Issuu

SISSE, GYMNASIEELEV

”Fedt med kanonteksterne inddelt i temaer, som man kan relatere til som ung, og fedt det er sat i perspektiv med nutidige emner og dilemmaer.” MARLON, GYMNASIEELEV

KANON PÅ KRYDS OG TVÆRS gør kanonlisten vedkommende for vor tids unge ved at binde litteraturen sammen på kryds og tværs af de litterære perioder. Kanon på kryds og tværs indeholder nøje udvalgte tekster af alle 36 kanonforfattere og de 2 genrekategorier på listen.

Oplevelsen og glæden ved litteratur og læsning er omdrejningspunkt for bogen som helhed. Ønsket er at lade eleverne spejle sig i litteraturen og gøre deres møde med kanonforfatterne til brændstof for analysen og for refleksion over dem selv og deres omverden. Hvert tema indledes med en introduktion, hvor relevant teori og forskellige aspekter af temaet præsenteres sammen med de litterære tekster. Hvert kapitel byder på forslag til aktiviteter, blandt andet med et oplevelses orienteret perspektiv, men indeholder også forslag til fordybelse i længere forløb. Bogen er målrettet undervisningen, så arbejdet med den enkelte tekst passer til et modul og et helt tema-kapitel passer til et lille forløb.

ISBN 978-87-7211-639-6

9 788772 116396

PETER JENSEN, JAN AASBJERG HAUGAARD PETERSEN & SUNE WEILE

De litterære tekster er valgt, så de kan gå i dialog med de unge og er knyttet sammen i tematiske forløb: Farlig natur, Liderlig, Fart på, Fuck jer! Hjerte rimer på smerte, De gale og Tro på det!

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

”En overskuelig og spændende bog, jeg godt gad have i skolen.”

RS E D PETE SE N , R N A E J A G R HAU PETE SBJERG A A N JA E E WE I L N U S &

NEDSLAG

N O KAN DS Y R K PÅ S R Æ & TV DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

1900

Modernitetens gennembrud

1920 Mellemkrigstid

Modernitetens sammenbrud

Modernitetens gennembrud

Det moderne gennembrud

1850

1945

Romantikken og romantisme

Efterkrigstid

1800

ri n

Joh

us r

R if

aël

is (

950 2-1 18 7

se n

2 31(19 g r je

b See ri Ch

u nT

erg

ste

(

) )

) 015

99 5-1 192

n se

2 35 (19

93) -19

1970 Nyere tid

Modernitetens accelleration

Før-modernitet

Modernitetens rødder

Oplysningstiden

54) -19 69 ( 18 exø nN 0) rse 194 de 67An ( 18 r ti n a hl d Ma gen 12) -19 Bre 3) 8 57 r ie 194 g (1 Ma 57Ba n ( 18 an an rm pid He top 5) on 18 8 kP n ri 47( 18 He 5) se n 90 ob 6-1 4 J ac ( 18 J.P. am 6) Sk r 190 a lie 28 ( 18 Am 72) se n -18 k Ib 83 0 n ri r (1 He ige F ib ld e thi Ma 5) 18 5 13( 18 rd ga a ) rke ) 875 5-1 K ie 8 56 3-1 18 0 ren ( 7 7 n Sø g (1 rse r u de 8) bo An 18 4 C. l le m 82H. Gy (17 er ne a si lic h om nB ) Th 87 2 3-1 178 ig ( e Ste

tee nS

. S. N.F

Joh Ch

n se

dt v

) ) 781 88 3-1 -17 (174 731 a ld l (1 Ew ie h es aB ann the ) 75 4 4-1

a rl

Lud

ot t

vig

oro

lb e

(1 rg

1700 Th

Før-moderne

ch Mi

e ann

n . Je sV

50 -19 87 3

) 976 7-1 1 9 (1 se n 2) lev t i 96 D 5-1 e 8 v 18 To n( ) 88 lixe B -19 n 6 e r 0 ) 9 Ka 974 e (1 3-1 yng 9 L 8 1 ns n( 1) Ha n se 99 e t s 0-1 0 K ri 19 m n( To ) e se n i 92 3 He 2-1 9 m 8 (1 ll i a ra n Wi erg d Sö it h Ed Kla

e Pet In

ger

l( rèl

6 194

ge ) un 021 Str l e 2-2 a 4 h 9 1 c n( Mi rse de n aA Vi t Pi a

l( Juu

n He

rik

hy Ya

02 2-2 196

ra rdb

an a ss

58 (19

(19

8 -19

02 5-2 194

2 95 -

) 020

Leo Fo

Ki n Ch

vi s lke

S ag

( go

rist

16 3

ina

) ) 703 98 4-1 -16 621 t (1

e ld U lf

RS E D PETE SE N , R N A E J A G R HAU PETE SBJERG A A N JA E E WE I L N U S &

NEDSLAG

N O KAN DS Y R K PÅ S R Æ & TV DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold

2 49

Liderlig

Tabu og b egær

Kanonoversigt Forord til underviseren De syv temaer

Ægteskabet som ramme

Om at undervise tematisk

Fantasien om den anden

Om bogens brug

Nysgerrighedens lyst

Opgaverne

Opgør mod det mandlige blik

Indledning til eleven

53 55

Opgaver

7 spørgsmål og mindst 38 svar 57

Thomas Kingo Karin Michaëlis Marie Bregendahl Karen Blixen Vita Andersen

4 7

59 65 71

Farlig natur

Den guddommelige natur

Den vilde og voldsomme natur

Mennesket og naturen

Opgaver

Agnete og Havmanden 29 Steen Steensen Blicher 30 William Heinesen 31 H.C. Andersen 39 Hans Lynge 46 Inger Christensen 23

3 81

Fart på!

Tidsopfattelser

Krop og fart

Storbyen

At være beat

Opgaver

Johannes Ewald 89 Henrik Pontoppidan 95 Tom Kristensen 97 Klaus Rifbjerg 103 Dan Turèll 105 Pia Juul 87

4 109

Fuck jer!

6 167

De gale

110 Det frisatte individ

168 De gale a utoriteter

112 Kamp for r etfærdighed

168 Gal eller normal

112 Den lyriske rebel

169 De gale kvinder

113 Opgaver

170 Oprør 171 Opgaver

Charlotte Dorothea Biehl 119 Edith Södergran 121 Søren Kierkegaard 125 Mathilde Fibiger 129 Martin Andersen Nexø 133 Ravnkels saga 139 Yahya Hassan 115

5 141

Amalie Skram 179 Ludvig Holberg 183 Johannes V. Jensen 187 Michael Strunge 189 Tove Ditlevsen 173

Hjerte rimer på smerte

195

Tro på det!

196 En trøstende gud?

142 Den romantiske kærlighed

197 Flere svar?

142 Det er så y ndigt …

197 Har flertallet altid ret?

143 Den svære kærlighed

198 Så lad det være mig

144 Den forbudte kærlighed

199 Opgaver

144 Kærlighed og længsel som kunstnerisk brændstof

Leonora Christina U lfeldt 203 J.P. Jacobsen 209 Henrik Ibsen 218 Peter Seeberg

145 Opgaver

201

Thomasine Gyllembourg 151 N.F.S Grundtvig 153 Herman Bang 161 Selma Lagerlöf 165 Henrik Nordbrandt

223

147

Litteraturliste

Den obligatoriske liste 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Ludvig Holberg (1684-1754) H. C. Andersen (1805-1875) Søren Kierkegaard (1813-1855) Henrik Pontoppidan (1857-1943) Karen Blixen (1885-1962) Tove Ditlevsen (1917-1976) Inger Christensen (1935-2009)

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Bruttolisten 1. Rigsfællesskabets mundtlige tradition 2. Saga 3. Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) 4. Thomas Kingo (1634-1703) 5. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) 6. Johannes Ewald (1743-1781) 7. Thomasine Gyllembourg (1773-1856) 8. Steen Steensen Blicher (1782-1848) 9. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) 10. Henrik Ibsen (1828-1906) 11. Mathilde Fibiger (1830-1872) 12. Amalie Skram (1846-1905) 13. J.P. Jacobsen (1847-1885) 14. Herman Bang (1857-1912) 15. Selma Lagerlöf (1858-1940) 16. Martin Andersen Nexø (1869-1954) 17. Marie Bregendahl (1867-1940) 18. Karin Michaëlis (1872-1950) 19. Johannes V. Jensen (1873-1950) 20. Edith Södergran (1892-1923) 21. Tom Kristensen (1893-1974) 22. William Heinesen (1900-1991) 23. Hans Lynge (1906-1988) 24. Peter Seeberg (1925-1999) 25. Klaus Rifbjerg (1931-2015) 26. Vita Andersen (1942-2021) 27. Henrik Nordbrandt (1945-2023) 28. Dan Turèll (1946-1993) 29. Michael Strunge (1958-1986) 30. Pia Juul (1962-2020) 31. Yahya Hassan (1995-2020)

Kanonoversigt

Forord TIL UNDERVISEREN

Velkommen til 38 nedslag i den danske og nordiske litteraturhistorie samlet omkring syv spændende temaer. Velkommen til en rejse tilbage til de største forfatterskaber, til en tur på kryds og tværs i kanon.

I den danske kanonliste præsenteres de stærkeste stemmer fra fortiden, som alle unge skal stifte bekendtskab med i løbet af deres ungdomsuddannelse. Fra 2026 består listen af syv obligatoriske forfatterskaber. De er: Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Henrik Pontoppidan, Karen Blixen, Tove Ditlevsen og Inger Christensen. Listen indeholder i modsætning til tidligere lister tre kvindelige forfatterskaber og spænder historisk fra oplysningstid over romantik og det moderne gennembrud til realistiske og modernistiske forfatterskaber i det tyvende århundrede. Genremæssigt indeholder listen på denne måde alt fra drama, essayistik, filosofi og eventyr til store udviklings romaner, autofiktion og modernistisk lyrik.

Men de syv obligatoriske forfatterskaber dækker langt fra alle aspekter af vores kulturarv. Derfor består kanonlisten samtidig af en bredere bruttoliste på 31 forfatterskaber og genrekategorier, hvorfra man selv skal vælge 12 tekster for at dække bredden i dansk og nordisk litteratur. Netop dette greb, hvor underviseren (gerne i samarbejde med sine elever) får medbestemmelse, åbner kanon og giver mulighed for gode snakke om, hvad man vil prioritere, og hvilke tekster man ønsker at læse. Kanonudvalget opfordrer til, at man selv går på jagt og vælger temaer og tekster, der giver litteraturen liv og gør den vedkommende for tidens unge. Denne udgivelse er ment som et svar på kanonudvalgets invitation. Ambitionen er at præsentere én god tekst fra hvert af de 38 forfatterskaber og genrekategorier og samle disse i syv temaer med eksistentiel tyngde og ungdommelig appel.

Forord – til underviseren

De syv temaer

Kanonlitteraturen er mangfoldig og indeholder et væld af fortælleformater, følelser og temaer om snart sagt alt mellem himmel og jord. Den strækker sig over mange hundrede år og ændrer sig i takt med den øvrige idé- og kulturhistorie. Litteraturen viser os, hvordan vores forhold til naturen, vores følelsesliv, magtforhold, normer, værdier og idealer forandrer sig med histori ens gang. Alligevel er det, som om der er visse temaer, der aldrig går af mode; temaer, forfatterne ikke kan slippe. Måske fordi de er knyttet til helt centrale og næsten evigtgyldige forestillinger om det at være menneske? Det kan være temaer om natur, kærlighed, magt, køn, udvikling, normer og idealer.

Vi har bestræbt os på at udvælge tekster ud fra syv temaer, så de i forhold til deres længde, sværhedsgrad og litteraturhistoriske betydning passer til dansk faget på ungdomsuddannelserne. Vi har sammensat en blanding af velkendte klassikere og mindre læste tekster, der tilsammen viser os, hvordan dansk (og nordisk) litteratur gennem tiden har forholdt sig til livets store spørgsmål. Temaerne er: Farlig natur, Liderlig, Fart på, Fuck jer, Hjerte rimer på smerte, De gale, Tro på det!

I temaet Farlig natur præsenteres vi for forestillinger om menneskets forhold til naturen fra middelalderens folkeviser til 1970´ernes miljødigtning. Temaet Liderlig viser os, hvordan litteraturen gennem tiden har givet plads til ellers tabuiserede tanker om drift og begær. I Fart på møder vi tekster, der forholder sig til vores oplevelser af udvikling, forandring og fart. Fuck jer er reserveret til litterære rebeller, der gennem tiden har brugt deres stemme til at bryde med normerne og sige fra. Kærlighed kan være en svær disciplin, der ikke altid lever op til vores drømme og forestillinger. Det ser vi nærmere på i kapitlet Hjerte rimer på smerte. I temaet De gale har vi samlet nogle outsidere, der som karakterer og stemmer forholder sig til samfundets normer, og hvordan det er at stå udenfor normalitetsbegrebet. Menneskets behov for en større sag at tro på eller sætte sin lid til møder vi i temaet Tro på det!

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Samlet dækker de syv temaer langt fra alle nuancer af den danske og nordiske litteraturskat, men de giver mulighed for at møde de kanoniserede forfatter skaber og diskutere litteraturens rolle i samfundet – før, nu og i fremtiden.

Om at undervise tematisk

Bogen er skrevet med det formål at få kanonforfatterne i spil i nogle temaer, som kan appellere til de unge. Man kan nøjes med at læse et tema ud fra bogen alene, men det er oplagt at udfolde temaet yderligere ved også at ind drage andre typer af tekster – og nutidig litteratur. Ved at undersøge temaet med flere faglige perspektiver kan man gøre det endnu mere vedkommende for eleverne. Til hvert kapitel er der en kortere introduktion, der præsenterer teksterne og temaets relevans. Introduktionen indeholder samtidig en række danskfaglige begreber og termer, som man kan anvende som orienterings punkter i arbejdet med temaet.

Tematisk undervisning har den styrke, at man kan aktualisere og tage udgangs punkt i elevernes egen livsverden og forestillinger om livet. Dette kalder på en oplevelsesorienteret didaktisk tilgang, for teksterne er jo netop til, for at læse ren skal forholde sig til dem. Men at opleve litteratur er noget, som skal øves. For langt de fleste unge vil det at læse ældre tekster være et arbejde og en udfordring. Den komparative tilgang, som den tematiske læsning tilbyder, kan give læsningen, oplevelsen og analysen en retning. Hvis temaerne i større eller mindre grad resonerer med de unges egen ideverden og føles relevante på tværs af tid, kan de motiveres til at komme i gang og gå i dialog med fortidens stemmer. Derfor kan det være en god ide at bruge god tid på at introducere, diskutere, vende og dreje temaerne med eleverne, inden man sammen dykker ned i kanonlitteraturen.

Om bogens brug

De syv temaer

Kanon på kryds & tværs er tilrettelagt, så hvert tema kan bruges som et lille forløb, men teksterne kan naturligvis også læses i deres egen ret. Til hvert tema hører foruden introduktionen en række tekster, der er moderniseret mht. moderne retstavning og udstyret med ordforklaringer. Endelig følger der efter hvert kapitel nogle få opgaver, der kan inspirere til arbejdet med teksterne.

Opgaverne

I opgavekategorien Rundt på gulvet lægges der op til et oplevelsesorienteret møde med teksterne. Her skal eleverne arbejde udøvende, performativt eller meddigtende med teksterne i samarbejde med deres klassekammerater. Det giver mulighed for, at teksterne kan internaliseres, samtidig med at misforståelser kan blive ryddet af vejen. Her er det centralt, at eleverne bevidst eller ubevidst træffer en række valg baseret på enten intuitive fornemmelser, empatisk indlevelse eller analytiske ideer. Ofte kan denne førstehåndsoplevelse danne baggrund for en fortolkningshypotese, som man siden kan justere i forbindelse med det tættere analysearbejde.

I opgavekategorien Rundt i tema lægges der op til et komparativt fokus, hvor flere af temaets tekster sammenlignes inden for temaets rammer. Her kan temakapitlets introduktion fungere som et danskfagligt perspektiv. De komparative opgaver kræver naturligvis et grundigt analytisk forarbejde med de enkelte tekster. Man kan også vælge at bruge opgaverne perspektiverende efter en næranalyse af en af teksterne eller bede eleverne bruge opgaverne som udgangspunkt for en skriveøvelse.

I opgavekategorien Rundt i kanon knyttes temaets tekster til andre kanon tekster trykt i denne bog. For det er naturligvis ikke sådan, at dansk litteraturs bedste tekster kun kan læses med én tematisk vinkel. Flere af bogens tekster kan med fordel bytte plads og bidrage med nye indsigter til temaet. Også denne komparative tilgang kræver grundige nærlæsninger af teksterne.

I opgavekategorien Rundt i litteraturhistorien lægges der op til et længere og grundigere arbejde. Formålet er fordybelse, og man kan lade opgaven være udgangspunkt for projektarbejde, fremlæggelser m.m. – hvad enten det er i kendte præsentationsformater eller mere kreative og alternative former. Opgaverne kræver yderligere litteraturhistoriske studier, hvor eleverne skal på jagt efter mere viden. Denne bog kan læses i sammenhæng med vores litteraturhistoriske udgivelsesserie fra Dansklærerforeningens forlag, som har moderniteten som det centrale omdrejningspunkt: Modernitetens rødder (1700-1850), Modernitetens gennembrud (1850-1920) og Modernitetens sammenbrud (1920-1968).

God fornøjelse. Vi håber, udgivelsen kan bruges til fornøjelige og lærerige samtaler om litteratur og livet som ung – på kryds og tværs i kanon.

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Kapiteltitel xxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxx

Indledning TIL ELEVEN

7 spørgsmål og mindst 38 svar

Danskfaget indeholder mange spørgsmål og mindst lige så mange svar. Spørgsmål fra læreren, spørgsmål til teksten, åbne spørgsmål, lukkede spørgsmål, eksamensspørgsmål, arbejdsspørgsmål, autentiske spørgsmål, gæt-hvad-læreren-tænker-spørgsmål og spørgsmål uden korrekte svar. Faget opfattes af nogle som en slags avanceret gætteleg, men man går galt i byen, hvis man tænker, at det handler om at finde endelige og eksakte svar. I dansk faget elsker vi spørgsmål. Her træner du evnen til at være nysgerrig og til at spørge ind, hvad enten du er kritisk eller empatisk. Samtidig lærer du en masse om sprog og magt, om gode fortællinger og om livets store spørgsmål.

I denne bog møder du en lang række stemmer, der gennem tiden – sikkert ligesom dig – har grublet over livets små og store spørgsmål. De spænder over mere end 400 år og et hav af forskellige skriftlige genrer. Sammen danner de dansk litteraturs kanonliste. Bogen indeholder altså tekster af de forfattere, man ser som de mest betydningsfulde. Tekster, der stiller mange spørgsmål til livet – og kommer med forskellige svar.

Sådanne grundlæggende spørgsmål til den menneskelige eksistens kunne være: • Hvordan er det, vi behandler naturen? Er den til for os, som noget, vi kan udnytte, bruge og dyrke, eller er den noget i sig selv? Er den noget, der måske truer vores liv og eksistens? • Hvorfor fylder seksualitet og begær så meget for os? Hvilke normer og forestillinger styrer den del af vores liv, og hvorfor er det så svært at tale om vores biologiske drifter? • Hvordan er det at leve i et samfund præget af fart, acceleration, udvikling og dynamik? Inspirerer det os, eller gør det os utilpasse og pressede?

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

• Har vi brug for oprørere, rebeller og provoer, der siger os andre imod, eller er der en naturlig grund til, at vi tager afstand fra deres grænsesøgende adfærd og manglende sociale fingerspidsfornemmelse? • Hvordan finder man egentlig kærligheden? Hvordan kan man være sikker på, at den er der – og hvad nu hvis der slet ikke er et match til mig? • Hvad skal man tro på i en verden, der burde være præget af oplysning og fornuft, men stadig indeholder alt for meget død, kaos og krig? • Hvad gør vi med mennesker, der afviger fra normerne og har det psykisk svært? Kan de inspirere os, eller skal vi fortrænge de irrationelle sider af det menneskelige sind, som vi synes, de repræsenterer?

Disse syv spørgsmål sætter en kædereaktion i gang, der ikke føder klare svar, men skaber endnu flere spørgsmål. For det er ikke altid svaret i ental og bestemt form, det handler om. Nogle gange er det selve processen, vejen mod svarene, der fører os nye steder hen. De syv spørgsmål handler om helt grundlæggende aspekter af menneskelivet, som vi også kender i dag: natur, seksualitet, tempo, oprør, tro, kærlighed og normbrud.

Diskuter gerne sammen med din lærer og dine klassekammerater, hvilke af de syv temaer I vil fordybe jer i. Hvorfor er det netop de temaer, I finder vigtige? Dyk ned i litteraturen og vær nysgerrig på den – og dig selv – på kryds og tværs i kanon.

God læselyst!

Indledning – til eleven

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Farlig natur Hvornår har du sidst gået en tur i skoven? Eller ved havet? Var det i går, i weekenden eller sidste sommer? Var du alene eller sammen med nogen? Hvilken følelse gav det dig? Ro, overskud og mindre stress? Og har du nogensinde været så langt ude i naturen, at der ikke var signal på din telefon? At du følte, at her er der helt øde, og der kommer ikke lige et menneske forbi, hvis der skulle ske mig noget? Blev du bange? Ville du hurtigt hjem? Naturen kan begge dele. Den kan både få dig til at glemme alt omkring dig, og du kan føle, at du er i pagt med naturen. På den anden side kan naturen også vende sig imod dig; særligt hvis du er uforsigtig, eller hvis du ikke passer på den. For naturen kan også ødelægges. Det har vi som mennesker rigeligt med kræfter til. Ødelægges naturen, kan det få uoverskuelige konsekvenser, så du skal både passe på dig selv – og på naturen.

Naturen som tema er gennemgående i hele den danske litteraturhistorie. Men perspektivet på den har ændret sig mange gange. Den kan både være smuk, vild, voldsom, farlig og ødelæggende. Når vi i dag tager ud i naturen, så er det underforstået, at vi tager ud et sted, som ikke er skabt af mennesker, og hvor ting kan vokse vildt. Men faktisk findes der ikke rigtig nogen steder i Danmark, som ikke på en eller anden måde bliver passet og holdt øje med. I dag har vi en opfattelse af natur som noget afgrænset, vi kan tage ud og nyde. Men sådan har det ikke altid været.

I dette kapitel kan du arbejde med følgende tekster: Ukendt: Agnete og havmanden (1882) FOLKEVISE Steen Steensen Blicher: Sig nærmer tiden (1838) DIGT William Heinesen: Morgenvandring (1921) DIGT H.C. Andersen: Skrubtudsen (1866) EVENTYR Hans Lynge: Uddrag fra Nûk (1978) ROMAN Inger Christensen: Olien findes (1981) DIGT

TEMA 1 – Farlig natur

Farlig natur

Før vi fik inddæmmet naturen i vores moderne verden, var den et farligt sted. Man kunne fare vild både i skoven og på vandet, og det krævede viden om naturen at opholde sig i den. Man kunne bogstaveligt talt dø, hvis man ikke passede på. Derfor er naturen i folkeviserne, som er fra 1400-1500-tallet, ofte farlig. Det er den også i Agnete og havmanden (1882), som er nedskrevet i 1800-tallet, men oprindeligt er en meget ældre tekst. Her bliver Agnete af en havmand bragt ned i en fortryllet verden under vandet, hvor hun lever i otte år og får otte børn. Hun savner naturligvis sin familie, men hvis hun skal besøge dem, så er der forskellige ting, som hun ikke må gøre. Sikkert fordi havmanden er bange for, at hun ikke kommer hjem igen. Og da hun bryder sine løfter, straffer havmanden hende. I folkeviserne er naturen først og fremmest farlig, fordi den er fremmed og noget andet end hjemmet. Agnete rejser ud og skal lære at blive voksen, mens hun er hjemmefra. Men hun kan ikke lægge savnet fra sig, og derfor bliver hun straffet.

Den guddommelige natur

I 1800-tallet kommer der med romantikken et andet syn på naturen. Selvom den stadig kan være farlig, så er naturen også det sted, hvor man kan finde ro og opleve sig i pagt med noget større end en selv. Der kommer særligt et fokus på, at der må være en gud, der gennemstrømmer naturen, for hvordan kan det hele ellers passe så perfekt sammen? Det er digteren, der har evnen til at gennemskue de sammenhænge, mener man på det tidspunkt. Det ser vi hos Steen Steensen Blicher (1782-1848), der i Sig nærmer tiden (1838) gør status over sit liv, fordi han fornemmer, at det er ved at slutte. Han bruger naturen som en gennemgående metafor til at fortælle om sin egen situation. Han har det, som om han i den kolde vinter sidder i et bur. Han er blot en trækfugl, der skal væk herfra og nå at have noget ud af livet inden. Han synger på sidste vers. Samtidig får han givet en indirekte hyldest til Guds natur ved at bruge naturen som et symbol på sin egen livscyklus.

ROMANTIKKEN I 1800-tallet kommer den romantiske litteratur og filosofi til Danmark. Romantikerne fokuserer på menneskets evne til at ane og erkende sammenhængen i naturen. Mange mener, at det er Gud, der gennemstrømmer naturen, og at den på overfladen kan se regelløs og vilkårlig ud, men i virkeligheden er udtryk for en ”guddommelig orden”. Andre ser naturen som et symbol på det nationale. De mener, at det er naturen, der er med til at vise, hvad Danmark og d anskerne er. Derfor fokuserer de i deres litteratur på symboler i landskabet såsom bøge træer eller gravhøjene. Men det kan også være en fascination af livet på landet, fordi det ses som det oprindeligt danske.

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Det er i samme periode, at naturvidenskaben for alvor vinder frem. Der gen nemføres eksperimenter for at undersøge naturen, og flere store gennembrud sker på området i denne periode. Fx bliver elektromagnetismen opdaget af den danske fysiker H.C. Ørsted.

Den guddommelige natur ser vi også hos H.C. Andersen (1805-1875), der i Skrubtudsen (1866) gør naturen levende. Ved at besjæle dyrene og give dem menneskelige egenskaber opbygger Andersen et eventyrligt univers, hvor vi kan få lov til at se os selv udefra. I Skrubtudsen møder vi både digteren og naturforskeren. De er interesserede i at undersøge naturen på to helt forskel lige måder. Mens forskeren vil sprætte skrubtudsen op, så vil digteren finde skrubtudsens livsgnist. Dens mål med livet. Hos Andersen er naturen derfor ikke i sig selv farlig, men den kan bruges til at spejle os selv og undersøge en dybere mening med livet. Mens Blicher funderer over et liv, der er gået, så bruger skrubtudsen sit liv på at undersøge de mange muligheder, som er givet. Skrubtudsens liv bliver kort, men til gengæld ender den med at blive en del af en større sammenhæng. Mange i romantikken mente, at Gud strømmer gennem naturen, og at det er digteren, der kan ane denne sammenhæng gennem inspiration. Derfor kan naturen også være med til at give en oplevelse af ro og samhørighed.

Den vilde og voldsomme natur

TEMA 1 – Farlig natur

Naturen kan give os voldsomme følelser. Når vi står på toppen af et bjerg, er ombord på et skib i vilde bølger, eller vi dykker dybt ned under vandet, så kan det give os et sug i maven. Vi føler os som små brikker i en stor verden. Naturen kan også være et symbol på en af de største følelser af alle, nemlig kærligheden, og den kan også føles vild og voldsom. Det ser vi hos den fær øske digter William Heinesen (1900-1991), der i Morgenvandring (1921) bruger naturen som metafor for sine følelser for en anden. Det er både dufte, farver, storm og blæst, der bliver hvirvlet sammen i digtet for at give en fornemmelse af de følelser, jeget går igennem. Naturen er vild og påtrængende. Men den minder samtidig jeget om en anden person, som kommer til at fylde i tanker ne. Naturen bliver et sted, hvor jeget har plads til de voldsomme følelser og næsten smelter sammen med naturen. Her er mennesket for alvor til stede i naturen.

Der er også andre tidspunkter, hvor vi som mennesker helt er underlagt naturen. Hvor det ikke længere er os, der har kontrollen. Vi kan være i situ ationer i naturen, hvor vi dør, hvis vi begår fejl. Så bliver vi udfordret, fordi vi som mennesker søger kontrol og gerne vil underlægge os naturen. Hos den grønlandske forfatter Hans Lynge (1906-1988) bliver vi mindet om, hvor barsk naturen kan være. Romanen Nûk (1978), som foregår i Grønland, handler om de farer, man kan opleve som kajakroer, når man bevæger sig ud i den voldsomme natur. Her handler det om at kunne læse naturen, så man forstår de signaler, der kommer, og kan reagere på dem. Men det handler også om at indse, at naturen er stærkere end dig selv, og at alt, hvad du kan gøre, er at forberede dig så godt som muligt. Og så håbe på det bedste. Jeget fortæller om, hvordan det er som kajakroer i Grønland at komme ud i situationer, hvor man ikke er sikker på, at man overlever. Det er ikke Gud eller andre, der styrer naturen hos Lynge. Mennesket må bruge sin forudseenhed, styrke, gode færdigheder og held. Når naturen bider fra sig, så er det mennesket, der bliver den lille.

Mennesket og naturen

Men det er også mennesket, der har kræfter til at ødelægge naturen. I hele verden ser vi i dag konsekvenserne af vores livsstil og dermed udnyttelsen af jordens ressourcer. Nogle taler om, at vi allerede er forbi et ”point of no return” i forhold til klimaforandringerne, og forsøger at råbe både forbrugere og politikere op for at få os til at ændre vores måde at leve på. Litteraturen har fra 1970’erne og frem løbende beskæftiget sig med menneskets måde at behandle naturen på. Inger Christensen (1935-2009) beskriver i Olien findes (1981), hvordan hele universet er forbundet fra de mindste mikroskopiske celler til de største begivenheder som krige og kriser. Midt i det hele står de, som det hele handler om, og som aldrig er blevet spurgt: menneskene. Olien er både med til at skabe liv, men er også årsagen til de konflikter, som opstår, og de miljøkatastrofer, der lurer. På den måde bliver naturen også farlig, når menneskene prøver at kontrollere den. For kontrol over olie kan give krig. Og kontrol over olie kan skabe forurening, som er med til at nedbryde den jord, som vi lever af. Derfor handler natur ikke kun om, hvad den er i sig selv, men om, hvordan vi forholder os til den. Det er ikke naturen, der er vild. Det er mennesket.

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

ØKOKRITIK Økokritik er en nyere tilgang til litteratur, som interesserer sig for forholdet mellem mennesket og naturen, men med et kritisk perspektiv. Økokritikken ser litteraturen som et vidnesbyrd om, hvordan vi mennesker har anskuet og behandlet naturen. Med økokritikken stiller man spørgsmål som ”Hvordan er forholdet mellem mennesket og naturen i denne tekst?” eller ”Hvordan kan vi se menneskets blik på naturen udfolde sig i teksten?” Et centralt begreb er antropocentrismen, der beskriver, hvordan vi gennem moderniteten har set mennesket som centrum for verden. Men er naturen egentlig til for os, eller er vi også selv en del af naturen? Et alternativt økocentrisk perspektiv tillægger naturen værdi i sig selv. Her er vi ikke kun subjekter, der kan behandle naturen som objekt, men er en del af det samme økologiske fællesskab. Vi indgår som en naturlig del af naturen. Filosoffen Timothy Morton beskriver med sit begreb the mesh – der kan oversættes til netværk eller rodnet – hvordan alt levende hænger sammen i et enormt netværk af relationer. Der findes ikke længere en ren natur uden mennesker, ligesom vi mennesker må acceptere, at vi også er en del af naturen. Det omfatter alt fra mikrobiologi og pandemier til skovdød, klimakrise og solstorme. Med et økokritisk perspektiv på litterære tekster kan vi få blik for magtforholdet mellem naturen og mennesket og blive klogere på, hvordan naturen bliver skildret.

Litteraturhistorien viser derfor, hvordan vi som mennesker har forholdt os til den natur, som omgiver os allesammen. Vi har oplevet naturen som ukendt og farlig, fordi den har været dødbringende. Men vi har også oplevet naturen som et rum, hvor vi kan opleve harmoni og sammenhæng med kosmos. I moderne tid er vi kommet mere på afstand af naturen, idet de fleste lever i bymiljøer, hvor man er indendørs det meste af livet. Når vi så en gang imellem bevæger os ud i naturen alligevel, så kan den stadig opleves som vild og barsk, og litte raturen minder os om, hvordan det var førhen. I dag er det ikke kun naturen, der er farlig. Vi er også farlige for naturen. For vores ønske om at gemme os fra naturen i klimaregulerede bygninger er med til at skade naturen. Derfor handler litteratur i dag også om, hvordan vi kan skabe et nyt tilhørsforhold til naturen, hvor vi er i den, mens vi passer på den. Måske vi kan lære noget tidligere tiders måde at forstå naturen på, så vi kan leve i pagt med naturen, eller vi kan måske ane sporene af, hvorfor vi vendte den ryggen?

TEMA 1 – Farlig natur

1 Rundt på gulvet Se, om I kan finde melodien til folkevisen Agnete og havmanden, og syng den sammen. I kan også se, om I kan finde en simpel folkedans og prøve at danse, mens I synger sangen. På skift er der en, der kan synge for. Får I en ny forståelse af folkevisen, når I fremfører teksten med musik og dans?

2 Rundt i temaet Sammenlign skildringen af naturen i H.C. Andersens Skrubtudsen (1866) med Hans Lynges Nûk (1978). Hvordan opfattes naturen? Er den farlig eller spændende? Og på hvilke måder? Hvilket syn på naturen ligger der i de to tekster?

OPGAVER

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

3 Rundt i kanon Hvordan kan naturbeskrivelser bruges til at uddybe karakterernes indre sjæleliv? Gå på opdagelse i J.P. Jacobsens To verdener (1879) og Marie Bregendahls De unge år (1919) og undersøg, hvilken rolle naturen spiller for vores forståelse af henholdsvis den ældre dame og den unge forelskede Else. Læg særlig mærke til besjælinger, sammenligninger og stemninger i naturbeskrivelserne.

4 Rundt i litteraturhistorien Steen Steensen Blicher og H.C. Andersen skriver i 1800-tallet. Dyk ned i periodens litteratur, som er præget af romantikken. Find gerne en række landskabsmalerier fra perioden. Hvordan tematiseres den danske natur i disse? Hvilke andre forfatterskaber omtaler litteraturhistorien fra romantikken? Hvordan forholder de sig til naturen? Kan I fx genkende disse i vores nationalsange fra perioden?

TEMA 1 – Farlig natur

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Forfatternavn Karin Michaëlis Xxxxxxxxxxx

Karin Michaëlis (1872-1950) Den farlige alder (1910) I romanen Den farlige alder er hovedpersonen Elsie Lindtner netop blevet skilt fra sin mand i en alder af 42 år. Romanen indeholder både passager, hvor Elsie udfolder sit liv som single, men der er også en del breve, som hun sender til sine veninder. Disse breve er med til at tegne et billede af Elsie, samtidig med at romanen udfolder andre kvindelige eksistenser som fx Magna Wellmann, som uddraget omhandler. Enkelte ord er moderniseret for at lette forståelsen.

Den farlige alder Uddrag Kære Magna Wellmann! At råde Dem i dette øjeblik er et vovestykke1, jeg dårlig tør begynde på. Dertil er vi to hinanden for modsatte af vaner, tankegang og temperament. Fælles har vi kun den uheldige alder og kønnet, så det ville ikke gavne Dem det ringeste at høre, hvordan jeg i det givne tilfælde ville handle. Må jeg uden hensyn til, om jeg sårer Dem, tale rent ud, skal jeg derimod gerne prøve at vejlede Dem, men det bliver kun ved at klarlægge situationen for Dem. De selv har ikke mod dertil. Først når De ser forholdene, som de er, kan De træffe en bestemmelse uden senere at fortryde. Deres brev var den mest forvirrede blanding af selvbedrag og vilje til at være helt åbenhjertig. De forsøger at stikke mig blår i øjnene2 samtidig med, at De røber, hvad De absolut vil skjule. Efter brevet at dømme er således moderfølelsen dyrisk stærk hos Dem. De er rede til at kæmpe og ofre Dem for børnene. De vil opgive alt Deres eget for at skaffe børnene sunde rolige vilkår. Sandheden er, De sidder og er forpint af samvittighedsnag, som fremmede har proppet Dem med. Moderfølelsen er ikke oprindelig hos Dem, tværtimod. I Deres mands tid lod De fem og syv være lige, og meget ofte viste De ret tydeligt, at børnene kun var Dem til besvær. Kærligheden, da den omsider opstod, gjaldt ikke Deres eget kød og blod, men de små væsner, som dagligt samvær gav Dem anledning til at kende og skatte. Nu har De tabt hovedet, fordi det ser lidt slemt ud. Deres — eller rettere Deres mands — slægt har, på en efter min mening umoralsk måde, truet sig ind på Dem. Og De har ladet Dem true og derved givet uvedkommende ret over Deres liv og færd.

Foto: Ullstein Bild, Ritzau Scanpix.

Husk, Fru Wellmann, uopfordret skød familien sammen til den årlige sum, der satte Dem istand til at leve som i professor Wellmanns tid. Summen var Dem ikke overdraget på vilkår. Nu kræver de samme individer — under snak om forargelse — at De skal skrive en kontrakt, i modsat fald vil man inddrage pengene — eller berøve Dem opdragelsesretten over Deres børn. Det er ganske egenrådigt af de folk. Tænk nu nøje over, hvad der kræves, inden De af nervøsitet lader Dem svine binde.3

1 2 3

TEMA 2 – Liderlig

vovestykke: eksperiment, noget risikabelt stikke mig blår i øjnene: bilde mig noget ind svinebinde: binde hænder og ben sammen på en person, så vedkommende ikke kan røre sig

Er De istand til at overholde et kyskhedsløfte4, De, Magna? Muligvis burde der indføres en lov, hvorefter uformuende enker uden børn under ed forpligtedes til at leve som nonner, eller blev brændt ved mandens ligfærd. Men sålænge en sådan lov ikke eksisterer, kan jeg næppe tro, nogen voksen kvinde behøver at lade sig aftvinge den slags løfter. Et løfte er jo ikke givet for at skulle brydes, og et sådant løfte ville De, min kære Magna Wellmann, ikke være istand til at overholde. De er for tiden ved at miste Deres selvfølelse og blive et holdningsløst og ansvarsløst menneske. Naturligvis burde De aldrig have gjort Dem afhængig af fremmede ved at modtage hjælp til Deres børns opdragelse. Dog indser jeg fuldtud, hvor svært det måtte være pludselig at stå med to tomme hænder og en hel flok børn, der har krav til alle sider. Turde De ikke prøve at slå Dem igennem med enkepensionen, havde De dog været bedre stillet ved at lade slægten hjælpe Dem til et selverhverv.

Karin Michaëlis

De tænkte ikke derpå, og jeg var dengang for optaget af de selskabelige forpligtelser, som min stilling som Richardts hustru medførte, til at ofre energi på andres ve og vel. Tilmed lod De både rørt og taknemlig over ordningen. Men nu nærmer vi os det centrale. Jeg har jo i længere tid haft Deres fortrolighed — i længere tid og i højere grad, end jeg egentlig er bevidst om. Det var mig meget pinligt, mens Deres mand levede, så at sige at betragte ham gennem et nøglehul. Deres fortrolighed berettiger mig til at tale frit. Se, Magna, et menneske med Deres natur burde aldrig ved ægteskab være knyttet til en mand og ikke heller sætte børn i verden. De er skabt — tag nu ikke ordet op som en fornærmelse — De er skabt til at være skøge. Det klinger dårlig, men jeg véd ikke noget andet ord, der er bedre. Deres stærke sanser, Deres konstante higen efter nydelser, Deres hele temperament henviser Dem dertil. Opdragelse og vilkår tvang dem ind i ordnede forhold. Men De vil jo ikke nægte, at Deres ægteskab var et uhyre fejlgreb. Der er en — svag — mulighed for, at De endog for længere tid kunne have fundet Dem til rette hos et menneske, der først og mest var mandfolk, og helst af den slags, der svinger svøben5 og behandler kvinden halvt som nydelsesmiddel, halvt som slave. Men jeg tror, at den dag, De for alvor havde ”lært ham kunsten af”, ville freden have været forbi.

4 5

kyskhedsløfte: løfte om, at man vil være seksuelt afholdende eller tilbageholdende svinger svøben: styrer med hård hånd

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

Deres stille, fornemme mand var Dem en pine, som De var ham en plage. De mishandlede ham, uden at ville det, værre end nogen bøddel.6 De frygtelige natlige scener, De ophidsede ham til, og som endte med, at han gjorde vold mod sin natur og blev brutal, de scener var jo Dem et behov som mad og drikke og søvn. Kun derigennem fandt Deres sanser nu og da den tilfredsstillelse, han ellers ikke formåede at skaffe Dem. Kære Fru Wellmann, De synes også, jeg er brutal, at jeg siger Dem dette nu, — dengang havde jeg ikke mod til at tale. Men tro mig, mere end én gang lå det mig på læberne at sige: — Tag Dem en elsker fremfor at pine den stakkels mand, hvis eneste forbrydelse er, at han ikke er Dem nok! Jeg vogtede mig for at agere skæbne, og De foretrak at forblive ham tro. En dyrekøbt troskab! Jeg påstår ikke, at De ikke holdt af Deres mand. De lærte at sætte pris på hans gode sider, men noget samliv mellem ham og Dem var der ikke. De hadede hans arbejde. Ikke på jaloux kvinders måde, fordi det berøvede Dem hans tid og fortrolighed, nej, kun fordi han tilsatte sin mandskraft i det store hjernearbejde, der for ham var livets højeste. Skønt De ikke elskede ham, havde De gerne byttet hele hans berømmelse for en glødende elskovsnat. Ved hans død mistede De en omhyggelig forsørger og den position, det giver at være knyttet til en fremragende mand. Deres sorg var virkelig, De følte tomhed og ensomhed. Og så klyngede De Dem i god — men fejlagtig — tro til børnene. De havde den ærligste hensigt til at leve udelukkende med og for dem. Vist i tre måneder gik det godt, så begyndte kampen. Véd De, Magna, jeg beundrer Dem for den kamp! De ville ikke give fortabt. De klædte Dem så at sige i sæk og aske7, De klamrede Dem til sørgesløret, De omgav Dem med Deres børn, De kæmpede for livet. Den indre kamp gjorde Dem blot endnu mere fængslende, den ligesom gav Dem et udtryk for værdighed, der før ikke fandtes. Man talte om Dem og mistroede Dem allerede dengang, hvor De intetsomhelst havde at bebrejde Dem. Jo, det havde De. For mens De sled Dem ud i kampen mod Deres egen drift, og udadtil opretholdt den sørgende enkes værdighed, udviklede De Dem i hjemmet — uden Deres vilje men ikke mod Deres vidende — til en komplet furie8. 6 7 8

TEMA 2 – Liderlig

bøddel: person, hvis arbejde består i at henrette en dødsdømt person (fx ved hængning eller halshugning) eller eksekvere andre straffe, fx piskning sæk og aske: ældre udtryk for at være i sorg og fortrydelse furie: hævngudinde i den romerske mytologi. Også et udtryk for en rasende kvinde

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS AF PETER JENSEN, SUNE WEILE OG JAN AASBJERG HAUGAARD PETERSEN © 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026 Forlagsredaktion: Laura Hammen Elevkonsulenter: Marlon Sebastian Nielsen og Sisse Bendix Terp Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Helle Hjorth Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning – analogt og digitalt – af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt. Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale. For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er hæftet/bogen/udgivelsen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2026 ISBN: 978-87-7211-639-6

DANSKLF.DK

224

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

1900

Modernitetens gennembrud

1920 Mellemkrigstid

Modernitetens sammenbrud

Modernitetens gennembrud

Det moderne gennembrud

1850

1945

Romantikken og romantisme

Efterkrigstid

1800

ri n

Joh

us r

R if

aël

is (

950 2-1 18 7

se n

2 31(19 g r je

b See ri Ch

u nT

erg

ste

(

) )

) 015

99 5-1 192

n se

2 35 (19

93) -19

1970 Nyere tid

Modernitetens accelleration

Før-modernitet

Modernitetens rødder

Oplysningstiden

tee nS

. S. N.F

Joh Ch

n se

dt v

) ) 781 88 3-1 -17 (174 731 a ld l (1 Ew ie h es aB ann the ) 75 4 4-1

a rl

Lud

ot t

vig

oro

lb e

(1 rg

1700 Th

Før-moderne

ch Mi

e ann

n . Je sV

50 -19 87 3

e Pet In

ger

l( rèl

6 194

ge ) un 021 Str l e 2-2 a 4 h 9 1 c n( Mi rse de n aA Vi t Pi a

l( Juu

n He

rik

hy Ya

02 2-2 196

ra rdb

an a ss

58 (19

(19

8 -19

02 5-2 194

2 95 -

) 020

Leo Fo

Ki n Ch

vi s lke

S ag

( go

rist

16 3

ina

) ) 703 98 4-1 -16 621 t (1

e ld U lf

SISSE, GYMNASIEELEV

”Fedt med kanonteksterne inddelt i temaer, som man kan relatere til som ung, og fedt det er sat i perspektiv med nutidige emner og dilemmaer.” MARLON, GYMNASIEELEV

ISBN 978-87-7211-639-6

9 788772 116396

PETER JENSEN, JAN AASBJERG HAUGAARD PETERSEN & SUNE WEILE

KANON PÅ KRYDS & TVÆRS

”En overskuelig og spændende bog, jeg godt gad have i skolen.”

RS E D PETE SE N , R N A E J A G R HAU PETE SBJERG A A N JA E E WE I L N U S &

NEDSLAG

N O KAN DS Y R K PÅ S R Æ & TV DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG