Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Forord
Ind i teksten
Mærk stemningen – 31
Tipskupon – 32
Læsebold – 34
Gæt handlingen – 37
Orddetektiver – 38
Samtalecirkel – 40
Oplev og sans teksten
Oplevelsesluppen – 43
Tre tanker om teksten – 44
Lav en forside – 46
Spørgehjørner – 48
Sansebue – 50
Læsebingo – 52
Læs på stedet – 54
Ned i teksten
Rejsebureauet – 57
Pletskud – 58
Spot på – 60
Boghjulet – 61
En personlig stjerne – 62
Brug bogens billeder – 64
Stil op – 65
Quick quiz – 66
Pyramiden – 68
Klog på bog – 69
Handlingskamera – 70
Voxpop – 72
Omskab teksten
Sæt lyd på – 75
Bogkassen – 76
Bogens gæst – 78
Skriv til avisen – 80
Del oplevelsen
En god anbefaling – 83
Min yndlings bogperson – 84
Reklamesøjle – 86
Porten – 88
Bogteaser – 89
Klassens bogreol – 90
Giv en stjerne – 92
På plakaten – 94
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og faglig funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Introduktion
Læseoplevelser handler om læselystskabende aktiviteter og litteraturarbejde for de yngste elever i skolen. I bogen tematiseres læselyst, læseoplevelse og læsekultur som fænomener, der kan stimuleres med forskellige greb i undervisningen. Der er fokus på litteraturens sanselige appel og elevernes mulighed for at få æstetiske oplevelser gennem læsning og kreativt involverende beskæftigelse med litteratur. Indsigt i aktuelle diskussioner om læselyst, litteraturundervisning og æstetisk oplevelse er nyttig, når man skal tilrettelægge meningsfulde møder mellem elever og litteratur. Som lærer og litteraturformidler må man spørge sig selv, hvordan man gennem sin didaktik former disse møder, så eleverne mærker teksterne og får mulighed for at gå i dialog både med og om dem.
Første del af bogen indeholder en introduktion til ny viden og tendenser fra forskningen i læselyst og litteraturdidaktik. Denne del er udarbejdet af Anna Karlskov Skyggebjerg, som er forsker inden for børnelitteratur og litteraturdidaktik. Anden del af bogen er direkte rettet mod den daglige praksis og formidler konkrete tiltag i undervisningen. Denne del er skrevet af Gitte Storgaard Funch, der har en solid praksiserfaring som lærer, danskvejleder og litteraturformidler. Bogen kan blandt andet inspirere dansklærere, børnehaveklasseledere, læsevejledere, litteraturformidlere og studerende.
Læselyst og litteratur
Hvad er læselyst? Læselyst betyder at have erobret lysten til at læse. Det er et mundret begreb med et bogstavrim, som gør, at man kan huske det. Egentlig virker begrebet også ret ligetil at forstå. Lysten til at læse viser sig for eksempel, når læsning sker frivilligt og virker meningsfuld. En læser – barn eller voksen –kan for eksempel blive følelsesmæssigt påvirket af det læste og/eller opleve, at læsningen bidrager med ny viden.
Læselyst er et begreb, som har domineret den danske debat i en lang årrække, og referencen er ikke altid helt præcis. Rundt om ordet læselyst ligger en række andre begreber, som delvist er synonyme og delvist drejer betydningen i en lidt anden retning, for eksempel læseglæde, læseinteresse, læseengagement og læsemotiva-
tion, hvor man i forhold til sidstnævnte kan skelne mellem at være ydre og indre motiveret for at læse. Disse andre begreber findes også uddybet i den teoretiske litteratur, for eksempel i Thomas Illum Hansens diskuterende artikel om forskellige læselystbegreber (2023). Vi fastholder i denne udgivelse at bruge begrebet læselyst og uddyber i det følgende, hvilke antagelser, diskussioner og eventuelle faldgruber som knytter sig til brugen af dette begreb.
Ofte møder man begrebet læselyst med negativt fortegn: Læselyst er noget, som mange børn mangler, eller som de har haft og siden ulykkeligvis har mistet. Derfor kaldes der ofte på indsatser, som kan styrke læselysten og lysten til involvere sig i skriftbårne fortællinger i dagtilbuddet, i skolen og derhjemme. Læselyst bliver dermed også forbundet med handling og virketrang hos professionelle formidlere og politikere.
Det er ikke uden grund, at samtalen om læselyst er præget af bekymring. I de internationale PIRLS-undersøgelser af 4. klasseelevers læsekompetencer og læsevaner (akronymet står for Progress in International Reading Literacy Study) har danske børn over årene givet udtryk for vigende læselyst eller ”læseglæde”, som er den term, der i dag bruges i PIRLS. Den seneste undersøgelse fra 2021 er ingen undtagelse. Her udtrykker kun hver syvende danske fjerdeklasseelev, at de rigtig godt kan lide at læse, og gennemsnitligt set læser børn mindre i fritiden end tidligere (Fougt mfl. 2023).
Diskussionen om børns læselyst optræder ofte i sammenhæng med en almen bekymring for deres læsning og læsekompetencer, og brugen af begrebet læselyst bliver forbundet med en række usagte antagelser. Det gælder både i den offentlige samtale og såmænd også i faglig formidlingssammenhæng. For det første er det er ofte underforstået, at læselyst er noget, man kan måle i tid og frekvens. Samtalen om læselyst forbindes med læsevaner, og de bliver meget ofte opgjort i minutter og antal dage i ugen brugt på læsning for gennemsnittet af en stor population.
Når danske børn læser mindre i fritiden, bliver årsagen altså set som et fald i lyst. Ligeledes gælder det omvendte, altså at et fald i lyst bliver set som udslagsgivende for et mindre tidsforbrug og generelt ændrede vaner i en bestemt aldersgruppe
målt over tid. Men mindre tid brugt på læsning hænger ikke blot sammen med manglende lyst, men også med kompetencer, andre tilbud, tid brugt på lektier og andre aktiviteter og ikke mindst læsningens status i fællesskabet. Pointen er her, at fænomenet og begrebet læselyst er langt mere komplekst end det, man får frem ved målinger af anvendt tid på frivillig læsning.
Et andet underforstået forhold er, at læselyst i mange sammenhænge bliver forbundet med skønlitteratur og med læsning af skriftbårne tekster og litteratur i bogform. Her er det relevant at spørge, om læselyst nødvendigvis er bundet til bestemte genrer og medier. Flere studier viser, at en stor gruppe af børn, ligesom voksne i øvrigt, meget gerne læser faglitteratur for fornøjelsens skyld, og at mange børn foretrækker at læse tekster med billeder (Lund 2023, Hansen mfl. 2022).
Ordet litteratur kommer af det latinske ’littera’, som betyder bogstav, og oprindeligt var ’litteratura’ blot et begreb for den nedskrevne tekst. På dansk henviser ordet litteratur i sin brede betydning til ”trykte eller skrevne bøger og tekster” (Den danske ordbog 2004, bind 3, s. 561). Siden 1800-tallet har ordet litteratur dog også været brugt alene om skønlitteratur, og i nogle sammenhænge er Litteratur (med stort L) blevet en kvalitetsbetegner. Litteratur kan altså både være en neutral betegner og et andet ord for kunst på skrift.
