Døden - fra sagatid til senmodernitet

RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN

FRA SAGATID TIL SENMODERNITET

EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

DØDEN

RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN

DØDEN FRA SAGATID TIL SENMODERNITET

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN

Dansk-historie-forløbet

Med døden som tema

INDHOLD

20

INTRO & VÆRKTØJER

PERIODISERING

21

22

PERIODEOVERSIGT

24

DØDENS HISTORIE GENNEM 1000 ÅR

26

800—1050 TIDEN – VIKINGETID I NORDEN

8

INDLEDNING — TIL LÆREREN

26

8

DØDEN SOM TEMA

27

TEMAET – VIKINGERNES FARVEL

10

BRUG AF BOGEN

28

KILDEN – LADBYSKIBET

HISTORIEFAGLIGHED OG HISTORIESYN

29

LITTERATUREN – DEN NORRØNE LITTERATUR TEKSTEN – GISLE SURSSØNS SAGA TEMAET – DØDEN SOM SKÆBNE

11

13

DANSKFAGLIGHED OG LITTERATURSYN

30

13

PHILIPPE ARIÈS – TEORI PÅ TVÆRS

14

FORLØBSMETRO

32

ARBEJD MED VIKINGETID – HISTORIE

33

ARBEJD MED VIKINGETID – DANSK

34

ARBEJD MED VIKINGETID – PÅ TVÆRS

35

1050—1536

35

TIDEN – MIDDELALDER I DANMARK

37

TEMAET – FARVEL TIL LIVET

38

KILDEN – KRISTI EFTERFØLGELSE

38

LITTERATUREN – FOLKEEVENTYR OG FOLKEVISER

39

TEKSTEN – AAGE OG ELSE

39

TEMAET – AT DØ AF SORG

40

ARBEJD MED MIDDELALDER – HISTORIE

ARBEJD MED MIDDELALDER – DANSK

31

41

42

ARBEJD MED MIDDELALDER – PÅ TVÆRS

43

1536—1660

43

TIDEN – RENÆSSANCE OG REFORMATION

45

TEMAET – REFORMATIONEN OG DØDEN

45

KILDEN – DEN DANSKE KIRKEORDINANS AF 1539

45

LITTERATUREN – NYE GENRER, DER SÆTTER MENNESKET

I CENTRUM

46

TEKSTEN – NÅR MIN SIDSTE TIME ER FOR HÅNDEN

78

LITTERATUREN – FØLELSER, HISTORIE, NATUR

46

TEMAET – AT FORBEREDE SIG PÅ DØDEN

79

TEKSTEN – BARNET I GRAVEN

47

ARBEJD MED RENÆSSANCE – HISTORIE

80

TEMAET – DØDEN SOM GUDS VILJE

48

ARBEJD MED RENÆSSANCE – DANSK

ARBEJD MED DET NATIONALE – HISTORIE

50

ARBEJD MED RENÆSSANCE – PÅ TVÆRS

82

ARBEJD MED ROMANTIK – DANSK

85

ARBEJD MED DET NATIONALE OG ROMANTIK – PÅ TVÆRS

81

54

1660—1720

54

TIDEN – ENEVÆLDE OG BAROK

87

1870—1900

55

TEMAET – DØDENS ISCENESÆTTELSE

87

TIDEN – INDUSTRIALISERING I DANMARK

57

KILDEN – CHRISTIAN 5.S GRAVMONUMENT

90

TEMAET – AT DØ PÅ ARBEJDE

58

LITTERATUREN – ET DUALISTISK VERDENSBILLEDE

90

KILDEN – EXPLOSIONEN I HILLERØD

58

TEKSTEN – STILLEBEN MED BØGER OG MANUSKRIPT

91

LITTERATUREN – AT SÆTTE PROBLEMER UNDER DEBAT

OG ET KRANIUM

93

TEKSTEN – KARENS JUL

TEMAET – MEMENTO MORI: HUSK, AT DU ER DØDELIG

93

TEMAET – DØDEN SOM SOCIAL KRITIK

60

ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – HISTORIE

94

ARBEJD MED INDUSTRIALISERING – HISTORIE

62

ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – DANSK

96

ARBEJD MED DET MODERNE GENNEMBRUD – DANSK

63

ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – PÅ TVÆRS

97

ARBEJD MED INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE

59

GENNEMBRUD – PÅ TVÆRS

64

1720—1800

64

TIDEN – OPLYSNINGSTID

99

1900—1945

67

TEMAET – STUDIET AF DØDEN

99

TIDEN – DE STORE KRIGE

67

KILDEN – PRÆPARAT FRA SAXTORPHSKE SAMLING,

103

TEMAET – MASSEDØD

SIAMESISK TVILLING

104

KILDEN – BREV FRA KRESTEN ANDRESEN

68

LITTERATUREN – FORNUFT, VIDEN OG OPLYSNING

104

LITTERATUREN – FRA OPTIMISME TIL DESILLUSION

68

TEKSTEN – EPISTOLA 424

105

TEKSTERNE – ZONNEBEKE OG DØDEN

69

TEMAET – FORNUFTEN I DEN SIDSTE TIME

105

TEMAET – AT DØ I KRIG

70

ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – HISTORIE

107

ARBEJD MED DE STORE KRIGE – HISTORIE

ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – DANSK

109

ARBEJD MED DE STORE KRIGE – DANSK

72

ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – PÅ TVÆRS

111

ARBEJD MED DE STORE KRIGE – PÅ TVÆRS

74

1800—1870

114

1945—1980

74

TIDEN – NATIONALE REVOLUTIONER

114

TIDEN – EFTERKRIGSTID, VELFÆRD OG UNGDOMSOPRØR

TEMAET – AT DØ FOR NATIONEN

116

TEMAET – DØDEN PÅ INSTITUTION

KILDEN – FRA KAMPEN VED SANKELMARK

117

KILDEN – FORTÆLLINGER FRA PLEJEHJEM

71

77

78

Døden i senmoderniteten

DHO-inspiration med øvelser 117

LITTERATUREN – EFTERKRIGSTIDENS EKSISTENTIALISME,

MODERNISTISK MENINGSLØSHED OG

HVERDAGSREALISME

118

TEKSTEN – NØD

119

TEMAET – EN MENING MED DØDEN?

120

ARBEJD MED EFTERKRIGSTID – HISTORIE

121

ARBEJD MED MODERNISME – DANSK

123

ARBEJD MED EFTERKRIGSTID – PÅ TVÆRS

126

1980—I DAG

126

TIDEN – SENMODERNITETENS TIDSALDER

128

TEMAET – DEN INDIVIDUELLE DØD

129

KILDEN – DET ER EN MEGET STOR OPLEVELSE AT

LIGGE OG VENTE PÅ AT DØ

129

LITTERATUREN – SENMODERNE SPOR

132

TEKSTEN – HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE

F IRE IDEKATALOGER TIL DHO-PROCESSEN

144

145

DISKURSER OM DØDEN

145

SPROGSMINKE

146

SPROGLIG BEVIDSTHED OG KOMMUNIKATION OM SORG

147

BØRNELITTERATUR OM DØDEN

150

SICKLIT, YOUNG ADULTS OG SELVBIOGRAFIER OM DØDEN

150

SPROGTAB OG SANGE OM SORG

152

OPSAMLING

153

DØDENS RITUALER

153

DØDENS RITUALER I HISTORISK PERSPEKTIV

155

BEGRAVELSESCEREMONIER

157

DET FYSISKE GRAVSTED

158

DIGITALISERING AF DØDENS RITUALER

160

OPSAMLING

133

TEMAET – DØDEN SOM SELVFORTÆLLING

134

ARBEJD MED SENMODERNITET – HISTORIE

135

ARBEJD MED SENMODERNITET – DANSK

161

DØDEN I MEDIERNE

138

ARBEJD MED SENMODERNITET – PÅ TVÆRS

161

DØDEN SOM NYHEDSSTOF – NEKROLOGER OG KOLLEKTIV

SORG

O UTRO — OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET

140

163

FIKTIVE FORMATER OM SORG OG TAB

164

DOKUMENTARER OM DØDEN

166

DØDEN PÅ DIGITALE PLATFORME

168

OPSAMLING

169

DRØMME OM UDØDELIGHED

169

LIVET EFTER DØDEN

171

EFTERMÆLET

173

DEN FYSISKE UDØDELIGHED

179

OPSAMLING

DHO’en

Fra problem­formulering til prøve

Antologi

182

OPGAVEFORMULERING,

PROBLEMFORMULERING OG

208

ANONYM: GISLE SURSSØNS SAGA (U.Å.) – UDDRAG

TAKSONOMI

215

THOMAS À KEMPIS: KRISTI EFTERFØLGELSE (1418-1427)

184

OPGAVE 1 – MED SYNKRONT FOKUS

– UDDRAG

184

OPGAVE 2 – MED KOMPARATIVT, DIAKRONT FOKUS

216

ANONYM: AAGE OG ELSE (U.Å.)

185

OPGAVE 3 – ARBEJD SELV MED AT PROBLEMFORMULERE

219

DEN DANSKE KIRKEORDINANS AF 1539 – UDDRAG

186

PENTAGONEN – DEN GODE OPGAVES KOMPAS

221

C HRISTIAN 4.S PESTFORORDNING AF 1625 – UDDRAG

187

FORMALIA

224

HANS THOMISSØN: NÅR MIN SIDSTE TIME ER FOR HÅNDEN

188

FORSIDE

(1569)

190

I NDHOLDSFORTEGNELSE

225

KIM LEINE: PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012)

192

I NDLEDNING

– UDDRAG

194

KONKLUSION

228

196

R EFERENCELISTE

230

PER OLOV ENQUIST: LIVLÆGENS BESØG (1999) – UDDRAG

198

B ILAG

233

H.C. ANDERSEN: BARNET I GRAVEN (1860)

200

C ITATER

236

I LLUSTRERET TIDENDE: EXPLOSIONEN I HILLERØD (1873)

202

FODNOTER/REFERENCER

238

AMALIE SKRAM: KARENS JUL (1885)

204

L AYOUT OG KORREKTUR

243

BREV FRA KRESTEN ANDRESEN (5. AUGUST 1916)

205

MUNDTLIG PRØVE

245

MORTEN NIELSEN: DØDEN (1943)

246

PETER SEEBERG: NØD (1962)

248

A ALHOLMHJEMMET – TILBLIVELSE OG DE FØRSTE 10 ÅR

(1980) – UDDRAG

LUDVIG HOLBERG: EPISTEL 424 (1750) – UDDRAG

250

FRA ALDERDOMSHJEM TIL PLEJECENTER – CAROLINE

AMALIELUND GENNEM 100 ÅR (2012) – UDDRAG

252

LINE VAABEN: ‘DET ER EN MEGET STOR OPLEVELSE AT

LIGGE OG VENTE PÅ AT DØ’ (2017) – UDDRAG

259

NAJA MARIE AIDT: HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ

GIV DET TILBAGE (2017) – UDDRAG

266

REFERENCELISTE

269

B ILLEDFORTEGNELSE

INDLEDNING TIL LÆREREN DØDEN SOM TEMA

modernitet. En basisbog til dansk-historie-for­

perioder er blevet forstået forskelligt, og der-

– fagligt såvel som opgaveteknisk – til at

at komme udenom. Et vilkår, som i historiske for også har været med til at forme det levede liv. Død, tab og sorg er grundtemaer, som mange forfattere, billed- og filmkunstnere

har forholdt sig til – fra sagatidens skjalde­

kvad Sønnetabet og frem til Naja M ­ arie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det til­

bage. At livet har en ende, hører med til det at være menneske, og det er noget, som vi alle kommer til at forholde os til. At skulle dø er

løbet og DHO’en er at klæde eleverne på

skrive den første store opgave i gymnasiet.

Bogen giver eleverne et overblik over væsentlige historiske og litteraturhistoriske udvik-

lingslinjer i Danmark – med udblik til Europa og den øvrige verden. For at skabe sammenhæng samt muligheder for både diakrone og synkrone analyser er døden valgt som

omdrejningspunkt og gennemgående tema.

I forlængelse af dette er det bogens sigte

noget, vi er nødt til at leve med.

at tilbyde eleverne en mulighed for at hente

riske begivenheder og ganske dagligdags

vinkler i vores egen tid via forskellige temaer

Under indflydelse af store verdenshisto-

livsforhold finder vi genstande og tekster, som omhandler eller vidner om døden:

våben, kirkegårde, skønlitteratur, fotografier, kirkebøger, malerier, eventyr, andagtsbøger,

inspiration og ideer til materialer og opgave-

om døden – samtidig med at de får mulighed

for at træne en række skrive- og opgavetekniske kompetencer undervejs.

Endelig er et mål med bogen at introduce-

salmer, film, testamenter og meget mere.

re til arbejdet med at problemformulere og få

tydeligt, at døden er et tema, vi omgiver os

der hører med til at arbejde med store skrift-

Hvis man først begynder at kigge efter, er det med på mange forskellige måder.

Denne bog anlægger et ide-, kultur- og

litteraturhistorisk blik på døden og viser ved hjælp af en lang række kilder, genstande og tekster om døden fra oldtiden til nutiden,

eleverne til at forstå og anvende de formalia, lige opgaver i gymnasiet.

I tråd med fagenes læreplaner er der

fokus på:

• at sætte tekstlæsningen i en historisk sammenhæng

hvordan synet på døden har forandret sig og

• at arbejde med de to fags identitet og

lige tiders menneskesyn og tilværelsestolk-

• at inddrage overvejelser over periodise-

inddrages i en undersøgelse af, hvordan og

• at kritisk og reflekteret udvælge, anvende

at bruge historie- og danskfagligheden i

• at træne faglig skrivning med formid-

afspejler historiske forandringer og forskelninger. Det er intentionen, at eleverne skal

hvorfor forandringerne har fundet sted – ved forening.

8

Formålet med Døden – fra sagatid til sen­

Døden er et eksistentielt vilkår, der ikke er til

I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN

metoder

ringsprincipper

og vurdere forskellige typer materiale lingsperspektiv i begge fag.

Døden sætter sit præg på både landskaber og byarkitektur. Her er det en gravhøj og et luftfoto af Assistens Kirkegård i København, der også fungerer som grøn oase og parkområde midt i den travle storby.

I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN

9

Døden – fra sagatid til senmodernitet er let at

fællesfagligt perspektiv, hvor de to fag arbej-

• Manchetter indleder alle afsnit i bogen og

for de 1000 års historie og litteraturhistorie,

bruge og orientere sig i:

fremhæver afsnittets indhold.

• Gloser på siden forklarer svære ord og begreber.

• Faktabokse fremhæver og sammenfatter centrale begreber, giver uddybninger og overblik.

• Enkeltfaglige og tværfaglige opgaver i

forlængelse af hvert periodeafsnit giver masser af muligheder for fordybelse,

hvortil kommer forslag til alternative tekster, som kan udvælges og tilpasses den enkelte klasses ønsker og behov.

• En forløbsmetro viser tre forskellige veje til tilrettelæggelsen af ­undervisningen

i dansk-historie-forløbet. Metroens

som bogen favner, er døden. Det betyder, at

alle – både historie- og danskfaglige – tekster, kilder og genstande har døden som omdrejningspunkt.

Alle periodeafsnit indeholder:

• En bred og overordnet historiefaglig

introduktion til tiden, dens samfunds- og magtstrukturer, som rammesætter de

præmisser og den kontekst, udviklingslinjerne skal forstås i forhold til.

• En præsentation af en kilde/genstand fra perioden, der relaterer sig til det overordnede tema – døden – og som kort forklares i sin tematiske sammenhæng.

stationer inkluderer nedslag i 1000 års

• Et kort og overordnet litteraturhistorisk

tid til senmodernitet, tilbyder et zoom ind

• En præsentation af en tekst fra perio-

historie og litteraturhistorie fra vikinge-

med inspiration og forslag til fordybelse i opgaveskrivning i senmoderniteten med DHO-træning undervejs og videre frem

til elevernes arbejde med problemformulering, opgaveformalia og den mundtlige prøve.

• Antologidel, som indeholder alle de

anvendte kernekilder og -tekster, der skal benyttes til dansk-historie-forløbet.

BRUG AF BOGEN

Døden – fra sagatid til senmodernitet består af tre dele: Første del er rettet mod dansk-­ historie-forløbet. Her præsenterer vi et

komplet undervisningsforløb, som skaber

sammenhænge mellem dansk historie og lit-

overblik over tendenser i perioden.

den, der relaterer sig til det overordnede

tema – døden – og som kort forklares i sin tematiske sammenhæng.

• En lang række opgaver – kreative, pro-

duktive, analoge og digitale, skriftlige og mundtlige, individuelle eller gruppebaserede – der kan udvælges efter behov.

Opgaverne retter sig primært mod de

præsenterede kilder/genstande/tekster,

men der foreslås også alternative tekster.

Dertil kommer tværfaglige opgaver, hvor

dansk og historie arbejder helt integreret og med det samme materiale for at ty-

deliggøre fagenes samspil og forskellige metoder.

teratur og giver eleverne en flerfaglig knage­

Dansk-historie-forløbet kan organiseres på

historiefaglig basis og referenceramme i det

sådan, at man kan sammensætte sit eget

række, der kan fungere som både dansk- og efterfølgende gymnasieforløb. Forløbet er

bygget op omkring 10 kronologisk organiserede perioder – fra vikingetid til senmoder-

nitet – der hver indeholder et historiefagligt perspektiv, et danskfagligt perspektiv og et

10

der helt på tværs. Det gennemgående tema

I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN

utallige måder. Derfor er bogen tilrettelagt

forløb alt efter lyst og behov og den enkelte klasses faglige niveau. Det er derfor ikke et

must, at man gennemgår alle de 10 perioder, som bogen indeholder. Man kan udvælge og kombinere netop de afsnit, man ønsker, og

dermed lave særlige nedslag, der markerer tydelige skel og forandringer.

Anden del tager fat, hvor første del slutter

mere. Øvelserne kan frit kombineres og tilog fravælges efter behov.

Første og anden del af bogen kan ikke

– nemlig med fordybelse i en række af de for-

blot anvendes til dansk-historie-forløbet i

og fremstilles på i senmoderniteten. Gennem

tiske historie- og/eller danskfaglige forløb

skellige måder, døden kommer til udtryk på fire tematiske nedslag kan elever her hente inspiration og konkrete materialeideer, så de er bedre rustet til at vælge et fokus for

deres DHO. Temaerne er: dødens diskurser,

dødens ritualer, døden i medierne og drøm-

me om udødelighed. Sideløbende med at der i afsnittene introduceres til et tema, tilbydes

en række muligheder for, at eleverne kan øve sig på formalia, på at problemformulere, lave

referencer, overveje et opgaveemne og meget

1. g, men også i en lang række andre temamed fokus på døden i både 2. g og 3. g – på

alle gymnasiale uddannelser. Første del af

bogen kan desuden anvendes som skabelon for kronologilæsning i historie i 3. g, mens

anden del, hvor tyngden er lagt på senmo-

dernitet og nutid, lægger op til samarbejde

og refleksion med inddragelse af andre fag i gymnasie­skolen.

Bogens tredje del forklarer og rammesæt-

ter i kort form DHO-opgaven – fra forskellige muligheder for opgave- og problemformu-

leringer, over opgavens formalia og frem til den mundtlige prøve. En lang række illu-

strationer og eksempler hentet fra en klasse, der har arbejdet med døden som overordnet tema i deres DHO, er med til at tydeliggøre opgavekravene for eleverne.

HISTORIEFAGLIGHED OG HISTORIESYN Sigtet med bogens forskellige historiske

afsnit er at skabe overblik over de historiske

perioders forskellighed og udvikling i forhold til centrale ide- og kulturhistoriske træk gen-

nem de sidste tusinde års danske og europæ-

iske historie. Afhængigt af det enkelte afsnits hovedtema tages der udgangspunkt i danske eller europæiske forhold, men hele tiden med en kobling til den anden vinkel.

Overblikket over de enkelte perioders ka-

rakteristika og udviklingstendenser danner Døden har mange ansigter. Krige har i perioder af vores historie sat et stærkt præg på dagligdagen. Poul Edvin Kjær Sørensen, der var modstandsmand under 2. verdenskrig, blev tilfangetaget af tyskerne i august 1943 under en sabotageaktion. Han blev som den første under besættelsen dømt til døden.

Her ses Pouls afskedsbrev til faderen, efter at hans ansøgning om benådning blev afslået.

fagligt udgangspunkt for elevens fordybelse i fokuserede synkrone analyser og diskus­

sioner af konkrete historiske kilder, mens det samtidig åbner for at arbejde diakront med komparative analyser på tværs af perioder

og tid. Således er de enkelte afsnit udformet med korte gennemgange af samfundsfor-

hold vedrørende magtens fordeling og sær-

lige begivenheder, der prægede samfundet i

I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN

11

de enkelte perioder. Hvert afsnit indeholder

Kildematerialet er forskelligartet i form

desuden en kortere tekst med en vinkel på,

og med mange forskellige udtryk, så det er

håndtering og forståelse af døden i den givne

storiske og samtidig gøre kildekritikken til et

hvordan disse forhold konkret påvirkede

periode, samt en kilde til undersøgelse af det konkrete syn på døden i perioden. I forhold

til bogens tematiske fokus på døden skal de

muligt at øve forskellige tilgange til det hi-

relevant redskab for eleven i den almindelige undervisning.

De forskellige afsnit kan med den krono-

historiske afsnit altså ses som en kontekstu-

logiske orden også åbne op for en diskussion

indgår.

og gennem kildernes skildringer af enkelt-

alisering af de enkelte kildematerialer, der

Bogens historiske afsnit indeholder korte

beskrivelser af baggrunden for periodernes afgrænsning og navn. Dermed lægges der

naturligt op til en diskussion med inddragel-

af, hvad der styrer den historiske udvikling, personer gives mulighed for at reflektere

over, hvorvidt mennesket er historieskabt og/eller historieskabende.

Alle afsnit er forsynet med arbejdsspørgs-

se af periodiseringsbegrebet, evt. i sammen-

mål, der peger ind i den konkrete periode

om periodisering som koncept (se side 21).

kan bruges som afsæt til at behandle sam-

hæng med læsning af det indledende afsnit

samt frem mod nutiden. Spørgsmålene

Sønnetab. I kunstneriske værker er sorg og tab blevet tematiseret fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd og frem til i dag. Med 1000 års mellemrum møder vi sønnetabet i Egil Skallagrimssons saga og i Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017).

12

I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN

menhængen mellem fortid og nutid og gør

således bogen og temaet relevant for en elev i nutidens gymnasieskole.

DANSKFAGLIGHED OG LITTERATURSYN Døden – fra sagatid til senmodernitet lægger

med sit litteraturhistoriske udgangspunkt op til at arbejde med både overblik og fordybelse. Overblikket gælder forståelsen af tek-

sterne i en optik, hvor historiske, samfundsmæssige, kulturelle og litterære brydninger over tid er med til at ændre både teksternes

indhold og form. Fordybelsen ligger særligt i arbejdet med den enkelte tekst, dens betydninger og perspektiver, hvor træningen af

tekstanalytiske færdigheder og kendskabet

til danskfaglige metoder og angrebsvinkler bringes i spil.

Forløbet inddrager en bred vifte af genrer

og teksttyper, fiktive såvel som ikke-fiktive:

sagaer og salmer, dokumentarer og kortfilm, epistler og eventyr, malerier og fotografier, folkeviser og grafiske romaner med mere.

Hovedparten af teksterne er danske, men

eftersom dansk litteratur i meget høj grad er influeret af, hvad der sker i verden omkring

os, vil også europæiske og globale tekster og perspektiver blive inddraget. I forbindelse

med hvert periodenedslag integreres de tre

danskfaglige perspektiver – litteratur, sprog og medier.

Bogens grundlæggende litteratursyn er,

at tekster indgår i et samspil med omverdenen og kan ses som bevidsthedshistoriske

kilder til viden om, hvordan livet og tilværelsen er blevet fortolket gennem tiderne.

Når tekstlæsningen har et litteraturhistorisk perspektiv, giver det en helt særlig mulighed for at mødes med forskellige forståelser af,

med til at fortælle os om det at være menneske?

PHILIPPE ARIÈS — TEORI PÅ TVÆRS

Mens døden som et tema for tekstlæsning i

gymnasiet måske har fyldt mindre, er det til

gengæld et væsentligt kulturhistorisk forsk-

ningsfelt. Vi har derfor stillet os på skuldrene af historikere, der har beskæftiget sig med området, og vil i den forbindelse særligt

fremhæve den franske historiker Philippe Ariès (1914-1984), hvis bog Dødens historie

i Vesten – fra middelalderen til nutiden fra

1975 regnes for at være et skelsættende værk.

Ariès inddeler dødens historie i en række

forskellige faser, som det giver vældig god

mening at anvende også i dansk-historie-forløbet – særligt fordi formålet jo er at give

eleverne et overblik over centrale udviklings-

linjer i forhold til temaet døden. Vi har derfor som en del af introduktionen populariseret og stærkt forenklet hans næsten 200 sider

lange bog til et dobbeltopslag (se side 24-25),

som giver et skematisk grundrids over faser i dødens historie suppleret med nyere for-

skeres syn på, hvad der er sket, siden Ariès’

bog udkom. Faseinddelingen kan bruges på

flere måder: Den kan læses i begyndelsen af dansk-historie-forløbet, som et indledende

bud på, hvordan der sker forandringer i holdningen til døden. Den kan bruges perspektiverende, som en måde at forstå og forklare forandringer i de læste tekster på. Endelig

indgår Ariès’ faser på forskellig vis i bogens opgaver.

God fornøjelse!

Rasmus Hyllested og Mimi Olsen

hvad mennesker, der lever i en anden tid end

os, har tænkt på og ønsket at formidle videre.

Hvad er det for en erfaringsverden og viden,

normer og holdninger til samtiden, der præger fortidens stemmer? Hvilke livsvilkår har været med til at forme dem? Og hvad er de

I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN

13

BLÅ LINJE tager udgangspunkt i vores egen tid og går derefter tilbage til den tidligste periode. Dette forløb har i alt 6 periodestationer inden fordybelsen og arbejdet med opgave-/ problemformulering og formalia. Periodevalget læner sig op ad Philippe Ariès’ faseinddeling, hvilket kan give inspiration til perspektivering.

RØD LINJE er en model classic, idet den går kronologisk til værks og kommer igennem de fleste perioder.

-17

60 36

60

-16

-15 50 10

OR I I S ENT KR ER OG IV IN E BE FA G O DØ SEN M M , Å VEJ M R LE EL SP D SE RØ NI VE NG N

AR

19

OP SA M

LI

80

-I

NG

ER

DA G

PÅ

DH

O-

FO RL ØB BE SE JD NM E M OD ED ER D N ØD IT E ET N EN I AR BE OP JD GA E M VE E FO D P RM RO UL BLE ER M IN -/ IN G TR O TI LF OR M AL IA

80

0-

15

10

50

20

GRØN LINJE gennemfører dansk-historie-forløbet med 4 periodestationer. Der arbejdes helt flerfagligt, hvor det konsekvent er bogens på tværs-opgaver, der anvendes.

36

Det obligatoriske dansk-historie-forløb skal på stx og hf minimum vare 10 timer i hvert fag, men der er vide rammer for, hvordan det i øvrigt organiseres, og man kan vælge at bruge flere timer på forløbet, hvis man har tid, lyst og behov. Bogens første del, “Dansk-historie-forløbet – med døden som tema”, og anden del, “Døden i senmoderniteten – DHO-inspiration med øvelser”, lægger op til, at man kan skræddersy sine egne undervisningsforløb ved at udvælge og kombinere de perioder og tematiske inspirationsafsnit fra bogens dele, man ønsker. Bogens tredje og sidste del leverer forslag til arbejdet med at opgave- og problemformulere og giver et overblik over opgavens formalia.

I forløbsmetroen er der udstukket 3 forskellige linjeføringer gennem bogen, men de skal netop

16

FORLØBSMETRO

ses som muligheder blandt andre. Den enkelte station er ikke udtryk for en bestemt varighed, men må tilpasses den enkelte klasses behov.

Man kan vælge at til- eller frakoble de foreslåede skriftlige opgaver.

20

17 00

-18

-19 45

70

-18

19

00

80

18

00

-19

45

-19

I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN

70

18

00

19

14

BLÅ LINJE STATION 1 INTRO TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN & DØDEN 1980-I DAG • I historie – læs hjemme side 126-129. I timerne undersøges individualiseringen af døden med udgangspunkt i analyse af artiklen Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø.

• I dansk – læs hjemme side 129-133. I timerne læses og analyseres uddraget af Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage.

STATION 2 DØDEN 800 -1050 • I historie – læs hjemme side 26-29. I timerne arbejdes med begrebet periodisering og undersøgelse af Ladbyskibet som eksempel på vikingetidens begravelsesritual.

• I dansk – læs hjemme side 29-31. I timerne læses og analyseres uddraget af Gisle Surssøns saga.

• Skriftlig opgave i dansk: Giv et kort referat af uddraget af Gisle Surssøns saga, og lav en personkarakteristik af Gisle. Kom herunder ind på, hvordan hans opfattelse af døden træder frem i teksten. Underbyg jeres karakteristik med 3 citater fra uddraget, som skal kommenteres.

STATION 3 DØDEN 1050 -1536 • I historie – læs hjemme side 35-38. I timerne arbejdes med Kristi Efterfølgelse som et eksempel på middelalderkirkens opfattelse af døden og evt. sammenligning af vikingetiden og middelalderens opfattelse af efterlivet.

• I dansk – læs hjemme side 38-39. I timerne læses og analyseres Aage og Else.

STATION 4 DØDEN 1720 -1800 • I historie – læs hjemme side 64-68. I timerne arbejdes med Præparat fra Saxtorphske samling, Siamesisk tvilling som eksempel på oplysningstidens opfattelse af døden.

• I dansk – læs hjemme side 68-69. I timerne læses og analyseres Epistola 424.

STATION 5 DØDEN 1800 -1870 • I historie – læs hjemme side 74-78. I timerne arbejdes med kildekritisk analyse af Fra Kampen

ved Sankelmark som eksempel på nationens betydning for opfattelsen af døden.

• I dansk – læs hjemme side 78-80. I timerne læses og analyseres Barnet i Graven.

STATION 6 DØDEN 1945 -1980 • I historie – læs hjemme side 114-117. I timerne arbejdes med uddraget fra Aalholmhjemmet – tilblivelse og de første 10 år.

• I dansk – læs hjemme side 117-119. I timerne læses og analyseres Nød.

• Skriftlig opgave i dansk: Vælg fire af de tekster, I har læst i dansktimerne, som I synes kan forklares ud fra de fire forskellige faser, som Philippe Ariès opererer med. Forklar, hvordan synet på døden i de litterære tekster kan forstås/perspektiveres/udvides ved at inddrage Philippe Ariès’ pointer.

STATION 7 OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET • Læs hjemme “OUTRO – OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET”.

• Vælg en af opsamlingsopgaverne, som I løser i klassen.

STATION 8 ARBEJDE MED DØDEN I SENMODERNITETEN • Læs hjemme afsnittene “Diskurser om døden” og “Dødens ritualer”, side 145-152 og 153-160.

• I både dansk- og historietimerne arbejder eleverne individuelt eller i par/grupper med at finde et emne til DHO’en med baggrund i lektien.

STATION 9 ARBEJDE MED AT PROBLEM-/ OPGAVEFORMULERE • Læs hjemme side 182-186.

STATION 10 INTRO TIL FORMALIA • Læs hjemme afsnit om formalia i del 3 side 187204. I både dansk- og historietimerne gennemgås, forklares og trænes formalia.

STATION 11 ORIENTERING OM VEJLEDNING I SKRIVEFASEN, ÅRSPRØVEN OG BEDØMMELSE

I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN

15

RØD LINJE STATION 1 INTRO TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN & DØDEN 800 -1050 • I historie – læs hjemme side 26-29. I timerne arbejdes med begrebet periodisering og undersøgelse af Ladbyskibet som eksempel på vikingetidens begravelsesritual.

• I dansk – læs hjemme side 29-31. I timerne læses og analyseres uddraget af Gisle Surssøns saga.

• Skriftlig opgave i dansk: Giv et kort referat af uddraget af Gisle Surssøns saga, og lav en personkarakteristik af Gisle. Kom herunder ind på, hvordan hans opfattelse af døden træder frem i teksten. Underbyg jeres karakteristik med 3 citater fra uddraget, som skal kommenteres.

STATION 2 DØDEN 1050 -1536 • I historie – læs hjemme side 35-38. I timerne arbejdes med Kristi Efterfølgelse som et eksempel på middelalderkirkens opfattelse af døden og sammenligning af vikingetiden og middelalderens opfattelse af efterlivet.

• I dansk – læs hjemme side 38-39. I timerne læses og analyseres Aage og Else.

STATION 3 DØDEN 1536 -1660 • I historie – læs hjemme side 43-45. I timerne arbejdes med analyse af Den danske Kirkeordi­ nans af 1539 som eksempel på renæssancens ritualisering af døden.

• I dansk – læs hjemme side 45-46. I timerne læses og analyseres Når min sidste time er for hånden.

STATION 4 DØDEN 1660 -1720 • I historie – læs hjemme side 54-57. I timerne arbejdes med Christian 5.s sarkofag som udtryk for enevældens iscenesættelse af døden.

• I dansk – læs hjemme side 58-59. I timerne analyseres maleriet Stilleben med bøger og manuskript og et kranium.

16

I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN

STATION 5 DØDEN 1720 -1800 • I historie – læs hjemme side 64-68. I timerne arbejdes med Præparat fra Saxtorphske samling, Siamesisk tvilling som eksempel på oplysningstidens opfattelse af døden.

• I dansk – læs side 68-69. I timerne læses og analyseres Epistola 424.

STATION 6 DØDEN 1870 -1900 • I historie – læs hjemme side 87-91. I timerne arbejdes med kildekritisk analyse af Explosio­ nen i Hillerød som eksempel på opfattelsen af døden under industrialiseringen.

• I dansk – læs hjemme side 91-93. I timerne læses og analyseres Karens Jul. STATION 7 DØDEN 1900 -1945 • I historie – læs hjemme side 99-104. I timerne arbejdes med Brev fra Kresten Andersen.

• I dansk – læs hjemme side 104-106. I timerne analyseres maleriet Zonnebeke og digtet ­Døden.

STATION 8 DØDEN 1980 -I DAG • I historie – læs hjemme side 126-129. I timerne undersøges individualiseringen af døden med udgangspunkt i analyse af artiklen Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø.

• I dansk – læs hjemme side 129-133. I timerne læses og analyseres uddraget af Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage.

• Skriftlig opgave i dansk: Sammenlign to teksters syn på og forståelse af døden – og forklar ligheder/forskelle ved at sætte teksterne i relation til de historiske perioder, de er blevet til i. Du vælger selv, hvilke tekster du vil arbejde med, og hvilke analyseområder du finder relevant at inddrage. Husk at underbygge dine pointer med citater fra teksterne!

STATION 9 OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET • Læs hjemme “OUTRO – OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET”.

• Vælg en af opsamlingsopgaverne, som I løser i klassen.

STATION 10 ARBEJDE MED DØDEN I SENMODERNITETEN • Læs hjemme afsnittene “Døden i medierne” og “Drømme om udødelighed”, side 161-168 og 169-179.

• I både dansk- og historietimerne arbejder eleverne individuelt eller i par/grupper med at finde et emne til DHO’en på baggrund af lektien. Opgaverne i de to afsnit kan inddrages efter behov.

STATION 11 ARBEJDE MED AT PROBLEM-/ OPGAVEFORMULERE • Læs hjemme side 182-186.

STATION 12 INTRO TIL FORMALIA • Læs hjemme afsnit om formalia i del 3 side 187204.

I både dansk- og historietimerne gennemgås, forklares og trænes formalia.

STATION 13 ORIENTERING OM VEJLEDNING I SKRIVEFASEN, ÅRSPRØVEN OG BEDØMMELSE

GRØN LINJE STATION 1 INTRO TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN & DØDEN 1050 -1536 • I historie – læs hjemme side 35-38.

• I dansk – læs hjemme side 38-39.

• I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaverne: Middelalderens manual til ‘den gode død’ og Kalkmalerier fra helvede.

STATION 3 DØDEN 1870 -1900 • I historie – læs hjemme side 87-91.

• I dansk – læs hjemme side 91-93.

• I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaven: Malerier af døden.

STATION 4 DØDEN 1980 - I DAG • I historie – læs hjemme side 126-129.

• I dansk – læs hjemme side 129-133.

• I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaven: Senmodernitetens dødsritualer.

STATION 5 OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET • Læs hjemme “OUTRO – OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET”.

• Vælg en af opsamlingsopgaverne, som I løser i klassen.

STATION 6 ARBEJDE MED AT PROBLEM-/ OPGAVEFORMULERE • Læs hjemme side 182-186.

STATION 7 INTRO TIL FORMALIA • Læs hjemme afsnit om formalia i del 3 side 187204.

• I både dansk- og historietimerne gennemgås, forklares og trænes formalia.

STATION 8 ORIENTERING OM VEJLEDNING I SKRIVEFASEN, ÅRSPRØVEN OG BEDØMMELSE

STATION 2 DØDEN 1720 -1800 • I historie – læs hjemme side 64-68 • I dansk – læs hjemme side 68-69.

• I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaven: En offentlig død – sammen­ligning af tekster om Struensees henrettelse.

I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN

17

Dansk-historie-forløbet

Med døden som tema K APITEL

19

RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN

DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en basisbog til den obligatoriske undervisning

RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN

DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en

i dansk-historie-forløbet, DHO-arbejdet og alle de grundlæggende opgavetekniske formalia,

basisbog til dansk-historie-forløbet og DHO’en. Den

der hører med til at skrive en stor opgave i gymnasiet. Den rummer alt det nødvendige fra introduktionen til dansk- og historiefaglig læsning og helt frem til den mundtlige

årsprøve i DHO’en. Antologidelen bagerst i bogen sikrer, at alle tekster, der skal bruges til dansk-historie-forløbet, er lige ved hånden.

DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET stiller skarpt på, hvordan døden er blevet FOTO: IBEN ENGBERG

opfattet i samfundet, fremstillet og brugt i kilder og tekster gennem 1000 år. Et væld af

RASMUS HYLLESTED

Lektor i historie og samfundsfag på Hvidovre Gymnasium og HF. Forfatter til På

den forkerte side (2011) om de danske landssvigeres forhold i efterkrigstiden samt bidragyder til antologien Over stregen – under besættelsen (2007).

forskellige teksttyper bliver præsenteret – våben, kirkegårde, sagaer, fotografier, kirkebøger, malerier, eventyr, andagtsbøger, breve, film, salmer, lyrik, grafiske romaner, selvbiografi og meget mere. Alle materialer har døden som omdrejningspunkt.

DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET

• giver eleverne mulighed for at arbejde analytisk, metodisk og reflekteret med historieog danskfaget gennem et stort og varieret udvalg af opgaver, både danskfaglige, historiefaglige og på tværs af fagene

• guider eleverne igennem deres første store opgaveskrivning i gymnasiet og forklarer de opgavetekniske formalia gennem illustrative eksempler fra elevopgaver

• inviterer til, at lærere – gennem til- og fravalg – kan tilrettelægge deres helt egen rute MIMI OLSEN

Lektor i dansk og mediefag på Hvidovre Gymnasium og HF. Medredaktør og

2017), Filmisk litteraturhistorie (2014), Film skal ses i-serien (2015-18), Grafiske romaner (2014), KRIG (2017). Master i gymnasiepædagogik (MIG) 2015 samt fagkonsulent i

DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET indeholder indfaldsvinkler og materialeideer,

der gør bogen velegnet til tematisk læsning, kronologilæsning, projektarbejder samt sær- og fællesfaglige forløb på alle klassetrin. Den henvender sig til både stx, hf, hhx,htx og eux.

skræddersy egne forløb.

DEL 1 er rettet mod dansk-historie-forløbet og består af 10 kronologisk organiserede perioder – fra vikingetid til senmodernitet – med døden som gennemgående tema.

Her præsenteres perioder, tekster, kilder og genstande, der giver eleverne et flerfagligt overblik, der kan fungere som både dansk- og historiefaglig basis og referenceramme i det efterfølgende gymnasieforløb. Undervejs kan der vælges mellem en lang række opgavetyper, som træner kildekritik, analyse og metodebevidsthed og inviterer til kreativitet og refleksion.

DEL 2 lægger op til fordybelse i nogle af de måder, døden fremstilles på i

senmoderniteten. I fire tematiske nedslag – om dødens diskurser, dødens ritualer,

DØDEN FRA SAGATID TIL SENMODERNITET

mediefag og kommunikation og it.

EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN

Dansklærer_døden_omslag_til tryk.indd 1-5

døden i medierne og drømme om udødelighed – kan eleverne hente inspiration

og konkrete materialeideer til at vælge et fokus for deres DHO. Undervejs er der

mulighed for at træne opgaveformalia, at problemformulere, lave referencer, overveje et opgaveemne med meget mere.

DEL 3 forklarer og kommer med illustrative eleveksempler på, hvordan DHO’en skal

bygges op og gribes an. Fra problem- og opgaveformulering over de opgavetekniske krav og formalia og frem til struktureringen af den mundtlige prøve.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

medforfatter på bl.a. Levende billeder – grundbog i mediefag (2007), Krydsfelt (2010 og

gennem dansk-historie-forløbet og arbejdet med DHO’en, så det matcher klassens behov.

DØDEN — FRA SAGATID TIL SENMODERNITET

materiale, som skal benyttes til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen – komplet

indeholder alt det materiale, der er brug for til at

ANTOLOGIEN bagerst i bogen indeholder bogens centrale kilder og litterære tekster fra sagatid til senmodernitet.

01/10/2018 13.42