thor Gustafsson
anders h edeGaard kristiansen
r asmus u ru p k j eLdsen
Litteratur med udsyn
miGration
n etLitteratur
vidnesbyrd
globale perspektiver i danskundervisningen
1 litteratur med udsyn
migration n etlitteratur vidnesbyrd
dansklærerforeningens forlag
i ndhold
Forord – til lærer og elev 4
migration 11
introdUKtion 12
migration og globalisering 13
tU rister og vagabonder 16
migrationslitteratU r eller indvandrerlitteratU r? 18
Henri K nordbrandt: “vUggevise” 20
Hvad er migrationslitteratU r? 21
dansK migrationslitteratU r 25
a ntologi
alen mes ˇ Kovic ´ 28
alen mesKovic ´ : af enmandstelt (2016) 31
Hassan Preisler 40
Hassan Preisler: af b rU n mands byrde (2013) 42
HalFdan PisKet 47
HalFdan PisKet: af dansKer (2016) 51
Jonas Hassen KH emiri 62
Jonas Hassen KH emiri: af et øJ e rødt (2003) 65
madame n ielsen 71
madame n ielsen: af i nvasionen (2016) 77
Jens cH ristian grøndaH l 88
Jens cH ristian grøndaH l: af eU roPas ambassade (2016) 91
n etlitterat U r 97
Hvad er en teKst? 98
robotdigte – i ndivid i FællessKab 100
den interaKtive teKst – Peter adolPHsen 103
i nternettets metaForer 107
aFsnit P og lyri KPorten 109
mU ltimodale mU ligH eder 110
mU ltimodalitet i netlitteratU r – n iels lyngsø, Poeti Kon.no og søren Ulri K tHomsen 112
FacebooKlitteratU r – andrea HeJ lsKov 117
sms-noveller – steen l angstrUP 125
iPad-litteratU r – merete Pryds Helle 128
i nternetgenerationen og de litterære blogs – casPar eric og olga ravn 132
aFslUttende om netlitteratU r 144
v idnesbyrd 147
arven Fra aUsc Hwitz 148
vidnesbyrdlitteratU r er global litteratU r 149
HolocaUst – FolKedrabet På eU roPas Jøder 151
KoncentrationsleJ re og U dryddelsesleJ re 152
vidnesbyrdlitteratU r 154
et grænseoversKridende indHold 156
et etisK sPørgsmål 157
FoKUsområder i læsningen 160
vir Kemidler – Fortælling og sProg 161
i ndHold – HolocaUst og mennesKet 163
genretræK – metavidnesbyrd 164
teKstU dvalg 165
a ntologi
Primo levi 166
Primo levi: af Hvis dette er et mennesKe (1947) 169
i boJa wandall-Holm 184
i boJa wandall-Holm: af Farvel til år HU ndredet. en Fortælling om eU roPa (2000) 187
imre Kertész 202
imre Kertész: af de sKæbneløse (1975) 208
PaU l c elan 236
PaU l c elan: dødsFUga (1945, udg 1952) 240
billedFortegnelse 243
litteratU rliste 244
(modsatte side)
Street art er et klassisk eksempel på et globalt kulturfænomen: Den spreder sine former og ideer på tværs af landegrænser, men forholder sig samtidig konkret til de helt lokale omgivelser.
Værkerne lever både deres liv på gaden og i globale mediekredsløb. Her er det et værk fra Birmingham i England: Parabolerne indsamler signaler, og kikkerterne peger ud i verden.
f orord til lærer og elev
Alle ungdomsuddannelser vil give eleverne et globalt udsyn. Globalisering og internationalisering er nøgleord, der fylder meget på hjemmesider, til temadage og i skåltaler – men har det indvirkning på den daglige undervisning? Litteratur med udsyn 1 + 2 viser, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, og hvordan faget kan arbejde med nogle af de muligheder, globaliseringen åbner for.
