Uddrag fra "Podcast"

MIMI OLSEN MARTIN HOULIND DORTE PALLE

PODCAST

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

MIMI OLSEN MARTIN HOULIND DORTE PALLE

PODCAST

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD FORORD

4

TRE I ÉN 4 PODCAST I DANSK 6 PODCASTS TIL ALLE! 7

1

VÆRKTØJER

9

PODCASTENS SÆRTRÆK OG FORMATER PODCASTENS SÆRTRÆK 11 PODCASTENS FORMATER 14 PODCASTENS INDFLYDELSE PÅ ANDRE MEDIER 17 FRA RADIO TIL PODCAST – EN HISTORISK TIDSLINJE 20

PODCASTENS VIRKEMIDLER

30

STEMMER 31 MUSIK 35 LYDE 36 REDIGERING 39

PODCASTENS DRAMATURGI

42

SERIEDRAMATURGI 43 EPISODEDRAMATURGI 47 FREMDRIFTSKOMPONENTER 50

FORTÆLLEFORHOLD I PODCASTS

54

FORTÆLLER 55 SYNSVINKEL 56 FORTÆLLEELEMENTER 58 SPROGANALYSE AF PODCASTS 60

VÆRKANALYSE

62

KOMMUNIKATIONSANALYSE 63 SAMMENFATNING: SÅDAN ANALYSERER DU PODCASTS 70

10

2

ANALYSE

75

KOM GODT I GANG

76

OPGAVER 80

FAMILIE

90

FAMILIEN SOM FÆLLESSKAB ELLER FÆNGSEL? 91 EN FAMILIEHEMMELIGHED 94 FARMÆND – FAMILIEFÆDRE – FRAVÆRENDE FÆDRE 96 DEN SENMODERNE FAMILIE 98 OPGAVER 99

TRUE CRIME

106

TRUE CRIME – EN GAMMEL HISTORIE 112 ETISK DOWNSIDE? 115 OPGAVER 116

PRES OG PROTEST

126

GYMNASIETID 128 KULTUREL FRISÆTTELSE – OG HVAD SÅ? 129 KROPSIDEALER, PERFEKTHEDSKULTUR OG PROTESTER 131 OPGAVER 134

3

PRODUKTION

143

PRÆPRODUKTION

144

FÅ IDÉER – OG UDVIKL DEM 145 TEMA, PRÆMIS OG INTENTION 146 VÆLG FORMAT 147 FORLØB OG DRAMATURGI 148 INTERVIEW – BRIEFING OG SPØRGEGUIDE 150 REPORTAGE – LOCATION OG ØNSKESCENER 151

PRODUKTION

152

DET TEKNISKE UDSTYR 153 LYDNIVEAU OG MIKROFONAFSTAND 153 REALLYDE OG CLEANSOUND 155 INTERVIEWTEKNIK 157 VÆRTSROLLEN 158

POSTPRODUKTION LYD I FLERE SPOR 161 LYDREDIGERING 161 MUSIK 162 SPEAKS 162 FEEDBACK 163 PRIMÆRE KILDER 165 SEKUNDÆRE KILDER 168 BILLEDFORTEGNELSE 170 INDEKS 172

160

FORORD En podcast er – kort fortalt – en lydudsendelse, som distribueres og aflyttes på modtagerens præmisser: Som podcastbrugere bestemmer vi selv, hvor og hvornår vi vil modtage en udsendelse og lytte til den. Selv om lydmediet har mange år på bagen, og dagens podcastfortællinger har dybe rødder i radiomediet – og ikke mindst i en stolt og lang dansk tradition for radiomontager – er podcastudsendelsen således et barn af digitaliseringen.

Der er næsten ingen grænser for, hvilke emner man kan finde podcasts om. Og også produktionsmæssigt kan vi møde både topprofessionelle lydproduktioner med megabudgetter, produceret af store mediehuse, og podcasts, der er lavet af glade amatører i privaten. Der er con amore-produktioner og kommercielle produktioner – og alt muligt midt imellem. Også formaterne muterer og har vokseværk. Vi kan lytte til et enkelt program om hårnålens værdi, en true crime-føljeton og til serier i mange sæsoner, der debatterer den moderne faderrolle. En enkelt udsendelse kan vare fra få minutter til mere end en time.

Der er ikke noget at sige til, at lydmediet har fundet vej til danskfaget.

Her dyrkes mundtligheden, den gode historie og de retoriske greb, og her kan der laves koblinger til fagets tre perspektiver – sprog, litteratur, medier.

Tre i én PODCAST består af tre dele. I første del, “Værktøjer”, lærer eleverne pod­ castens særtræk at kende og introduceres til alle de nødvendige redskaber, der benyttes i analysen af podcasts: formater, virkemidlerne stemmer, musik og lyde, dramaturgi, fremdriftskomponenter og fortælleforhold.

I værkstøjskassen kan eleverne også finde idéer til arbejdet med sprog­ analyse af podcasts.

Desuden præsenteres en sammenfattende analysemodel, baseret på det retoriske pentagram, som kan benyttes til værkanalyse. Denne del sætter endvidere podcastformatet i perspektiv: En tidslinje giver overblik over udviklingen fra radiomediets spæde start i 1920’erne og frem til pod­

4

PODCAST

castens store gennembrud efter år 2010; podcastens form- såvel som indholdsmæssige afsmitning på andre medier, bl.a. i form af remedieringer, bliver berørt, ligesom også digitaliseringens betydning for mediebranchen.

Alt sammen områder, som sætter podcasten i kontekst og udvider syns­ feltet omkring formatet.

I anden del, “Analyse”, får eleverne hjælp til at komme godt i gang med analysearbejdet, så de trin for trin bliver klogere på, hvordan værktøjer og begreber fra bogens første del konkret kan bruges til at åbne for podcastens univers. Som gennemgående analyseeksempel benyttes den prisvindende podcast Kvinden på isen (2014, 55 min.), produceret af Rikke Houd for Third Ear. Denne del indeholder også tre tematisk vinklede afsnit, som hver især lægger op til en fordybelse i podcasts i danskfaglige forløb. Overskrifterne til forløbene er “Familie”, “True crime” og “Pres og protest”. Afsnittene introducerer eleverne til centrale motiver og temaer i podcasts og anviser veje til at arbejde med dem i den omfangsrige opgavebank. I dette katalog af opgaver er der mulighed for at udvælge netop de øvelser, man har lyst til og behov for i klassen.

I tredje del, “Produktion”, får eleverne al den viden og de redskaber, de har brug for, når de selv skal producere mindre podcasts i dansk. De føres igennem faserne i det kreative, praktiske og produktive arbejde fra den indledende idegenerering, og frem til at der skal gives feedback på den færdige podcast. Undervejs lærer de at få indhold, dramaturgi og format på plads, de får hjælp til at vælge locations, strukturere og gennemføre interviews samt til at optage og redigere podcasts, der fortæller deres historie i flere lydspor. Undervejs er der arbejdsopgaver, som stilladserer og træner forskellige aspekter af produktionsprocessen.

PODCAST er let at bruge og orientere sig i: n Introer indleder alle afsnit i bogen og fremhæver afsnittets indhold. n Gloser på siden forklarer svære ord og begreber. n Modeller og tidslinje visualiserer, udpeger og tydeliggør sammen­hænge. n Faktabokse uddyber, eksemplificerer og sammenfatter. n Opgavebank i forlængelse af hvert afsnit i analysedelen leverer et mangfoldigt katalog af muligheder for fordybelse i en lang række podcasts, som kan udvælges og tilpasses den enkelte klasse. n Øvelser i produktionsdelen træner de praktiske, kreative og produktive aspekter af arbejdet med podcasts. n Indeks med alle centrale begreber og værktøjer gør det nemt at finde frem til definitioner og beskrivelser.

FORORD

5

Podcast i dansk Podcasts er et nyt, spændende og motiverende udgangspunkt for at træne mange af de analyseområder, begreber og kompetencer, man arbejder med i danskfaget. Formatet har flere fordele: Dels kan alle danskfagets tre dimensioner let knyttes sammen, fordi man kan anlægge både medie­ analytiske, sproglige og litterære vinkler på værkerne. Dels kan man inddrage en produktiv dimension, så eleverne selv prøver kræfter med formidling i podcastformatet.

Arbejdet med podcasts, som det introduceres og udfoldes i denne bog, forholder sig bl.a. til det gymnasiale danskfags faglige mål og kernestof på følgende områder: n Mediemæssige

perspektiver: Et genremæssigt varieret udvalg af tekst­ typer, både dokumentariske og fiktive, herunder multimodale, som giver mulighed for arbejde med basale filmiske virkemidler, samt tekster fra sociale medier. Kommunikationsanalyse, medieanalyse og -fortolkning, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, kendskab til og en kritisk-analytisk og reflekteret forholden sig til information i medier og mediebilledet i dag, produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge samt kendskab til remediering. n Sproglige perspektiver: Sproganalytisk tilgang til et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster og argumenterende tekster, sproglig analyse, fortolkning og vurdering, retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation samt produktivt og refleksivt arbejde. n Litterære perspektiver: Mulighed for at koble til forskellige former for fiktionslitteratur, arbejde med analyse og fortolkning, anvendelse af litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer og kreative arbejdsprocesser.

Det produktive arbejde med selv at skabe podcasts træner den faglige formidling både skriftligt og mundtligt og lægger op til kreativt og innovativt arbejde med it.

Desuden lægger de mange opgaver i bogens analysedel op til en vifte af arbejds- og formidlingsformer: mundtlige fremlæggelser, brug af digitale værktøjer, skriftlighed, gruppe-, par- og individuelt arbejde, mange forskellige skriftlige fremstillingsformer, arbejdsstationer, produktive og kreative opgaver, begrebstræning, perspektiverende opgaver, som inddrager andre tekster, genrer, medier og perioder.

6

PODCAST

Podcasts til alle!

PODCAST henvender sig både til nybegynderen, der først skal til at lære podcasts at kende, og til den, der allerede er velbevandret udi formatet.

Bogen skal nemlig ikke nødvendigvis læses fra ende til anden. Man kan udvælge de dele af værktøjskassen, man har brug for, og man kan vælge at springe “Kom godt i gang” over, hvis man ikke har behov for denne indføring og introduktion, og gå direkte til de mere tematisk ordnede afsnit i analysedelen. På samme måde kan man vælge at begynde med del tre for at starte et forløb op med en praktisk produktion. Disse afsnit, eller dele af dem, kan let kobles til og indgå i tematisk læsning i danskfaget i øvrigt. Flere podcasts er desuden oplagte at læse i fagligt samspil – eksempelvis med sprogfag, samfundsfag eller historie. Endelig kan PODCAST læses og bruges selvstændigt, hvis man fx er på jagt efter inspiration til store opgaver eller bare er glad for formatet.

Opgavebanken efter hvert afsnit i analysedelen lægger op til differentiering, stilladsering og progression, som kan skabes ved at udvælge og organisere opgaverne alt efter det aktuelle behov i en klasse. Der er fx bonusspørgsmål, som kan tilvælges, hvis man har brug for ekstra udfordringer. PODCAST vil derfor kunne anvendes i danskundervisningen på alle klassetrin og på alle gymnasiale uddannelser: stx, hf, hhx og htx.

Igennem bogen møder læseren mange forskellige podcasts, som let kan søges frem. Langt de fleste er hentet fra DR og Third Ear, som er blandt de helt store danske podcastproducenter. Man kan finde spændende, relevante og interessante podcasts mange andre steder, men når netop de nævnte i meget vidt omfang er brugt i denne bog, skyldes det dels deres tårnhøje kvalitet, der har indhøstet mange priser og været med til at sætte en flot standard for danske podcasts, dels at de er frit tilgængelige og ikke kræver abonnement.

Rigtig god fornøjelse!

Dorte Palle, Martin Houlind og Mimi Olsen. Oktober 2020

FORORD

7

1 VÆRKTØJER

PODCASTENS SÆRTRÆK OG FORMATER I dette afsnit får du en introduktion til podcastmediets særlige kendetegn – passion, intimitet og fællesskab.

Podcasts er et såkaldt pull-medie – et medie, som vi selv udvælger og fordyber os i. Du lærer også de to overordnede podcastformater at kende – snak og storytelling – samt deres underformater.

10

PODCAST

Podcasten er et utroligt bredt lydmedie. Når vi taler om podcasts, kan vi referere til de topprofessionelle, velredigerede lydproduktioner med store budgetter, finansieret og distribueret af de store mediehuse. Men vi kan også referere til de *independent-podcasts, der bliver optaget hjemme i garagen eller dagligstuen, hvor værterne snakker om løst og fast.

Der er podcasts om snart sagt alle emner og til alle målgrupper – fra bredt appellerende podcasts til niche-podcasts, der nørder igennem om værtens yndlingsemne. Nogle podcasts produceres af glade amatører, der brænder for en sag, mens andre podcasts er skabt ud fra kommercielle interesser. Det giver et mylder af forskellige lydoplevelser.

*

Independent-: Når et kulturprodukt (fx film, computerspil, podcasts) er produceret uden for den etablerede industri – ofte med lavt budget men med mulighed for at sætte et personligt fingeraftryk på projektet.

Podcastens særtræk Helt grundlæggende kan man se podcasten som en videreudvikling af det traditionelle radiomedie. Begge formidler indhold til brugerne med lyd og lydbilleder som omdrejningspunkt og gerne i en form for serialitet med faste medvirkende og et tilbagevendende, overordnet tema. Den tekniske forskel på de to medier er, at traditionel radio udsendes som bølger til en radio­modtager – enten en analog FM-radio eller en digital DAB-radio – mens podcasts distribueres i et såkaldt RSS-feed, som kan tilgås via en lang række apps på computer, smartphone, tablet osv.

Selv om denne forskel i distributionsform måske virker ret teknisk, er det værd at hæfte sig ved, at den smitter af på, hvordan vi lytter til de to lydmedier: Radioen er ofte placeret, så flere kan lytte til udsendelserne samtidig. I mange husstande er radioen indstillet på den samme radio­ station, der tilfører dagligdagens gøremål et lydtæppe af baggrundsmusik og nyhedsopdateringer osv. De fleste, der har radioen kørende derhjemme eller i bilen, oplever at tabe tråden i forhold til udsendelsernes indhold. Radioen er på den måde primært et push-medie, der tilbyder os en lind strøm af udsendelser, som vi ikke er forpligtede til at lytte alt for intenst til.

Omvendt med podcasts. Her er der som oftest tale om langt mere individualiserede lydoplevelser, som gerne nydes med høretelefoner eller earbuds. Du udvælger og streamer/downloader selv dine podcasts og kan i vid udstrækning selv bestemme, hvornår du vil høre dem. Du kan endda starte og stoppe podcasten efter behag – og gå tilbage og lytte igen, hvis der var noget, du missede. Med andre ord: Her er du en aktiv lytter med et klart formål og udbytte, fx at blive klogere på et emne, blive opvakt følelsesmæssigt eller blive inspireret til at gøre noget aktivt bagefter. Podcasts er derfor også i høj grad et pull-medie – et medie, som udvælges og aflyttes på modtagerens præmisser.

PODCASTENS SÆRTRÆK OG FORMATER

11

HVAD BETYDER PODCASTING? Podcasting refererer til den digitale distribution af programmer via et online RSS-feed. Det program, som distribueres ud til lytterne, kalder man en podcast. Men hvor kommer udtrykket egentlig fra? Jo, selve ordet podcast er en sammentrækning af “iPod” og “broadcast”: iPod var en revolutionerende transportabel musikafspiller lanceret af Apple og navngivet efter de små hvide rumkapsler, som er forbundet til moderrumskibet i science fiction-filmen Rumrejsen år 2001 (1968).

Den første iPod-model kom i 2001 – flere år før den første iPhone. Man overførte musik- og lydfiler til den via sin computer, og der var plads til ca. 1000 sange – dengang var det banebrydende!

n En

n Broadcasting

henviser til store tv- og radiostationers distribution af programmer til hele befolkningen.

