Uddrag fra "Litteratur med udsyn 2. Globale perspektiver i danskundervisningen"

thor Gustafsson

anders h edeGaard kristiansen

r asmus u ru p k j eldsen

litteratur med udsyn

postkolonialisme: Grønland orienten

Litteratur med udsyn

GLobaLe perspektiver i danskundervisninGen

2

postkoLoniaLisme: Grøn L and orienten

danskLærerforeninGens forL aG

i ndho L d

forord – til lærer og elev 4

grønland 11

Historisk overblik over det dansk-grønlandske for Hold 12

litterære billeder af grønland 18

Postkolonialisme – en introduktion 18

Hans egede – grønland og den kolonialistiske grundfortælling 21

Henrik PontoPPidan – grønland som fristed for den danske umulius 27

knud rasmussen – grønland og det store eventyr 29

Peter Høeg – grønland og den Postkoloniale Hævner 33

kim leine – grønland som frelse og fristelse 37

mette moestru P – grønland og den reflekterede turists kvaler 41

naja marie aidt – barndommens tabte (grøn)land 42

sume – grønlandske rocklegender 43

n iviaq korneliussen – grønland og det globale som udvej 46

kaP farvel – uummannarsuaq 50

a ntologi

Hans egede: af det gamle grønlands nye Perlustration (1741) 54

H enrik PontoPPidan: af isbjørnen (1887) 59

knud rasmussen: af min rejsedagbog (1915) 66

tom kristensen: det er knud, som er død (1933) 74

tH e minds of 99: det er knud, som er død (2014) 75

Peter Høeg: af frøken smillas fornemmelse for sne (1992) 77

kim leine: af Profeterne i evigH edsfjorden (2012) 82

mette moestru P: nuuk 2005 (2006) 87

naja marie aidt: du siger: (2009) 89

niviaq korneliussen: af Homo saPienne (2014) 91

orienten 107

b illeder af orienten 108

ludvig Holberg og de fremmede H elte 113

carsten n iebu H r og det lykkelige arabien 115

romantikkens orient 118

adam oeH lensc H läger – den store digter og lykkens søn 120

H.c andersen og den store orientrejse 123

Henrik nordbrandt og den bevægelige orient 125

yaHya Hassan – ferie i flygtningelejr 126

l ars bukdaH ls sH eiker 127

a ntologi

ludvig Holberg: af saladin (1739) 128

carsten n iebu H r: af r ejsebeskrivelse fra arabien og andre omkringliggende lande (1774) 133

adam oeH lensc H läger: af aladdin (1805) 139

H.c andersen: af en digters baZar (1842) 145

Henrik nordbrandt: af egne digte (1999) 150

yaHya Hassan: af yaHya Hassan (2014) 154

billedfortegnelse 158

litteraturliste 159

(modsatte side)

Street art er et klassisk eksempel på et globalt kulturfænomen: Den spreder sine former og ideer på tværs af landegrænser, men forholder sig samtidig konkret til de helt lokale omgivelser.

Værkerne lever både deres liv på gaden og i globale mediekredsløb.

Her er det et værk fra Birmingham i England: Parabolerne indsamler signaler, og kikkerterne peger ud i verden.

f orord ti L L ærer o G e L ev

Alle ungdomsuddannelser vil give eleverne et globalt udsyn. Globalisering og internationalisering er nøgleord, der fylder meget på hjemmesider, til temadage og i skåltaler – men har det indvirkning på den daglige undervisning? Litteratur med udsyn 1 + 2 viser, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, og hvordan faget kan arbejde med nogle af de muligheder, globaliseringen åbner for.

Globaliseringen er ikke blot virkelighed for en økonomisk og kulturel elite. Det er et vilkår, der på forskellig vis og på godt og ondt er konkret hverdagserfaring for os alle. Vores telefoner, T-shirts, arbejde, mad, viden, sociale medier, musik, internet, netværk, tanker og fremtidsdrømme er formet af globaliseringens bevægelser. En tidssvarende litteraturundervisning må kunne medtænke globaliseringen, hvis litteraturlæsning og litteraturanalyse skal være en vej til at forstå, hvad det vil sige at være moderne menneske.