Globaliseringen er ikke blot virkelighed for en økonomisk og kulturel elite. Det er et vilkår, der på forskellig vis og på godt og ondt er konkret hverdagserfaring for os alle. Vores telefoner, T-shirts, arbejde, mad, viden, sociale medier, musik, internet, netværk, tanker og fremtidsdrømme er formet af globaliseringens bevægelser. En tidssvarende litteraturundervisning må kunne medtænke globaliseringen, hvis litteraturlæsning og litteraturanalyse skal være en vej til at forstå, hvad det vil sige at være moderne menneske.
Globale perspektiver i danskundervisnin G en
Globaliseringen er nu både danskfagets præmis og mål. Vi må læse med globaliseringen som præmis, forstået som den kulturelle kontekst, som værkerne er opstået i, og med globaliseringen som mål, nemlig som den virkelighed, vi skal danne og uddanne os til at navigere i. Vi læser, fordi skønlitteraturen kan gøre os klogere på globaliseringen, men samtidig gælder det, at globaliseringen kan gøre os klogere på skønlitteraturen.
Vi forstår i denne bog globalisering som en stigende udveksling på tværs af landegrænser og kontinenter af produkter, viden, ideer, kulturelle udtryk, penge og mennesker. Denne udveksling er ikke ny, men den voldsomme intensivering i bevægelsen er ny. Når vi har erkendt globaliseringen som en realitet, bliver det afgørende spørgsmål: Hvad vil det sige at tage globaliseringen alvorligt i litteraturundervisningen?
Det vil grundlæggende sige at have blik for denne udveksling. Hvilken udveksling og hvilken type af bevægelse skildrer den enkelte tekst? Hvilken form for globalisering er teksten et resultat af? Eller skildring af? Hvilke konkrete, globale hverdagserfaringer sætter teksten ord på? Tager den stilling til dem? Bringer bevægelsen os nye steder hen, eller giver den et nyt blik på kendte steder? Hvilken betydning har tekstens steder for tekstfigurernes identitet? Hvordan påvirker bevægelsen tekstens komposition, fortælleformer og sproglige virkemidler? De gode spørgsmål opstår i læsningen af det enkelte værk, men sikkert er det, at globaliseringen åbner for nye spørgsmål og dermed en ny læsemåde.
Samtidig åbner den også for emner, som i ungdomsuddannelsernes litteraturundervisning ikke har fået den store opmærksomhed, for eksempel migration og postkolonialisme, ligesom det globale perspektiv kunne øge interessen for genrer som for eksempel rejselitteratur og vidnesbyrdlitteratur.
Globaliserin G o G dannelse
Beskæftigelsen med globaliseringen må få os i uddannelsessystemet til at genoverveje vores dannelsesprojekt. Kan en forestilling om det globale supplere det nationale som den ramme, individet danner sig indenfor og stræber efter at finde sin plads i? Og hvilke egenskaber skal i givet fald danne forbillede for en sådan verdensborger?
I uddannelsessystemet har skønlitteraturen netop fået og bevaret en central position, fordi vi her betragter den som en afgørende del af et dannelsesprojekt. Vi skal udvikle os i mødet med det anderledes. Det anderledes oplever vi i mødet med vægtig videnskab og banebrydende kunst. Vi møder også det andet i dannelsesrejsens uderum, der viser os, at livet kan leves på anden vis, og som gennem kontrast skaber bevidsthed om det særegne ved det hjemlige. Netop forestillingen om et hjem er vigtig i dannelsesprocessen, fordi dannelse ikke bare er et spørgsmål om at udvide sin horisont, men også om at finde sin plads i en helhed og sammenhæng, der opleves som så meningsfuld, at den er værd at engagere sig i. Denne ramme om individets dannelse har i 200 år været nationalstaten. Tilegnelsen af en national litteraturhistorie er i dette perspektiv et indblik i, hvordan vi er blevet dem, vi er. En nations fødsel og udvikling samt individets plads heri. Globaliseringen påvirker denne forestilling og må medtænkes – ikke som en erstatning, der overflødiggør ideen om
nationalstaten – men som en realitet, der sammen med lokale og nationale forhold påvirker hvert enkelt individ.
