LUD VIG HOLBERG
ERASMUS MONT ANUS
EL LER RASMUS BERG
UD GIVET MED
EFTERSKRIFT AF
THOMAS BREDSDORFF
DANS KL ÆR ER F ORENI NGEN
L U DVIG H O LB E R G
E RASM U S M O N TA N U S
U d g . m . e f t e r s k r i f t a f T h o m a s B reds d o r
© D a n s k l æ re r f o re n i n g e n s Fo r l a g
1 udgave 9 oplag
O msl a g og g r ette l æ g gel s e : K i tt e Fe n nes t a d
O m s l a g s i l l u s t r a t i o n : Te g n i n g a f Wi l he l m M a r s t r a n d
S a t s : K i tt e Fe n n es t a d
Trykt hos Tarm Bogtryk a/s
P r i n t e d i n D e n m a r k 2 0 1 6
virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen
I S B N 1 0 : 8 7 77 0 4 2 2 7 1
I S B N 1 3 : 9 7 8 8 7 77 0 4 2 2 7 0
w w w. d a n s k l f . d k
L i ll e Ju l i e s k r ive r e n s æ t n i n g i s i n s k r ive b og : ‘ S n a r t h a n g r æ d og s n a r t h a n l o ; ’
H u n g e n t a g e r s æ t ni n g e n n e d ove r si d e n , l i n j e f o r l i n j e, i g e n og i g e n . E r d e t en l e g , e n ø ve l s e, e n st r a f ?
V i vé d d e t i k ke, v i h a r k u n tekst e n
L i ll e Ju l i e s o n kel b r u g e r d e n n e tek s t s o m u n der l a g
f o r e n te g ni n g a f d e n ga n g E r a s m us M o n t a n u s
ve d h j æ l p a f e n tek s t g j o r d e e n m a n d t i l e n h a n e, me n s d e n n e m a n d , Pe r D e g n , k nus t e e n t å r e :
‘ Je g s i g e r I e r e n h a n e, og s k a l b ev i s e d e t s å k l a r t
s o m 2 og 3 e r 5 ’ ( s 4 8 )
O n k l e n h e d d e r Wi l h e l m M a r s t r a n d
S k r ive b og e n m e d te g ni n g e n t i l h ø r e r nu e n ke n e f t e r Ju l i e s
b a r n e b a r n , R u t h Tr i e r - Mø r k
D e n e r g e n g ive t p å o ms l a g e t e f t e r o r i g i n al e n
ERASMUS MONTANUS
ELLER
RASMUS BERG
Komedie udi fem akter
HOVEDPERSO NERNE I KOMEDIEN
MONTANUS
J EP PE BERG , h ans f ar
NILLE , h ans mor
LISBED , M ontani fæstemø
J ERONIMUS , h endes f ar
MAGDELONE , h endes mor
J AC O B , M ontani bror
PER DEGN
J ES PER RIDE F OGED
1 AKT
1. SCENE
J EP PE (alene med et brev i hånden) Det er skade at degnen ikke er i bye n , t hi der er så mege t l at in i min søns brev, s om j eg ikke for står. Tå re r ne står mi g tit i øjne ne, n år jeg efter tæ nker at en stakkels bondesøn er bl eve t så boglærd, be sy nderli g såsom vi ikke ere af de højlærdes bønder. Jeg har hør t af folk som for står si g på lærdom, at han kan disputere med hvilken præst det skal være. Ak, kunne jeg og min hustr u have den glæde at høre ham prædike før vi dø, he r på Bjerg et, da vi lle v i ikke for tr yde på alle de skillinger vi har sat på ham. Je g kan nok mærke på Per Deg n at han sk øtter i kke meget om at min søn komme r hi d. De t kommer mi g for lige som han er bange for Rasm us Berg. De t er skræ kkeligt med de lærde folk, de bær sådan avind til hverandre, og den ene kan ikke lide at den anden er også lærd. Den gode man d g ør skønne prædikener her i bye n og ka n tale om misund else så tårer ne må s tå en ud i øj ne ne, m en mi g synes at han selv ikke er ganske fr i for den fejl. Je g ka n i kke vide hvoraf sådant kommer. Om en siger at min nabo for står avlingen bedre end jeg, sk ulle jeg lægge de t på hj er te t? Sku lle jeg hade min nab o for de t? Nej, så mæn d gør Jeppe Berg ikke. Men dér er min tro Per Degn.
