Dansknoter 4/2019 – VIRKELIGHEDSOPFATTELSER – MØDER MELLEM MENNESKE OG TEKNOLOGI

DANSKNOTER November · 2019 · #4

VIRKELIGHEDSOPFATTELSER – MØDER MELLEM MENNESKE OG TEKNOLOGI

VIRKELIGHEDSOPFATTELSER – MØDER MELLEM MENNESKE OG TEKNOLOGI Redaktion Ansvarshavende Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com Anmeldelser Marie Gerner-Smidt marie@gerner-smidt.dk Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Billedredaktører Lisa Kaas og Kurt Christensen

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter.

Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere.

Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup af@ijg.dk

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk Tlf. 33 27 60 77

Ditte Eberth Timmermann det@aarhustech.dk

Manuskripter og indlæg Sendes til birgitte.darger@gmail.com

Jette Sindbjerg Martinsen js@norreg.dk

Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer:

Kurt Christensen kurtchristensen@hotmail.com

Maksimallængde på artikler er normalt 10.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum.

Lisa Kaas lisamargrethekaashansen@gmail.com Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@greve-gym.dk Marie Gerner-Smidt marie@gerner-smidt.dk Karen Wagner kwa@oeg.dk Kommende numre Dansknoter 1 Læsning Deadline: 12.01.20 Dansknoter 2 Sport Deadline: 06.04.20 Dansknoter 3 Jeg lytter Deadline: 22.06.20 Dansknoter 4 Årsmøde Deadline: 19.10.20

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424 Oplag: 3.000 Printed in Denmark 2019 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Artiklerne i tidsskriftet er fagfællebedømt hvis skribenten har ønsket det.

Tryk Tarm Bogtryk A/S

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes.

Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel m.v. over titlen/rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk. Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort, pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter.

Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Forside: Kurt Christensen

Tidsskriftet udgives med støtte af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tipsmidler gennem tilskud til porto/forsendelse fra ”Bladpuljen” under Slots- og Kulturstyrelsen.

dansklf.dk/dansknoter

INDHOLD

SCIENCE FICTION FOREGÅR OFTE I FREMTIDEN, MEN DEN HANDLER FØRST OG FREMMEST OM SAMTIDEN. DET BLIVER EKSTRA TYDELIGT, NÅR MAN KIGGER PÅ ÆLDRE TEKSTER, FORDI MAN DÉR HAR EN EKSTRA DISTANCE – I DET FORELIGGENDE TILFÆLDE BEVIDSTHEDEN OM, AT CYKLER, DER ER SÅ ALMINDELIGE I DAG, VAR NY TEKNOLOGI I SLUTNINGEN AF 1800-TALLET.

5 Leder 7 Præsentation

08

NIELS DALGAARD

23

DET FØRSTE OG BEDSTE, LITTERATUREN KAN GØRE FOR OS, NÅR VI STÅR OVER FOR FREMTIDEN OG VORES TANKER OM DEN, ER AT STILLE SIG VED SIDEN AF OS OG NIKKE GENKENDENDE TIL VORES BEKYMRING. FOR LITTERATUREN, OGSÅ DEN TUNGERE, ”FINERE”, MINDRE KOMMERCIELLE AF SLAGSEN, ER LIGE SÅ OPTAGET AF FREMTIDEN, SOM HOLLYWOOD ER DET. JOHANNES POULSEN

39 SAMMEN UNDERSØGER VI NOGLE HELT GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL OM, HVAD LITTERATUR ER, HVORDAN LITTERÆRE TEKSTER 'VIRKER' UDE I VERDEN, OG HVORFOR VI BRUGER DEM, I BRED FORSTAND. MARIE-ELISABETH HOLM

45

12

Faglig gaming i gymnasiet – Perspektiver på anvendelse af computerspil i dansk Af Sune Nielsen & Kim Holflod

18

Et grænseløst forhold til teknologi?

Af Dorthe Hedegaard Mikkelsen & Ditte Eberth Timmermann

23

Litteraturen, følelserne og fremtiden Af Johannes Poulsen

28

Satirisk fake news – Når nyhedsmediernes virkemidler bruges til at udøve satire Af Louise Brix Jacobsen, Rikke Andersen Kraglund & Henrik Skov Nielsen

Teksten i midten 32 Kronos

Af Kenneth Krabat

I 1920 REJSTE DET NYGIFTE PAR ANNA AUGUSTA OG JOHAN MIKAEL HENRIK FLORIDON TIL BELGISK CONGO, SOM DET AFRIKANSKE ÆKVATORIALOMRÅDE HED, EFTER AT DEN BELGISKE STAT I 1908 HAVDE OVERTAGET KONG LEOPOLD II’S PRIVATEJENDOM, FRISTATEN CONGO. LIS NORUP

Tema: Virkelighedsopfattelser – møder mellem menneske og teknologi 8 Invasiv teknologi i science fiction

Af Niels Dalgaard

36

Dansk takeaway Skriftlighedsforløb i 1. g: En positiv anmeldelse Af René Christoffersen

39

Dronning af Negerland.

Anna Augusta Floridon i Belgisk Congo Af Lis Norup

Forskerinterview 45 Litteratur og omverden

Interview med Marie-Elisabeth Holm

48

Sproget.dk Stavekontrollen – et møde mellem menneske og sprogteknologi Af Laurids Kristian Fahl

50

UNG:DOX – et undervisningsprogram Af Amalie Brok & Johan Hundrup

52

Din forening

60

Voxpop: Hvilke tre ting tager du med dig fra årsmødet?

62

Dansk i SRP Af Sune Weile

66

Anmeldelser

Er du ved at planlægge DHO’en?

DANSKE KOLONIHISTORIER – Fra sukkerrør til Skipper Mix I et tværfagligt samspil mellem dansk og historier sætter Danske kolonihistorier fokus på kolonialisme, imperialisme og mødet med de fremmede og åbner op for nye globale vinkler i undervisningen.

DØDEN – Fra sagatid til senmodernitet En basisbog til dansk-historie-forløbet samt DHO-arbejdet og med døden som gennemgående tema. Foruden dansk-historie-forløbet er bogen også velegnet til tematisk læsning, kronologilæsning, projektarbejder samt sær- og fællesfaglige forløb på alle klassetrin.

Læs mere, se uddrag og bestil på dansklf.dk/shop

Leder Carsten Ullum, lektor på Hansenberg Tekniske Gymnasium Ditte Eberth Timmermann, lektor på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud

”THE FUTURE IS NOW” Ridley Scotts: Blade Runner, 1982

Man taler i disse år om teknologiens dominerende rolle i vores hverdagsliv og om at vi har mere travlt med at være på vores mobiler og eksponere os selv end at være til stede i den fysiske virkelighed. Vores liv er mere eller mindre rykket ud på internettet og de sociale medier hvor vi er nedskrevet til virtuelle og kropsløse identiteter.

Med 2017-reformen er der forsøgt at tage højde for vores digitaliserede virkelighed med digital dannelse skrevet ind i læreplanerne på tværs af alle fag. Sidste års FiP-møder havde i forlængelse heraf netop ’digital dannelse’ på programmet med oplæg som ”Digitale produktioner i danskfaget”, ligesom der ude på skolerne er blevet udarbejdet strategier for anvendelsen af IT i undervisningen. Her består den digitale dannelse ofte i produkter eller værktøj, fx IT som understøttelse af elevernes læring og udvikling af elevernes IT-kompetencer.

Men misforstår man så ikke digital dannelse og lader det mere bestå af digitale kompetencer udi brug af produkter og værktøj? I læreplanen for dansk på htx har en bredere ’teknologisk dannelse’ i mange år været skrevet ind, og man kan måske plædere for at den ovennævnte digitale dannelse faktisk bør læne sig op ad den teknologiske dannelse for at undgå blot at blive nedskrevet til digital kompetence.

Teknologi er gennemgribende i elevernes hverdag. Lone Hørslev fortalte på årsmødet i Aalborg om sin datters glæde ved at gå i en mobilfri skole fordi hun så ikke behøvede at frygte at blive filmet hele tiden. Hørslev konstaterede afsluttende at det er en vild verden de unge lever i. Teknologier spiller en stadig større rolle for vores liv, også efterhånden som robot- og genteknologi og kunstig intelligens vinder indpas og uden tvivl vil være en afgørende faktor i fremtiden.

Teknologien fascinerer og afskrækker os – selvom teknologien indføres for at løse problemer, kan den også skabe problemer.

Teknologiens udvikling, og hvordan mødet mellem menneske og teknologi har betydning for vores forståelse af os selv som mennesker, skal vi drøfte med vores elever. For det er vel teknologisk dannelse – at få eleverne til at reflektere over hvad fremtiden og den teknologiske udvikling kan være, og sætte ord og billeder på dette?

Her spiller litteraturen en helt særlig rolle. Mens den i sammenligning med filmen på sin vis er den fattigste kunstart der kun har skriften som virkemiddel, er den også, som Peter Adolphsen pegede på under årsmødet, samtidig den rigeste der netop i kraft af skriften kan udtrykke alt. Litteraturen kan sætte billeder på oplevelsen af mødet med teknologi og tænke sin samtids teknologiske spring til ende i fiktive fremtidsuniverser der muliggør vores elevers indlevelse og kritiske refleksion. Det har den gjort lige siden Mary Shelley med Frankensteins monster legemliggjorde sin tids spekulationer om hvad den nyopdagede elektricitet mon kunne føre til hvis nu …

Digital dannelse i danskfaget må selvsagt også forholde sig til den virkelighed eleverne træder ind i på deres computere og telefoner. I nutidige nordiske ungdomsserier som Skam og Doggystyle møder eleverne en genkendelig virkelighed hvor samvær og kommunikation i et væsentligt omfang udfoldes på sociale medier og spejler de unges egen identitetsdannelse.

En kritisk forståelse af nutidige digitale medier bør endvidere bibringe eleverne en forståelse af den udbredte overvågning, nudging og sandhedsforvrængning de konstant er udsat for på internettet, samt det i nogle sammenhænge problematiske ved den kommunikation og sprogbrug der er særegent på den platform. En moderne teknologisk dannelse kan på denne måde udfoldes inden for alle tre søjler i danskfaget.

Vi er i fuld gang med at forandre verden med teknologien samtidig med at vores opfattelser af hvad der er naturligt og kunstigt, bliver udfordret. Teknologi kan forhåbentlig skabe gode og holdbare løsninger på klimaproblemerne, hjælpe handicappede, designe intelligent medicin og meget mere, men fremtidens teknologi vil uden tvivl også indebære en lang række problematiske konsekvenser. Vi kan ikke stoppe den teknologiske udvikling, men vi kan sørge for at vores elever ved hjælp af fiktionen klædes på til at kunne tage stilling, og måske dermed være med til at forme den teknologiske udvikling i en positiv retning.

Dansknoter

5

6

Dansknoter

Præsentation

FORESTIL DIG ... ... at du er 30 år fremme i tiden og ser tilbage på 2019. Hvad er det da vi ikke længere gør? Det er svært at forestille sig, ikke?

Da vi der var unge i 70'erne og 80'erne, gik i gymnasiet, skrev vi i hæfter og læste trykte bøger. Vi så McCloud lørdag aften og måtte gå i biffen og læse romaner hvis vi havde yderligere narrativt begær. Var man interesseret i porno, måtte man ned og rødme over for kioskmanden. Regninger betalte man på posthuset, og hvor tit stod man ikke længe i kø nede i banken? Skulle man tale i telefon, måtte man dreje et nummer på familiens fælles telefon efter at have slået nummeret op i en telefonbog. Skulle man et nyt sted hen, måtte man tage bogen Kraks Vejviser med. Fotos tog vi kun til fødselsdage og juleaften, men de blev omhyggeligt sat ind i et album. Til gengæld skrev vi mange postkort og breve; de ambitiøse af os anskaffede endda en akustisk skrivemaskine. Det virker alt sammen bedaget, men vi kaldte alligevel dengang vores samtid for den moderne tid.

Vores elever er nu digitalt indfødte, men det betyder dog ikke nødvendigvis at deres mediebevidsthed og teknologiske viden matcher kvantiteten af deres onlineliv. Danskundervisningen har derfor mange opgaver at løfte i forhold til at bringe unge på højde med det teknologisamfund de befinder sig i, og ikke mindst den hastighed hvormed det forandrer sig.

Overvågning, algoritmer, big data, kunstig intelligens, fake news og virtuelle identiteter påvirker vores alle sammens liv og har konsekvenser som eleverne skal trænes i at gennemskue.

I dette nummer af Dansknoter har vi samlet artikler af mange af de oplægsholdere der på Dansklærerforeningens årsmøde øste af deres arbejde med virkelighedsopfattelser og forholdet mellem menneske og teknologi, samt en enkelt som ikke var med. Sidstnævnte er Niels Dalgaard som lægger ud med en række eksempler på science fiction-litteratur om invasiv teknologi i menneskekroppen. En teknologiskeptisk fremtidslitteratur om samtiden der demonstrerer at teknologien har det med at tage magten fra os og udgøre en trussel mod vores menneske- og virkelighedsopfattelse.

Computerspil kan godt opleves som temmelig invasive, fx i elevernes liv og den tid vi synes de burde bruge på lektier og undervisning – og måske ligefrem bøger? Kristian Holflod og Sune Nielsen argumenterer i deres artikel for vigtigheden af at inddrage computerspil i danskfaget med henblik på at udvikle elever til at blive kritiske spilbrugere. De giver et bud på hvordan computerspil kan teoretiseres og didaktiseres så eleverne får et fagligt metasprog om genren.

Teoretisk og didaktisk er også Dorthe Hedegaard Mik-

kelsen og Ditte Eberth Timmermanns artikel om hvordan man i undervisningen kan arbejde med temaet menneske og teknologi og samtidig sætte flueben ved mange forskellige genrer og kanonforfattere. De nøjes ikke med at kaste blikket mod nutiden og fremtiden, men griber også tilbage til tidligere litterære behandlinger af emnet. Johannes Poulsens artikel, derimod, har blikket rettet mod litteraturens dystopiske (nær-)fremtidsscenarier. Han betragter dog ikke disse scenarier udelukkende som eskapisme, skræk og depression, men hævder at de kan have en terapeutisk effekt og få os til at indse at vi selv har en indflydelse på hvilken fremtid vi får.

Terapi kan man godt føle behov for når man betragter nyhedslandskabet i dag. Louise Brix Jacobsen, Rikke Andersen Kraglund og Henrik Skov introducerer til begrebet satirisk fake news som står i modsætning til løgnagtige fake news, idet afsenderen af satirisk fake news vil have modtageren til at opdage nyhedens usandhed og derved invitere til kritisk analyse af nyhedsmedierne.

Redaktionen inviterer til analog læsning af Dansknoter 419, som også byder på bl.a. en oplysende tekst om stavekontrol og en forstyrrende tekst af Kenneth Krabat.

Billederne i dette nummer er alle fra Dansklærerforeningens årsmøde i Aalborg og er taget af Kurt Christensen fra Herlev Gymnasium og medlem af Dansknoters redaktion.

Dansknoter

7

Niels Dalgaard, Ph.d. Niels Dalgaard, født 1956. Skrev ph.d.-afhandling om danske science fiction-romaner (Den gode gamle fremtid, Museum Tusculanums Forlag 1997) og har forsket i og skrevet om science fiction i fire årtier. Redigerer tidsskriftet Proxima og har udgivet en halv snes bøger om genren, spændende fra litteraturhistoriske fremstillinger (Fra Platon til cyberpunk: Science fiction-litteraturens historie, 2004) over specialbibliografi (Litteratur på dansk om science fiction, 2006) og til forfatterskabsstudier (Verdensjongløren: Svend Åge Madsen og science fiction, 2007). Har bidraget til bl.a. Danske Studier, Dansknoter og Plys: Årbog for børnelitteratur.

INVASIV TEKNOLOGI I SCIENCE FICTION I den franske avis Le Figaro kunne man i maj 1896 læse en kort historie med titlen ”Cyclopolis”. Den handlede om en lykkelig fremtidsby, hvor alle indbyggerne cyklede. Men en dag var der en mand, der fandt på at bruge sine ben til at gå på, og snart blev det højeste mode. Derefter kunne han tjene penge på at undervise i det.

Historien, der var af den franske journalist og forfatter Alfred Capus, var anbragt som morsomt fyldstof, og den blev oversat og trykt i flere danske aviser i de følgende måneder. Den er måske nærmest på tø-hø-niveauet, men det er heller ikke pointen her.

Det vigtige er, at den afspejler udbredelsen af en ny teknologi – cyklen – og at den ekstrapolerer det stigende antal cyklister til en forestilling om, at de bliver den absolut eneste form for transport. Derved bringer den læseren til at se på sin egen tid og bemærke den teknologiske acceleration.

Science fiction foregår ofte i fremtiden, men den handler først og fremmest om samtiden. Det bliver ekstra tydeligt, når man kigger på ældre tekster, fordi man dér har en ekstra distance – i det foreliggende tilfælde bevidstheden om, at cykler, der er så almindelige i dag, var ny teknologi i slutningen af 1800-tallet.

Teknologi-fiktion Til trods for navnet – ”science fiction” betyder ”(natur)videnskabelig skønlitteratur” – er der store dele af genren, der i virkeligheden snarere handler om

8

Dansknoter

teknologi end om videnskab. Megen teknologi bygger selvfølgelig på naturvidenskabelige indsigter og opdagelser, men den kommer først rigtig i berøring med såkaldt ”almindelige” mennesker, når den er blevet til teknologi, der berører deres hverdag. Sådanne teknologiske nyskabelser fungerer ofte som science fiction-tekstens novum, dét element, der gør fortællingens univers anderledes end forfatterens virkelighed.

Der er en periode, fra en ny opfindelse bliver gjort, og til den er så almindelig, at ingen tænker over den, hvor folk i almindelighed har hørt om den, men ikke ved alt for meget om den. Dette ”tomrum” bliver hurtigt udfyldt med spekulationer over, hvad den nye ting kan bruges til, og/eller hvilke ændringer den vil medføre i samfundet eller privatlivet.

Science fiction har ry for at være teknologibegejstret, og der findes da også en del, der drejer sig om de nye positive muligheder, som teknologien skaber, eller om teknologien som problemløser. Men faktisk er store dele af genren om ikke teknologiskeptisk, så i al fald ganske opmærksom på, at der med nye muligheder kan følge nye problemer. Capus’ lille humoristiske stykke kan læses som en sarkastisk kommentar til cyklismen som modefænomen, eller om man vil, cyklen som en invasiv teknologi. Ligesom man i biologien snakker om invasive arter, der flytter sig fra ét område til et andet og kan skabe problemer ved fx at udkonkurrere lokale arter, beskriver Capus, hvordan en ny teknologi kommer til at dominere civilisationen totalt.

Der er imidlertid også en anden måde, en teknologi kan være invasiv på: Den kan trænge ind i kroppen eller ligefrem være designet til at arbejde sammen med den. Fænomenet

Tekster, der beog elektronik,

med

kyborger (kybernetiske organismer) beskriver en sådan fusion, der rækker lige fra en mand med en pacemaker til forestillingen om personer, der ved hjælp af elektroniske implantater har fået forøgede sanser og/eller på anden måde har fået etableret et interface mellem bevidstheden og elektronikken.

Der er eksempler på forbindelser mellem mennesker og maskiner ganske langt tilbage. Et dansk eksempel er således Michael Buchwalds Blokland fra 1975, hvor knallertdrengene vokser sammen med deres maskiner. Det er dog uklart, hvordan denne evolution har fundet sted, og det er nærliggende at læse det som en metafor for den unge generations identitet, snarere end konkret teknologi.

Tekster, der beskriver fusion mellem mennesker og elektronik, fik et stort opsving med cyberpunken i firserne, bedst kendt fra William Gibsons roman Neuromancer.

Gibson beskriver, hvordan computerbrugere som hovedpersonen, hackeren Case, har opereret et stik ind i hovedet, så de kan koble sig direkte på cyberspace. Denne teknologi forbindes med en slags transcendent oplevelse, og da Case bliver udelukket fra den, hedder det, at han ”faldt ned i sit eget køds fængsel” (s. 14). Det er også markant, at datacentre er beskyttet af indbrudssoftware, der kan slå den uforsigtige hacker ihjel. I det hele taget udspiller bogen sig i et dystopisk univers, og det er lettere ironisk, at den fik så stor betydning for den generation af unge innovative mennesker, der skabte internettet (som ikke fandtes endnu, da Gibson skrev sin roman), og som så hans vision som utopisk snarere end det modsatte.

skriver fusion mellem mennesker fik et stort opsving cyberpunken i firserne ...

To danske eksempler To danske noveller kan tjene som eksempel på tekster, der diskuterer de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af invasiv teknologi. I Svend Åge Madsens ”Skabt for hinanden” er fortælleren en ung mand, der ligesom de fleste andre har fået indopereret ”nærsyn”, så de til enhver tid kan se flere hundrede kanaler. Det skaber imidlertid ikke det fællesskab, man skulle tro, hvilket afsløres i fortællerens beskrivelse: ”Alle har nærsyn. På nær nogle få fanatikere. Man kan kende dem på at de sidder på værtshuset og glor tomt ud i luften. Og røvkeder sig uden nogen at snakke med.

Mens alle andre sidder og griner hver for sig. Somme tider af det samme program.”

(Madsen 2014, s. 62) Den invasive teknologi isolerer folk i hver deres mediestyrede verden. Og folk går heller ikke længere på gaden, de ”sjosker” uden at være særlig opmærksom på, hvor de befinder sig.

Fortælleren selv er optaget af forskellige former for reportager fra ulykker, samt et realityshow, der hedder Livsduel, hvor nære pårørende skal forsøge at redde hinanden fra livstruende situationer.

Den unavngivne fortæller sidder på et tidspunkt på en bænk ved siden af en pige, og pludselig ser han sig selv og hende på nærsynet, i en version af et program, der hedder Skabt for hinanden. Der sker noget forunderligt: Den unge pige river antennen ud af hovedet, det samme gør den unge

Dansknoter

9

Novellen er skrevet før den totale udbredelse af smartphones og lignende teknologi, men det er ikke svært at genkende ”sjoskerne” i gadebilledet – også selv om teknologien i dette tilfælde ikke er fysisk invasiv, men ”kun” bevidsthedsmæssig. Forfatteren giver også et alternativ til mediehelvedet: En pige inviterer fortælleren hjem med løftet om, at hendes far har ni tusind kanaler. Det viser sig at være et bibliotek: ”Hun tog en af de der tingester ned fra en hylde hvor de stod side om side, alfabetisk ordnet. Det skal nok passe at der var ni tusind af dem. Lige som dem brandmanden satte ild til.” (s. 66)

Selv om menneskene vitterligt er skabt for hinanden, betyder teknologien, at de er ude af stand til at få kontakt ...

mand, og sammen går de hånd i hånd, og ”svæver væk” (s. 70).

Denne utopi om fællesskab og kærlighed dementeres umiddelbart: For det første er det utroværdigt, at hun frigør sig for antennen på den måde: ”Det kan man ikke i virkeligheden. Hvis den skal virke, er den nødt til at være gjort grundigt fast.” (s. 69) For det andet er den virkelige pige på den virkelige bænk forsvundet, mens han har siddet og set på drømmeversionen af deres møde. Hans reaktion er dog ikke begrædelse af tabet af nærheden til et andet menneske, men ærgrelse over, at de ikke kan melde sig til Livsduellen sammen.

Antennen med tilhørende tv-univers er en invasiv teknologisk konkretisering af den ideologiske dominans, som mediet udøver (den er ”gjort grundigt fast”), og drømmen om frigørelse er selv en mediefiktion. Novellens titel bliver ironisk, for selv om menneskene vitterligt er skabt for hinanden, betyder teknologien, at de er ude af stand til at få kontakt, og at selve det program, der hedder det samme som novellen, skiller dem ad ved at bortlede deres opmærksomhed fra virkeligheden.

10

Dansknoter

Referencen til brandmanden er naturligvis til Ray Bradburys mediekritiske dystopi Fahrenheit 451, hvor tv er altdominerende, og bøger er noget, man brænder. Det er tilsyneladende gået hen over hovedet på den unge mand, at det skal forstås som en dårlig idé. Han affærdiger også pigens fars bibliotek, selv om han godt kan se, at det er ”eddersmart”; der er bare det ved det, at ”ord ikke siger mig så meget” (s. 66).

Den invasive teknologi spiller en endnu mere radikal rolle i Lars Ahns ”Afhøring af offer nr. 5”. Den foregår i en relativt nær fremtid, hvor mennesker kan vælge at få foretaget en ”backup”, således at hvis de dør, kan man overføre deres identitet og minder til en ny krop (dyrket af celler fra deres oprindelige). Men eftersom folk nogle gange glemmer at få lavet den månedlige backup, har man diskret indopereret en ”biochip” i dem, der gemmer det seneste halve års oplevelser.

Den husker også de vigtigste begivenheder og personer i kundens liv, men er kun tænkt som supplement og rummer på ingen måde hele personen.

Dette bliver af betydning, da en seriemorder er på spil, og man skal forsøge at afsløre ham. I firmaet Lazarus, der står for genoplivningsteknologien, afhører en tidligere politimand det seneste mordoffer. Hun bliver forståeligt nok forskrækket, da hun opdager, at hun er død, men går ud fra, at hun bare afventer færdiggørelsen af sin nye krop. Novellens egentlige chokeffekt ligger i den gradvise afsløring af, at hun ikke kan genoplives. Morderen har saboteret hendes data hos Lazarus, og det eneste, der har overlevet, er biochippen – nok til at foretage en afhøring, men ikke nok til at bringe hende til live igen: ”RL: Så du siger, at han ikke kun slog mig ihjel.

Han slog mig rent faktisk ihjel ihjel.

TK: Jeg beklager. Jeg ville ønske, at der var noget,

vi kunne gøre.

RL: Jamen, vi taler da sammen nu. Hvordan kan jeg

så være død?

TK: Det er ikke dig, men biochippen, der taler. Den er

alt, hvad der er tilbage af dig.”

(Ahn 2011, s. 56)

Den invasive teknologi er ene om at repræsentere mordofferet. Mod historiens slutning afsløres det endda, at hele afhøringen foregår i en virtuel verden inde i en computer, og at den mand, der afhører hende, i virkeligheden er en kunstig intelligens (der dog har modelleret sin fremtræden efter en virkelig person). Der er simpelthen ikke nogen krop tilbage, den er erstattet af den invasive teknologi.

Teknologi og samfund Ved at skrive om teknologiens invasion af kroppen skriver disse forfattere om teknologiens invasion i samfundet på en radikal måde. Det er muligt at se paralleller mellem teknikken i kroppen og teknologien i samfundet – og det bliver tydeligt, at forestillingen om et vi, som har skabt en teknologi, der er ved at tage magten fra os i en grad, så vores virkelighedsopfattelse er truet, ikke er et vi, der omfatter alle i samfundet, men at nogle har skabt en teknologi, som de med fordel lader andre betjene sig af (og ligge under for). Dermed er der åbnet for en samfundskritik, der ikke nødvendigvis gøres eksplicit, men som ikke desto mindre er til stede.

Litteraturliste Ahn, Lars: ”Afhøring af offer nr. 5”, i Månebase Rødhætte og andre SF noveller, Science Fiction Cirklen, 2011 Bradbury, Ray: Fahrenheit 451 (1954). Benyttet dansk udgave: Gyldendal, 1997 Buchwald, Michael: Blokland, Arena, 1975 Capus, Alfred: ”Cyclopolis”, Le Figaro 6. maj 1896.

Anonym dansk oversættelse: ”En Dag i Cyclopolis” i Slagelse-Posten 16. juni 1896 Gibson, William: Neuromancer (1984). Benyttet dansk udgave: Neuromantiker, Per Kofod, 1993 Madsen, Svend Åge: ”Skabt for hinanden”, i Den grimme kælling og andre godnathistorier for unge, Forum, 1996.

Benyttet udgave i Skabt for hinanden og andre dystopier, Høst, 2014

Dansknoter

11

FAGLIG GAMING I GYMNASIET – Perspektiver på anvendelse af computerspil i dansk

Computerspil har massiv indflydelse på børn og unges fritids- og kulturliv, men de mangler ofte sprog og viden til at begrebsliggøre og tage kritisk stilling til deres spiloplevelser. Som medietekster er computerspil oplagte at inddrage i danskfaget for at udvikle elevernes kritiskrefleksive forståelse af nye medieformer og computerspil som historiefortællende kulturelle og kommercielle udtryk. I denne artikel introduceres der til muligheder og udfordringer ved spildidaktik samt to konkrete tilgange til computerspil i dansk. Yderligere perspektiver kan findes i ’Faglig Gaming – Computerspil i gymnasiet’, som er frit tilgængelig på historiegaming.dk.

I lyset af nye digitale medier og nye medievaner er computerspil ikke længere ”bare” underholdning for børn og unge.

I dag er computerspil en hyperpopulær kulturform, der i stadig højere grad smelter sammen med andre medier og sociale arenaer. Unge spiller med deres venner over internettet som en vigtig del af deres fritidsliv, og e-sport er en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden med millioner af seere til de store begivenheder med alt, hvad dertil følger.

Når computerspil er interessante for danskfaget, skyldes det, at computerspil er komplekse mediefortællinger, der kan skabe medrivende narrativer med filosofiske, kulturelle og politiske problemstillinger, og hvis narrative og interaktive dynamikker kan beskrives og udfoldes gennem danskfaglig analyse og tolkning. Computerspil er dertil blevet et globalt kulturfænomen, som omverdenen og den brede offentlighed forholder sig til og reagerer på, hvilket ligeledes kan undersøges teoretisk og metodisk i danskfaget.

12

Dansknoter

Computerspil som spilbaseret læring Denne artikel omhandler brugen af kommercielle computerspil i danskundervisningen, men der findes talrige tilgange til spilbaseret læring såsom inddragelse af læringsspil, design af spil og anvendelse af gamification. Computerspil udgør i dag en af de væsentligste former for mediefortællinger, som eleverne omgiver sig med, og derfor må man diskutere danskfagets rolle i at opøve elevernes forståelse for mediet og udvikle dem til kritisk-analytiske og reflekterende (for)brugere af computerspil i relation til fagets identitet og gymnasieskolens mål for digitale kompetencer.

“Men selvom mange børn har omfattende spilerfaring, har de ikke nødvendigvis et fagligt metasprog, som sætter dem i stand til at begrebsliggøre deres spiloplevelser.“ (Hanghøj 2017)

Kim Holflod Specialkonsulent, pædagogisk digitalisering, ved NEXT Uddannelse København, tidl. lektor og underviser i dansk og mediefag ved Lyngby Handelsgymnasium Sune Nielsen Lektor, underviser i historie og filosofi ved Lyngby Handelsgymnasium, U/NORD

På trods af computerspils tilstedeværelse i mange unges hverdag er mediet ofte fraværende i danskundervisningen i gymnasieskolen. Det kan skyldes, at mange undervisere ikke selv spiller computerspil og derfor ikke oplever, at de har interesse i eller forudsætninger for at undervise i dem. Det er derfor vigtigt indledningsvist at understrege, at læreren ikke skal være den bedste gamer i lokalet.

“Selvom man som lærer ikke synes, at man har spilkompetence, har man en pædagogisk viden, som skal anvendes i undervisningen. Lærerne kan perspektivere mediet for eleven og give eleven en indsigt i computerspillet, som eleven ikke havde.“ (Hoff & Sørensen 2010) Underviserens opgave er at være garant for det pædagogiske overblik og en faglig tilgang til computerspil i tilrettelæggelse af undervisningen, så den er fordrende for elevernes læring og deltagelse. I den kontekst skelner Hanghøj & Møller mellem underviserens game literacy og game mastering. ’Game literacy’ (spilkyndighed) er underviserens evne til at gå ind og ud af spil og forstå et spils konkrete mekanikker, systemer af tegn, samværsformer og kulturelle praksisser, mens ’game mastering’ vedrører underviserens evne til at rammesætte spil i didaktiske kontekster (Hanghøj & Møller 2017). For at anvende computerspil effektivt i undervisningen bør underviseren tilegne sig begge kompetencer.

Computerspil og spildidaktik løser bestemt ikke alle problemer, og som al anden undervisning kræver det forberedelse og tilrettelæggelse med afsæt i klart definerede faglige mål. Der kan dog være en række pædagogisk-didaktiske fordele. Vores egne erfaringer viser, at et fagligt fokuseret forløb om computerspil kan medvirke til: – – –

Faglig motivation og inklusion Variation og engagement Aktivering og differentiering.

Anvendelse af computerspil i undervisningen indeholder dog også udfordringer, hvilket skyldes elevernes meget forskelligartede kendskab til og interesse for computerspil.

For eleverne vil der overordnet være to kompetencer i spil – deres faglighed og deres spilkompetence. Det er vores erfaring, at nogle af de normalt mindre aktive elever besidder efterspurgt erfaring om spilmekanikker og -narrativer i dette domæne. Omvendt kan fagligt dygtige elever uden det store kendskab til computerspil udtrykke usikkerhed og skepsis overfor projektet. For begge elevgrupper gælder det, at underviseren fra begyndelsen må rammesætte projektet i en faglig kontekst og fastholde dette fokus, så eleverne ikke mister motivation.

Det er vores erfaring, at eleverne i overvejende grad reagerer positivt på ”anderledesheden” ved at tilgå computerspil i faglige kontekster. Variationen samt opdagelsen af danskfagets rummelighed gør, at mange elever indledningsvist er nysgerrige og motiverede. Det kommer også til udtryk ved de nye interaktions- og samarbejdsformer, som et veltilrettelagt arbejde med computerspil fører med sig.

Praktisk anvendelse i dansk I arbejdet med spildidaktik og computerspil i danskfaget

Dansknoter

13

synes fire tilgange mest relevante og givende som teoretiskanalytiske rammer. Det skal understreges, at selvom flere af tilgangene kan fungere sammen, er det underviserens opgave at udvælge de for det enkelte spils mest relevante fokusområder.

I det følgende introduceres to perspektiver på fagligt arbejde med computerspil i dansk. Det ene omhandler at undervise med spil gennem tekstanalyse og fortolkning (der blandt andet er valgt, da det kan indgå i et tværfagligt samarbejde med historiefaget), mens det andet anskuer undervisning om spil i et paratekstuelt perspektiv på spiltekster.

Battlefield 1: Tekstlæsning og narratologi Battlefield 1 (Electronics Arts, 2016) er et first-person-shooterspil (FPS), der foregår under 1. verdenskrig. Især den korte intro-mission er didaktisk interessant, da man kastes direkte ind i skyttegravskrigen og oplever krigsfronten gennem forskellige soldaters synsvinkler. Ingen af disse overlever missionen, hvilket skaber en scenariedidaktisk indlevelse i og eksistentiel fremstilling af krigens meningsløshed. I Battlefield 1 er narratologien styrende, men ofte udfoldes spils narrativer i interaktion mellem spilleren og spilverdenen, hvorfor spilleren må og skal deltage aktivt for at udfolde fortællingen. I Battlefield 1 oplever vi tillige krigsskildringen gennem forskellige synsvinkler, fokaliseringer og narrativer, der udfordrer vores eksisterende forståelser af 1. verdenskrig med spilleren som medskaber af begivenhederne.

Spilforsker Thorkild Hanghøj har beskrevet et begrebsapparat til forståelse og analyse af computerspil med fire perspektiver: spilverden, spilmekanikker, gameplay og avatar.

Disse begreber kan anvendes som et overordnet fagligt sprog til at tale om og forstå computerspil, da begreberne dels skaber en samlet forståelsesramme og dels interagerer med hinanden.

Spilverdenen udgøres af spillets audiovisuelle udtryk og rum, som fordrer analytiske perspektiver på spils narratologier, mens spilmekanikker forstås som de grundlæggende

14

Dansknoter

funktioner og handlemuligheder, spilfortællingen repræsenterer. Gameplay omhandler spillerens handlemuligheder og spillets fremdrift, mens avatar er den karakter, man styrer i spillet (Hanghøj 2018). I Battlefield 1 kan det fx være særligt interessant for eleverne at undersøge, hvordan spilverden og gameplay interagerer med hinanden i den narrative konstruktion.

Som kompleks og multimodal tekst og system af tegn kan Battlefield 1 – og andre computerspil – forstås som en række forskellige udtryk og repræsentationsformer med vidt for-

Gérard Genettes begrebsapparat: Peritekst: Elementer inden for den primære tekst (fx indholdsfortegnelse, omslag, bagside, vejledning m.v.)

Epitekst: Elementer uden for den primære tekst (fx anmeldelser, interviews m.v.)

Autografisk: Samme afsender som af teksten (fx udtalelser fra forfatter/spilproducent, spiltrailer af samme afsender m.v.)

Allografisk: Anden afsender end af teksten (fx anmeldelser, spilguide, reaction-videoer på sociale medier m.v.)

Genette, Gérard. (1997). Palimpsests: literature in the second degree (vol. 8).

Lincoln, Neb.: University of Nebraska Press.

skellige affordanser. Spillets audiovisuelle fremstillinger påvirker skildringen af krigen, og multimodale spilanalyser kan være et supplerende perspektiv til at forstå Battlefield 1 og dets relation mellem narrativ og udtryksform. Danskfagets faglige arbejde med computerspil kan dermed med fordel tilrettelægges som et samspil mellem centrale spilbegreber, narratologi og multimodalitet som overordnet begrebsliggørelse af tekstlæsning af computerspil.

Afrunding Der er i de seneste år udgivet flere relevante værker om danskfagligt arbejde med computerspil og spildidaktik.

Heriblandt kan nævnes: – Computerspil i Dansk – Play the Game (2016) af Julie Baden Korch-Frandsen og Pernille Cecilie Koksbang – Computerspil (2017) af Jakob Horn Møller – Gameplay (2019) af Martin Houlind (Frydenlund).

Hearthstone: Paratekster, samfundskritik og mediekonvergens Computerspil kan også være interessante at inddrage i undervisningen ved at anskue dem som en kulturform, der bidrager til aktuelle samfundsdebatter. Det skete fx den 9. oktober 2019, da den professionelle Hearthstone-spiller Blitzchung vandt en online turnering og efterfølgende udtrykte sin sympati for de igangværende demonstrationer for demokrati og frihed i Hongkong ved at artikulere bevægelsens slogan: ”Befri Hongkong – Vor tids revolution”.

Den efterfølgende reaktion har været spektakulær. Først fratog virksomheden bag Hearthstone, Activision Blizzard, ham sejren og præmien på godt 70.000 kr. og bandlyste ham fra fremtidig deltagelse, mens de afskedigede to tv-kommentatorer. Herefter begyndte brugere at boykotte alle virksomhedens spil, mens det blockchain-baserede digitale kortspil ”Gods Unchained”, en konkurrent til Hearthstone, gennem sociale medier tilbød at betale Blitzchungs præmie. De blev derefter ramt af cyberangreb flere dage i træk, angiveligt fra Kina, mens diskussionen om ytringsfrihed, censur og computerspil i kobling til Hongkong-demonstrationerne er eksploderet blandt gamere, menneskerettighedsorganisationer og den amerikanske kongres (Cooney 2019).

For danskfaget er komplekse virale sager som disse oplagte muligheder for at skabe samfundsrelevante og virkelighedsnære koblinger mellem nutidige problemstillinger, faglige begreber og kritisk-analytisk forståelse af medieformer og samfund. Til dette kan man med fordel introducere og anvende Gérard Genettes begrebsapparat med paratekster som autografiske og allografiske epitekster og peritekster kombineret med begreber om mediekonvergens og medialisering ved bl.a. Bo Kampmann Walther (2012) og Stig Hjarvard (2008).

I undervisningen kan eleverne indledningsvist kortlægge og kategorisere relevante paratekster, som derefter suppleres med udvalgte sprogligt-kommunikative analyser af fx diskurser, virkemidler og sprogbrug. De kan fx analysere førnævnte interview som allografisk epitekst, sekundære paratekster som Activision Blizzards officielle udmeldinger samt øvrige aktørers reaktioner på sociale medier og nyhedsmedier. Komparative paratekstuelle analyser åbner op for diskussion og vurdering af mediekonvergens, medialisering og samfundskritik samt elevernes begrebsliggørelse og kritiske-refleksive forståelse af computerspils indflydelse på samfundet.

At inddrage computerspil i undervisningen kan være udfordrende, men det er vores erfaring, at det rummer en lang række faglige, pædagogiske og didaktiske potentialer. Det er vores opfattelse, at danskfaget bør bistå elevernes begrebsliggørelse og kritiske tænkning gennem forskellige tilgange til computerspil som komplekse teksttyper, de møder i deres liv udenfor skolen. Vi håber med denne artikel samt vores udviklingsprojekt om faglig gaming at inspirere flere undervisere til at give sig i kast med at inddrage computerspil i undervisningen – og meget gerne dele erfaringer og oplevelser med det.

Artiklen er blevet til med baggrund i et fælles udviklingsprojekt fra 2018-2020 støttet af Børne- og Undervisningsministeriet og i samarbejde med Dansklærerforeningen om udvikling og udbredelse af undervisningsmateriale om computerspil i flerfaglighed og spildidaktik i gymnasiet.

Referencer Cooney, B.: ”Congress sends letter condemning Blizzard for Blitzchung Hong Kong scandal”, Dexerto, 2019. Link: https://www.dexerto.com/hearthstone/congress-sends-letter-condemning-blizzard-blitzchung-scandal-1157946 (besøgt 18.10.2019) Genette, Gérard: Palimpsests: literature in the second degree (vol. 8), Lincoln, Neb.: University of Nebraska Press, 1997 Hanghøj, T.: ”Computerspil – som multimodal tekst og som handlingsrum”, i Viden om Literacy, nr. 1, marts 2017, Nationalt Videncenter for Læsning. Link: https:// www.videnomlaesning.dk/media/2129/21_thorkild-hanghoej.pdf Hanghøj, T.: ”Computerspil i dansk. Præsentation”, Aalborg Universitet, 09.08.2018 Hanghøj, T. & Møller, L.D.: ”Den spilkompetente lærer”, i Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, nr. 3, 2017, s. 8-31. Link: https://learningtech.laeremiddel.dk/wp-content/ uploads/2019/04/01_LT3_denspilkompetente_web.pdf Hjarvard, Stig: En verden af medier – Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg, Samfundslitteratur, 2008 Hoff, B., & Sørensen, E.: ”Formidling af computerspil i danskundervisningen”, i Læremiddeldidaktik, 3 (1), 2010, s. 58-62. Link: https://tidsskrift.dk/laremiddidaktik/ article/view/107280 Walther, B.K.: Computerspil og de nye mediefortællinger, Samfundslitteratur, 2012

Dansknoter

15

16

Dansknoter

Dansknoter

17

ET GRÆNSELØST FORHOLD TIL TEKNOLOGI? Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid er en antologi, som handler om forholdet mellem menneske og teknologi, og som kan være med til at stille og besvare spørgsmål omhandlende teknologiens udvikling, om den styrer os, eller vi styrer den, og hvorvidt teknologien bliver vores undergang eller vores redning.

Og ikke mindst være med til at lægge op til debat om alle de øvrige emner, som forholdet mellem menneske og teknologi giver anledning til at forholde sig til.

Dorthe Hedegaard Mikkelsen lektor, AARHUS GYMNASIUM, Viby, forfatter til Grænseløs?

Menneske – teknologi – fremtid og til htx-afsnittet i Skriv dig frem (sammen med Claus Holst) Ditte Eberth Timmermann lektor, TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg, forfatter til Grænseløs?

Menneske – teknologi – fremtid og til Tekstarbejde på tværs. Tekstanalyse i dansk og engelsk (sammen med Marlene Ørnstrup Petersen)

18

Dansknoter

Det store perspektiv Når man spørger gymnasielever i dag, hvad teknologi betyder for dem og deres hverdag, er svaret ofte lige ved hånden: mobilen. Den indeholder hele deres liv, svarer de nogle gange halvt i spøg. Der er en stor bevidsthed om, hvad moderne teknologi betyder i og for vores liv i dag, men ofte mindre viden om, hvor langt forholdet mellem menneske og teknologi egentlig går tilbage i (for)historien, og hvor omfattende teknologiens betydning også var tidligere. Man kan også nemt støde på den opfattelse, at vi i dag kan alt, ved alt og forstår alt vedrørende teknologi – at vi på en måde repræsenterer det ypperste inden for teknologisk udvikling og viden, og at denne viden til sammenligning var mangelfuld før i tiden. Det er selvfølgelig også korrekt i snæver forstand, men det interessante er netop det store perspektiv. Dette kan man fx diskutere med eleverne ved at påpege den kæmpe tekniske og håndværksmæssige bedrift, det har været at bygge gotiske katedraler i middelalderen, ved at undersøge alle de fejl og katastrofer, som teknologisk udvikling gennem historien står på skuldrene af, og i den anden ende af den tidsmæssige skala ved at stille spørgsmålet: Hvor fører den teknologiske udvikling (os) hen? Styrer vi den, eller styrer den os? Er teknologien vores undergang eller vores redning? Og ikke mindst kan man spørge sig selv og hinanden: Hvilke teknologiske løsninger, som vi i dag anser for rigtige og gode, kan man forestille sig, at fremtiden vil ryste på hovedet ad? På hvilke områder vil man i fremtiden dømme os på vores mangelfulde viden og kunnen? Og hvilket aftryk på omverdenen ønsker vi at lade såvel menneske som teknologi sætte og dermed efterlade til fremtiden og vores efterkommere?

Ovenstående er forordet til antologien Grænseløs? Menneske - teknologi - fremtid, og med denne artikel vil vi give et overblik over bogens opbygning og dens anvendelse i undervisningssammenhæng. Sidst i artiklen vil vi pege på litteratur og forskning, som vil kunne anvendes som teoretisk indgangsvinkel til emnet.

For ca. 25 år siden var en gammel kending på htx Knud Muncks antologi Menneske & Teknologi, Indføring og tekstudvalg (1995). De forskellige kapitler havde overskrifter som ”Maskinen”, ”Atomteknologi”, ”Informationsteknologi og Medicinsk teknologi”. Nogle af emnerne er umiddelbart genkendelige. Det

samme gælder de tekster, som er valgt som repræsentanter for emnet, fx Johs. V. Jensens ”Maskinerne” fra Den Gotiske Renaissance (1901). Omvendt ville man måske ikke vælge et emne som atomteknologi i dag? Tiden løber fra nogle områder inden for emnet om menneskets forhold til teknologi.

Andre forbliver aktuelle.

Aktuelt emne På vores workshop om antologien på Dansklærerforeningens årsmøde brainstormede vi sammen med deltagerne på tekster, kanonforfattere, film, kunstværker og tv-serier, som ville kunne supplere antologiens tekstudvalg. I denne forbindelse viste vi et helt aktuelt klip fra HBO-serien Years and Years af Russel T. Davies (2019), hvor en af seriens personer meddeler sine forældre, at hun er ”trans”. Ikke biologisk, kønsmæssigt forstået, men ”transhuman”. Hun ønsker at skille sig af med sin krop, at blive til information og leve evigt. Klippet var et eksempel på, hvordan man kan bruge tv-serier, som appellerer til elevernes interesser, og hente helt aktuelle tekster ind i undervisningen. Ud over den emnemæssige gevinst kan man samtidig træne analyse af medietekster. Fra workshop-deltagerne kom gode forslag til, hvordan man også kan arbejde med klippet i undervisningen, fx kunne man se på forholdet mellem generationer, når teknologien står mellem dem. Ligeledes kunne man lave diskursanalyse på klippets brug af teknologiske og kønsmæssige begreber. Det blev også foreslået at perspektivere til det japanske ’hikikomori-syndrom’ (selvfængsling), hvor japanske unge burer sig inde på deres værelser og undgår

Når man spørger gymnasielever i dag, hvad teknologi betyder for dem og deres hverdag, er svaret ofte lige ved hånden: mobilen.

Den indeholder hele deres liv, svarer de nogle gange halvt i spøg. Der er en stor bevidsthed om, hvad moderne teknologi betyder i og for vores liv i dag, men ofte mindre viden om, hvor langt forholdet mellem menneske og teknologi egentlig går tilbage i (for)historien, og hvor omfattende teknologiens betydning også var tidligere.

al social kontakt. Og helt oplagt blev det foreslået at lade eleverne læse klassikeren ”Patienten” af Peter Seeberg (1962).

At sætte flueben Antologien har et bredt udsnit af genrer, fx noveller, romanuddrag, lyrik, en tale, rejseskildring, sagprosa, dokumentar og tv-serier. I en presset hverdag, hvor mange bekendtgørelseskrav skal opfyldes, har vi fundet det vigtigt, at antologien kan hjælpe med at ”sætte flueben” ved nogle af alle disse krav. Det har også været vigtigt for os at få kanonforfattere repræsenteret i antologien – naturligvis i forhold til antologiens temaer og relevans – og når man kigger efter i litteraturhistorien, har rigtig mange kanonforfattere beskæftiget sig med emnet. Dette afspejles især i antologiens første del, ”Menneske og teknologi”. Således kan emnet snildt trække tråde tilbage i tiden rent litteraturhistorisk, og bogen kan anvendes til tematisk periodelæsning. Vi havde faktisk også planer om at få indplaceret folkevisen ”Harpens kraft”, et uddrag af Holbergs Niels Klims underjordiske rejse (1741) og en af Herman Bangs reportager, men en antologi har sin omfangsmæssige begrænsning, og derfor har vi også i antologien listet en række forslag til værklæsning – såvel danske som udenlandske.

Da vi på årsmøde-workshoppen bad deltagerne give bud på tekster af kanonforfattere, der ikke er repræsenterede i antologien, og som beskæftiger sig med emnet, kom der gode bud, fx Martin A. Hansens Nu opgiver han (1935) og Kolonien (1937) om en bonde og hans søn og deres polemik om nye dyrkningsmetoder under landbrugskrisen i 30’erne. Herman Bangs føljeton om ”Magasin du Nord” (1880) eller hans Kritiske Studier og Udkast (1880) om industri- og informationssamfundets indvirkning på mennesket blev også foreslået.

Tom Kristensens novelle ”Ulykken” (1924) om togsammenstødet i Valby i 1919 og Karen Blixens oplevelser med at flyve i Den afrikanske farm (1937) blev nævnt – begge i forhold til menneskets møde med maskinen. Dansklærer-brainstorm, når den er bedst!

Opbygning og introduktion til antologiens dele Bogen er bygget op omkring tre hovedspørgsmål, der i høj grad optager gymnasieelever lige nu: Hvad gør teknologi ved vores oplevelse af verden? Hvad kan mennesket udvikle sig til? Hvordan kan vi forstå menneskets altdominerende rolle på Jorden? Vi har struktureret vores tekstudvalg ud fra disse spørgsmål, og tilsvarende indeholder antologien tre dele: Del I, ”Menneske og teknologi”, Del II, ”Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv” og Del III, ”Omverden – den antropocæne tidsalder”. Til hver del indgår der fire til ti tekster, og til hver tekst er der udarbejdet stilladserede opgaver. Der er tænkt i taksonomi i forhold til det beskrivende, analyserende, fortolkende og perspektiverende niveau.

Der er rig mulighed for at perspektivere til andre tekster og temaer i bogen, ligesom der er eksempler på opgaver i skrift-

Dansknoter

19

I en presset hverdag, hvor mange bekendtgørelseskrav skal opfyldes, har vi fundet det vigtigt, at antologien kan hjælpe med at ”sætte flueben” ved nogle af alle disse krav.

Det har også været vigtigt for os at få kanonforfattere repræsenteret i antologien – naturligvis i forhold til antologiens temaer og relevans – og når man kigger efter i litteraturhistorien, har rigtig mange kanonforfattere beskæftiget sig med emnet.

lige eksamensgenrer på udvalgte gymnasiale uddannelser.

Del I, ”Menneske og teknologi”, er inddelt i fire temaer og handler om menneskets forhold til teknologi fra midten af 1800-tallet til i dag. Det første tema, ”Fascination og advarsel”, indeholder tekster af H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig. Her er det henholdsvis toget og dampmaskinen, som er udgangspunktet for deres beskrivelser af mødet med teknologi. I tema 2, ”Fuld fart frem”, er der fokus på futurismens hyldest til fremtiden, det moderne liv i storbyen og de teknologiske landvindinger i begyndelsen af det 20. århundrede. Marinettis manifest fra 1909 er udgangspunktet, og derefter følger Bønnelyckes beskrivelse af storbylivet i digtet ”Gaden” (1917) og hans fascination af dynamoens præcision, fart og ynde i digtet ”Dynamoen” (1919). Fart og højt tempo som spændingsfaktor og kilde til nydelse skildrer Johs. V. Jensen i ”Naaede de Færgen?” (1925), der er indgangen til tema 3, ”Jupiter på motorcykel”, hvor følelsen af fart og udødelighed er fremherskende. Det samme gør sig gældende i Rifbjergs digt ”Motor” (1956), hvor han sammenligner sig selv med Johs. V. Jensen på motorcykel. Forfatterne Seeberg, Knud Sørensen og Kaspar Colling Nielsen indgår i tema 4, ”Der var så dejligt ude på landet”. De tre noveller, ”Det sidste mørke” (1990), ”Den sidste bonde” (1987) og ”Den vrede bonde” (2013), deler interesse for det, at noget holder op, for livet på landet, og hvad der sker, når bondens arbejde forsvinder, og en livsstil afvikles. De er optaget af den kæmpe rolle, teknologien spiller i denne sammenhæng – og hvad der sker, når naturen tager landet tilbage.

I antologiens Del II, ”Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv”, er der fokus på teknologiens betydning for og sammensmeltning med kroppen, og denne del dækker primært det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Her er

20

Dansknoter

et uddrag af den essayistiske sagprosabog Sapiens. En kort historie om menneskeheden fra 2011 af historikeren Yuval Noah Harari. Man finder også uddrag af fiktion fra starten af 1800-tallet til 2018, fx tekster af Johs. V. Jensen, Anders Bodelsen, Svend Åge Madsen, Dorrit Willumsen og Olga Ravn, ligesom der indgår tv-serier som referencetekster i denne del. Teksterne kredser tematisk om (fremtids-)versioner af, hvordan kroppen eller bevidstheden bliver udødelig, om skabelsen af kunstigt liv, og hvordan det bliver mere og mere vanskeligt at adskille det fra naturligt eller biologisk liv. Et andet gennemgående tema er forestillingen om, at vi ude i fremtiden kan flytte vores bevidsthed til nye kroppe.

Teksterne i Del III, ”Omverden – den antropocæne tidsalder”, handler på meget forskellige måder om det aftryk, som mennesket sætter på Jorden. De foregår også i vidt forskellige tider. Ved indgangen til det 20. århundrede, hvor industrialiseringen for alvor har taget fart i Danmark, og fremtidsoptimismen hersker i Pontoppidans Lykke-Per (1898). Over 100 år senere er det de overvældende konsekvenser af bl.a. denne industrialisering og klimaforandringerne, som optager og foruroliger forfatterne – og det i et omfang, så man taler om det som et begreb, nemlig klimalitteratur.

Disse temaer møder vi hos Ørntoft, Hørslev og klimaambassadøren Leonardo DiCaprio. Teksterne og arbejdsspørgsmålene til teksterne i dette tema kan uden tvivl nemt udbygges med taler af Greta Thunberg og kronikker og debatindlæg i forbindelse med #fridaysforfuture.

Teori og begreber Som teoretisk indgangsvinkel vil det være oplagt at gå til vores medforfatter Mads Rosendahl Thomsen og det posthumane, der stiller spørgsmålstegn ved, hvor grænsen for det menneskelige går, og beskæftiger sig med fremtidsscenarier i litteraturen og udviklingens betydning for menneskets fremtid. Han har bl.a. udgivet The New Human in Literature (2013) og står bag forskningsprojektet ”Human Futures”: http://humanfutures.au.dk/. Karl Aage Kirkegaards Teknologifilosofi (2005) er et bud på en elevvenlig tilgang, der lægger op til diskussion af forholdet mellem menneske og teknologi, af forholdet mellem teknologi og natur og til begreber som teknologietik, -optimisme, -pessimisme, -determinisme og transhumanisme. I Nielsen, Nielsen og Jensens Skruen uden ende (2005) kan man fx i kapitel 22 få alle disse aspekter udfoldet og uddybet. Skruen uden ende er både anbefalelsesværdig som egen-underviser-baggrundslæsning og som elevtekster i uddrag. En litteraturvidenskabelig rammesætning kan være Gregersen og Skiverens Den materielle drejning (2016). Her undersøges litteraturens materialitet ud fra tre spor: natur, teknologi og krop, og de inddrager forskellige tænkere i forhold til nyere dansk litteratur.

Forholdet mellem menneske og teknologi er evigt aktuelt, har uden tvivl elev-appel, og vi håber, at man vil få glæde af bogen rundtomkring.

Dansknoter

21

Johannes Poulsen Cand.mag. i litteraturhistorie Johannes er født i 1984, har undervist i dansk på HTX, EUX og i 9. klasse og har de seneste år stået for at undervise i Ny fremtidslitteratur på Litteraturhistorie på Aarhus Universitet.

LITTERATUREN, FØLELSERNE OG FREMTIDEN At læse litteratur om fremtiden behøver ikke kun at være eskapisme og spekulation. Det kan også være terapeutisk.

Fremtider i mange retninger Fremtiden fylder meget i vores nutid.

Den er over det hele i underholdningsindustrien, hvor tvserier, computerspil og Hollywood-film fremtryller det ene fremtidsscenarie efter det andet, og hvor mutanter, cyborger og superhelte har overtaget hovedrollerne fra tidligere årtiers politibetjente og hemmelige agenter.

Den er der i nyhederne, hvor fremtidige kultursammenstød, klimakatastrofer og kunstige intelligenser får os til at frygte for, om vi kan forvente at blive gamle og nå alt det, vi gerne vil.

Endelig er den der også, især for børn og unge under uddannelse, som et ansvar, en fordring eller et rum, de selv skal fylde ud med deres forhåbentligt rigtige valg, karriereveje og selvudlevende eventyr.

Altså er fremtiden på en og samme tid: fiktiv, kulørt og underholdende; katastrofal, uundgåelig og styret af kræfter større end os selv; et mulighedsrum, vi selv skal udfylde, styre og tage ansvar for.

I den forstand er det ikke så mærkeligt, at det at tænke på fremtiden kan fremkalde frustrerende og modsatrettede følelser i de fleste mennesker. I denne artikel vil jeg sige lidt om, hvordan litteraturen kan hjælpe os og vores elever med at forholde sig til fremtiden – eller fremtiderne – på en sund, ærlig og opmærksom måde.

Fremtiden og følelserne Det første og bedste, litteraturen kan gøre for os – når vi står

overfor fremtiden og vores tanker om den, er at stille sig ved siden af os og nikke genkendende til vores bekymring. For litteraturen, også den tungere, ”finere”, mindre kommercielle af slagsen, er lige så optaget af fremtiden, som Hollywood er det. Lad os se på to eksempler på dette.

Depression En af 2019’s største begivenheder indenfor den mere litterære science fiction var udgivelsen af Ted Chiangs seneste novellesamling Exhalation. Chiang skriver altid tænksomme fortællinger om tid, menneskelighed, sprog og bevidsthed, som leder tankerne lige så meget hen på Jorge Luis Borges eller vores egen Peter Seeberg som på rumfilm og laserkanoner. Måske kender du ham som ophavsmand til historien bag filmen Arrival, der var et hit for et par år siden. I den nye novellesamling er der særligt en historie, der sætter fingeren på menneskers forhold til fremtiden: I ”What’s Expected of Us” fortæller Chiang om, hvordan elektronikmarkedet bliver oversvømmet af det nye produkt The Predictor, som er en lille maskine med en knap, der lyser ”1 sekund før man trykker på den” (Chiang 2019, s. 72). Denne simple maskine får mennesker overalt i novellens verden til at gå i stå og undgå at tage valg, for hvordan kan mennesket have nogen form for fri vilje, hvis en lille, dum dims altid ved, man vil trykke på den, et sekund inden man gør det?

Ideen er både absurd og præcis, for netop sådan kan i hvert fald undertegnede let reagere på al medielarmen om de forestående katastrofer og om, hvordan teknologien

Dansknoter

23

snart vil gøre mange af os overflødige: Jeg bliver apatisk, og depressionens mørke lurer, fordi fremtidens manuskript ser ud til allerede at være skrevet. Det er ikke ligefrem fordrende for menneskelig lykke og kreativitet, hvis fremtiden er givet på forhånd.

Angst Herhjemme fylder fremtiden også meget, blandt andet hos den danske rocklyriker Troels Abrahamsen (ham fra VETO), der i en sang fra sit soloprojekt besynger det liv, han frygter at miste til Singulariteten, altså det muligt forestående udbrud af kunstig intelligens, som måske vil få menneskelig klogskab og civilisation til at ligne fuglekvidder og stenalderens hulemalerier. Han synger: ”Good Friends! The Singularity is near/ Think hard about the things that you hold dear” (Exec 2016, str. 1). Mødet med hans egen snarlige overflødiggørelse får ham til at gøre status over, hvad der er værd at holde af i livet.

Et par strofer senere synger han ”Green Leaves! I hope they’ll take good care of you/ I hope they learn to love you like I do” og ”Heartbeats! I held my breath for each of you/ I hope they have a breath to hold too” (Exec 2016, str. 4 & 6).

I Abrahamsens salmeagtige besyngelse af det at være til dvæler han ikke ved angsten for fremtiden, men opdager, som så mange andre, der har stået foran udslettelsen, det simpleste og mest mirakuløse i verden: at han er i live. At han kan se bladenes farver, mærke sit hjerteslag, holde sit åndedræt tilbage.

I Abrahamsens fremtidssalme fører det at tænke på fremtiden altså ikke til apati og depression, men nærmere til en rædsel af den gode slags, en panikreaktion, der skærper sanserne og tvinger digteren til at sanse og være til.

Fremtiden og det poetiske sprog Både Abrahamsen og Chiang demonstrerer i deres tekster noget af det vigtigste, litteraturen kan hjælpe os med, når vi skal tackle vores følelser om fremtiden, nemlig at få øje

Hvis vi ikke lever os ind i, hvad teknologiske fremskridt eller klimaforandringer vil betyde for det enkelte menneske, bliver vi mere apatiske og tilbøjelige til at lade andre, som måske har dagsordener, vi ikke er enige i, tage sig af beslutningerne.

24

Dansknoter

på dem. Selvom vi her har at gøre med science fiction og rockmusik og ikke modernistiske digte eller brechtsk teater, vil jeg mene, dette bedst kan forstås gennem en af litteraturteoriens klassikere, den russiske formalist Viktor Shklovskys essay ”Art as Device”. Det er måske fortærsket for nogle læsere af denne artikel, men jeg tager den med, fordi jeg har oplevet, at mine studerende på Aarhus Universitet i den grad har fundet en åndsfælle i Shklovsky og har nikket genkendende til de problemstillinger, han opridser, især i forhold til litteratur, der konfronterer os med fremtiden.

Endvidere vil jeg mene, at de, der kunne have dårlige intentioner med at bombardere os med farlige fremtidsscenarier, ingen nævnt, ingen glemt, ville have langt sværere kår, hvis flere havde læst Shklovsky. Han skriver nemlig i begyndelsen af Første Verdenskrig og lige inden den russiske revolution i et miljø, hvor krig og voldelige omvæltninger romantiseres fra mange sider, og der i den grad var forskellige fremtider på dagsordenen.

I sin artikel undersøger han skellet mellem hverdagssproget og kunstens sprog, det poetiske sprog, og argumenterer for, at hverdagssproget har en katastrofal evne til at fjerne vores blik for det, der er omkring os. Han kalder det automatisering, og det gør os blinde for ting, vi for alt i verden ikke må overse. Han skriver: ”Det er sådan, livet bliver til intet og forsvinder: Automatiseringen æder ting, tøj, møbler, din kone og frygten for krigen.”1 (Sjklovskij 2015, s. 162) Det er en ret fantastisk liste over ting, automatiseringen spiser her, men netop frygten for krigen er interessant.

Bliver vi præsenteret for den nok gange, taler vi med vores hverdagssprog om den igen og igen, siger Shklovsky, og til sidst holder vores hjerner op med at registrere den og indlejrer den på rygmarven sammen med tandbørstningen og vejrtrækningen og alt det andet, vi gør uden at tænke over det. For en ung russisk litteraturkritiker som Shklovsky må det have været livet om at gøre at få folk til at frygte krigen igen, så politiske beslutninger ikke blev taget af folk, der ikke fik koldsved ved tanken om kanoner og skyttegrave – der var simpelthen menneskeliv på spil.

På samme måde er det i dag livet om at gøre, at fremtiden, og især alle fremtidsscenarierne, ikke bare bliver en del af baggrundsstøjen, altså noget, vi handler på, men ikke forholder os til. Hvis vi ikke lever os ind i, hvad teknologiske fremskridt eller klimaforandringer vil betyde for det enkelte menneske, bliver vi mere apatiske og tilbøjelige til at lade andre, som måske har dagsordener, vi ikke er enige i, tage sig af beslutningerne.

Med åbne øjne Hvordan holder vi så øjnene åbne? Hvordan undgår vi, at vores fremtidstanker automatiseres og glider i baggrunden?

Jo, det gør vi ifølge Shklovsky gennem kunstens sprog. Ikke fordi det taler mere præcist om fremtiden end politikernes

I hans udlægning kunne eventyrenes sære verdener, hvor træerne havde underlige farver, teknologien var langt væk, og solen stod op i det forkerte verdenshjørne, gøre læseren i stand til at se den virkelige verden med nye øjne, når hun vendte tilbage til den fra fantasien. Også hos Tolkien var der et håb om, at denne recovery kunne få mennesker til at se krigsmagternes løgne som det, de var.

og videnskabsfolkenes sprog. Heller ikke fordi kunsten er mere ”sand”. Nej, kunstens sprog har vi brug for, fordi dets form med et moderne udtryk ikke er særlig brugervenlig.

Kunstens sprog skifter linjer på underlige tidspunkter, bruger mærkeligt billedsprog, sætter begivenhederne i forvirrende rækkefølger, følger sære gamle genreregler, laver rim og rytme og så videre og så videre. Alt det ”irriterende” ved litteraturens sprog, alt det, hvor litteraturen ikke bare ”siger tingene ligeud”, forstyrrer vores hjerner så meget, at vi ikke kan undgå at blive opmærksom på, at vi læser, og dermed på, hvad vi læser om. Shklovsky kalder det ostranenie eller på dansk mærkeliggørelse.

En anden litteraturtænker, der var ung og tæt på krigen på samme tid som Shklovsky, den engelske filolog og forfatter J.R.R. Tolkien, iagttog noget lignende i forhold til de eventyr, hans tid som soldat havde lært ham at holde af. Han kaldte det recovery, altså heling eller redning (Tolkien 2001, s.

57). I hans udlægning kunne eventyrenes sære verdener, hvor træerne havde underlige farver, teknologien var langt væk, og solen stod op i det forkerte verdenshjørne, gøre læseren i stand til at se den virkelige verden med nye øjne, når hun vendte tilbage til den fra fantasien. Også hos Tolkien var der et håb om, at denne recovery kunne få mennesker til at se krigsmagternes løgne som det, de var.

Fremtiden frem i lyset Ligesom Tolkien og Shklovsky står vi, og dem, vi underviser, midt i en verden i forandring. Science fiction og fremtidsromaner kan virke nærliggende at hive frem som den medicin, litteraturen kan tilbyde: spekulation, bud på mulige fremtider. Men måske er det ikke fremtiden som sådan, vi har brug for at ”mærkeliggøre”, men derimod hvordan det føles at leve, som vi gør, i skyggen af en mere eller mindre truende fremtid. Litteratur, der viser os forestillede fremtider, som Kaspar Colling Nielsens nærfremtidsroman Det Europæiske Forår, er snarere lignelser, der kaster lys på vores nutid, end egentlige erstatninger for den virkelige fremtid, vi alligevel ikke kan kende, før den er der.

Det er snarere, når litteraturen, som hos Ted Chiang og Troels Abrahamsen ovenfor i denne artikel, tør trække

vores følelser om fremtiden frem i lyset, at vi for alvor kan bearbejde dem. Det er også her, litteraturens formsprog kommer os til hjælp: Når Chiang koger hele problemet om menneskets frie vilje ned i en absurd fabel om en lille maskine med en knap, der lyser. Når Abrahamsen trækker århundredgamle salmestrukturer ud af stalden for at tale om kunstige intelligenser. Det er netop der, den fremtidsangste hjernes tankegallop bliver tvunget til at bremse op og mærke efter, om det nu er så slemt, som det føles. Måske er det også der, vi, i fællesskab med andre læsere i og udenfor klasseværelserne, kan få taget snakken om, hvilke fremtider vi vil være med til.

Note 1 ”This is how life becomes nothing and disappears.

Automatization eats things, clothes, furniture, your wife, and the fear of war.”

Litteraturliste Chiang, Ted: ”What’s Expected of Us”, i Alfred A. Knopf: Exhalation – Stories, 2019, s. 72-75 Exec: ”Near Singular Experience”, fra The Limber Real, Tambourhinocerous, 2016 Nielsen, Kaspar Colling: Det europæiske forår, Gyldendal, 2018 Shklovsky, Viktor: ”Art, As Device”, i Poetics Today 36:3, Duke University Press, 2015, s. 151-173 Tolkien, J.R.R.: ”On Fairy-Stories”, i Tree and Leaf, Harper Collins, 2001, s. 1-83

Dansknoter

25

26

Dansknoter

Dansknoter

27

K S I R I T SA

E K A FNEWS

er. res fiktive karakt de er er al gn si r nyheder, de åvirkende og ws er opfundne er de holdningsp Satirisk fake ne så , te ek rr ko er ndskab. I lyst ikke journalistiske la og le Selvom de åben el ur lt ku , ke litis overordnede om samtidens po fake news og de sk ri ti fortæller noget sa et 1 eb gr be troducerer vi til tryk kan have. ud sw ne ke fa denne artikel in ekter, forskellige funktioner og eff

Louise Brix Jacobsen Lektor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet Rikke Andersen Kraglund Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet Henrik Skov Nielsen Professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

28

Dansknoter

Den 14. november 2012 udnævnte The Onion Nordkoreas nye leder Kim Jong-Un til verdens mest sexede mand.

Historien blev samlet op af det kinesiske kommunistpartis avis People's Daily Online, der begejstret citerede historien og supplerede den med 55 siders billeder af den sexede statsleder (Simpson 2012). Men historien passede ikke, for The Onion er ikke et almindeligt nyhedsmedie. Ingen havde udnævnt Kim Jong-Un; der blev bare gjort grin med ham.

People's Daily Online slettede straks historien, men da havde latteren allerede bredt sig.

Formålet med satirisk fake news er ellers ikke at snyde nogen. Det er en form for journalistik, hvor intentionen er, at nyhedshistorierne skal opfattes som opfundne og ikke som virkelige. Satirisk fake news satiriserer over begivenheder og synspunkter i samfundet og parodierer udtryksformer i journalistikken. The Onion er bare et af de satiriske nyhedsmedier, der er blevet populære de seneste år. Satirisk fake news kender man eksempelvis også fra programmer og medier som The Daily Show, Newslo, The Global Edition, The Colbert Report og indiske Faking News. I Danmark har vi bl.a. haft De uaktuelle nyheder, Politikens bagside-spalte ATS, Monte Carlo på DR3, Tæt på Sandheden, DR P3 satire, Den Korte Radioavis og RokokoPosten.

Historisk betragtet er genren ældre end betegnelsen. Herhjemme kender man bl.a. satirisk fake news fra det danske satiremagasin Corsaren fra 1840’erne. Corsarens satiriske fake news gjorde det muligt at udtrykke konge- og regeringskritiske holdninger og påvirke politiske dagsordener trods 1800-tallets omfattende censur (Grumsen 2019, s. 93).

Siden årtusindskiftet har vi set en markant stigning i genrens udbredelse. En del af baggrunden for denne udvikling er mediernes voksende betydning i vores kultur og samfund.

Digitaliseringen har medført en demokratisering af adgangen til at producere og distribuere nyheder, og mulighederne for at cirkulere og låne på tværs af medieplatforme har muliggjort en række forskellige alternative nyhedskilder. Ved at gøre den konstruerede karakter til en pointe kan afsendere af satirisk fake news tematisere, drille og udstille både konkrete samfundsmæssige problemstillinger, institutionelle magtforhold og afsender- og modtager-problematikker i medieverdenen.

To typer af fake news I de seneste år har fake news været et stort diskussionsemne både i den offentlige debat og i forskning. I løbet af få år (og parallelt med udbredelsen af kendskabet til fake news) er der sket en betydelig ændring i betydningen af betegnelsen.

Fra primært at henvise til satiriske nyhedsindslag, der mimer og parodierer nyhedsgenren (fx Rokokoposten, The Daily Show), bliver begrebet i stigende grad brugt til at betegne falske nyhedshistorier, der cirkuleres som virkelige nyheder og dermed søger at bedrage (fx Breitbart, Den Korte Avis).

Udviklingen kan i mange henseender kædes sammen

med det amerikanske præsidentvalg i 2016. I den nye betydning kommer ”fake news” til at betyde misvisende, fejlagtige, ukorrekte nyheder, der fabrikeres med henblik på at bedrage eller give et forvredet billede af virkeligheden. Det er en kommunikativ strategi, som mange forbinder med Donald Trump, der igen og igen af fact check-sites og journalister er blevet taget i at give urigtige informationer. En tilsyneladende ny tendens er, at dette ikke virker til at have synderlig negativ indflydelse på tilhængeres opfattelse af ham.

Samtidig er fake news forstået som bedrag en beskyldning, som Trump utrætteligt retter mod sine modstandere og specielt mod dele af den frie presse såsom tv-stationen CNN og avisen New York Times, som han anklager for at give amerikanerne et misvisende billede af den politiske situation og sin egen politik.

”Hvor afsenderne af de løgnagtige former for fake news forsøger at skjule deres intention og motiver, så vil afsendere af satirisk fake news netop have modtageren til at opdage nyhedens usandhed.”

Løgnagtige nyheder Fake news som løgnagtige nyheder er blevet beskrevet af Vincent Hendricks og Mads Vestergaard i bogen Fake News. Når virkeligheden taber (2017). De læner sig op ad Politifact-redaktøren Angie Drobnic Holans definition af fake news som ”opfundet materiale, sindrigt manipuleret til at fremstå som troværdig, journalistisk rapportering, der let spredes til et stort publikum, som er villigt til at tro på historierne og sprede budskabet” (Hendricks og Vestergaard 2017, s. 109). Denne form for fake news kan forstås som propaganda, der typisk er sponseret af politikere eller lobbyister og har bevæggrunde som provokation, magtkampe og økonomisk vinding. Når mediebrugerne ikke ved, at deres meninger og holdninger forsøges påvirket gennem misinformation, skaber det en stor risiko for ødelæggelse af tilliden mellem nyhedsbruger og journaliststand, og det kan have negative konsekvenser for befolkningens tro på nyheder mere generelt.

Et kendt eksempel på brugen af fake news som propaganda er fake news-sitet Ending the Fed (2016). Med et højreorienteret publikum som målgruppe søsatte de falske virale nyheder om eksempelvis pave Francis, der skulle give fuld opbakning til Trump som præsidentkandidat, og om Hilary Clinton, der skulle have solgt våben til ISIS (se også Collignon 2018). På trods af at denne type nyheder hurtigt afsløres som fake, bidrager den virale udbredelse til igangsættelse af rygter og gav fx negativ opmærksomhed til Clinton lige op til valget.

Dansknoter

29

Et dansk eksempel på denne type fake news er den kritiske artikel om Helle Thornings-Schmidts mand under folketingsvalget i 2015 (se Andreassen 2015). Artiklen var designet til at se ud som en virkelig nyhedshistorie fra Ekstra Bladet, men indholdet var usandt. Afsenderen bag nyheden blev ikke fundet, men overskriften ”Thornings mand fik ferie betalt af den danske statskasse” blev plantet og delt på sociale medier for at påvirke valgresultatet.

En anden type formidling af falske nyheder er den, der ufrivilligt finder sted gennem velrenommerede medieinstitutioner. På trods af at denne formidling typisk sker i god tro, kan den medføre kritik af nyhedsmedierne og de journalister, der ikke har kunnet afkode falskheden, før de selv videregiver nyheden som sand. I disse tilfælde kommer journalisternes egen praksis til at fungere som en udstilling af potentielt tvivlsomme journalistiske gatekeeping-processer og en mangel på tilstrækkelig kildekritisk tilgang. I 2014 bragte nyhedstjenesten Ritzau en falsk pressemeddelelse med overskriften: ”Udvalg: Besparelse på SU kan gå til mere undervisning”. Nyheden fremstod som et troværdigt resultat fra et udvalg, der angiveligt skulle undersøge kvaliteten i de videregående uddannelser, men den var i virkeligheden designet som en falsk nyhed af en gruppe studerende, der ønskede at påvirke uddannelsesdagsordenen. Den kritiske kraft ved denne nyhed lå i særdeleshed i, at den nåede at blive bragt på ekstrabladet.dk, avisen.dk, borsen.dk, mitfyn.dk, nordjyske.dk og kristeligt-dagblad.dk, inden den blev afsløret.

Løgnagtige fake news indebærer således altid et forsøg på modtagerbedrag. Det forholder sig anderledes med satirisk fake news. Her signaleres fiktionaliteten til modtageren, og det er en del af nyhedens betydningsgenerering og kritiske potentiale, at den gennem sin åbenlyse usandhed kan sige noget om virkeligheden.

Satirisk fake news I bogen Satirisk fake news (2019) lægger vi os i forlængelse af den definition af satirisk fake news, Berkowitz og Schwartz introducerer som: ”satirisk praksis, hvor de nyhedsjournalistiske genrers konventioner og virkemidler er det middel, hvorigennem satiren udøves” (Berkowitz & Schwartz 2016, s. 3). En styrke ved Berkowitz og Schwartz’ definition er, at de lader det stå åbent, hvem den satiriske praksis er rettet imod. Nogle gange kan det være nyhedsgenren, som helhed, der implicit kritiseres. Her vil satirisk fake news ofte fungere som en form for vagthund, der overvåger mediernes håndtering af det politiske magtspil. Det betyder, at satiren kan betegnes som en art 5. statsmagt, der skal minde medierne og journalisterne om deres opgaver. Her bliver de en slags ’meta-nyheder’, der sætter fokus på, hvordan nyheder skabes, kontrolleres og videregives (se Reilly 2010). Satirisk fake news kan dog også være rettet mod fx det politiske system, samfundssystemet, videnskaben, sportsverdenen og meget andet snarere end alene mod journalistikken selv.

30

Dansknoter

Rokokoposten.dk er et af de mest berømte satirisk fake news-sites i Danmark. Det ligner med sine forskellige sektioner og tophistorier i nogle henseender en hjemmeside for et større dansk dagblad, men det markerer samtidig meget tydeligt sin fiktionalitet med disclaimeren: ”RokokoPostens nyheder er fiktive. Enhver lighed med personer – levende, døde eller bare meget sløje – er sandsynligvis tilsigtet.” I 2012 bragte de nyheden ”Politiker kræver kvindekvoter i fængslerne”, hvor en politiker udtaler: ”Vi er nødt til at opmuntre kvinderne til at begå kriminalitet og til ikke at være bange for at blive opdagede, for ellers kommer rekrutteringsgrundlaget jo til at mangle. […] Vi ser heldigvis stærke foregangskvinder, der kommer i fængsel for narkokriminalitet, økonomiske forbrydelser og rufferi. Men der er stadig et glasloft, der gør, at man sjældent ser kvinder begå mord og andre tunge ting, der udløser de helt lange fængselsstraffe”.

(RokokoPosten 2012).

Nyheden er fremstillet på en måde og med en retorik, som gør det stærkt usandsynligt, at nogen vil tro, at en virkelig politiker i ramme alvor har ment, at det er en god idé at finde midler til at få flere kvinder til at begå kriminalitet og på den måde opnå ligestilling i fængslerne. Alligevel er denne type fake news politisk, og alligevel påvirker den vores forståelse af faktiske forhold. Det virker umiddelbart som en common sense-antagelse, at ligestilling er ønskværdigt i alle forhold, men hvis ideen tages til ekstremer, er det måske i nogle tilfælde absurd – fx i fængsler. Det kan føre tilbage til refleksioner over, om det også kunne være absurd andre steder – fx på universiteter.

Et andet eksempel er sitet Sublidens, der beskriver sig selv således: ”Med mere end 6 millioner daglige besøgende er vi Danmarks mest troværdige og populære leverandør af sande nyheder, fra et parallelt univers”. Webstedet bragte bl.a. en satirisk nyhed om Lars Løkkes angivelige afhængighed af både kokain og nedskæringer: ”Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, trådte på et pressemøde, her til formiddag, frem og indrømmede at han og Claus Hjort Frederiksen har været på kokain, uafbrudt siden folketingsvalget. Han meddelte desuden at han nu går i behandling for sin kliniske afhængighed af nedskæringer”.

(Sublidens 2015).

Læseren er klar over, at det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, men overførslen til virkeligheden er her endnu lettere end i det foregående eksempel, idet det tages som en form for forudsætning, at nyheden tager udgangspunkt i en konsensus om en genkendelig verden,

hvor afsender og modtager oplever Løkkes handlinger som irrationelle og uforklarlige. Nyheden er samtidig snart sagt umulig at benægte. Forestillede man sig Løkke udtale, at han ikke (uafbrudt) har været på kokain og ikke nu går i behandling for sin kliniske afhængighed af nedskæringer, så ville det kun virke affirmativt i forhold til nyhedens (knap nok) implicitte kritik af hans politik. Nyhedens retoriske og politiske effektivitet beror ikke mindst på, at den fremstiller noget som uomtvisteligt sandt (at Løkkes politik er brutal, irrationel, uforståelig og kortsigtet), uafhængigt af hvad der måtte være af kontingente og evt. ukorrekte forklaringer på samme forhold.

Satirisk fake news rummer på denne måde et dobbelt kritisk potentiale, da både nyhedernes form, praksis og konventioner og nyhedernes indhold kan være mål for satiren. Det betyder samtidig, at det i receptionen af satirisk fake news er helt afgørende, at modtageren afkoder den pågældende nyhed som intenderet satire – og ikke som et forsøg på bedrag. Hvor afsenderne af de føromtalte løgnagtige former for fake news forsøger at skjule deres intention og motiver, så vil afsendere af satirisk fake news netop have modtageren til at opdage nyhedens usandhed. Hvis satirisk fake news afkodes som en virkelig nyhed, mister den sin kritiske funktion og bliver i stedet problematisk, fordi den i så fald vil indgå i nyhedsstrømmen som en virkelig nyhed. Det er dog værd at påpege, at denne afkodning ikke altid er intenderet til at finde sted med det samme. Ved den type fake news, der kan betegnes ’nyhedshoax’, opstår den kritiske funktion bl.a., fordi modtageren først ledes til at afkode nyheden som virkelig. Et kendt eksempel er her Absurdistans hoax fra 2013 om den falske natklub Eye Candy, der kun ville være for smukke mennesker. Christoffer Eriksen (alias Morten Olsen) interviewes af en intetanende TV2 Lorry-vært, og nyheden

bringes eksempelvis også på Politiken.dk (se Jacobsen 2019).

Betydningen opstår her i afsløringen af nyhedens status som fake, fordi det viser nyhedernes magt og medieforbrugernes eventuelle manglende kritiske sans.

Satirisk fake news fungerer ofte som en invitation til kritisk analyse af nyhedsbilledet og til en vurdering af nyhedsmediernes troværdighed, integritet og undersøgelsesmetoder. Ved at udstille nyhedernes formidling skabes således også en bevidsthed om brug af koder og konventioner i nyhedsformidlingen.

Satirisk fake news, som er intenderet til at blive afkodet som åbenlyst usande, som fx forslaget om kvindekvoter i fængslerne eller Løkkes nedskæringsafhængighed, fungerer stærkt holdningspåvirkende. Modtagere overfører uvilkårligt nyheder om ikke-værende sagsforhold til andre, faktiske områder, og vores forståelse af det virkelige påvirkes dermed af vores forståelse af noget, som vi ved ikke er virkeligt. Om dette og om, hvordan satirisk fake news kan være med til skabe opmærksomhed på skjult propaganda og til at fastholde medierne i deres rolle som en fri presse i et demokratisk samfund, handler bogen Satirisk fake news, som udkommer november 2019.

Bogen Satirisk fake news er redigeret af Rikke Andersen Kraglund, Louise Brix Jacobsen og Henrik Skov Nielsen og er udkommet på Forlaget Spring i november 2019.

Note 1 Artiklens indhold indgår i bogen Satirisk fake news (red. Kraglund, Jacobsen og Nielsen 2019) Referencer Berkowitz, Dan og Schwartz, Davis: ”Miley, CNN and The Onion”, i Journalism Practice 10:1, 2016, s. 1-17 Collignon, Pierre: Tilbage til virkeligheden. Kampen mod fake news, løgne og manipulationer. Gyldendal, 2018 Grumsen, Stine: ”Magt og medier. Satirisk fake news i historisk perspektiv”, i Kraglund, Rikke Andersen, Louise Brix Jacobsen og Henrik Skov Nielsen (red.): Satirisk fake news. Spring, 2019 Hendricks Vincent F. & Vestergaard Mads: ”Alternative kendsgerninger, misinformation og fake news”, i Fake News. Når virkeligheden taber. Gyldendal, 2017 Jacobsen, Louise Brix & Kraglund, Rikke Andersen: ”Fake news”, i Gunhild Agger, Nete Nørgaard Kristensen, Kim Schrøder og Per Jauert (red.): Medie- og kommunikationsleksikon. Samfundslitteratur, 2019.

Jacobsen, Louise Brix: ””Måske ikke lige på Lorry”. Om nyhedshoaxens kritiske transmedielle potentiale”, i Kraglund, Rikke Andersen, Louise Brix Jacobsen og Henrik Skov Nielsen (red.): Satirisk fake news. Spring, 2019 Kraglund, Rikke Andersen, Louise Brix Jacobsen og Henrik Skov Nielsen (red.): Satirisk fake news, Spring, 2019 Reilly, Ian: Satirical Fake News and the Politics of the Fifth Estate.

A Thesis Presented to The Faculty of Graduate Studies of The University of Guelph. Guelph, Ontario: The University of Guelph, 2010 Simpson, Peter: ”China newspaper chiefs red-faced after falling for web hoax that named North Korean leder Kim Jong Un as ’sexiest man alive’”, The Daily Mail, 27. November 2012. https://www. dailymail.co.uk/news/article-2239121/China-newspaper-The-Peoples-Daily-accidentally-declares-Kim-Jong-Un-sexiest-man-alive. html (besøgt 21/10 2019)

Dansknoter

31

Kenneth Krabat Kenneth Krabat, f. 63. Eksperimenterende hippiedigtertype, der elsker at eksperimentere med det hele – uden tanke på, at huslejen skal betales, verden realistisk reddes, og dén slags.

Samler på lykkelige minder og tidsrejser. Cyklist, når han ikke sidder dér bag skærmen, eller rejser, eller hjælper nogen med en Mac eller forsøger at holde tidevandet væk med en kost.

Kenneth Krabat debuterede som digter i tidsskriftet Hvedekorn i 1985. Fra 2007 har forfatterskabet fokuseret særligt på science fiction, og i 2019 modtog Kenneth Krabat Niels Klim-prisen for science fiction-novellen Sortskørt.

Billede: Cindy Lynn Brown

32

Dansknoter

Teksten i midten

KRONOS Manden, der stod på stranden og så ud mod solen, vidste ikke, hvordan han var ankommet dértil. Blot, at han var.

Solen går ned, solen står op. Alt, hvad han vidste. Derudover, at hans sko var nypudsede – at dét ikke var sædvanligt.

Men det var hans sko – nye sko føltes ikke på samme vis hjemmevante.

Der var ikke noget usædvanligt ved vandet. Det var grønt, som vand er. Ikke noget usædvanligt ved himlen – det gyldne spektrum var stadig vulkanen Heibors skyld, tusinder af tons silicium i atmosfæren, der aldrig ville forsvinde. Ikke noget usædvanligt ved buskene, der voksede helt ned til stenstranden; bærrene forekom måske usædvanligt gule og store, men det var givet aftenlyset. Usædvanligt var derimod, at alt var tyst.

Han forsøgte at lave lyd ved at virre med hovedet – sætte luftmolekyler i bevægelse hen over sine ører.

En ganske svag hvislen. Men lyden kunne komme fra nakken og vandre gennem knoglerne. Den døve er døv for lyde inden i og uden for kroppen, altså ...

Måtte verden være stille. Vandet. Luften.

Buskene, og insekterne, der stod i luften omkring de åbne blomster.

Ingenting. Ingen ankomst. Kendt verden. Ingen lyd.

Blankpolerede hjemmevante sko.

Han tog en dyb indånding. Den fyldte hans lunger. Han pustede ud igen, hårdt.

Ingenting. Ikke en lyd.

Han tog en dyb indånding til og pustede ind i sine hænder: Ingenting. Ingen afkøling, ingen fornemmelse af luft ...

Hér slog det ham, at han ikke vidste hvem han var, hvorfor han var der og hvor han var på vej hen, denne dag eller gennem livet, så hvorfor ... hvorfor skulle han genere sig over noget som helst. Måske erindringen om lyd var noget, han havde drømt. Måske genkaldelsen af at have været noget særligt var en drøm.

Måske var dét her en drøm. Men uanset hvad kunne han ikke være ansvarlig for noget som helst. At lade sig genere er afmagt, og magt fordrer vished. Men han befandt sig midt mellem, kunne lige så vel være hvor han altid havde været, som – under andre omstændigheder, under andre sole, vejr, vand og vindforhold – at have været en ganske anden, uden blankpudsede sko. Hvordan bevise noget?

Måske når han blev sulten ville noget vise sig, som kunne

afgøre situationen. Han lagde sig på stranden og skubbede sig ned, indtil de slebne sten havde fordelt sig jævnt under hans krop.

Det er med sikkerhed Hanoi, rickshawførerne besidder endnu en ånd af selvstændighed, året må så være 1965, dette korps af ærefulde slaver forsvinder inden så længe og udskiftes af svedstinkende biologiske maskiner med solbriller. Dr. Seuss står der på skiltet. Det er ikke dén Dr. Seuss, men han vil nu alligevel se sig om efter børn derinde, han har altid undret sig over graden af moraliseren i den kendte doktors fortællinger og remser, mandens hus må være enten proppet af børn eller være et iskoldt bo af defekte barndomsminder. Men det ér nok ikke dén doktor, dénne doktor er fra Tyskland, et levn fra den såkaldte anden verdenskrig, som i tiden efter har specialiceret sig i bortfjernelse af redundant kød fra kroppen, kød der aldrig burde have været der, men ikke desto mindre forbander 1/3 af verdens befolkning, og slagter 1/7 af alle ramte. Hvad han skal kunne, den gode Herr Doktor, er ikke håndspålæggelser og gode ord – alt tyder på, at manden er ganske gal og fascistoid, måske har han øvet sig for meget under krigen – hans tjenester er derimod rå bortfjernelse af den gammeldags slags, der kræver skalpeller skarpere end ordet ’skarp’ og transfusioner i litervis. Og held. En helvedes masse held.

Og dollar. En endnu større dosis dollar. Og tid. Masser af tid, mere tid end der er på en almindelig urskive, det hér er helt sikkert Hanoi, ingen kommer frivilligt på besøg i gader som disse. Medmindre han aldrig nåede frem og nu ligger for døden. Men dø skal jo alle. Blot lugter det som Hanoi. Lugte kan man da ikke huske; kan man?

Kan man se en snegl bevæge sig, er man så langsommere end sneglen?

Det var alt, han tænkte, mens sneglen gled tværs over hans mave. Måske tænkte han tanken flere gange, måske tænkte han blot meget langsomt. Først bagefter tænkte han, at han kunne have løftet den af og sat den ned. Kunne han lide at føle sig som et bjerg? Nej, det sagde ham ikke noget.

Sporet over maven størknede ikke.

Hvor var den kommet fra, sneglen? Hvad havde der været før sneglen?

Han satte fingeren i det slimede spor. Hvad havde han været, før den berørte ham og den samme tanke opstod

Dansknoter

33

Teksten i midten

mange gange eller blot blev afviklet meget langsomt? Hvad definerede egentlig hastighed? Solen derude, mens den sank – var den til sammenligning? Og sank den?

Hvad havde han gjort før sneglen? Hvem var han?

Mens smerten står på, Mens smerten står på, er han en anden. Smerten tvinger ham ud af kroppen, kroppen smerter og er alene om smerten, han er der ikke til at være hel og blive hel, det må være sådan, det er at føde et barn, men en fødsel holder op, en fødsel holder op, 5, 10, 30 timer, en fødsel holder op, men en smerte som denne holder ikke op, før kroppen har produceret celler nok, den ene efter den anden nyttesløst og forprogrammeret smadret af kroppens affaldsstoffer, for så selv at blive skyllet ud af kroppen, indtil der ikke ér flere affaldsstoffer i kroppen og intravenøst saltvand med vitaminer er alt, der kommer ind, og de nye celler endelig kan få fodfæste og begynde at sammenføje det, som kniven har adskilt, en smerte som denne holder først op, når nyrerne En smerte som denne standser først på grænsen mellem liv og død, hvor kroppen intet har og intet får, og dér svæver den, lige over, lige før afskeden, mens nyrerne genererer nye celler som erstatning for det væv den gode doktor har fjernet, overflødigt væv af dén slags, der kommer ud af det blå og ikke bærer noget skyldigt stempel, i modsætning til hvad man senere vil mene, det ér ikke hans skyld, at smerten Smertens målestok er gange, antal gange hvor han skriger og forsvinder fra kroppen, ser på kroppen fra et andet sted, mens kroppen skriger, mens kroppen vokser og helbreder sig selv, på kanten til døden, han ønsker ikke at dø, men skulle han blive i smerten, hvis noget måtte tvinge ham til at blive i smerten, vil han tage sit eget liv, hvis han kan.

Derfor er han bundet til sengen, den gode Herr doktor gør sit arbejde godt, det er doktoren han bærer med sig, ikke smerten selv, den gode doktor gør ham følge væk fra Hanoi, skrup-hamrende sindssyg, elsker af pigebørn, flagellant der bløder fra ryggen, en ryger af tobak svøbt i blodstænket bomuld, altid denne stank i tanken om manden, der redder hans liv, jo, lugte ér erindring. Hvis så bare erindringen aldrig bliver mere kompliceret end dét.

Det var ikke en drøm. I en drøm kunne man umuligt være sikker på, at det ikke var en drøm, drømmeren var stadig menneske: et uforklareligt spring i tid eller rum og det var ganske unødvendigt at knibe sig i armen, han var født.

Pludselig følte han sig alene. Kulde, varme, hård, blød, dét var følelser. Grænser i et spektrum. Alene var noget andet.

Hvorhenne var det? Hvor var modsætningen til alene?

34

Dansknoter

På flyet vil der være servering, i taxaen til flyvepladsen er hjertet koldt, chaufføren fortæller på knækket engelsk at hun skal dø af en tumor og at kun hendes datter ikke er ligeglad.

Selv er han levende. Igen er han levende. At være levende er at have en fremtid, at have en fremtid er at være levende.

Det hele er aligevel kun fiktion, hvad andet kan det være, når smerten er for stor til at være inden i en stor Renault og chaufføren følgelig eksisterer som en lus mellem fortid og fremtid, men ikke har øjnene på vejen?

Han kan se et skib sejle forbi ved at tænke på det. Sært, at han ved, hvad et skib er, men ikke hvem han er. Han kan få det til at forsvinde fra overfladen igen ved at slippe tanken ...

Han kan se et skib sejle forbi ved at tænke på det. Sært, at han ved, hvad et skib er, men ikke hvem han selv er. Han kan få det til at forsvinde fra overfladen igen ved at slippe tanken; som tøj, der brænder over et bål, forsvinder det nedefra og bliver til røg, til ingenting. Hvad ville ske, hvis han ikke gav slip? Hvad med ... en kvinde? Børn?

De er der med det samme, går straks i gang med at leve og se på havet og jage hinanden og se på ham og være der. De er lykkelige.

Hvem tænker ham lykkelig? Hvem tænker ham til? Øges sandsynligheden for et flystyrt af tanken om et flystyrt?

Ryster flyet mere, jo mere han frygter at det ryster for meget til at han kan overleve ... rejsen? Han er så forbandet levende, at det er ligegyldigt. Han brøler af joie de vivre i kabinen, indtil kabinepersonalet kommer og bedøver ham. Men de er da for langt fra Hanoi. Til at vende om.

DANSK I PRAKSIS vinder GULD

Best European Learning Materials Awards

Tina Jensen

“

KSIS

aksis-orienterede kapitler, som har fokus på

g medier.

Dansk i praksis er en virkelig gennemtænkt og omfangsrig undervisningsbog, som kan give dansklæreren megen hjælp og en god arbejdsstruktur til eleverne.

m

ogen særligt velegnet til det danskfaglige or danskfaget skal profileres ind i de enkelte n også anvendes på første år som en forsmag t kan udfoldes i en given praksiskontekst.

ANM ELD ERR OST na s Gy

DANSK I PRAKSIS

konkrete ideer til, hvordan man kan arbejde is- og anvendelsesorienteret kontekst på hf. lig såvel på det 2-årige hf´s linjestruktur som i

Den går ikke ned på opgaver eller perspektiver.

ieskolen

Styrken i bogen består af de velvalgte, aktuelle primærtekster, den overskuelige opsætning, hvor tekst, billede og arbejdsopgaver følges ad, og så den gennemarbejdede opsætning.

darbejdet mange varierede opgaver og øvelser, det på klassen, i gruppen og i det individuelle uden forslag til supplerende tekstlæsning og even kan reflektere over det gennemgåede

ensen, lektor i dansk,

logi og musik. viser ved Th.Langs HF

C, Silkeborg.

[...] bogens præmis om tekst og opgaver er udført til UG. Tina Jensen

”

Gymnasieskolen

danskipraksis.systime.dk

Er en bog til hele hf-forløbet, som introducerer til forskellig slags skrivning: danskfaglig, personlig, kreativ, innovativ, professionsrettet.

Giver en overskuelig præsentation af de nye skriftlige genrer og af de delelementer, der udgør de enkelte genrer.

iBog® guidetilskriftligdanskihf.systime.dk | Bog 177 sider

iBog® eksamensgenrernedanskstx.systime.dk | Bog 96 sider

V PÅ

EJ

Udgivelsen er tænkt som en opslagsbog, som eleverne kan slå op i til eksamen i skriftlig dansk, men kan også benyttes i den daglige undervisningen ifb. med skriftlighedsforløb og de løbende skriftlige opgaver. iBog® guidetilskriftligdanskhhx.systime.dk

Læs mere på fagpakker.systime.dk

V PÅ

EJ

Udgivelsen giver dig et overblik over de skriftlige genrer i dansk på htx/ teknisk eux – med masser af eksempler, øvelser og videoforklaringer. iBog® guidetilskriftligdanskhtx.systime.dk

Dansknoter

35

dansk

René Christoffersen Bestyrelsen, Dansklærerforeningens sektion for stx og hf og underviser på Gammel Hellerup Gymnasium

takeaway

SKRIFTLIGHEDSFORLØB I 1. G: EN POSITIV ANMELDELSE For fanden, hvor jeg hadede at tale om poesi i skolen.

Sådan skriver Mikka Tecza i sin klumme: ”Jeg savner ord for ordenes skyld” (Information, 8. maj 2017).

Det var den første tekst mine elever blev præsenteret for da vi startede skriftlighedsforløbet tilbage i 1. g. Nu går de i 3. g, snart er de færdige, og så må vi se om humlebierne kan flyve …

Klummens forcer er at eleverne kan spejle sig i den både tematisk og sprogligt. I den ellers korte tekst finder de uden videre eksempler på direkte henvendelser til læseren, konkrete billeder og metaforer, gentagelser, neologismer, talesprog, citater, humor, slang, ordspil og rim. Og hvis de ikke lige kender begreberne, så træder jeg til.

De møder teksten med lige dele undren og glæde. Undren over at man kan skrive sådan i en avis. Og glæde over legelysten.

Og det er særligt legelysten jeg gerne vil dyrke. En leg som vi ifølge Ellen Kroghs ”Elevskrivere i gymnasiefag” (2015) risikerer at ødelægge hvis vi beder eleverne lave analyser fra dag et i stedet for at tage udgangspunkt i de genrer som

36

Dansknoter

eleverne allerede kender fra folkeskolen. De laver nemlig ikke skriftlige analyser til danskeksamen i folkeskolen, men gerne personlige beretninger, reportager, læserbreve, dagbøger og blogindlæg. Alt sammen genrer hvor de er autentiske afsendere der fortæller, synes og mener noget.

Og så skriver de anmeldelser. Og det er den genre vi starter med fordi den faktisk indeholder alle tre eksamensgenrer.

De skal skrive levende som i den reflekterende artikel. De skal argumentere for deres holdning til et givent værk. Og de skal være opmærksomme ift. værkernes virkemidler som i den analyserende artikel.

Mine elever havde alle set en dokumentarfilm i grundforløbet, og det var den de skulle skrive en anmeldelse af, så der blev skabt forbindelse mellem grundforløb og studieretningsklasse. Men man kan selvfølgelig anmelde en hvilken som helst film eller tekst.

Forløbsplan De følgende punkter er ikke nødvendigvis tænkt som moduler, men som sekvenser man kan give tid alt efter behov.

1. Semantiske felter Klassen skimmer Anna von Sperlings klumme: ”Vær ikke bange for kommen” (Information, 30. december 2017) og bliver dels bedt om at markere de ord der er relateret til madlavning, og dels de ord der er relateret til klummens egentlige emne, sorg. Vi snakker kort om effekt.

Dernæst repeterer vi semantiske felter (som de er blevet introduceret til i grundforløbet), og jeg beder eleverne om at lave deres eget semantiske felt med 10 ord der alle peger tydeligt tilbage på deres emne. Det er typisk nemmest hvis de vælger substantiver.

Et eksempel kunne være – Racerløb: benzintank, motor, sidespejl, overhalingsbane, pitstop, Ferrari, køredragt, sponsor, fart, målstreg …

Det semantiske felt bliver lagt i en digital skuffe og først fundet frem igen når jeg giver eleverne den endelige opgave.

2. Den eksemplariske anmeldelse Klassen læser Ida Helene Rovsings anmeldelse af filmen Serena, ”Ufrugtbar melankoli”, fordi den leger med et tydeligt semantisk skov-felt (og fordi den er skrevet af en tidligere elev). Igen markerer eleverne ordene fra det semantiske felt og andre interessante sproglige virkemidler.

Derefter læser vi undervisningsmaterialet fra Filmmagasinet EKKO, Hvad syn’s du? som kort beskriver anmeldelsens forskellige dele. Vi har fokus på formalia – rubrik, manchet m.m. – og de fire hjørnesten: handlingsreferat, perspektivering, karakterisering og vurdering. Klassen finder de fire elementer i anmeldelsen af Serena, hvorefter de også finder dem i en anmeldelse efter eget valg og i små grupper viser hinanden hvad de har fundet frem til.

3. Varierende sætningslængde Eleverne får først nu at vide at de skal skrive en anmeldelse af den dokumentarfilm de har set i grundforløbet, men jeg fortæller dem ikke om de andre krav der er, endnu. Med den viden skriver de i 12 min. deres umiddelbare vurdering.

Så skubber vi bordene ud til siden. Vi sætter os i en stor rundkreds, og jeg instruerer eleverne i hvad der skal ske. Jeg udleverer et tekstuddrag til en tilfældig elev der læser én og kun én sætning fra uddraget og så sender det videre til den næste elev der læser næste sætning …

Uddraget er fra Kim Leines Afgrunden (2005), og både uddrag og øvelse er næsten taget direkte fra Søren Boy Skjolds Lær af forfatterne (s. 83-90, 2018).

Uddraget er på tre sider. Den første halvanden side er rimelig normal, men består også af flere sætninger der bare

består af et ord. Kommandoer. Udråb. Den sidste halvdel er en laaang sætning, og man vil gradvist se panikken i øjnene på den elev der læser op. Øjne der panisk leder efter det næste punktum.

Bagefter snakker vi om hvilken effekt varierende sætningslængde kan have, bl.a. temposkift, og så får eleverne besked på at genskrive deres umiddelbare vurdering fra begyndelsen af modulet, men denne gang skal der være en sætning med tre ord, en sætning med to ord og en sætning med et ord.

Vurderingerne bliver lagt så de er synlige for alle, og de to gange jeg foreløbig har gjort det, har det været både sjovt og inspirerende.

Søren Boy Skjolds øvelse er efter min mening den øvelse hvor man med den mindste indsats kan få det største udbytte når det kommer til arbejdet med den personlige stemme.

4. Opgaveformulering Endelig får eleverne udleveret den samlede opgaveformulering: – Lav en positiv anmeldelse af den dokumentarfilm som blev analyseret i grundforløbet. (Anmeldelsen skal være positiv fordi det tvinger eleverne til at finde kvaliteter ved film som de ellers finder kedelige).

– Find selv på en passende, påhitsom overskrift.

– Anmeldelsen skal indeholde de fire tekstelementer: handlingsreferat, perspektivering, karakterisering og vurdering.

– Rækkefølgen af elementerne er valgfri, men overgangene mellem dem skal markeres med en ekstra linjes mellem rum.

– Anmeldelsen skal indeholde mindst 8 af de 10 ord fra jeres semantiske felt. Ordene skal være understregede.

– Derudover skal den indeholde mindst to af de sproglige virkemidler som vi fandt frem til da vi analyserede Teczas klumme ”Jeg savner ord for ordenes skyld” – eller ét af hendes virkemidler plus en tydelig anvendelse af varieret sætningslængde.

– Endelig skal du nævne mindst to af virkemidlerne fra Filmcentralens filmleksikon.

– Omfang: 1,5-2 sider – indsæt gerne faktaboks + et billede fra filmen. Det skal højst fylde halvdelen af sidens bredde.

Anmeldelsen kan sagtens skrives og afleveres i par, men hos mig afleverer de individuelt fordi det er deres første aflevering i studieretningsklassen, og jeg gerne vil have et indtryk af den enkeltes skriftlige niveau.

Anmeldelserne bliver bestemt ikke perfekte, men når eleverne kæmper med at få et helt tosset semantisk felt til at passe ind i deres tekst, opstår der ganske ofte noget sukkersprog som forsøder tilværelsen for dansklæreren: ”Fortællingen udvikler sig hurtigt fra at være som en

Dansknoter

37

dansk

takeaway familietur i Disneyland til at blive en rutsjebanetur i djævlens egen forlystelsespark, så snart Fritzls datter Elisabeth pludseligt forsvinder sporløst.” ”Når man har ædt de 62 min. råt, har man fået en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Man har både fået det sure med det salte og dækket sin søde tand.” ”Vraltende romkugleformede børn ses nede fra et frøperspektiv, hvor de får tændt julelys i øjnene af kantinens udvalg af fedtdryppende fastfood, hvor en friturestegt kartoffel opfattes som en af dagens daglige grøntsager.”

Prøv selv! :) Som sagt går eleverne i 3. g nu, og de leger stadig med semantiske felter selvom de skriver i eksamensgenrerne. Det fungerer bedst i den debatterende og reflekterende artikel.

Mindre godt i den analyserende.

De semantiske felter er heller ikke tilfældige længere, men valgt så det giver mening i sammenhængen. Fx har en elev afleveret den debatterende artikel med titlen ”Den

38

Dansknoter

demokratiske samtale i dag” hvor det gennemgående semantiske felt var: Hospital. ”Hvis der ikke sker en revolution i den danske ytringsfrihed, så ligger demokratiet på sit dødsleje.”

Eleverne anvendte også semantiske skemaer i deres indledning og konklusion til deres SRO, hvilket min biologi- og biotekkollegaer var (overraskende) begejstrede for. ”DNA har altid været bioteknologiens præsident, og organellerne er blot blevet styret af cellekernens parti, genetikken. Med epigenetikkens opdagelse opstod en revolution, der har medført, at et helt nyt kapitel i den videnskabelige verdens historie skrives.”

Det ironiske er at idéen til semantiske felter i elevernes skriftlige arbejde opstod da det blev et krav i vores grundforløb. Et krav der ellers bød mig meget imod, men som jeg modvilligt gav mig i kast med – og siden har det udviklet sig og er blevet lagt ned i kassen til de andre værktøjer som kan gøre tekster legende og levende.

uden for tema

DRONNING AF NEGERLAND Anna Augusta Floridon i Belgisk Congo

Lis Norup Undervisningsadjunkt v. Institut for Kommunikation og Kultur – Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet

I 1920 rejste det nygifte par Anna Augusta og Johan Mikael Henrik Floridon til Belgisk Congo, som det afrikanske ækvatorialområde hed, efter at den belgiske stat i 1908 havde overtaget kong Leopold II’s privatejendom, Fristaten Congo.

Her skulle parret opholde sig de næste tre år, først i ækvatorprovinsen, hvor Floridon tiltrådte en stilling som øverstbefalende for troppestyrkerne, dernæst i Ubangidistriktet, hvor hans karriere kulminerede som distriktskommissær over et område, der ifølge den dagbogsskrivende Anna Augusta var fem gange så stort som Danmark.1 Floridon var blot en af mange skandinaviske mænd, der gjorde karriere i kolonien Congo. De mange beskrivelser, som findes heraf, er kendte og veludforskede. Det er hvide kvinders beretninger ikke.2 Og slet ikke fra årene, hvor Congo var en belgisk koloni. Anna Augusta Floridons breve og optegnelser fra 1920-23 bidrager således med en kvindelig stemmer til det arkiv af beretninger skrevet af mænd, der var aktive i det koloniale projekt.

Hvide kvinder i Belgisk Congo Den belgiske koloniadministrations holdning til hvide kvinders tilstedeværelse i kolonien var ikke udelt positiv.

I hvert fald ikke hvis der var tale om unge, ugifte kvinder.

Officielt fordi der manglede ”regulære ansættelsesmuligheder”, reelt fordi den blotte tilstedeværelse af hvide kvinder uden vielsesring var ”en faktor til moralsk fordærv.”3 Sagen stillede sig ganske anderledes, når det drejede sig om ugifte kvinder i Guds tjeneste – det være katolske nonner eller protestantiske missionærer. De havde kolonimagtens fulde velsignelse, da disse ”altruistiske kvinder” forenede sjæle- og sygepleje med socialt arbejde.4 Missionsarbejdet var med dets bekæmpelse af lokale skikke og levevis indlysende også et led i det koloniale tæmningsprojekt, i forvandlingen af den koloniserede til kolonial undersåt. Omvendt tilbød missionsarbejdet et vidtstrakt mulighedsfelt for initiativrige kvinder, der ikke tænkte sig som emanciperede, men som kvinder med et kald. Som den danske metodistmissionær Marie Jensen, der virkede i Kapanga i det sydlige Congo fra 1916 til 1948.

Den belgiske kolonimagt var ligeledes overmåde positiv over for tilstedeværelsen af hustruer til militærfolk, embedsmænd og funktionærer af første rang. Den gifte kvinde havde ”overordentlig gunstig betydning for vores koloni”.

Dansknoter

39

Hun skabte en ø af civilisation i vildmarken. Med hende fulgte nemlig hjemmet, den dannede tone samt ikke mindst tugt. Var koloniherrerne omgivet af hvide ægtehustruer, ville ”deres moral være beskyttet”. Ikke kun ægtemændenes, for den hvide kvindes ”blotte tilstedeværelse påtvinger de tilstedeværende ungkarle en større anstændighed og tilbageholdenhed.”5 I Belgisk Congo gjaldt nemlig – som overalt i kolonierne – at ungkarlelivet fristede til såkaldte kontaminerende sammenblandinger. Forhold mellem hvide mænd og sorte kvinder var ifølge Fritz Schmidth, der i 1920’erne var ansat som læge ved selskabet Huileries du Congo belge (HCB – Belgisk Congos oliefabrikker A/S), en nyttig løsning på et nødtørftsproblem: ”En Mand, der har sin Menagère, er neutraliseret saa at sige, han frembyder intet forstyrrende Element overfor de hvide Ægteskaber, og han lader sine underordnede Sortes Hustruer og Døtre i Fred”.6 Hvad menagèrerne måtte mene, er der ingen vidnesbyrd om, men hvide fruer som Anna Augusta Floridon nægtede at besøge ”et hus med sort kone”.7 Fælles for hvide kvinder i Congo var, hvad enten de var bundet til Gud eller en ægtemand, at hudfarven sikrede dem en dominansposition i forhold til de sorte folkeslag, de levede blandt.

40

Dansknoter

”At sidde i min magelige kurvestol og uddele ordrer” At være ledsagende hustru til en højtstående officer og distriktskommissær medførte for Anna Augusta Floridon en tilværelse i lediggang og et repræsentativt liv som den belgiske kolonimagts stedlige førstedame.

Alt henhørende husførelsen blev varetaget af ”en kok, en tjener, en vandbærer, en brændesamler, en fjerkræsamler og en jæger.” Til rådighed stod også to soldater, der ”udfører havearbejde, løber med breve, reparerer alt forskelligt”.

Videre bærere til tipoys (hængemåtter), bærestole og pus-pus (stol på gummihjul) samt en løber med machete til at kappe lianer af, så madame ikke blev svirpet i ansigtet undervejs.

Hertil ”30 fanger med raslende lænker og store macheteknive” til at barbere kroketbanen som sikring mod slanger.

Endelig ikke at forglemme lynsnare ben til specialopgaver: ”Han [ægtemanden] havde fundet på at lade boyen løbe rundt om huset i det uendelige med flasken pakket ind i en våd klud. Når boyen så løb rigtig stærkt, blev kluden kold og kølnede champagnen så meget, at den i den lumre, afrikanske aftenluft føltes iskold.”8 Den eneste anstrengelse, Anna Augusta Floridon selv måtte bekvemme sig til, var at forbedre sit franske og lære bangala – det sprog, de fleste af hendes boyer, der talte vidt forskellige sprog, forstod. Det første for at kunne varetage

Den eneste anstrengelse, Anna Augusta Floridon selv måtte bekvemme sig til, var at forbedre sit franske og lære bangala – det sprog, de fleste af hendes boyer, der talte vidt forskellige sprog, forstod.

Det første for at kunne varetage sine selskabelige og repræsentative forpligtelser. Det andet for at give ordrer og skælde ud.

sine selskabelige og repræsentative forpligtelser. Det andet for at give ordrer og skælde ud. Det faldt hende let, for det var et primitivt sprog, der ”ikke består af så mange ord”. At bangalasproget skulle være restringeret og rudimentært, modsiges af de eksempler, hun giver: ”Når man for eksempel vil have en dør lukket, siger man: ”Luk husets mund!” Hvilket oversat er: ”Kanga monokko n’dako”, men desværre tog jeg fejl og sagde: ”Karang nonokko n’dako”, hvilket betyder ”Steg husets mund”. Det er slet ikke så ligetil at tale negersprog.”9 Når ordrer og skænd var uddelt, tilbragte hun resten af dagen i selskab med det lokale kontingent af hvide. Med te, tennis, kroket, klaver og dans på verandaen i måneskin til grammofonmusik. Hertil kom rejser og ceremonielle opgaver: ”Alt går efter rang. […] Så jeg har nok båret mig lidt forkert ad i begyndelsen, men nu ved jeg ganske nøjagtigt, hvorledes jeg skal te mig, og jeg kan også godt lide det. Jeg skal sidde på en tribune iført min lysegrønne silke og se på festen, og i den anledning er der skrevet til Kinshasa efter en silkeparasol, der passer til kjolen.” Med tilfredshed konstaterer hun, at hendes hele eksistens var afledt af ægtemandens position – ”jeg følger i hans kølvand og nyder det!”10

”Det er næsten som at være dyretæmmer i et rovdyrbur at leve her i Afrika” I de tre år, Anna Augusta Floridon opholdt sig i Congo, var hendes perspektiv på de mennesker og den lokalbefolkning, hun mødte, stereotypiserende og generaliserende. ”Negrene” var ”flinke og godmodige, næsten som børn”, men også dumme, inkompetente, snavsede og svedige med barbariske skønhedsidealer og uden medlidenhed med dyr. Hertil autoritetstro – ”de kan godt lide en fast hånd, der styrer dem” – og arbejdssky, hvorfor de trængte korporlig tugtelse: ”Det er den eneste måde, man kan få dem til at lystre på.”

Kolonialismens klicheer står i kø i en grad, at det nærmer sig farcen. Men der var intet farceagtigt over afstraffelsen. Deres ”velfortjente klø med en flodhestepisk”11 tildeltes med den berygtede chicotte, der flænsede kødet helt ind til knoglerne.

Her som overalt tilsluttede hun sig kolonimagtens opfattelse

af anderledes sind, andre følelser, andre straffe.

Ufuldstændig efterabning Alt er hos Anna Augusta Floridon indfældet i en dikotomisk og asymmetrisk magtrelation.

Uden mulighed for mediering eller forandring. Hvide og sorte var for hende essentielt forskellige, hvilket stilledes til skue, når sorte efterabede den hvide mands adfærd og fremtoning: ”Han bærer en hvid jakke, stråhat à la Maurice Chevalier, ingen bukser men et lændeklæde, strømper med strømpebånd samt festens clou: et par mægtige, gule støvler, som han for det meste bærer på en stang, da han ikke kan holde ud at have dem på, men man kan se, at han har dem.”

Det var ikke kun Bulle, hendes kok, der med sin egenartede bricolage af beklædningsstykker afslørede sin ufuldstændige evne til at mime sit hvide ideal. I det Floridon’ske blik fremstod alle sorte, uanset social position og magt, som groteske karnevalsfigurer, når de ekviperede sig i europæisk stil. Således ”to høvdinge med kortærmede skjorter på.

Manchetterne hang ned på håndleddene, de havde store damehatte på med masser af pynt og paraply i hånden. Ingen benklæder, sko eller strømper.”12 I Congo var der angiveligt ingen fare for – som i den engelske kronkoloni Indien – at de koloniserede gennem kulturel assimilering nærmede sig kolonisatoren. De var og forblev tæmmede vilde, som Hergé i 1930-31 lod sin eventyrlystne Tintin konstatere i Tintin au Congo.

I stedet for grotesk-lattervækkende forsøg på at blive som os europæere foretrak Anna Augusta Floridon, at de forblev ”rigtige, vilde indfødte”, iklædt ”leopardskind med fjer i håret og med løvekløer som halsbånd”. Først som æstetisk, eksotisk objekt fandt sorte mennesker nåde for den hvide kvindes blik og blev ”ligefrem skønne at se på.”13 Hendes holdning, udvundet af snæversynets og ukendskabets overbevisning, viser, at eksotismen er lige så racistisk som manifest erklærede racefordomme.

Det Congo, der træder frem i Anna Augusta Floridons beretning, er et burlesk frilandsteater. I hendes fremstilling er der så godt som ingen spor af den industrialisering (mine-

Dansknoter

41

Enkelte gange anes det dog, at de tjenende sorte ikke er helt så domesticerede eller eksotisk primitive, som hun vil vide. drift), plantagedrift (palmeolie) og infrastrukturelle udbygning, som Belgisk Congo gennemløber i 1910’erne og 20’erne.

Og slet ikke af opstande og social uro blandt tvangsudskrevne arbejdere, der var ansat under slavelignende forhold.

Enkelte gange anes det dog, at de tjenende sorte ikke er helt så domesticerede eller eksotisk primitive, som hun vil vide.

På et besøg ”hos en lille, ung frue, som er forknyt og bange for negrene”, oplevede Anna Augusta Floridon det revolterende, at boyerne ”sad ganske roligt ude i gården og snakkede med bekendte. Efter at jeg med vred røst havde kommanderet dem til at servere te for os, gik de inde i stuen og fløjtede Marseillaisen lige for næsen af os.”14 Aux armes, citoyens!

Fra dronning til en vaskeriejers hustru Den belgiske jurist Valère Gelders peger i sin bog L'Action féminine au Congo (1944) på diskrepansen mellem det liv i mondæn lediggang, hvide kvinder i Congo førte, og den mere beskedne tilværelse, der ventede dem i hjemlandet. Det gjaldt også ægteparret Floridon. Efter hjemkomsten i 1923 bosatte de sig i Roskilde, hvor ægtemanden drev et vaskeri.

Men erindringen om deres liv i Congo prægede deres liv.

Frem til sin død i 1959 rejste den tidligere distriktskommissær Danmark rundt med foredrag om Congo, ligesom han

i en årrække var formand for Congo-Veteranernes Klub og indvalgt i Eventyrernes Klub. Ligesom Anna Augusta Floridon erindrede sig i Berlingske Tidende 1967, dengang ”jeg var dronning af Negerland, og min mand Mikael var konge” – ”negrene var lykkelige og glade”, og piskeslagene på de sorte haler fortjente.15

Noter 1

J.M.H. Floridon var rejst til Congo allerede i 1909, hvor han fik ansættelse som løjtnant i den belgiske kolonihær og i de følgende år avancerede planmæssigt. Om hans karriere, se Arkivskabet: Floridon, Johan Mikael Henrik (1914-1947): Manuskripter og optegnelser. Rigsarkivet.

2 Se bl.a. Peter Tygesen: Congo formoder jeg. Fortællinger fra drømmeland. Kbh. 2001; Frits Andersen: Det mørke kontinent. Århus 2010.

3 ”La Femme blanche au Congo”, i: Bulletin de la Société belge d’études coloniales. Bruxelles 1910, n° 5, s. 5.

4 ”La Femme blanche au Congo”, s. 6.

5 ”La Femme blanche au Congo”, s. 8 & 7.

6

Fritz Schmidth: ”Hjem fra Kongo”. Kbh. 1946, s. 85. For HCB’s produktion hvilede i udstrakt grad på tvangsarbejde. Se David Van Reybrouck: Congo. Historien om Afrikas Hjerte. Kbh. 2013, s. 126 ff.

7 Anna Augusta Floridon: Der står Ækvator på stenen. Breve og beretninger fra en dansk officersfrue i Belgisk Congo 1920-1923.

Svendborg 2000, s. 44.

8 Ibid., s. 27, 31, 70, 47 & 45.

9 Ibid., s. 27, 29. 30 & 58.

42

Dansknoter

10 Ibid., s. 56-57.

11 Ibid., s. 55 & 80. Om stereotypi: Stuart Hall: Representation.

London 2012, s. 215-71. Om andengørelse: J.-F. Staszak: ”Other/ Otherness”, i: Kitchin R. og Thrift N. (eds.): International Encyclopaedia of Human Geography. Oxford, 2009, vol. 8, s. 43-47.

12 Ibid., s. 23 & 22. Om mimicry eller ufuldstændig efterabning: Homi K. Bhabha: The Location of Culture. London 1994, s. 85 ff.

13 Ibid., s. 51 & 42. Om eksotisme: Jean-François Staszak: ”Qu'est-ce que l'exotisme?”, i: Le Globe. Revue genevoise de géographie (2008), vol. 148, no. 1, s. 7-30.

14 Ibid., s. 52. Oprørene blev nedkæmpet af kolonihæren. En indirekte modstandsform var arbejdsvægring i form af ’fod slæberi’, der fik officerer som Niels Fuglede til at karakterisere ”Congonegeren” som ”det dovneste af alle tobenede Væsener”.

Niels Fuglede: Hvide og Sorte, Oplevelser i Congo. Kbh. 1918, s. 81.

15 Berlingske Tidende, 17. august 1967, s. 19.

Dansknoter

43

44

Dansknoter

forskerinterview Dansknoter bringer fast interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne.

Har du et forslag til et interview, kan du skrive til ggkki@greve-gym.dk.

LITTERATUR OG OMVERDEN Interview med Marie-Elisabeth Holm, ph.d.-studerende, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Hvad går den forskning, du sidder med lige nu, ud på?

Jeg er med i forskningsprojektet ’Uses of Literature’ ved Syddansk Universitet, som består af en samling forskere fra en række forskellige fag indenfor humaniora, socialog sundhedsvidenskab. Sammen undersøger vi nogle helt grundlæggende spørgsmål om, hvad litteratur er, hvordan litterære tekster ’virker’ ude i verden, og hvorfor vi bruger dem, i bred forstand. Vi er med andre ord både interesserede i at se nærmere på, hvorfor man kan blive opslugt af en krimi på sommerferien eller føle sig fortryllet af et magisk fantasyunivers, men også på de mere politisk betonede anvendelsesmuligheder, som litterære værker ofte indgår i – og det er hér, mit fokus ligger, i krydsfeltet mellem litteraturvidenskab og sociologi.

Der findes utallige eksempler på, at sociale minoriteter har brugt litteratur og kunst til at sætte fokus på uretfærdigheder og i den forbindelse også at analysere og gentænke samfundets indretning: Hvordan føles det at blive overset, undertrykt eller udelukket fra et fællesskab som en følge af, at man har et givet etnisk-religiøst tilhørsforhold, en bestemt kønsidentitet eller en krop, der ikke lever op til visse normer? Og hvordan kan vi gøre op med marginalisering og ulighed og leve sammen på nye måder? Dén slags spørgsmål har litteraturen til alle tider taget livtag med. Ambitionen om at opnå anerkendelse fra andre grupper i samfundet, herunder ikke mindst magthavere, spiller i politisk motiveret litteratur ofte en helt central rolle, og det er derfor også definerende for mit forskningsprojekt, hvor jeg spørger: Hvordan og hvorfor bruges litterære tekster i forskellige ’kampe’ om social anerkendelse?

Tidligere har jeg undersøgt litterære tekster, der beskæftiger sig med, hvordan det er at være udsat for racisme, og litteratur om at være kropsligt ’afvigende’. Lige for øjeblikket

Dansknoter

45

forskerinterview

Fund inden for de humanistiske videnskaber er jo ofte tæt knyttet sammen med sproglig nytænkning, herunder med dannelsen af nye begreber eller udviklingen af analyser, der udfordrer eller ændrer gængse måder at forstå en given problemstilling ...

kigger jeg på litterære repræsentationer af køn i dansk og engelsk litteratur, nærmere bestemt litteratur om dét at være mor; et emne, som rejser en masse interessante spørgsmål i forhold til anerkendelse og, ikke mindst, den mangel på anerkendelse, som mange kvinder oplever i forbindelse med det arbejde, de lægger på hjemmefronten.

Kan du give et eksempel på et fund, du har gjort?

Fund inden for de humanistiske videnskaber er jo ofte tæt knyttet sammen med sproglig nytænkning, herunder med dannelsen af nye begreber eller udviklingen af analyser, der udfordrer eller ændrer gængse måder at forstå en given problemstilling – snarere end hvad man forstår ved fund inden for naturvidenskabelige discipliner, hvor man kan ’finde’ et nyt gen eller en dyreart, man ikke vidste eksisterede. Jeg står på skuldrene af en masse kloge folk, der tidligere har skrevet indsigtsfuldt om litteratur og anerkendelse, men af og til oplever jeg, at jeg kommer ind og rører ved nogle nuancer af emnet, der ikke er blevet udfoldet endnu – problemer og fænomener, som vi slet og ret mangler sprog for! For eksempel er der blevet forsket meget i vigtigheden af social anerkendelse, men i mine øjne har man ofte overset gråzonefænomenet mellem anerkendelse og manglende anerkendelse. Det er for eksempel, når vi i sociale sammenhænge giver udtryk for en hensigt om at ville anerkende og hjælpe andre, men aldrig følger op på det, og på den måde ender med hverken at anerkende eller at ikke-anerkende. De tekster, jeg har kigget på, er fulde af eksempler på netop dette fænomen; Maria Gerhardt beskriver for eksempel, hvordan en hær af familiemedlemmer og venner giver udtryk for, at de gerne vil hjælpe hendes litterære jeg i den svære livskrise, hun befinder sig i som cancerpatient, men at ingen rigtigt kan finde ud af at tage skridtet videre og faktisk hjælpe. Denne form for fejlslagen anerkendelsesproces har jeg valgt at kalde for tom anerkendelse, og det vil jeg da gerne være med til at kalde for et sprogligt og et analytisk ’fund’. Andre eksempler på tom anerkendelse kan være ’likes’ på sociale medier, hvor en opadvendt tommelfinger naturligvis kan være en fin og venlig gestus, men som på alle måder samtidig er afkoblet fra reel handlen. Hvad ændrer det, at vi ’liker’ et opslag om,

46

Dansknoter

at nogen samler ind til fordel for Syrien – men samtidig ikke selv bidrager til indsamlingen?

En anden, mere overordnet pointe, som jeg løbende udfolder og understreger i mit projekt, går på den tætte forbindelse mellem litteratur og social anerkendelse i det hele taget. Kampe om anerkendelse, argumenterer jeg for, tager ofte form af en narrativ form, i den forstand at minoriteter søger anerkendelse for en specifik historie eller et forløb, de har været udsat for, eller søger at vække anerkendelse gennem en oplevelse af læsergenkendelse hos modtagerne, at læserne – med andre ord – skaber forbindelser mellem deres eget liv og den historie, der fortælles. Litteraturen bliver på den baggrund en helt unik ressource, når det kommer til at skabe opmærksomhed om en specifik social problemstilling.

Ved at se nærmere på litterære tekster ser det dermed ud til, at vi kan tilføje nye spændende og ikke før udforskede dimensioner til vores eksisterende, primært sociologiske, viden om anerkendelse, og det synes jeg er en meget spændende interdisciplinær udvikling. Ikke mindst i en tid, hvor man ofte snakker om, hvad kunst, kultur og humaniora kan og skal bruges til.

Hvad er din empiri og analysemetode?

Jeg arbejder ud fra litterære tekster, sociologisk og litteraturvidenskabelig teori, og så trækker jeg også på den almene offentlige debat i henholdsvis Danmark og USA. Derudover har jeg også arbejdet med deltagerobservation i forbindelse med et studie i udsatte børn og unges brug af litteratur, og hvilken rolle social anerkendelse spiller på netop dét område.

Overordnet er min metode dog tekstbaseret og kvalitativt fortolkende, og det kan selvfølgelig være en udfordring i forhold til at opstille endegyldige konklusioner og gøre krav på almen validitet i forhold til en situation, hvor man kunne bakke sine analyser op af et kvantitativt studie. Min holdning er imidlertid, at kvalitative tilgange kan noget specielt i forhold til kvantitative tilgange, ikke mindst i forhold til litterære tekster, hvor mødet mellem læser og tekst næppe kan indfanges af, for eksempel, et standardiseret spørgeskema, men i højere grad kan ydes retfærdighed ud fra en subjektivt fortolkende position.

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning?

Social marginalisering og anerkendelse tilbyder på mange måder en særdeles velegnet tematisk indgang til at formidle og diskutere litteratur i en gymnasiekontekst, vil jeg mene. Hvorfor skriver Yahya Hassan om sin opvækst i negative vendinger, og hvem henvender han sig til? Hvad vil han opnå? Hvilke følelser sætter han gang i, og kan I evt. genkende elementer fra jeres eget liv i teksten? Dette vil for eksempel være spørgsmål, som en anerkendelsesorienteret litteraturtilgang i høj grad åbner op for. Skriveøvelser, der fokuserer på de unges egne læseoplevelser, og hvordan de evt. har erfaret, at litteraturen har tilbudt et rum, hvor de selv kan føle sig anerkendt og forstået, er et andet bud på en undervisningsstrategi, der bygger på den tætte forbindelse mellem litteratur og anerkendelse.

Hvordan endte du som forsker på Institut for Kulturvidenskaber?

Jeg har altid drømt om en karriere inden for forskning, men havde i første omgang vanskeligt ved at finde en (ledig!) hylde. Indtil opslaget fra Syddansk Universitet dumpede ned fra himlen, og jeg vidste, at jeg måtte sætte alt på ét bræt og skrive en projektansøgning fremfor at begynde i det almin-

delige fuldtidsjob, jeg ellers lige havde fået tilbudt. Og her sidder jeg så i dag.

Udvalgte publikationer: 1. Holm, M-E. L.: ”Grænsekrige og Fredsaftaler: Noget om at spore, bruge og blive klogere på menneskebilleder i litteraturen”, i Kampen om Mennesket: Et analyseredskab. 2019 (afsendt) 2. Holm, M-E. L.: ”Jeg vil bare gerne læse om én, der er kommet ud af det her shit”, i Brug af Litteratur. 2018 (accepteret/in press) 3. Mai, A-M. & Holm, M-E. L.: ”Litteraturforskningen som offentlig arena”, i Budtz Pedersen, D., Collin, F. & Stjernfelt, F. (red.): Kampen om mennesket: Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid. Hans Reitzels Forlag, 2018 (1. udg.), s. 337-359

STAVEKONTROLLEN – ET MØDE MELLEM MENNESKE OG SPROGTEKNOLOGI Sprogteknologi vinder mere og mere indpas i vores dagligdag, nemlig i de digitale værktøjer vi bruger privat og på arbejde, både i den offentlige og private sektor.

Sådan starter sproget.dk's tema om sprogteknologi, som denne klumme bringer en lille smagsprøve på.

If. Den Danske Ordbog betyder ordet sprogteknologi ’datalogiske metoder, computerprogrammer eller elektroniske apparater der er i stand til at analysere, genkende eller producere menneskeligt sprog, fx brugt til talegenkendelse, syntetisk tale eller maskinoversættelse’. Sprogteknologi er således den teknologi der bruges til stavekontroller, til oplæsning af stoppesteder i bussernes højtalere, til automatisk oversættelse mellem fx dansk og engelsk og meget andet.

I det følgende gengives en forkortet og let ændret udgave af Philip Diderichsens afsnit om ”Stavekontrol” fra sproget. dk's tema om sprogteknologi.

Som udgangspunkt består sprogteknologiens opgave i at transformere et sprogligt input fra én form til en anden: Talegenkendelse transformerer tale til tekst, talesyntese det omvendte. Maskinoversættelse transformerer ét sprog til et andet. Og en stavekontrol transformerer ukorrekte former til en eller evt. flere korrekte.

Avancerede stavekontroller virker typisk ved at der ændres på ordene i en tekst, hvorefter der regnes på om nogle af disse ændrede ordformer skulle være korrekte i konteksten – i modsætning til de oprindelige ord.

Egentlig burde computeren bare kunne slå alle ordene op i en stor ordliste og sætte en rød streg under hvis ordet ikke findes i listen. Men det er ikke tilstrækkeligt. På den måde ville man kun finde de stavefejl der ikke samtidig er korrekte i andre sammenhænge. Men stavefejl er netop ofte korrekte i andre sammenhænge.

Tag fx præsens-r’et i slutningen af ord hvor det ikke kan høres – et af de absolut hyppigste staveproblemer i dansk. I sætningen Han ændre sig aldrig er ændre en stavefejl, men ikke i sætningen Han vil aldrig ændre sig (hvor infinitivformen ændre er korrekt).

48

Dansknoter

Da stavekontrollen således ikke på forhånd kan vide hvilke korrekte staveformer der tilfældigvis er stavefejl i en given sammenhæng, er den i stedet nødt til at lave og vurdere alternative ordformer for hvert eneste ord i en sætning.

De alternativer der dannes, laves typisk ved at ændre det oprindelige ord på fire forskellige måder: ved 1) tilføjelse af et bogstav (fx ændre til ændrer), 2) sletning af et bogstav (fx ændre til ændr), 3) udskiftning af et bogstav med et andet (fx ændre til andre) eller 4) ombytning af to bogstaver (fx ændre til ænder).

Hver af de alternative former skal herefter tjekkes i systemets ordliste over korrekte ordformer, hvorpå stavekontrollen kan beregne en sandsynlighed for at kunne levere en liste med de mest sandsynlige – og først da kan den afgøre om det oprindelige ord har nogen stor sandsynlighed for at være stavet forkert.

Skemaet nedenfor illustrerer de mange muligheder stavekontrollen skal bedømme. Øverste række er de oprindelige ord i sætningen (find én fejl!), rækkerne under indeholder alternative former – hver af dem kun én ændring væk fra den oprindelige.

Han Ha Hans Hun Hin ...

ændre ændrer ændr andre ænder ...

sig sige si syg sag ...

aldrig aldring

Da stavekontrollen ikke bare kan slå ordene op i en liste (de er alle hver for sig korrekte former), må den bruge ordenes kontekst.

I denne sammenhæng betyder det konkret at den opererer med sekvenser af de forskellige ordalternativer, ikke bare enkeltordene. Og i stedet for egentlig at slå op beregner den sandsynligheden for forskellige sekvenser.

I forhold til det ovenstående eksempel vil der altså fx blive regnet på følgende sekvenser: – Han ændre sig aldrig (dvs. den oprindelige sætning) – Han ændrer sig aldrig – Han andre sig aldrig – Ha ændre sig aldrig – Hin ændre sig aldrig – Han ændre sag aldrig – Han ændre sig aldring – ...

Når stavekontrollen på denne måde har fundet sandsynligheden af hver alternativ sætningskandidat, sorterer den sætningerne efter sandsynlighed og ser om nogen af dem har en markant højere sandsynlighed end de andre.

I dette tilfælde kunne det meget vel være Han ændrer sig aldrig, og stavekontrollen kan så markere forskellen på denne alternativsætning og den oprindelige med en rød eller blå streg og foreslå den korrekte form – plus evt. nogle af de næstmest sandsynlige i en ”mente du”-funktion. Og er sandsynligheden for en af alternativsætningerne ekstra høj, kan stavekontrollen evt. også straks sætte den korrekte form ind vha. en autokorrekturfunktion.

Sandsynligheden for et givet sætningsalternativ beregnes vha. en teknik der er gennemgående i statistisk baseret sprogteknologi. I det ovenstående eksempel ville man således finde sandsynligheden for sætningen Han ændre sig aldrig ved at finde sandsynligheden for hver af rækkerne i følgende skema:

<start>

Han Han

ændre ændre ændre

sig sig sig

aldrig aldrig

<slut>

Altså de individuelle sandsynligheder for <start> Han ændre osv. (<start> og <slut> markerer sætningsgrænserne).

Hver af disse sandsynligheder ganges til sidst med hinanden for at komme frem til én samlet sandsynlighed for hele sætningen. Man kombinerer på denne måde sandsynligheden af alle ordene i sætningen i deres umiddelbare kontekst.

Hver af disse enkelte sandsynligheder slår man derpå op i en liste der er lavet ved at tælle hver treordssekvens i et stort tekstkorpus. Sådan en liste kalder man en sprogmodel – en central komponent i statistisk sprogteknologi, der går igen i andre sprogteknologiske værktøjer.

– Læs mere om stavekontrollen og sprogteknologi i almindelighed på sproget.dk/temaer/sprogteknologi.

– Hent og læs Sprogteknologiudvalget under Dansk Sprognævns rapport fra april 2019, ”Dansk Sprogteknologi i verdensklasse”, på https://dsn.dk/sprogteknologi-i verdensklasse.

Laurids Kristian Fahl

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dansknoter

49

uden for tema

UNG:DOX – ET UNDERVISNINGSPROGRAM Dokumentarfilmens værdi for danskundervisningen på ungdomsuddannelserne ligger ikke mindst i dens alsidighed. Den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX har med UNG:DOX skabt et uddannelsesprogram, og i det følgende vil vi fortælle lidt om, hvordan vi arbejder med at forvandle ambitiøse dokumentarer til en unik undervisningssituation med fokus på aktuelle problematikker og temaer i faget dansk under festivalen hvert år i marts.

Af UNG:DOX redaktionen. Projektleder Amalie Brok og programassistent Johan Hundrup, som udarbejder årets UNG:DOX-program under CPH:DOX-festivalen

På et både politisk og kulturelt prekært tidspunkt for sandheden har dokumentarfilmen vist sig som et af de vigtigste værktøjer i vores repertoire til at tilgå vores omverdens skønhed og problemer. Man skal ikke lede langt for beviser på dokumentargenrens vigtighed – man kan bare se, hvor ofte en dokumentarfilm lægger grund for diskussionerne i frokostpausen eller i bedste tv-sendetid på Deadline. Få genrer er så effektive til at sætte problemer under debat som dokumentaren. Og dette skyldes nok ikke mindst dens evne til at være kunstnerisk, formidlende og faktuel på én gang. I dag er dokumentarfilmens blandingsforhold mellem formidling og kunst nok genrens største trækplaster i undervisningssammenhænge, og derfor har CPH:DOX skabt undervisningsprogrammet UNG:DOX. UNG:DOX er CPH:DOX (Københavns Internationale Dokumentarfilmfestival) uddannelsesinitiativ, der med dokumentarfilm søger at give et nytænkende indspark i undervisningen på ungdomsuddannelserne. Vi anstrenger os for at udvælge film, som gennem deres tematiske, formmæssige og samfundsrelevante sider udfordrer, inspirerer og engagerer eleverne. Filmene ledsages af debatter, oplæg eller Q&A's med instruktører og andre oplægsholdere. Arrangementerne foregår primært i Københavns biografer og særlige venues i festivalperioden, men vi tager også ud til udvalgte byer rundt i landet (her kan nævnes Aarhus, Vejle, Svendborg og Faaborg), hvor arrangementerne sættes op enten på udvalgte skoler eller i den lokale biograf.

50

Dansknoter

Specielt til dansk Programmet på UNG:DOX er som regel fuldt af film, som både taler direkte ind i forløb, vi ved, dansklærere har succes med i klasselokalerne landet over, og som tilbyder helt nye veje for lærere og elever at udforske sammen. For at lette overblikket over, hvordan de enkelte film kan anvendes i forskellige forløb, har vi inddelt vores program i temaer.

Med udgangspunkt i sidste års program kan vi her nævne de hhv. tyske og svenske film Searching Eva og Mating fra temaet ’Selvportræt’, der taler direkte ind i forløb med fokus på den iscenesættende og medialiserede virkelighed, vi lever i. Filmene handler hver især om unge menneskers tilværelse i en moderne, digitaliseret og globaliseret verden, hvor grænserne mellem det online og offline synes uklare.

Mere åbent for fortolkning var temaet ’Mennesket’, der lod mikroniveauet afspejle makroniveauet gennem indlevende portrætter og satte rammerne for et kritisk blik på individet og dets position i samfundet. Den danske dokumentar Q’s Barbershop følger det positive fællesskab, der opstår mellem de unge, lokale minoritetsetniske mænd i Qasims Barbershop i Vollsmose. Dette gør den relevant for forløb med fokus på mediebilleder og repræsentation af danskhed og minoriteter. Den vil med fordel kunne inddrages i undervisning om de retoriske og diskursive teknikker, der gør sig virksomme i ’indvandrerdebatten’. Ligeledes er filmen oplagt at beskæftige sig med i forløb angående hjemstavn og tilhørsforhold. En anden film, der er aktuel i forhold til

samfundsdebatten, er Reformisten, som følger den kvindelige imam Sherin Khankans arbejde for at åbne en moske ledt af kvinder. Forløb om køn, ligestilling og samfundsdebatten om islam kan her hente et vigtigt perspektiv.

Med moderne dokumentarfilm kommer spørgsmål om (selv)fremstilling, repræsentation, virkemidler og samfundsproblemer på dagsordenen. Vi ser frem til at bringe alle spørgsmålene frem igen med nye højaktuelle dokumentarfilm fra hele verden under UNG:DOX i 2020.

Praktisk om UNG:DOX CPH:DOX finder sted i uge 12 og 13 i marts (16. – 29. marts 2020), og UNG:DOX-programmet vil løbende blive offentliggjort på vores hjemmeside i løbet af januar 2020, hvor man lige nu kan læse programmet fra 2019: www.cphdox.dk/ uddannelse/ungdox.

På UNG:DOX udarbejder vi undervisningsmateriale til videre arbejde med filmene. Op til festivalen vil materialerne være at finde inde på hjemmesiden, imens tidligere års undervisningsmaterialer lægges op på EMU’s materialeplatform til fremtidigt brug.

UNG:DOX-programmet vil løbende blive offentliggjort på www.cphdox.dk/uddannelse/ungdox

Efter festivalen vil dokumentarerne være tilgængelige forskellige steder. Flere danske dokumentarfilm vil efterfølgende være at finde på forskellige streamingsider som Q’s Barbershop, der blev hentet til DR, og Hunting for Hedonia (2019) og Drømmen om Danmark (2015), der ligger på hjemmesiden Filmcentralen.

Dansknoter

51

DIN FORENING Referat af generalforsamling i Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, 3. oktober 2019 på Comwell Aalborg Dirigent: Morten Mikkelsen Morten Mikkelsen konstaterede at alle deltagere var medlem af foreningen, og at generalforsamlingen var varslet i henhold til vedtægterne.

Referent: Anne Mette Finderup Stemmetællere: Claus Nielsen og Gunvor Mikkelsen Formandens beretning Formanden, Birgitte Darger, fremlagde følgende udvalgte centrale punkter fra den skriftlige beretning som ligger på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Birgitte Darger indledte med at takke dem der har arbejdet i foreningens regi det forgangne år: de 12 bestyrelsesmedlemmer, de to suppleanter, Dansknoters redaktion og regionsrepræsentanterne.

Herefter konstaterede Birgitte Darger at der i modsætning til tidligere ikke rigtig er noget at harcelere over i år. Vi afventer faglighedsundersøgelse og en ny ministers idéer, og journalisterne har ikke ringet på det seneste. I stedet vil hun derfor rose foreningen og fortælle lidt om hvad bestyrelsen laver.

Bestyrelsen vil gerne være politisk interessant. Dette kræver en solid og velfungerende forening med mange medlemmer; det har vi. Alligevel anbefalede den afgående minister Merete Riisager sin afløser Pernille Rosenkrantz-Theil at hun ikke lyttede til de faglige foreninger, men i stedet til underviserne ude på skolerne. Som forening synes vi det er en falsk modsætning. Vi håber det er en falsk modsætning. For det er jo lige præcis det vi synes og håber vi gør, lytter til hinanden som dansklærere. Men hvordan sikrer vi at det nu også er tilfældet? Det prøver vi ved at være en forening med mange ansigter og en bestyrelse med mange stemmer. Og ved fx at have en generalforsamling hvor vi lytter. En bestyrelse hvor samtalen er grundlaget. Det betyder fx at da jeg blev inviteret til møde i ministeriet og det såkaldte Faglige Råd for at deltage i UVM’s faglighedsundersøgelse, da inviterede jeg som forberedelse bestyrelsen til at skrive input i et delt dokument. På den måde blev det ikke kun mine ord, men et nuanceret billede jeg som formand kunne give. I den skriftlige beretning kan man læse hvad der blev sagt på mødet.

Resultatet af faglighedsundersøgelsen offentliggøres i øvrigt inden længe.

52

Dansknoter

Ellers arbejdes der i bestyrelsen meget analogt. Foreningsarbejdet er en slags analog fordybelse i en tid hvor vi i vores arbejdsliv nogle gange føler os som robotter. Vi holder bestyrelsesmøde ca. en gang om måneden og diskuterer faglighed og fordybelse, kurser og udgivelser og foreningen som samarbejde mellem flere sektioner af danskfaget. Bestyrelsen holder mange ansigt-til-ansigt-møder med medlemmer, taler med kursusdeltagere og deltager i netværk med universiteterne. De mange deltagere på foreningens kurser viser, tror jeg, at denne trang til analog fordybelse deler vi med hinanden.

Er I klar over at vi, alle os, ejer et forlag? Sammen med de andre 7.000 medlemmer, ca. 1.700 i vores sektion og ca. 5.000 folkeskolelærere, seminarielærere og lærere på erhvervsgymnasierne. Det er godt nok et ”mikroforlag”. Men det opnår priser, og det er kloge, smukke fordybelsesbøger – skrevet af jer undervisere! Tak til den netop nu afgåede redaktør Lars Granild, og velkommen til den nye, Helle Juhl Lassen.

I ved så godt som jeg at forlag er en truet art. Skal Excel-arkene og de sikre valg styre? Skal vi fortsat satse på vovemod, faglighed og læselyst? Vores forlag har brug for at vi tør. At vi vil bruge bøgerne til faglig fordybelse, måske endda udfordre fagligheden. Og forlaget har også brug for at sælge. Hvert år spørger andre forlag om de må udstille her på årsmødet. Indtil nu har vi sagt nej, for årsmødet er ikke en salgsbod, det er en stolt fremvisning af det vi ejer sammen. Noget unikt. Derfor: Vær med når vi i regionerne om lidt spørger hvad der skal til for at lave den gode, brugbare undervisningsbog fra netop vores forlag og til dig som lærer.

Foreningsarbejde kan ikke erstattes af robotter og algoritmer, apropos dette årsmødetema! Vi danskere bruger mange, mange timer på frivilligt arbejde. Undersøgelser viser en ny tendens til at vi som frivillige zapper rundt fra den ene forening til den anden. Gør vi det i Dansklærerforeningen? Jeg tror og håber at fordybelsen i den nære virkelighed og det at være sammen om danskfaget vil gøre at man ikke zapper væk. Så selvom foreningen og sektionen desværre stadig mister medlemmer, tror jeg på at dem der forlader os, vender tilbage igen.

Foreningens regnskab Mischa Sloth Carlsen fra bestyrelsen præsenterede Dansklærerforeningen i tal og lækre lagkagediagrammer. Interesserede kan læse videre i den skriftlige beretning. P.t. har

Dansklærerforeningen 6.919 medlemmer, primært folkeskolelærere, mens G er den næststørste sektion. De sidste fem år er medlemstallet faldet med ca. 60 personer, og Mischa kom med en generel opfordring til at prøve at få nye medlemmer: Vi er stærkere sammen.

Trods nedgang i medlemstal ser estimatet for G-sektionens økonomi således ud: Resultat forventes at blive 407.000, penge der dækker udgifter til administration i Dansklærerforeningens Hus. Mischa pointerede at bestyrelsesarbejde er ulønnet – der er således ingen udgifter til løn til arbejde som bestyrelse, regionsrepræsentanter eller redaktionsmedlemmer. G-sektionen udbyder mange kurser. I det forgangne år har der været lidt mindre tilslutning til ikke-reformrettede kurser, men stor tilslutning til årsmødet og størst til kurser om de nye skriftlige genrer – reformer sikrer altså god indtjening.

Gunvor Mikkelsen spurgte om der er blevet færre dansklærere på skolerne, og om dette kunne være årsag til nedgang i medlemstal. Birgitte kunne uddybe at det især er de studerende foreningen ikke har fat i, hvilket gælder både F og G. Også her opfordres medlemmerne til at komme med gode idéer til hvervning af nye medlemmer!

Herefter var der en kort diskussion i regionsgrupper om tre spørgsmål: 1. Gode idéer til kommende udgivelser 2. Hvordan bruger I hjemmesiden?

3. Idéer til møder i regionen.

Regionsrepræsentanter/bestyrelsesmedlemmer vil samle op på bidragene i de respektive regioner.

Birgitte orienterede efter møderne i regionerne om at der arbejdes med en opdatering af foreningens vedtægter, primært mhp. at sikre glidende overgang så kun halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år. Morten Mikkelsen og en advokat har bistået med idéer og råd. Vedtægtsændringer skal vedtages på næste års generalforsamling efter at være blevet behandlet på Dansklærerforeningens repræsentantskabsmøde.

Formandens beretning blev herefter godkendt uden indsigelser.

Opstilling og valg til bestyrelsen Birgitte orienterede om årets valg til bestyrelsen. En bestyrelse skal helst være en levende størrelse. I nogle faglige foreninger er der loft over hvor længe man kan sidde som formand og i bestyrelsen. Det er der ikke i Dansklærerfor-

eningen. Der er tradition for at man sidder i mange år og lægger mange frivillige timer. Men der sker udskiftning, og i år er der nogle der forlader bestyrelsen efter at have lagt arbejde i kurser, artikelskrivning, læreplansarbejde, skriftlighedskonferencer og meget mere: Camilla Aaquist, René Christoffersen, Pernille Pedersen og Kathinka Skriver.

Mange tak!

Alle bestyrelsesmedlemmer var på valg, og mens ovennævnte 4 havde valgt at forlade bestyrelsen, genopstillede resten.

Derudover havde nye kræfter meldt sig, og følgende 12 kandidater stillede op til at arbejde i bestyrelsen – her nævnt i alfabetisk rækkefølge: Anne Krogh Madsen, Birgitte Darger, Claus Petersen, Henrik Nyvang, Jens Breindahl, Karen Wagner, Kathrine Haaning, Maren Pilgaard, Mette Clausen, Mischa Sloth Carlsen, Miriam Kruse og Nina Llorente Munck. Da der således ikke var opstillet mere end 12 kandidater, blev de opstillede valgt uden afstemning. Som suppleanter blev Rasmus Fristed og Nynke Genee-Friis opstillet og valgt uden afstemning.

Anne Krogh Madsen fra Frederikssund, Jens Breindahl fra Aarhus VUC, Claus Petersen fra Efterslægten og Rasmus Fristed fra Næstved er nye i bestyrelsen.

Evt. På vegne af bestyrelsen tog René Christoffersen og Camilla Aaquist derefter ordet for at tage afsked med Birgitte Darger, som går af som formand, men fortsætter i bestyrelsen. Med på vejen fik Birgitte meget stor ros og mange positive ord.

Camilla beskrev således Birgitte som ”en hvirvelvind”, et dynamisk, passioneret, nysgerrigt menneske ift. hele spektret inden for danskfaget. René supplerede med at dette også beskriver Birgittes virke som formand: Alle ordførere for de politiske partier ved garanteret hvem Birgitte Darger og Dansklærerforeningen er, hun svarer altid oplagt og kompetent på mediernes henvendelser og er også god til at takle fagkonsulenten.

Herefter bekræftede Birgitte Darger at hun stopper som sektionens formand efter seks år. ”Jeg har altid håbet at man når man ser bestyrelsen og formanden, ville tænke at der kunne jeg også se mig selv”, lød ordene. Beslutningen er sket ud fra et ønske om at pladsen kan optages af nye ansigter, og for at sikre at der kommer nye kræfter og stemmer til. Note: Birgitte fortsætter jf. vedtægterne til den nye bestyrelse konstituerer sig efter nytår.

Dansknoter

53

DIN FORENING Referat af Generalforsamling i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud d. 3. oktober 2019 på Comwell Aalborg Dirigent: Lise Fuur Andersen.

Lise Fuur Andersen konstaterede, at alle deltagere var medlem af foreningen, og at generalforsamlingen var varslet i henhold til vedtægterne.

Referent: Henning Nyegaard Holm Stemmetæller: Lise Fuur Andersen Formandens beretning Formanden, Gitte Lautrup, fremlagde følgende udvalgte centrale punkter fra årsberetningen. Den fulde skriftlige beretning forefindes på Dansklærerforeningens hjemmeside, hvor man bl.a. også kan læse om årets kurser samt detaljer om økonomien. Årets gang – et overordnet blik 2019 har på mange måder været et driftsår. Dansklærerforeningen E har fortsat haft fokus på mål og visioner for dansk efter reformen. Endvidere har vi løbende diskuteret, hvorvidt bestyrelsens fokus skal være på det faglige eller det mere fagpolitiske, men måske kan de to sider af bestyrelsesarbejdet netop ikke adskilles. Vores bestyrelse repræsenterer hhx, htx, eux og også eud, hvilket gør diskussionen af vores medlemmers interesse ekstra vigtig, og hvorfor en del af bestyrelsesarbejdet også altid har fokus på dette. I denne bestyrelsesperiode har eud ikke været repræsenteret.

I Dansklærerforeningen har vi mulighed for at diskutere danskfaget på tværs af uddannelserne fra grundskolen, over læreruddannerne til ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi har samtaler om danskfaget på tværs af sektionerne, fordi det er det helt specielle ved vores forening. Der hersker en pluralisme i vores fag, og derfor er det måske endnu mere vigtigt, at vi samtaler om, hvad faget er i 2019. Vi har i den store forening i år overvejet at deltage fremadrettet i Kulturmødet på Mors og er ved at undersøge denne mulighed.

Af mere konkret arbejde kan vi i år fremhæve, at der er kommet godt gang i vores kursusaktivitet. Helt overordnet er det vigtigt for E-sektionen at forholde os til tendenser i tiden i de kurser, vi laver. Vi glæder os over de mange deltagere på internatkurset ’Det syge samfund’, og vi har godt gang i planlægningen af kurset ’Homo Economicus’. Idéen til dette udsprang endda af sidste års generalforsamling og er et udtryk for, at vi meget gerne arbejder helt tæt sammen med vores medlemmer. Således har vi også fortsat budgetteret

54

Dansknoter

med udvikling til konkrete tiltag ift. at imødekomme, hvad der måtte være af ønsker på de mange uddannelsesretninger, vi varetager i E-sektionen. På eux har vi tidligere arrangeret netværksmøder, men vi har i år ikke lavet særskilte møder.

Vi opfordrer lærere på eux til at deltage i vores kurser.

Vi har i E-sektionen i år endvidere drøftet det øgede arbejdspres og de udfordringer, der er for det frivillige arbejde. Man kan måske sige, at der hersker en vis metaltræthed i hele systemet, og vi skal overveje, hvordan vi sikrer os, at der er tid og kræfter til foreningsarbejde. Især er det også vores erfaring, at det er vigtigt med et vist antal møder for at sikre kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet.

Samlede overvejelser fra E-sektionen om faglighed i dansk efter reformen Vi benyttede i foråret en invitation til dialogmøde med Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser (under den tidligere regering) til en diskussion om den aktuelle faglighed i vores gymnasiale retninger – også med fokus på dannelse i dansk. Mødet tog især udgangspunkt i EVA’s undersøgelse af fagligheden i gymnasiet de sidste 50 år, der som bekendt havde udgangspunkt i stx. Vi nåede i E-sektionen bl.a. frem til følgende: – Det meget vanskelige i at gøre dannelse målbart, og at bestyrelsen finder det vigtigt at holde fast i dannelsesfaget på (erhvervs-)gymnasierne.

– Det er godt, der er kommet lidt mere tid til skriftlighed med læreplanen 2017, men reelt er det kun 10 timer, medmindre faget får del i de timepuljer, der uddeles yderligere af ledelserne. Et andet fagligt løft er: vægtningen med mindst to skriveforløb i læreplanen, integreret skriftlighed og mundtlighed samt fokus på at arbejde med eleven som skriver.

