Skip to main content

Uddrag fra "Dansk som andetsprog – Pædagogiske og didaktiske perspektiver"

Page 1


an tog et diamanthalsbånd op, og det funklede, så han fik helt ondt i øjnene. Han tog det om halsen. Så tog han et mere om halsen og endnu et. Han fyldte sine strømper

Der var saa dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik stor-

Dansk som andetsprog

Pædagogiske og didaktiske perspektiver

Lars Holm og Helle Pia Laursen

puttede så meget guld i lommerne, at han knapt kunne

Dansk som

andetsprog

Pædagogiske

og didaktiske perspektiver

Helle

DANSK SOM ANDETSPROG

Pædagogiske og didaktiske perspektiver

© Helle Pia Laursen & Lars Holm og Dansklærerforeningens Forlag 2010

1.udgave, 7. oplag 2021

Enkelte kapitler i bogen rummer kraftigt bearbejdet stof fra Andetsprogsdidaktik,2.udgave,3.oplag 2007.

Forlagsredaktion:Helle Svane Boutrup Dansklærerforeningens konsulent:Bettina Buch Grafisk tilrettelæggelse: Anne von Holck

Trykt hosTarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2021

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder,der har indgået aftale med CopydanTekst & Node,og kun inden for de rammer,der er nævnt i aftalen.

ISBN 978 87 7996 373 3

dansklf.dk

Forord 7

Del 1 Centrale begreber og teorier 11

1 Dansk som andetsprog 12

Fagområdets profil 13

Betegnelser og kategoriseringer 15

Institutionelle rammesætninger 18

2 tosprogethed og flersproget sprogbrug 23

Begrebet tosprogethed 23

kompetence – funktion – attitude – oprindelse 25

Brugen af to eller flere sprog 26

Crossing og multietnolekt 30

3 andetsprogstilegnelse 32 kognitive aspekter ved andetsprogstilegnelsen 33

Interaktionelle aspekter ved andetsprogstilegnelsen 36

sociale og socialpsykologiske aspekter ved andetsprogstilegnelsen 42

4 intersprog 45

På vej mod intersproget – fejlanalyse 45

Intersprogsbegrebets oprindelse 48

Udgangspunktet for intersprogsudviklingen 49

Intersprogets kompleksitet 52

5 intersprogsanalyse 54

Intersproget er systematisk 55

Intersproget er foranderligt 57

Intersproget er variabelt 60

Forklaringer på intersprogets form 61

Del 2 an DetsprogspæDagogisk praksis 67

6 Hvad vil det sige at lære dansk? 68

kommunikativ kompetence som mål for sprogundervisningen 69

Hvad er dansk for et sprog? 71

Pragmatiske aspekter af sproget 73

kommunikationsstrategier 75

Indlæringsstrategier 78

7 kommunikativ sprogundervisning 83

kommunikative spil 83

Projektarbejde og lignende som led i kommunikativ undervisning 85

taskpædagogik 87

Forhandling af betydning og implicit negativ feedback 89

Fokus-på-form 91

eksplicit negativ feedback 92

Udvikling og kritik af den betydningsfokuserede sprogundervisning 94

8 sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed 96

Bevidsthed og opmærksom i andetsprogstilegnelsen 96

Forskellige tilgange til sproglig opmærksomhed 97

sproget som genstand for opmærksomhed 99

sproglig opmærksomhed i og uden for andetsprogsundervisningen 100 sprogleg 102

sproglig opmærksomhed og sprogsammenligning 104

Fokus på flersprogethed og flersproget sprogbrug 107 opmærksomhed på sprogindlæringen 109

9 tale og lytning på et andetsprog 112

talesprog 112

talesproget i andetsprogsundervisningen 113

Lytning i andetsprogsundervisningen 122

10 literacy og biliteracy 127

tidlig udvikling af literay og biliteracy 127

mødet med flere skriftsprog 128 transfer 129

skriftsystemer 130

skriftens principper 133

Biliteracy i skole og daginstitution 135 multiliteracies 137

11 læsning og skrivning på et andetsprog 141

skriftsprogstilegnelse og genrer 142

Læseprocesser og læsestrategier på et andetsprog 144 andetsprogslæsning og ordforråd 145

andetsprogslæsning, kultur og forforståelse 147

skriveprocesser på et andetsprog 149

Del 3 Dansk som anDetsprog på tværs 155

12 institutionel praksis og organisering 156

Institutionelle strategier, sprogbrugspraksis og sproglig normering 156 sproglig praksis og sprogtilegnelse i daginstitutioner 157 sprogtilrettelæggelse og organisering af det pædagogiske tilbud 159