2. SCENE
Je ppe, P er Degn
J EP PE Ve l ko m me n hj em igen, Per!
PER Ta k , Jeppe Berg.
J EP PE Ak, mi n hjer te Per, gi d I kunne forklare mig noget latin, so m s tår i min sø ns sid ste brev.
PER Hvad sn ak, me ner I at jeg for står ikke latin så vel so m jer sø n? j eg er en gammel academicus, jeg , Je p pe Berg.
J EP PE Det véd jeg nok, me n jeg mente om I for sto d den ny latin, thi det sprog forandres vel også, såvel som det sjællandske. Thi i min ungdom talede man ikke så her på Bjerget som nu. Det som man nu kalder ‘lakaj’, kaldte man da ‘dreng’. De t som man nu kalder ‘matrasse’, ka ldte man da ‘bislåper ske’. En ‘frøke n ’ h edte da ‘stadsmø’, en ‘musikant’ ‘spillemand’, og en ‘sikketerer ’ ‘ skr ive r ’. Derfor mener jeg latinen og kan være forandret siden den tid I var i K øbenhavn. Vi l I være så god at forklare mig dette. Jeg kan nok læse bogstaver ne, m en f atter ikke meningen.
PER J er søn skr ive r a t han studerer n u sin logicam, rhetor icam og metaphysicam.
J EP PE Hvad v il det sig e: logicam?
PER Det er hans prædikestol.
J EP PE Det er mig kær t, g id han kunne b live præst.
PER Men deg n før st!
J EP PE Hvad er den anden post?
PER Den hedder rh et or ica, det er på dansk ‘r itualen’. Men den tredje post må være for skreve n . E ller det må være fransk. Th i var det latin, så fo rs t od jeg det nok. Je g er ka pabel, Je p pe Berg, at re gne op den he le Auror a: Ala, det e r en ‘v ing e’, ancilla en ‘pige’,
brabra 1 et ‘skæg’, coena 2 en ‘natpotte’, cerevisia ‘øl’, campana 3 en ‘klokker’, cella en ‘kælder’, lagen a en ‘flaske’, lana 4 en ‘ulv’, ancilla en ‘pige’, janu a en ‘dør’, cerevisia 5 ,smør’.
J EP PE I må have en forbandet ihukommel se, Per.
PER Ja , je g havde ikke tænkt at jeg skulle have bl eve t så læng e i et f attigt degnekald. Je g kunne nok have været noget andet for længe siden, de rs o m jeg ville have b undet mig ved en pige. M en jeg vil heller hj æl pe mig som jeg kan, fø re n d man skal kunne sige på mig at jeg har fået brød for kone.
J EP PE Men kære Per, he r er endn u noget andet latin, so m j eg ikke for står. S e her, denne linie.
PER Die Vener is Hafn ia dom um profecturus sum. 6 Det er noget højtravende. D og for står je g det hel vel, me n det kunde br yde hove d et på en anden. De t er på dansk: ‘Der er kommen profecto en hob r usse r t il København.’
J EP PE Hvad mon r usse n n u vil b estille her igen?
PER Det er ikke moskov i tter, Je ppe Berg ! Det e r u nge stud enter, som man k alder ‘r usser ’.
J EP PE Nu, nu véd jeg, de r er vist stor alar m i de d age, når de får salt og brød, og b liver studenter.
PER Nå r venter I ham hjem?
J EP PE I dag eller i morgen. Kære Per, tøv lidt her, jeg vil spr inge ind til Nille, hun skal g ive os en dr ik øl her ud.
PER J eg vil nok heller have et glas brændevin. Thi det er for tidligt at dr ikke øl.
1 Sludrelatin for barba, skæg.
2 ‘nadver’, dvs. aftensmad, ikke ‘natpotte’.
3 ‘klokke’, ikke ‘klokker’.
4 ‘uld’, ikke ‘ulv’.
5 ‘øl’, ikke ‘smør’.
6 På fredag rejser jeg hjem fra København.
3. SCENE
PER (alene) Jeg skøtter ikke meget om, sandt at sige, at Rasmus Berg kommer hjem. Ikke fordi jeg er bange for hans lærdom, thi jeg var allerede gammel student da han endda g ik i skole og fik, med per mission, på sin rumpe Der var andre karle som deponerede i min tid, end nu om stunder. Jeg deponerede fra Slagelse Skole, med Per Monsen, Rasmus Jespersen, Christen Klim, Mads Hansen, som vi i skolen kaldte Mads Pandekage, Poul Iver sen, som vi kaldte Poul Finkeljokum. Alle karle som havde ben i panden og skæg på hagen, og som var kapable at disputere i hvilken mater ie det skulle være. Jeg er kun bleven degn, men er for nøjet når jeg har mit daglige brød og for står mit embede. Jeg har forbedret meget udi indkomster ne og har det som ingen af mine for mænd havde, så mine efterkommere ikke skal bande mig i min g rav. Folk tænker at der er ingen obser vationer ved at være degn. Jo, jo, degnekald er min tro et vanskeligt embede, når man skal have det på den fod at det skal føde sin mand. For min tid holdt folk her i byen alle ligsange lige gode, men jeg har bragt det på den fod at jeg kan sige til en bonde: ‘Hvilken salme vil du have? Dén koster så meget, den anden så meget.’ I lige måde, når der skal kastes jord på den døde: ‘Vil du have fint sand, eller slet og ret jord?’ Der er også adskillige obser vationer som min for mand, Christoffer Degn, ikke vidste af at sige. Men han havde ikke studeret, jeg kan ikke beg ribe hvorledesden karl blev degn. Men han var og degn derefter Latinen hjælper meget et menneske udi alle for retninger. Jeg ville ikke miste det latin jeg kan, ikke for 100 rigsdaler, thi det har bådet mig i mit embede over 100 rigsdaler, ja, 100 til.
4. SCENE
Ni lle, Je ppe, P er
NILLE Singot, Per.
PER Ta k , m orli lle. Je g dr ikker heller ikke brændevin ud en når jeg har ondt i mave n . M en jeg har gemenlig en slet mave.
NILLE Véd I vel, Pe r, a t min søn kommer hje m i dag eller morgen? De r f år I en m and som I kan tale med. Thi den karl er ikke ilde skåren for tungebåndet, så so m j eg har hør t.
PER Ja , jeg tror nok han kan tale en hob klosterlatin.
NILLE Klosterlatin? Det er jo det bedste latin, li gesom klosterlær re d er det bedste lær re d .
PER Ha, ha, ha, ha.
J EP PE Hvoraf ler I, Pe r?
PER Af intet, Je ppe Berg . Go d tår på en fr isk, jer skål, morlille, ha , h a, ha, det er sandt nok, so m I sige r : Klosterlær re d er godt lær re d , m en ...
NILLE Gøres det lær re d ik ke på Klostret, hvorfor kaldes det da klosterlær re d ?
PER Jo, de t er ret nok, ha , h a, ha, me n I kan vel g ive mig noget at bide på til brændevinen!
NILLE He r l igger et stykke brød og ost skåren, om I vil ikke for sm å.
PER Ta k , m orli lle! Véd I hvad ’brød’ he dder på latin?
NILLE Nej, mare véd jeg ikke.
PER (æder og sn ak ker tillige) Det hedder panis, ge netivus pani, dativus pano, v ocativus panus, a bl a tivu s pano. 1
J EP PE Hi llemænd, Pe r, d et sprog er vidtløftig! Hvad hed der ‘g rov brød’?
1 Latinsk bøjningsremse (lidt mangelfuld).
PER Det hedder panis gravis , og ‘fin brød’ panis finis
J EP PE Det er jo halv dansk.
PER Ja, det er vist. Der ere mangfoldige latinske ord som har deres opr indelse af dansken. Thi jeg skal sige os noget, her var en gammel rektor i Københavns Skole ved navn Saxo Grammatica, som forbedrede latinen her i landet og gjorde en latinsk Grammatica , hvor udover han fik det navn Saxo Grammatica. Den samme Saxo har bødet meget på det latinske sprog med danske ord. Thi for hans tid var latinen så f attig at man ikke kunne skr ive en ret mening, som folk kunne for stå.
J EP PE Men hvad v il det ord ‘g ra mmatica’ si ge?
