Tove Ditlevsen
1917-1976
Katja Gottlieb Søren Fanø
Tove Ditlevsen
1917-1976
Søren Fanø
Katja Gottlieb
INDHOLD
Velkommen 4
IND I FORFATTERSKABET
Tove Ditlevsen 5
SPOR I FORFATTERSKABET 1
Pige, kvinde, køn 19
SPOR I FORFATTERSKABET 2
Mellem fiktion og erindring 37
SPOR I FORFATTERSKABET 3
Verdenskrig og hverdagsproblemer 49
I-MORGEN-KANONEN
Dan Turèll 59
UD AF FORFATTERSKABET
Ind i nutiden 67
Og I skal slet ikke sørge 71
Til din lærer 73
Velkommen
Man siger, at verden begyndte med et Big Bang. Et ordentligt brag, som ingen kunne høre, fordi der ikke var nogen til stede dengang. Men alligevel betød det noget. For på en eller anden måde er vores verden jo ekkoet af lige præcis den eksplosion.
Stor litteratur kan også give et ordentligt brag. Mange forfattere går hurtigt i glemmebogen. Men der er forfattere, der har sat så stort et aftryk, at de stadig bliver læst, selvom det er længe siden, de skrev. Deres værker giver ekko og bliver ved med at give læsere store oplevelser. De rører os og gør os klogere på det at være menneske i verden på tværs af tid.
Nogle af de forfattere kalder vi kanonforfattere. Men det har egentlig ikke noget med kanonbrag at gøre. Man kan nemlig lægge trykket på ordet kanon på to måder, der giver hver sin betydning. KaNON er et våben, og når noget er ’nice’. Men hvis du lægger trykket på den første stavelse, KAnon, er det noget helt andet. Så betyder ordet nærmest rettesnor. En rettesnor for, hvilke forfattere alle skoleelever i Danmark helst skal kende og læse. Og en af de forfattere skal du møde her i bogen.
Måske synes du, at det kan være svært at læse den ældre litteratur. For både måden at leve på og måden at skrive på har forandret sig meget gennem tiden. I kanonlitteraturen vil du møde mennesker med nogle livsvilkår og en hverdag, der er meget langt fra det, du kender. Du vil støde på gamle, nærmest uforståelige ord og undre dig over måden, man byggede en tekst op på tidligere. Men alligevel er meget af det, vi mennesker går og tumler med, altid det samme. Gennem litteraturen kan vi opleve det. Vi kan se andre, og vi kan forstå os selv. Og hvis vi tager kampen op med den store litteratur, kan vi tage værkerne med os. I lommen og videre gennem livet.
God læselyst!
Veje til Tove Ditlevsen
Flere steder rundt omkring i Danmark ligger der en gade eller en vej, der bærer Tove Ditlevsens navn. I Risskov ved Aarhus, i Næstved, Ikast, Aalborg og Grenaa findes der en Tove Ditlevsens Vej eller Gade. Og på Vesterbro i København, ikke så langt fra Københavns Hovedbanegård, ligger Tove Ditlevsens Plads. På pladsen kan forbipasserende, hvis de standser op og giver sig tid, læse et kærlighedsdigt, der er mejslet ind i en mur. Det begynder sådan:
Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej, den ene er ham jeg elsker, den anden elsker mig.
Digtet hedder “De evige tre” og stammer fra digtsamlingen Lille verden.
I dag er Vesterbro en dyr bydel med smarte caféer og butikker, men man skal ikke særlig mange år tilbage i tiden, før det var et fattigt kvarter med små, usunde boliger. Det var det også dengang i 1917, da forfatteren Tove Ditlevsen blev født i en lille lejlighed i Hedebygade i nærheden af den plads, der i dag bærer hendes navn. Et navn, den fik i 1991, 15 år efter Tove Ditlevsens død i 1976. At det skulle gå sådan, og at Tove Ditlevsen i dag regnes for en af de største danske forfattere, var der ingen, der havde forudset, dengang Tove Ditlevsen var barn.
Kanon-moderne
Tove Ditlevsen var i sin levetid en meget populær forfatter med mange læsere. Men i mange år blev hun ikke anset som “fin” læsning. Faktisk kom Tove Ditlevsen slet ikke med på listen over kanonforfattere, som danske skoleelever skal møde i deres skoletid, da den i første omgang blev introduceret i 2004. Det var først i 2014, Tove Ditlevsen kom med på listen.
Første Verdenskrig slutter 1918
I begyndelsen solgte Tove Ditlevsen kun få bøger, men med tiden fik hun rigtig mange læsere. Alligevel er det først de seneste år, hun er blevet bredt anerkendt. Man taler ligefrem om “Tove-feber”. Hendes liv er blevet sat op som teaterstykke, hendes bøger udgives igen i flotte indbindinger med guldtryk, og hun er blevet oversat til amerikansk og hyldet i udlandet.
Men hvad er det så, der er så særligt ved Tove Ditlevsens forfatterskab, at vi nu synes, hun er en af de helt store? Det er noget af det, vi skal arbejde med i denne bog.
Afslutter
Til din lærer
Hvorfor
kanon?
I Danmark har vi ikke pensum i grundskolen. Alligevel har dansk- og historiefaget en kanon. Det er politisk bestemt. Danskfagets litteraturkanon kom til i 2004 og har gennem årene været genstand for megen debat. En kanon kan beskytte den ældre litteratur mod glemsel. Men en kanon indebærer også et fravalg. Få forfatterskaber bliver optaget på listen, langt flere lukkes ude. Og en kanon har tendens til at blive fastlåst, for når noget først én gang er blevet kanoniseret, kan det så ’afkanoniseres’ igen? Og hvad gør vi, når vores syn på litteratur ændrer sig? Skal vi så udvide kanonen, der så kan ende med at blive en alenlang liste med krav til dansklæreren, der har mange andre områder at forholde sig til i undervisningen?
Kanonlisten har i dag en del år på bagen. I 2014 valgte man at tage to forfatterskaber af listen for folkeskolen og erstatte dem med to andre. Dermed blev listen, der oprindeligt var en fælles kanon for ungdomsuddannelserne og grundskolen, til folkeskolens obligatoriske litteraturkanon. For de oprindelige tanker bag listen henvises til kanonudvalgets rapport fra 2004: Dansk litteraturs kanon –Rapport fra Kanonudvalget. Her er mange gode betragtninger om arbejdet med den ældre litteratur i grundskolen.
Dansk litteraturs kanon for folkeskolen består i dag af 14 forfatterskaber og en genre, som eleverne skal møde i løbet af deres skoletid. Dertil kommer den vejledende kanon, der består af 12 forfatterskaber og en genre, som eleverne bør møde i løbet af deres skoletid.
Kanonlitteraturen er dog langt mere end politisk bestemte krav. Når den er bedst, er den stor kunst. Og den kan det, som stor litteratur kan. Den kan tilbyde os store oplevelser, et indblik i andres liv og forståelse for andre måder at se verden på. Og det er også gennem den, at vi får adgang til andre tiders forståelse af verden.
At kaste lys over kanonteksterne
I forlængelse af det er det nødvendigt at huske, at kanontekster vil være historiske dokumenter for de fleste elever i dag. Selv de nyeste forfatterskaber på kanonlisten har udfoldet sig i en fortid, der på
nogle områder er fjern og fremmedartet. Og det kan virke sært, ja, ligefrem besværligt, at skulle tage kampen op med en tekst, der støder læseren fra sig allerede med sit udtryk. Ikke mindst for en generation, der læser mindre end tidligere generationer. Man kan anskue arbejdet med den ældre litteratur på den måde, at alle tekster, også nyere, har medfødte særegenheder, som læseren skal overvinde for at kunne indgå i et frugtbart møde med teksten. Det kan være forfatterens brug af fremmedord eller slangudtryk, eller det, at forfatteren skriver om et miljø, der ligger langt fra noget, vi kender, og som derfor gør det svært for os at forstå dele af teksten. Hvis man skal beskrive det abstrakt, har teksten således altid en ’primær dunkelhed’. Ældre tekster har dog mere end det. Ud over disse medfødte særegenheder har tiden skilt læseren og teksten yderligere fra hinanden, så der nu på grund af den historiske afstand, vil være ting, vi måske ikke forstår. Hverdagen og menneskers leveforhold og roller har ændret sig. Teknologi og verdensbilleder har ændret sig. Det samme har stavemåder og sprogbrug. Det kan man kalde tekstens ’sekundære dunkelhed’, og vi skal i arbejdet med historiske tekster hjælpe med at kaste lys over denne dunkelhed.
Om bogen
KanonKanon forsøger at åbne et betydeligt forfatterskab for eleven ud fra den præmis, at det skal begejstre, vække elevens nysgerrighed og inspirere til videre læsning. Måske nu, eller måske engang i fremtiden.
Bogen tilbyder på ingen måde et fyldestgørende billede eller en kronologisk gennemgang af forfatterskabet. Den er bygget op med et anslag og et indledende kapitel. Det er ikke en egentlig introduktion til forfatteren, men en synliggørelse af mulige veje ind i forfatterskabet. Herefter følger tre tematiske spor, som man enten kan arbejde med i deres fulde længde eller plukke i afhængigt af, hvor meget tid man vil og kan bruge på det pågældende forfatterskab. De tre temaer er bygget op om hver en hovedtekst, som eleverne arbejder i dybden med. Der suppleres med kortere tekstuddrag. De to første temaer tager udgangspunkt i forfatterens verden, det tredje sætter forfatterskabet i dialog med omverdenen. Herefter introdu-
ceres et andet betydeligt forfatterskab fra samme periode, som der ikke er blevet plads til på kanonlisten. Afslutningsvis peges på et nutidigt forfatterskab, der er i dialog med kanonforfatteren. Dermed er serien, og bøgerne i den, en ny måde at læse kanonlitteratur med udskolingselever på. Serien er et alternativ til det traditionelle periodeaspekt med fokus på temaperspektivet, som netop er på tværs af tid. At sætte kanonforfatteren i forbindelse med nyere forfattere understreger dette og aktualiserer kanonforfatterskabet.
Undervejs peges på andre muligheder i forfatterskabet. Det kan være en hjælp i forhold til at arbejde mere i dybden med forfatterskabet, eller for den elev, der til prøven i dansk har trukket det pågældende forfatterskab og nu selv skal lede efter en tekst. Bogens tre hovedkapitler kan i samarbejde med eleverne danne udgangspunkt for mulige fordybelsesområder og evt. suppleres med andre tekster. De tre hovedteksters normalsideantal er angivet i kildelisten bagerst i bogen.
Nederst på hver side i bogen løber en tidslinje over forfatterskabet. Denne er suppleret med relevante historiske begivenheder, der hjælper med at fæstne forfatterskabet i tid og sted.
Bogen er lige til at bruge i klassen, i sin helhed eller med fokus på udvalgte spor i forfatterskabet. For tilgængelighedens skyld er teksterne gengivet med moderne retskrivning, men det kan være oplagt at supplere med andre udgaver. Højtlæsning af længere tekstuddrag er en god vej ind i teksten – uanset klassetrin, evt. som dialogisk læsning, hvor man stopper op og taler om de svære ord undervejs. Lad eleverne følge med i teksten under læsningen. Rummer en tekst mange særligt fremmedartede ord og udtryk, er der suppleret med ordforklaringer.
Tove Ditlevsen
Af Katja Gottlieb og Søren Fanø © 2023 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2023
Forlagsredaktion: Anne Sofie Kilian Faglig konsulent: Krista Stinne Greve Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2023
ISBN 978-87-7211-289-3
dansklf.dk
I denne bog skal du fordybe dig i kanonforfatteren Tove Ditlevsens forfatterskab. Du skal læse om Tove Ditlevsen og undersøge tekster af forfatteren. Du skal også fordybe dig i en tekst af Dan Turèll, som kunne være på en kanonliste i fremtiden. Og så skal du arbejde med kunstneren Gudrun Hasle, som er en nutidig forfatter, der beskæftiger sig med nogle af de samme temaer som Tove Ditlevsen.
Målet er, at du gennem arbejdet med bogen får indsigt i et stort forfatterskab, som du kan tage med dig. I danskundervisningen, i lommen og videre gennem livet.
Bogens kapitler tager afsæt i temaer, som belyses med udgangspunkt i en central tekst. Vejene ind i teksterne er varierede, og du skal både læse, undersøge, arbejde kreativt og skrive tekster selv.
Temaerne i Tove Ditlevsen er:
• Pige, kvinde, køn
• Mellem fiktion og erindring
• Verdenskrig og hverdagsproblemer
Tove Ditlevsen er målrettet grundskolens ældste klasser og er en del af serien KanonKanon om de 14 forfatterskaber og en genre, som eleverne skal møde i løbet af deres skoletid.