Når man arbejder med læselyst og samtidig anerkender, at læsning kan have mange formål, og individuelle læsere også kan have forskellig smag og skiftende interesser, forekommer det mest relevant at bekende sig til et bredt tekst- og litteraturbegreb. Det indebærer ikke, at alle tekster er kunstnerisk lige gode eller lige velegnede i en given læsesituation, men det betyder, at valg af tekster og genrer er bestemt af konteksten. Spørgsmålet om litterær kvalitet kan og bør diskuteres i tilknytning til, hvem der skal læse teksten, og hvad formålene med læsningen er. Vi bruger her ordene tekst og litteratur synonymt, og begge dele kan således dække over faglitteratur, skønlitteratur, billedbøger, tegneserier, digte og meget andet. Der ligger ikke på forhånd en bestemt værdidom i anvendelsen af ordet litteratur, idet vi mener, at alle slags litteratur principielt kan indeholde
Aktiviteter
Ind i teksten > 30-41
Oplev og sans teksten > 42-55
Ned i tekten > 56-73
Omskab teksten > 74-81
Del oplevelsen > 82-95
Ind i teksten
Mærk stemningen
Formål
Aktiviteten lægger op til, at elevernes sanser aktiveres, og formålet er at skabe nysgerrighed og forventninger til den bog, I skal til at læse.
Organisering Hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Afhængig af hvilken bog, I skal til at læse, skal du til denne aktivitet overveje, hvordan du kan genskabe elementer fra bogens handling eller stemning, der kan pirre elevernes nysgerrighed og stemthed for bogen. Det kan du gøre ved fx at:
> spille et stykke musik, der udtrykker en stemning i bogen
> medbringe en eller flere rekvisitter, der relaterer til bogens handling
> vise billeder, der relaterer til bogens indhold. Det kan være steder, personer eller ting, I kigger nærmere på
> du klæder dig ud som en af bogens personer og ”optræder” som ham eller hende
> at I smager på noget, personerne i bogen spiser eller drikker
> at I går et konkret, fysisk sted hen, der på en eller anden måde relaterer til bogen, og hvor eleverne mærker efter, sanser, hvordan det føles at opholde sig der (se også aktiviteten Læs på stedet på s. 54).
Tipskupon
Formål
Med aktiviteten bliver elevernes interesse og nysgerrighed for bogen vakt og kan desuden virke som en tekståbner.
Organisering Individuelt.
Forberedelse og materialer
– Print arbejdsarket og formuler et passende antal forforståelsesspørgsmål til den bog, I skal til at læse. Der skal kunne svares enten ja eller nej til spørgsmålene.
– Kopier tipskuponen, så der er til alle elever.
Fremgangsmåde
– Vis eleverne forsiden af bogen og læs evt. bagsideteksten højt.
– Del en tipskupon ud til hver elev.
– Læs spørgsmålene op et ad gangen og lad eleverne summe over svaret, hvorefter de sætter X i enten ja eller nej.
– Når alle spørgsmålene er stillet, og eleverne har svaret, taler I om dem et ad gangen, og eleverne uddyber deres svar.
Tudetøsen (Alinea, 2018)
Har du prøvet at falde og slå dig?
Er man en tudetøs, hvis man græder, når man slår sig?
Har du prøvet at have ondt indeni?
Tror du, det kan gøre ligeså ondt, som når man slår sig?
Kan det gøre ondt, hvis man skal lege alene?
Kan man hjælpe en, der har ondt indeni?
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Af Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Erica Price Terp Illustrationer: Rikke Albrechtsen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-329-6
www.dansklf.dk
Anna Karlskov Skyggebjerg
Ph.d. med særlig faglig ekspertise i børne- og ungdomslitteratur og litteraturdidaktik.
Gitte Storgaard Funch
Lærer i grundskolen med solid praksiserfaring som danskvejleder og litteraturformidler.
Læseoplevelser
Læseoplevelser handler om at skabe rammerne for elevernes møde med litteraturen, så den opleves og mærkes. Der er fokus på litteraturens sanselige appel og elevernes mulighed for at få æstetiske oplevelser gennem læsning og kreativt involverende aktiviteter. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til ny viden og tendenser fra forskningen i læselyst og litteraturdidaktik samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der stimulerer læselyst, læseoplevelser og læsekultur.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt parløb mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere samt til studerende på læreruddannelsen.