BIRTHE CHRISTENSEN | BIRGITTE THERKILDSEN
Spot på gennembrud
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Velkommen til Spot på gennembrud.
I denne bog kommer I til at møde tekster og andre udtryk, der er blevet til for mange år siden� Titlen er Spot på gennembrud, fordi det er gennembrud i litteratur og anden kunst i perioden 1870-1920, det drejer sig om� Det dækker over de to perioder Det moderne gennembrud (ca 1870-1890) og Det folkelige gennembrud (ca 1900-1920)
Teksterne fra de to perioder skal blive aktuelle og relevante for jer, og derfor er der i alle kapitler en tråd til både en nutidig tekst og til jeres egne refleksioner over sammenhængen mellem før og nu I bogens kapitler møder I noveller, lyrik, sange, romanuddrag, malerier og kortprosa�
Undervejs vil I møde mange forskellige tilgange og veje ind i teksterne I kommer til at læse, læse op, undersøge, arbejde kreativt, give teksterne liv på forskellig måde og se teksterne i relation til både samtiden, nutiden og jer selv I skal også selv på banen og være med til at skrive nye tekster og producere andre udtryk med inspiration fra de tekster, I arbejder med i bogens kapitler�
I hvert kapitel skal I arbejde med to ældre tekster Herefter skal I, under overskrifterne TÆNK OVER og PERSPEKTIV, standse op og overveje tanker og budskaber i de ældre tekster og sætte dem i forhold til jeres egen tid og jeres eget liv�
Perspektivering
At perspektivere betyder at placere i en større sammenhæng� Her i bogen trækker vi tråde mellem temaer, skrivestil, miljøer, personer, livssituation og samfundsforhold fra de ældre tekster og til tekster, der er skrevet i nutiden
De litterære traditioner, som kendetegner både Det moderne gennembruds og Det folkelige gennembruds tekster – at de handler om den realistiske virkelighed, lever helt naturligt videre i de tekster, der skrives i dag Derfor er de to perioder så vigtige for mange af nutidens forfattere�
Sådan kan I arbejde med bogens kapitler
Spot på gennembrud består af seks kapitler� Det første kapitel, som hedder Gang i debatten, giver baggrund for at læse og forstå teksterne fra de to perioder og for at trække tråde op til nutiden Kapitel 2, 3, 4 og 5 sætter på forskellig måde vinkler på problemstillinger dengang og nu
Når I har arbejdet med kapitel 1, kan I vælge et eller flere af de næste kapitler
Kapitlernes titler er:
Kampen for tilværelsen
Tidligt voksen
Forladt, fortabt eller forført
Den eneste ene
Kapitel 6, som hedder Gennembrud til prøven, handler om, hvordan I kan arbejde med Spot på gennembrud til prøverne i dansk� Her finder I en guidet tur ind i den mundtlige prøve med både overblik, fordybelsesområder og synopsearbejde Kapitlet – og samtidig bogen – sluttes af med en skriftlig opgave, der sætter fokus på debatindlægget�
At læse svære ældre tekster
Det kan være svært at læse ældre tekster, fordi sproget er anderledes end det, I kender i dag� Ofte er det en god idé at læse om forfatteren og om den konkrete tekst, før selve teksten læses
Ældre tekster skal læses langsomt, og I skal tale om svære ord og udtryk undervejs� Nogle gange er det jeres lærer, der læser teksten op som introduktion til arbejdet, andre gange læser I i mindre grupper
Flere af teksterne indledes med en kort introduktion, som I skal læse for at komme rigtigt ind i det univers, som teksten handler om� De sværeste tekster har desuden en ordforklaring, der kan hjælpe jer godt på vej med at forstå og lære gamle ord og vendinger
Notater, overblik og opsamling
Mange af opgaverne i bogens kapitler lægger op til, at I noterer, hvad I har undersøgt, iagttaget og diskuteret� Der er også opgaver, hvor I skal skrive kortere eller længere tekster i relation til det indhold, I har arbejdet med
Alle jeres notater og tekster bør I gemme enten digitalt, fx i drev eller på en padlet, eller analogt i en mappe� I kan anvende det hele i forbindelse med andre forløb og ved både den skriftlige og den mundtlige prøve i dansk
Bagerst i bogen finder I et opsamlingsskema med titler på alle bogens tekster� Heri kan I notere stikord ud for de tekster, I har arbejdet med� Det kan hjælpe jer med at få overblik over både detaljer og sammenhæng i bogens indhold
God arbejdslyst!
Gang i debatten
Drømme eller virkelighed?
Den 3� november 1871 stiger en ung og nyuddannet litteraturmagister op på talerstolen på Københavns Universitet og holder en forelæsning Magisteren er Georg Brandes, og hans forelæsning er provokerende, fordi den tager afstand fra den litteratur, der har præget det seneste århundrede, og fordi Brandes forlanger, at litteratur skal sætte problemer under debat.
Brandes kritiserede litteraturen fra midten af 1800-tallet for at være for pæn og eventyrlig� Den handlede ifølge ham om menneskers drømme, og den var idyllisk med trolde, feer og smukke naturbeskrivelser frem for at handle om virkeligheden Hverdagens aktuelle livsvilkår, med fx social uretfærdighed og kvindeundertrykkelse, måtte være litteraturens omdrejningspunkt, hvis den skulle være med til at forandre verden�
Disse tanker blev kernen i Det moderne gennembrud En litterær periode, der fandt sted fra ca� 1870-1890 og fik stor betydning i eftertiden�
I dag tager vi det for givet, at de noveller, romaner og andre fiktive tekster, vi læser, kan handle om virkeligheden og om menneskers livsvilkår, problemer og udfordringer, og vi forventer ikke, at det er smukt, skønt eller eventyrligt beskrevet� Det kan vi blandt andet takke Brandes og forfatterne under Det moderne gennembrud for
Georg Brandes (1842-1927)
Georg Brandes var uddannet i litteraturvidenskab og fik i 1870 en doktorgrad i fransk æstetik Han interesserede sig for litteratur og kultur både i Danmark og i Europa� Brandes agiterede i sine skrifter og forelæsninger for frihed og frisind og for et opgør med fortidens litterære strømninger Han talte varmt for, at litteraturen skulle handle om virkeligheden og være naturalistisk og realistisk� Han påvirkede en række af datidens forfattere og andre kunstnere, der greb hans idéer og udtrykte sig i kunst og litteratur om den fattige befolknings virkelighed� Georg Brandes blev ophavsmand til Det moderne gennembrud
fælles Idyl og virkelighed
I denne opgave skal I arbejde med to tekstuddrag skrevet af henholdsvis H�C� Andersen og Henrik Pontoppidan�
Lyt til jeres lærers oplæsning af de to tekstuddrag
Tal kort om, hvor og hvornår de hver især er fra�
DEN GRIMME ÆLLING
H.C. Andersen, 1844
Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største; der var ligesaa vildsomt derinde, som i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaae Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende.
HANS OG TRINE
Henrik Pontoppidan, 1887
Derinde i den fattige Stue, hvor Loftet i Midten hang saa lavt, at selv Mariane næppe kunde staa oprejst under det, sad fire Personer bænket ved et gammelt Egebord, paa hvilket et Par Lerskaale med Madlevninger og nogle skaarede Kaffekopper havde Plads.
Paa Bordet stod endvidere to tynde Tællelys i Flaskehalse, der kastede lange, sorte Slagskygger op ad de nøgne Lervægge; og fra en lav, næsten rødglødende Kakkelovn midt paa Indervæggen, ved hvilken Mariane selv stod med kulørte Baand i den fedtede Hue og passede en Kjedel, bredte en kvælende Hede sig ud over det lille Rum, hvis Luft var graa af Tobaksrøg og tyk af de mætte Menneskers Uddunstninger.
Den ene af disse var en høj, mager, fremmed Mand paa omkring fyrretyve Aar med et blegt Ansigt, et langt, brunt Skjæg og store, mørke, uhyggeligt skinnende Øjne; ved Siden af ham sad et lille, blegnæbet, ikke heller længer ungt Fruentimmer med blondt, krøllet Haar og ormstukne Tænder.
gruppe Et sceneri
Læs de to tekster højt for hinanden i gruppen – langsomt�
I begge tekster møder I en beskrivelse af et sceneri Notér undervejs i jeres læsning detaljer fra de to beskrivelser
Nu skal I vise de to teksters situation og stemning visuelt� Fordel de to tekster mellem jer, og fremstil to collager
I skal bruge udklip og rive fysiske billeder fra magasiner og blade til jeres collager�
fælles Præsentation
Hæng jeres collager op i klassen, og præsentér dem�
Perspektivér dem til det, I har læst om Georg Brandes på side 8�
Djævelskab
En af de forfattere, der greb Brandes bold, var Henrik Pontoppidan Han skrev en lang række tekster om blandt andet social uretfærdighed og følgerne af usle livsvilkår for både børn og voksne�
Henrik Pontoppidan (1857-1943)
Henrik Pontoppidan voksede op i en fattig præstefamilie, hvor faren var tyrannisk, og stemningen i hjemmet var mørk og streng� Han tog første del af en ingeniøruddannelse, men blev herefter så påvirket af Georg Brandes idéer og tanker, at han begyndte at skrive noveller og romaner Indholdet i forfatterskabet – især i de første år – kredser om klasseforskelle og vilkår for fattige folk på landet Man mærker i mange af teksterne Pontoppidans sociale indignation – hans vrede over dårlige forhold for fattige og udstødte – og også hans foragt for den kristne kirkes dobbeltmoral Ironi og sarkasme er sproglige virkemidler, som Henrik Pontoppidan meget ofte benyttede i sine tekster
fælles En stor dag
Lyt til jeres lærers oplæsning af Henrik Pontoppidans novelle En stor dag.
EN STOR DAG
Henrik Pontoppidan, 1899
I en lille Indsidderstue i Udkanten af Byen boede et midaldrende Ægtepar. Konen var rød og oppustet af Drikfældighed, Manden bleg og mager af den samme Last. Begge levede de kun for eet: Brændevin. Naar de havde sammentigget sig saa mange Penge, at de kunde faa deres 2 Pots Flaske fyldt, lukkede de sig inde i deres Stue og lagde sig i Sengen med Flasken imellem sig. Saa længe denne endnu var nogenlunde fuld, var Forholdet imellem Ægtefolkene det bedste; men efterhaanden som de nærmede sig Bunden, blev der Krig. Da sloges de i Sengen og rev hinanden i Haaret – til stor Morskab baade for deres egne og andres Børn, der stod paa Taa udenfor Vinduet og kiggede ind.
En Gang under en saadan heftig Strid hændte det, at Manden foer ud af Huset med en blodig Rift paa Kinden, og siden var han ikke til at finde. Der gik en hel Uge, uden at man saae eller hørte noget til ham.
Da bemærkede kørende Folk, at deres Heste blev sky og veg til Siden, hver Gang de kom forbi en ubeboet Rønne, der laa ved Landevejen et Stykke fra Byen og vendte en indsunken Gavl ud mod Vejen. Huset blev undersøgt, og man fandt her de halvt opløste Rester af den forsvundne Mand, der havde hængt sig oppe paa Loftet.
Han blev funden i en siddende Stilling, med Ryggen støttet mod Gavlbrædderne, og ganske uden Hoved; og i denne Stilling lod man ham sidde endnu halvandet Døgn, fordi Loven bestemmer, at Liget af et Menneske, der er død uden Vidner, ikke maa bortflyttes, før Øvrigheden har besigtiget det, … og det tog jo Tid at sende Bud til Købstaden, og endnu længere Tid for Øvrigheden at komme i Uniformen.
Imidlertid blev Huset et Valfartssted for den lille Landsbys opskræmte Befolkning, og hele Dagen var Landevejen foran det belejret af en støjende Flok af Smaahusenes Børn, der straks omringede de nyankomne for at vise dem, hvorledes man udefra kunde skimte en Del af Liget gennem Sprækkerne i de raadne Gavlbrædder.
Ogsaa en fremmed Tilrejsende, der i Kroen havde hørt om Begivenheden, kom hen paa Eftermiddagen drivende derud og stod et Øjeblik, omkreset af Børnene, og saae op mod de sørgelige Menneskelevninger.
Børnene forholdt sig i Begyndelsen ganske tavse, ligesom for ikke at forstyrre ham i Nydelsen. Men da han – hurtigt fordrevet af Stanken – havde vendt sig for at gaa, sagde et af dem:
»Det er den Drengs Fa’er!«
Den Fremmede drejede sig hastig omkring.
»Hvad er det, du siger?«
»Det er den Drengs Fa’er!« gentog Barnet og pegede henmod sin Sidemand.
Der – midt i Klyngen, der fra begge Sider trængte sig omkring ham som en Slags Æresvagt – stod en lille, bleg og forvokset Dreng paa syvotte Aar og saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus.
»Er det din Fa’er?«
»Ja,« svarede han, – han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem.
Den Fremmede havde løftet sine Bryn.
»Er det virkelig hans Fa’er?« spurgte han de andre Børn.
»Ja!« svarede Æresvagten i Kor og trykkede sig endnu tættere omkring den lille hæslige Krøbling, der pludselig var bleven Dagens Helt mellem Børnene paa Grund af den ualmindelige Bevægelse, hans Faders Selvmord havde vakt.
Da den Fremmede kom tilbage til Kroen, forblev han længe tavs. Han, der om Formiddagen havde moret sig over Kromandens Fortællinger om det fordrukne Ægtepars vilde Kampe i Sengen om Flasken, fortalte sletikke, hvor han havde været. Men da han satte sig ved det Bord, der imidlertid var bleven dækket for ham, og hvor den uundgaaelige Brændevinskaraffel tronede midt imellem Anretningens mange Smaatallerkener med røget
Spot på gennembrud
Af Birthe Christensen og Birgitte Therkildsen
© 2022 Dansklærerforeningens Forlag
1 udgave, 1 oplag 2022
Forlagsredaktion: Anne Sofie Kilian
Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen
Forsideillustration og kapitelforsider: Simon Væth
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret� Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2022
ISBN 978-87-7211-236-7
dansklf.dk
I Spot på gennembrud skal du fordybe dig i temaet gennembrud. Du skal undersøge og bearbejde forskellige tekster fra de to litteraturhistoriske perioder Det moderne gennembrud og Det folkelige gennembrud samt tekster fra din egen levetid.
I bogen møder du ældre og nyere tekster og kunstværker. Du skal læse og arbejde med romanuddrag, noveller, kortprosa, lyrik og kunstbilleder.
Centralt i bogens kapitler står arbejdet med perspektivering. Både den tematiske og den litterære perspektivering er i spil i alle kapitler.
Bogen indeholder seks kapitler. Hvert kapitel tager afsæt i en fælles tematisk overskrift og to ældre tekster, som perspektiveres til en nyere tekst. Tilgangene og vejene ind i teksterne er varierede, og igennem bogen skal du både læse, undersøge og arbejde kreativt.
Kapitlernes overskrifter er:
• Gang i debatten
• Kampen for tilværelsen
• Tidligt voksen
• Forladt, fortabt eller forført
• Den eneste ene
I bogens sidste kapitel guides du gennem arbejdet med gennembrud til prøven.
Spot på gennembrud er målrettet 8.10. klasse.
ISBN 978-87-7211-236-7
9 788772 112367