Uddrag fra "Læsefidusens LÆRERHÅNDBOG" by Dansklærerforeningens Forlag

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

Læsefidusen inviterer lærer, elever og forældre til et forpligtende sam-

Med Læsefidussystemet skal eleverne lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster. I MIN LÆSEBOG præsenteres eleverne for enkle lydlette afkodningstekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers, hvor man følger Lilli på 7 år og Lasse på 9 år i Broby. Læsefidussystemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning, hvor undervisningsdifferentiering er et vigtigt element. Eleverne møder forskellige teksttyper, hvor der er fokus på læseaktiviteter med udgangspunkt i ordafkodning og sprogforståelse i de forskellige teksttyper og tekstniveauer i MIN LÆSEBOG med tilhørende skriveaktiviteter i MIN ARBEJDSBOG: • LÆS OG LÆS understøtter delfærdigheder i ordafkodning. • LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV understøtter delfærdigheder i sprogforståelse. Læsefidusen tager udgangspunkt i arbejdet med tydelige mål og evaluering.

Læsefidusen 1 LÆRERHÅNDBOG

LÆRERHÅNDBOGEN består af en gennemgang af Læsefidussystemets teoriramme, en udfoldet kapitel-for-kapitel-vejledning for de 15 kapitler samt eksempler på årsplan, ugeplan, elevaktiviteter, et leksikon over fagtermer og kopiforlæg til bl.a. MIT KONTAKTKORT.

arbejde og et fælles ståsted, hvor læsning er en nøglefærdighed, der understøttes af skrivning.

d i u f e se s

Læsefidussystemet er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Læsefidusen 1 består af: MIN LÆSEBOG – MIN ARBEJDSBOG – LÆRERHÅNDBOG

LÆRERHÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

LÆRERHÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD

INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Læsefidussystemet

Den enkle læsemodel og Læsefidussystemet

Ordafkodning

Sprogforståelse

Kom godt i gang med Læsefidussystemet FØR, MENS og EFTER som læringsproces

MIN LÆSEBOG 1

10 11

LYT OG TAL

LÆS OG LÆS

LÆS OG SKRIV

Læsefiduser 16 MIN ARBEJDSBOG 1

Tænkefiduser 17

MIT KONTAKTKORT og skole-hjem-samarbejde

Fælles Mål, årsplan, ugeplan, lektionsplan

Årsplan

Ugeplan

Plan for to lektioner

Oplæg til forældrebrev til forløb over to uger

Læsefidustid

Fordybelsestid

INDHOLD

Evaluering af mål Elevsamtalen

Samarbejde – læring i fællesskab

28 29

Samarbejdsstrukturer 30 Makkerpar

Alle for en

Find og bind

Lyt og byt

Tænkehatten

Spil og lege

Banko

Ud og skriv

Ordsalat

Ordstafet

Stavelseskrig

Genispil

Kapitelvejledning 1-15 til undervisningsforløb Inspiration til ÅRET RUNDT

36 158

Leksikon 160 Alfabetisk liste over ord i LÆS OG LÆS-teksterne

165

Litteraturliste 170 Kopiforlæg 172

DEN ENKLE LÆSEMODEL

Velkommen til Læsefidussystemet Læsefidussystemet er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Systemet inviterer lærer, elever og forældre til et forpligtende samarbejde og fælles ståsted, hvor læsning er en nøglefærdighed. I arbejdet med Læsefidussystemet skal eleverne lytte, tale, læse, skrive og lære at opbygge viden om og erfaring med det danske sprog i både fiktionstekster og faktatekster. Læsefidussystemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning med princippet om undervisningsdifferentiering som et væsentligt element. Eleverne bliver præsenteret for både relevant børnelitteratur og forskellige teksttyper, der samlet set er fagligt tilrettelagt med fokus på undervisning i: ordafkodning, ordkendskab, sprogforståelse og tekstgenreforståelse. Eleverne præsenteres for enkle lydlette afkodningstekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers, hvor man følger Lilli på 7 år og Lasse på 9 år i Broby. Systemet tager udgangspunkt i arbejdet med tydelige mål og evaluering og understøtter synspunktet om, at den mest værdifulde vurdering af elevens læring er den, der foregår i elevhøjde som en del af det daglige liv med læsning og skrivning! Et vigtigt element i Læsefidussystemet er lærerens samarbejde med forældrene, særligt med fokus på elevens selvstændige læsning af tekster i passende sværhedsgrad både i skolen og hjemme. Læsefidussystemet tager afsæt i den seneste forskning og videnskabelige viden om læsning og skrivning. Forskere er gennemgående enige om, at eleverne skal lære at udvikle gode læsestrategier, og flere studier har vist, at når eleverne får systematisk, konkret og eksplicit undervisning i brug af læsestrategier, så bliver de dygtigere til at læse og forstå nye tekster. Dette udmønter sig i Læsefidussystemet i systematisk, konkret og direkte undervisning i udvikling af afkodningsstrategier (læsefiduser) og forståelsesstrategier (tænkefiduser), mens der samtidig er særligt fokus på, at læring er en elevaktiv proces, hvor læreren har ansvaret for en tydelig strukturering af elevaktiviteter såvel i læringsfællesskab som på egen hånd i skolen. Signalfidusen visualiserer læringsstrategier før og efter en opgave ved at anvende lyssignalets tre farver • • • som evalueringsredskab i elevbøgerne og i hverdagens undervisning generelt.

