Inge Duelund Nielsen og
Kristian Eskild Jensen
Inge Duelund Nielsen og
Kristian Eskild
Jensen
Introtekst
Da jeg var barn, syntes jeg, det var svært at læse og skrive. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville lære det, at jeg var dummere end alle andre mennesker. Når jeg skulle læse højt, blev jeg så skrækslagen, at bogstaverne blev til kruseduller uden nogen mening.
Boldspil var heller ikke min stærke side. Jeg var hunderæd for ikke at kunne gribe eller kaste eller score. Tænk hvis det var min skyld, at vi tabte. Når nogen stod på sidelinjen og kiggede, blev jeg så forfjamsket, at jeg med garanti lavede fejl.
At jeg var god til at løbe og klatre og skøjte og finde på, kunne jeg ikke se.
Det man er god til, er jo som at trække vejret. Jeg glædede mig til at blive voksen, så jeg selv kunne bestemme og ikke længere skulle være bange for at være dum eller forkert.
Nu er jeg voksen, og jeg har lært at læse. Jeg er endda blevet forfatter. Men bogstaverne hopper stadig rundt på linjerne, når jeg bliver usikker.
Desværre kom jeg aldrig i gang med at spille bold. Det er jeg ked af. Jeg kan jo se, hvor sjovt det er. Hvordan glæde, kampgejst og fællesskab lyser ud af dem, der løber rundt og er en del af et hold.
No og nummer ni handler om dem, der ikke synes, de er gode nok. Men også om dem, for hvem boldstil er som at trække vejret.
Historien er på vers. Hvorfor? Tja, sådan ville den af en eller anden grund fortælles. Nogle gange bestemmer historien over forfatteren.
God fornøjelse.
Inge Duelund Nielsen
Jeg svæver vægtløs mellem jord og himmel, blandt nattens små og store drømmespor, blandt former, farver, felter. Sikke’n vrimmel!
Bag døren knirker gulvet, det' min mor.
”Stå-op-tid, No, om lidt er klokken cornflakes.”
Jeg ligger stille som en knækket gren.
”Vågn op,” si'r hun, min grusomme Go’mor’n-heks.
Åh, gid hun blev forvandlet til en sten.
Mit hår er væk med dynen helt op over.
Det’ onsdag, alt er krøllet i min krop.
Jeg trækker vejret dybt, som om jeg sover
og krydser fingre, gid jeg var normal.
”Lad mig nu være, jeg vil ikke op.”
Min hjerne spekulerer som en gal.
Min hjerne spekulerer som en gal.
På stolen ligger sokkerne og sukker.
”Giv lyd, No, ud af sengen, kom nu. Tal!”
Så går hun, mor, med faste skridt og lukker.
Jeg rejser mig og står helt bar og fryser
”Klæd dig nu på,” si'r jeg, men uden held, for trøjen vender ryggen til og gyser, og ærmerne slår knuder på sig selv.
Gid dagen her forsvandt, blev sprunget over.
Gid fortid blev til fremtid med et slag.
Det ville være hundred' gange sjovere
at svinge sig imellem jord og himmel
og glemme det, de si'r, jeg skal i dag, for det, der venter, gør mig svag og svimmel.
Inge Duelund Nielsen er forfatter.
Alle Inges historier handler på en eller anden måde om hende selv, siger hun. Den om pigen, der har sin mor i en skotøjs-æske. Den om drengen, der klipper fletningerne af en, han rigtig godt kan lide. Og den bog, du sidder med her: Historien om drengen No, der hader onsdage så meget, at det han frygter allermest, ikke kan undgå at ske.
Kristian Eskild Jensen er født i 1972 og har illustreret bøger og tegneserier i mange år. Han bor i Sorø og arbejder i København. Kristian er uddannet
illustrator fra Kent Institute of Art and Design i England. Han har siden 2000 arbejdet med illustration, animation, grafisk design og alt muligt der imellem.
No og nummer ni Af Inge Duelund Nielsen
Illustreret af Kristian Eskild Jensen
©2025 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2025
ISBN 978-87-7211-539-9
Find gratis undervisningsforløb til No og nummer ni her
dansklf.dk
Gid dagen her forsvandt, blev sprunget over.
Gid fortid blev til fremtid med et slag.
Det ville være hundred' gange sjovere
at svinge sig imellem jord og himmel og glemme det, de si'r, jeg skal i dag, for det, der venter, gør mig svag og svimmel.
er en serie af litterære værker, der er særligt egnet til at bringe ind i litteraturundervisningen.
No og nummer ni er en sonetkrans. Historien handler om drengen No, der hele ugen frygter onsdag, hvor der er fodbold på skemaet. Den handler om boldskræk og selvmål og angsten for ikke at være god nok. Men den handler også om træer og fugle og frihed. Om pigen med nummer ni på ryggen og om at blive en del af holdet - på sin helt egen måde.