiblioteKaren gned med hånden 30

under den nederste knap, og pludselig dukkede en fjerde knap frem. Den skinnede, som var den lavet af guld. 12

Årets gang i børnehaveklassen Af Maria Rørbæk

© 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026 Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Illustrationer: Anne Pedersen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning - analogt og digitalt - af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt. For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.

Forfatteren har hentet inspiration til kapitlet om Sælkvinden og Havets mor i forløbet ”Væsener fra Færøerne og Grønland” udarbejdet af skoletjenesten i Det Nordatlantiske Hus i Odense. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2026 ISBN 978-87-7211-580-1

dansklf.dk

Maria Rørbæk og Anne Pedersen

9 788772 115801