Globale perspektiver i danskundervisnin G en

Globaliseringen er nu både danskfagets præmis og mål. Vi må læse med globaliseringen som præmis, forstået som den kulturelle kontekst, værkerne er opstået i, og med globaliseringen som mål, nemlig som den virkelighed, vi skal danne og uddanne os til at navigere i. Vi læser, fordi skønlitteraturen kan gøre os klogere på globaliseringen, men samtidig gælder det, at globaliseringen kan gøre os klogere på skønlitteraturen.

Vi forstår i denne bog globalisering som en stigende udveksling på tværs af landegrænser og kontinenter af produkter, viden, ideer, kulturelle udtryk, penge og mennesker. Denne udveksling er ikke ny, men den voldsomme intensivering i bevægelsen er ny. Når vi har erkendt globaliseringen som en realitet, bliver det afgørende spørgsmål: Hvad vil det sige at tage globaliseringen alvorligt i litteraturundervisningen?

Det vil grundlæggende sige at have blik for denne udveksling. Hvilken udveksling og hvilken type af bevægelse skildrer den enkelte tekst? Hvilken form for globalisering er teksten et resultat af? Eller skildring af? Hvilke konkrete, globale hverdagserfaringer sætter teksten ord på? Tager den stilling til dem? Bringer bevægelsen os nye steder hen, eller giver den et nyt blik på kendte steder? Hvilken betydning har tekstens steder for tekstfigurernes identitet? Hvordan påvirker bevægelsen tekstens komposition, fortælleformer og sproglige virkemidler? De gode spørgsmål opstår i læsningen af det enkelte værk, men sikkert er det, at globaliseringen åbner for nye spørgsmål og dermed en ny læsemåde.

Samtidig åbner den også for emner, som i ungdomsuddannelsernes litteraturundervisning ikke har fået den store opmærksomhed, for eksempel migration og postkolonialisme, ligesom det globale perspektiv kunne øge interessen for genrer som for eksempel rejselitteratur og vidnesbyrdlitteratur.

Globaliserin G o G dannelse

Beskæftigelsen med globaliseringen må få os i uddannelsessystemet til at genoverveje vores dannelsesprojekt. Kan en forestilling om det globale supplere det nationale som den ramme, individet danner sig indenfor og stræber efter at finde sin plads i? Og hvilke egenskaber skal i givet fald danne forbillede for en sådan verdensborger?

I uddannelsessystemet har skønlitteraturen netop fået og bevaret en central position, fordi vi her betragter den som en afgørende del af et dannelsesprojekt. Vi skal udvikle os i mødet med det anderledes. Det anderledes oplever vi i mødet med vægtig videnskab og banebrydende kunst. Vi møder også det andet i dannelsesrejsens uderum, der viser os, at livet kan leves på anden vis, og som gennem kontrast skaber bevidsthed om det særegne ved det hjemlige. Netop forestillingen om et hjem er vigtig i dannelsesprocessen, fordi dannelse ikke bare er et spørgsmål om at udvide sin horisont, men også om at finde sin plads i en helhed og sammenhæng, der opleves som så meningsfuld, at den er værd at engagere sig i. Denne ramme om individets dannelse har i 200 år været nationalstaten. Tilegnelsen af en national litteraturhistorie er i dette perspektiv et indblik i, hvordan vi er blevet dem, vi er. En nations fødsel og udvikling samt individets plads heri. Globaliseringen påvirker denne forestilling og må medtænkes – ikke som en erstatning, der overflødiggør ideen om

nationalstaten – men som en realitet, der sammen med lokale og nationale forhold påvirker hvert enkelt individ.

l itteratur med udsyn

Danskfaget læser ofte litterære perioder med udgangspunkt i en snæver forestilling om, hvad Danmark geografisk og kulturelt er og har været for en størrelse, men pointen er, at dansk litteratur er påvirket af en lang række af sprog, kulturer og religioner, der har spillet og spiller en rolle i Danmark. Ligeledes må vi forholde os til det faktum, at Danmark har haft enorme besiddelser i nabolandene og nordligere, i Trankebar, på de vestindiske øer og i Afrika. Litteraturundervisningen kan sagtens medtænke vores mange internationale forbindelser, og en sådan åbning er ikke en trussel mod det danske, men er med til at belyse en historie, der altid har udspillet sig i en udveksling med udlandet – i modspil og medspil.

Det traditionelle danskfag kender dog hverken rigsfællesskab eller kolonier, ligesom det sjældent synes at forholde sig til, at vi har en betydelig indvandrerbefolkning – men en refleksion over begrebet globalisering kan medføre en åbning for perspektiver, der har været underbelyste.