l itteratur med udsyn
Danskfaget læser ofte litterære perioder med udgangspunkt i en snæver forestilling om, hvad Danmark geografisk og kulturelt er og har været for en størrelse, men pointen er, at dansk litteratur er påvirket af en lang række af sprog, kulturer og religioner, der har spillet og spiller en rolle i Danmark. Ligeledes må vi forholde os til det faktum, at Danmark har haft enorme besiddelser i nabolandene og nordligere, i Trankebar, på de vestindiske øer og i Afrika. Litteraturundervisningen kan sagtens medtænke vores mange internationale forbindelser, og en sådan åbning er ikke en trussel mod det danske, men er med til at belyse en historie, der altid har udspillet sig i en udveksling med udlandet – i modspil og medspil.
Det traditionelle danskfag kender dog hverken rigsfællesskab eller kolonier, ligesom det sjældent synes at forholde sig til, at vi har en betydelig indvandrerbefolkning – men en refleksion over begrebet globalisering kan medføre en åbning for perspektiver, der har været underbelyste.
På den ene side rykker det globale blik andre forfattere, værker og emner frem i spotlightet. For eksempel gør en undervisning med et globalt blik det lettere at medtænke forfattere, der ikke er knyttet entydigt til en bestemt nation, såsom migrantforfatteren. På den anden side handler det i høj grad også om at stille nye spørgsmål til de kendte forfatterskaber. Derudover skaber et globaliseret danskfag plads til en elevgruppe, der ofte er knyttet til internationale fællesskaber, medier og kulturprodukter, og som repræsenterer forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde.
Globaliseringen flytter økonomisk, politisk og kulturel magt, men ikke altid på bekostning af det lokale: Mange globale impulser får nemlig en lokal form. For eksempel kan de kun rappe i Aarhus Vest takket være de amerikanske forbilleder, men de udtrykker lokale erfaringer – og det på dansk. Enhver tekst er påvirket af det globale, men ikke dermed løsrevet fra det lokale. Netop kosmopolitten Georg Brandes (1842-1927) havde blik for dette og argumenterede for, at litteratur uden lokal forankring “taber i Saft og Kraft hvad det vinder i Almenfattelighed”.
Det globale danskfag skifter ikke bare dansk litteratur ud med
verdenslitteratur. Det handler derimod mere om, hvordan man læser den danske litteratur. Værket hedder Litteratur med udsyn, fordi vi i faget har et ståsted – og herfra prøver at se lidt længere, end vi ofte har gjort. Dette udsyn er på den ene side nytænkende, men på den anden side også et forsvar for en ganske klassisk forståelse af, hvad litteratur kan: Man kan danne sig og udvide sin verden ved at læse og diskutere litteratur.
Det globale udsyn er således både, at den danske litteratur forholder sig til verden omkring os, og det er at opleve, hvordan de nationale skel ophæves, når forfattere fra forskellige lande sammen skaber en litterær genre, som det for eksempel sker omkring holocaustlitteraturen. Holocaust er en verdenserfaring, der ikke kan reduceres til et anliggende for ét land alene. De store europæiske værker om holocaust læses mest udbytterigt sammen som vidnesbyrdlitteratur i stedet for som værker af forfattere, der tilhører hver deres nationale litteratur.
a lt i én
Litteratur med udsyn består af to bind med i alt fem kapitler, der hver indeholder et færdigt undervisningsforløb. Kapitlerne indledes med en indføring i emnet og i stofområdets centrale begreber. Derefter følger tekster med tilhørende arbejdsspørgsmål.
Emnerne er valgt, fordi de er vigtige i et danskfag, der medtænker globaliseringen. De kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor selv vælge, hvor langt man vil gå i arbejdet med det globale perspektiv: Man kan gå all in og dermed gentænke fagets fundament, eller man kan tage et enkelt forløb eller to som supplement til den undervisning, faget traditionelt gennemfører.
