Bøgerne kombinerer teoretiske og didaktiske perspektiver med refleksioner om, hvordan disse kan sættes i spil i praksis. Serien er henvendt undervisere og studerende med interesse for didaktik, pædagogik og undervisningens indhold.
Natascha Drachmann
TENDENS er korte bøger om centrale tendenser i undervisningen.
Flersprogethed i dansk
Hvordan kan vi tænke elevernes og verdens flersprogethed ind i undervisningen, som en vej til læring og dannelse? I skolen er sprog(fag) klart adskilte fra hinanden, men elevernes sproglige virkelighed er langt mere mangfoldig. Flersprogethed er et grundvilkår for alle elever i dag, og det er vores opgave som lærere at skabe rum for denne flersprogethed og drage nytte af den som en ressource i undervisningen. I denne bog viser Natascha Drachmann, hvordan flersprogethed kan integreres i danskfaget via tre typer flersprogethedsdidaktik – springbrættet, broen og vinduet – og giver konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde med flersprogethed i udskolingen og gymnasiet.
Flersprogethed i dansk Natascha Drachmann
ISBN 978-87-7211-596-2
9 788772 115962
Dansklærerforeningens Forlag
Flersprogethed i dansk Natascha Drachmann
Dansklærerforeningens Forlag
04 06 12 16 26 38 50 52
Forord Flersprogethed som grundvilkår Tre typer flersprogethedsdidaktik Springbrættet Broen Vinduet Et flersproget danskfag Kildeliste
Forord
4
Denne bog er en teoretisk indføring i og didaktisk inspiration til, hvordan flersprogethed kan indtænkes i danskundervisningen via en flersprogethedsdidaktik. Bogen henvender sig til lærer- og universitetsstuderende samt uddannede dansklærere i udskolingen og danskundervisere i gymnasiet. Bogen taler ind i danskundervisning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Bogens formål er at afmystificere flersprogethedsdidaktik og vise, at både grundskolens og gymnasiets danskfag allerede har en flersprogethedsdidaktik indlejret i sig, som går årtier tilbage. Med fagfornyelsen (STUK, 2025) er flersprogethed skrevet tydeligere frem i grundskolens danskfag, og som du vil se i bogen, åbnes der med Kanon 2025 mere op for en bestemt type af flersprogethedsdidaktik i gymnasiets danskfag. Udover at tydeliggøre den flersprogethedsdidaktik, der allerede er en del af danskfaget, peger bogen også på danskfagets flersprogethedsdidaktiske potentiale og mulighedsrum. Bogen indledes med refleksioner over begrebet ’flersprogethed’ og hvem, den flersprogede elev egentlig er. Du vil her erfare, at alle elever i nutid ens globale verden kan betegnes som flersprogede elever, hvorfor en flersprogethedsdidaktik ikke alene er en dansk som andetsprogsindsats, men en didaktik til gavn for alle elever. Bogen zoomer herefter ind på tre forskellige typer af flersprogethedsdidaktik, som du som dansklærer kan arbejde med i din danskundervisning. De tre typer af flersprogethedsdidaktik – symboliseret via hver deres metafor (et springbræt, en bro og et vindue) – tjener både som forståelsesramme for og giver konkrete værktøjer til og eksempler på, hvordan arbejdet med flersprog ethed i danskundervisningen kan tage sig ud på forskellige måder og med forskellige formål. Hver type flersprogethedsdidaktik har hvert sit kapitel, hvor didaktikkens formål beskrives og forankres i danskundervisningen i udskolingen og i gymnasiet. Bogen rundes af med en kort opsamling.
Flersprogethed i dansk
5
Flersprogethed som grundvilkår
6
Når vi kigger på et dansk skoleskema i dag, ser vi, at skolens sprogfag er klart adskilte og isolerede i hver sin lektion. Eleverne har dansk, engelsk og 2. fremmedsprog, og ofte er det forskellige lærere, der underviser i sprogfagene. Der er klare skodder – siloer om man vil – mellem fagene og sprogene. Denne måde at lave skole på er udtryk for en etsprogetheds norm. En etsprogethedsnorm bygger på en forståelse af, at sprogtilegn else er en isoleret proces, der foregår sprog for sprog, og at elevernes sproglige ressourcer lagres i hjernen som afgrænsede størrelser: dansk i ét område; engelsk i et andet område; 2. fremmedsprog i et tredje område; førstesprog udover dansk i et fjerde område. I etsprogethedsnormen findes myten om, at hjernen fungerer som en harddisk med begrænset plads, så de forskellige sprog kæmper om at blive lagret på den samme begrænsede plads (se fx Pallier m.fl., 2003). Det modsatte af en etsprogethedsnorm er en flersprogethedsnorm. En flersprogethedsnorm bygger på en forståelse af, at sprogtilegnelse er en dynamisk, integreret proces, hvor sprogene interagerer med og påvirker hinanden gensidigt, og at elevernes sproglige ressourcer lagres det samme sted i hjernen, i ét samlet område (Cook, 1991, 2003; Cummins, 2010). Flersprogethedsnormen bygger på en additiv pædagogik (Cummins m.fl., 2005), der har et holistisk ressourcesyn på elevernes samlede sproglige ressourcer, og som understreger vigtigheden af at kunne trække på og bringe alle sine sproglige ressourcer i spil, så elevernes læring og udvikling styrkes. Almen sprogforståelse er det eneste fag (eller snarere forløb) i uddannelsessystemet, der bygger på en flersprogethedsnorm. Forløbet, der er placeret i grundforløbet i de tre første måneder på HHX og STX, har til formål at give eleverne et alment, fællessprogligt grundlag, som gymnasiets videre dansk-, engelsk- og 2. fremmedsprogsundervisning kan bygge videre på.
Flersprogethed i dansk
7
Den flersprogede elev Skolens klare opdeling mellem sprog(fag) står dog i skarp kontrast til nutidens virkelighed, hvor sproglig mangfoldighed og flersprogethed har gjort sit indtog. Med globaliseringen og den digitale tidsalder er sprog udbredt og kan tilgås alle steder og på alle tidspunkter, og man skal på det nærmeste leve under en sten, hvis ikke man på daglig basis får input på flere forskellige sprog. Engelsk er blevet et hverdagssprog i Danmark (Lønsmann m.fl., 2024) og har infiltreret børn og unges sprogbrug, hvorfor det snarere er reglen end undtagelsen at høre danske unge i samtale, hvor der indgår flere engelske ord end danske, og hvor de unge faktisk ofte ikke kender de tilsvarende ord på dansk, fordi de danske ord ikke er en del af deres aktive ordforråd. De unge får sprog fra sociale medier, fra gaming, fra rejser og fra deres venner, som infiltrerer sig i de unges hverdagssprog. For de unge er det ikke vigtigt, hvilket sprog de taler. Det vigtige er, at de forstår hinanden, og at kommunikationen lykkes. De unge sproger så at sige og trækker på deres samlede flersprogede ressourcer, når de kommunikerer. Tidligere anså man det at være flersproget som ensbetydende med at have et førstesprog udover dansk, og ’den flersprogede elev’ blev brugt som betegnelse for dansk-som-andetsprogseleven. Sådan er det ikke længere. I dag er der bred konsensus om, at flersprogethed er et grundvilkår for alle, der lever i den moderne verden (Haukås, 2022): alle har mere end ét sprog, som en del af deres sproglige repertoire. Figur 1 illustrerer, hvordan elevens flersprogethed dannes ud fra de sprog, som eleven møder i tre sfærer.
8
HVERDAGENS SFÆRE Sprog fra venner/sociale medier/ gaming/rejser, minoritetssprog, migrantsprog, regionale sprog, beslægtede sprog
SKOLENS SFÆRE Sprogfag
Produktive færdigheder (skrive og/eller tale)
Receptive færdigheder (læse og/eller lytte)
FIGUR 1 Elevens flersprogede repertoire (med afsæt i Drachmann, 2023a og Daryai-Hansen & Drachmann, 2024b).
HJEMMETS SFÆRE Hjemmesprog
• Fra hjemmets sfære får eleven sit eller sine hjemmesprog. Hjemmesprog betegner de(t) sprog, som eleven møder indenfor hjemmets fire vægge. Det kan fx være dansk, men det kan også være dansk og urdu, dansk og ukrainsk eller blot tyrkisk. • I skolens sfære møder eleven skolens sprogfag, som i en dansk grundskolekontekst er dansk, engelsk, fransk og/eller tysk. I gymnasiet stifter eleven eventuelt bekendtskab med flere øvrige fremmedsprog. • Fra hverdagens sfære får eleven sproglige input fra venner, sociale medier, gaming og rejser, ligesom eleven kan møde minoritets- og migrantsprog samt regionale og beslægtede sprog som en del af fx bybilledet, fritidsaktiviteter eller arbejde.
Flersprogethed i dansk
9
Alle disse sproglige input lagres i elevens hjerne og udgør elevens samlede flersprogede bagage. Elevens flersprogethed består derfor af sprog, som eleven naturligt har forskellige kompetencer inden for. Mens eleven på nogle af sprogene vil være avanceret sprogbruger, vil eleven være nybegynder på andre af sprogene. Nogle af sprogene vil eleven både kunne tale og skrive, mens der vil være andre sprog, som eleven kun forstår, men ikke selv kan producere. At være flersproget indebærer dermed både at have produktive sprog, men også receptive sprog som en del af sin sproglige bagage. Pilene i Figur 1 indikerer, at elevens receptive og produktive færdigheder kan udvikle sig over tid. Et sprog, der fx primært er receptivt, kan med tiden udvikle sig til også at blive produktivt.
I dag er der bred konsensus om, at fler sprogethed er et grundvilkår for alle, der lever i den moderne verden (Haukås, 2022): alle har mere end ét sprog, som en del af deres sproglige repertoire. En flersproget tilgang til sprog I Den europæiske referenceramme for pluralistiske tilgange til sprog og kulturer (Candelier m.fl., 2010) beskrives to forskellige tilgange, som du som dansklærer kan bygge din undervisning op på: en etsproget tilgang eller en flersproget tilgang. Underviser du ud fra en etsproget tilgang, har du i undervisningen udelukkende fokus på ét sprog, nemlig målsproget, og integrerer kun målsproget i undervisningen. Målsprog forstås her som det sprog, som er målet for undervisningen. Dansk er målsproget i danskfaget, engelsk i engelskfaget, fransk i franskfaget osv. Med den etsprogede tilgang er du af den overbevisning, at eleverne lærer sprog
10
ved kun at beskæftige sig med målsproget uden at foretage sammenligninger med andre sprog. Underviser du til gengæld ud fra en flersproget tilgang, har du fortsat fokus på målsproget, men du skaber rum for, at flere sprog kan integreres som både middel og mål i undervisningen. Med den flersprogede tilgang er du af den overbevisning, at målsproget læres bedst, nemmest og mest effektivt igennem sprogsammenligning er, og at sprogsammenligninger i sig selv er vigtige, nyttige og gavnlige for elevernes læring og dannelse. En flersproget tilgang til sprog kaldes på dansk for flersprogethedsdi daktik, som er emnet for denne bog. I en dansk kontekst – særligt i en dansk som andetsprogskontekst – bruges sommetider også begrebet translanguaging (se fx Holmen & Thise, 2021, 2024). Translanguaging er introduceret af den amerikanske forsker Ofelia García og udsprunget af andetsprogsforskning. Mens translanguaging er en bred samlebetegn else, der dækker og rummer både lærerens sprogsyn, undervisningens didaktik og elevens flersprogede valg, fokuserer flersprogethedsdidaktik udelukkende på didaktikken, herunder forskellige måder at bringe flersprogethed i spil i undervisningen på. Da flersprogethed i danskundervisningen er emnet for denne bog, bruges begrebet flersprog ethedsdidaktik frem for translanguaging. I det følgende kapitel kigger vi nærmere på, hvad flersprogethedsdidaktik er.
Flersprogethed i dansk
11
Flersprogethed i dansk TENDENS Af Natascha Drachmann © 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026 Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen og Laura Hammen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Helle Hjorth Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning – analogt og digitalt – af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til under visningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt. For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2026 ISBN: 978-87-7211-596-2 dansklf.dk
Bøgerne kombinerer teoretiske og didaktiske perspektiver med refleksioner om, hvordan disse kan sættes i spil i praksis. S erien er henvendt undervisere og studerende med interesse for didaktik, pædagogik og undervisningens indhold.
Natascha Drachmann
TENDENS er korte bøger om centrale tendenser i undervisningen.
Flersprogethed i dansk
Hvordan kan vi tænke elevernes og verdens flersprogethed ind i undervisningen, som en vej til læring og dannelse? I skolen er sprog(fag) klart adskilte fra hinanden, men elevernes sproglige virkelighed er langt mere mangfoldig. Flersprogethed er et grundvilkår for alle elever i dag, og det er vores opgave som lærere at skabe rum for denne flersprogethed og drage nytte af den som en ressource i undervisningen. I denne bog viser Natascha Drachmann, hvordan flersprogethed kan integreres i danskfaget via tre typer flersprogethedsdidaktik – springbrættet, broen og vinduet – og giver konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde med flersprogethed i udskolingen og gymnasiet.
Flersprogethed i dansk Natascha Drachmann
ISBN 978-87-7211-596-2
9 788772 115962
Dansklærerforeningens Forlag