På den ene side rykker det globale blik andre forfattere, værker og emner frem i spotlightet. For eksempel gør en undervisning med et globalt blik det lettere at medtænke forfattere, der ikke er knyttet entydigt til en bestemt nation, såsom migrantforfatteren. På den anden side handler det i høj grad også om at stille nye spørgsmål til de kendte forfatterskaber. Derudover skaber et globaliseret danskfag plads til en elevgruppe, der ofte er knyttet til internationale fællesskaber, medier og kulturprodukter, og som repræsenterer forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde.

Globaliseringen flytter økonomisk, politisk og kulturel magt, men ikke altid på bekostning af det lokale: Mange globale impulser får nemlig en lokal form. For eksempel kan de kun rappe i Aarhus Vest takket være de amerikanske forbilleder, men de udtrykker lokale erfaringer – og det på dansk. Enhver tekst er påvirket af det globale, men ikke dermed løsrevet fra det lokale. Netop kosmopolitten Georg Brandes (1842-1927) havde blik for dette og argumenterede for, at litteratur uden lokal forankring “taber i Saft og Kraft hvad det vinder i Almenfattelighed”.

Det globale danskfag skifter ikke bare dansk litteratur ud med

verdenslitteratur. Det handler derimod mere om, hvordan man læser den danske litteratur. Værket hedder Litteratur med udsyn, fordi vi i faget har et ståsted – og herfra prøver at se lidt længere, end vi ofte har gjort. Dette udsyn er på den ene side nytænkende, men på den anden side også et forsvar for en ganske klassisk forståelse af, hvad litteratur kan: Man kan danne sig og udvide sin verden ved at læse og diskutere litteratur.

Det globale udsyn er således både, at den danske litteratur forholder sig til verden omkring os, og det er at opleve, hvordan de nationale skel ophæves, når forfattere fra forskellige lande sammen skaber en litterær genre, som det for eksempel sker omkring holocaustlitteraturen. Holocaust er en verdenserfaring, der ikke kan reduceres til et anliggende for ét land alene. De store europæiske værker om holocaust læses mest udbytterigt sammen som vidnesbyrdlitteratur i stedet for som værker af forfattere, der tilhører hver deres nationale litteratur.

a lt i én

Litteratur med udsyn består af to bind med i alt fem kapitler, der hver indeholder et færdigt undervisningsforløb. Kapitlerne indledes med en indføring i emnet og i stofområdets centrale begreber. Derefter følger tekster med tilhørende arbejdsspørgsmål.

Emnerne er valgt, fordi de er vigtige i et danskfag, der medtænker globaliseringen. De kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor selv vælge, hvor langt man vil gå i arbejdet med det globale perspektiv: Man kan gå all in og dermed gentænke fagets fundament, eller man kan tage et enkelt forløb eller to som supplement til den undervisning, faget traditionelt gennemfører.

Med globaliseringen som udgangspunkt har vi mulighed for at præsentere mange helt nye værker, men det er samtidig en vigtig pointe, at globaliseringen ikke kun ændrer vores arbejde med nyere litteratur. Opmærksomheden på udvekslingen over landegrænser får os også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. Måske dukker nye forfattere op, der ikke før har været fremhævet. Måske læser vi andre tekster af de kendte forfattere. Måske læser vi de kendte tekster af de kendte forfattere på en ny måde. Det bliver især tydeligt her i bind to i kapitlerne om Grønland og Orienten.

d e fem kapitler i overblik

“MIGRATION” undersøger litteratur om mennesker, der bevæger sig fra ét land til et andet – på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje. Efter at have tydeliggjort sammenhængen mellem migration og globalisering kaster kapitlet sig over tekster af blandt andre Hassan Preisler, Madame Nielsen og Alen Meškovic´. Med udgangspunkt i kategorierne bevægelse og sted spørges der ind til, hvilket billede af migration og det at være migrant, teksterne giver.

“NETLITTERATUR” tager udgangspunkt i det forhold, at internettet er rammen om mange af de globale kredsløb, som vi deltager i, og de valgte værker viser, at det flow, som netlitteraturen indgår i, er en global strøm. Kapitlet handler om litteratur, der er skabt på og til internettet, og det undersøger blandt andet robotdigte, interaktive tekster, litterære hjemmesider, multimodale værker, facebooklitteratur, sms-noveller, iPadromaner og blogs, fordi der her findes interessant litteratur, som ændrer vores opfattelse af, hvad en forfatter, en tekst og en læser er.

“VIDNESBYRD” behandler den litterære genre, der har udkrystalliseret sig omkring de litterære vidnesbyrd om Auschwitz. Auschwitz og holocaust er det største traume i den moderne, vestlige civilisation, og kapitlet beskæftiger sig med vidnesbyrdlitteraturens muligheder for at gøre erfaringerne fra holocaust levende og nærværende for et nutidigt publikum. Rædslerne har så ufattelige dimensioner, at man befinder sig i sprogets og forståelsens grænseland, når man skal begribe hændelsernes karakter, og forfatterne må i deres vidnesbyrd anvende litterære strategier, der medtænker de nærmest uoverstigelige formidlingsmæssige barrierer, der opstår i forbindelse med vidnesbyrdet.

“GRØNLAND” giver et kort historisk overblik over forholdet mellem Danmark og Grønland og ser derefter nærmere på litteraturens fremstilling af Grønland. Med udgangspunkt i en præsentation af postkolonialismen undersøger kapitlet en række litterære værker, der har hver deres tilgang til det dansk-grønlandske forhold, og som viser, at der ikke bare findes én sandhed om, hvad Grønland er.

“ORIENTEN” undersøger, hvordan danske forfattere har fremstillet Orienten. Med Ludvig Holberg, Carsten Niebuhr, Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen kan vi opleve forskellige tilgange til Orienten og blive klogere på kulturmødet mellem øst og vest. Samtidig er kapitlet en undersøgelse af oplysningstiden og romantikken, fordi værkerne om Orienten siger meget om de litteraturhistoriske perioder, de er skrevet i. Afslutningsvis perspektiveres til to moderne og ganske anderledes forfattere, nemlig Henrik Nordbrandt og Yahya Hassan.

God fornøjelse!

Rasmus Urup Kjeldsen

Anders Hedegaard Kristiansen

Thor Gustafsson september 2016.

G røn L and

Knud Rasmussen

Historisk overblik over det dansk- G rønlandske for H old

Hvad siger mest om forholdet mellem Danmark og Grønland: Det danske kongehus, der søger at holde sammen på rigsfællesskabet og ofte sender varme hilsner til det grønlandske folk, eller sagen fra 2014 om den hjemløse, grønlandske Daniel, der trods mange alarmopkald fra bekymrede borgere dør på åben gade i København, mens politiet spørger, om det drejer sig om en dansker eller en grønlænder og ikke får sendt den nødvendige hjælp frem?

Begge eksempler rummer deres egen historie og kan nok kun forstås, hvis vi ved noget om Danmarks fortid som koloniherre i Grønland. Dette kapitel giver først et historisk overblik over forholdet mellem Danmark og Grønland og ser derefter nærmere på litteraturens fremstilling af Grønland.

På trods af sin umådelige størrelse fylder Grønland tilsyneladende ikke meget i danskernes bevidsthed. Ifølge en undersøgelse foretaget af Grønlands turistråd i 2012 er danskernes viden om Grønland nemlig ofte både mangelfuld og præget af fordomme. Mange har således forestillinger om, at man i Grønland bor i bittesmå byer, fanger sæler fra kajak og har massive alkoholproblemer, et billede, der ikke stemmer overens med virkeligheden i dag.

Når vi i Danmark mangler basal viden om Grønland, betyder det, at vi samtidig er uvidende om en del af Danmarks egen historie. For Grønlands historie er også Danmarks historie, idet Grønland og Danmark gennem de sidste tre hundrede år har været politisk forbundet.

Hvis man ser bort fra de første nordboeres bosættelse i Grønland i middelalderen, begynder det dansk-grønlandske forhold i første halvdel af 1700-tallet. Præsten Hans Egede tager i 1721, støttet af den danske konge, Frederik 4., til Grønland for at missionere, det vil sige omvende befolkningen til kristendommen. Samtidig skaffer først et privat dansk firma og senere den danske stat sig eneret til at handle med grønlandske varer. Grønland er således blevet en dansk koloni.

Det Grønland, Hans Egede møder, da han grundlægger det første kolonisted tæt på den nuværende hovedstad Nuuk, er beboet af et inuitisk folkeslag, som var indvandret og havde spredt sig over hele Grønland omkring år 900 e.v.t. De grønlandske inuitter levede i små samfund, hvor man ernærede sig ved at fange sæler og hvaler, fiske og jage rensdyr. Hvilke fangstdyr, der var til at få, var meget afhængigt af årstiden, og man måtte flytte rundt for at være tæt på dem. Man troede på, at der var ånder i naturen, som det gjaldt om at holde

Qaanaaq Upernavik

Fakta om Grønland

(1.1. 2015)

Befolkningstal 55.984

Befolkning i byer 48.216

Befolkning i bygder 7.470

Befolkning i Nuuk 16.992

Areal

2.166.086 km2 (Danmark: 42.915 km2)

Kilde: Grønlands Statistik

Qeqertarsuaq Uummannaq

Aasiaat

Ilulissat

Qasigiannguit

Sisimiut Kangerlussuaq

Nuuk Maniitsoq

Qaqortoq Narsaq Paamiut

Nanortalik

Tasiilaq

Illoqqortoormiut

'eskimo' eller 'inuit'?

'Inuit' er en samlet betegnelse for en række folkeslag, der bebor de arktiske egne i Grønland, Nordcanada, Alaska og det nordøstlige Sibirien. 'Inuit' foretrækkes af disse folkeslag frem for 'eskimo', som nogle opfatter som nedsættende. Man skal dog være opmærksom på, at ordet 'eskimo' i tidligere perioder ikke var problematisk. Det er for eksempel også den betegnelse, som Knud Rasmussen bruger.

sig på god fod med for at sikre, at der var dyr at fange.

I begyndelsen går det ikke godt med den danske koloni. Den vigtigste handelsvare er hvalspæk, der forarbejdet til tran bliver solgt i Europa, hvor det bliver brugt som brændstof i lamper. Der er dog konkurrence om de grønlandske hvaler, da også hvalfangerbåde fra andre lande jager langs kysterne. Det er derfor svært at få kolonien til at give overskud. Også missionsarbejdet går trægt, blandt andet fordi Hans Egede har svært ved at kommunikere med grønlænderne.

Hen mod slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet er tingene dog vendt til det bedre set med danske øjne. Der bliver etableret flere handelssteder langs den grønlandske vestkyst, og priserne på tran er høje, så kolonien er i denne periode en god forretning. Det lykkes samtidig også at omvende størstedelen af grønlænderne til kristendommen.

Den danske kolonisering af Grønland har så vidt begrænset sig til den grønlandske vestkyst. Det bliver der lavet om på i årene omkring overgangen til 1900-tallet. Der bliver anlagt en koloni på østkysten og senere, blandt andet på initiativ af den berømte opdagelsesrejsende Knud Rasmussen, private handelsstationer i Nordgrønland. I 1921 er man nået dertil, at de fleste omkringliggende lande anerkender, at Danmark har hele Grønland under sit styre.

modernisering og demokratisering 1900-tallet byder på omfattende ændringer i Grønland, både samfundsmæssigt og politisk. Man havde som sagt traditionelt i Grønland haft en fangerkultur, hvor sælen var et vigtigt byttedyr. I takt med at befolkningen vokser, har man dog brug for andre typer erhverv, og man begynder således at udvikle fiskeri og forarbejdning af for eksempel torsk og senere rejer. Denne udvikling koncentrerer sig omkring nogle få store byer på Grønlands vestkyst, hvilket betyder, at mange grønlændere, som før har boet i små bygdesamfund, må flytte til byen.

Omstillingen fra et traditionelt fangersamfund til et moderne samfund med industri og en tilværelse i byen har været og er stadig et omdiskuteret emne i Grønland. Nogle hæfter sig ved det tab af identitet, den i deres øjne alt for hurtige udvikling har ført til, og kæder det sammen med sociale problemer som alkoholmisbrug og selvmord. Andre ser udviklingen som et nødvendigt skridt i retning af at skabe en bæredygtig økonomi. Den dag i dag går der stadig en politisk konfliktlinje mellem dem, der arbejder for en styrkelse af livet i bygderne, og dem, der støtter en fortsat centralisering omkring

store byer.

Politisk begynder man i 1900-tallets første årtier at arbejde for, at grønlænderne i højere grad skal høres i forhold til beslutninger om grønlandske anliggender. Der bliver således oprettet kommuneråd og landsråd. Disse har imidlertid endnu kun en rådgivende funktion; magten er reelt stadig på danske hænder. Udviklingen hen imod en større grad af selvstændighed fortsætter dog. Man kan her pege på en række årstal, der markerer væsentlige forandringer.

I 1953 overgår Grønland fra at have status som koloni til at være en del af det danske rige med repræsentation i Folketinget (de to grønlandske mandater). På samme tid påbegynder man et stort arbejde med at modernisere landet. Infrastruktur og erhvervsliv skal udvikles, og man sigter efter et velfærdssamfund i stil med det danske, for eksempel på områder som uddannelse og sundhedsvæsen.

I 1979 bliver hjemmestyret indført. Det betyder i praksis, at nogle politiske områder nu kan varetages af grønlænderne selv, mens andre stadig bliver administreret fra København. For eksempel bliver spørgsmål, der knytter sig til området for skat og afgifter og området for undervisning og kultur, nu behandlet i Grønland. Udenrigspolitikken derimod er stadig et dansk anliggende. Selv om Grønland på denne måde hjemtager nogle politiske områder, får landet fortsat økonomisk støtte fra Danmark i form af bloktilskud.

I årene omkring indførelsen af hjemmestyret bliver det også klart, at der er to fløje i grønlandsk politik. Den ene fløj ønsker at bevæge sig mod selvstændighed, mens den anden mener, at det bedste for Grønland er at bevare et tæt forhold til Danmark. Disse fløje er også i dag en del af det grønlandske politiske landskab.

I 2009 overgår Grønland fra hjemmestyreordningen til et selvstyre. Det rokker ikke ved, at Grønland stadig er en del af rigsfællesskabet, men medfører en række ændringer. Der bliver for eksempel åbnet for, at man kan hjemtage nye politiske områder. Her er det væsentligt at nævne, at råstofområdet i 2010 kommer under grønlandsk administration. Det betyder, at grønlænderne nu har ret til at udnytte råstoffer som guld og jern i den grønlandske undergrund.

Dog vil en del af indtægterne blive trukket fra det bloktilskud, Grønland hvert år modtager fra Danmark. Overgangen til selvstyre betyder også, at grønlænderne nu anerkendes som et folk og således har retten til at blive selvstændige, hvis de selv vil det.

Netop spørgsmålet om en mulig løsrivelse fra Danmark er et af de vigtige politiske spørgsmål i Grønland i dag, og der er både fortalere og modstandere. Et af stridspunkterne er økonomien. Med en

hvad hedder det?

Både ‘på Grønland’ og ‘i Grønland’ er korrekte. For de fleste danskere virker det naturligst at bruge ‘på Grønland’, da der er tale om en ø. Dog kan man mene, at man viser mest respekt over for Grønland ved at bruge ‘i’, fordi man på denne måde sprogligt anerkender, at det er et selvstændigt område. Under alle omstændigheder er pointen, at det gør en forskel, hvordan vi bruger sproget.

billedforte G nelse

Forord

s. 5: Street Art in Digbeth, Birmingham, UK. Foto: Davyd Samuels.

Grønland

s. 11: Knud Rasmussen. Library of Congress/Wikimedia Commons.

s. 13: Grønlandskort. Shutterstock.

s. 16: Grafik over Danmarks geopolitiske interessesfærer. Politiken, 2016.

s. 22: Hans Egede­statue i Nuuk.

s. 26: Episode 1 – Godthåb 1734. Fra Nuka K. Godtfredsen og Lisbeth Valgreen: Gaven – Oqaluttuaq, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag, 2015.

s. 30: Knud Rasmussen, femte Thule­ekspedition. Foto: Leo Hansen. Arktisk Institut.

s. 32: Tom Kristensens håndskrevne manus til digtet “Det er Knud, som er død”. Det Kongelige Bibliotek.

s. 34: Filmplakat til Smilla’s Sense of Snow af Bille August. Constantin Film/Bernd Eichinger Production.

s. 39: Kim Leine. Foto: Robin Skjoldborg/Gyldendal, 2015.

s. 42: Finn Larsen: MANS LAND, 2012.

s. 44: Filmplakat til Sume – lyden af en revolution af Inuk Silis Høegh. Anorakfilm & Bullittfilm, 2014.

s. 47. Frimærke med Julie Edel Hardenbergs kunstværk Rigsfællesskabspause, 2011 (2005).

s. 51. Still fra Aningaaq af Jonás Cuarón, 2013.

or IEntEn

s. 107: Melchior Lorck: “Fyrst Ismael, persisk gesandt” (1562). Den Kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst.