13 Dansk som andetsprog og faglig formidling 168 Faglige registre 169 det førfaglige ordforråd 172 den sproglige dimension i fagundervisningen 173

14 sproglig evaluering 181 evaluering af sprog 182 dimensioner i en analyse af sproglig evaluering 184 sprogsyn i evalueringsmaterialer 185 målingssyn i sproglige evalueringsredskaber 185 kundskabssyn i sproglige evalueringsmaterialer 188 effekten af den sproglige evaluering 189 etiske, magtmæssige og demokratiske aspekter 191

litteratur 193 register 204

Forord

I denne bog indkredser vi en række centrale faglige temaer inden for fagområdet dansk som andetsprog og belyser nogle af de problemstillinger, der knytter sig hertil. Formålet med bogen er at tilvejebringe en faglig viden, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse af en andetsprogspædagogisk praksis og for en kvalificeret deltagelse i den løbende videreudvikling af fagområdet.

Bogen henvender sig til undervisere, pædagoger og studerende, der arbejder med dansk som andetsprog, samt til alle andre med en professionel interesse i fagområdet. Vi har lagt vægt på at udforme bogen på en måde, der går på tværs af institutionelle rammer. Det indebærer, at vi i bogen beskæftiger os med dansk som andetsprog i relation til både børn, unge og voksne samt tilstræber at behandle de faglige problemstillinger i et alment perspektiv, således at ansatte og studerende inden for en bred vifte af institutionelle rammer kan have glæde af bogen.

Vi har inddelt bogen i tre dele. I bogens første del introduceres og diskuteres en række centrale begreber og teorier, der er knyttet til dansk som andetsprog som et sprogligt vilkår og som et særligt fagområde.

I bogens anden del flyttes det primære fokus fra individets andetsprogstilegnelse og sprogbrug til den andetsprogspædagogiske praksis. Heri introduceres en række sprogpædagogiske temaer, der eksemplificeres i forskellige andetsprogspædagogiske kontekster.

I bogens tredje og sidste del rettes opmærksomheden mod forskellige temaer, der relaterer sig til institutioners måder at håndtere den situation, at der i institutionerne er et stigende antal individer, for hvem dansk er et

andetsprog. Her sættes fokus på nogle af de udfordringer i forhold til håndtering af sproglig forskellighed, som denne situation stiller institutionerne over for.

I bogen benytter vi forskellige betegnelser for personer med dansk som andetsprog. Når vi anlægger et tilegnelsesperspektiv, taler vi om indlærere, der er en fordanskning af ordet learner i den engelsksprogede faglitteratur. Udtrykket indlærer anvendes, når der er fokus på generelle tilegnelsesmæssige forhold. Når fokus specifikt er på rollen som elev eller studerende, anvender vi disse termer. Når opmærksomheden er særligt rettet mod det forhold, at individer benytter sig af flere sprog, omtales de generelt som tosprogede (eller flersprogede). Denne begrebsmæssige mangfoldighed har sin baggrund i de skiftende perspektiver, der bogen igennem anlægges på fagområdet dansk som andetsprog, og i den formelle begrebsmæssige praksis inden for forskellige institutionelle sammenhænge.

“Er det her en drøm?”

tænkte Ali Baba forundret. Han tog et diamanthalsbånd op, og det funklede, så han fik helt ondt i øjnene. Han tog det om halsen. Så tog han et mere om halsen og endnu et. Han fyldte sine strømper med smykker. Han puttede så meget guld i lommerne, at han knap kunne slæbe sig ud af hulen.

Da han var kommet udenfor, vendte han sig om og råbte; “Sesam, luk dig!” og klippestykket rullede for.

Som du kan tænke dig, var Ali Baba længe om at komme hjem.

