Skip to main content

Uddrag fra "Dyrk din personlige stemme 1 – Så skrivefrøene"

Page 1

OM FORFATTERNE Camilla Aaquist og René A. Christoffersen er begge cand.mag. i dansk og teatervidenskab. De afholder kurser om den personlige stemme i eksamensgenrerne på ungdomsuddannelserne. Derudover har de begge været aktive i Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf. Camilla underviser på Odense Katedralskole, og René på Gammel Hellerup Gymnasium.

1

SÅ skrivefrøene SKRIFTLIGT OG MUNDTLIGT

DYRK DIN PERSONLIGE STEMME 1

Så skrivefrøene er den første af tre bøger i serien Dyrk din personlige stemme. Hver bog indeholder introduktioner, mindre skriveøvelser og større afleveringsopgaver der forbereder dig til den skriftlige eksamen i dansk.

CAMILLA AAQUIST | RENÉ A. CHRISTOFFERSEN

Så skrivefrøene sætter spot på den personlige stemme og præsenterer en bred vifte af sproglige virkemidler. Du får mulighed for at dyrke din stemme både mundtligt og skriftligt i arbejdet med de to genrer – talen og klummen.

Dyrk din personlige stemme

CAMILLA AAQUIST | RENÉ A. CHRISTOFFERSEN DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Omslag Så skrivefrøene.indd 1

10/03/2021 09.11


Dyrk din personlige stemme

1

SÅ skrivefrøene SKRIFTLIGT OG MUNDTLIGT

CAMILLA AAQUIST | RENÉ A. CHRISTOFFERSEN

Så skrivefrøene materie ok.indd 1

10/03/2021 12.02


Tusind tak til vores redaktør, konsulenter og ikke mindst vores elever fra Gammel Hellerup Gymnasium og Odense Katedralskole som med åbent sind har omfavnet vores mange skøre idéer og givet os tilladelse til at benytte deres skriftlige materiale i denne bog. Camilla og René

Så skrivefrøene materie ok.indd 2

10/03/2021 12.02


Indhold

Forord: Dyrk din personlige stemme 4 1. TAL OG SKRIV: TALEN 6 De fire a’er – om anafor, allitteration, assonans og antitese 10 De tre e’er og det ensomme t – om epifor, epanastrofe, epizeuxis og triade 22 De fire p’er – om power, pace, pause og pitch 30 Skriv en tale 34 2. LÆS OG SKRIV: KLUMMEN 36 Variation, variation, variation – om samspil mellem sætninger 40 Lok med lyd – om onomatopoietikon 47 Tag din læser med på en rejse – om narrativ 51 Mal med dine ord – om billedsprog 58 Skriv en klumme 67 3. EKSEMPLER FRA EKSAMENSGENRERNE 68 Den analyserende artikel/analyseopgaver 71 Den debatterende artikel/kronikken 75 Den reflekterende artikel/essayet/kronikken 78 Stikordsregister 82 Billedfortegnelse 86

Så skrivefrøene materie ok.indd 3

10/03/2021 12.02


Forord: Dyrk din personlige stemme Alle gode forfattere har den. Dygtige journalister har den. Og du har den – men måske ved du det ikke endnu. Et sted derinde slumrer den med sikkerhed, og med denne bog i hænderne kan du vække den til live. Din personlige stemme. Den personlige stemme er et krav i de skriftlige eksamensgenrer på både stx og hf og er også vigtig på de andre ungdomsuddannelser, men genrerne skal du slet ikke spekulere på endnu. Det er til gengæld væsentligt at du hurtigst muligt begynder at fylde din sproglige redskabskasse. Ligesom man ikke kan skrive de store eksamensgenrer samme dag som man starter på sin ungdomsuddannelse, får man heller ikke sin personlige stemme til at blomstre bare ved at knipse med fingrene. Hvis man vil mestre eksamensgenrerne, bør man starte med mindre skriveøvelser og afleveringer, og hvis man vil have en sikker personlig stemme, bør man starte med de simple, sproglige virkemidler og gradvist øge sværhedsgraden, så stemmen får tid til at spire.

Den personlige stemme Stemmer er forskellige. Nogle er lyse og høje, mens andre er mørke og lave. Nogle taler hurtigt og andre langsomt. Det samme bør gøre sig gældende når du skriver. Din personlige stemme skal være synlig i teksten. Med andre ord skal du arbejde kreativt med sproget og skrive med engagement, så læseren kan mærke dig. Hvis du vil lære at tænke kreativt, kræver det en masse øvelse, men det er muligt for alle. Også for dig som tænker at du aldrig har været særligt kreativ, eller som ikke interesserer dig for sprog. Evnen til at tænke kreativt er ikke medfødt, men en kompetence der kan opdyrkes. Det kræver tid og tålmodighed. Hvis du har det, kan du gå i lære i væksthuset, og så kan vi love dig at du vil få rig mulighed for at udfolde dine kreative evner og dermed din personlige stemme. Den personlige stemme kan være svær at definere. Vores bud er at den kan komme til udtryk hvis du skriver med en tydelig sproglig bevidsthed. Med andre ord skal du sammensætte dit eget sproglige dna, så dine tekster får dit finger-