Rigtig god arbejdslyst!

DEN ENKLE LÆSEMODEL

Den enkle læsemodel og Læsefidussystemet LÆSNING = AFKODNING X FORSTÅELSE Teorien bag den enkle læsemodel er oprindelig fra 1986, men modellen er stadig er et visuelt og anbefalelsesværdigt redskab, der gør det tydeligt, at den samlede læsefærdighed er et produkt af færdighederne ordafkodning og sprogforståelse. Modellen er sat op som et gangestykke, hvor produktet læsning er afhængig af, at der er både afkodning og forståelse til stede, for at ”regnestykket” går op. Læsemodellen er det didaktiske udgangspunkt for undervisningsforløbene, der ses i kapitelvejledningen side 36. Læsning læsning (= den samlede læsefærdighed = læseforståelse, = tekstforståelse) dækker over: at man kan genskabe tekstens forestillingsindhold ud fra de genkendte ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. (Oakhill, Cain, Elbro, 2015)

ordafkodning ordafkodning (=ordlæsning) dækker over: identifikationen af enkelte skrevne ord ved hjælp af bogstav-lyd-forbindelser, bogstavfølger, betydningselementer eller genkendelse af hele ordet som en unik bogstavfølge.

sprogforståelse sprogforståelse af skrevet sprog dækker over: at kunne genskabe et forestillingsindhold (= en passende mental model)ud fra de genkendte ord. (Oakhill, Cain, Elbro, 2015)

(Oakhill, Cain, Elbro, 2015)

Læsning udvikles hele livet i mødet med nye tekster!

Alle ord læses altså ikke på samme måde!

Sprogforståelse i skrevet sprog er ikke helt det samme som sprogforståelse i talt sprog!

Læsefidussystemets tekster understøtter, at alle elever møder mange og forskellige teksttyper på flere tekstniveauer i begyndelsen af 1. klasse.

Læsefidussystemets læsefiduser er strategier til ordafkodning.

Læsefidussystemets tænkefiduser er strategier til sprogforståelse.

Ordafkodning og sprogforståelse udvikles ikke parallelt, og begge dele forudsætter meget forskellige aktiviteter og tekster i undervisningen allerede i indskolingen (Oakhil, Cain & Elbro, 2015: 20).

I Læsefidussystemet er der forskellige aktiviteter med fokus på ordafkodning og sprogforståelse i de forskellige teksttyper: • LÆS OG LÆS understøtter delfærdigheder i ordafkodning. • LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV understøtter delfærdigheder i sprogforståelse.

KOM GODT I GANG

En anden væsentlig kilde til tilegnelse af ordforråd er elevens selvstændige læsning. Den vigtigste målsætning er derfor ikke blot at lære eleverne ordafkodning og sprogforståelse i fælles tekster, men også at fastholde hver elev i en daglig læserutine med selvstændig læsning i passende tekster i skolen og hjemme. Et omdrejningspunkt i Læsefidussystemet, der prioriteres i læsefidustiden og i kommunikationen med forældre igennem MIT KONTAKTKORT. Forståelse Undervisning i forståelse af det, man læser, er væsentlig, fordi sprogforståelse i skreven tekst adskiller sig fra sprogforståelse i talt sprog, og fordi lytteforståelse i forbindelse med oplæsning er en væsentlig vej til læseforståelse og tekstforståelse. I Læsefidussystemet anvender vi visuelle forståelsesstrategier, dvs. grafiske rammer, til at samle og organisere elevernes lytteforståelse af teksten. Disse grafiske rammer kalder vi i dette system for tænkefiduser. Tænkefiduserne optræder primært i arbejdsbogen i LYT OG TAL-delen og i LÆS OG SKRIV-delen. Signalfidusen optræder som et evalueringsredskab, når forståelsen skal tjekkes i forhold til tilegnelse af nyt stof. Signalfidusen er et enkelt redskab til elevens selvevaluering, men bliver også brugt som et redskab til evaluering af undervisningen generelt • • •.

Kom godt i gang med Læsefidussystemet Læsefidussystemet understøtter tre tilgange til tekstforståelse, som bygger broer mellem læsning og skrivning. De tre tilgange tager afsæt i danskfagets fire kernekompetencer: lytte, tale, læse og skrive, og kaldes henholdsvis LYT OG TAL, LÆS OG LÆS og LÆS OG SKRIV. Alle elevbøger indeholder instruktioner til lærere og forældre.

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

e fi d u s e n æs

LÆRERHÅNDBOG

LÆRERHÅNDBOG 1 Denne lærerhåndbog er til faglig inspiration og fuld af konkrete instruktioner til din undervisning. Du får eksempler på afprøvede årsplaner, ugeplaner, lektionsplaner og konkrete undervisningsforløb koblet med inspiration til etablering af skole-hjem-samarbejde om elevens læse- og skriveudvikling.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

MIN LÆSEBOG 1 består af 15 kapitler. Hvert kapitel indeholder tre tilgange til tekstforståelse: LYT OG TAL dialogisk læsning af relevant litteratur for børn med fokus på ordkendskab og lytteforståelse. LÆS OG LÆS fælleslæsning og selvstændig læsning med fokus på ordafkodning i tekster med progression og gentagelser af lydrette, lydlette og almindelige ikke-lydrette ord og læseforståelse. LÆS OG SKRIV fælleslæsning af fiktion og faktatekster i elevhøjde med fokus på ordkendskab og genreforståelse. ÅRET RUNDT fælleslæsning og sang af fire årstidssange og en salme med fokus på ordkendskab.

FØR, MENS OG EFTER

MIN ARBEJDSBOG 1 består af opgaver forbundet med MIN LÆSEBOG 1: LYT OG TAL-opgaver: ordkendskab og lytteforståelse. LÆS OG LÆS-opgaver: analyse, syntese, læsning og stavning af ord. LÆS OG SKRIV-opgaver: ordkendskab og genreforståelse. HUSK OG VIS-opgaver: evaluering af LÆS OG LÆS-opgaver. ÅRET RUNDT-opgaver: ugens dage, årets måneder og årstidens sange.

FØR, MENS og EFTER som læringsproces Alle undervisningsforløb under kapitelvejledningerne i denne lærerhåndbog dækker over en modellerende, stilladserende og elevaktiverende undervisning i strategier, der understøtter hele læseprocessen : FØR, MENS og EFTER mødet med teksten. Kognitionsforskningens indflydelse på læseforskningen har resulteret i et eksplicit fokus på elevernes metakognitive strategier i læsning, som handler om at styre og regulere udbyttet af læseprocessen: før, mens og efter at en tekst læses. Det anbefales at anvende forholdet 40:50:10 som didaktisk tilgang til elevernes læse-lære-proces. Det vil sige at fokusere på aktivering af elevernes forkundskaber i omkring 40 % af læreprocessen, FØR den nye tekst gøres til genstand for læsning, samt at fokusere på opsummering, opsamling og evaluering i 10 % af læreprocessen EFTER læsning af teksten. I relation til strategiundervisning i læsning kan den didaktiske tilgang organiseres som i nedenstående grafiske ramme: FØR jeg kan/vil læse

40 %

før-læsestrategier Fx: aktiver før-viden, forudsig, om teksten er fiktion eller fakta, ved at finde tegn i teksten: grafiske tekstspor, bogstaver og ord, overvej og afklar læseformål, og vælg læsemåde.

MENS jeg læser

50 %

mens-læsestrategier Fx: stop op, tjek forståelse, tænk højt, tænk selv, stil spørgsmål, søg svar i teksten, opklar betydning af ord og grafiske spor, slå ord og ordlyd op i analoge og digitale opslagsværker, tænk videre.

EFTER jeg har læst

10 %

efter-læsestrategier Fx: saml tanker, del tanker, skab samlet forståelse, resumer indhold, evaluer forståelse, sammenlign med forudsigelser, evaluer processen, skab ny viden.

Vi har overført FØR, MENS og EFTER-tankesættet til kapitelvejledningen side 36. Dette tankesæt er også visualiseret til forældre i forbindelse med læsning (side 156 og 157 i MIN LÆSEBOG 1) og i forbindelse med skrivning (side 102-103 i MIN ARBEJDSBOG 1). Denne didaktiske tilgang understøtter, at læsning og læring er en proces, hvor eleverne skal bygge bro mellem nuværende viden og ny viden. Læring omtales ofte som en elevaktiv proces, men det er ikke ensbetydende med, at ansvaret for læringen kan overlades til eleverne. Udfordringen i skolen er naturligvis at iscenesætte undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes ofte meget forskellige forudsætninger, men det er samtidig veldokumenteret, at graden af den enkelte elevs deltagelse i undervisningsaktiviteter er direkte forbundet med elevens læring!

MIN LÆSEBOG

Det er derfor ambitionen i Læsefidussystemet, at alle undervisningsforløb under kapitelvejledningerne 1-15 rummer en variation af aktiviteter, som dækker over forskellige tilgange til læringsmål, fordi alle elever skal mødes med passende udfordringer og passende tekster i dansk for at lære noget nyt. Kapitelvejledningerne side 36 indeholder inspiration og instruktion til undervisningsforløb i de 15 kapitler i MIN LÆSEBOG 1 og MIN ARBEJDSBOG 1. Kapitelvejledningerne til de enkelte kapitler er bygget op over en fast form: FØR undervisning i kapitlet: forberedelse af undervisningsforløbet. MENS undervisning i kapitlet: instruktion i undervisningsforløbet. EFTER undervisning i kapitlet: evaluering af undervisningsforløbet.

MIN LÆSEBOG 1 LYT og TAL Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning.

Teksterne Uddrag af bøger især fra den klassiske børnelitteratur, som kan give stof til eftertanke og medvirke til dannelse som menneske. Læreren læser teksten op og skaber dialog, hvor eleverne er aktive i samtalen om tekstens opbygning og handling. Teksterne læses flere gange. Fokus Sprogforståelse; herunder ordkendskab og lytteforståelse samt fortolkning og kommunikation.