Med globaliseringen som udgangspunkt har vi mulighed for at præsentere mange helt nye værker, men det er samtidig en vigtig pointe, at globaliseringen ikke kun ændrer vores arbejde med nyere litteratur. Opmærksomheden på udvekslingen over landegrænser får os også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. Måske dukker nye forfattere op, der ikke før har været fremhævet. Måske læser vi andre tekster af de kendte forfattere. Måske læser vi de kendte tekster af de kendte forfattere på en ny måde. Det bliver især tydeligt i bind to i kapitlerne om Grønland og Orienten.
d e fem kapitler i overblik
“MIGRATION” definerer migration som mennesker, der bevæger sig fra ét sted til et andet – på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje. Efter at have tydeliggjort sammenhængen mellem migration og globalisering kaster kapitlet sig over tekster af blandt andre Hassan Preisler, Madame Nielsen og Alen Meškovic´. Med udgangspunkt i kategorierne bevægelse og sted spørges der ind til, hvilket billede af migration og det at være migrant, teksterne giver.
“NETLITTERATUR” tager udgangspunkt i det forhold, at internettet er rammen om mange af de globale kredsløb, som vi deltager i, og de valgte værker viser, at det flow, som netlitteraturen indgår i, er en global strøm. Kapitlet handler om litteratur, der er skabt på og til internettet, og det undersøger blandt andet robotdigte, interaktive tekster, litterære hjemmesider, multimodale værker, facebooklitteratur, sms-noveller, iPadromaner og blogs, fordi der her findes interessant litteratur, som ændrer vores opfattelse af, hvad en forfatter, en tekst og en læser er.
“VIDNESBYRD” behandler den litterære genre, der har udkrystalliseret sig omkring de litterære vidnesbyrd om Auschwitz. Auschwitz og holocaust er det største traume i den moderne, vestlige civilisation, og kapitlet beskæftiger sig med vidnesbyrdlitteraturens muligheder for at gøre erfaringerne fra holocaust levende og nærværende for et nutidigt publikum. Rædslerne har så ufattelige dimensioner, at man befinder sig i sprogets og forståelsens grænseland, når man skal begribe hændelsernes karakter, og forfatterne må i deres vidnesbyrd anvende litterære strategier, der medtænker de nærmest uoverstigelige formidlingsmæssige barrierer, der opstår i forbindelse med vidnesbyrdet.
“GRØNLAND” giver et kort historisk overblik over forholdet mellem Danmark og Grønland og ser derefter nærmere på litteraturens fremstilling af Grønland. Med udgangspunkt i en præsentation af postkolonialismen undersøger kapitlet en række litterære værker, der har hver deres tilgang til det dansk-grønlandske forhold, og som viser, at der ikke bare findes én sandhed om, hvad Grønland er.
“ORIENTEN” undersøger, hvordan danske forfattere har fremstillet Orienten. Med Ludvig Holberg, Carsten Niebuhr, Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen kan vi opleve forskellige tilgange til Orienten og blive klogere på kulturmødet mellem øst og vest. Samtidig er kapitlet en undersøgelse af oplysningstiden og romantikken, fordi værkerne om Orienten siger meget om de litteraturhistoriske perioder, de er skrevet i. Afslutningsvis perspektiveres til to moderne og ganske anderledes forfattere, nemlig Henrik Nordbrandt og Yahya Hassan.
God fornøjelse!
Rasmus Urup Kjeldsen
Anders Hedegaard Kristiansen
Thor Gustafsson september 2016.
billedforte
Forord
s. 5: Street art fra Birmingham, England. Foto: Davyd Samuels.
Migration
s. 11: Forside til Halfdan Pisket Dansker. Halfdan Pisket/ Fahrenheit, 2016.
s. 13: Flygtninge på motorvej E45. Claus Fisker/Scanpix, 2015
s. 14: Udvandrere på Larsens plads. Af Edvard Petersen. AROS/Public Domaine.
s. 25: Stillbillede fra Epiloque. Volvo/Zlatan Ibrahimovic. Instruktør: Adam Berg for reklamebureauet Forsman & Bodenfors, 2016.
s. 26: Jakob Ejersbo. Morten Langkilde/Gyldendal, 2002.
s. 28: Bosnien-Herzegovina i Europa. Wikimedia Common.
s. 39: Filmplakat til Hisham Zamans kortfilm Bawke. 4 ½ Fiksjon AS, 2005
s. 40: Forside til Hassan Preisler Brun mands byrde. Foto: Per Morten Abrahamsen. Layout: Imperiet/Harvey Macaulay. Lindhard og Ringhof Forlag, 2013.
s. 49: Kort over Christianshavn og Christiania. Fra flappen på Halfdan Piskets Dansker. Halfdan Pisket/Forlaget Fahrenheit. 2016
s. 51: Forsiden til Halfdan Pisket Dansker. Halfdan Pisket/ Fahrenheit, 2016.
s. 64: Rapperen Sivas. Sara Gangsted/Scanpix
s. 73: Rejseruten. Flapbillede fra Madame Nielsens Invasionen. Gyldendal, 2016
s. 76: Flapfoto fra Madame Nielsens Invasionen. Madame Nielsen/Gyldendal, 2016.
s. 89: Kort over Middelhavet med Lampedusa.
s. 96: Ai Wei Wei posing as Alan Kurdi. Rohit Chawla/Polfoto, 2016.
n etlitteratur
s. 97: Caspar Eric. Viktoria Wendel Skousen/Gyldendal, 2015.
s. 102: Screenshoot fra Individ i fællesskabs facebookside.
s. 104: Forside til Peter Adolphsens En million historier. Marianne Bisballe/Samleren.
s. 105: Screenshoots fra enmillionhistorier.dk.
s. 108: Light Trails Over City. Paul Taylor/Getty Images.
s. 111: Adblock Censorship. Kampagnemateriale fra Amnesty International.
s. 113: Screenshoot fra digtet “Leben” fra 39 digte til det brændende bibliotek på nielslyngsoe.dk.
s. 114: Screenshoot fra værket “Tekstfugler” (eller “Bokstavlek”)på poetikon.no.
s. 115: Screenshoot fra soerenulrikthomsen.dk.
s. 117119: Forside til samt startsider i Andrea Hejlskov “Andrea Hejlskov” – en facebookbiografi. Mark Airs/ Lindhardt og Ringhof Forlag 2009.
s. 129: Screenshoot fra Merete Pryds Helle Du ser kun dig selv. Merete Pryds Helle.
s. 130: Screenshoot fra Merete Pryds Helle Du ser kun dig selv. Merete Pryds Helle.
s. 137: Selfie af Caspar Eric fra Erics blog dageivoresliv. tumblr.com.
s. 139: Selfies af Olga Ravn fra Ravns blog: olgaravn. blogspot.dk.
Vidnesbyrd
s. 147: Primo Levi. Mondadori Portfolio/Getty Images.
s. 150: Kort over Auschwitz’ ofres herkomst. Sean Gallup/ Getty Images .
s. 155: Holocaust Mahnmal i Berlin. Wikipedia Common.
s. 158: Muselmand. Ullstein Bild/Getty Images.
s. 165: Indgangspartiet til Auschwitz. EPA European Press Photo Agency B.V./Scanpix.
s. 167: AuschwitzBirkenau. EPA European Press Photo Agency B.V./Scanpix.
s. 185: Installationen Changing Clothes. Museet House of Terror i Budapest.
s. 186: Kvindelige fanger i AuschwitzBirkenau. The Bridgeman Art Library Limited/Scanpix.
s. 205: Ankomst til AuschwitzBirkenau. The Bridgeman Art Library Limited/Scanpix.
s. 239: Dein goldenes Haar, Margarethe & Dein aschenes Haar, Sulamith. Anselm Kiefer. Stedelijk Museum Amsterdam/Collection Sanders/foto Mike Bink.
litteraturliste
generelt oM litteratur og globalisering
Brandes, Georg: “Verdenslitteratur” i Mads Rosendahl Thomsen (red.): Verdenslitterær kritik og teori, Verdenslitteratur 1, Aarhus Universitetsforlag, 2008.
Larsen, Svend Erik: “Dannelse – at forandre sig og forankre sig”, i Uddannelse, nr. 5, maj 2003.
Larsen, Svend Erik: Tekster uden grænser. Litteratur og globalisering, Aarhus Universitetsforlag, 2007.
Ringgaard, Dan: “Bag om litteraturDK” i Dansk Noter, nr. 2, juni 2010.
Migration
Primærkilder
Grøndahl, Jens Christian: Europas ambassade, Gyldendal 2016, s. 6369.
Khemiri, Jonas Hassen: Et øje rødt, Gyldendal, 2. udgave, 2007 [2003], s. 6874 & s. 207209.
Mesˆkovic´, Alen: Enmandstelt, Gyldendal, 2016, s. 6677. Nielsen, Madame: Invasionen, Gyldendal, 2016, s. 5664 & 121129.
Nordbrandt, Henrik: “Vuggevise” i Rune Lykkeberg: “Et digt bryder ind i verden”, fra politiken.dk, 09.09.2015.
Pisket, Halfdan: af Dansker, Forlaget Fahrenheit, 2016, s. 1422.
Preisler, Hassan: Brun mands byrde, Lindhardt og Ringhof, 2013, s. 4956.
Baggrundslitteratur
Bauman, Zygmunt: Globalisering – De menneskelige konsekvenser, Hans Reitzels Forlag, 1999.
Blixen, Karen: Den afrikanske farm, Gyldendal, 1992.
Boel, Niels: Migration – en verden i bevægelse, Columbus, 2016.
Brandes, Georg: "Emigrantlitteraturen" i Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. Her efter Samlede skrifter, bd. 4, Gyldendals Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1900 [1872].
Frank, Søren: “Four Theses on Migration and Literature” i Mirjam Gebauer og Pia Schwarz Lausten (red.): Migration and Literature in Contemporary Europe, Martin Meidenbauer, 2010.
Frank, Søren: “Hvad er migrationslitteratur?” i Kritik, nr. 203, marts 2012.
Frank, Søren: “Is There or is There Not a Literature of Migration in Denmark?” i Wolfgang Behschnitt m.fl. (red.): Literature, Language, and Multiculturalism in Scandinavia and the Low Countries, Rodopi, 2013.
Gisle Surssøns saga, oversat af Keld Gall Jørgensen, Dansklærerforeningens Forlag, 1991.
Homers Odyssé, Gyldendal, 1974.
Mai, Anne Marie og Dan Ringgaard: “Introduktion” i Sted, Moderne litteraturteori, 9, Aarhus Universitetsforlag, 2010.
Mesˆkovic´, Alen: “Gensyn” i Første gang tilbage, Gyldendal, 2009.
Mygind, Johanne: “Kakerlakkens søn” i Weekendavisen, uge 10. 2015.
Omar, Tarek og Caroline BjerreBertelsen: “Jeg føler de syriske flygtninges smerte, for jeg har selv været der” i Politiken, 23.05.2016.
Pedersen, Jes Stein: “»Verden er så forbundet nu, at du ikke kan afforbinde den«” i Politiken, 18.06.2016.
Ravn, Anna Raaby: “Flygtningestrømmen er en gave til Europa” – interview med Madame Nielsen, Information, 02.04.2016.
Ringgaard, Dan: Stedssans, Aarhus Universitetsforlag, 2010.
Rushdie, Salman: Fantasiens hjemlande – Essays og kritik 1981-1991, Samleren, 1992.
Zaman, Hisham: Bawke, 4 1/2 as, 2005.
n etlitteratur
Primærkilder
Adolphsen, Peter: En million historier, Samleren, 2007. Blæsbjerg, Kim: Fælder, Borgen, 2002.
Eric, Caspar: “jeg har en samtale” i 7/11, Gyldendal, 2014.
Hejlskov, Andrea: “Andrea Hejlskov” – en facebookbiografi, Lindhard og Ringhof, 2009.
Helle, Merete Pryds: Du ser kun dig selv, ipadroman, iTunes. Langstrup, Steen: “I morgen skal du dø”, smspress.dk.
Ravn, Olga: “Hvordan giver jeg …” i Katrine Hornstrup Yde: “Vi tweeter, altså er vi poeter”, Information, 18.10.2013.