s. 109: Div. hovedbeklædninger hos forskellige befolkningsgrupper. Fra Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelser fra Arabien og andre omkringliggende lande, bind 2. Forlaget Vandkunsten, 2004.

s. 111: Sultaninde med eunuk, Den Kongelige Porcelainsfabrik, ca. 1787, Kunstindustrimuseet. Foto: Ole Woldbye.

s. 112: Elisabeth Jerichau­Baumann: Prinsesse Nazili Hanum, 1875. Privateje. Foto: Nybroe Foto I/S.

s. 115: Kort over Carstens Niebuhr­ekspeditionens rejserute. Moesgård.

s. 117: Carstens Niebuhrs grundrids af Konstantinopel. Fra Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelser fra Arabien og andre omkringliggende lande, bind 2. Forlaget Vandkunsten, 2004.

s. 119: Niels Simonsen: En arabisk Familie i Ørkenen, 1847. Statens Museum for Kunst.

s. 123: En side fra en arabisk oversættelse af H.C. Andersens “Fyrtøjet”. H.C. Andersen: Hikãyãt khurãfı˜yah. Det Kongelige Bibliotek, 23 eventyr oversat til arabisk af Duna Ghali, 2005. Illustration af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich.

s. 124: H. C. Andersen iført fez. Den Kongelige Kobberstiksamling. Tegning af H. Chr. Hansen.

s. 149: Arabesk. Shutterstock.

litteraturliste

GEn Er Elt om lIttEratur o G GlobalIsEr I nG

Brandes, Georg: “Verdenslitteratur” i Mads Rosendahl Thomsen (red.): Verdenslitterær kritik og teori, Verdenslitteratur 1, Aarhus Universitetsforlag, 2008.

Larsen, Svend Erik: “Dannelse – at forandre sig og forankre sig” i Uddannelse nr. 5, maj 2003.

Larsen, Svend Erik: Tekster uden grænser. Litteratur og globalisering, Aarhus Universitetsforlag, 2007.

Ringgaard, Dan: “Bag om litteraturDK” i Dansk Noter, nr. 2, juni 2010.

Grønland

Primærkilder

Aidt, Naja Marie: “du siger:” i Alting Blinker, Gyldendal, 2009, s. 56­57.

Egede, Hans: “Det gamle Grønlands ny perlustration” i Relationer fra Grønland, udg. af Louis Bobé, København, Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1925 [1741], s. 401­404. (Tekst bearbejdet).

Høeg, Peter: Frøken Smillas fornemmelse for sne, Rosinante, 3. udgave, 1993 [1992], s. 96­102.

Korneliussen, Niviaq: Homo Sapienne, Milik, 2014, s. 51­74.

Kristensen, Tom: “Det er Knud, som er død” i Mod den yderste rand, Gyldendal, 1936, s. 7­8.

Leine, Kim: Profeterne i evighedsfjorden, Gyldendal, 2012, s. 312­316.

Moestrup, Mette: “Nuuk 2005” i kingsize, Gyldendal, 2006, s. 36.

Pontoppidan, Henrik: Isbjørnen – Et portræt, Nattevagt, Gyldendalpocket, 2008 [1884/1887], s. 17­19 & 34­41.

Rasmussen, Knud: Min Rejsedagbog – Første Thule Ekspedition 1912, Gyldendal, 4. udg., 2005, s. 40­41 & 102­108.

Sume: “Qullissat” fra Inuit Nunaat, Demos, 1974 (dansk version via korrespondance med Per Bertelsen).

The Minds of 99: “Det er Knud, som er død” fra The Minds of 99, 2014, themindsof99.com/tekster.

Baggrundslitteratur

Beim, Jakob Hvide: “Løkkes gransker vil dreje på aksen i dansk udenrigspolitik” i Politiken, 18.01.2016.

Hauge, Hans: “Postkolonialisme” i Litteraturens tilgange, red. af Johannes Fibiger m.fl., Academica, 2005 (2001).

Holberg, Ludvig: “Epistola 350”, fra holbergsskrifter.dk.

Leine, Kim: indlæg i debattråd om Profeterne i Evighedsfjorden på litteratursiden.dk, 10.12.2012: http://www.litteratursiden.dk/debat/profeterne­ievighedsfjorden­1?page=1.

Leine, Kim: “Julemandens endeligt – adventskalender #3” i Politiken, 14.12.2014.

Mylius­Erichsen, Ludvig: Isblink, Gyldendal, 1904. Pontoppidan, Henrik: Erindringer, Gyldendal, 1962.

Rasmussen, Knud: “Thulestationens årsberetning 1911”, citeret efter Christian Schultz­Lorentzen: “Knud Rasmussen og slædesporet, der aldrig udviskes”, 19.06.2006.

Rasmussen, Knud: Den store slæderejse, Gyldendal, 2016 [1932].

Rösing, Lilian Munk: “Erotisk snavs” i Information, 23.03.2012.

Thisted, Kirsten: “Danske Grønlandsfiktioner – om billedet af Grønland i dansk litteratur” i Kosmorama 232, vinter 2003.

Winther, Tine Maria: “I Grønland holder man kæft” i Politiken, 01.12.2014.

or IEntEn

Primærkilder

Andersen, H.C.: En Digters Bazar, Det Danske Sprog­ og Litteraturselskab, Borgen, 2006 [1842], s. 246­249 & 260­261.

Bukdahl, Lars: 116 chok for sheiken, Borgen, 2001, s. 45.

Hassan, Yahya: YAHYA HASSAN, Gyldendal, 2013, s. 21­22 & 44­45.

Holberg, Ludvig: “Saladin” i Holbergs heltehistorier, bind 1, genfortalt af Henrik Stangerup, Peter Asschenfeldt, 1987, s. 88, 90, 94­96 & 100.

Niebuhr, Carsten: Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande, bind 2, Vandkunsten, 2004 [1774], s. 539­542, 268 & 359.

Nordbrandt, Henrik: “Rosen fra Lesbos”, “Nu kan jeg ikke bruge dig længere”, “Mediterende kamel” i Egne digte, Gyldendal/Samlerens bogklub, 2000, s. 7, 10­11 & 246.

Oehlenschläger, Adam: Aladdin eller den forunderlige Lampe, Gyldendal, 1971 [1805], s. 43­48.

Baggrundslitteratur

Andersen, H.C.: Mit Livs Eventyr, Gyldendal, 2004 [1855].

Andersen, H.C.: “Den grimme ælling” i Eventyr II, Det Danske Litteratur­ og Sprogselskab og Hans Reitzels Forlag, 1964 [1843].

Blicher, St. St.: “Hosekræmmeren”, i Udvalgte værker, Blicher­Selskabet og Gyldendal, 1982 [1829].

Bredal, Bjørn: “Bagdad Dagblad”, anmeldelse af Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande, bind 2, Politiken, 19.01.2005.

Folsach, Birgitte von: I Halvmånens Skær. Eksempler på skildringer af Den Nære Orient i dansk kunst og litteratur omkring 1800-1875, Davids Samling, 1996.

Oehlenschläger, Adam: “Fortale” i Poetiske Skrifter, fra kalliope.org.

Said, Edward W.: Orientalisme. Vestlige forestillinger om Orienten, Roskilde Universitetsforlag, 2002 [1978].

Zerlang, Martin: “Dansk Orient – Aladdins­drømme” i Marianne Barlyng m.fl. (red.): Spring, nr. 5, Spring, 1993.

lIttEratur mEd udsyn 2

GlobalE pErspEktIvEr I danskundErvIsn I nGEn

Af Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen & Anders Hedegaard Kristiansen © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2016

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forlagsredaktion: Lars Granild Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Trykt hos PE offset A/S Printed in 2016

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale.

ISBN 978 87 7996 8479 dansklf.dk

Globale perspektiver i danskundervisninGen

Mennesker i bevægelse, kulturer, der mødes, international mediekultur delt på nettet. Den verden, vi lever i og må forholde os til hver dag, er gennemstrømmet af globaliseringen. Men hvordan påvirker globaliseringen litteraturen og litteraturundervisningen?

Litteratur med udsyn 1 + 2 giver et bud på, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, hvilket er nødvendigt, hvis faget skal hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden.

Med fem tilrettelagte forløb: “Migration”, “Netlitteratur”, “Vidnesbyrd”, “Grønland” og “Orienten” bevæger Litteratur med udsyn sig i nedslag fra nutiden til oplysningstiden og præsenterer nogle af de spændende muligheder, der viser sig, når vi ser på litteraturen med globale øjne.

Det globale blik giver nye perspektiver på kanoniserede forfattere, lader ikke-kanoniserede forfattere træde frem i lyset og skaber plads til nye emner og genrer. Det er Litteratur med udsyn.