Tekst-læseniveau Der er ingen forventning om, at eleverne kan læse disse tekster selv. Men der er givetvis nogle elever, som begynder at læse disse tekster allerede i løbet af 1. klasse. Ordmateriale Sproget i de udvalgte tekster repræsenterer en stor variation, som eleverne sjældent møder i hverdagens talesprog. Og dette sproglige niveau og variation inspirerer til dialog gennem spørgsmål, der formuleres som i metoden Litteratursamtalen (Chamber’s Book Talk) og tager udgangspunkt i tre forståelsesniveauer: 1. At læse på linjerne ved at stille faktuelle spørgsmål. Spørgsmålene (hvem? hvad? hvor? og hvornår?) skal så vidt muligt formuleres med samme ord, som findes i teksten. Spørgsmålene skal træne nærlæsning (lytning), og svarene skal vise, om eleverne forstår informationer, som klart og tydeligt står på linjerne i teksten. Fx: ”Hvad gør Ivans far, når Ivan er dum og uduelig?” 2. At læse mellem linjerne ved at stille undre-spørgsmål (hvorfor? – ville du?). Spørgsmålene skal formuleres med andre ord end i teksten, og svarene findes ved hjælp af informationer eller ledetråde fra forskellige steder i teksten. Spørgsmålene skal træne evnen til at kombinere forskellige informationer fra teksten og til en vis grad det at kunne drage slutninger (inferens) mellem linjerne i teksten. Fx: ”Hvorfor bliver Ivan ikke sur, når han får buksevand?”

MIN LÆSEBOG

3. At læse bag ved linjerne ved at stille reflekterende spørgsmål (hvad nu hvis). Spørgsmålene skal formuleres, så de handler om tekstens hensigt og budskab. De skal træne det at drage slutninger bag ved linjerne på baggrund af egne erfaringer og viden, men med støtte i det, teksten omhandler. Eleverne føjer ny viden til den viden, de allerede har. Fx: ”Hvordan kan Ivan få fidus til at læse bogstaver?” Kunsten er at skabe en ligeværdig og opmuntrende dialog, hvor litteratursamtalen udvikler sig i fællesskab, men på elevernes præmisser. Undervisningsmetode Undervisningsforløbene er inspireret af den dialogiske oplæsning, der skaber en ramme om aktiviteter, som styrker elevernes tilegnelse af nye ord, hvis samme tekst læses flere gange og ordene gøres til genstand for opmærksomhed, fx via grafiske rammer (ordkendskab 1- 3). Undervisning i tekststrukturer, genrekendskab og fortællegrammatik (fx handlingsbro) kan støtte elevernes indsigt i, hvordan fortællinger er bygget op, og kan være en hjælp til at identificere persongalleriet, tid og sted (rammen), konflikten, løsningsforsøg og løsning.

LÆS og LÆS Du skal øve dig i at læse med læsefinger.

Teksterne Teksterne i LÆS OG LÆS handler om Lilli og Lasse og deres hverdagsliv i Broby. Teksterne er skrevet med det formål, at begynderlæseren kan opleve succes med læsning af begyndertekster. Fokus Afkodning af lydrette og lydlette ord og almindelige ikke-lydrette ord, læsning og genkendelse af øveord og læseforståelse.

Ordmateriale Teksterne tager udgangspunkt i almindelige ord, som eleverne sandsynligvis også møder i hverdagens talesprog. Disse tekster indeholder overvejende lydrette og lydlette ord med standardudtaler af bogstaverne og mange gentagelser Der er indbygget en progression i præsentation af ordmaterialet og mængden af ord i hvert kapitel, ligesom der er progression i den sætningsopbygning og kompleksitet, ordene indgår i. Den samlede tekstmængde i LÆS OG LÆS er 7.145 ord, hvoraf 609 ord er forskellige. (Se side 165). Undervisningsmetode Fælleslæsning i forskellige variationer, især korlæsning som understøtter, at eleverne både lytter til læreren og hinanden og selv udtaler og artikulerer ordene i den fælles læsning. I Læsefidussystemet er der fokus på lærerens oplæsning af teksterne og elevernes mulighed for at følge med i teksten med læsefinger. Målet med læringsstrategien at bruge læsefinger er, at det hjælper eleven med at holde fokus på netop de ord, læreren, makkeren og eleven læser højt. Robotfidusen er en anden læringsstrategi, der øger fokus på betydningen af udtalekvalitet, i forhold til sprogets lydlige side. Målet med opmærksomheden på de forskellige afkodningsstrategier er, at eleverne tilegner sig forskellige strategier til at kunne identificere ukendte ord, lydrette, lydlette og hyppige ikke-lydrette ord i tekster til klassetrinnet.

KAPITELVEJLEDNING 1-15 til undervisningsforløb

MATERIALE-HUSKELISTE: ➡ Kopiforlæg i lærerhåndbog ➡ Printforlæg på dansklf.dk

FORBEREDELSE

KAPITEL

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) I MIN LÆSEBOG ses et uddrag fra børnebogen Gummi-Tarzan og andre gode historier, som alle er skrevet af forfatteren Ole Lund Kirkegaard. Gummi-Tarzan (1975) betragtes som et hovedværk og er anderledes end de øvrige bøger i Ole Lund Kirkegaards forfatterskab, fordi hovedpersonen er en antihelt, en stakkel, som bliver drillet! Kapitel-symbol: Myrer, der myldrer rundt ligesom bogstaver i en bog, er et symbol på den udfordring, det kan være at lære at skelne mellem de 29 store og små bogstavers form og betydning. FAKTA om forfatteren: Født: 29. juli 1940. Død: 24. marts 1979. Ole Lund Kirkegaard vokser op i Skanderborg. Han er længe om at lære at læse og skrive og har fortsat staveproblemer som voksen. Efter sin studentereksamen uddanner han sig til lærer. Ole Lund Kirkegaard er optaget af at hjælpe elever, der har problemer med at lære at læse, og vil gerne skrive bøger til dem. Snart kan han leve af at være forfatter. Lille Virgil (1967) er hans debutbog og en blandt fem bøger i 1967, som viser et nyt og anderledes syn på børn: Et barn er lige så meget værd som en voksen!

LÆS OG LÆS (ordafkodning og læseforståelse) I MIN LÆSEBOG er fokus på at lære at læse med læsefinger på linjerne samt at øve læsefidusstrategien; dvs. at bruge billeder til at forudsige noget om tekstens indhold (og opbygning). Blandt bogstav-lyd-forbindelserne er der fokus på bogstavet e. Bogstavet e er det bogstav, der har flest forskellige udtaler. Udtalen er bestemt af, hvor i ordet e’et står, og om stavelsen er trykstærk eller tryksvag. Fx: e i udlyd (tryksvag stavelse) har som hovedregel en ø-agtig lyd og er den hyppigste udtale af e. e har e-lyd

e har æ-lyd

e har åben a-lyd

e har åben å-lyd

e har ø-agtig lyd

den

hej

myre

læse

myrer

alene

Eksempler på e-lyde i ord fra teksten. (Målestok: Dansk rigssprogsnorm)

ØVEORD 1. kapitel

bor

den

har

her

ikke

kan

også

vil

år

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) I MIN LÆSEBOG er fokus på en af hverdagens faktagenrer: huskelisten. FAKTA om genren: En faktatekst er forpligtet på virkeligheden (sandt/falsk). Faktatekstens formål er at formidle oplysning og viden om et emne. I denne huskeliste er det bogstavernes standardudtale/-lyde. Genren huskeliste har til formål at støtte hukommelsen. Det, der skal huskes, sættes på en listeform, som er kendetegnet ved en grafisk opsætning med linjeskift efter hver meningsenhed. Her er det efter hvert huskeord (i skrift og billede). Nogle huskeord kan drille, fordi de ikke er lydrette. Bogstavet c har to hyppige udtaler: s-lyd og k-lyd. Derfor ses 30 huskeord.

MATERIALE-HUSKELISTE: ➡ Spillekort 1: øveord (2 sæt) ➡ Spillekort 16: ord fra teksten (2 sæt) ➡ Spillekort 17: huskeord ➡ Spillekort 18: små bogstaver

➡ MIT KONTAKTKORT ➡ De ti øveord fra 1. kapitel

LYT OG TAL

Instruktion fra MIN LÆSEBOG side 8 Tal om ord og udtryk fx: Blodtud, buk, buksevand, gummi, loven, skandale, skat, Tarzan, uduelig, verden. Lyt til højtlæsning fra bogen Gummi-Tarzan.

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE GANG Tal om

Tal om

Titel: Hvorfor mon bogen hedder GummiTarzan? (antihelt-helt) Forsiden: Hvorfor er det mon den lille dreng, der har store muskler?

Et uddrag, at teksten er fra en børnebog.

Billederne: Hvorfor myldrer der myrer ud af bogen?

Forklar Forfatteren: Ole Lund Kirkegaard.

MENS

MIN ARBEJDSBOG

Handlingen: Hvad sagde Ivans far, da Ivan kom hjem fra skole? (Hvad har du lært i skolen i dag?) Hvad lavede pigerne i gymnastiktimerne? (spillede bold og dansede) Hvad gør Ivans far, når Ivan er dum og uduelig? (banker hovedet ned i bordet)

Forklar

Læseformål: at øve sig i at lytte til oplæsning.

Læseformål: at øve sig i at samtale om enkelte ord og udtryk.

Læs op (lærer for elever)

Læs op (lærer med elever) Stop op og stil spørgsmål med: Alle for en Hvad betyder ordene: loven? skandale? skat? verden?

Uden afbrydelser.

EFTER

ANDEN GANG

Elevaktivitet

Tal om

Alle for en Hvad betyder: blodtud? (næseblod), buk? (gymnastikredskab), buksevand? uduelig? Nævn tre ting i Ivans skole, der er anderledes end skolen i dag? Nævn tre ting, der stadig findes i skolen? (lære bogstaver, følge loven, have gymnastik)

Udtryk, der er særlige for netop denne tekst: Sådan en rask dreng som dig er da ikke bange for noget. Her går jeg og betaler skat i dyre domme. Hvorfor bliver Ivan ikke sur, når han får buksevand og bliver drillet?

Opgave 1

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 2 1. Tal om, hvordan det er for Ivan at gå i skole. Eleven skriver oven på modelskriften. Brug prikkerne som instruktion til skrivevej. Tegn og skriv i tænkeboblen.