Da hans kone så hans last, græd hun af glæde. Nu var der penge nok til resten af livet!

Næste dag fortalte Ali Baba sin bror Cassim, hvad der var hændt. “Hold dig væk fra den hule,” advarede Cassim ham.

“Det er for farligt.” Var Cassim bekymret for sin brors sikkerhed? Nej, overhovedet ikke. Samme nat, mens alle sov, listede Cassim ud af byen med tre æsler.

På det magiske sted råbte han “Sesam, luk dig op!” og klippestykket rullede til side.

1

Centrale begreber og teorier

I første del af denne bog introduceres og diskuteres en række centrale begreber og teorier, der er knyttet til dansk som andetsprog som et sprogligt vilkår og som et særligt fagområde.

Inden for ethvert fagområde vil der altid foregå en løbende udvikling af og debat om grundlæggende begreber og teorier. Ny forskning resulterer i ny teoriudvikling, og samfundsmæssige udviklingsprocesser ændrer konteksten for fagligheden og udfordrer gængse måder at anvende centrale begreber på. Det er disse udviklingsprocesser og diskurser, der sættes fokus på i denne del af bogen.

Perspektivet her er som udgangspunkt på individet, for hvem det er et vilkår, at dansk (eller andre sprog) er et andetsprog, uanset om der er tale om børn, unge eller voksne. De fem kapitler i denne del belyser forskellige forhold i relation til disse individers tilegnelse og brug af sprog indlejret i en given samfundsmæssig og pædagogisk kontekst.

kapitel 1

Dansk som andetsprog

Fagområdet dansk som andetsprog kan ses som et produkt af en international globaliseringsproces, der begyndte at tage fart her i landet i slutningen af 1960’erne. Globaliseringen kan i et overordnet perspektiv betragtes som en proces, der skaber ændrede vilkår for samfund og befolkninger og dermed vedvarende rejser spørgsmål, der vedrører økonomiske, teknologiske, politiske, identitetsmæssige og sproglige forhold (Bloch & Cameron, 2002). Et centralt element i globaliseringen er den tiltagende internationale migration, der har sin baggrund i en række forskellige processer. En del af migrationen relaterer sig til generelle udviklingsprocesser i forhold til arbejdskraftens øgede bevægelighed og til et stadig mere omfattende internationalt samarbejde. En anden del af migrationen fremstår som et resultat af mere strukturelle årsager som krig, politisk uro og økonomisk ubalance. Uanset hvad baggrunden er for migrationen, øger den mange befolkningers sproglige og kulturelle sammensathed og udfordrer derigennem mere traditionelle forestillinger om nationale fællesskaber. Samtidig skaber globaliseringen nye og mere flydende muligheder for identitetsdannelse og stiller uddannelsessystemer og institutioner over for nye udfordringer om at udvikle strategier og praksis i forhold til børn, unge og voksne, for hvem det samfundsmæssigt og institutionelt dominerende sprog er et andetsprog.

Ud over en øget international mobilitet indebærer globaliseringen i den vestlige verden også en samfundsmæssig transformationsproces af det moderne industrisamfund i retning mod et såkaldt videnssamfund. Det forventes, at fremtidens videnssamfund blandt andet vil være karakteriseret ved en organisering af arbejdet, der stiller øgede krav til sproglige færdigheder og til beherskelse af skærmbaserede kommunikationsformer til betydningsdannelse og betydningsudveksling (Bloch & Cameron, 2002; Gebhard, 2004). Såvel samfundsmæssige ændringer i produktionsmåden som øget in-

ternational migration peger således på betydningen af en sprogpædagogisk og didaktisk indsigt, der kan danne grundlag for, at børn, unge og voksne med dansk som andetsprog gives de bedst mulige betingelser for sprogudvikling og sprogtilegnelse.

Der har altid været en vis indvandring og tilstedeværelse af personer fra andre lande i Danmark og som følge heraf også personer med dansk som andetsprog i forskellige institutionelle sammenhænge. I et historisk perspektiv har der desuden op gennem det 20. århundrede i Grønland, på Island og Færøerne samt i Sønderjylland været større befolkningsgrupper i det danske rige, for hvem dansk var et andet- eller fremmedsprog. Det var dog først den massive indvandring af arbejdskraft i 1970´erne, der førte til, at det danske uddannelsessystem på et mere generelt og formelt plan begyndte at forholde sig til dansk som andetsprog, og det var først fra dette tidspunkt, at der for alvor kom gang i udviklingen af en andetsprogspædagogisk faglighed her i landet.

