
KRISTINE BRATBERG VIFFELDT | KRISTINE TRAUN-TERKELSEN
![]()

KRISTINE BRATBERG VIFFELDT | KRISTINE TRAUN-TERKELSEN
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
I denne bog er der fokus på klimalitteraturens mange afskygninger Klimaet som tema går igen på tværs af de tekster, du vil møde i bogens kapitler Du skal arbejde med, hvordan man analyserer og fortolker både skønlitterære tekster og brugstekster inden for temaet klima
Bogen er inddelt i fire kapitler:
• I kapitel 1 får du et overblik over klimalitteraturens kendetegn
• I kapitel 2 skal du undersøge, analysere og fortolke skønlitterære tekster med klimaet som tema�
• I kapitel 3 skal du arbejde med forskellige typer af brugstekster, som formidler deres budskaber i klimadebatten
• I kapitel 4 får du eksempler på, hvordan du til den mundtlige prøve efter 9� klasse kan anvende klimalitteratur som selvvalgt tekst�
I bogens kapitler vil du løbende støde på nøgleord, der er fremhævet med fed skrift� Det er udtryk og begreber, det er værd at gøre lidt ekstra ud af� Måske vil I diskutere dem i klassen, eller du kan bruge dem som udgangspunkt for dine egne noter
God læselyst!

I dette kapitel vil du lære om klimaet som tema i litteratur� Du vil få kendskab til temaets kendetegn og mulighed for at blive klogere på, hvorfor og hvordan litteraturen skaber debat Du skal også selv forfatte indspark og argumenter til klimadebatten
par Diskutér, hvordan I forstår begrebet klima� Hvorfor fylder klimaet mere og mere i mediebilledet og i vores bevidsthed i dag?
Hvilken rolle spiller klimadebatten i jeres hverdag? Hvor får I jeres informationer om klimadebatten fra? Hvordan påvirkes I af klimadebatten?
Diskutér, hvilke klimadebatter, -indspark, -demonstrationer eller lignende der har gjort indtryk på jer i tidens løb� Hvilket medie var det? Var det en film, bog, nyhedsudsendelse, en diskussion på de sociale medier eller andet? Hvorfor tror I, at netop dette gjorde ekstra indtryk? Saml op i klassen
fælles Hvor meget bekymrer I jer om klimaet? Lav en imaginær linje i klassen, hvor den ene ende repræsenterer Ingen bekymring, og den anden ende repræsenterer Maksimal bekymring� Fordel jer på linjen, alt efter hvor meget I bekymrer jer
Klimalitteratur er en bred betegnelse, der dækker mange forskellige genrer og teksttyper Fælles for disse er, at de behandler forholdet mellem menneske og natur i spændet mellem dystopiske forestillinger om den totale udslettelse og romantiske drømme om tilbagetrækning til en idyllisk natur uden kontakt til den ødelæggende civilisation
Klimalitteratur er kendetegnet ved, at den:
1� behandler naturens og klimaets betydning for menneskers liv
2� beskæftiger sig med menneskets syn på og forhold til naturen
3 reflekterer over, hvordan mennesket og klimaet gensidigt påvirker hinanden
Verden sagde ja er en billedbog af norske Kaia Dahle Nyhus� Bogen er en form for skabelsesberetning, der kritisk fortæller om evolutionens udvikling fra dengang til nu� Den begynder med:
Først kom verden. Og verden kaldte. Og verden sagde JA! Det var sådan alting begyndte. Så kom tiden og tiden sagde også JA. Og så begyndte tiden at løbe. Og den løb stærkt!
Du skal nu læse bogens sidste seks sider�

Den danske digter Lars Skinnebach udtalte i 2010, at »[…] al litteratur, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med«.
I det følgende vil du møde en række forskellige fiktionstekster, der alle har det til fælles, at de har miljø og klima som tema og derfor indgår som et element i den eksisterende klimadebat
fælles Overvej dette spørgsmål: Gennem hvilket medie får man bedst sit budskab igennem, når modtagerne er unge?
I skal nu fordele jer fem forskellige steder i klassen:
1� De, der mener, at et budskab er mest virkningsfuldt, hvis det leveres ved hjælp af et billede
2 De, der mener, at et budskab kommer tydeligst frem gennem en roman eller en film
3� De, der mener, at det mest virkningsfulde er digte eller sangtekster
4 De, der mener, at nyhedsmedier, fx aviser, bedst får budskabet frem
5� De, der mener, at budskabet bedst finder vej gennem taler eller indlæg fra kendte influencere�
Når I har fordelt jer, skal I i gruppen diskutere, hvorfor I har valgt, som I gjorde� Efter fem minutter vælger I en ordfører, der fremlægger jeres synspunkter for de andre grupper Når alle grupper har fremlagt, må de, der ønsker at skifte standpunkt, flytte sig til en ny gruppe og begrunde, hvorfor de flytter�
Lav øvelsen igen – find en ny modtagergruppe, fx jeres forældres generation eller klimakrisefornægtere
Man kan gribe tekstanalyse an på mange måder Når man arbejder med temabaseret tekstanalyse af skønlitterære tekster, frigør man sig i nogen grad fra tekstens genre som den platform, hvorfra man arbejder� I stedet har man fokus på at afdække, hvilke problemstillinger forfatteren ønsker at sætte fokus på, og hvordan disse formidles:
• Hvilke værdier kommer til udtryk i teksten?
• Hvordan benyttes tekstens personer til at illustrere disse problemstillinger og værdier?
• Hvordan formidles tekstens budskab?
Når man taler om et tema i en tekst, mener man det emne eller den problemstilling, der er grundlaget for tekstens handling� Der kan sagtens være flere mindre problemstillinger på spil i en tekst, fordi hovedpersonen skal igennem forskellige udfordringer, men når man skal definere de vigtigste temaer, skal man finde frem til de problemstillinger, der går igen gennem hele teksten og danner fundamentet for handlingen� Et tema kan fx være ulykkelig kærlighed, at finde sig selv eller dilemmaerne ved at være ung i en klimakrisetid
Kildefortegnelse
Tekster
s 7-9: uddrag fra Kaia Dahle Nyhus: Verden sagde ja, oversat af Dal Michaelsen, Jensen & Dalgaard, 2020
s 10-16: uddrag fra Lars Mæhle: Realityspillet 2052, oversat af Mai Odgaard Petersen og Mads Heinesen, Vild Maskine, 2019
s 20: uddrag fra tale, af Georg Brandes, Københavns Universitet, 3 november 1871
s 22: uddrag fra »Dette er det oversvømmede digt«, af Jens Blendstrup, fra Hallo – jeg er vejret, Borgens Forlag, 2008
s 26: citat fra https://litteratursiden.dk/artikler/klimakrisen-i-dansk-litteratur-er-vaerd-beskaeftigesig-med, 2020
s 28-39: »Miljøsvin«, af Martin Petersen, fra Fimbulsommer. Noveller om klima, miljø og forbrug, Forlaget Tøkk, 2009
s 42-45: uddrag fra Den dag Bitte blev bæredygtig, af Mette Reinhardt Jakobsen, Byens Forlag, 2020
s� 46-48: uddrag fra Fiskepigen, af Søren Jessen, Gyldendal, 2020
s 49: uddrag fra Brand, af Henrik Ibsen, 1866
s 51: uddrag fra »Sort frekvens«, af Theis Ørntoft, fra Digte 2014, Gyldendal 2014
s 53-59: uddrag fra No Planet B, af Vivian Nielsen, Forlaget Drama, 2017
s� 65-66: tale ved FN’s klimatopmøde i Polen 2018, af Greta Thunberg, oversat af Steen Ulnits, Politiken/Connect4climate, 2018
Billeder
s 8-9: Kaia Dahle Nyhus, fra Verden sagde ja, Jensen & Dalgaard, 2020
s 18: Ritzau Scanpix/Pedro Armestre/Greenpeace/Greenpeace Spain
s 19: Balance XXI, af Rúrí, 2016 Foto: Pétur Thomsen/Rúrí
s 20: Georg Brandes på Københavns Universitets talerstol, af Harald Slott-Møller, 1888-1889, olie på lærred, 105 x 93,9 cm, The Detroit Institute of Arts, USA, Wikimedia Commons
s 46-48: Søren Jessen, fra Fiskepigen, Gyldendal, 2020
s 49: Shutterstock/JuShoot
s 63: Lærke Posselt, 2019
s� 70: Arla Creative Commons
s 72: Margrete Auken, SF, 2019
s 74: Shutterstock/everything bagel
QR-koder
s 70: ARLA Danmark, 2019
s 74: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech, DR, 2018
Spot på klimalitteratur
Af Kristine Bratberg Viffeldt og Kristine Traun-Terkelsen
© Dansklærerforeningens Forlag, 2021
1 udgave, 1 oplag 2021
Forlagsredaktion: Anne Fægteborg
Foreningskonsulent: Ida Geertz-Jensen
Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen
Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann
Forsideillustration og kapitelforsider: Simon Væth
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen�
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2021
ISBN 978-87-7211-224-4
dansklf.dk
Spot på klimalitteratur har fokus på temabaseret tekstanalyse på tværs af tekster inden for tekstkategorierne brugstekster og litteratur og andre æstetiske tekster.
Bogen indeholder fire kapitler, der alle har temaet klima som omdrejningspunkt. Heri skal du bl.a.:
• lære om, hvad der kendetegner klimalitteratur
• overveje, om og hvordan litteratur kan medvirke til at skabe debat
• undersøge, analysere og fortolke skønlitterære tekster med klimaet som tema
• arbejde med, hvordan brugstekster formidler deres budskaber i klimadebatten
• debattere, skrive lyrik, producere en podcast og lave en kampagne.
Spot på klimalitteratur er målrettet 8.10. klasse.
ISBN 978-87-7211-224-4
9 788772 112244