Peter Seeberg
Søren Fanø
Katja Gottlieb
Peter Seeberg
1925-1999
Søren Fanø
Katja Gottlieb
INDHOLD
Velkommen 4
IND I FORFATTERSKABET
Peter Seeberg 5
SPOR I FORFATTERSKABET 1
Hvad er meningen? 21
SPOR I FORFATTERSKABET 2
At elske sin skæbne 37
SPOR I FORFATTERSKABET 3
Genstande, lister og øjeblikke 49
I-MORGEN-KANONEN
Cecil Bødker 61
UD AF FORFATTERSKABET
Ind i nutiden 73
Husk hvor godt vi har det i livet 76
Til din lærer 79
Velkommen
Man siger, at verden begyndte med et Big Bang. Et ordentligt brag, som ingen kunne høre, fordi der ikke var nogen til stede dengang. Men alligevel betød det noget. For på en eller anden måde er vores verden jo ekkoet af lige præcis den eksplosion.
Stor litteratur kan også give et ordentligt brag. Mange forfattere går hurtigt i glemmebogen. Men der er forfattere, der har sat så stort et aftryk, at de stadig bliver læst, selvom det er længe siden, de skrev. Deres værker giver ekko og bliver ved med at give læsere store oplevelser. De rører os og gør os klogere på det at være menneske i verden på tværs af tid.
Nogle af de forfattere kalder vi kanonforfattere. Men det har egentlig ikke noget med kanonbrag at gøre. Man kan nemlig lægge trykket på ordet kanon på to måder, der giver hver sin betydning. KaNON er et våben, og når noget er ’nice’. Men hvis du lægger trykket på den første stavelse, KAnon, er det noget helt andet. Så betyder ordet nærmest rettesnor. En rettesnor for, hvilke forfattere alle skoleelever i Danmark helst skal kende og læse. Og en af de forfattere skal du møde her i bogen.
Måske synes du, at det kan være svært at læse den ældre litteratur. For både måden at leve på og måden at skrive på har forandret sig meget gennem tiden. I kanonlitteraturen vil du møde mennesker med nogle livsvilkår og en hverdag, der er meget langt fra det, du kender. Du vil støde på gamle, nærmest uforståelige ord og undre dig over måden, man byggede en tekst op på tidligere. Men alligevel er meget af det, vi mennesker går og tumler med, altid det samme. Gennem litteraturen kan vi opleve det. Vi kan se andre, og vi kan forstå os selv. Og hvis vi tager kampen op med den store litteratur, kan vi tage værkerne med os. I lommen og videre gennem livet.
God læselyst!
Peter Seeberg
Alting og ingenting … og Peter Seeberg
Luk øjnene, og forestil dig, at du lægger et bolsje ind i munden. Et af de der rød- og hvidstribede bolsjer, som smager af pebermynte. En bismarcksklump kaldes sådan et bolsje også. Det er det sidste bolsje i posen. Derfor skal du forsøge at få det til at vare så længe som muligt. Lad være med at tygge på det. Bare lad det ligge på tungen og smelte. Langsomt. Og læs så Peter Seebergs digt:
Bolcher, bismarksklumper forsvinder, vi tør dem op i mundhulen, vi klemmer dem mellem kinderne, du har snart kun eet tilbage, tyg langsomt, sug, sut.
Et bolsje er en ting, som kun er i verden kort tid, før den forsvinder. Andre ting er lavet til at holde længere. Tænk på dit eget hjem. Måske har I en kommode, der har været dine oldeforældres? Eller et maleri? Og måske skal du have netop dén kommode eller dét maleri med dig, når du en dag får dit eget hjem?
Vi omgiver os med ting. Ting, vi skal bruge, og ting, vi bruger, fordi de siger noget om os som mennesker. Et bestemt par bukser, som er moderne. Eller en telefon, som er den nyeste model, og som du bruger hver dag. Lige til den ikke er den nyeste eller smarteste model længere, fordi der er kommet ny mode eller teknologi, der er bedre. Så bliver vores ting smidt ud, eller måske kommer de på museum.
Sproget som en brugsting
Vores sprog kan også ses som en ting, vi bruger. Vi bruger sproget til at udtrykke os med og til at kommunikere med andre omkring os. Vi taler, vi skriver, og vi bruger håndbevægelser og ansigtsudtryk, og vi bruger også symboler som emojis og skilte, når vi kommunikerer med vores omverden.
Og så bruger vi sproget forskelligt afhængigt af situationen. Du kommunikerer på én måde med dine venner, men på en helt anden måde med din mormor, eller hvis du skal skrive en reportage til din dansklærer. Og hvis du får et brev fra din bank, forventer du, at det ser ud som et brev fra en bank.
Sprog er ikke bare sprog. Sprog er en brugsting. Men sprog kan også være kunst.
Forfatteren Peter Seeberg, som du skal læse tekster af og om i denne bog, var god til at bruge sprog og arbejdede hele sit liv med at finde ud af, hvad sproget kan. Han blev født i Sønderjylland, men hans liv er tæt knyttet til Viborg-egnen, hvor han i mange år var museumsinspektør. Og så er han en af de mest anerkendte danske forfattere i anden halvdel af det 20. århundrede. Han skrev ikke specielt mange bøger, men hans forfatterskab er så vigtigt, at Peter Seeberg er blevet kanonforfatter. Han er altså en af de forfattere, som man forventer, at danske skoleelever skal møde i deres skoletid.
Og hvad er det så, der gør Peter Seebergs forfatterskab til noget særligt? Det er noget af det, vi skal arbejde med i denne bog.
UNDERSØG
• Se klippet fra TV-avisen. Det blev bragt i forbindelse med Peter Seebergs død den 8. januar 1999.
• Lav et mindmap på tavlen, hvor I noterer, hvad I nu ved om Peter Seeberg.
• Tal om klippet fra TV-avisen.
• Gå sammen to og to, og søg på nettet 10-15 minutter. Læs om Peter Seeberg og se, om I kan finde nogle nye oplysninger til mindmappet. Tag noter undervejs.
• Lav jeres mindmap færdigt sammen. Tag et billede af det, eller gem det et sted, hvor I kan finde det igen. I skal skrive videre på det gennem forløbet.
• Tal om, hvad I forventer at få ud af arbejdet med Peter Seebergs forfatterskab.
Barndom i skyggen af krigen
Peter Seeberg blev født i 1925 i landsbyen Skrydstrup i Sønderjylland, der, fem år før han blev født, var blevet genforenet med Danmark efter en folkeafstemning. Mellem 1864 og 1920 var området tysk, hvilket blandt andet betød, at unge mænd skulle være tyske soldater under Første Verdenskrig (1914-1918). Også selvom de var dansksindede, altså følte sig som danskere.
Peter Seebergs far var en af dem, der var blevet tvunget til at kæmpe på tysk side i krigen. Første Verdenskrig var den første industrielle krig, hvor brugen af nye opfindelser som maskingeværer, artilleribombardementer og giftgas betød millioner af døde og lemlæstede. Peter Seebergs far blev såret i krigen og var resten af livet præget af sine oplevelser. Han døde allerede i 1937, da Peter Seeberg stadig var dreng. Peter Seeberg, der var familiens yngste barn, flyttede derefter med sin mor til Haderslev. I 1943 blev han student fra Haderslev Katedralskole. Og ugen efter rejste han til Tyskland for at arbejde i et filmstudie i Berlin. Det var midt under Anden Verdenskrig. Han flyttede til Berlin, selvom han var kritisk over for Hitlers styre.
2. Verdenskrig slutter Det meste af Danmark er frit 5. maj (Bornholm først 5. april 1946) 1945 1945
De bornholmske byer Nexø og Rønne bliver bombet af Sovjetunionen 7. maj
Atombomber kastes over Hiroshima og Nagasaki 6. og 9. august
Danmark bliver medlem af FN
Til din lærer
Hvorfor
kanon?