Fagområdets profil

I første omgang forløb denne udvikling i tæt sammenhæng med den fagdidaktiske diskurs inden for fremmedsprogsområdet (se fx Glahn m.fl., 1977; Færch m.fl., 1984; Kasper & Wagner, 1989), men op gennem 1990’erne stabiliserede og selvstændiggjorde fagområdet sig i betydelig grad (Jørgensen, 1990). Dansk som andetsprog indføres således som fag i folkeskolen i 1994, i den almene voksenuddannelse i 1996, og i den grundlæggende danskundervisning for voksne introduceredes betegnelsen dansk som andetsprog i 1998 (Holmen, 2003). Der blev etableret en Pædagogisk Diplomuddannelse inden for fagområdet i 1998, og fra studieåret 2001 påbegyndtes linjefagsundervisning i dansk som andetsprog på hovedparten af landets læreruddannelser – i første omgang som en forsøgsordning (Laursen, 2002). I samme periode så de første grundbøger i dansk som andetsprog dagens lys (fx Holmen & Lund, 1999; Holm & Laursen, 2000). Der er endvidere udviklet studiemønstre og masteruddannelser i dansk som andetsprog ved flere af landets universiteter.

Overordnet betragtet relaterer den fagdidaktiske udvikling her i landet sig i særlig grad til fire forskellige forskningsmæssige traditioner. Meget kort fortalt drejer det sig for det første om en psykolingvistisk orienteret interes-

se i andetsprogstilegnelse, hvor forskelle og ligheder i andetsprogstilegnelsen identificeres og søges forklaret (fx Holmen, 1990; Lund, 1997). For det andet om en konversationsanalytisk tilgang, hvor opmærksomheden rettes mod, hvordan der skabes betydning, og hvordan sprogtilegnelse finder sted i sproglig interaktion mellem personer, der taler et andet- eller fremmedsprog (fx Wagner, 2003; Brouwer og Nissen, 2003). For det tredje om en sociolingvistisk interesse i tosprogethed/flersprogethed, der blandt andet retter sig mod, hvordan sprogtilegnelse, flersproget sprogbrug og social identitet spiller sammen hos etniske minoritetsbørn (fx Jørgensen, 2008; Quist, 1998). Og for det fjerde om en etnografisk og sprogpædagogisk orienteret tilgang, hvor opmærksomheden blandt andet rettes mod den konkrete konstruktion af sprogbrugsmuligheder og faglighed i klasserummet i lyset af de sproglige – og andre – forudsætninger, som elever med dansk som andetsprog bringer med ind i klasserummet (fx Laursen, 2001, 2004, 2008; Holm, 2004, 2008).

Dansk som andetsprog har gennem det sidste årti konsolideret sig som et selvstændigt fagområde med sin egen faglige profil. Denne profil er ikke noget en gang givet, men kan snarere ses som noget, der skabes af forskellige aktører i forskellige sociale arenaer ud fra mangfoldige generelle påvirkninger og værdiforestillinger på den ene side og ud fra specifikke forståelser af og syn på læring og undervisning på den anden side. Set i dette perspektiv fremstår fagdidaktik som en “struggle over preferred modes of learning and teaching” (Pennycook, 2000).

Den faglige profil konstrueres og udvikles således kontinuerligt i mange sammenhænge, hvad der vanskeliggør meget generaliserende udsagn om et fagområdes profil. Blandt andet ud fra de faglige krav, der i eksamensopgaver stilles til fagets udøvere, kan man dog sige, at dansk som andetsprog som fagområde betragtet er karakteriseret ved sit særlige fokus på de sproglige problemstillinger, der gør sig gældende i mødet mellem dansksprogede uddannelsesinstitutioner og børn, unge og voksne med dansk som andetsprog.

betegnelser og kategoriseringer

Umiddelbart kan det måske synes at være af mindre betydning, hvilke betegnelser man anvender, men de ord, vi sætter på verden omkring os, er formet af og er med til at forme den måde, vi ser virkeligheden på. Derudover er kategoriserende begreber altid et udtryk for en bestemt måde at iagttage et fænomen på og derfor væsentlige at reflektere nærmere over.