PER Det samme som Donat . N år man binder den ind i tyrkisk bind, så ka ldes den Donat . M en når man binder den ind i hvid pergament, så ka ldes den Grammatica og deklineres ligesom ala .
NILLE Ak, jeg vé d aldr ig hvor al t d et te kan lig ge i hove d et på folk. Mi t hove d sv imler, nå r jeg kun hør ta le derom.
J EP PE Derfor ere lærde folk heller ikke ger ne r igtige i hovedet.
NILLE Ej, hv ilken sn ak, så me ner d u at vor søn, Ra sm us Berg, er ikke r ig tig?
J EP PE Mig synes alene, m orli lle, de t er noget unde rli gt at han skr ive r latinske breve til m ig.
PER Der i har mi n tro Jeppe ret, thi det er noget naragti gt. Det var jo ligesom jeg ville tale g ræ sk m ed Ride fogden fo r at lade se a t jeg for stod det sprog.
J EP PE Fo r står I også g ræ sk, Per?
PER Ak, jeg har k unnet for tyve år si den stå på én fod og læse det hele litani på g ræ sk. Je g ka n end n u komme i hu at det sidste ord hedde r ‘A me n’.
J EP PE Ak, Pe r, d et vil b live ar tigt når min sø n kommer ti lbage, at vi kan sætte jer to sammen.
PER Vil han disputere med mig, skal han finde karl for sin hat. Og vil han synge i kap med mig, så kommer han til kor t. Jeg har synget i kap med ti degne, som alle have mått’ give sig tabt, thi jeg har taget troen fra dem alle ti. Det har været mig tilbudet for ti år siden at være kantor udi Vor Fr ue Skole, men jeg har ikke villet, thi hvorfor skulle jeg gøre det, Jeppe? Hvorfor skulle jeg forlade min menighed, som elsker og ærer mig, og som jeg elsker og ærer igen? Jeg lever på et sted hvor jeg har mit daglig brød, og hvor jeg er respeteret af alle folk. Thi Amtmanden selv kommer aldr ig hid, jeg bliver jo straks hentet for at fordr ive tiden med ham og synge for ham. Forgangen år ved disse tider gav han mig 2 mark fordi jeg sang ut , re , mi , fa , sol . Han svor på at han havde stør re behag der i end i den største vokalmusik han havde hør t i København.Vil I g ive mig end et glas brændevin, Jeppe, skal jeg synge det samme for jer.
J EP PE Ger ne. S kænk nok et glas brændevin, Ni lle.
PER Je g sy ng er ikke for enhver Me n I er mi n gode ven, Je p pe, som jeg tjener med for nøjel se.
(Begynder at skråle, f ørst langsom)
Ut , re, mi , fa , sol , fa , si , ut , n u tilb ag e, ut , si , fa , sol , fa , mi , re, ut . N u sk al I høre på en anden måde hvor høj t jeg kan gå: Ut , re, mi , fa , sol , fa , si , ut , re, mi , fa , sol , fa , si , ut , re.
J EP PE Hi llemænd, det sidste g ik fint. Vo re små g ri s e kan ikke gå højere med r øste n.
PER Nu vil jeg synge ha stigt: Ut , re, mi , re, nej , det var ikke ret. Ut , re, mi , do , re, mi , ut , n ej, det kom også galt, det er forbandet tung t, Je ppe, at sy ng e så hastig. Men dér kommer Mo ns ieur Je ronim us.
5. SCENE
Jer on im us, M agdelone, L isbed, Degnen, Je ppe, N ill e
J ERONIMUS Godmorg en, svoger, ha r I nogen tide nde fra jer søn?
J EP PE Jo, jeg tror han kommer i dag e ller i morg en.
LISB ED Ak, er det muligt, nu er min drøm fuldkommen.
J ERONIMUS Hvad drømte du da?
LISBED Je g drømte at jeg lå hos ham i nat.
MAGDELONE Der er dog noget ved drømme. D rømme ere ikke at foragte.
J ERONIMUS Det er sandt nok. Me n d er so m I, go de piger, tæ nk te ikke så meget på mandfolk om dagen, drømte I ikke så tit om dem om natten. Du dr ømte ve l li ge så stærkt om mig i de dage vi vare forl ove d e sammen ,M agdelone?
