AVISENS INDHOLD
Et skræddersyet tagselvbord
Avisen indeholder meget andet end nyheder. Den er som et tagselvbord af information og budskaber. Retterne på tagselvbordet er inddelt og kategoriseret, så du som læser nemt kan orientere dig og ikke farer vild.
Sektioner
Typisk er avisen inddelt i to eller flere sektioner. En kultursektion, en sportssektion, en lokalsektion osv.
Stofområder
Hver sektion kan være opdelt i stofområder: indland, udland, debat, kultur, erhverv, motor, livsstil, sport, bøger m.v.
Hvis et stofområde er vigtigt nok for den enkelte avis, kan det fylde en hel sektion. Prioriteringen af stofområderne afhænger af avisens læsersegment (se side 12).
Redaktionelt og kommercielt
Avisen indeholder både redaktionelt stof og kommercielt stof (annoncer, som avisen tjener penge på at bringe). Denne bog handler om avisens redaktionelle indhold, som er produceret af journalister, fotografer, grafikere m.fl. Det er artikler, billeder, tegninger og grafik.
Information og opinion
Det redaktionelle stof er opdelt i to overordnede kategorier: information og opinion. Det er meget vigtigt, at du lærer at kende forskel på de to genrer, både når du læser artikler, og når du selv skal skrive journalistiske tekster.
Information – stof, der dokumenterer, perspektiverer og beretter Artikler som nyhedsartikler, reportager og baggrundshistorier hører under information. Det er artikler, hvor journalisten ikke kommer med sin egen holdning. Man siger, at journalisten tilstræber at skrive objektivt. Det er umuligt at skrive fuldstændig objektivt. Hver gang journalisten (eller fotografen) vælger at fokusere på en side af historien frem for en anden, er valget subjektivt. Men journalisten prøver at komme så tæt på en objektiv beskrivelse af virkeligheden som muligt.
ALT DET ANDET I AVISEN
Annoncer – stof med budskaber, som andre betaler for at få i avisen Hvis du vil betale for at få dit budskab i avisen, kan du indrykke en annonce. Annoncerne er avisens kommercielle indhold. Annoncerne bliver oftest indrykket af fx supermarkeder eller teleselskaber, men også politiske partier, offentlige myndigheder eller fx hjælpeorganisationer indrykker annoncer. Annoncerne har ikke noget med avisens øvrige indhold at gøre. Du skal som læser tydeligt kunne se forskel på annoncerne og det redaktionelle indhold. Hvis der kan være tvivl, om en annonce kan forveksles med avisens redaktionelle indhold, skal det fremgå ved fx at skrive »Dette er en annonce«.
Opinion – stof, der tager stilling, argumenterer og vurderer
Artikler som lederen, læserbreve og anmeldelser hører til under opinion. Det er artikler, hvor skribenten argumenterer og udtrykker holdninger til aktuelle emner og sager. Artiklerne er altså subjektive. De bliver skrevet både af redaktører, udvalgte journalister og folk udefra. Som regel finder du opinionsstoffet på særlige debatsider eller lignende. Dog er anmeldelser (fx af musik, bøger, restauranter) blandet med det øvrige kulturstof.
Servicestof – stof, der oplyser og formidler
Avisen får fx tv-programmer og vejrudsigt udefra og layouter det på redaktionen. Den slags stof kalder man med en meget bred betegnelse servicestof. Servicestoffet dækker fx også aktiekurser, kulturkalendere og dødsannoncer.
Underholdning – stof, der stimulerer og vækker smil
Til underholdning og hjernegymnastik optager tegneserier, sudoku og krydsord og quizzer spaltepladsen. Men også satire og petitstof – små sjove historier typisk på bagsiden – hører under underholdning.
FAKTA
MEDIER MÅ IKKE MANIPULERE
I avisen skal det altid være klart, hvem der sender hvilke budskaber. Læseren skal kunne kende forskel på information og opinion, så man aldrig er i tvivl om, hvem der ved noget, og hvem der mener noget. Det er jo op til læseren selv at tage stilling.
På samme måde med kommercielt og redaktionelt indhold. Du må som læser ikke være i tvivl om, hvornår en annoncør prøver at sælge noget, og hvornår avisen oplyser om noget.
Grænserne mellem de forskelle typer af indhold sikrer, at avisernes troværdighed ikke bliver misbrugt til manipulation. Befolkningen skal have medier, som de kan forstå, gennemskue og stole på.
GRUPPER
1. Fold et A3 ark, så der dannes en lille sektion med fire sider. Klip i dagens avis, og lav en ungdomssektion, som I synes, den skal se ud.
2. Fremlæg avisen for klassen og brug fagudtryk i din præsentation, der viser, at I kender forskellen på redaktionelt/kommercielt stof og information/ opinion. Hvilke stofområder er mest interessante for jer? Hvorfor?
3. Lav en beskrivelse af en dagens aviser: Hvad fylder mest? Det redaktionelle eller kommercielle? Information eller opinion? Hvilke stofområder får mest plads i avisen?
4. Tal i klassen om gruppernes konklusioner og diskuter hvilke forskelle, der er på alle avisernes valg af indhold. Hvilke aviser har fx en overvægt af redaktionelt indhold, og hvilke bruger mest plads på reklamer, annoncer mv.? Forklar, hvorfor der er disse forskelle. Måske kan I også ud fra avisens indhold give et bud på avisens segment?
ALENE – SKRIV
5. Find en artikel i en avis skrevet i den overordnede genre: information. Artiklen skal bruges som inspiration til et kort læserbrev – skrevet i den overordnede genre: opinion. En artikel med denne rubrik: »Teenager anholdt for gaderøveri« kan fx inspirere til et læserbrev med dine holdninger til den kriminelle lavalder.
6. Saml artiklerne på to opslagstavler i klassen, så forskellene på de to genrer bliver tydelige. Se, hvordan du skriver et læserbrev, på side 63.
NYHEDSKRITERIER OG PRIORITERING
Nogle nyheder er vigtigere end andre
Den vigtigste side i avisen er altid forsiden. Ved at udvælge nyhederne til forsiden har avisen prioriteret for sine læsere, hvad der er vigtigst for dem at vide i den daglige nyhedsstrøm. Samtidig sætter avisen en dagsorden for, hvad der bliver talt om i offentligheden. Avisens øvrige sider er også prioriteret efter, hvad der er vigtigst. Jo større skrift i rubrikkerne, des højere prioritet. På samme måde generelt med billeder – jo større billeder, des vigtigere historie illustrerer de. Lange artikler eller flere artikler om samme emne viser også, at stoffet har høj prioritet.
Det er journalister og redaktører, der dagligt prioriterer avisen og beslutter, hvad der skal på forsiden. Hvis læserne i det lange løb ikke bryder sig om avisens prioritering, holder de op med at læse den. På den måde har du som læser indirekte indflydelse på avisens indhold.
Nyhedskriterierne – en opskrift, alle kan lide I journalistikken findes der en slags grundopskrift på, hvad der gør en nyhed egnet til avisen (eller andre medier). Den består af fem kriterier, som skal være mere eller mindre opfyldt.
De fem nyhedskriterier
Aktualitet – historien er vedkommende på netop det tidspunkt, den kommer i avisen. Medierne konkurrerer om at komme først med nyhederne. Ingen gider læse gammelt nyt.
Væsentlighed – historien har betydning og konsekvenser for mange mennesker. Derfor interesserer den også mange mennesker.
Identifikation – historien har noget, som læseren kan genkende fra sin egen situation. Det kan være følelsesmæssigt eller erfaringsmæssigt. Både i forhold til læseren selv eller en gruppe, som læseren er en del af, fx unge eller fodboldfans.
Sensation – historien rummer noget uventet. Det klassiske eksempel er, at der ikke er noget sensationelt i, at en hund bider et menneske – det er sket ofte. Men at det er sensationelt, hvis et menneske bider en hund.
Konflikt – historien indebærer en konflikt mellem uenige parter. Lige fra oprør mod en diktator til nabostridigheder. Konflikten kan også handle om interesser, fx nedskæringer på skoler.
Jo flere kriterier der er opfyldt, og jo mere markante de er, des højere prioritet får historien.
»Jeg læser dem, der ser spændende ud. For eksempel hvis det handler om skyderier, vold og kriminalitet«, sagde en pige i en undersøgelse af unges avislæsevaner. »Avisen er lavet til folk, der går meget op i samfundet … måske mest til ældre,« sagde en anden.
Uanset hvad du mener om avisen, er den en vigtig del af mediebilledet. Selvom avisen kun udkommer en gang om dagen, stammer de fleste nyheder herfra. I avisen bliver du hver dag klædt på til at tage aktiv del i den demokratiske debat. Under stramt tidspres arbejder journalister, redaktører, debattører, fotografer, tegnere og layoutere dagligt sammen om at udkomme med et skud nyhedsvitaminer. Det handler om nyheder, dokumentation, kritik og debat – journalistik kalder man det.
Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter bogens omslag det systematiske arbejde med læsefør, under og efter læsningen. Til de enkelte
Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter bogens omslag det systematiske arbejde med læsebåde før, under og efter læsningen. Til de enkelte opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes orståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige
avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læserståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte ers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære gsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes orståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens okus er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læseforståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes og øger deres viden om avisartiklers særlige
avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læserståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte ers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære gsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes ogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens fokus er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læseforståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læserståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte ers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære gsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes orståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter bogens omslag det systematiske arbejde med læsebåde før, under og efter læsningen. Til de enkelte opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes orståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter bogens omslag det systematiske arbejde med læsebåde før, under og efter læsningen. Til de enkelte opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes orståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter på bogens omslag det systematiske arbejde med læserståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære gsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes orståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes genrernes formål, komposition og de genrespecifikke emidler
I denne bog lærer du de journalistiske grundbegreber at kende og møder udvalgte genrer fra avisen. Du bliver ikke selv journalist af at arbejde med bogen. Men du får indblik i, hvordan nyhedsmedierne fungerer, fordi avisen er de moderne mediers moder. Alene derfor er avisen vigtig at kende.
Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens fokus er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læseforståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
Bogen henvender sig til 7.-10. klasse.
avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke oglige virkemidler
Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke sproglige virkemidler
Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes genrernes formål, komposition og de genrespecifikke emidler
avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke oglige virkemidler
Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke sproglige virkemidler
Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes ernes formål, komposition og de genrespecifikke emidler
avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke oglige virkemidler
Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til avisen, og måden det bliver formidlet på.
Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes genrernes formål, komposition og de genrespecifikke emidler
Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes genrernes formål, komposition og de genrespecifikke virkemidler
Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del M EDIER OG JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. I anden del AVISENS GEN RER zoomes der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke sproglige virkemidler
ormålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til at læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til det, de læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til at læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til det, de læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
ormålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til de læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til i avisen, og måden det bliver formidlet på.
ormålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til de læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til ysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til avisen, og måden det bliver formidlet på.
Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til i avisen, og måden det bliver formidlet på.
med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver bedre til at læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til det, de læser i avisen, og måden det bliver formidlet på.