Såvel samfundsmæssige som videnskabsteoretiske udviklingsprocesser kan medføre, at gængse begreber og tilsyneladende velkonsoliderede kategorier problematiseres og sættes under pres. I 1960´erne talte man for eksempel om gæstearbejdere eller fremmedarbejdere. Ud fra en forståelse af globalisering og migration som et permanent fænomen i et moderne samfund tilførtes betegnelser som indvandrere, etniske minoriteter, nydanskere og migranter, der hver især repræsenterer en bestemt synsvinkel at iagttage et fænomen ud fra. Hvor det i betydelig grad har været den generelle samfundsmæssige og politiske diskurs, der har været drivende i dén begrebsmæssige udvikling, der drejer sig om kategoriserende betegnelser i relation til migration, er det i noget højere grad sprogteoretiske og videnskabelige erkendelser, der ligger til grund for begrebsudvikling og begrebsdiskussion i relation til den øgede sproglige kompleksitet, som migrationen har bragt med sig I 1960’erne og 1970’erne var den officielle betegnelse for elever med dansk som andetsprog ‘fremmedsprogede elever’. Denne betegnelse blev kritiseret fra faglige kredse for at være upræcis og etnocentrisk, og der blev argumenteret for at ændre betegnelsen til ‘tosprogede elever’ blandt andet for at bringe terminologien i overensstemmelse med international videnskabelig praksis. I betegnelsen fremmedsprogede ligger der implicit, at eleverne har et fremmed sprog, hvilket betyder, at eleverne ses fra det danske samfunds synsvinkel, og dermed som elever, der ikke mestrer det kendte sprog dansk. Med betegnelsen fremmedsproget lå således en betydelig risiko for, at man kom til at fokusere på det, der kan opfattes som elevernes mangler. Skiftet til betegnelsen tosprogede markerede således et synsvinkel- og fokusskift. Synsvinklen blev lagt på elevernes sproglige virkelighed fra et indefra-perspektiv og fokus på deres sproglige potentiale.

Begreberne andetsprog, modersmål og fremmedsprog er velkendte og indarbejdede i den faglige diskurs. Normalt defineres et andetsprog som noget, der adskiller sig fra et modersmål ved at være et sprog, man begynder at

lære senere end modersmålet. Modersmål forstås typisk inden for denne forståelsesramme som det eller de sprog, barnet tilegner sig fortrinsvis i hjemmet, idet det er det eller de sprog, forældrene anvender. Et barn, der vokser op med forældre, der taler hver sit sprog, kan således godt have flere modersmål.

Et andetsprog forstås altså ikke nødvendigvis som barnets andet sprog. Det kan godt være det tredje, fjerde eller femte sprog, barnet tilegner sig. Det er for eksempel tilfældet for mange kurdisk-tyrkiske børn, for hvem dansk bliver deres tredje sprog, når man tænker i rækkefølge. Alligevel taler man om, at disse børn har dansk som andetsprog. Anvendelsen af denne betegnelse skyldes, at man inden for den her beskrevne forståelsesramme skelner mellem andet- og fremmedsprogstilegnelse ud fra sociologiske kriterier, idet andetsprogstilegnelse forstås som noget, der foregår i en kontekst, hvor dette sprog tales som modersmål af en majoritet af befolkningen, og hvor tilegnelsen forventes at finde sted både i og uden for institutionelle sammenhænge. Til forskel herfra forstås et fremmedsprog hovedsageligt som et sprog, der læres gennem undervisning og i en kontekst, hvor sproget som regel ikke tales som modersmål af en majoritet i befolkningen.

