HOT 2014

Hvad er hot, og hvad burde være hot på læseområdet?

H0T 2014 1 HOT2014

➔ 1 HOT2014

Fem års temperaturmålinger For femte år i træk har Dansklærerforeningen og Nationalt Videncenter for Læsning gennemført HOT: En undersøgelse der samler 21 læsekyndiges bud på, hvad der er hot, og hvad der bør være hot på læseområdet. Der er noget magisk ved fem år.

Måske fordi det er der, man for alvor kan se tilbage, få overblik og på baggrund af det gøre sig begrundede formodninger om fremtiden.

Derfor indeholder HOT2014 også en skematisk oversigt over, hvordan buddene på hotte områder har ændret og udviklet sig, siden undersøgelsen første gang blev lanceret i 2010 og med et felt, hvor man kan skrive sine egne bud på hotte områder i 2015.

Bag om HOT For at sikre undersøgelsen nye input fra år til år, udskifter vi hver gang godt halvdelen af respondenterne. Denne gang er 14 nye, mens 7 også var med sidste år.

Alle respondenter har udfyldt et skema med op til 5 bud på og begrundelser for, hvad de mener, er hot på læseområdet og op

til 5 bud på og begrundelser for, hvad de mener, bør være hot på læseområdet. De har altså både sat ord på områder, som de, set fra deres stol, mener, er særligt aktuelle og områder som de, set ud fra deres professionelle engagement, mener, bør være mere i fokus på læseområdet.

Når vi skriver læseområde, mener vi faktisk literacy i forståelsen læsning, skrivning og sprog, der igen ses i et didaktisk perspektiv og i et børne-unge perspektiv.

Dette er undersøgelsens fokus, og i besvarelserne skriver respondenterne da også både læsning, skrivning og sprog, ligesom de bruger begrebet literacy. Endvidere har respondenterne det til fælles, at de alle arbejder med literacy, børn, unge og didaktik i deres professionelle virke. 8 er undervisere i læreruddannelsen og/eller engagerede i skoleudviklingsprojekter, 6 er praktikere i form af at arbejde som læsekonsulenter, som læsevejledere eller lærere i grundskolen, og endelig er 7 forskere i literacy, didaktik og skoleudvikling på et universitet.

➔ 2 HOT2014

Færdigheder som at skrive, at læse, at tale er ikke adskilte læringsprocesser, men kompetencer der udvikles i samspil. Skrivning, læsning og mundtlighed styrkes parallelt.

Man kan sige, at 21 respondenter er ganske få til at spå om læseområdet. Man kan også mene, at HOT tager karakter alt efter, hvem der står for besvarelserne og deres individuelle faglige fokus. Alligevel er det interessant at konstatere, at der over de fem år HOT er blevet gennemført og på trods af, at panelet er blevet løbende fornyet, har været ret stor enighed om i hvert fald de øverste pladser på HOT-listen. Det indikerer, at undersøgelsen, trods sit lille omfang, rammer noget væsentligt, idet der er områder, som respondenter på tværs af forsknings-, udviklings- og praksisfeltet er enige om er hotte.

Det modsatte gør sig gældende, når det kommer til bud på, hvad der bør være hot. Her er der mange forskellige bud, der igen refererer til, at det er forskellige folk med forskellige professionelle interesser fra forskellige faglige miljøer, der deltager i undersøgelsen.

Dog plejer der at være en tendens til, at der er områder, som flere er enige om.

Dem trækker vi frem i den afsluttende gennemgang af, hvad der bør være hot på læseområdet. Allerførst vil vi dog løfte sløret for dette års HOT-liste.

HOT anno 2014 Ved at gennemgå buddene fra de 21 respondenter er vi kommet frem til følgende seks områder, der alle nævnes af mindst 5 respondenter.

3 HOT2014

Genrepædagogik (10 respondenter – 47 %) Literacy (8 respondenter – 38 %) Faglig læsning (6 respondenter – 28 %) Multimodal læsning (6 respondenter – 28 %) Test (5 respondenter – 24 %) Tidlig skriftsprogstilegnelse (5 respondenter – 24 %) Som man kan se, ligger faglig læsning som nummer tre på årets HOT-liste. Det er bemærkelsesværdigt, idet området har indtaget listens førsteplads siden 2011.

Man har dog kunnet fornemme faldet i popularitet over årene. I 2012 pegede hele 81 % på faglig læsning som hot, i 2013 mente 57 % det samme, mens kun 28 % mener det i år.

I toppen af listen ses i stedet området genrepædagogik, der nu har optrådt på listen hele 3 gange. Første gang var i 2011, hvor 4 respondenter pegede på området, det var af listen i 2012 for at vende tilbage sidste år, hvor 9 respondenter mente, det var hot. Set i forhold til sidste år, er der altså kun en enkelt respondent mere, der peger på området i år. Taget i betragtning, at der tidligere har været op til 17 respondenter, der har givet et område en førsteplads på listen, er det altså ikke en overbevisende førsteplads, genrepædagogik indtager.

➔

Det genrepædagogiske paradigme leverer stadig relevante svar på konkrete udfordringer på læseområdet: en teoretiske ramme til at forstå læsning i alle skolens fag, samt et lærings-teoretisk perspektiv, der kan adressere forskelle i læseudvikling.

4 HOT2014

Som nummer to på listen og på listen i det hele taget for andet år i træk, ligger literacy. Literacy er et eksempel på et område, som har bevæget sig fra listen over områder, der burde være hotte til selve HOT-listen. I 2012 og 2013 lå literacy helt i top her.

Multimodal læsning er et andet eksempel på et område der først har været på listen over områder, der burde være hotte og derpå bevæget sig over på HOTlisten. I 2011 og 2012 mente henholdsvis 8 og 6 respondenter, at området burde være hot. I år har 6 respondenter peget på det som hot, hvilket betyder, at området deler tredjeplads med den faglige læsning. Det er interessant, at multimodal læsning ikke har været nævnt på HOT-listen før, i og med at multimodale tekster har været her længe. At området er der nu, kan enten skyldes et øget fokus på den multimodale læsning, eller at der er kommet nye respondenter – med nye interesser – i HOT-panelet.

5 respondenter har peget på området tidlig skriftsprogstilegnelse. Et område der sås på listen i 2012, hvor 8 pegede på det, og som kan siges at være i nær familie med området tidlig indsats, som 10 pegede på sidste år. I den forstand er området altså en gammel kending på listen. Ligeledes er området test, som 5 respondenter har peget på. Test blev nærmest født med HOT-listen, idet det har optrådt på den samtlige år, undersøgelsen er blevet lavet.

5 HOT2014

Overordnet set kan man sige, at der er to områder, som i særlig grad har haft respondenternes bevågenhed de fem år, HOT er blevet gennemført, idet de har optrådt på listen samtlige gange. Det drejer sig om: test og faglig læsning. Noget der givetvis skyldes, at områderne er blevet diskuteret og udviklet på mangt en skole, på universiteter og professionshøjskoler landet over. Ved siden af dem er nye områder kommet til, de har været på listen et par år eller mere, for så at forlade den igen. Endvidere har nye områder, der først blev udpeget som nogle der burde være hotte, vundet indpas på selve HOT-listen.

På oversigten på næste side kan man selv danne sig et overblik over HOT-listens udvikling og komme med forslag til, hvordan næste års liste mon vil se ud.

I det følgende gennemgås den aktuelle HOT-listes områder enkeltvist med de begrundelser, som respondenterne har givet for, hvorfor de er hotte.

Genrepædagogik (10 respondenter – 47 %) En respondent skriver slet og ret: Genrebegrebet er stadig HOT, en anden: Genrebegrebet fylder stadig meget. Begge understreger med brugen af ordet ”stadig”, at genrebegrebets ”hot-hed” ikke skyldes dets nyhedsværdi, men dets evige aktualitet og popularitet.

➔

Flere og flere lærere (og ikke kun dansklærere) får øjnene op for ”den anden side” af faglig læsning – nemlig skrivning i fagene.]

6 HOT2014

2010

2011

2012

2013

2014

Læseforståelse

Faglig læsning

Faglig læsning

Faglig læsning

(15 respondenter – 60 %)

(16 respondenter – 76 %)

(17 respondenter – 81 %)

(12 respondenter – 57 %)

Genre og genre-pædagogik (10 respondenter – 47 %)

Test

Læsetest

Test/Evaluering

Tidlig indsats

Literacy

(14 respondenter – 56 %)

(7 respondenter – 33 %)

(8 respondenter – 38 %)

(10 respondenter – 47 %)

(8 respondenter – 38 %)

Faglig læsning

Læseforståelse

Læseforståelse

Genrepædgogik

Faglig læsning

(13 respondenter – 52 %)

(6 respondenter – 29 %)

(8 respondenter – 38 %)

(9 respondenter – 42 %)

(6 respondenter – 28 %)

Skrivning i børnehaveklassen

Skrivning i børnehaveklassen

Læseteknologi

Test og evaluering

Multimodal læsning

(8 respondenter – 38 %)

(5 respondenter – 23 %)

(6 respondenter – 28 %)

(7 respondenter – 26 %)

(5 respondenter – 23 %)

Læsning i børnehaveklassen

Genrepædagogik

Tidlig sproglig stimulering

It og læsning

(4 respondenter – 19 %)

(8 respondenter – 38 %)

(5 respondenter – 23 %)

Tidlig skriftsprogstilegnelse (5 respondenter – 23%)

(7 respondenter – 26 %)

Læsevejlederens funktion

Læsevejlederens funktion

Skrivning

Literacy

Test

(5 respondenter – 22 %)

(4 respondenter – 19 %)

(5 respondenter – 24 %)

(5 respondenter – 23 %)

(5 respondenter – 23 %)

Læsevanskeligheder

Læsning i daginstitution

Læsevanskeligheder

(5 respondenter – 22 %)

(4 respondenter – 19 %)

(5 respondenter – 24 %)

7 HOT2014

2015

SKRIV DINE BUD PÅ HOTTE OMRÅDER

âž”

Nutidens børn og unge skal kunne beherske motiverede semiotiske tegnsystemer og fortolke symboler/tegn og tekster i forskellige genrer og kommunikative kontekster

8 HOT2014

Eksempelvis er der, som en skriver, allerede lavet flere film om genrepædagogik.

En anden supplerer med, at en del kommuner og skoler er i gang med den genrebaserede undervisning i skolens forskellige fag.

Literacy (8 respondenter – 38 %) Mange taler nu om literacy i stedet for eksempelvis bare læsning eller faglig læsning, skriver en respondent og peger dermed på, at literacy er et begreb, som er ved at vinde udbredelse.

Populariteten skyldes, at genrepædagogikkens fokus på sprog sikrer læring for alle elever. En er begejstret for, at både det eksplicitte sprog og det skrevne sprog kommer i fokus. En mener, at det faglige niveau. Endelig understreger en tredje det positive i, at der er stort fokus på, at læreren modellerer for eleverne: Hvad er en eksemplarisk tekst? Hvordan læser man en tekst? Hvordan skriver man en tekst?

Når respondenterne anvender begrebet er det ofte som en samlende betegnelse for læsning, skrivning og sprog. Mens ovenstående respondent kobler det med læsning og faglig læsning, ser to andre literacy som et område der er rettet specifikt mod mundtlige og skriftsproglige processer i forbindelse med tekster.

Der er dog også andre betydninger i spil.

Genrepædagogikken er også populær, fordi den er relevant ind i alle fag. En fremhæver det positive i, at andre end dansklæreren kommer på banen, fordi det er ”betydning og funktion” og ikke gængs grammatik, der er det centrale.

En anden understreger, at begrebet genre skal forstås som de tekstaktiviteter, der er grundlæggende i vores sprogfællesskab.

En mener, at: vores samfund har ændret sig til et videnssamfund, som bygger på at både børn og voksne kan håndtere forskellige kompetencer parallelt, og at man kan lade kompetencerne supplere og understøtte hinanden. Færdigheder som at skrive, at læse, at tale er ikke adskilte læringsprocesser, men kompetencer der udvikles i samspil.

Genrepædagogikken er, som en opsummerer, det indtil videre bedste bud på en funktionel tekstdidaktik, som er til at gå til i undervisningen. Dog, påpeger samme, så er der er et stykke vej igen, før genrepædagogikkens måde at tænke sproglig og faglig progression i teksttyper og tekstforståelse er kendt og brugt.

Literacy har altså også et kompetencebegreb indbygget. Det giver det en særlig bredde, som en respondent kommenterer på: Begrebets bredde er både dets styrke og svaghed. I stedet for at blive enige om én definition, skal vi måske hellere arbejde med en beskrivelse, fx faglig eller kritisk literacy, der kredser begrebet ind i forhold til formål og fokus i den enkelte kontekst.

9 HOT2014

➔

Hvad er den rigtige vej – og leg ind i skriftsproget?

Bliver hverdagens ”smågenrer” tilstrækkeligt udnyttet?

10 HOT2014

Kritisk gentages af en anden respondent, der mener, at der i begrebet literacy ligger en dannelses- og kritisk dimension, som er vigtig at udvikle og fastholde. Det er interessant, at den kritiske vinkel nævnes i forbindelse med literacy. Både fordi den ikke har været nævnt i de tidligere HOT-undersøgelser, og fordi der i år er tre respondenter, der peger på det kommunikationskritiske som et område, der bør være hot.

En respondent mener, at literacy udelukkende er hot i professionelle læsekredse – den store udfordring er, skriver denne, at udbrede en praksisforståelse heraf og herom. Noget andre mener, er i fuld gang. Blandt andet via, som en henviser til, literacynetværket ved Nationalt Videncenter for Læsning, der er etableret for at afklare hvad literacy er for en størrelse i den danske kontekst, og hvordan en forståelse af literacy kan bruges i en læringssammenhæng. Men også, som en anden peger på, i kraft af at den nye læreruddannelse nu indeholder et modul om literacy, og at nye lærere skal klædes på til at tænke literacy ind i deres undervisning.

Faglig læsning (6 respondenter – 28 %) Tre ud af de i alt seks respondenter, der peger på faglig læsning som et hot område, henviser både til faglig læsning og faglig skrivning. Som en respondent udbryder: Faglig læsning – men ikke uden skrivning! for dernæst at uddybe: Flere og flere lærere får øjnene op for ”den anden side” af faglig læsning – nemlig skrivning i fagene. Faglig læsning er stadig hot – men nu heldigvis i følgeskab af faglig skrivning.

11 HOT2014

På skolerne og blandt lærerne tales der meget om faglig læsning, som noget der skal ’gøres’, og som noget der kan hjælpe eleverne til bedre resultater, skriver en.

Området er dog også hot, fordi, som en anden skriver: der tilbydes kurser i form af efter/videreuddannelse, og fordi det er en del af den nye læreruddannelse i forbindelse med modulet om literacy.

For lærerne og læreruddannerne handler det om, skriver en: at arbejde med elevers fagsproglige udvikling samt elevers og underviseres forståelse af det enkelte fagområdes særlige sproglige behov og kendetegn, fordi, som en anden påpeger: Viden om hvert fags genrer, særegne ordforråd og kendetegn er vigtig at mestre for at kunne begå sig i uddannelsessystemet og i arbejdssammenhæng.

Faglig læsning er altså temmelig svær at komme udenom. Og det må det gerne være, skriver en: Området har i flere år haft stort fokus, og det skal det fortsætte med at have. Det ansvar ligger hos ledelserne på skolerne samt hos kommunernes fagkonsulenter, der skal samarbejde med ledelserne, så de tager opgaven på sig.

Hvis alle arbejdede struktureret med faglig læsning i alle fag, ville det kunne mærkes på elevernes afgangsprøver, er dennes afsluttende bemærkning.

Multimodal læsning (6 respondenter – 28 %) Multimodal læsning er meningsskabelse gennem verbal, visuel, audiovisuel og på anden vis multimodal repræsentation og kommunikation, skriver en respondent: og det er hot, skriver en anden: fordi børn og unge i dag lærer at læse multimodalt, inden de lærer at læse i en lineær fremadskridende proces.

➔

Genrepædagogikken stikker et spadestik dybere, hvad angår fagenes tekster og sproglige mønstre i forhold til den faglige læsnings fokus på læse- og elaboreringsstrategier.

12 HOT2014

Børn møder multimodal læsning på hjemmesider, iPad-programmer og i fjernsynet, skriver en. En anden mener, at eleverne i folkeskolen konstant udfordres af sammensatte kodede meddelelsesformer og tekster, som de skal forholde sig til, hvorfor de skal kunne opfange flere former for tekstsammenhænge og tegn end dem, som vi normalt rubricerer under ord og billeder. En peger på, at multimodale tekster vinder stadig større indpas i læreruddannelsens danskfag, ligesom det indgår som et kompetenceområde i den nye læreruddannelse LU13.

Lærerne skal derfor kunne give børn større bevidsthed om og færdigheder i at afkode flerdimensionelt.

Der er et stort behov for redskaber til afkodning af de komplekse sammensatte multimodale tekster, skriver en, så man kan arbejde med multimodale tekster som kulturelle fænomener, hvor man prøver at forstå, hvordan de forskellige modaliteter udtrykker sig og spiller sammen.

Noget man skal være opmærksom på er dog, mener en anden, at vi: ikke ”drukner” de vigtige forståelser i svære socialsemiotiske begreber.

Test (5 respondenter – 24 %) Når respondenterne skriver, at test er et hot område, refererer de både til store internationale og nationale læseprøver som: Nationale test, PISA og Pirls, til lokalt gennemførte ordlæseprøver som: sætningslæseprøver, tekstlæseprøver og til: OS

13 HOT2014

64, OS 120, SL 40 og 60, TL prøver, løbende evaluering samt sprogvurderinger i dagtilbud og i 0. klasse.

Testene er altså mange, og læsning er stadig, som en påpeger: det område, der bliver målt og vejet mest. En skriver, at der: fra centralt hold både nationalt og kommunalt ligger et pres på skoler om, at de skal teste og evaluere hele tiden, og en fortæller, at der i dennes kommune har været en del frustration i lærer- og lederkredse over, at stort set alle elever klarer sig godt ved test i de yngste klasser, men at det ved læseprøven i 9. klasse kniber for de samme elever at læse mellem linjerne. Det fælles ønske er naturligvis, fra såvel lærere som ledere, fortsætter denne: Bedre resultater og ønsket om bedre resultater i forhold til test.

En fare ved det store fokus på test er, skriver en, at der arbejdes med strategier, der kan hjælpe eleverne til at klare sig godt til prøven, og at lærerne forfalder til ”teaching for the test”. Denne mener, at det er vigtigt at arbejdet med læsestrategier sættes i relation til læsning generelt og ikke kun for at kunne klare sig godt til afgangsprøven.

En respondent bifalder da også, at: Der er en stor og tiltrængt diskussion i gang om, hvilken pædagogisk betydning testene får for undervisningen og for den enkelte elev. En anden efterlyser, at man gør sig overvejelser over, hvordan testenes resultater kan anvendes til at tilrettelægge differentieret undervisning for eleverne, så det bliver en vidensamling, der foretages med henblik på at styre og/

➔

Vi mangler bred, dansk viden om, hvad læsning på skærm gør ved os – og ved vores læseforståelse, læsevaner, strategier etc.

Der findes forskning, men det er en stor udfordring at få den bredt ud – og anvendt konstruktivt.

14 HOT2014

eller forbedre en indsats. Det vigtige er nemlig ikke selve testen, som en skriver, men hvordan testene bruges efterfølgende til gavn for elevernes læring.

Tidlig skriftsprogstilegnelse (5 respondenter – 24 %) Sprogpakken er slået bredt igennem i daginstitutioner, og desuden er der forskning i for eksempel legeskrivning, i at skrive sig til læsning samt i rim og remser, skriver en som sin begrundelse for, hvorfor tidlig skriftsprogstilegnelse er hot.

En anden spørger dog: om der er viden nok, og om både pædagoger og forældre formår at gribe det an, så det udvikler læse-skrivelysten og ikke bare bliver beskæftigelse? Hvad en den rigtige vej – og leg ind i skriftsproget?

Respondentens spørgsmål viser, at det ikke kun er pædagoger, der ses som aktører i den tidlige skriftsprogstilegnelse, men at forældrene også skal på banen.

Det skal de, fordi de, som en respondent skriver: spiller en vigtig rolle i børns læseudvikling. Ny, kvantitativ pædagogisk forskning retter blikket mod hele børnelivet og ser på andre aktører end de professionelle og deres rolle i udvikling af børns kognitive færdigheder.

15 HOT2014

Et kig i krystalkuglen Efter at have gennemgået årets HOT-liste og respondenternes begrundelser for, hvorfor de enkelte områder er hotte, vender vi nu blikket mod listen over områder, der bør være hotte. Den ser i år således ud: Faglig læsning og skrivning (7 respondenter – 33 %) Genrepædagogik (6 respondenter – 28 %) Læsning og læring via digitale medier (6 respondenter – 28 %) Skrivning (4 respondenter – 19 %) Kritisk kompetence (3 respondenter – 14 %) Literacy (3 respondenter – 14 %) Som man kan se, er der stor enighed om de områder, der topper listen. Herefter tynder det hurtigt ud, og listen forgrener sig ud i et utal af områder, som den enkelte respondent synes, der bør mere fokus på.

I det følgende sættes der udelukkende fokus på de tre øverste områder på listen, fordi mere end 5 respondenter har peget på dem. Heraf har to områder: faglig læsning, og genrepædagogik, det til fælles, at man også ser dem på årets HOTliste. En dobbelt placering, der indikerer respondenternes tilkendegivelse af, at: ja, området er hot, og det bør det så sandelig også være. Som en skriver: Dette område skal stå både under hot og burde være hot.

Faglig læsning På HOT-listen så vi respondenterne fremhæve faglig skrivning sammen med faglig læsning. Det samme gør sig gældende her. En understreger dog, at der er en skæv fordeling af områderne, da det er temmelig uheldigt, at fokus er på læsning alene – de støtter hinanden, skriver denne.

Mens en mener, at: mange faglærere mangler viden om faglig læsning, så efterlyser to mere opmærksomhed på faglig læsning i faget dansk. Den ene skriver: Der er for lidt fokus på, hvad der kendetegner danskfaglig læsning, for eksempel kommunikationskritisk læsning. Den anden begrunder det med følgende: Danskfagets fagtekster om for eksempel sprog, fortællertyper, litterære metoder etc. er hundesvære og abstrakte. De har den udfordring, at der ikke er så tydeligt et materiale som i eksempelvis naturfagene. I forlængelse af dette efterlyser denne: didaktiske metoder og/eller bevidsthed om, hvad der er svært, og hvordan vi kan arbejde med de danskfaglige tekster.

med tænkningen, hvilket kan forklare, hvorfor området er hot, samtidig med det bør være hot.

Genrepædagogikken er, ifølge en respondent, en indgang til faglig læsning og læseforståelse i alle fag. Denne mener, at: genrepædagogikkens stærke fokus på sprog i anvendelse burde spille en langt større rolle på tværs af fagene – og inddrages som en del af fagenes metode eller arbejdsmåder. En anden mener dog, at genrepædagogik ikke er: ”så ligetil” fordi det er en helt anden måde at lave undervisning på og ikke ”lidt ekstra fif”.

En efterspørger et nybrud af genrepædagogikken: vi kan ikke nøjes med en tilgang, der virker bedst, når vi har nogle stærke genrekoder. Så snart vi entrer overbygningens komplekse tekstverden, bliver dette stort set umuligt. For at arbejde med genrepædagogik kræver det derfor, som en anden nævner: at man er opmærksom på både forcer og begrænsninger.

Genrepædagogik

Læring og læsning via digitale medier

Selvom HOT viser, at genrepædagogikken optager mange i Danmark, så betyder det ikke, at det er alle, der arbejder med tænkningen.

Digitale medier giver nye muligheder i undervisningen. Elevens faglige færdigheder og kompetencer får mulighed for at blive afprøvet og komme til udtryk i forskellige læringsprocesser, skriver en.

En skriver: Det at arbejde genrepædagogisk er fortsat kun i en opstartsfase mange steder, og det kræver en stor indsats at opkvalificere lærere til at undervise på en ny måde. Respondenten har altså en forventning om, at flere kommer til at arbejde

16 HOT2014

Eksempelvis giver filmproduktion, som en anden fremhæver: eleverne mulighed for at være mere kreative, producerende og opfindsomme, når de formidler en

litteraturanalyse ved hjælp af lyd og billeder.

Det er dog vigtigt at spørge, som en respondent gør: hvilken betydning de nye teknologier og nye måder at kommunikere på har for, hvilke læringsfærdigheder vi skal lære i skolen og i uddannelsessystemet?

To respondenter efterlyser da også mere viden og kritisk refleksion.

Vi mangler, som den ene skriver: udvikling af bevidsthed om, hvad de nye digitale læremidler kan og ikke kan. For eksempel fokus på, hvornår de blot træner færdigheder, og hvornår de er midler til at understøtte og fremme elevernes produktion af tekster – som led i en læringsproces. Eller, som den anden skriver: Vi ved endnu ikke nok om, hvad det betyder for undervisningen i læsning og skrivning, og vi ved slet ikke, hvilken effekt de nye formater har på børns læsning og skrivning. Nogle forskere frygter et kognitivt tab, da tekster produceret til mindre skærme har andre sproglige kvaliteter end traditionelle tekster. Hvad nu, spørger denne afsluttende, hvis disse, lidt tekstkonservative forskere, har ret?

Er HOT godt?

Formålet med HOT er at levere et oplæg til diskussion, til nye idéer og inspiration.

I årets HOT-undersøgelse giver 21 respondenter fra universiteter, folkeskoler, professionshøjskoler og kommuner deres bud på, hvad der er hot, og hvad der bør være hot, når man taler om literacy, didaktik samt børn og unge. Spørgsmålet er, om du er enig?

Kan det passe, at genrepædagogikken er det indtil videre bedste bud på en didaktik, hvor nogle slet ikke kan få armene ned, andre synes den stadig kan udvikles, mens andre igen (endnu) ikke har hørt om tænkningen? Er brugen af termen literacy ved at forplante sig til praksis, og favner forståelsen af begrebet ikke blot læsning, skrivning og sprog men også et kompetencebegreb samt en dannelses- og kritisk dimension?

Hænger faglig læsning og skrivning uløseligt sammen, og vil et fokuseret arbejde med det have positiv effekt på elevernes afgangsprøver? Og mangler vi redskaber til at favne og forstå de multimodale tekster - som faktisk allerede har været her længe?

Tester vi mere for skolens og kommunens skyld end for børnenes? Er børns tidlige skriftsprogstilegnelse ikke blot et anliggende for de professionelle i dagtilbud, men også for forældrene – og er det noget de egentlig allerede gør eller en ny bold, de skal gribe?

Disse, og mange andre spørgsmål opstår selvfølgelig kun, når vi sætter respondenternes svar lidt på spidsen. Men lad dem være vores forslag til et udgangspunkt for jeres samtale, debat, initiativer og fortsatte udvikling af læseområdet.

HOT2014 Af Henriette Romme Lund © Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 2014 1. udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted efter gældende COPY-DAN-aftaler.

Forlagsredaktion: Birgitte Therkildsen Omslag og tilrettelæggelse: Quote Grafik ISBN: 978-87-7996-641 3 Skrifter: Frutiger + Prestige Elite Std Tryk: Zeuner Grafisk as Printed in Denmark 2014

dansklf.dk