Instruktion fra MIN LÆSEBOG side 11 Tænk højt og tal om teksten. Hvordan er det at gå i skole for Ivan Olsen? Hvordan kan Ivan Olsen få fidus til at læse bogstaver? Hvem kan hjælpe Ivan Olsen? Kan du genkende noget fra din hverdag?

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE GANG Tal om

Læsning:

Hvordan har Ivan det? Hvad kan I kende fra jeres hverdag? Hvorfor bliver Ivan kaldt Gummi-Tarzan? (øgenavn)

2.1.1 Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen. 2.1.2 Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse.

Forklar

4.2.1 Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten. 4.2.2 Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning.

Læseformål: at kunne forbinde egen viden og erfaring med tekstens tema: at gå i skole og at lære at læse.

MENS

Læs op (lærer med elever)

Fremstilling:

Elevaktivitet

5.1.1 Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv.

Elevaktivitet Alle for en Hvad kan I godt lide i teksten? Hvad kan I ikke lide? Hvad undrer I jer over? Hvordan kan Ivan få fidus til at læse bogstaver? Hvem kan hjælpe Ivan?

MIN ARBEJDSBOG

6.1.1 Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer. 6.1.2 Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser.

Stop op og stil spørgsmål til de steder i teksten, eleverne kan relatere til. Side 8, linje 10 (... hvad alle de mange bogstaver hed.) Side 9, linje 13 (... hvad har du så lært i skolen i dag?) Side11, linje 10 (Her falder Ivan ned fra bukken ...)

akkerpar: Fortæl om egne oplevelser, der M minder om Ivans.

EFTER

FÆLLES MÅL

2.2.1 Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof.

Fortolkning:

Kommunikation: 1.1.1 Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig. 1.1.2 Eleven har viden om turtagning.

Opgave 2

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 2 2. Tal om, hvordan det er at gå i skole i dag. Eleven skriver sit eget navn i skrivehuset og tegner sit selvportræt i billedrammen. Eleven tegner og skriver i tænkeboblen.

LÆS OG LÆS

Instruktion fra MIN LÆSEBOG side 12 Tal om læsefidusikonet. Se på billederne, og gæt på, hvad teksten handler om. Find og lær: -e i udlyd (læse, lytte). Nabo-r (myre, myrer). Punktum. Stort begyndelsesbogstav. Lær og husk øveord: bor den er har her ikke kan også vil år.

Se og læs billeder.

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE GANG

ANDEN GANG

Tal om

Overskriften og billederne: Hvad mon teksten handler om? Taleboblen: Hvor er Lillis far?

Læsefidus-ikonet (repetition). Handlingen (kort resume).

Forklar Læsefidus-ikonet. Deling af ord i stavelser og at lydstave: Lil-li, Las-se, hus-båd, pi-lot.

Forklar At e har flere lyde. Her skelnes mellem e-lyd som i egern (standardlyd) og ø-lyd som i læse (udlyd). Vis på tavlen eksempler fra teksten (se, lytte). Punktum og stort begyndelsesbogstav.

Læseformål: at øve afkodning af ord. Læseformål: at øve afkodning af ord med fokus på -e i udlyd.

MENS

Læs op (lærer for elever) Tal om De ti øveord skrives på tavlen. Lærer og elever siger bogstavernes lyde højt. Øveord kan drille, fordi et bogstav kan have forskellige lyde. Øveord skal gentages mange gange, så de til sidst automatiseres.

Læs i kor (lærer med elever) Brug robotsprog og læsefinger.

Læs i kor (lærer med elever) Brug robotsprog og læsefinger. Vær spion Find ord med -e i udlyd: Lasse, alene, gule, læse, lytte, ikke, tælle. Tæl punktummer i teksten.

Læs i makkerpar (elev med elev) Aktiviteten kan flyttes til læsefidustiden.

Vær spion Find de ti øveord i teksten.

EFTER

Evaluer

Elevaktivitet

Tænk højt

Hvordan gik det med at læse? Tryk • • •

Find og bind Kombination af to ens øveord.

Hvordan gik det med at læse? Tryk • • •

Hvor er Lilli og Lasses far og mor?

Elevaktivitet Find og bind Kombination af to ens ord fra teksten.

MIN ARBEJDSBOG

Opgave 3

Opgave 4 Opgave 5

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 3-4 FØR undervisning i øveord kan eleverne farve rammen grøn om de ord, de hver især kan læse. 3. Sætningerne fra Lilli og Lasse læses i fællesskab. Eleven skal finde og sætte streg under øveord. Vis, at bogstavkasserne skal fyldes ud som modelskriften. Skrivevejen begynder ved den sorte prik. Bogstavkasserne understøtter ordets form og kan være en visuel ledetråd i afkodning af øveord. 4. Tal om, at konsonanten l- skal sættes foran vokalerne. L- siges foran hver vokallyd i fællesskab. Eleverne skriver l- foran hver vokallyd. Dernæst skriver eleverne ord ved at skrive bogstaver til de lyde, de hver især kan høre. Tjek ordet ved at læse højt.

Instruktion fra MIN LÆSEBOG side 12 Tænk og tryk • • • : Kan du gætte handlingen ud fra billederne. Kan du finde -e i udlyd? Kan du læse de ti øveord? Tænk højt: Hvor er Lilli og Lasses far og mor?