Websider afsnitp.dk dageivoresliv.tumblr.com (Caspar Erics blog) facebook.com/individifaellesskab Greenpeace’s Legospooffilm: youtube.com/ watch?v=qhbliUq0_r4 individifaellesskab.dk lyrikporten.gyldendal.dk nielslyngsoe.dk olgaravn.blogspot.dk poetikon.no soerenulrikthomsen.dk
Baggrundslitteratur
Andersen, Carsten: “Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastiske til fiktion”, fra politiken.dk, 05.01.2011.
Aristoteles: Poetik, Hans Reitzels Forlag, 1993.
Blok, Rasmus: “Fortælling og litteratur i en digital æra” i Johannes Fibiger m.fl. (red.): Litteraturens tilgange, Academica, 2005.
Mai, Anne Marie: Hvor litteraturen finder sted, bind 3, Gyldendal, 2011.
Ringgaard, Dan: Litteratur, Serien Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlag, 2014.
Vidnesbyrdlitteratur
Celan, Paul: “Dødsfuga” i Sort mælk, Rosinante, 2015 [1945/1952], s. 2526.
Kertész, Imre: De skæbneløse, Batzer & Co., 3. rev. udg., 2009 [1975], s. 6683, 140142, 150154 & 197211.
Levi, Primo: Vidnesbyrd, Rosinante, 2012 [1947], s. 2845.
WandallHolm, Iboja: “Farvel til århundredet. En fortælling om Europa”, Gyldendal, 2000, s. 147152, 155161, 165167, 169172 & 174176.
Baggrundslitteratur
Iversen, Stefan m.fl.: Vidnesbyrd, Aarhus Universitetsforlag, 2009.
Kertész, Imre: “Hvem tilhører Auschwitz?” i Passage, årg. 22, nr. 58, 2007.
Lassen, Morten: “At grave sig en grav i skyerne” i Kritik, årg. 35, nr. 160, 2002.
Lassen, Morten: At skrive holocaust – en introduktion til vidnesbyrdlitteraturen, Museum Tusculanums Forlag, 2011.
Miller, J. Hillis: “Imre Kertész’s Fatelessness. Fiction as Testimony” i Lothe, Jakob m.fl. (red.): After Testimony: The Ethics and Aesthetics of Holocaust Narrative for the Future, Ohio State University Press, 2012. Oppenheimer, Joshua: The Act of Killing, Final Cut for Real ApS, 2012 (kan ses på filmstriben.dk).
Thomsen, Mads Rosendahl: “Det æstetiske tabu og den æstetiske nødvendighed” i Passage, årg. 22, nr. 58, 2007.
Hjemmesider auschwitzdag.dk/ folkedrab.dk/ nobelprize.org/nobel_prizes/literature/ laureates/2002/press.html
litteratur Med udsyn 1
globale perspektiVer i danskunderVisningen
Af Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen & Anders Hedegaard Kristiansen © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2016
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.
Forlagsredaktion: Lars Granild Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Trykt hos PE offset A/S Printed in 2016
Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale.
ISBN 978 87 7996 8462 dansklf.dk
GLobaLe perspektiver i danskundervisninGen
Mennesker i bevægelse, kulturer, der mødes, international mediekultur delt på nettet. Den verden, vi lever i og må forholde os til hver dag, er gennemstrømmet af globaliseringen. Men hvordan påvirker globaliseringen litteraturen og litteraturundervisningen?
Litteratur med udsyn 1 + 2 giver et bud på, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, hvilket er nødvendigt, hvis faget skal hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden.
Med fem tilrettelagte forløb: “Migration”, “Netlitteratur”, “Vidnesbyrd”, “Grønland” og “Orienten” bevæger Litteratur med udsyn sig i nedslag fra nutiden til oplysningstiden og præsenterer nogle af de spændende muligheder, der viser sig, når vi ser på litteraturen med globale øjne.
Det globale blik giver nye perspektiver på kanoniserede forfattere, lader ikke-kanoniserede forfattere træde frem i lyset og skaber plads til nye emner og genrer. Det er Litteratur med udsyn.