I mange tilfælde viser det sig at være vanskeligt at trække skarpe grænser mellem kategorier som modersmål og andetsprog og mellem andetsprog og fremmedsprog. Et andetsprog kan for eksempel nærme sig et modersmål i de tilfælde, hvor et barn meget tidligt møder andetsproget gennem et nært forhold til en barnepige eller til de ansatte i barnets vuggestue. I en del familier, hvor forældrene taler hver sit sprog, kan det også være vanskeligt at afgøre, om der er tale om to modersmål eller om et modersmål og et andetsprog, afhængigt af hvordan vægtningen mellem sprogene er. Distinktionen mellem andetsprog og fremmedsprog kan også være svær at opretholde for eksempel i forhold til en engelsk udvekslingsstuderende i Danmark. Egentlig kan man sige, at han eller hun opfylder de betingelser, der normalt ligger i definitionen af dansk som andetsprog, men man kan diskutere, om der ikke nærmere er tale om et fremmedsprog, når opholdet er af kortere midlertidig varighed og en del af et uddannelsesforløb. Nogle steder møder man betegnelsen dansk som andet- og fremmedsprog, der nok i højere grad indfanger en situation som denne.

Også disse begreber og kategoriseringer er blevet kritiseret og problematiseret ud fra såvel holdningsmæssige som videnskabelige betragtninger. Den holdningsmæssige kritik ser man blandt andet i den offentlige diskurs,

hvor man kan møde det synspunkt, at termen dansk som andetsprog signalerer, at dansk er noget andenrangs eller et sprog, der prioriteres lavere end elevernes modersmål. Denne synsmåde baserer sig ikke på den sociolingvistiske logik, der udgør det faglige grundlag for kategorien andetsprog, men hviler snarere på et nationalt orienteret værdigrundlag. I andre tilfælde kan man møde en retorik, der underkender kategorien tosprogede elever og behovet for undervisning i dansk som andetsprog ved at italesætte den didaktiske og pædagogiske opgave i relation til tosprogede elever udelukkende som en socialpædagogisk udfordring. Argumentationen for dette synspunkt tager udgangspunkt i, at mange etniske minoriteter har deres bopæl i såkaldt belastede områder, og på baggrund heraf konstrueres generaliserende og udokumenterede udsagn om tosprogedes særligt ‘svage’ sociokulturelle og sproglige baggrund. I andre tilfælde møder man en mere generel uddannelsespolitisk afvisning af overhovedet at tale om begreberne tosprogede elever og dansk som andetsprog, idet begrebet tosprogede elever mere eller mindre eksplicit knyttes til forestillinger om elever med en særlig ‘svag’ sociokulturel baggrund. På den baggrund anses begrebet dansk som andetsprog således også for værende mere eller mindre irrelevant eller uinteressant, da der således ses bort fra det sprogfaglige grundlag, begreberne bygger på.

Den videnskabelige kritik af de nævnte begreber og kategoriseringer har i væsentlig grad afsæt i empiriske analyser af flersprogede personers sprogbrug og sproghistorie. Disse analyser har demonstreret, at begreber som tosproget og andetsprog kun i begrænset omfang giver en dækkende beskrivelse af den sproglige kompleksitet, der gør sig gældende blandt flersprogede sprogbrugere (Bloch, 2003; Rampton, 2006). I de gængse definition-er af andetsprog antages det nemlig, at andetsproget tales som modersmål af en majoritet i det omgivende samfund, men i visse storbymiljøer er denne præmis ikke særlig dækkende. Her forholder det sig ofte sådan, at der ikke kan identificeres et bestemt sprog, der tales som modersmål af en majoritet af befolkningen i lokalområdet. Derimod viser undersøgelser af sprogbrugen i disse områder, at befolkningen anvender en bred vifte af sprog og sproglige varianter (Rampton, 2006). Denne problematik peger på, at begrebet og kategorien andetsprog har sin oprindelse i et monolingvalt perspektiv (etsproget), hvor det implicit tages for givet, at der i et samfund kan identificeres ét – og kun ét – dominerende sprog. Empiriske undersøgelser dokumenterer

også, at begrebet tosprogethed i forhold til mange etniske minoriteter ikke er en særlig træffende betegnelse, hvis der hermed forstås en anvendelse og udvikling af to adskilte standardformer af sprog. Karakteristisk for mange personer med en etnisk minoritetsbaggrund er, at de i deres daglige sprogbrug veksler og kodeskifter mellem en relativt bred vifte af sprog og sproglige varianter (se videre herom i kapitel 3).