En podcast er dermed en programudsendelse, som distribueres og aflyttes alene på brugerens præmisser: Podcastbrugeren bestemmer selv, hvor og hvornår hun vil modtage en udsendelse og lytte til den.

Denne måde at lytte til podcasts på smitter af på podcastens indhold og stilistiske træk. Når du lytter til dine yndlingspodcasts alene og med høretele­ foner på, har du mulighed for at koncentrere dig langt bedre. Det betyder, at mange (og også meget populære) podcasts byder på en større kompleksitet både narrativt og mht. lydlige virkemidler. De udfordrer lytteren mere, end traditionelle radioprogrammer gør. Podcasts med fokus på historiske begivenheder kan fx præsentere en langstrakt kronologisk gennemgang af fakta – mens andre podcasts bryder kronologien op og laver avancerede fortællemæssige spring i tid. Begge dele kan være svære at holde styr på for lytteren. Den større kompleksitet hænger også sammen med, at mange podcasts drives af producenten/værtens passion for et emne eller en idé: Nogle podcasts dykker dybt ned i nørdede detaljer om fx film og tv-serier, mens andre diskuterer et videnskabeligt emne med en blanding af casehistorier, interviews, reportageoptagelser og snak værterne imellem. Det faktum, at en podcast ikke skal passe ind i en forudbestemt radiosendeflade med et stort antal lyttere, vare præcis 55 min. og udkomme fast hver uge, giver plads til at lege og eksperimentere med indhold, stil og format.

Samtidig bevirker brugen af høretelefoner og earbuds, at lydoplevelsen bliver meget intim og personlig. Du kommer helt tæt på lyduniverset i podcasten, mens lydforstyrrelser fra dine omgivelser lukkes ude. Det under­ streges selvfølgelig i de mange podcasts, der fortæller følelsesladet om menneskeskæbner tilsat underlægningsmusik og et avanceret lyddesign

12

PODCAST

med både reallyde og brug af subjektiv lyd. Men også mere fagspecifikke samtaler kan blive personlige og nærværende: Mange podcasts formår at gøre tørre facts spændende og vedkommende, fordi de fortælles ud fra relaterbare cases, eller fordi værternes eller eksperternes lidenskab og viden om et emne blandes med deres venskabelige hyggesnak og følelsesmæssige udbrud. På den måde kan der opstå et tæt, såkaldt *parasocialt bånd mellem vært og lytter: Når du hører din yndlingspodcast og har værternes stemmer i ørerne, får du let en oplevelse af at sidde sammen med dine gode venner og deltage i samtalen, og du glæder dig til at høre dem igen i næste uge.

Denne form for intimitet skabes først og fremmest via podcastens brug af stemmer, musik og andre lyde, men opbygges også via det onlinefællesskab, der er forbundet med mange podcasts. På sociale medier som Facebook og Instagram kan du tit kommunikere direkte med de medvirkende eller producenten, og mange populære podcasts søger at inkorporere lytterne og lytterforslag direkte i udsendelserne. Et sådant lytterforum styrker både passionen omkring og intimiteten i en podcast og bevirker, at selv små independent-podcasts kan få stor gennemslagskraft.

*

Parasocialt bånd: Når man som lytter opfatter værten som en nær ven eller veninde.

På Facebook eksisterer et stærkt onlinefællesskab omkring true crime-podcasten Mørke­ land. I kommentartråden til opslaget om en gammel mordsag fra Skive diskuteres alt fra lokale dialekter til nyopdagede spor i sagen, og værterne indgår aktivt i dialogen med lytterne. Facebooksiden bliver et rum, hvor Mørkeland-værter og -lyttere kan dyrke deres fælles passion for gamle kriminalsager.

PODCASTENS SÆRTRÆK OG FORMATER

13

GENRE VS. FORMAT Forskellen på genre og format er væsentlig, når man skal kategorisere og analysere podcasts. Genrebegrebet kender vi også fra bl.a. litteraturens verden – fx kærligheds­roman, krimi, socialrealisme, science fiction osv.

Når vi bruger disse genrebetegnelser, fokuserer vi primært på modtagernes følelsesmæssige reaktion på indholdet. Men fordi der er podcasts om snart sagt alle emner og temaer – fra store mainstreampodcasts til små nichepodcasts – og endnu flere genre­blandinger, bliver det hurtigt en uover­ skuelig opgave at lave et genrekatalog, som dækker samtlige podcasts.

Et format fokuserer i stedet på podcastens rammer for kommunikationen: Fortælles der en historie over flere episoder, er podcasten en retorisk enetale, eller lytter vi til en halv times afslappet samtale mellem venner? Hvilke lydelementer består podcasten af, og hvilken rolle spiller de i forhold til podcastens formål? Hvor mange personer medvirker, og hvad er forholdet mellem de stemmer, vi hører? Bruges der musik og lydeffekter? Bruges der arkivmateriale? Når vi undersøger formatet, flytter vi fokus fra modtagerens følelser over på afsenderens intention med podcasten.

En vigtig del af podcastanalysen handler derfor om at bestemme podcastens format og dennes sammenhæng med genren: n Er

der tale om en snakkepodcast eller en storytelling-podcast?

n Hvilket

underformat benytter podcasten sig af?

n Hvordan

hænger formatet sammen med den genre, som podcasten læner sig op ad?

På den måde hjælper formatbestemmelsen dig i gang med en konkret analyse af pod­castens indhold og virkemidler.

Podcastens formater Størstedelen af alle podcasts er virkelighedsbaserede: Dvs. at de hører til den storgenre, vi normalt kalder sagprosa. Men fordi podcastens unikke særtræk er en blanding af passion, intimitet og fællesskab med lytterne, er den virkelighed, du møder i de fleste podcasts, på den ene eller anden måde iscenesat. Resultatet er, at virkeligheden bliver spændende og vedkommende for lytterne at dykke ned i.

Og netop koblingen af passion, intimitet og fællesskab findes i langt hovedparten af de 100.000-vis af podcasts, uanset hvilket emne de foku-

14

PODCAST

serer på – og også uanset podcastens format. Den amerikanske radio- og podcastproducent Eric Nuzum deler alle podcasts op i to overordnede formater: people chatting, dvs. podcasts med folk, der snakker, og people telling stories, dvs. podcasts med folk, der fortæller historier. I denne bog oversætter vi disse to kategorier til snakkepodcasts og storytelling-podcasts.

I visse podcasts kan det se ud, som om de to formater smelter sammen, fordi værterne både fortæller historier og snakker sammen – fx i den populære true crime-podcast Mørkeland (mere end 120 episoder, 2018-). For at skelne mellem de to overordnede kategorier kan man spørge sig selv: Hvad er den primære intention med podcasten – fortællingen i sig selv eller det at snakke om fortællingen? Eller sagt på en anden måde: Hvorfor vender lytterne tilbage episode efter episode – på grund af historierne, der fortælles, eller på grund af værternes smalltalk, følelser, tanker, reaktioner, diskussioner osv.?

De to overordnede podcastformater kan hver foldes ud i tre under­ formater baseret på rammerne for indholdet og lydoplevelsen. Det er her, vores analyse af podcasten starter: Vi undersøger formatet og dettes sammenhæng med den genre, som podcasten læner sig op ad.

SNAKKEPODCASTS MONOLOG

Én person deler sin idé eller holdning.

Personen har noget på hjerte og er typisk en kendis, en forsker eller en person med et særligt syn på verden.

Monologer er envejskommunikation fra taleren til lytteren. Taleren er i centrum.

Der kan være en medvært eller en interviewer til stede, men dennes rolle er minimal og tjener kun til at understøtte den egentlige talers solooptræden.

Eksempel: Vesten mod vesten (3 episoder, Information, 2019). n

n

n

n

INTERVIEW

En person stiller spørgsmål – en anden svarer.

Intervieweren deler ofte sine egne tanker og verdenssyn, når han eller hun stiller sine spørgsmål.

Værten og lytterne er fokuserede på interviewpersonens svar – svarene giver viden og bruges til at føre interviewet videre.

Eksempel: Det næste kapitel (mere end 447 episoder, Radio24syv og Weekendavisen, 2015-).

n

n

n

SAMTALE

Samtale mellem to eller flere personer.

Deltagerne i samtalen er som regel ligeværdige og bringer hver deres perspektiv på et emne.

Værten kan godt være den primære eller tilbagevendende personlighed, men dominerer kun ved at sørge for, at alle får lige meget taletid.

Samtalen er som oftest mere livlig og sprudlende end interview-podcasten og monologen.

Eksempel: Troldspejlet Podcast (mere end 47 episoder, DR, 2018-).

n

n

n

n

PODCASTENS SÆRTRÆK OG FORMATER

15

STORYTELLING-PODCASTS Podcasts, der fokuserer på at fortælle historier, er ofte kendetegnet ved et mere komplekst lydbillede, hvor folk, der taler, kun er ét blandt mange virkemidler. Inspirationen kommer fra de lydbilleder, man finder i spillefilm og dokumentarer samt tidligere tiders radioteater og radiomontager.

Podcastdramaet fortæller opdigtede historier ved at blande replikker, reallyde, underlægningsmusik osv. Hovedpersonens tanker kan omsættes til replikker med brug af forskellige lydfiltre. Det skaber indlevelse hos lytterne. Det enkelte podcastdrama tilhører typisk en særlig genre, som man kender det fra andre fiktionsfortællinger – fx gys, krimi, komedie eller kærlighedsdrama.

Podcastdokumentaren fortæller historier om virkeligheden ved at blande speaks, interviews, smalltalk, reportage, reallyde, arkivmateriale, underlægningsmusik, rekonstruktioner osv. Som inden for andre medier skelner man også mellem forskellige dokumentarformer – fx forklarende, observerende eller afslørende dokumentarer. I podcasts er værten/journalisten dog ofte en aktiv del af historien for at skabe intimitet og fællesskab med lytterne, hvorfor mange podcastdokumentarer minder om en *deltagende dokumentar. Podcastdokumentarens intimitet er også velegnet til portrætter eller historier om enkeltstående personer. Visse podcastdokumentarer arbejder desuden bevidst med en kompleks fremstilling af virkeligheden, der tydeliggør, at indholdet i podcasten er konstrueret og redigeret.

Den komplekse brug af lydlige virkemidler åbner mulighed for, at mange storytelling-podcasts er genremix: En hel del podcastdramaer inkorporerer *autenticitetsmarkører som speaks, reallyde, arkivmateriale osv., for at historien opnår en ekstra rå nerve. Og omvendt: Mange dokumentarer benytter forskellige former for iscenesættelse med underlægningsmusik, rekonstruktioner og en klipning, der højner lytternes indlevelse i virkelighedens cases.

EPISODEFORTÆLLING

Enkeltstående og afsluttet historie i hver podcast, eller hver episode, hvis der er tale om en serie.

Som lytter har du frit valg mellem de tilgængelige episoder og kan høre dem i vilkårlig rækkefølge.

Eksempel: Kvinden på isen (Third Ear, 2014).

n

n

n

FØLJETONFORTÆLLING

Historien fortsætter over flere episoder – ofte en hel sæson.

Mulighed for større kompleksitet og dybde end i episodefortællingen.

For at få det optimale ud af historien må man lytte til alle episoder i den rigtige rækkefølge.

Hver episode har gerne en form for resume i starten, der hjælper lytterne til at fastholde historien, og en cliffhanger, der inviterer lytterne til at fortsætte med næste episode.

Eksempel: Et langsomt mord (6 episoder, DR, 2019).

n

n

n

n

n

FLERE FORTÆLLINGER

Hver episode byder på to eller flere forskellige historier.

Historierne matcher i tema eller giver forskellige vinkler på et emne.

Mulighed for større kompleksitet og bredde i fortællingen.

Producenten kan redigere historierne sammen, så der krydsklippes mellem dem, eller fortælle én historie ad gangen, som perler på en snor.

Eksempel: Monster (1 episode, Third Ear, 2011).

n

n

n

n

n

16

PODCAST

Podcastens indflydelse på andre medier I løbet af de sidste 10 år er podcastmediet blevet mere mainstream og udbredt i en sådan grad, at traditionelle medier har ladet sig inspirere meget kraftigt af det nye medie. Podcastdokumentaren I et forhold med (Third Ear, 2013) blev fx remedieret til den eksperimenterende tv-dokumentarserie En fremmed flytter ind (4 episoder, TV 2, 2018). Og på samme måde har Netflix købt rettighederne til det uhyggelige podcastdrama Equinox 1985 (10 episoder, DR, 2017).

Samtidig udkommer masser af dansk radio og dagblade nu også i podcastform. DR tilbyder snart sagt alle deres radioprogrammer som podcasts, men har sideløbende udviklet både dokumentarer og dramaserier, der kun udkommer i podcastform. Flere aviser udkommer ligeledes med podcasts – enten med oplæsning af artikler eller med særligt produceret podcast­ indhold, der i høj grad er udviklet med passion, intimitet og fællesskab for øje.

På samme måde har streamingtjenester for lydbøger vist sig meget populære og understreger tendensen til, at vi brugere selv vil bestemme over vores fritid og skræddersy vores lytteoplevelser til dagligdagens gøremål.

Visse lydbogsforlag er ovenikøbet begyndt at eksperimentere med at forsyne oplæsningen med underlægningsmusik og andre lyde med sigte på at skabe større nærvær og indlevelse for lytteren.

Men det er ikke kun på distributionsfronten, at podcasts har smittet af på de traditionelle medier. Også indholdet bærer præg af, at podcasts er blevet mainstream. Da Radio24syv blev lanceret i 2011, var det med en lang række radioprogrammer, hvis primære opgave var at skabe debat, og som gjorde det med en blanding af passion, intimitet og fællesskab med lytterne. Målet var at tage kampen op med DR’s P1, som dengang bød på mere traditionel taleradio med neutrale værter og objektivitet for øje. En af de mest populære programserier på Radio24syv, Den korte radioavis, var en kompleks blanding af iscenesat/improviseret satire, fluen-på-væggen*mockumentary og radioavis, hvor den fiktive stjernejournalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (spillet af skuespilleren Frederik Cilius) gik i clinch med det politiske Danmark. Denne form for radiosatire med dens mange *punchlines og inddragelse af virkelighedens magthavere og mediefolk var et ægte genremix og som skabt til podcast.

PODCASTENS SÆRTRÆK OG FORMATER

*

Modstående side: Deltagende dokumentar: En dokumentar, hvor værten/ journalisten er en konkret deltagende part – fx som en detektiv, der skal opklare et mysterium eller afdække kriminelle forhold i samfundet.

Autenticitets­ markør: De lydlige virkemidler, der får en podcast til at lyde autentisk og virkelighedsnær, fx fri tale optaget on location og uredigerede reallyde.

*

Mockumentary: Når en fiktionsfortælling er forklædt som en dokumentar.

Punchline: Pointen i en vittighed.

17

PODCAST fornyer danskundervisningen med et lettilgængeligt materiale, der forener danskfagets perspektiver – medier, sprog og litteratur.

PODCAST rummer alt, hvad man har brug for til det danskfaglige arbejde med lydfortællinger: • en værktøjskasse fyldt med begreber, redskaber og modeller, der systematisk opbygger et sprog og et begrebsapparat til analyse af formatet • en analysedel, der trinvist indfører læseren i podcastens verden og guider til fordybelse i tematiske forløb • en opgavebank med mange og forskelligartede tilgange til det konkrete arbejde med podcasts • en produktionsdel, der guider til det kreative og praktiske arbejde med podcastproduktion fra idé til premiere og respons.

PODCAST er tilrettelagt, så både nybegynderen og den mere garvede lytter af podcasts kan være med. Der tilbydes forskellige indgange til stoffet, som gør det muligt at variere, udvælge og differentiere og dermed tilpasse arbejdet til den enkelte klasses og elevs behov.

PODCAST kan anvendes på alle ungdomsuddannelserne.