Uddrag fra "Hjemvendt fra krig". Forløbsbøgerne by Dansklærerforeningens Forlag

Ann-Katrine Schmidt Nielsen

Hjemvendt fra krig

Ann-Katrine Schmidt Nielsen

Hjemvendt fra krig

INDHOLD

FORLØB

FORORD 3

VETERANFIGUREN 6

KRIGENS REPRÆSENTATIONER 7

VETERAN – HVAD OG HVOR MANGE? 8

BAGGRUND – EN LILLE HISTORIE OM KRIG 8

SAMFUNDETS ANERKENDELSE OG KRIGENS SÅR 10 AT LÆSE PÅ TVÆRS AF KRIGENS TEKSTER 12

VETERANEN I SPROGET 14

ORDET “VETERAN” I DEN OFFENTLIGE DEBAT 14 AT ANALYSERE MEDIEDISKURSEN 16

KRIGEN OG SPROGET 18

VETERANEN I LITTERATUREN 21

KRIGENS SPOR I LITTERATUREN 21

HJEMSØGT AF KRIG 23

KRIGEN OG KROPPEN 25

VETERANEN I BILLEDER 27

VETERANDRAMA PÅ FILM OG TV 28

VETERANEN I DOKUMENTARGENREN 29

KRIGEN OG KUNSTEN 31

ANTOLOGI

SVEN ARVID BIRKELAND: KRIGENS ANSIGT (2010) – UDDRAG 36

MIKKEL BRIXVOLD: SÅ EFTERLADES ALT FLÆSKENDE (2014) – UDDRAG 39

DY PLAMBECK: MIKAEL (2014) – UDDRAG 41

SHAKA LOVELESS OG SUSPEKT: “VELKOMMEN

HJEM” (2017) 45

DANIEL DENCIK: NORDISK VILDT (2018) –UDDRAG 48

METTE FREDERIKSEN:

”STATSMINISTER METTE FREDERIKSENS TALE VED FLAGDAG DEN 5. SEPTEMBER 2019” ( STATSMINISTERIET , 05.09.2019) – UDDRAG 51

PER MUNCH: “RASMUS HAR BRUGT 10 ÅR AF SIT LIV PÅ AT LÆRE AT SLÅ IHJEL. NU SKAL HAN SURFE FOR AT LÆRE AT PASSE PÅ SIG SELV” ( POLITIKEN , 04.09.2020) – UDDRAG 53

EMIL ARENHOLT MOSEKJÆR: “I SOMMEREN 2021 TABTE VI EM MED RANK RYG OG FORLOD AFGHANISTAN MED BENENE PÅ NAKKEN” ( POLITIKEN , 14.08.2021) 56

LITTERATUR 61

FORORD

I en stor del af 1900-tallet var aktiv dansk krigsdeltagelse på mange måder utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krigene og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette.

Særligt siden 00’erne har danske soldater igen deltaget i hårde militære operationer. I dag bliver danske soldater sendt ud i krigs- og konfliktsituationer og vender hjem igen – sommetider med svære sår på både krop og sind. Denne virkelighed afspejles i fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kulturen. Kulturens fortællinger og fremstillinger er vigtige, fordi krig og kultur gensidigt former hinanden. Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, og de tekster og kunstværker, de skaber, er igen med til at forme den forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til.

Hjemvendt fra krig handler om de forskellige repræsentationer af veteranfiguren i litteratur, sprog og medier. Den henvender sig til alle, der har interesse for emnet. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger en forløbsbeskrivelse, der gør det muligt at bruge bogen som et forløb på ungdomsuddannelserne.

FORLØB

VETERANFIGUREN

I den danske forfatter og filmskaber Daniel Denciks roman Nordisk vildt fra 2018 følger læseren krigsveteranen Silas, der bor alene på et forfaldent gods. Silas er blevet psykisk såret af de oplevelser, han har haft som soldat. Hans dage går med at gå på jagt og at ryge sig skæv:

Jeg har røget, siden jeg blev aftrådt. Græsset gør det nemmere for mig at holde mig fra medicinen, eller i hvert fald begrænse den. Jeg har fået så meget junk fra militærpsykiatrisk, at jeg har glemt, hvad jeg skal tage for hvad. Krigen har spredt sig, som de siger.

Daniel Dencik: Nordisk vildt, 2018, side 9

Denciks veteranfigur omtaler krigens oplevelser og traumer som en form for kræftsygdom, der spreder sig i sindet. I stedet for at tage den ordinerede medicin bruger han stofferne til at dulme den psykiske lidelse, mens han skjuler sig fra menneskenes komplicerede forhold og kedelige hverdag i naturens rå, men mere simple og forståelige univers. Denciks roman handler også om et drab, om barndommen, om religion og om kærligheds- og familieforhold, men det er dens skildring af Silas som en psykisk såret veteran, der her er interessant. Veteranen er nemlig på mange måder en ny figur i Danmark, som ikke kun gør sig gældende i politiske debatter om Forsvaret eller som patient i sundhedsvæsnet, men som også behandles af danske forfattere, filmskabere, journalister og kunstnere.

En figur kan beskrives som en rolle eller skikkelse, der har visse kulturelt genkendelige karaktertræk, men som ikke er en bestemt historisk person. Veteranfiguren er altså ikke én bestemt veteran, men summen af de forestillinger og fortællinger, myter og overleveringer om de danske ve-

teraner, der cirkulerer i medierne, kunsten og kulturen. Veteranernes egne udsagn og oplevelser påvirker opfattelsen af denne figur, men det gør film, tv, litteratur, taler og avisartikler også. Eksempler på andre figurer kunne være ‘politikeren’, ‘flygtningen’, ‘bonden’ eller ‘aktivisten’.

FIGUR

KRIGENS REPRÆSENTATIONER

Veteraner, krig og konflikt kan måske synes som anliggender, der først og fremmest har hjemme i fag som historie eller samfundsfag, og som mest af alt handler om historiske fakta og politiske beslutninger. Men i denne bog vil du se, hvorfor det også er vigtigt at arbejde med emnet i danskfaget. Når et land går i krig, præger det nemlig også litteratur, film, kunst og medier, ja hele det kulturelle landskab, vi lever i. Samtidig er de fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kulturen og medierne, med til at forme vores opfattelse af og tanker om fortidens og nutidens krige og konflikter.

Sagt på en anden måde så er krig og kultur to felter, der gensidigt former hinanden: Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, og de tekster og kunstværker, de skaber, er med til at forme den idé eller forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til. Kan du eksempelvis forestille dig 2. verdenskrig uden at tænke på en actionfyldt krigsfilm som Saving Private Ryan (1998) eller Dunkirk (2017)? Påvirker Herman Bangs roman Tine (1889) eller Ole Bornedals DR-dramaserie 1864 (2014) måske din forståelse af det danske nederlag i 2. Slesvigske krig i 1864? Og når du tænker på krigen i Afghanistan – ser du så for dit indre blik tv-billederne af de to kollapsende World Trade Center-tårne, scener fra krigsdokumentaren Armadillo (2010) eller de virale videoer fra kaosset i Kabuls lufthavn i sommeren 2021, hvor Taleban generobrede magten, og de resterende udenlandske tropper i al hast trak sig ud af landet?

Alle disse fortællinger, billeder, film, nyhedshistorier og tv-serier kan vi kalde repræsentationer af de forskellige krige. De fremstiller gennem sproglige og visuelle virkemidler krig og konflikt fra et bestemt perspektiv og ofte med et mere eller mindre eksplicit budskab, som vi som modtagere skal forstå, tænke over, diskutere og måske endda handle på. Gennem krigens repræsentationer kan vi eksempelvis udforske mulige svar på spørgsmål som: Hvilke oplevelser, dilemmaer og valg stilles mennesket over for i krig? Hvilke konsekvenser har krig og konflikt for et land og for en bestemt social gruppe som for eksempel kvinder, børn og mindretal? Hvad er Danmarks rolle i internationale konflikter – skal vi blande os udenom eller blande os for at beskytte for eksempel visse sårbare grupper eller demokratiske idealer? Hvordan kan vi tale om og videreformidle krigens vold og ødelæggelse? Hvilket ansvar har den enkelte soldat? Hvilke gode og dårlige oplevelser har veteranerne med hjem fra krig? Og hvad gør det ved mennesker at opleve og overleve krig og konflikt? De repræsentationer af krig og konflikt, som medier, kunstnere og forfattere skaber, er altså vigtige at analysere for at forstå den måde, vi tænker på fortidens, nutidens og endda

fremtidens krige og på os selv som indbyggere i en globaliseret og forbundet verden.

Det er emner og spørgsmål som disse, du i denne bog vil komme til at arbejde med. Bogen har tre dele, der behandler 1) veteranerne i sproget, 2) veteranerne i litteraturen og 3) veteranerne på billeder. Her følger en kort oversigt over den nyere danske krigshistorie og veteranen som en ny figur i Danmark og et bud på, hvordan man kan arbejde med krigens tekster i dansk.

VETERAN – HVAD OG HVOR MANGE?

Danske soldater er i dag udsendt til mange af verdens krigs- og konfliktområder. Det betyder ikke bare, at danske soldater rejser ud i verden og deltager i militære operationer, men også at de vender hjem igen som veteraner. En veteran er enhver person, der “har været udsendt i mindst én international operation” (Regeringen, 2010). Sådan står der i Danmarks officielle veteranpolitik, der blev vedtaget første gang i 2010. Veteranpolitikken blev vedtaget samtidig med, at danske soldater var udsendt til blandt andet Afghanistan og Irak. Mange danske veteraner har altså været udsendt til Irak eller Afghanistan. En lige så stor andel er imidlertid Balkan- og Kosovoveteraner, der har været udsendt til de krige og konflikter, der hærgede det sydøstlige Europa gennem særligt 90’erne og start-00’erne. Desuden har danske militære bidrag blandt andet på Cypern, i Afrika og i Baltikumlandene produceret et større antal veteraner. I perioden 1992 til 2020 var mere end 39.000 danske mænd og kvinder udsendt af Forsvaret, og de kan derfor kalde sig veteraner. Men vi ved faktisk ikke helt præcist, hvor mange danske veteraner der er, fordi vi i Danmark først i 90’erne begyndte at tælle og registrere dem elektronisk. Man mener, at der i dag, hvis man tæller helt tilbage fra 1948, kan være tale om op imod 60.000 danske veteraner (Veterancentret, 2022).

BAGGRUND – EN LILLE HISTORIE OM KRIG

Hvorfor har vi i Danmark ikke styr på præcis, hvor mange veteraner der er? Det burde jo være en relativt simpel procedure at tælle og registrere, hvor mange danske soldater der vender hjem fra de forskellige missioner. Én begrundelse kan findes i den danske krigshistorie og i den måde, vi tænker om os selv som nation eller land på. I dag bruges det danske forsvar til mange forskellige typer af militære operationer rundt omkring i verden. Men sådan har det ikke altid været. I en stor del af 1900-tallet var skiftende danske regeringer mere tilbageholdende med at sende soldater til verdens krigs- og konfliktområder. Aktiv dansk krigsdeltagelse var på mange måder

utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede i høj grad Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krigene og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Det betød også, at der ikke var særlig meget opmærksomhed på eksempelvis at registrere, behandle og anerkende de veteraner, der trods alt eksisterede i det danske samfund.

Verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 var med til at ændre den politiske indstilling til brugen af de danske soldater uden for landets grænser. Den danske udenrigspolitik blev særligt i 00’erne og 10’erne i høj grad tilpasset den amerikanske linje, som var langt mere aktiv. Som amerikanernes allierede i den såkaldte Krig mod terror deltog danske soldater nu i hårde militære operationer, hvor mange mennesker blev sårede og dræbt. 44 danske soldater mistede livet under Afghanistankrigen. 176.000 mennesker anslås af amerikanske forskere at være blevet dræbt i alt i krigshandlingerne siden Afghanistankrigens start i 2001 (Crawford & Lutz, 2021).

I dag er mange danskere blevet vant til brugen af militære midler og mandskab i internationale konflikter. Denne tilvænningsproces kan beskrives som en militariseringsproces, hvor et samfunds politik, institutioner og kultur gradvist tilpasses militærets og krigens logikker. I 2017 pegede historiker Rosanna Farbøl på, at det for mange danskere ikke længere er et spørgsmål, om Danmark skal involvere sig militært i diverse krige og konflikter, men hvordan vi skal gøre det (Farbøl, 2017). Det igangsatte derfor heller ikke en større debat, da den danske regering i foråret 2022 valgte at sende våbenstøtte til Ukraine efter den russiske invasion samt at skrue op for udgifterne til det danske forsvar. Danmark er igen blevet et land, der involverer sig militært i verdens krige og konflikter. Denne forandring i opfattelsen og udsendelsen af soldater har også medført et gradvist stigende fokus på veteranerne i det danske samfund.

KRIG MOD TERROR

Krigen mod terror blev erklæret af den amerikanske præsident George W. Bush efter terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon d. 11. september 2001. Krig er historisk set ofte blevet erklæret mod et andet land, men Krigen mod terror sigter på at udrydde al ‘global terrorisme’ og har derfor ført til angreb og krigshandlinger i flere lande – særligt Afghanistan, Irak,

Syrien og flere afrikanske lande (Andersen, 2021). På samme måde som denne krig er svær at afgrænse til ét land, så er den også svær at erklære for vundet eller tabt, for hvornår kan vi sige, at al global terrorisme er udryddet? Den internationale terrorbekæmpelse pågår stadig – dog oftest under andre navne – den dag i dag særligt gennem brugen af efterretninger, overvågning og droneangreb.

SAMFUNDETS ANERKENDELSE OG KRIGENS SÅR

Når så mange danske mænd og kvinder sendes ud i krig og vender hjem igen – nogle med voldsomme erfaringer i bagagen, andre med fysiske skader på kroppen – påvirker det grundlæggende det danske samfund. Det kan vi blandt andet se ved at kigge på nogle af de tiltag, som politikere, aktivister og almindelige borgere har igangsat for at tage hånd om veteranerne. Veteranernes vilkår blev behandlet i den allerede omtalte veteranpolitik i 2010. Her var målet bag den lange række af konkrete tiltag at skabe “anerkendelse og støtte” omkring de mænd og kvinder, der havde været udsendt af det danske forsvar. En lignende politisk bestræbelse på at få den danske befolkning til at anerkende soldaternes bidrag og støtte de veteraner, der kommer hjem med fysiske og/eller psykiske skader, lå ligeledes bag opførelsen af Monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948 på Kastellet i København. Monumentet fungerer som et symbol på det danske samfunds respekt for veteranernes indsats og som et mindested for de faldne danske soldater, hvis navne er opført på monumentets vægge. Det blev officielt indviet d. 5. september 2011. Datoen var velvalgt, da d. 5. september har været en national flagdag siden 2009. Flagdagen er en mærkedag for de udsendte og de hjemvendte, der markeres i hovedstaden og mange andre byer rundt om i landet med militærparader, taler og mindeceremonier. Veteranpolitikken, monumentet og flagdagen er alle eksempler på, at de danske politikere har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring veteranerne. Den samme tendens kan observeres, hvis man retter blikket mod den lange række af tiltag, der er søsat og drevet af frivillige borgere og interesseforeninger for at støtte de danske soldater efter hjemkomsten. Eksempelvis kører mange biler i dag rundt med en gul sløjfe, der skal symbolisere bilejerens støtte til de danske udsendte og deres familier. Der findes såkaldte veteranhjem i fem danske byer, hvor veteraner kan mødes med hinanden og få den hjælp, som de måtte have brug for. Der er lanceret et veterankort, der giver veteraner specielle tilbud og rabatter hos virksomheder. Der findes sansehaver, cykelløb og læsekredse specielt henvendt til veteraner. Og der eksisterer sågar en dansk musikfestival arrangeret for og af veteraner, Engage, der hvert år afholder koncerter til støtte og glæde for de tidligere soldater. Veteranerne er blevet en ny vigtig gruppe, som mange danskere føler sig forpligtede til at hjælpe efter deres indsats rundt omkring i verden. Udsendelsen kan nemlig have en høj pris for den enkelte veteran og dennes familie. I krig risikerer soldater både at blive sårede på kroppen og på psyken. De fysiske krigsskader kan eksempelvis opstå i ildkamp, ved minepåkørsler eller som følge af ulykker under udsendelsen. I Afghanistan blev mere end 200 danske soldater fysisk sårede. Men krigens sår kan også være psykiske og opstå på baggrund af de voldsomme og livstruende oplevel-

LITTERATUR

Andersen, L.E.: “20 år efter 9/11: Det har vi lært af krigen mod terror”, Videnskab.dk, 11.09.2021

Bondebjerg, I. (2021): “Dokumentarismens teoretiske landskab” i red. M.F. Eskjær & M. Mortensen: Klassisk og moderne medieteori, Hans Reitzels Forlag

Crawford, N.C. & Lutz, C. (2021): “Human Cost of Post-9/11 Wars: Direct War Deaths in Major War Zones, Afghanistan & Pakistan (Oct. 2001 – Aug. 2021); Iraq (March 2003 – Aug. 2021); Syria (Sept. 2014 – May 2021); Yemen (Oct. 2002-Aug. 2021) and Other Post9/11 War Zones”, in https://watson. brown.edu

Farbøl, R. (2017): Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende. Kampen om historien, Gads forlag

Forsvarsministeriet (2020): Anerkendelse. Evalueringen af den samlede veteranindsats, https://www.fmn.dk

Forsvarsministeriet (2022): HR i tal, https://www.fmn.dk

Friedrich, E. (1924): Krieg dem Kriege, Freie Jugend

Harari, Y.N. (2008): The Ultimate Experience. Battlefield Revelations and the Making of Modern War Culture, 1450-2000, Palgrave Macmillan

Jørgensen, M.W. & Phillips, L. (2013): Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag

Khaja, N. & Andersen, M.T. (tilrettelæggelsen) (2019): Fjendeland, Drive Studios og DR

Krejberg, K.G. (2014): “‘Se, det var noget at snakke om’. Krig som ledemotiv i dansk litteratur”, Reception nr. 72

Krigogkunst.dk

Martini, M. (2017): “War against War!: pictures as means of social struggle in post-First World War Europe”, Visual Studies, vol. 32, nr. 4

McLoughlin, K. (2018): Veteran Poetics. British Literature in the Age of Mass Warfare, 1790-2015, Cambridge University Press

Nielsen, A.B.S., Andersen, S.B. & Karstoft, K.-I. (2019): ISAF10 – 6,5 år efter hjemkomst, Veterancentret

Nielsen, A.-K.S. (2020): Hjemsøgt af krig. En hauntologisk undersøgelse af veteranfiguren i danske medier og samtidskunst, Aarhus Universitet, ph.d.-afhandling

Pedersen, L.N., Westh, A. & Larsen, S.: “Det mentale minefelt”, Jyllands-Posten, 20.06.2010

Pedersen, L.N., Westh, A. & Larsen, S.: “Kampen på hjemmefronten”, Jyllands-Posten, 28.02.2010

Rahbek, B. & Rix, L.: “I krig og kunst gælder alle kneb”, Berlingske, 12.03.2013

Rancière, J. (2012): Sanselighetens politikk, Cappelen Dam

Rasmussen, J.B. & Poulsen, N.B. (2017): “The Long Road Towards an Official Danish Veterans Policy, 1848-2010” i Contemporary Military Challenges, vol. 19, no. 2

Regeringen (2010): Anerkendelse og støtte. Regeringens veteranpolitik, Forsvarsministeriet

Rosenvinge, L. & Villemoes, S.: “Din minister bløder”, Atlas, 29.04.2013

Sangild, T.: “Hvordan maler man den danske krigsindsats? Her er billedet, Forsvaret ikke brød sig om”, zetland.dk, 05.10.2016

Schjørring, E.: “Krigslitteratur fokuserer alt for ensidigt på soldaters problemer”, Kristeligt Dagblad, 10.12.2015

Strand, K. (2010): “Prisvindertale 2010 ved tildeling af Cavlingprisen”, journalistforbundet.dk

Søndergaard, Sanne (2012): Hell man, Gyldendal

Sørensen, B.R. (2015): “Veterans’ Homecomings. Secrecy and Post- deployment Social Becoming”, Current Anthropology, vol. 56, supplement 12

Sørensen, P.E. (2019): Modernismens ansigter, Aarhus Universitetsforlag

Veterancentret (2022): “Fakta om veteraner”, veterancentret.dk

Vistisen, N.K.: “Jeg er blevet som den vietnamveteran, jeg lærte om i skolen og så i amerikanske film”, Berlingske, 10.07.2021

TEKSTER

Birkeland, Sven Arvid (2010): Krigens ansigt. Danske soldater i Afghanistan, Gyldendal

Brixvold, Mikkel (2014): Så efterlades alt flæskende, Lindhardt og Ringhof

Dencik, Daniel (2018): Nordisk vildt, Politikens forlag

Frederiksen, Mette (2019): “Statsminister Mette Frederiksens tale ved Flagdag den 5. september 2019”, Statsministeriet, 05.09.2019

Mosekjær, Emil Arenholt (2021): “I sommeren 2021 tabte vi EM med rank ryg og forlod Afghanistan med benene på nakken”, Politiken, 14.08.2021

Munch, Per (2020): “Rasmus har brugt 10 år af sit liv på at lære at slå ihjel. Nu skal han surfe for at lære at passe på sig selv”, Politiken, 04.09.2020

Plambeck, Dy (2014): Mikael, Gyldendal

Suspekt og Shaka Loveless (2017): “Velkommen hjem”, Lågsus, DR P3

Pedersen, Karen Lerbech: “Lågsus' Danmarkshistorie” Dr.dk, 05.09.2017

BILLEDER

Monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948: Torben Huss/ Ritzau Scanpix

Statistik over ordet “Veteran”, smurf 2022

Detalje fra Batalje 1: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Detalje fra Batalje 2: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Soldat modtager medalje: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

HJEMVENDT FRA KRIG

Af Ann-Katrine Schmidt Nielsen

Redaktør: Sanne Zillo Rokamp

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Lars Møller Nielsen

Forside: Natur Retreat Strynø. Et rehabiliterende tilbud for psykisk sårede krigsveteraner på Strynø, som en krigsveteran og hans kone selv har lavet: Celina Dahl/ Ritzau Scanpix.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S

Printed in Denmark 2022

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

ISBN 978-87-7211-280-0

www.dansklf.dk

Ann-Katrine Schmidt Nielsen (f. 1988) er ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i forholdet mellem krig og kultur og i danske veteranrepræsentationer i både medier, kunst, litteratur, film og tv.

I mange år var krige noget, andre lande førte, mens Danmark bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men blandt andet angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette, og særligt siden 00’erne har danske soldater igen været sendt ud i verden på hårde militære operationer. Danmark har fået en stor gruppe krigsveteraner, og mange klarer sig godt efter udsendelsen, men nogle vender også hjem med fysiske eller psykiske sår. Denne nye virkelighed afspejles ikke kun politisk, men også i fortællinger og fremstillinger i kunsten, kulturen og medierne.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Hjemvendt fra krig handler om forskellige repræsentationer af veteranfiguren i både litteratur, sprog og medier. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på https://dansklf.dk/.