Selv om begreber som dansk som andetsprog og tosprogede personer således er betegnelser, der ikke er absolut entydige eller uproblematiske, fordi samfundsmæssige ændringer som følge af globaliseringsprocesser har eroderet nogle af præmisserne bag begreber som andetsprog og tosprogethed, synes det relevant at fastholde begreberne, når det handler om at indkredse et særligt vilkår for en gruppe børn, unge og voksne og derigennem at anerkende og synliggøre den særlige sproglige situation, som gør sig gældende i disse personers møde med pædagogiske institutioner.

Herudover bruges begrebet dansk som andetsprog også til at karakterisere undervisning på mange forskellige uddannelsesinstitutioner og på mange forskellige niveauer.

institutionelle rammesætninger

Grundlaget for den institutionelle sprogpædagogiske praksis i forhold til tosprogede børn, unge og voksne fastlægges på et overordnet plan i love, bekendtgørelser og cirkulærer. I Danmark er der endvidere tradition for, at love følges op af vejledende læseplaner, undervisningsvejledninger og lignende dokumenter, og i de sidste årtier er det blevet stadig mere udbredt, at såvel kommuner som skoler udarbejder strategier, handleplaner, læreplaner og andre dokumenter, der tilsigter en styring af den pædagogiske praksis. Disse dokumenter tiltrækker sig interesse, fordi de indeholder en historisk situeret fortolkning af nogle faglige, pædagogiske og uddannelsespolitiske diskurser. En ny læseplan, en ny vejledning eller en ny kommunal strategi vil afspejle brud og/eller kontinuitet i forhold til eventuelle tidligere læseplaner og forståelser af dansk som andetsprog. Et kendskab til generelle aspekter af den politiske diskurs omkring dansk som andetsprog kan bidrage til en forståelse af udviklingsprocesser og modsætninger inden for fagområdet (se fx Kristiansdottir & Timm, 2007).

Beskæftiger man sig mere specifikt med de sprogpædagogiske perspektiver i de forskellige styredokumenter, kan centrale aspekter heraf fremdra-

ges, hvis man ser nærmere på formål, sprogsyn og tilegnelsessyn i de officielle dokumenter (Se fx Holm & Laursen, 2000, 2004). Gennem sådanne analyser kan man iagttage karakteristiske udviklingsprocesser inden for faget, ligesom man i mange tilfælde vil kunne afdække en vis flerstemmighed og modstridende synspunkter.

Som tidligere nævnt udvikledes dansk som andetsprog som et selvstændigt fagområde fra midten af 90’erne. Den første formålsparagraf for fagområdet er interessant, blandt andet fordi tilblivelsen af den afspejler nogle grundlæggende og centrale spørgsmål i relation til det bagvedliggende formål for undervisningen i dansk som andetsprog. I forbindelse med udarbejdelsen af fagformålet for dansk som andetsprog i folkeskolen i 1995 opstod nemlig en uoverensstemmelse, der handlede om, hvorvidt dansktilegnelsen skulle begrundes i et ønske om et grundlæggende sprogskifte eller ses som et led i udviklingen af elevens tosprogethed.

Fagformålet fra 1995 kom til at lyde således:

Formål

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.

Oprindeligt blev der udarbejdet et forslag til fagformål, som blev underkendt af Undervisningsministeriets jurister. Dette forslag indeholdt et stk. 3 med følgende ordlyd:

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd ved at udvikle deres bevidsthed om tosprogethed og tokulturel identitet som en personlig og samfundsmæssig værdi.

Afvisningen af stk. 3 betød for så vidt ikke, at fagformålet udelukkede muligheden af tosprogethed som overordnet mål, men det afspejlede en uafklaret dansk holdning til dette spørgsmål, der også har kendetegnet de efterfølgende fagformål.

Hvad angår sprogsyn, beskriver vi i kapitel 8 – med afsæt i Ivanic (1998) –hvordan dette kan være mere eller mindre strukturalistisk, funktionelt eller socialt orienteret i tilgangen til arbejdet med sproglig opmærksomhed i undervisningen. Tilsvarende vil også forskellige styredokumenter være præget af forskellige grundlæggende forståelser af, hvad sprog er, hvad enten disse forstås ud fra ovennævnte kategorier, eller man sætter andre etiketter på. Ofte skelnes der for eksempel mellem et strukturelt eller et interaktionelt sprogsyn (Holm, 2009). I det første tilfælde rettes opmærksomheden primært mod at udvikle bestemte sproglige delementer som udtale, ordforråd, morfologi og syntaks, mens den i det andet tilfælde orienteres mod en udvikling af sprogbrug til betydningsdannelse i interaktion med andre.

Sprogsynet kan også handle om, i hvilken grad der lægges vægt på sproget som et instrumentelt redskab, og i hvilken grad de mere identitetsmæssige aspekter fremhæves. Holm & Laursen (2000) foretog i den sammenhæng en sammenlignende analyse af det ovenfor citerede fagformål for folkeskolen fra 1995 og formålsparagraffen i Lov nr. 375 fra 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge og viste herigennem, hvordan formålet for danskuddannelsen for voksne udlændinge var præget af et overvejende instrumentelt sprogsyn, mens man i fagformålet for dansk som andetsprog i folkeskolen mødte et sprogsyn, der i højere grad fremhævede sprog som et led i det enkelte menneskes personlige og sociale identitetsudvikling.

I 2006 så formålet for danskuddannelserne for voksne udlændinge sådan her ud:

Formål og målgruppe

§ 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.

Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund.

I kapitel 3, 4 og 5 gør vi rede for forskellige syn på sprogtilegnelse og intersprogsudvikling. Forskellige forståelser af, hvordan andetsprogstilegnelsen foregår, vil også sætte sit præg på styredokumenter og vejledninger. Eksempelvis vil man her – som i alle undervisningsmaterialer og pædagogiske anbefalinger – møde en forskellig vægtning af kognitive, interaktionelle og sociale perspektiver på sprogtilegnelsesprocessen, forskellige forestillinger om modersmålets rolle og forskellige antagelser om indlærerens egen rolle i tilegnelse. Der vil endvidere ofte være forskel på, i hvilket omfang styredokumenterne angiver trinmål eller andre former for normative angivelser af forventede sproglige progressionsforløb. Tænkes der i en sproglig tilegnelsesproces, hvor alle forventes at gennemløbe de samme udviklingstrin i den samme rækkefølge og i den samme hastighed, eller tænkes andetsprogstilegnelsen grundlæggende som en relativt individuel og ret så uforudsigelig proces?

Den institutionelle rammesætning, der kommer til udtryk i love, bekendtgørelser og andre styredokumenter på centralt, kommunalt eller lokalt niveau, udgør på den ene side en del af fagområdets identitet. Samtidig er det væsentligt at understrege, at fagets identitet selvfølgelig ikke formes alene af styredokumenter og lignende. Dels er læseplaner, læreplaner m.m. grundlæggende politiske dokumenter, der udtrykker en konsensusopfattelse af fagområdet, som i større eller mindre grad kan være i overensstemmelse med eller afvigende fra de forskellige videnskabelige fagforståelser, man kan møde inden for forskningsverdenen, og dels og ikke mindst skabes et fagområde og dets identitet gennem den praksis, der udvikles i mødet mellem fagområdets udøvere og børn, unge og voksne med dansk som andetsprog.

Dansk som an Detsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver præsenterer en række centrale faglige temaer inden for fagområdet dansk som andetsprog og belyser nogle af de problemstillinger, der knytter sig dertil. Hensigten med bogen er at give en faglig viden, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse af en andetsprogspædagogisk praksis og for en kvalificeret deltagelse i den løbende videreudvikling af fagområdet.

I bogen introduceres en række grundlæggende begreber og teorier i tilknytning til fagområdet, og der sættes fokus på forskellige indholdsmæssige dimensioner i andetsprogsundervisningen. Heri indgår en række eksempler på forskellige undervisningsaktiviteter.

Bogen henvender sig til studerende, undervisere, pædagoger og andre interesserede, der arbejder med dansk som andetsprog samt alle andre med en professionel interesse i fagområdet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook