Bøgerne kombinerer teoretiske og didaktiske perspektiver med refleksioner om, hvordan disse kan sættes i spil i praksis. S erien er henvendt undervisere og studerende med interesse for didaktik, pædagogik og undervisningens indhold.
ISBN 978-87-7211-566-5
9 788772 115665
Johanne Helbo Bøndergaard & Mette-Marie Friis Bøegh
TENDENS er korte bøger om centrale tendenser i undervisningen.
Lytning i dansk
Ønsker vi at uddanne borgere, der kun hører sig selv i koret af stemmer? Eller vil vi danne reflekterede mennesker, der først lytter og så taler? I skolen underviser og bedømmer vi i høj grad med fokus på det talte ord, og det medfører, at vi værdsætter taleren mere end lytteren. Men en god dialog er ikke kun dygtig tale, det er også opmærksom lytning. Lytningen er en forudsætning for læring og dannelse, for demokrati, samarbejde og bæredygtige fællesskaber. I denne bog peger Johanne Helbo Bøndergaard og Mette-Marie Friis Bøegh på, at lytning er en kompetence, der kan trænes, giver perspektiver på lytning i undervis ningen og øvelser til, hvordan man kan øve elevlytning i danskfaget.
Lytning i dansk Johanne Helbo Bøndergaard Mette-Marie Friis Bøegh
Dansklærerforeningens Forlag
Lytning i dansk Johanne Helbo Bøndergaard Mette-Marie Friis Bøegh
Dansklærerforeningens Forlag
04 06 12 16 20 26 30 36 42 48 52
Forord Hvorfor lytte? Det dialogiske fundament Taleudvikling og talerudvikling Lytteformål Lyttemodi Dialogformer og lytning Lytning og støj Forudsætninger for lytning Afrunding: Kunsten at lytte Kildeliste
Forord
4
I hverdagen lytter vi mere, end vi taler, og vi taler mere, end vi læser og skriver tilsammen. Selv i en mere dialogisk undervisningsform lytter eleverne meget mere, end de taler. Alligevel er der i forskningen og på uddannelserne meget større fokus på at læse og skrive end på det mundtlige – og i forhold til den mundtlige del er der størst fokus på at tale. Kent Adelmann, Kamp 2020
Præmissen for denne bog er den tendens, at dialogen i det mundtlige klasserum er særligt udfordret i øjeblikket. Er det præstationspres? Er det computerne? Er det en særlig udsathed, de unge oplever i fælles skaberne – måske særligt efter coronanedlukningerne? Årsagerne er sikkert mange og komplekse. Vores hypotese er, at én vigtig grund til, at det mundtlige klasserum har det svært, er, at eleverne har svært ved at lytte fokuseret og nærværende til hinanden. Det er oplagt at finde forklaringer på dette i det aktuelle medielandskab, i ungdomskulturen og i accelerationssamfundet. Vi vil tilføje endnu en årsag, som vi mener ligger lige for – nemlig måden, vi gør skole på. Vi underviser i et skole system, hvor vi måler eleverne på deres mundtlige bidrag i klasserum met. Vi giver karakterer på baggrund af det talte ord, og en naturlig følge af dette er, at vi værdsætter taleren og udsagnet mere end mod parten, lytteren, og den opmærksomme stilhed. Tale er målbart – det er lytning ikke. Men præmissen for en god dialog er ikke kun en dygtig taler, det er også en opmærksom lytter. Lytteren er den uomgængelige og medansvarlige part i samtalen. Og der er nok ikke nogen af os, der vil anfægte, at man kan lære meget ved at lytte til andre. Vores formål med denne bog er at sætte fokus på lytning – at gøre den synlig, lærbar, værdsat og målbar.
Lytning i dansk
5
Hvorfor lytte?
6
Kent Adelmann skriver, at lytning er lige så vigtigt for tale, som læsning er for skrivning (Kamp 2020, 16). Den norske forsker Hildegunn Otnes formulerer det sådan, at lytteren er medskaber af mening i den mundt lige tekst (Otnes 2020). Alligevel er lytning stadig et overset didaktisk felt, blandt andet fordi lytningen er så svær at få øje på. Den er mest synlig i sit fravær. Men der er et stort potentiale i at arbejde med lytning. Både fordi evnen til at lytte har værdi i sig selv – det er et vigtigt aspekt af demokratisk dannelse – og fordi lytning har betydning for mundtlig heden: Hvorfor tale, hvis ingen lytter? Hvordan blive en dygtig, saglig og reflekteret taler, hvis man ikke lytter til andre?
Ønsker vi at uddanne samfundsborgere, der kæmper om ordet og kun hører sig selv i koret af stemmer? Eller ønsker vi at danne borgere, der først lytter og så tænker og taler? Vi er særligt interesserede i plenumdialogen. Det er her, vi ser en udfordring, men også et stort potentiale. At tale sammen i et fælles rum er grundlæggende for vores demokrati, og det er også stadig en dominerende undervisningsform i skolen. Den traditionelle klassedialog i plenum er lagt an på, at – og giver kun mening, hvis – eleverne lytter til hinanden og ikke kun til læreren (og sig selv). Det er klart, at klasse dialogen ikke fungerer, hvis eleverne ikke bruger de andres udsagn som trædesten til selv at bringe dialogen videre. For er der så overhovedet tale om dialog? Bidrager et klasserum, hvor man kun lytter til sig selv og til læreren, ikke til et fokus på individet? Og til en usynlig kontrakt om, at mundtlighed i skolen kun er tale og grundlæggende handler om præstation? Vi ønsker os, at klasserummet bliver et nysgerrigt rum, som
Lytning i dansk
7
eleverne kan gå ind i for at blive klogere i fællesskab. I bogen er målet for de øvelser, vi præsenterer, at styrke dette og den fælles samtale. Alli gevel foregår mange af de greb, vi beskriver, i grupper, i par eller endda individuelt, fordi vi mener, at lytning, som mange af skolens andre kompetencer, skal trænes i stort og småt. Lytning handler som nævnt både om læring og om dannelse. I et dannelsesperspektiv er det helt centralt at kunne høre den anden. Det handler om empati, om at reagere hensigtsmæssigt på andres udsagn og om en opmærksomhed på og udvikling af egen stemme i samspil med andres. Ønsker vi at uddanne samfundsborgere, der kæmper om ordet og kun hører sig selv i koret af stemmer? Eller ønsker vi at danne borgere, der først lytter og så tænker og taler?
8
Lytning i dansk TENDENS Af Johanne Helbo Bøndergaard og M ette-Marie Friis Bøegh © 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026 Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen og Laura Hammen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Helle Hjorth Illustrationer s. 11, 25 og 29 bearbejdede fotos fra www.magnific.com Denne bog er beskyttet i medfør af g ældende dansk lov om ophavsret. K opiering eller spred ning – analogt og digitalt – af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til under visningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekstog datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt. For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2026 ISBN: 978-87-7211-566-5 dansklf.dk
Bøgerne kombinerer teoretiske og didaktiske perspektiver med refleksioner om, hvordan disse kan sættes i spil i praksis. S erien er henvendt undervisere og studerende med interesse for didaktik, pædagogik og undervisningens indhold.
ISBN 978-87-7211-566-5
9 788772 115665
Johanne Helbo Bøndergaard & Mette-Marie Friis Bøegh
TENDENS er korte bøger om centrale tendenser i undervisningen.
Lytning i dansk
Ønsker vi at uddanne borgere, der kun hører sig selv i koret af stemmer? Eller vil vi danne reflekterede mennesker, der først lytter og så taler? I skolen underviser og bedømmer vi i høj grad med fokus på det talte ord, og det medfører, at vi værdsætter taleren mere end lytteren. Men en god dialog er ikke kun dygtig tale, det er også opmærksom lytning. Lytningen er en forudsætning for læring og dannelse, for demokrati, samarbejde og bæredygtige fællesskaber. I denne bog peger Johanne Helbo Bøndergaard og Mette-Marie Friis Bøegh på, at lytning er en kompetence, der kan trænes, giver perspektiver på lytning i undervis ningen og øvelser til, hvordan man kan øve elevlytning i danskfaget.
Lytning i dansk Johanne Helbo Bøndergaard Mette-Marie Friis Bøegh
Dansklærerforeningens Forlag