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE GANG Tal om

Læsning:

Læsefidus-ikonet: Lad eleven forklare for en makker. Stort begyndelsesbogstav ved egennavne og efter punktum. Handlingen: Lad eleven fortælle for en makker ud fra billederne.

2.1.1 Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen. 2.1.2 Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse.

Forklar Nabo-r: bogstavet r påvirker ofte vokalen i nabobogstaverne (myre). Læseformål: afkodning af ord med fokus på nabo-r.

MENS

FÆLLES MÅL

Læs i kor (lærer med elever) Brug robotsprog og læsefinger.

Vær spion

3.1.1 Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. 3.1.2 Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler. 3.2.2 Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet.

Fremstilling: 5.1.1 Eleven kan stave lette ord. 5.1.2 Eleven har viden om bogstav-lyd-forbindelser. 5.2.1 Eleven kan stave almindelige ord.

Find ord med nabo-r (myre, myrer). Find egennavne i teksten: Lilli, Lasse. Find de fire steder i teksten, hvor sætningen ikke begynder med et egennavn.

Læs i makkerpar (elev med elev) Aktiviteten kan flyttes til læsefidustiden.

EFTER

Evaluer

Hvordan gik det med at læse? Tryk • • •

Elevaktivitet Ud og skriv Egennavne med stort begyndelsesbogstav.

MIN ARBEJDSBOG

Opgave 6 Opgave 7

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 4-5 5. Tal om, hvordan vokalen -e lyder i udlyd. Sætningerne læses i fællesskab. Eleven skal kende de fire e’er der gemmer sig i illustrationen. De fire e’er, skrives på linjerne. 6. Ordene siges på robotsprog. Det er så langsomt og tydeligt, at eleverne lettere kan lytte til hver enkelt bogstavlyd i ordet (fornem). Eleverne skal skrive et passende bogstav til de lyde, de hver især kan høre. 7. Tal om alfabetisk rækkefølge. Eleven skal begynde ved pilen og følge alfabetet. Sæt streg fra prik til prik. Illustrationen kan farvelægges.

LÆS OG SKRIV

Instruktion fra MIN LÆSEBOG side 14 Find tegn på fakta eller fiktion. Læs overskriften. Læs og tjek, om teksten giver informationer, som kan bruges i virkeligheden. Tænk højt: Hvad er en liste? Hvad er en huske-liste? Hvad er rækkefølgen i en ABC-liste?

Sig den første lyd i ordet.

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE GANG

ANDEN GANG

Tal om

Find tegn på fakta (det danske alfabet findes i virkeligheden).

Læsefidus-ikonet: (repetition). Billederne: Hvordan bruges billederne i ABClisten? (som huskeord til hvert bogstavs standardudtale).

Overskriften: Hvad er en ABC? (bogstaver i alfabetisk rækkefølge, hvortil der knyttes fx et billede, et digt eller en fortælling). Billederne: Hvorfor står de 29 bogstavpar under hinanden? (på en liste). Hvorfor netop det billede til hvert bogstav? (fx bogstavet c har to standardudtaler (= standardlyde).

Forklar Læseformål: at lære rækkefølgen på den alfabetiske liste og at skelne mellem stort og lille bogstav.

Forklar Genren: en informerende liste (fakta organiseret på listeform) skal læses lodret (læsesti). Læsefidus-ikonet. Læseformål: at lære at bruge en liste til at huske standardudtaler på de enkelte bogstaver ved hjælp af et huskeord.

MENS

EFTER

MIN ARBEJDSBOG

Læs op (lærer for elever)

Læs i kor (lærer med elever)

Uden afbrydelser.

Brug robotsprog og læsefinger. Fx læreren læser: Aa som i … eleverne læser i kor: abe.

Tal om

Hvorfor røde cirkler rundt om de røde bogstaver? (vokaler/selvlyde) Hvorfor blå firkant rundt om de blå bogstaver? (konsonanter/medlyde)

Hvorfor er der to bogstaver i hver cirkel eller firkant? (De to bogstaver har forskellige former, men betyder det samme.) Hvornår skal man bruge stort bogstav?

Elevaktivitet

Find og bind Kombination af to kort med et bogstav og et billede af huskeord.

Find og bind Kombination af to kort med et stort og et lille bogstav.

Opgave 8

Fortsæt opgave 8

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 12 Tal om genretræk i en ABC-liste. Formål: at huske hvert bogstavs lyd ved hjælp af alfabetisk rækkefølge. Bogstavernes (lyd, navn, form) huskes ved hjælp af et personligt huskeord.  8. Alfabetet læses i fællesskab. Eleven kan skrive enten fællesnavne (lille begyndelsesbogstav) eller egennavne (stort begyndelsesbogstav), fx eget navn ved eget begyndelsesbogstav på listen. Eleven kan også låne Læsefidusens huskeord i min læsebog (side 14-15).

Instruktion fra MIN LÆSEBOG side 15 Brug listen som huskeliste i hverdagen. Husk forskel på bogstavs form som stort og som lille. Husk forskel på et bogstavs navn og lyd. Listen kan bruges som model til at skrive en ABC-liste. Tænk og tryk • • • : Kan du sige den første lyd i hvert huskeord?

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE GANG Tal om

Læsning:

Læsefidus-ikonet: Lad eleven forklare for en makker. Hvilket bogstav har mere end én standardlyd? (c som i cykel/campingvogn) Hvilke spor viser, at det er en liste? (Hver linje med bogstaver/huskeord står under hinanden).

3.1.2 Eleven har viden om kontekstbetingede udtaler.

Forklar

Fremstilling:

Læseformål: at lære at huske lyden på de enkelte bogstaver i den alfabetiske liste ved hjælp af et huskeord og at bruge ABClisten i hverdagen (opslagsstrategi).

MENS

FÆLLES MÅL

5.1.1 Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet. 5.1.2. Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur.

3.2.2 Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster. 5.1.1 Eleven kan stave lette ord. 5.1.2 Eleven har viden om bogstav-lyd-forbindelser.

Læs i kor (lærer med elever) Brug robotsprog og læsefinger. Brug listen som “opslagsværk” ligesom en ordbog. Spring i listen (læsesti) for at finde fx forbogstav på elevernes navne (læseformål).

EFTER

Evaluer Hvordan gik det med at læse ABC-listen? Tryk • • •

Elevaktivitet Makkerpar. Brug ABC-listen, stil spørgsmål: Elev 1: Find og sig huskeordet til bogstavet s. Elev 2: Sol. Find og sig huskeordet til …

MIN ARBEJDSBOG

SKRIV LØS-opgave LÆS LØS-opgave

Opgaver til at skrive og læse videre i genren SKRIV LØS-opgave: Brug ABC-listen som skrivemodel. Skriv en alfabetisk liste med navne på klassens elever og lærere. LÆS LØS-opgave: Find en ABC-tekst eller ABC-bog, som passer til dig til selvstændig læsning

KAPITEL

EVALUERING

Signalfidusen handler om at trække på elevernes før-viden ved at bruge lyssignalets farver som et enkelt evalueringsredskab i hverdagen i indskolingen.

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) De udfyldte tænkebobler kan bruges som evalueringsredskab af elevens lytteforståelse og tanker om teksten og eget liv og er samtidig et billede på, hvad eleven synes om det at gå i skole. Det bliver et øjebliksbillede, men hvis opgaven gennemføres med mellemrum, vil de voksne kunne hente vigtige informationer om elevens tanker og følelser om livet i skolen. En vigtig viden til skole-hjem-samarbejdet og de professionelle læringsfællesskaber på skolen. På samme måde kan de udfyldte KONTAKTKORT indgå som en del af skole-hjem-samarbejdet.

LÆS OG LÆS (ordafkodning og læseforståelse) Evaluering af den enkelte elevs beherskelse af læsefidusstrategier, der ligger som en del af elevens læringsmål, foregår især i elevens individuelle læsning sammen med læreren i læsefidustiden. Evaluering af opgaverne i MIN ARBEJDSBOG kan bl.a. basere sig på, hvordan eleven har udfyldt lyssignalerne ved de enkelte opgaver. Elevens løsning af opgaverne vurderes i forhold til Fælles Mål og elevens læringsmål. I LÆS OG LÆS-opgave 4 i MIN ARBEJDSBOG skal eleven lydstave ved at sætte konsonanten l- foran vokaler og dernæst danne ord med mening. Elevens brug af billederne viser noget om elevens læringsstrategi. Denne opgavetype findes også i kapitel 2, hvor eleven skal sætte m- foran vokaler og danne ord. Opgavetypen kan anvendes som model i fællesundervisningen i hele indskolingen, hvor andre konsonanter sættes foran hver enkelt af de ni vokaler.

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) Evaluering af den enkelte elevs beherskelse og brug af læsefidusstrategien. Bogstavkendskab er et opmærksomhedspunkt. Kendskab til et bogstavs lyd er grundlæggende i elevens skriftsprogsudvikling. Evaluering af elevens brug af genren huskeliste som et redskab til at huske hvert bogstavs standardudtale. Evaluering af elevens brug af genren huskeliste som model for at skrive en anden alfabetisk liste og andre lister, fx en ønskeliste. Opfordr forældre til at støtte eleven i skriveaktiviteten. Se MIN ARBEJDSBOG s. 102-103.

HUSK OG VIS (evaluering af tre områder i LÆS OG LÆS) Tænk FØR opgaven: Hvordan tror jeg, det vil gå med at løse opgaven? Tjek EFTER opgaven: Hvordan gik det? Farv signalfiduserne • • •  1. Hvor mange øveord kan jeg læse for en makker? 2. Hvor mange ord med -e i udlyd kan jeg læse? 3. Hvor mange bogstaver i alfabetet kan jeg skrive?

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

Læsefidusen inviterer lærer, elever og forældre til et forpligtende sam-

Læsefidusen 1 LÆRERHÅNDBOG

arbejde og et fælles ståsted, hvor læsning er en nøglefærdighed, der understøttes af skrivning.

d i u f e se s

Læsefidussystemet er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Læsefidusen 1 består af: MIN LÆSEBOG – MIN ARBEJDSBOG – LÆRERHÅNDBOG

LÆRERHÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG