Tema: Køn, til debat, til konstruktion og til stede
Man kan ikke bli’e, hvad man ikke kan sige! – om at skabe motivation og metodisk metabevidsthed hos eleverne via undervisning i køn og socialkonstruktivisme Artiklen stiller skarpt på diskussionen om socialkonstruktivisme som værdinedbryder kontra værdiskaber og fremhæver de didaktiske gevinster ved koblingen mellem køn og socialkonstruktivisme i danskfagets sproglige stofområde.
Forleden, da jeg var på vej hjem, stødte jeg tilfældigvis på min gamle stx-elev Sille. Hun spørger mig med det samme glad, om jeg har bemærket den nye billboardreklame for Stark byggemarked, som pryder gadebilledet i Roskilde, hvor vi begge bor. Det har jeg. Ordlyden til reklamebilledet, som bl.a. viser en boremaskine i dinosaur-størrelse, er noget i retning af: ”hårdtslående tilbud for rigtige mænd”. Sille fortsætter: ”Når jeg ser sådan en reklame, tænker jeg straks: ’Må jeg som pige, ikke købe den boremaskine? Og hvad med de mænd, som ikke bryder sig om byggearbejde, er de ikke ’rigtige’?’. Det er jo vildt ekskluderende. I øvrigt har jeg søgt om optagelse på politiskolen, selvom den slags jo ikke er for ’rigtige piger’. Det har altid været min drøm, og jeg gider faktisk ikke at ligge under for de der diskurser”. I mit stille sind glædes jeg lige dele over, at Sille tilsyneladende har fundet sit kald (hun var mildest talt ikke den mest målrettede elev), og at jeg endnu en gang får bekræftet, at undervisning i socialkonstruktivistisk sprogteori med et kønsfokus ikke nødvendigvis er en hel dum ide. Socialkonstruktivisme er ikke værdirelativisme Som kontrast til oplevelsen med Sille, oplever jeg tit, at den socialkonstruktivistiske tilgang er præget af en vis
38 DANSK NOTER
modstand i kollegiale debatter om dannelse og didaktik. Fx blev det til et møde på skolen forleden pointeret af en kollega, at når eleverne skulle introduceres til videnskabsetik i forbindelse med AT, ville de blive oplyst om, at deres problemstillinger ”ikke måtte fortabe sig i ren socialkonstruktivisme, hvor et værdirelativistisk ’anything goes’ var præmissen for besvarelsen”. Altså underforstået, at ideen om virkeligheden som social konstruktion automatisk ville devaluere al betydning
’’Selvom de socialkonstruktivistiske teorier har som fokus at dekonstruere betydninger, er det ud fra min erfaring ikke det samme, som at eleverne lærer, at intet har betydning. Tværtimod finder de ud af, at ord betyder rigtig, rigtig meget.
’’