Fake news

DER ER DÅRLIGE NYHEDER! Faktisk er der dårlige nyheder over alt, for nettet flyder over med nyhedsartikler, som du ikke automatisk kan tage for gode varer, selvom de ser meget troværdige ud.

Denne bog handler om fake news − altså de nyheder, der bevidst prøver at fuppe dig. Og så handler bogen om det, der ligner fake news, og som ligger lige på kanten.

I Fake news bliver du præsenteret for en lang række fagbegreber, som gør dig i stand til at tilgå det komplekse nyhedsbillede kritisk, så du kan spotte, hvad der er fake, og hvad der er fakta, når du læser nyheder på nettet.

Undervejs lærer du at analysere og vurdere nyheder med udgangspunkt i begreber som ekkokamre, trolling, cherry picking og confirmation bias.

Fake news er målrettet 7.-10. klasse med fokus på: • • • • •

Fake news som genre Beslægtede genrer fx nyhedssatire Baggrund for nyhedsbilledet i dag Hvordan nyhedsartikler, rubrikker og tweets kan analyseres og vurderes Fake news til den mundtlige prøve

Desuden indeholder bogen en vejledning til læreren.

Og så er det ikke engang løgn!

Fake news

TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Fake news TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold Velkommen! 7 Nyheder er ikke hvad de har været - og det er vores nyhedslæsning heller ikke Bogens opbygning

9 10

1: INTRO 11 Hvid løgn, sort jul - da 3. verdenskrig var lige rundt om hjørnet

12

Tre grunde til et ændret nyhedsbillede

13

Ændret nyhedsbillede: Ingen gatekeepere

14

Ændret nyhedsbillede: Opmærksomhedskamp

16

Clickbait 18 Ændret nyhedsbillede: Ekkokamre

19

Styr på begreberne

22

2: FAKE NEWS – LØGN OG LATIN! 23 Men hvorfor fake med nyheder?

24

På kanten af fake news

25

Grafisk imitation

27

Mette Blomsterberg udsat for fake news

28

Fake for at skabe debat

32

Sig, det er løgn!

33

3: NYHEDSSATIRE – FAKE FOR SJOV 35 Når nyheder bliver satire

36

Ironimarkører

38

Absurdistan

39

RokokoPosten – her tones rent flag

42

Fake eller fakta?

49

For sjov – men ikke kun for sjov

50

4: CHERRY PICKING - FORBUDEN FRUGT 51 Kirsebær og lavthængende frugter

52

Mary-effekten 54 Cekic vs. Vermund

55

Når kirsebærrene hænger skævt

57

Fifty-fifty-journalistik 59

5: TROLLING – SOM TROLD AF EN ÆSKE 61 Opmærksomhedshunger 62 Felix Andersen, Rungsted

63

Hvem er det, der banker?

66

Netkrigerne 67

6: FAKE TIL PRØVEN 71 Fake news til afgangsprøven

72

Synopsis

75

Den mundtlige prøve

76

Ordliste

77

Til læreren

79

Fake news

80

På kanten af fake news

80

Om øvelserne

81

Fake news og afgangsprøven

81

Kopiark 1-3 Kopiark 1:

82

Kopiark 2:

83

Kopiark 3:

84

Kildefortegnelse 86

Den 22. november 1963 havde USA’s præsident J.F. Kennedy og hans kone, Jackie, sat kursen mod Dallas, hvor præsidenten skulle holde en tale ved et stort arrangement. Folk var stimlet sammen i hobetal for at få et glimt af den populære præsident og hans smukke kone, der kørte gennem byen på bagsædet af en åben vogn.

Præcis som planlagt drejede vognen kl. 12.30 ind på pladsen, hvor talen skulle holdes. Folk vinkede og råbte begejstret til præsidentparret, der smilede og vinkede tilbage. Stemningen var euforisk.

Den blev dog med ét forvandlet til desperation, skrig og chok, da tre skud pludselig blev affyret og ramte præsidenten i hovedet. Han faldt om på bagsædet i vognen og blev hurtigt kørt til hospitalet. Kl. 13 blev han erklæret død.

Præsident Kennedy var en elsket præsident og berømt for sine taler. Talen til arrangementet i Dallas blev aldrig holdt. Men hvad stod der i den? Hvad gik verden glip af? Hvad ville han have sagt?

Manuskriptet til talen blev efterfølgende fundet i inderlommen på hans blodplettede jakke. Her er et uddrag af talen:

Uvidenhed og misinformation kan hæmme en bys eller en virksomheds udvikling, men kan også, hvis det får lov at råde i udenrigspolitikken, hæmme landets sikkerhed. I en verden med komplekse og vedvarende problemer, i en verden fuld af frustrationer og irritationer, må Amerikas lederskab være styret af fornuftens og lærdommens lys – ellers vil de, der forveksler retorik med realiteter og det besnærende med det mulige, vinde overtaget med deres tilsyneladende hurtige og enkle løsninger på alle verdens problemer.

Det er over 50 år siden, tragedien skete, men talens indhold er i dag mere aktuelt end nogensinde. Han skulle bare vide, hvordan verden udviklede sig ...

Velkommen!

Du kender det godt, ikke?

Du har lige hørt den vildeste nyhed. Den handler om en, du kender. En fra din klasse, der i weekenden gjorde noget uventet, noget farligt eller måske noget ulækkert. Nyheden er så vild, at du har lyst til at dele den med andre. Men nyheden er også så ekstrem, at det hele lige så godt kunne være løgn.

Du står altså i et dilemma: Skal du fortælle historien videre, eller skal du holde den for dig selv? Du har prøvet det før, så du ved godt, at det er spændende at vende og dreje sådan en historie med vennerne. På den anden side: Din klassekammerat er nok ikke interesseret i, at resten af skolen skal vide, hvad der skete i weekenden.

Og hvad nu, hvis det ikke passer? Du kunne også nøjes med at fortælle nyheden til din bedste ven – og kun din bedste ven – og så sige, at historien ikke må gå videre.

Hm. Det er svært, det her. Hvad gør du?

En nyhed af den type, du lige har læst om, kaldes et rygte. Et rygte er altså en historie, der let bliver spredt, fordi den er underholdende, men som der ikke er dokumentation for, og som man derfor heller ikke kan være sikker på er sand. Der er simpelthen noget grundlæggende spændende ved rygter. Det pirrer vores nysgerrighed, når én i en samtale – hvad enten det er i skolegården, i frisørstolen, over hækken eller på Messenger – kommer med sætningen: Så har du ikke hørt det sidste …

7

Det er ikke kun i almindelig smalltalk, rygterne sommetider svirrer. Faktisk bliver medierne oftere og oftere anklaget for også at sprede nyheder, der ikke er belæg for. Især på nettet kan du finde mange spændende historier, som bliver delt tusinder af gange, men som faktisk ikke er helt sande.

Det er den type nyheder, denne bog handler om: nyheder, der ikke stemmer overens med sandheden, men som på overfladen ser ud til at være meget troværdige og professionelle. Og da der bliver flere og flere af sådanne nyheder, er det vigtigt, at du lærer at forholde dig kritisk til det, du læser. Målet med bogen er at gøre dig i stand til at spotte, hvad der er fake, og hvad der er fakta, når du læser nyheder, så du ved, hvad du skal tro på og dermed med god samvittighed kan fortælle videre, dele eller like.

8

Nyheder er ikke, hvad de har været – og det er vores nyhedslæsning heller ikke!

Nyhedsformidlingen har altså udviklet sig, efter at de sociale medier har fået deres solide tag i befolkningen. At blive opdateret om verdens nyheder er ingen sag. Hvad enten det drejer sig om storpolitiske dramaer, den seneste udvikling i en spændende retssag eller stillingen i en VM-kamp i Rusland, har du adgang til nyheden her og nu. Ikke om en time. Lige nu. Mens den foregår. Og mange bruger tiden i supermarkedskøen, ved busstoppestedet eller for den sags skyld på toilettet på at orientere sig i nyheder på nettet.

Vi lever med andre ord i en konstant strøm af nyheder, og det har betydet noget for vores nyhedslæsning. Undersøgelser har vist, at den er blevet mere flakkende, flygtig og overfladisk. Frem for at fordybe sig i en artikel er der en tendens til, at vi blot skimmer overskrifterne, ser billederne og springer rundt mellem forskellige nyheder. For linket ved siden af ser jo også spændende ud.

Men paradoksalt nok er behovet for nærlæsning og fordybelse vigtigere end nogensinde, fordi vi ikke altid kan stole på de nyheder, vi læser.

Der lokkes som aldrig før med fristende rubrikker. På det punkt begynder den professionelle og den private nyhedsformidling med andre ord at ligne hinanden.

Og det er en nyhed! Sådan har det ikke altid været.

Rubrik En rubrik er overskriften til en journalistisk tekst.

9

Bogens opbygning Bogen er opdelt i seks dele.

I 1: Intro Her kan I læse om baggrunden for, at dele af nyhedsformidlingen har ændret sig og er blevet mindre troværdig.

I 2: Fake news – Løgn og latin! I dette kapitel kan I læse eksempler på ægte fake news – altså nyhedsartikler, som er løgn, men som giver sig ud for at være sande.

De er heldigvis sjældne i Danmark, men de er der, og noget tyder på, at der kun kommer flere. Her vil I lære nogle strategier til, hvordan I i artikler kan spotte, hvad der er fake, og hvad der er fakta, når I læser.

I 3: Nyhedssatire – Fake for sjov I dette kapitel kan I finde en masse løgnehistorier, men en helt anden slags. Det er dem, der er lavet for sjov, og det er selvfølgelig en anden sag. Men alligevel skal I være opmærksomme på en sådan ‘nyhed’. Det vil jo være pinligt at tage en artikel for gode varer, hvis det viser sig, at det er satire, og I ikke havde fattet joken.

I 4: Cherry picking – Forbuden frugt I dette kapitel finder I eksempler på nyhedshistorier, som ikke er decideret løgnehistorier, men som er vinklet ensidigt, og som derfor ikke giver et troværdigt billede af nyheden.

I 5: Trolling – som en trold af en æske I dette kapitel finder I eksempler på de såkaldte trolls. Det er dem, der forsøger at forarge andre med opdateringer eller kommentarer på sociale medier, der enten er løgn og bedrag eller formuleret så ekstremt, at de provokerer læserne.

I 6: Fake til prøven I dette kapitel får I inspiration til, hvordan fake news kan indgå i et fordybelsesområde i forbindelse med afgangsprøven, og hvordan I kan skrue en god synopsis sammen til prøven i mundtlig dansk. Og det er ikke engang løgn!

Men hvad rager det mig?, tænker du måske. Det rager dig, for det er i høj grad gennem de medier, du bruger, at du danner dine holdninger og dit syn på verden. Derfor er det vigtigt, at du kan gennemskue, hvilke historier der er sande, hvilke der er pyntet på – og hvilke der er det rene løgn. Faktisk kan såkaldte fake news have fatale konsekvenser. De kan true både demokratiet og verdensfreden.

10

DER ER DÅRLIGE NYHEDER! Faktisk er der dårlige nyheder over alt, for nettet flyder over med nyhedsartikler, som du ikke automatisk kan tage for gode varer, selvom de ser meget troværdige ud.

Denne bog handler om fake news − altså de nyheder, der bevidst prøver at fuppe dig. Og så handler bogen om det, der ligner fake news, og som ligger lige på kanten.

I Fake news bliver du præsenteret for en lang række fagbegreber, som gør dig i stand til at tilgå det komplekse nyhedsbillede kritisk, så du kan spotte, hvad der er fake, og hvad der er fakta, når du læser nyheder på nettet.

Undervejs lærer du at analysere og vurdere nyheder med udgangspunkt i begreber som ekkokamre, trolling, cherry picking og confirmation bias.

Fake news er målrettet 7.-10. klasse med fokus på: • • • • •

Fake news som genre Beslægtede genrer fx nyhedssatire Baggrund for nyhedsbilledet i dag Hvordan nyhedsartikler, rubrikker og tweets kan analyseres og vurderes Fake news til den mundtlige prøve

Desuden indeholder bogen en vejledning til læreren.

Og så er det ikke engang løgn!

Fake news

TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG