Se uddrag fra "Kontrapunkter"

Te m ks et ta od na er ly i s se pi og l

La rs S. Ar nd al

K P O U N K T T R E A R

g la

i

ĂŚ kl s n Da

re

n re o rf

or F ns e ng

Te m ks et ta od na er ly i s se pi og l

.A rn

La rs S

da l

K P O U N K T T R E A R g la

i

lĂŚ sk n Da re

n re fr o

r Fo s en ng

5

Kontrapunkter – tekstanalyse og metoder i spil Af Lars Stubbe Arndal

10

© Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978 87 7996 8127 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

15

Forlagsredaktion: Lars Granild Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Ulla Korgaard, Designeriet

20

25

Trykt hos PE offset A/S Printet 2016 Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret.

Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale. dansklf.dk

30

35

40

2

BIOGRAFISME – FORFATTERENS LIV I TEKSTEN

Indhold Forord Indledning

1

2

3

4

5 7

Biografisme & performativ biografisme

21

METODE 1: Biografisme – forfatterens liv i teksten H.C. Andersen: “Grantræet” (1845)

22 30

INTERMEZZO: Lone Hørslev: af Jeg ved ikke om den slags tanker er normale (2009) 38 METODE 2: Performativ biografisme – forfatteren iscenesat

40

KONTRAPUNKT: “Grantræet” – et performativt perspektiv

48

Nykritik & dekonstruktion

51

METODE 1: Nykritik – teksten og kun teksten Thomas Kingo: “Hierte-Suk” (1681)

52 65

INTERMEZZO: Niels Lyngsø: af Morfeus

69

METODE 2: Dekonstruktion – litteraturens selvundergravende virksomhed

71

KONTRAPUNKT: “Hierte-Sukt” – dekonstrueret

77

Receptionsteori & mulig verden-teori

81

METODE 1: Receptionsteori – læseren og teksten Emil Aarestrup: “Paa Sneen” (1838)

82 92

INTERMEZZO: Pablo Henrik Llambías: af De elskendes bjerg (2006)

96

METODE 2: Mulig verden-teori – tingene er måske anderledes, end de er

100

KONTRAPUNKT: “Paa Sneen” – flere verdener

107

Psykoanalytisk læsning & stedbaseret læsning

109

METODE 1: Psykoanalytisk læsning – teksten som rebus Herman Bang af: Haabløse Slægter (1880)

110 127

5

6

7

INTERMEZZO: Amalie Laulund Trudsø: af Koordinater (2013)

138

METODE 2: Stedbaseret læsning – når litteraturen finder sted

141

KONTRAPUNKT: Haabløse Slægter – stedet i centrum

145

Strukturalisme & bogstavelig læsning

147

METODE 1: Strukturalisme – litteraturens systemer Karen Blixen: “Ringen” (1958)

148 165

INTERMEZZO: Caspar Eric: “Jeg står bare ude foran” (2014)

172

METODE 2: Bogstavelig læsning – at læse på linjerne

176

KONTRAPUNKT: “Ringen”– bogstaveligt læst

180

Ideologikritik & intertekstualitet

183

METODE 1: Ideologikritik – samfundet og litteraturen Martin Andersen Nexø: “Idioten” (1909)

184 197

INTERMEZZO: Naja Marie Aidt: “Bryllupsrejse” (2006)

202

METODE 2: Intertekstualitet – tekster taler med tekster

209

KONTRAPUNKT: “Idioten” – i intertekstuelt perspektiv

217

Mentalitetshistorie & postkolonial læsning

221

METODE 1: Mentalitetshistorie – traditionens lange linjer William Heinesen: “De stumme gæster. En lille spøgelseshistorie” (1985)

222 230

INTERMEZZO: Niviaq Korneliussen: af Homo sapienne (2014)

236

METODE 2: Postkolonial læsning – stemmer fra periferien

241

KONTRAPUNKT: “De stumme gæster”– koloniens stemme

246

Hvad kan du bruge bogen til – i øvrigt Anvendte tekster Litteratur Billedfortegnelse

249 251 252 253

R

Kontrapunkter – tekstanalyse og metoder i spil er et bud på et systematisk og legende arbejde med forskellige tekstanalytiske metoder. Bogen rummer introduktioner til en række tekstanalytiske positioner og bud på, hvordan metoderne kan omsættes i det konkrete tekstarbejde. En bærende idé er, at man ved at stille forskellige metodiske læsninger kontrapunktisk over for hinanden får indsigt både i metodernes potentialer og i teksternes flertydighed.

Derfor følges præsentationerne af metoderne op af opgaver til tekster af H.C. Andersen, Aarestrup, Kingo, Blixen og andre klassikere. Men metoderne stilles også over for hvert deres ‘kontrapunkt’, som er en præsentation af en nyere tekstteori, der sætter den først præsenterede metode i perspektiv, og som inviterer til en ny læsning af den litterære tekst. Overgangen mellem de forskellige metoder går via et ‘INTERMEZZO’ i form af en nyere litterær tekst, som udfordrer de metodiske greb i den først præsenterede metode.

K P O U N K T R T A E

Forord

Bogens forside illustrerer idéen om, at der altid er flere mulige læsninger af litterære tekster. Ved at arbejde kontrapunktisk med de forskellige læsninger kan vi blive bevidste om, hvordan vores tilgang til teksten farver vores forståelse af den, og vi kan lege med at sætte forskellige læsninger op over for hinanden.

Du vil i bogen støde på logoet ovenfor, når du skal læse om en metode, der står i kontrapunkt til en anden metode.

Afsættet for bogen er en dobbelt inspiration og et behov.

Den første inspiration stammer fra min undervisning i dansk på læreruddannelsen, hvor jeg med mine studerende har leget med forskellige metodiske læsninger af den samme tekst. Som i al leg går den kun, hvis alle er med. Jeg har heldigvis haft studerende, der er gået med på legen. Det har været inspirerende, fordi de studerendes læsninger ofte har åbnet sider ved teksten, som jeg selv har været blind for. Det har overbevist mig om styrken ved sådan en tilgang.

Den anden inspiration udspringer af den kritik af teori, som har været formuleret de seneste år. Bøger med titler som After Theory, Life After Theory og lignende har talt for, at man skulle vende tilbage til den ‘rene’ læsning. For mig at se ligner det en forestilling om, at man kan vende tilbage til tiden før syndefaldet – at det skulle være muligt at læse uskyldigt. Den tankegang forekommer mig både naiv og bagstræberisk, og det inspirerede mig til at spørge, om ikke man kunne bruge metoderne på en innovativ måde. En måde, hvor man ikke afviser metoderne, men bruger det rige arsenal af metoder som led i en performativ læsestrategi, hvor forskellige metoders læsninger af den samme tekst står i spænd.

Behovet handler om, at kravene til elevernes og de studerendes teoretiske og metodiske bevidsthed gennem de seneste år er øget. På de gymnasiale uddannelser

5

har metodebevidsthed været en fast bestanddel af faget almen studieforberedelse.

Med gymnasiereformen rykker dette krav om metodisk bevidsthed over i fagene og vil stadig spille en central rolle, når der fx skal skrives studieretningsprojekt (stx/hf) og studieområdeprojekt (hhx/htx). I folkeskolen er det med de nye fælles mål for første gang blevet et krav, at eleverne har viden om metoder til fortolkning, så man fremover må forvente, at eleverne i gymnasiet har et vist kendskab til området, når de starter. I læreruddannelsens danskfag er der et behov for, at de studerende lærer om de metoder, som de selv skal undervise eleverne i. Derudover er kravene til den metodiske bevidsthed i bacheloropgaven også øget.

Der er tradition for at omtale litteraturteorien og dens metoder som danskfagets værktøj.

I bogen her opfattes det mere som legetøj, som kan gøre arbejdet med tekster legende.

Det håber jeg, at bogen vil give anledning til.

I bogen indgår en række modeller. Modellerne vil man også kunne finde som separate filer på dansklf.dk/kontrapunkter, således at man har mulighed for at bruge dem som slides i undervisningen. Samme sted ligger der diasshowvideoer med korte mundtlige forklaringer til de fleste af modellerne, som eleverne kan arbejde med som led i forberedelsen.

På falderebet skal der lyde en tak til Dansklærerforeningens Forlags redaktør Lars Granild for god sparring undervejs. Han har sået mange gode idéer og renset ud i fejl og mangler.

Hvad der måtte være tilbage af det sidste, falder alene tilbage på mig.

Og så tak til mine tålmodige børn: Hannah, Lauge og Naja, som bakkede op fra start til slut. Kærlighedens aspekter rykker en nærmere meget – også det, man drømmer om.

Forfatteren, København 2016

6

Indledning Titlen til denne bog er hentet fra musikkens verden. I musikken er kontrapunktet en modstemme, der spiller op imod den bærende melodi i et bestemt stykke musik. Kontrapunktet er med til at berige grundmelodien ved at tilføje toner, der enten bryder med grundmelodiens forløb eller med musikstykkets overordnede harmoniske struktur. På denne måde kan man i musikken skabe en dynamik og stemning i udtrykket, som gør det muligt at høre nuancer og detaljer i grundmelodien, som man måske ellers ikke ville lægge mærke til.

Idéen med Kontrapunkter – tekstanalyse og metoder i spil er, at man kan anvende den samme tankegang, når man arbejder med analyse af tekster. Det er bl.a. derfor, at bogens undertitel markerer, at analyser og metoder skal bringes i spil. For på samme måde, som man i musikken kan bruge kontrapunktet til at fremhæve særlige sider ved hovedstemmen, kan de litterære metoder bruges til at få teksternes mangeartede og meget forskellige stemmer frem. Men undertitlen peger også på spillet, fordi læsningen af teksterne ud fra de forskellige metoder gerne må blive en leg, hvor man prøver at gå linen ud ved at gå helt ind i metodens tankegang og så se, hvad det kan få frem i teksten.

Ved at gå linen ud i læsningerne kan de tydeliggøre dimensioner i teksten, som vi måske ellers ikke ville se, og grænserne for metodens udsagnskraft.

Metoder i spil – en kontrapunktisk tilgang En gammel, anerkendt amerikansk litteraturforsker, Wayne C. Booth (1921-2005), foreslog for ikke så mange år siden, at man bør aflægge en hippokratisk ed, før man går i gang med at analysere og fortolke tekster. En hippokratisk ed er normalt det løfte, som nyuddannede læger afgiver, når de skal have lov til at arbejde som læge. For den, der skriver og udtaler sig om litteratur, handler Booths hippokratiske ed bl.a. om, at man ikke kan sige eller skrive noget om en bog, før man har forstået den og kan gengive den på en måde, som forfatteren af bogen vil synes er rimelig.

Booths forslag kan ses som en reaktion på en eksplosiv udvikling op gennem det 20. århundrede i antallet af teorier om, hvad litteratur er, og hvordan den skal fortolkes.

Beskrivelsen af feltet som et floddelta, hvor der løbende kommer nye forgreninger til hovedfloden, er meget rammende for udviklingen. Det kan virke uoverskueligt og bliver – formentlig – endnu mere uoverskueligt fremover. Der er ikke noget, der tyder på, at buddene på læsemåder bliver færre. Hvad skal man dog gøre? Hvordan skal man manøvrere?

Det er der inden for de seneste år kommet mindst to centrale bud på. Det ene bud kan man kalde bland-selv-princippet. Det bærende i dette bud er, at man i sit arbejde med teksterne vælger og vrager mellem elementerne i de forskellige metodiske tilgange, alt efter hvad der giver mening i forhold til teksten og den sammenhæng, som analysen af teksten indgår i.

Man ser altså på de tekstanalytiske metoder som en rodet værktøjskasse, hvor man uden at skamme sig bruger vaterpasset som hammer og stemmejernet som skruetrækker. Om

INDLEDNING

7

der indgår elementer fra både den ene og den anden metode, er ikke så vigtigt, selv om de to metoder måske har vidt forskellig baggrund og litteratursyn. Denne måde at gå til tekster på er for så vidt rimelig nok, for der er virkelig meget at hente i de forskellige tilgange. Men den kan også ofte komme til at springe over, hvor gærdet er lavest, ved ikke at følge det metodiske greb til dørs. Hvis man støder på noget, der driller i læsningen, kan man jo bare skifte værktøjet ud. Dermed kan man misse nogle væsentlige pointer, som først kan komme frem, når vi gør os disciplinerede metodiske anstrengelser.

Det andet bud former sig som et opgør med hele forestillingen om, at man bør beskæftige sig med teorier om, hvad litteratur er, og hvordan den skal fortolkes. Der er – lyder argumentet – ingen grund til at gøre det så kompliceret. Vi kan nøjes med at lytte til, hvad litteraturen umiddelbart siger til os. Derfor har man annonceret, at det drejer sig om at vende tilbage til læsningen af litteratur, uden al mulig videnskabelig indblanding. Booths hippokratiske ed ligger i forlængelse af denne tankegang.

Afsættet for denne bog er en problematisering af disse to opfattelser af forholdet mellem tekstlæsning og metoder. For det første er tanken, at der kan være god grund til at sætte fokus på de enkelte metoder og undersøge, hvad de kan, før man enten afviser dem over en kam eller evt. begynder at bruge dem i andre sammenhænge. Det er vigtigt at kende sit værktøj for at blive en god håndværker. For det andet er tanken, at svaret på mangfoldigheden af metoder ikke er en tilbagevenden til tiden, før man havde teorier om litteratur. Det handler snarere om at skabe et rum, hvor deltaets teoridannelser benyttes konstruktivt og systematisk. Med en kontrapunktisk tilgang handler det om bevidst at anvende de forskellige litterære tilgange til at synliggøre tekstens mange betydningsmuligheder.

Alternativet til den systematiske analyse er altså ikke en tilbagevenden til den ‘umiddelbare’ læsning, som Booth agiterer for, men et bevidst, systematisk kontrapunktisk arbejde med tekstfortolkning, hvor forskellige læsninger spilles ud mod hinanden. Det er en måde at læse tekster på, som bogen her giver et bud på.

At lære at læse tekster – og alt det andet Bag bogens greb ligger også en forståelse af, hvad litteraturlæsningen særligt kan bidrage med i en tid, hvor den skønlitterære bog og tekst kan se ud til at være trængt af nye medier.

Man kan læse en interessant analyse af denne udvikling i bogen Litteratur i Aarhus

Universitetsforlags serie “Tænkepauser”. I bogen diskuterer litteraturforskeren Dan Ringgaard (f. 1963) litteraturens status i det moderne mediesamfund, hvor reolen er forsvundet ud af vore hjem og blevet erstattet med en hvid væg, som vi kan bruge til at projicere billedhistorier op på. Han konstaterer nøgternt, at litteraturen ikke længere har den altdominerende status, som den havde for bare halvtreds år siden. Vi oplever historier og fortællinger mange andre steder end i bøgerne.

8

INDLEDNING

Engang sagde man, at det smarte ved bøger var, at man i modsætning til fx film altid lige kunne have bogen i lommen. Med moderne informationsteknologi som fx smartphones kan vi i dag sagtens have en film i lommen.

Men Ringgaard argumenterer alligevel for, at litteraturen kan noget særligt, som vi bestemt har brug for. Litteraturen er nemlig kendetegnet ved, at den viser os verden på en anden måde, end vi normalt ser den. Det gør litteraturen, fordi den bruger sproget på en særlig måde, hvor ordene ikke bare betyder det, de ‘plejer’ at betyde, eller det, vi normalt opfatter som deres betydning. Ordene betyder altid noget mere. Derfor kræver læsningen en opmærksomhed på alle de lag af betydning, som er i spil, når mennesker kommunikerer: “Litteraturen siger hele tiden noget andet. At læse litteratur er at læse med en mistanke om, at der står noget mellem linjerne. Teksten er ikke, hvad den giver sig ud for. Men det er ikke som med en gåde. En gåde har en løsning. Litteratur har en læsning. Og sådan en holder aldrig op”.

En sådan læsning – lyder argumentet videre – er på sin plads, fordi den går på tværs af nogle dominerende tendenser i tiden. I dag er der meget fokus på, at vores forklaringer af tilværelsen skal være rationelle og entydige. Men verden er netop ikke hverken rationel eller entydig, og det kan den metodiske læsning af tekster give os mulighed for at fastholde og beskrive. Grunden til dette er bl.a., at litteratur læses bedst figurativt. Det betyder, at teksten ikke bare læses som noget i sig selv, men at den hele tiden relaterer sig til andre begivenheder og tekster omkring teksten. Derfor rummer fortolkningen og analysen altid en masse mulige læsninger af teksten.

I den forbindelse kan det være værd at kigge på, hvad der i dag omtales og opfattes som tekster. Når man i dag i bl.a. gymnasiet arbejder i dansk, er det ikke bare litterære tekster, man arbejder med. Man skal også arbejde med billeder, film, fagtekster, journalistik, reklamer og mange andre former for tekster.

Man kan undre sig over, hvorfor en film kaldes for en tekst. Baggrunden for dette er bl.a., at den skrevne tekst – siden Gutenberg opfandt trykkekunsten i 1450 – har været dominerende i vores kultur. Der har derfor været en lang tradition for at beskæftige sig

INDLEDNING 9

med, hvordan man forstår skrevne tekster. De metoder, som du møder i denne bog, er alle netop i deres udgangspunkt optaget af forståelsen af den litterære tekst. Men som antydet har litteraturen ikke længere den dominerende rolle i vores kultur, bl.a. fordi medier som film, billeder, lyd osv. er blevet meget lettere at dele. Derfor er der opstået et behov for at kunne analysere disse nye former for menneskeskabte produkter. Men fordi medierne er nye, har man manglet redskaber til at analysere dem. Udviklingen af fx filmvidenskaben opstår først et stykke inde i 1900-tallet, og altså mange år efter at der opstod en litteraturvidenskab. Derfor hentede de nye videnskabsgrene ikke alene deres redskaber, men også begrebet om en ‘tekst’ fra litteraturvidenskaben.

Men det forhold, at vi opfatter fx film som tekster, skyldes også, at litteraturteorierne ca. fra midten af 1900-tallet begyndte at fokusere på teksterne som tegn. Idéen var (og er), at alle former for kommunikation foregår gennem tegn, og at måden, tegnet fungerer på, er den samme – uanset om vi møder tegnet i en spillefilm eller et computerspil. Det kan der være god mening i, og denne måde at se tekster på har ført til mange nye erkendelser. Men tilgangen havde sit ophav i litteraturvidenskaben.

Man kan derfor lidt frækt sige, at det er litteraturvidenskaben, der har de bedste forudsætninger for at forklare – eller læse – hvad der er på spil i vores kommunikation. Uanset om det foregår i en bog, i en film, i et computerspil eller på en fodboldbane.

Et eksempel på, hvordan man kan læse en begivenhed på en fodboldbane, kan man se hos Ringgaard: Han tager udgangspunkt i den skalle, som fodboldspilleren Zinedine Zidane gav en modspiller i finalen i VM i fodbold 2006. Ringgaard viser i sin læsning af episoden bl.a., hvordan Zidane efterfølgende bliver til en tragisk helt i en historie, der har rødder helt tilbage til antikken.

Pointen med læsningen er ikke så meget resultatet (der kunne være så mange andre mulige læsninger), men mere den generelle betragtning: at det “at læse Zidanes skalle litterært ikke mindst [er] at vide, at der findes metoder for den slags, metoder, som kan holde tingene adskilte, undersøge dem ned i deres mindste detalje, se mønstre og samle det hele til ét bud blandt mange mulige”.

De forskellige tilgange, som du møder i bogen, er alle bud på, hvordan man holder tingene adskilt, undersøger dem ned til mindste detalje osv. Så når du læser om metoderne og skal arbejde med dem, handler det om, at du skal blive bedre til at læse litterære tekster. Men det handler også om, at du skal blive bedre til at ‘læse’ verden generelt.

Og det giver god mening at gøre med de litterære metoder, for der findes næppe, som Ringgaard siger, “noget område, der som litteraturvidenskaben har udviklet så præcise og mangfoldige måder at læse på, som også lader sig benytte på resten af verdens fænomener”.

10

INDLEDNING

I finalen ved VM i fodbold 2006 nikkede den franske anfører Zinedine Zidane en skalle til italienske Materazzi.

Zidane blev udvist, og Frankrig tabte finalen. Den algeriske kunstner Adel Abdessemed lavede i 2012 en fem meter høj skulptur af begivenheden som “en hyldest til nederlaget”. Skulpturen i sig selv er et udtryk for, at skallen er blevet til en fortælling om den tragiske helt. Det forbinder begivenheden med de tragiske historier i vores litteratur.

INDLEDNING 11

Mærkværdige læsninger På en måde er denne bogs opbygning selv inspireret af litteraturen og især den måde, den udviklede sig på i begyndelsen af 1900-tallet. Med modernismen og de efterfølgende avantgardebevægelser begyndte litteraturen at bruge former og sprog, som man ikke tidligere havde forestillet sig. I avantgardebevægelsen kunne man bl.a. i dadaisme og ekspressionisme se eksempler på, at man forsøgte at skabe nye digtformer og nyt sprog.

Det kunne ske i lyddigte som i Harald Landt Mombergs (1896-1975) “Etude” (1922): “Suser bruser brænder bris/ sis solisoli-mira/ birke bløder/ blå i natten/ ha/ og hi/ tremulimuli brak”. Eller det kunne ske ved at skabe voldsomme sammenstød mellem billeder, som man ser det i Broby Johansens (1900-1987) Blod (1922), hvor et digt kunne rumme linjer som: “i døde gader/ skrasler blinde karrer/som smudsige skrig/skurk skjuler halvnøgent kvindelig i kloak/skøge vandrer hvileløs/øjne tigrer bag ligsort slør”.

Fælles for disse nye former for litteratur var, at de prøvede at gøre op med vores naturlige forhold til sproget. Sproget skulle virke fremmedgørende på os. Det skulle gøres mærkværdigt, underligt, besynderligt, så man kunne få øje på selve sproget og ikke bare det, det betyder. Også i denne forstand skulle litteraturen være mærkværdig – man skulle mærke sproget igen som sprog.

Denne tankegang ligger også i bogens måde at arbejde med tekstanalyse og metoder på. For ligesom forfatterne i avantgarden prøvede sprogets og kunstens materiale af, kan man se det metodiske arbejde med teksterne som en måde at undersøge metodernes udsagnskraft på. Den opfordring til at gå linen ud, som nævnes i starten af indledningen, skal forstås i det lys: Man prøver et kort øjeblik at lukke alle de andre mulige læsninger ude og begiver sig ud i én bestemt læsning – med det i baghovedet, at det på en måde bare er en leg. Det vil derfor heller ikke være et problem, hvis man pludselig oplever, at læsningen er ‘langt ude’, eller mærkværdig.

‘Overfortolkningen’ har et dårligt ry i danskundervisningen. Der er mange, der gennem årene har brændt fingrene, når de har kastet sig ud i forsøg på fortolkning af tekster. Men grænserne mellem fortolkningen og overfortolkningen kan være svær at trække, og nogle gange skal man måske være åben over for de perspektiver, der kan åbne sig, hvis man bevidst iscenesætter en fortolkning med alt, hvad den kan trække. Derfor kan et andet bud end Booths tamme ed måske lyde: Du må gerne overfortolke! (Dine klassekammerater skal nok stoppe dig, hvis du er ved at køre ud over kanten).

Idéen med at sætte metoder i spil er netop, at metoderne hver for sig kan føre til meget forskellige fortolkninger, og at det er en styrke, at de indimellem kan se ud til at pege i vidt forskellige retninger. Det er en styrke, fordi det kan udfordre vores opfattelse af, at vi er færdige med teksten.

Nogle vil måske mene, at det er uholdbart, fordi der ikke bliver sagt noget endegyldigt om, hvad der er den ‘rigtige’ tolkning af teksten. Men tanken er, at netop spillet med de forskellige læsninger kan åbne vores øjne for tekstens mangfoldige betydninger.

12

INDLEDNING

I praksis Formålet med bogen er altså, at du bliver bedre til at læse tekster – ikke bare litterære tekster, men med dem som afsæt. Men tanken er også, at du skal gøre det på en måde, hvor du er klar over og tænker over, hvilke teorier du bruger, og hvordan det påvirker din analyse og fortolkning af teksten. På denne måde kan bogen også bruges, når du i forbindelse med dine andre fag og fx studieretningsprojekt eller studieområdeprojekt skal forholde dig til det metodiske.

Som du kan se i indholdsfortegnelsen, er bogen bygget op omkring forskellige metoder.

I de næste par afsnit kan du orientere dig i, hvordan metoderne forholder sig til teksten generelt, og hvordan de forholder sig til hinanden. Du vil støde på en masse betegnelser for de forskellige tilgange, som kan virke fremmede. Men det skal du ikke lade dig standse af – læs bare videre, selv om du ikke lige forstår, hvad ‘psykoanalytisk’ eller ‘figurativ’ læsning dækker over. Det bliver du klogere på i de enkelte afsnit. Når du har arbejdet med afsnittene i bogen, kan du altid vende tilbage til indledningen her.

Det metodiske landskab Ved at arbejde med de forskellige tilgange undervejs i bogen vil det også blive tydeligt, at de på hver deres måde afspejler særlige sider ved den litterære tekst. Man kan beskrive den litterære teksts relationer i nedenstående model (som også bruges generelt i forhold til tekster i dansk).

Bogens opbygning

Modellen viser, at den litterære tekst altid skal forstås i en sammenhæng, hvor afsender, modtager og omverden tænkes med: Tekster opstår ikke ud af det blå, de er skrevet af en afsender, der har fundet et bestemt medie, som teksten er blevet formidlet i. Selv i dag, hvor det fx med tekster på nettet kan være svært at sige præcist, hvem der er afsenderen, er vi nødt til at forholde os til, at teksten kommer et sted fra. Det er heller ikke til at tænke Metodetrekanten

OMVERDEN

TEKST AFSENDER

MODTAGER

INDLEDNING 13

på tekster uden modtagere. Hvis ikke der var en læser, ville teksten jo bare ligge hen som et stykke papir med tryksværte. Det er læseren, der giver teksten liv. Hvad nytter det, at du uploader verdens bedste spændingsroman på movellas.com, hvis ingen læser den? Endelig gælder det, at tekster også altid i større eller mindre omfang forholder sig til omverdenen. Kan man tænke sig en tekst, der handler om ingenting? Det er svært.

Disse forskellige dimensioner ved teksten kan også bruges til at skabe et overblik over de forskellige litterære tilgange, som du vil møde i bogen her. For selv om metoderne hver for sig hævder, at de udtaler sig om teksten som helhed og altså dækker alle fire dimensioner (tekst, afsender, modtager, omverden), kan det ikke benægtes, at de betoner forskellige sider ved teksten.

Afsender Nogle teorier mener, at teksten bedst kan forstås, hvis man ser den i forhold til forfatteren. Det er tydeligst i den biografiske metode, hvor teksten opfattes som et koncentrat brygget på de oplevelser og erfaringer, som forfatteren har gjort sig i livet. Men det gælder også for de varianter af den psykoanalytiske tilgang, der ser teksten som et udtryk for kampe i forfatterens psyke. På det seneste har den såkaldt performative biografisme arbejdet med sammenhængen mellem teksten og forfatterens liv, men nu med et stærkt sideblik til den betydning, som kommunikationen omkring teksten og forfatteren på især sociale medier har. Opfattelsen af, at teksten primært er et udtryk for forfatterens tanke og liv, var i mange år dominerende, og i skolen var det fx en vigtig del af litteraturundervisningen at træne eleverne i at kunne gengive hovedpunkter i de læste forfatteres livshistorie.

Tekst Den biografiske måde at læse litterære tekster på bliver imidlertid udfordret, da der op gennem 1900-tallet udvikles en række andre teorier. Nogle af disse flytter deres fokus til teksten selv: Nykritikken, som starter i USA i begyndelsen af 1900-tallet, og som især får betydning i Danmark i 1960’erne og frem, har ligefrem en grundregel om, at man ikke må forholde sig til, hvad forfatteren har ment, da han skrev værket. Man må kun kigge på teksten. Så når læreren beder dig om at ‘vise det i teksten’, er det, fordi nykritikken har sat standarder for, hvordan man læser tekster. En anden væsentlig metode, der har fokus på teksten, kaldes strukturalisme. Strukturalismens afsæt er nogle teorier om, hvordan sproget fungerer som sprog i sig selv, og derfor arbejder den meget tæt på teksten for at beskrive, hvordan den er struktureret. De teorier, der arbejder med intertekstualitet, har også fokus på teksten, idet de prøver at indkredse, hvilke dele af teksten der er hentet fra eller henviser til andre tekster. Inden for de seneste år har man især kunnet møde interessen for teksten selv i dekonstruktionen, som bl.a. lægger vægt på, hvordan tekstens retorik (hvordan teksten siger det, den siger) kan stå i direkte modsætning til tekstens indhold (hvad teksten siger).

14

INDLEDNING

Modtager Andre positioner, der tager afstand fra tanken om teksten som et aftryk af forfatterens tanker og følelser, lægger vægt på modtagerens rolle, når det drejer sig om at forstå, hvad teksten siger. Her har det især været receptionsteorien, der har haft betydning.

Receptionsteorien starter egentlig som en generel teori om, hvad det vil sige at forstå tekster. Hovedtanken i denne opfattelse er, at de spørgsmål, som en læser møder en tekst med, er med til at bestemme, hvilket indhold der læses ud af teksten. På denne måde rykker receptionsteorien ved forestillingen om, at indholdet i teksten ligger i teksten. Modtagerens forforståelser er afgørende for, hvad der trækkes ud af teksten.

Den receptionsteoretiske tilgang optræder i mange forskellige varianter: Nogle mener, at teksten i sig selv slet intet betyder for, hvad man kan læse ud af den; andre siger, at teksten altid på den ene eller den anden måde er med til at styre vores forståelse.

At læserens forhold til tekstens verden er mere sammensat end som så, har man inden for de seneste år fået øje på i teorien om mulige verdener. Her ser man ikke bare én verden bygget op i teksten, men et sammenspil mellem forskellige verdener i teksten, som alle fremtræder med større eller mindre sandhedsværdi.

Omverden Endelig er der tilgange, som særligt interesserer sig for tekstens relationer til omverdenen.

Hovedtanken er, at tekster aldrig opstår i et tomrum. Litteraturens konkrete udformning afhænger af, hvilke samfundsmæssige eller fysiske betingelser den bliver til i.

I meget bred forstand er det denne tanke, der ligger bag mentalitetshistorien, der i de litterære tekster kan finde spor af en bestemt periodes eller en bestemt kulturs måde at tænke på generelt. Teksterne giver os altså en særlig adgang til, hvordan mennesket har oplevet sin verden gennem tiden.

Med en lidt mere kritisk vinkel blev tanken om sammenhængen mellem litteraturen og samfundet især udviklet af ideologikritikken, der med afsæt i en marxistisk samfundsteori så de litterære tekster som afspejlinger af de gældende magtforhold og magtkampe i samfundet på det tidspunkt, hvor teksten blev skrevet. Inden for de seneste år har nogle af disse tanker fået nyt liv, bl.a. i den såkaldte postkoloniale læsning. Som i den ideologikritiske tilgang er fokus her på magtstrukturer i samfundet. Men den har især fokus på, hvordan kolonimagterne har søgt at dominere kulturen og litteraturen i kolonierne, og hvordan litteraturen her har søgt at gøre op med den centrale magt i kolonien.

INDLEDNING 15

Samlet set kan det fremstilles i en model, som du kan bruge som en grafisk indholdsfortegnelse.

Bogens opbygning Stedbaseret læsning s. 141 Ideologikritik s. 184 Mentalitetshistorie s. 222 Postkolonial læsning s. 241

Biografisme s. 22 Performativ biografisme s. 40 Psykoanalytisk læsning s. 110

OMVERDEN

Receptionsteori s. 82 Mulig verden-teori s. 100 TEKST

AFSENDER

MODTAGER

Nykritik s. 52 Dekonstruktion s. 71 Strukturalisme s. 148 Bogstavelig læsning s. 176 Intertekstualitet s. 209

Historiens forgreninger Udviklingen af de forskellige teorier finder ikke sted i et tomrum. Der er en løbende diskussion mellem de forskellige positioner, og de kan således også i en vis forstand alle ses som kommentarer til en debat om, hvad det vil sige at læse og fortolke litteratur.

Men som du vil kunne læse dig frem til i de enkelte afsnit, opstår de forskellige teorier også ofte med inspiration fra nye videnskabelige discipliner både inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område. De forskellige teorier om, hvad det vil sige at læse og fortolke tekster, er altså også svar på nogle nye spørgsmål, som bliver stillet generelt til, hvad det vil sige at erkende og forstå verden og 16

INDLEDNING

vores samspil med den. Således opstår fx den første moderne tekstteori (biografismen, som bogen indledes med) bl.a. med afsæt i den såkaldte positivisme, mens en retning som ideologikritikken som nævnt har rødder i marxistisk samfundsteori. På den måde kan bogen også bruges som afsæt for et generelt arbejde med metoder – og gerne i samarbejde med andre fag.

Ud over påvirkningen fra udviklingen i videnskaberne er litteraturteorierne – heldigvis og selvfølgelig – påvirket af, hvad der sker i litteraturen selv. Når der udvikles nye teorier om litteratur, skyldes det ofte, at den skønlitteratur, som gode og eksperimenterende forfattere skriver, betjener sig af nogle former, som udfordrer det begrebsapparat og de forståelsesformer, som litteraturteorien har på et bestemt tidspunkt.

Det mest oplagte eksempel på det er nykritikken, som udvikles, fordi der opstår en ny mere lukket form for lyrik. En digtform, hvor det ikke længere er det lyriske jegs følelsesliv og oplevelser, der er omdrejningspunktet, og som derfor dårligt kunne forstås med den biografiske tilgang, som indtil da var dominerende. Aktuelt må man sige, at mulig verdenteorien kan ses som et metodisk svar på, at vi gennem de seneste år har fået tekstformer, der udfordrer vores idé om værkets verden som én verden.

Selv om udviklingen af en ny forståelse af litteraturen finder sted med afsæt i nye litteraturformer, bliver det også tydeligt, at den nye forståelse ikke bare gælder den litteratur, som teorien specielt forholder sig til. Hvis man først (som fx strukturalismen gør det med afsæt i eventyret) har set, at litterære tekster er organiseret i nogle modsætninger, viser det sig, at disse modsætninger også er til stede i andre former for tekster. Det giver altså også god mening at anvende tilgangene ‘bagud’ på tekster, som de måske oprindeligt slet ikke har forholdt sig til.

I modellen på side 18-19 kan du danne dig et historisk overblik over de litterære metoders sammenhæng med udviklingen i videnskab og litteratur. Her gælder det også, at det er en model, som du kan vende tilbage til, når du arbejder dig igennem bogen eller dele af den.

Bogens opbygning I bogen vil du altså møde en række teorier om, hvad litteratur er, og hvordan den fortolkes. Der har ikke været plads til alle, og man kan selvfølgelig diskutere vægtningen (skulle der fx have været gjort mere ud af feministisk litteraturlæsning, kulturstudier eller semiotik?). Men du vil få en – forhåbentlig letlæst – introduktion til nogle af de væsentligste positioner. Bagest i bogen er der en oversigt med forslag til litteratur, du kan gå til, når du bliver mere nysgerrig.

Hvert kapitel er bygget op over samme struktur: Først skal du læse en introduktion til den litterære tilgang, som er i centrum for kapitlet, og hvor der også indgår en tekst som eksempel. I introduktionen vil du kort høre om forudsætningerne for den enkelte tilgang,

INDLEDNING 17

Historiske forbindelseslinjer Marx/Engels: Dilthey: Freud: Comte: Forelæsninger Det kommunis- Indledning til Drømmetiske manifest åndsvidentydning (1829-46) (1848) skaberne (1883) (1900)

VIDENSKABSTEORI

POSITIVISME

Saussure: Frankfurterskolen: ForeTidsskrift for sociallæsninger forskning (1916) (1932-41)

MARXISME HERMENEUTIK PSYKOANALYSE

NYKRITIK

BIOGRAFISME

LITTERATUR TEORI

1850

STRUKTURALISME KRITISK TEORI

1900

Filologi= Bogstavelig og figurativ læsning MENTALITETSHISTORIE

LITTERÆRT Den moderne roman.

Fokus på individ

Det moderne Det folkelige gennembrud gennembrud

Modernisme Avantgarde

men vægten vil være lagt på tilgangen som en særlig metode. Dvs. at vægten er lagt på de greb, som tilgangen bruger i det konkrete tekstarbejde, og på, hvordan eksempelteksten kan læses ud fra metoden.

Umiddelbart efter introduktionen er der en litterær tekst samt arbejdsspørgsmål, som I kan bruge til at træne arbejdet med metoden. Her er det vigtigt at huske pointen med, at det er tilladt at gå linen ud. Kast jer ud i det, selv om I måske kan få en følelse af, at det er ‘langt ude’. Alle teksterne, som I skal arbejde med, er af betydningsfulde ældre, danske forfattere.

Efter dette er der en kort litterær tekst af en nyere dansk forfatter. Disse tekster skal ses som en slags mellemspil (INTERMEZZO), og de er alle valgt ud, fordi de kan udfordre den tilgang, som du lige har arbejdet med.

18

INDLEDNING

1) Gadamer: Sandhed og metode (1960) 2) Austin: Ord der virker (1955/1962)

MODERNE HERMENEUTIK

TALEHANDLINGSTEORI

Derrida: Om grammatologi (1967)

1) Goffman: Vore rollespil i hverdagen (1959) 2) Said: Orientalisme (1978)

POSTSTRUKTURALISME

Schrödinger: Dublin-forelæsning (1952)

1) PERFORMANCETEORI 2) KULTURSTUDIER

MULTIVERS TEORI

PERFORMATIV BIOGRAFISME RECEPTIONSTEORI

MULIG VERDENTEORI

DEKONSTRUKTION

STRUKTURALISME PSYKOANALYTISK

1950

1960

1970

1980

1990 POSTKOLONIALISME

IDEOLOGIKRITIK

Verdenslitteratur = kolonial stemme

INTERTEKSTUALITET

Digitaliserede og multimodale tekstformer

Intermezzoet efterfølges af det metodiske kontrapunkt, der er en kortere præsentation af en metode, der på den ene eller anden måde udfordrer eller udvider den første metode, I har mødt. Præsentationen af denne følges af nogle opgaver, hvor I skal kigge på den tekst, som I allerede har arbejdet med. Men altså nu med et nyt perspektiv på teksten.

Man ville oplagt også kunne arbejde med intermezzo-teksterne med det tilknyttede metodiske kontrapunkt som afsæt. Af pladshensyn er der dog kun medtaget ét eksempel på, hvordan det kan gribes an, idet der i kapitlet om den ideologikritiske tilgang indgår opgaver til Naja Marie Aidts novelle “Bryllupsrejse”.

Til sidst i hvert kapitel er der et forslag til, hvordan I opsamlende kan arbejde aktivt med at bruge nogle af de begreber og idéer, der er i spil i kapitlet.

INDLEDNING 19

Undervejs er der anbragt nogle små ‘tankestrejf’, hvor du bliver opfordret til at tænke over noget af det, der står i teksten. De er anbragt der i bevidstheden om, at enhver læsning rummer sine distraktionsmomenter, hvor tankerne strejfer væk fra teksten. Det er helt legitimt, for det er en måde at sætte os selv og vores egne tanker i spil på i forhold til det, vi læser.

Tankestrejf

Kun ved at sætte os selv i spil kan vi lære at høre alle de toner, som litteraturen rummer.

Derfor kan metoderne først komme i spil i tekstanalysen, når du kaster dig ud i læsningen af den litterære tekst. Det håber jeg, du får lyst til.

Arbejdsformer: I KLASSEN I GRUPPER TO OG TO INDIVIDUELT

20

INDLEDNING

1 Biografisme & performativ biografisme Biografisme er teorier om, hvordan de litterære tekster kan forstås i forhold til forfatterens liv og erfaringer. Hovedtanken er, at vi bedre kan fortolke den litterære tekst, hvis vi går bag om teksten og inddrager vores viden om forfatterens liv.

Den performative biografisme påstår, at ‘forfatterens liv’ i dag er led i forfatterens selviscenesættelse. Der er derfor ikke et bestemt levet liv bag ved teksten. Forfatteren bruger derimod medierne til hele tiden at ændre billedet af sig selv. Forfatteren stiller sig på den måde foran teksten.

21

Kontrapunkter – tekstanalyse og metoder i spil er en bog om litterære metoder, og hvad der sker, når vi sætter dem i spil i analysearbejdet. Titlens kontrapunkter henviser til den ‘musik’, der opstår ved at spille læsninger med forskelligt metodisk udgangspunkt op mod hinanden. Et bevidst arbejde med de litterære metoder kan skærpe lydhørheden for litteraturens mange stemmer.

Bogen rummer en række letlæste introduktioner til en række kendte litterære metoder, som fx biografisme, receptionsteori og psykoanalytisk læsning. Hver præsentation ledsages af et metodisk kontrapunkt, hvor der præsenteres en nyere metode som på forskellig måde udfordrer eller udvider den første. Her møder man fx teorier om performativ biografisme, mulig verden-teori, stedbaseret læsning og mange andre.

Præsentationen af metoderne understøttes med pædagogiske modeller, der visuelt synliggør hovedtrækkene i metoderne. Hver præsentation følges af forslag til arbejdsopgaver til tekster af kanoniserede forfattere.

Samme tekst læses kontrapunktisk med to forskellige metoder.

Mellem præsentationen af metoderne er der placeret INTERMEZZOtekster af nyere danske forfattere. Her møder man tekster af bl.a. Lone Hørslev, Pablo Henrik Llambías, Amalie Laulund Trudsø og Caspar Eric.

Teksterne er med til at perspektivere og udfordre de præsenterede metoder, og de kan på den måde bruges som et konkret udgangspunkt for at arbejde med den enkelte metodes kvaliteter.