I Danmark har vi ikke pensum i grundskolen. Alligevel har dansk- og historiefaget en kanon. Det er politisk bestemt. Danskfagets litteraturkanon kom til i 2004 og har gennem årene været genstand for megen debat. En kanon kan beskytte den ældre litteratur mod glemsel. Men en kanon indebærer også et fravalg. Få forfatterskaber bliver optaget på listen, langt flere lukkes ude. Og en kanon har tendens til at blive fastlåst, for når noget først én gang er blevet kanoniseret, kan det så ’afkanoniseres’ igen? Og hvad gør vi, når vores syn på litteratur ændrer sig? Skal vi så udvide kanonen, der så kan ende med at blive en alenlang liste med krav til dansklæreren, der har mange andre områder at forholde sig til i undervisningen?
Kanonlisten har i dag en del år på bagen. I 2014 valgte man at tage to forfatterskaber af listen for folkeskolen og erstatte dem med to andre. Dermed blev listen, der oprindeligt var en fælles kanon for ungdomsuddannelserne og grundskolen, til folkeskolens obligatoriske litteraturkanon. For de oprindelige tanker bag listen henvises til kanonudvalgets rapport fra 2004: Dansk litteraturs kanon –Rapport fra Kanonudvalget. Her er mange gode betragtninger om arbejdet med den ældre litteratur i grundskolen.
Dansk litteraturs kanon for folkeskolen består i dag af 14 forfatterskaber og en genre, som eleverne skal møde i løbet af deres skoletid. Dertil kommer den vejledende kanon, der består af 12 forfatterskaber og en genre, som eleverne bør møde i løbet af deres skoletid.
Kanonlitteraturen er dog langt mere end politisk bestemte krav. Når den er bedst, er den stor kunst. Og den kan det, som stor litteratur kan. Den kan tilbyde os store oplevelser, et indblik i andres liv og forståelse for andre måder at se verden på. Og det er også gennem den, at vi får adgang til andre tiders forståelse af verden.
At kaste lys over kanonteksterne
I forlængelse af det er det nødvendigt at huske, at kanontekster vil være historiske dokumenter for de fleste elever i dag. Selv de nyeste forfatterskaber på kanonlisten har udfoldet sig i en fortid, der på
nogle områder er fjern og fremmedartet. Og det kan virke sært, ja, ligefrem besværligt, at skulle tage kampen op med en tekst, der støder læseren fra sig allerede med sit udtryk. Ikke mindst for en generation, der læser mindre end tidligere generationer. Man kan anskue arbejdet med den ældre litteratur på den måde, at alle tekster, også nyere, har medfødte særegenheder, som læseren skal overvinde for at kunne indgå i et frugtbart møde med teksten. Det kan være forfatterens brug af fremmedord eller slangudtryk, eller det, at forfatteren skriver om et miljø, der ligger langt fra noget, vi kender, og som derfor gør det svært for os at forstå dele af teksten. Hvis man skal beskrive det abstrakt, har teksten således altid en ’primær dunkelhed’. Ældre tekster har dog mere end det. Ud over disse medfødte særegenheder har tiden skilt læseren og teksten yderligere fra hinanden, så der nu på grund af den historiske afstand, vil være ting, vi måske ikke forstår. Hverdagen og menneskers leveforhold og roller har ændret sig. Teknologi og verdensbilleder har ændret sig. Det samme har stavemåder og sprogbrug. Det kan man kalde tekstens ’sekundære dunkelhed’, og vi skal i arbejdet med historiske tekster hjælpe med at kaste lys over denne dunkelhed.
Om bogen
KanonKanon forsøger at åbne et betydeligt forfatterskab for eleven ud fra den præmis, at det skal begejstre, vække elevens nysgerrighed og inspirere til videre læsning. Måske nu, eller måske engang i fremtiden.
Bogen tilbyder på ingen måde et fyldestgørende billede eller en kronologisk gennemgang af forfatterskabet. Den er bygget op med et anslag og et indledende kapitel. Det er ikke en egentlig introduktion til forfatteren, men en synliggørelse af mulige veje ind i forfatterskabet. Herefter følger tre tematiske spor, som man enten kan arbejde med i deres fulde længde eller plukke i afhængigt af, hvor meget tid man vil og kan bruge på det pågældende forfatterskab. De tre temaer er bygget op om hver en hovedtekst, som eleverne arbejder i dybden med. Der suppleres med kortere tekstuddrag. De to første temaer tager udgangspunkt i forfatterens verden, det tredje sætter forfatterskabet i dialog med omverdenen. Herefter introdu-
ceres et andet betydeligt forfatterskab fra samme periode, som der ikke er blevet plads til på kanonlisten. Afslutningsvis peges på et nutidigt forfatterskab, der er i dialog med kanonforfatteren. Dermed er serien, og bøgerne i den, en ny måde at læse kanonlitteratur med udskolingselever på. Serien er et alternativ til det traditionelle periodeaspekt med fokus på temaperspektivet, som netop er på tværs af tid. At sætte kanonforfatteren i forbindelse med nyere forfattere understreger dette og aktualiserer kanonforfatterskabet.
Undervejs peges på andre muligheder i forfatterskabet. Det kan være en hjælp i forhold til at arbejde mere i dybden med forfatterskabet, eller for den elev, der til prøven i dansk har trukket det pågældende forfatterskab og nu selv skal lede efter en tekst. Bogens tre hovedkapitler kan i samarbejde med eleverne danne udgangspunkt for mulige fordybelsesområder og evt. suppleres med andre tekster. De tre hovedteksters normalsideantal er angivet i kildelisten bagerst i bogen.
Nederst på hver side i bogen løber en tidslinje over forfatterskabet. Denne er suppleret med relevante historiske begivenheder, der hjælper med at fæstne forfatterskabet i tid og sted.
Bogen er lige til at bruge i klassen, i sin helhed eller med fokus på udvalgte spor i forfatterskabet. For tilgængelighedens skyld er teksterne gengivet med moderne retskrivning, men det kan være oplagt at supplere med andre udgaver. Højtlæsning af længere tekstuddrag er en god vej ind i teksten – uanset klassetrin, evt. som dialogisk læsning, hvor man stopper op og taler om de svære ord undervejs. Lad eleverne følge med i teksten under læsningen. Rummer en tekst mange særligt fremmedartede ord og udtryk, er der suppleret med ordforklaringer.
Peter
Seeberg
Af Katja Gottlieb og Søren Fanø
© 2023 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2023
Forlagsredaktion: Anne Sofie Kilian
Faglig konsulent: Erik Skyum-Nielsen
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Tak til:
Jeppe Barnwell, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jens Raahauge, Litterært opslagsværk
Peter Q. Rannes, Hald Hovedgaard, Det Danske Forfatter- og Oversættercenter
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2023
ISBN 978-87-7211-290-9 dansklf.dk
I denne bog skal du fordybe dig i kanonforfatteren Peter Seebergs forfatterskab. Du skal læse om Peter Seeberg og undersøge tekster af forfatteren. Du skal også undersøge en tekst af Cecil Bødker, som er optaget på den vejledende kanonliste for folkeskolen. Og så skal du arbejde med Stine Pilgaard, som er en nutidig forfatter, der beskæftiger sig med nogle af de samme temaer som Peter Seeberg.
Målet er, at du gennem arbejdet med bogen får indsigt i et stort forfatterskab, som du kan tage med dig. I danskundervisningen, i lommen og videre gennem livet.
Bogens kapitler tager afsæt i temaer, som belyses med udgangspunkt i en central tekst. Vejene ind i teksterne er varierede, og du skal både læse, undersøge, arbejde kreativt og skrive tekster selv.
Temaerne i Peter Seeberg er:
• Hvad er meningen?
• At elske sin skæbne
• Genstande, lister og øjeblikke
Peter Seeberg er målrettet grundskolens ældste klasser og er en del af serien KanonKanon om de 14 forfatterskaber og en genre, som eleverne skal møde i løbet af deres skoletid.