4 FORORD

Så skrivefrøene materie ok.indd 4

10/03/2021 12.02


aftryk. Dine tekster skal altså adskille sig fra andres, også selvom du og din bedste ven har skrevet den samme opgave. Du vil ikke blot lære en række virkemidler at kende, men også at anvende dem med omtanke. Det er nemlig vigtigt at virkemidlerne ikke blot bliver pynt, men også er med til at understrege dine analytiske pointer, dine argumenter eller dine refleksioner.

Bogens opbygning Så skrivefrøene er den første af tre bøger i serien Dyrk din personlige stemme. Du vil i alle tre bøger møde tekster af forfattere og journalister der har godt greb om sproget. Disse eksempler kan du lade dig inspirere af når du selv skal skrive, og samtidig vil din analyseevne blive styrket. De tre bøger kan læses selvstændigt, men da de bygger oven på hinanden, vil du få størst udbytte ved at arbejde med alle tre. Vores tanke er at du har været igennem øvelserne i de tre bøger inden du selvstændigt arbejder med eksamensgenrerne – uanset hvornår du går i gang med det. Denne bog består af tre kapitler. De to første kapitler er udformet som forløb der indeholder skriveøvelser, eksempeltekster og en afleveringsopgave. Første forløb handler om talen og andet forløb om klummen. Taleforløbet har fokus på både skriftlighed og mundtlighed hvor klummeforløbet udelukkende fokuserer på skriftlighed. I sidste kapitel kan du læse uddrag fra elevbesvarelser med korte kommentarer til eksemplerne. Alle besvarelserne er fra eksamensgenrerne. Du vil altså kunne se hvordan virkemidlerne der sås, vandes og dyrkes i de små skriveøvelser og afleveringsopgaver kan ende med at se ud når du skal til skriftlig eksamen. Så kære elev, velkommen til væksthuset. Træd indenfor, tag arbejdshandskerne på, og så dine første skrivefrø.

Til din lærer Du finder en vejledning til bogens øvelser i Lærervejledningen: dansklf.dk/stemme1. Her kan du også downloade ark der hører til øvelserne, samt få adgang til tekstmaterialet.

FORORD 5

Så skrivefrøene materie ok.indd 5

10/03/2021 12.02


1

Tal og skriv

TALEN I dette kapitel vil du …

• blive præsenteret for talen som genre • blive præsenteret for og arbejde med de otte sproglige virkemidler: anafor, allitteration, assonans og antitese samt epifor, epanastrofe, epizeuxis og triade • blive præsenteret for og arbejde med fire begreber som kan hjælpe ved fremførelsen af din egen tale: power, pace, pause og pitch • læse uddrag af taler og læse hele taler • selv skrive og fremføre din egen tale.

Så skrivefrøene materie ok.indd 6

10/03/2021 12.02


Så skrivefrøene materie ok.indd 7

10/03/2021 12.02


D

ing, ding, ding … Du lægger gaflen fra dig, rejser dig op og folder med svedige hænder talen ud. Den er allerede lidt krøllet, og selvom du printede den endelige version så sent som i morges, har du allerede nået at tilføje flere noter ligesom du også har slettet et par ord og sætninger. Alles øjne er rettet mod dig. Med let skælvende stemme begynder du at læse op, men fordi du har øvet dig, bliver stemmen efterhånden mere sikker, og øjnene søger fra papiret op og møder publikums. Møder særligt den du taler til. Du har måske allerede prøvet det; at holde tale. Måske til en fødselsdag eller til din konfirmation. Hvis du har, så ved du at man bliver nervøs. Det kan ikke undgås. Når man taler i et større selskab til nogen man holder af, så bliver man nervøs. Hvis man forbereder og øver sig, så bliver nervøsiteten heldigvis mindre. Men den forsvinder ikke, og det gør heller ikke noget. Din nervøsitet viser nemlig den du taler til, at det faktisk betyder noget for dig. Vi vil her i afsnittet præsentere dig for otte sproglige virkemidler som kan gøre dine taler personlige og understrege dit budskab. Det gælder for taler, men det gælder også for de fleste tekster af enhver anden art. Fordi det er første kapitel i en serie af tre bøger, så er det også nogle rimelig simple virkemidler. Nogle af dem har du måske hørt om før, mens andre vil være nye for dig. Du kommer under alle omstændigheder til at arbejde med dem alle sammen i mindre opgaver, og til sidst skal du selv skrive en tale hvor mindst fem af dem skal indgå. Derudover præsenterer vi dig for nogle værktøjer som du kan anvende når du skal forberede fremførelsen af din tale, eller når du har andre typer af mundtlige fremstillinger. En tale er en kompleks størrelse. Når du forbereder din tale, sidder du ned og er alene, mens dine fingre stryger hen over tastaturet. Bogstaver bliver til ord. Ord bliver til sætninger, og snart har du en tale. Når du holder talen, står du op, mens ordene strømmer ud af dig og mod dine tilhørere. Mens du skriver talen, skal du forestille dig hvordan det bliver når du holder talen. Til det formål opfandt den græske politiker og retoriker Cicero for mere end 2000 år siden en model som stadig bliver anvendt: det retoriske pentagram – der både bliver brugt til forberedelse og analyse af taler. Penta kommer fra græsk og betyder fem, og pentagrammodellen har fem punkter: afsender, emne, modtager, sprog og situation. Afsenderen er den der holder talen, dig. Emnet er det du taler om. Modtageren er den eller dem du taler til. Sproget er de ord du vælger, og situationen er den sammenhæng du taler i, dvs. tid, sted og kontekst.

8

KA P IT E L 1 / TA L O G S KRI V TA LEN

Så skrivefrøene materie ok.indd 8

10/03/2021 12.02


Afsender

Emne

Modtager Formål

Situation

Sprog

Punkterne er helt bevidst ikke sat i nummerrækkefølge. Det ene punkt kommer ikke nødvendigvis før det andet. Hverken i forberedelsen eller analysen. I stedet kan overvejelser omkring ét af punkterne føre naturligt videre til et af de andre fire punkter, men alle overvejelser bør være rettet mod det centrale: talens formål. Udover det retoriske pentagram skal du også kende to af de store talegenrer: den epideiktiske og den deliberative tale. Den epideiktiske tale – eller lejlighedstalen – er den du kender fra konfirmation, fødselsdage og bryllupper hvor man hylder den eller de personer der er i centrum. Dronningens og statsministerens nytårstaler er også epideiktiske taler, men her er formålet at samle befolkningen. Den deliberative tale har også en mere mundret dansk betegnelse: den politiske tale – men det betyder ikke at det kun er politikere der kan holde den. Faktisk har du sikkert selv holdt en (uformel) deliberativ tale når du fx ville overbevise dine forældre om at du skulle komme hjem en time senere end de ellers havde sagt. Kendetegnet for den deliberative tale er nemlig at man vil overbevise nogen om noget. Det vil politikere ofte, men det vil talere til demonstrationer, ejendomsmæglere, elevrådsformænd og flere andre også. Vi vil ikke hjælpe dig med at overtale dine forældre til at komme senere hjem. Den diskussion må du selv tage. Men vi kan hjælpe dig med at blive bevidst om hvilke sproglige virkemidler du kan anvende i mere formelle taler, så dit budskab bliver serveret på bedst mulig vis – uanset hvilken genre du taler i.

KAPIT EL 1 / TAL OG SKRIV TALEN

Så skrivefrøene materie ok.indd 9

9

10/03/2021 12.02


Dyrk din personlige stemme 1

SÅ skrivefrøene Af Camilla Aaquist og René A. Christoffersen © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Louise Klinke Øhrstrøm Foreningskonsulent: Henrik Nyvang Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Illustrationer: Thit Thyrring Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark ISBN 978-87-7211-197-1

Så skrivefrøene materie ok.indd 88

10/03/2021 12.03


OM FORFATTERNE Camilla Aaquist og René A. Christoffersen er begge cand.mag. i dansk og teatervidenskab. De afholder kurser om den personlige stemme i eksamensgenrerne på ungdomsuddannelserne. Derudover har de begge været aktive i Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf. Camilla underviser på Odense Katedralskole, og René på Gammel Hellerup Gymnasium.

1

SÅ skrivefrøene SKRIFTLIGT OG MUNDTLIGT

DYRK DIN PERSONLIGE STEMME 1

Så skrivefrøene er den første af tre bøger i serien Dyrk din personlige stemme. Hver bog indeholder introduktioner, mindre skriveøvelser og større afleveringsopgaver der forbereder dig til den skriftlige eksamen i dansk.

CAMILLA AAQUIST | RENÉ A. CHRISTOFFERSEN

Så skrivefrøene sætter spot på den personlige stemme og præsenterer en bred vifte af sproglige virkemidler. Du får mulighed for at dyrke din stemme både mundtligt og skriftligt i arbejdet med de to genrer – talen og klummen.

Dyrk din personlige stemme

CAMILLA AAQUIST | RENÉ A. CHRISTOFFERSEN DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Omslag Så skrivefrøene.indd 1

10/03/2021 09.11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Uddrag fra "Dyrk din personlige stemme 1 – Så skrivefrøene" by Dansklærerforeningens Forlag - Issuu