

Indhold
Krigen i 1864
Undersøg sproget i en berettende tekst
Kanoner
Skriv en kortprosatekst

Kain og Abel
Lav en personbeskrivelse
Flagermusen
Skriv en fabel
Brudefærd
Skriv replikker
Til en Veninde
Omskriv et digt
Anne Frank
Lav en digital præsentation

Atomkrig
Skriv en personlig beretning
Krigslegetøj
Skriv argumenterende sætninger
Hiroshima
Giv respons
Venskaber og uvenskaber
Giv et godt råd
Et stykke med blå himmel
Skriv en anmeldelse
Kringsatt av fiender
Oversæt fra norsk til dansk
Spil Krig
Skriv en instruerende tekst


Krigen i 1864
Undersøg sproget i en berettende tekst

Læs på skift én sætning ad gangen, og tal om, hvad sætningerne og de enkelte ord betyder.
Krigen i 1864 drejede sig om, at Danmark, Preussen og Østrig var uenige om området Slesvig-Holsten. Krigen begyndte den 1. februar 1864, da østrigske og preussiske tropper med 57.000 mand gik over floden Ejderen. Efter første sammenstød trak de danske forposter sig tilbage til Dannevirke, som var en stor fæstning, der efter danskernes mening var nærmest umulig at indtage. Men den danske hær var i virkeligheden ikke stærk nok til at holde Dannevirke, så generalerne valgte den 5. februar at trække hæren tilbage til fæstningen ved Dybbøl. Efter en hård kamp den 18. april erobrede preusserne Dybbøl, mens danskerne holdt øen Als frem til en blodig kamp den 29. juni. Den 20. juli blev der aftalt våbenstilstand, og ved en fredskonference i Wien den 30. oktober 1864 måtte den danske konge afgive Slesvig, Holsten og Lauenborg. Derved flyttede det danske riges grænse helt op til Kongeåen.
Sammenlign i klassen maleriet og beretningen, og tal om forskellen på, hvad de fortæller om krigen. Tal også om, hvilken tekstkategori beretningen tilhører (skønlitterær/æstetisk tekst, fagtekst eller brugstekst).
De understregede ord på side 4 er alle fagudtryk.
Skriv forklaringer i skemaet.
Ord
Forklaring
Fagudtryk er ord, der hører til et bestemt fagområde, fx besættelsestiden (historie), navneord (dansk), division (matematik).
Tal i klassen om jeres ordforklaringer. Er der eksempler på gode og præcise forklaringer? Hvilket fagområde tilhører fagudtrykkene?
Find andre eksempler på fagudtryk. Det kan fx være udtryk fra sports- eller musikverdenen.
Teksten på side 4 beretter om faktuelle, historiske begivenheder. Undersøg tekstens opbygning. Brug spørgsmålene herunder, og markér afsnittene i teksten.
Indledning: Hvem, hvor og hvornår?
Begivenheder: Hvad skete der? Slutning: Hvordan endte det?
Berettende tekster har ofte fælles træk i opbygningen:
• Der er en titel.
• Der er en indledning.
• Der er et handlingsforløb.
• Der er en slutning.
Markér nøgleord i teksten på side 4, og skriv dem i skemaet herunder.
Titel:
Indledning: Hvem, hvor og hvornår?
Nøgleord er vigtige ord i en tekst. Nøgleord kan være tilstorhjælp,hvisman skal genfortælle eller huske teksten.
Danmark, Preussen og Østrig
Begivenheder: Hvad skete der?
Slutning: Hvordan endte det?
8
Berettende tekster har ofte fælles træk i sproget:
• Der er forbindere, som kæder handlingen sammen, fx fordi.
• Der er er beskrivende ord, fx stærk.
• Der er handleudsagnsord, oftest i datid, fx kæmpede.
• Der er ord om tid og sted, fx 1864, slagmarken
Undersøg sproget i teksten på side 4. Skriv alle eksempler i skemaet.
Eksempler
Forbindere, der kæder handlingen sammen
Beskrivende ord
Handleudsagnsord i datid
Ord, der siger noget om tid og sted
KOPIERING FORBUDT
! Egennavne er navne på personer, kæledyr, byer, veje, huse, seværdigheder mv. Egennavne skrives med stort forbogstav.
I Danmark bor en dansker, der taler dansk.

Hvilken ordklasse tilhører ordet Danmark?
Hvilken ordklasse tilhører ordet dansker?
Hvilken ordklasse tilhører ordet dansk?
Skriv de egennavne, der findes i teksten på side 4.
Udfyld skemaet.
Land Nationalitet Sprog
Der findes en del regler for, hvornår ord skal skrives med stort forbogstav. Her er nogle af de vigtigste.
Egennavne, som består af flere ord, skrives sådan: Første ord skrives med stort. Alle betydningsfulde ord skrives med stort, men småord med lille, fx Store Nordiske Krig og Gorm den Gamle.
Firmaer, foreninger og partier skrives med stort, fx Carlsberg, Hjerteforeningen og Enhedslisten.
Navne/titler på bøger, aviser, blade, spil, film mv. skrives med stort, fx Illustreret Videnskab og Den store bagedyst
Personlige stedord:
I, De, Dem og Deres skrives med stort i tiltale.
Afledninger af egennavne, fx dansk og dansker, skrives med lille forbogstav.
Ugedage, måneder, årstider, højtider og festdage skrives med lille forbogstav, fx efterår, jul og sankthansaften.
Find på en sætning, hvor du bruger mindst to af reglerne herover. Sæt streg under de ord, som reglerne omtaler, fx På mandag skal vi arbejde med Stjerneskud 6 Skriv begrundelsen for, at du vælger enten stort eller lille forbogstav, fx Mandag er en ugedag og skrives derfor med lille forbogstav, Stjerneskud 6 er titlen på en bog og skrives derfor med stort forbogstav.
Skriv din sætning her.
Begrundelse:
Gå sammen i grupper, og læs på skift sætninger og begrundelser.
Af Grete Wiemann Borregaard
© 2014 Dansklærerforeningens Forlag 2. udgave, 2. oplag 2024
Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson og Anne Fægteborg
Foreningskonsulent: Gitte Storgaard Funch
Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun
Illustrationer produceret til bogen: forsiden, s. 2, 3, 8, 10ø, 22, 33, 52, 74: Andreas Erstling, s. 15th, 62, 79: Grethe Bruun, s. 78: Anne Fægteborg
Øvrige illustrationer: s. 2, 38tv: The Granger Collection/Ritzau Scanpix, s. 3, 46, 58: Everett Historical/Shutterstock, s. 4: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864, af Vilhelm Rosenstand, 1894, olie på lærred, The Museum of National History/Wikimedia Commons, s. 10n: Bunkermuseum Hanstholm, s. 15tv: Adam og Eva med Kain og Abel, af Bertel Thorvaldsen, 1837, gips, 35 x 36,4 cm, Thorvaldsens Museum, s. 27: Brudefærd fra det nordlige Sjælland, hvor den hjemkomne soldat finder sin forlovede som en andens brud, af Jørgen Sonne, 1856, olie på lærred, 91 x 132 cm, ARoS Aarhus Kunstmuseum/Wikimedia Commons, s. 35: Shutterstock, s. 38th: Nigel Treblin/AFP/Ritzau Scanpix, s. 39: Heather Cowper www.heatheronhertravels.com/Flickr/Wikimedia Commons, s. 53: Ann in the UK/ Shutterstock, s. 55: This is not a game!!!, af Lorenzo Quinn, installation, Venedig, 2011, s. 64: Stian Hole, forside fra Stykker med himmel, af Rebecca Bach-Lauritsen, Høst & Søn, 2020, s. 69: BørneTelefonen/Børns Vilkår
Tekster: s. 10ø: ”Våben”, fra Ordbog, af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal, 2003, s. 33: fra ”Til en Veninde”, fra Digte, af Emil Aarestrup, C.A. Reitzels Forlag, 1838, s. 39, 44, 45: fra Anne Franks dagbog. Optegnelser fra Baghuset 12. juni 1942-1. august 1944, af Anne Frank, 4. udgave, Lindhardt og Ringhof, 2006, s. 53n: ”Krigslegetøj er sundt”, af Lars Fahrendorff, fra Fyens Stiftstidende, 7. december 2002, s. 65: fra Stykker med himmel, af Rebecca Bach-Lauritsen, Høst & Søn, 2020, s. 70: fra bornsvilkar.dk, s. 74: ”Kringsatt av fiender”, af Nordahl Grieg, 1936 QR-koder: s. 39: Anne Frank House, s. 69: BørneTelefonen/Børns Vilkår
Skriveskrift: Dansk Skriveskrift
DETTE ER ET ENGANGSMATERIALE KOPIERING FORBUDT
ISBN 978-87-7211-138-4
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
dansklf.dk
har fokus på funktionel stavning og grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer.
indeholder emner som fx bøjningsformer, ordklasser, ordforklaringer, kommasætning, låneord, sprogøvelser, replikker og norsk samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier.
kan købes som e-bog.
Til hører en vejledning med en teoretisk introduktion til skrive- og læseundervisning, en side for sidevejledning til arbejdsbogen og kopiark.