MAGDELONE Det er min tro sandt. Me n n u har jeg min tro i kke i nogle år drømt o m dig.
J ERONIMUS Det kommer d eraf at kærligheden er ikke så hed nu , som den var tilfor n.
LISBED Men er det m ul igt at Rasm us Berg kommer hj em i mo rg en?
J ERONIMUS Ej, mi n d at ter, d u skul le ikke lade dig mærke me d at v ære så for liebt.
LISBED Ak, er d et vist at han kommer hjem i morg en?
J ERONIMUS J a, ja, du hører jo at han kommer ti l den tid.
LISBED Hvor langt har v i til i morg en, hj er te f ar?
J ERONIMUS Hv ilken forb andet snak. Di sse fo rli ebte folk er ligesom de var galne
LISBED Ja , jeg tæll er min tro hver time.
J ERONIMUS Du skulle også spørge hvor lang en time er, så kun ne man tænke du var rent gal. Ho ldt inde me d sådan sladder, og lad os forældre snakke sammen! Hør,
min kære Jeppe Berg, holder I det rådeligt at disse to unge mennesker komme sammen førend han får brød?
J EP PE Det er ligesom je r syn es. Je g kan nok underholde dem, me n d et var dog bedre at han fik brød før st.
J ERONIMUS Je g ho lder det alde les ikke rådeligt at de ko m me sammen før. (Lisbed græder og hyler)
JERONIMUS Ej, fy sk æm dig for en ulykke. Det er en sp ot for en pi ge at stille sig sådan an.
LISBED ( grædende) Får han snar t br ød, da?
J EP PE Det er ingen tvil på han får jo snar t brød . Th i så vidt jeg har hør t, er han så lærd at han kan læse hvilke n bog det skal være. Han s krev mig et latinsk brev til nylig.
NILLE Og det kan mare stå, det véd Degnen.
LISBED Va r det så vel skreve n?
PER Ja , ve l nok for sådan ung per son. Han kan blive god, Mamselle. D er vil eller s meget til. Je g tænkte også at jeg va r lærd, da jeg var på hans alder. M en ...
J EP PE J a, I lærde folk roser aldr ig hinanden.
PER Ej snak, sk ul le je g bære avind til ham? Da han endn u i kke var fød, havde je g allerede stået tre gange skol eret. Og da ha n sad i fjerde-le ktien, havde jeg været otte år deg n.
J EP PE En kan have be dre hoved end en anden. En ka n lære så meget i et år, s om and re udi ti.
PER Da tør Per Degn nok sætte sit hove d mo d hvem det skal være.
J ERONIMUS J a, ja, hver kan være god for sig. La d os n u gå hjem, bø rn Fa rve l, Je p pe Je g g ik her forbi, og så ville jeg tale med jer på vejen.
LISBED Ak, vár m ig dog ad, så snar t han komme r.
6. SCENE
Je ppe, N ill e, Pe r, Ja cob
J EP PE Hvad v il du, Jacob?
J AC O B Far, véd I nyt? Rasm us Berg er kommen hj em.
J EP P E Hillemænd, er det muligt? Hvorledes ser han ud?
J AC O B Ak, han ser mege t lærd ud. Ra sm us Nielsen, som kører fo r ham, sv ær på at han gjorde ikke andet den hel e vej end disputerede på g ræ sk og e lamitisk med si g selv, og det under tiden med sådan ive r at ha n sl og Ras mu s Nielsen tre til fire gange bag i nakken me d knyttet næver og råbte der hos altid: probe majoren , probe majoren . Jeg kan tænke han har haft en disput med en major før han rejste. U nd er ti den sad han sti lle og stir re d e på månen og stjer ner ne, og det me d sådan g ru n dig mine at han f aldt tre gange af vog nen og havde nær br ud t h alsen itu af lutter lærdom, så at Rasm us Nielsen lo der af og sagde ved sig se lv: Ras mu s Berg er vel en klog mand på himmele n, me n en nar på j orde n.
J EP PE Ak, ko m , l ad os gå ud at tage imod ham. Kæ re Pe r, kom I me d os. De t ka n hænde s ig at han har gle mt dansk og kan ikke tale andet end latin. Så ka n I være tolk.
PER Skam de r gø r, j eg har andet at bestille!