– Skriftlighed, elever og lærerarbejde: En udfordring for arbejdet med elevens skriftlige kompetence er for mange lærere den manglende plads til rettearbejdet. Fordybelsestiden er jo netop et bud på elevernes tid, ikke lærernes tid.

Mange lærere oplever, at ledelserne ikke giver fornøden tid til rettearbejdet, der ofte ender i gruppeafleveringer og lignende. Dette konflikter med et voksende antal sårbare elever, der har brug for at blive set.

– Det er positivt, at hhx og htx har bibeholdt SO efter reformen, som nu organiseres ud fra Klafkis nøglepro-

– –

–

–

–

blemer, hvilket giver god mening ift. dannelsen i faget.

Arbejdet med nøgleproblemerne på tværs er med til at gøre stoffet relevant og væsentligt. I htx giver det et fagligt løft, at der er kommet et obligatorisk samarbejde mellem dansk og idéhistorie om dansk-idéhistorie-opgaven. Samarbejdet på tværs, som også stadig er på hhx, er med til at sikre – eller i hvert fald bidrage til – dialogen om fagligheden også i faggrupperne. Det kan dog være svært at se en progression i danskfaget i SO, fordi der er så få projekter.

Det kan være svært at nå i dybden med stoffet.

Netadgang og virkelighed: Netforbud til eksamen hænger ikke sammen med fagets måde at integrere diverse it-tekster i undervisningen og generelt arbejdet med den digitale kompetence. I og med at eksamen ikke afspejler denne kompetence, er vi i bestyrelsen bekymrede for, at vi ikke i samme grad kan integrere it i undervisningen.

Sidetalsloft og faglighed: Det nye sidetalsloft på 1200-1400 sider hænger ikke sammen med værklæsningskrav (der er udvidet på htx) og generelt arbejde med også eksternt læste tekster. Dette er vigtigt, når vi har at gøre med en generation, der primært læser tekster på nettet. Der lægges på den måde ikke op til nok læsetræning, hvad også virker til at skævvride socialt. Hvis vi vil fremme litteraturen, er et læseloft i den grad i modstrid med intentionen.

Eux kræver en helt særlig bevågenhed. Som det er nu, undervises der fx i dansk A på eux tech ud fra læreplanen til htx, samt der udveksles censorer mellem disse to skoleformer med helt forskellig organisering.

Faglig opgradering: Flere lærere har sværere ved at blive fagligt opgraderede pga. sparerunder på skolerne. Nogle lærere oplever ikke at få tid til at indgå i det fagpolitiske arbejde.

Foreningens regnskab og økonomi Formanden præsenterede kort Dansklærerforeningen i tal.

Særligt interesserede kan læse en detaljeret beretning på foreningens hjemmeside. P.t. har Dansklærerforeningen 6.919 medlemmer, primært folkeskolelærere, G er den næststørste sektion, mens E er en lille sektion, men med stor gennemslagskraft i den store forening. E-sektionen omfatter 326 medlemmer. Det er en nedgang på 21 medlemmer ift. sidste år. Vi ligger stadig godt og stabilt over 300 medlemmer, hvad vi vurderer som godt. Men der er plads til endnu flere – så spred gerne det glade budskab. Skriv til os, hvis der er noget,

vi har overset, eller hvis du vil være med i fx et underudvalg eller en netværksgruppe om eux eller eud.

I en økonomisk forstand har vi i dette år sparet penge ift. budgettet – men i en foreningsmæssig forstand ville det være ønskeligt, at også ikke-bestyrelsesmedlemmer bød ind med forslag til udvikling af forskellige områder, det kunne fx være eux. Foreningen har midler til at understøtte denne type tiltag.

Formandens beretning blev herefter godkendt uden indsigelser.

Opstilling og valg til bestyrelsen Gitte orienterede kort om årets valg til bestyrelsen. I år er der tre, der forlader bestyrelsen: suppleant Jan Nøhr, bestyrelsesmedlem Lisbeth Kahr Greve og formand Gitte Lautrup.

Alle resterende bestyrelsesmedlemmer var på valg og genopstillede. Derudover havde nye kræfter meldt sig, og følgende syv kandidater stillede op til at arbejde i bestyrelsen – her nævnt i alfabetisk rækkefølge: Bjarne Ove Hansen, Carsten Ullum, Christina Ryborg Jørgensen, Ditte Eberth Timmermann, Dorthe Mikkelsen, Henning Nyegaard Holm, Lise Fuur Andersen.

Christina Ryborg Jørgensen fra htx/eux Køge er ny i bestyrelsen.

Da der ikke var opstillet mere end syv kandidater, blev de opstillede valgt uden afstemning.

Der er således en plads i bestyrelsen ledig. Bestyrelsen ved, at Henriette Madsen fra hhx på Niels Broch overvejer, men har ikke hørt endeligt fra hende.

Generalforsamlingen er indforstået med, at Henriette Madsen supplerer bestyrelsen, hvis hendes overvejelser ender med et ja til bestyrelsesarbejdet.

Som suppleant opstillede Gitte Lautrup og blev valgt uden afstemning. Der var ikke andre af de tilstedeværende, der ønskede at være suppleanter. Evt. interesserede opfordredes til at henvende sig til bestyrelsen, gerne inden næste bestyrelsesmøde fredag d. 29. november.

Dansknoter

55

DIN FORENING DET’ SÅ SVÆRT AT SI’ FARVEL TIL GITTE Takkeord til Gitte Lautrup, afgående formand for sektionen for hhx, htx, eux og eud Det’ så svært at si’ farvel, skønt vi ses om et par dage.

Ha’ det godt, pas på dig selv.

Kom sikkert hjem – og snart tilbage.

Sig ”på gensyn” når du går, og lad mig mærke dine hænder.

Det’ først nu, jeg helt forstår, hvor godt det er, at vi er venner.

Kom tilbage – og kom ind, lad ingen chance gå til spilde.

Uden venner rundt omkring var verden alt for trist og stille.

Det’ så svært at si’ farvel, skønt vi ses om et par dage.

Ha’ det godt, pas på dig selv.

Kom sikkert hjem – og snart tilbage.

Det er med disse ord af Thomas Kjellerup at jeg har lyst til på E-sektionens vegne at sige farvel og tak til Gitte Lautrup.

Gitte har været E-sektionens formand de seneste 6 år. Og Gitte, det har du saftsuseme gjort godt.

Du kom ind i bestyrelsen lidt ad bagvejen. Jørn, der var formand for sektionens bestyrelse dengang, havde mødt dig på et mediekursus og fundet at du var et oplagt medlem. Din profil var helt rigtig: Du var fremadskuende, du var htx’er, du var dynamisk og energisk.

Så Jørn sneg dig ind som det vi kaldte resurseperson med foden indenfor hos en medlemsgruppe vi på det tidspunkt ikke havde særligt godt fat i.

Ved førstkommende lejlighed fik vi valgt dig rigtigt ind i bestyrelsen, og her har du så lagt en masse tid og kræfter siden. Med dig i bestyrelsen myldrede det efterhånden dejligt til med nye kræfter i bestyrelsen fra htx-kredse.

56

Dansknoter

Allerede før du blev formand, havde du en klar mission: at vise alverden – og ikke mindst G-sektionen - at erhvervsgymnasierne også var rigtige gymnasier.

Hvad ikke havde lykkedes tidligere formænd (inklusive mig selv), lykkedes for dig: at overbevise alle om at vi var gode nok og havde noget at bidrage med i den store Dansklærerforening og som gymnasial sektion. Du fik efterhånden banket nogle mure ned og gjorde det muligt for E-sektionen at få plads i Dansknoter og få vores gymnasieformers bevågenhed med hensyn til udgivelser. Endelig fik du – endelig – også overbevist G-sektionen om at vi skulle lave kurser sammen. Det er blevet til en række knaldgode årskurser og internatkurser, hvor E-sektionen har bidraget jævnbyrdigt.

Det er med andre ord din fortjeneste, Gitte, at E-sektionen og de erhvervsgymnasiale uddannelser har fået en stemme.

Nu har du valgt, desværre, at det må være nok med formandsarbejde i Dansklærerforeningen. Det er vi nogle der synes er smadderærgerligt. Men det er ganske forståeligt. Der er ikke noget at sige til at der er noget andet – fx din familie – du skal bruge noget mere krudt på nu. Det er dejligt at du har sagt ja til at blive suppleant i bestyrelsen, for så ved vi at vi har dig i baghånden, og at du fortsat er en del af vores lille E-familie.

Det’ så svært at si’ farvel, men tak, Gitte, for al den tid og alle de kræfter du har lagt i foreningen og sektionen.

Du er én af dem der er foreningsmenneske både udenpå og indeni. Vi kommer til at savne dig.

Alt det bedste og god vind videre fra Lise Fuur Andersen – og på vegne af resten af E-sektionen

Takkeord til Birgitte Darger, afgående formand for sektionen for stx og hF Birgitte Darger hører til øverst i ligaen af ildsjæle, der med stor idealisme har talt danskfagets sag i enhver situation. Som formand har hun de sidste seks år stået i spidsen for vores fag inden for stx og hf. Allerede som næstformand var hun dog stemmen udadtil for stx, mens daværende formand repræsenterede hf. Birgitte har været en stærk medspiller i forhold til to gymnasiereformer og en lang række andre ministerielle tiltag, hvor vores fag har spillet en rolle eller stået for skud. Vi har hørt hendes yderst kompetente stemme i adskillige mediesammenhænge fra tv og avisjournalistik til Dansknoter og Gymnasieskolen. I forbindelse med seneste generalforsamling valgte Birgitte at takke af som formand med ordene: ”Jeg mærkede, at taburetter kan klistre, og så skal man rejse sig”. Dette siger alt om Birgittes forbilledlige ydmyghed

over for opgaven, for er der noget, hun ikke gør, er det at klistre! Vi i bestyrelsen for stx og hf så gerne Birgitte fortsætte. Vi vil gerne udtrykke den største tak til Birgitte, fordi hun med sin ledelse har formået at inkludere alle bestyrelsens stemmer demokratisk i det faglige udviklingsarbejde, og vi er blevet hørt og repræsenteret, hver gang Birgitte har gået i brechen for faget. Med Birgitte har vi aldrig været i tvivl om, at danskfaget er et stærkt fællesskab, og hendes foreningsånd fortjener al respekt.

Vi er glade for, at Birgitte bliver i bestyrelsen som menigt medlem.

Med kærlig hilsen fra alle os i bestyrelsen for stx og hf

Dansknoter

57

“

REGIONALMØDER Onsdag d. 11. marts (Region Syd) Torsdag d. 12. marts (Region Sjælland)

Forår 2020

Onsdag d. 18. marts (Region Hovedstaden) Torsdag d. 19. marts (Region Midt) Onsdag d. 1. april (Region Nord) Programmer er undervejs og vil blive lagt på foreningens hjemmeside, delt på Facebook og sendt ud med nyhedsmail. Hold øje med hvad der sker i din region.

Program for regionalmøde 12. marts i region Sjælland på Næstved Gymnasium lyder

Slå tonen an!

– Den personlige stemme i skriftlig dansk ”Har du også prøvet at få en stil tilbage, der ligner et barn med skoldkopper? Det har jeg i hvert fald, og det er den mest frustrerende følelse i verden. At få at vide af sin lærer at det var en fin aflevering, men der var bare alt for mange kommafejl, er som at få en vaccination der ikke har nogen virkning.”

Med disse ord etablerer en elev fra 2. g allerede i anslaget både vinkel og personlig stemme i sin debatterende artikel om skriftlig korrekthed. Det semantiske skema med overbegrebet sygdom fungerer som tekstens billedplan og skaber en rød tråd, idet eleven kan indflette ord fra skemaet undervejs i artiklen. På regionalmødet holdes workshop som vil veksle mellem ideer og øvelser til arbejde med semantiske skemaer og scenarier i elevernes skriftlige produktioner – og praktisk arbejde hvor deltagerne selv bliver udfordret med kreative opgaver. Opgaver der peger mod eksamensgenrerne, og som deltagerne kan tage med hjem til eleverne.

Dato: torsdag d. 12. marts 2020 Arrangører: Rasmus Fristed Jensen og Sille Gyllenborg Sted: Næstved Gymnasium og HF – Nygårdsvej 43, 4700 Næstved Pris: 500 kroner Program: 12.00-13.15: Oplæg v. fagkonsulent i dansk Sune Weile 13.15-13.30: Forfriskningspause 13.30-15.30: Oplæg og workshops om den personlige stemme i skriftlig dansk v. lektor

v. Gammel Hellerup Gymnasium René Christoffersen og lektor v. Odense

Katedralskole Camilla Aaquist.

Følg med til Island i sommeren 2020!

Sommeren 2020 går Nordspråks sommerkursus til Island. I perioden 22.-26. juli fordyber vi os i den nordiske mytologi og de væsener som kan kobles til denne. Vi kommer til at stifte bekendtskab med mytologien ud fra forskellige perspektiver og med foredragsholdere fra flere af de nordiske lande. Vi kommer bl.a. til at møde Ingunn Ásdísardóttir, Kristín Ragna Gunnarsdóttir, Johan Egerkrans, Erik Skyum-Nielsen, Rolf Stavnem og Bersveinn Birgisson.

Pris: DKK 4.600 (for kursus og ophold i dobbeltværelse).

Mere information kommer i løbet af efteråret på www.nordsprak.com.

Hold deg orientert på Nordspråks hjemmeside for informasjon om påmelding og program: www.nordsprak.com

Dansknoter

59

Voxpop

HVILKE TRE TING TAGER DU MED DIG FRA ÅRSMØDET?

60

Dansknoter

Oluf Carl Lindberg-Nielsen, Aarhus Statsgymnasium En masse inspiration.

Ideer til konkrete forløb.

Moderate tømmermænd. De sidste fordampede i løbet af lørdagen; det gjorde kundskaber og glæden over samvær med gode kolleger heldigvis ikke.

Christina Reeder Ryborg Jørgensen, HTX og EUX Køge, EUC Sjælland Det allerførste ord, der kommer til mig, er inspiration!

Måske en smule kliche-agtigt, men ikke desto mindre.

Det er svært nok at finde tid og overskud til at skabe sig det eller få det i en travl hverdag, så det at kunne bruge tre dage (næsten) på faglig fordybelse, på at læne sig tilbage og lytte til kvalificerede og spændende oplæg og på at få talt med en masse dejlige kolleger er en fantastisk luksus. Så altså, inspiration både fagligt og menneskeligt. Og når vi er ved det faglige, så var foredragene både

varierede og fyldt med kvalitet på en masse forskellige parametre – også skønt!

Slutteligt handler det om samvær med mennesker, med hvem jeg deler fag – også på en anden og mere afslappet måde end i det daglige, så der bliver tid og plads til helt anderledes samtaler i dybden.

Lotte Toft, VUC Roskilde Oplægget af Johannes Poulsen om, hvordan den nye litteratur giver os bud på fremtiden, en fremtid, som ser mere truende ud end nogensinde før. Bliver især unge mennesker ramt af pessimisme, eller opstår der forventninger om nye muligheder?

(I parentes skal det bemærkes, at science fiction aldrig har været min kop te, men her blev jeg alligevel nysgerrig).

Også Louise Brix Jacobsens oplæg om fake news og de forskellige definitioner af begrebet gav et godt overblik over fænomenet: fake news både som satire, opdigtede sandheder og hoaxes. Sidstnævnte, der leger med genren for at fremkalde reaktioner. Hvad kommer disse ”tilbagekaldte” nyheder til at betyde for meningsdannelsen?

Kollegerne Ditte Eberth Timmermann og Dorthe Hedegaard Mikkelsen præsenterede deres nye bog Grænseløs? Menneske, teknologi og fremtid, og som altid er det super godt og anvendeligt at høre fra folk, der har ”fingrene i dejen”. Det blev til en god snak om tekster, serier m.m., der kunne anvendes til dette tema. Især provokerede det viste klip fra HBO-serien ”Years and Years” til eftertanke. Den vil jeg hjem og bruge i undervisningen!

Tine Svane Jakobsen, Munkensdam Gymnasium Fra Johannes Poulsens oplæg, hvor han henviser til Viktor Shklovsky: ”Art exist in order to make us feel things” – ”Automatization eats things” – heri gennem svaret på elevens spørgsmål om, hvorfor lyrik er så langsomt, hvorfor det er så svært. Hvorfor vi ikke bare kan gøre, som vi plejer ...

Olga Ravns henvisning til ”bæreposeteorien”, lad os prøve at anskue litteratur som rummelig og samlende i stedet for fremadfarende – et skifte fra et maskulint til feminint analytisk fokus.

Lone Hørslevs insisterende stemmer, der fortæller mig, at ”alting er data”... gjort magisk til akkompagnement fra UHØRT. Det bekræfter den konklusion, min musikklasse kom til for nylig efter et intensivt lyrikforløb: at lyrikken rammer os stærkere, når vi kan mærke den, føle – i musikkens verden.

Dansknoter

61

DANSK I SRP

Studieretningsprojektet (SRP) i 3. g er den afsluttende større opgave for eleverne i gymnasiet på STX. Det er bl.a. her, de bliver målt på deres evne til at undersøge en kompleks faglig problemstilling og formulere sig i en akademisk skrivegenre. Men hvad er særligt for danskfaget, når det indgår i studieretningsprojektet, fx i forhold til fagets identitet, metoder og faglige mål? Det forsøger denne artikel at give svar på. Artiklen er en omarbejdet version af den vejledning, som er tilgængelig på EMU’en.

Sune Weile Fagkonsulent i dansk, stx og hf

Hvad siger bekendtgørelsen?

Det overordnede formål med SRP (både det samlede treårige forløb samt opgaven til slut) er at styrke elevernes studieforberedende kompetencer og deres almene dannelse. SRP, som er placeret i slutningen af 3. g, består af en skriftlig opgave og en mundtlig prøve. Til bedømmelse af den samlede præstation anvendes de faglige mål, som er beskrevet i læreplanen for SRP. De faglige mål er de samme, uanset hvilke fag der indgår. Det betyder, at en opgave i dansk fx ikke skal bedømmes med mere vægt på skriftlig formidling, blot fordi der er tale om dansk (medmindre der er tale om artiklen i en formidlingsopgave). Modsat skal det heller ikke betyde mindre i andre fag.

Relevante faglige mål Hvordan de faglige mål for SRP kan opfyldes, og dermed skal bedømmes, afhænger af den problemstilling, som eleven sætter sig for at undersøge i dansk. Skal eleven fx besvare en problemstilling, der har et litteraturhistorisk fokus, vil det faglige mål i danskfagets læreplan om at kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund fylde væsentligt mere, end hvis eleven har valgt at arbejde med fx nyhedsjournalistik. I det tilfælde vil det faglige mål at kunne demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag til gengæld være mere relevant. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de krav, der bliver stillet i elevens opgaveformulering, når de relevante faglige mål skal vurderes.

62

Dansknoter

Det er vigtigt, at det er elevens problemstilling, der danner udgangspunkt for undersøgelsen, så eleven ikke for tidligt lægger sig fast på bestemte metoder i faget. Det kan fx være en god idé at tage udgangspunkt i opgavens pentagon (Rienecker og Jørgensen: http://dengodeopgave.dk/redskaber/pentagonen/), som også er nævnt i vejledningen til DHO. Relevante og forskellige metoder Danskfaget indeholder en lang række metoder, som eleverne kan benytte sig af. Nogle metoder har faget tilfælles med andre fag, fx diskursanalysen i samfundsfag eller engelsk.

Mens andre metoder er mere særegne for danskfaget i gymnasiet, fx en række litterære læsemetoder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et fagligt mål for SRP er, at eleverne skal kunne udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder. Det betyder, at eleven skal have flere metoder i spil, også hvis eleven vælger en enkeltfaglig opgave. Eleven kan sagtens i en SRP med samfundsfag og dansk vælge en diskursanalytisk tilgang i begge fag, så længe det ikke er den eneste metode, der bringes i anvendelse.

Kravet er således ikke, at opgaven kun skal kunne besvares med de to indgående fag, men at besvarelsen af opgaven kræver anvendelse af forskellige metoder. Igen vil elevens problemstilling og konkrete undersøgelse afgøre hvilke.

Metodiske overvejelser I studieretningsprojektforløbet og i den daglige undervisning er eleverne blevet introduceret for forskellige metoder i dansk. Et fagligt mål i SRP er, at eleven skal kunne:

– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling.

Overvejelser om metoder i danskfaget vil grundlæggende kunne forstås som elevens overvejelser om, hvorvidt en tekst eller problemstilling bedst undersøges med et litterært, et sprogligt og/eller et mediemæssigt perspektiv, jf. vejledningen i dansk A. Hvert perspektiv har tilhørende metoder baseret på videnskabsfagets teoridannelser og traditioner, som undervisningsfaget ofte skærer til og kombinerer i den daglige undervisning. I en SRP vil metodeovervejelserne ofte indeholde et fokus på ligheder og forskelle mellem de to fag, fx med fokus på analytiske tilgange. Her viser eleven sin forståelse for de ligheder, der måske ligger i fagenes fællesskab, og et indblik i de forskelle, der også kan ligge i fagenes analytiske tilgange. Disse overvejelser afhænger naturligvis af, hvilke fag eleven har valgt.

Metodetrekanten Til at understøtte metodeovervejelser i danskfaget er det oplagt, at eleven anvender metodetrekanten, som er præsenteret i vejledningen for dansk A. Den præsenterer danskfagets metoder som mere overordnede tilgange, der kan anvendes i både det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv, som visualiseret herunder:

Metodetrekantens styrke er, at den giver eleven mulighed for at overveje forskellige metodiske tilgange til teksten på baggrund af den problemstilling, som eleven har valgt at arbejde med. Der er også gode muligheder for, at eleven kan diskutere, hvorfor den konkrete tilgang giver ét svar, mens andre tilgange vil give andre svar. Til den mundtlige prøve i SRP kan eleven derfor på baggrund af metodetrekanten gøre sig mange overvejelser om danskfagets metodiske tilgange.

Vejledning i SRP i dansk SRP-opgaven er som sagt elevens afsluttende projekt. Det betyder, at eleverne har været gennem samme proces tidligere i både DHO og SRO. Det er vigtigt at trække på de erfaringer, eleverne har med fra de tidligere opgaver og flerfaglige forløb.

Krav og gode idéer til lærerens vejledning i forbindelse med SRP findes i læreplan og vejledning for SRP. Dansksprogede tekster i dansk Udover de generelle krav til SRP er der på baggrund af læreplanen i dansk A en række krav og forhold, som gælder særligt for faget. Det gælder først og fremmest kravet om dansksprogede tekster i dansk. I læreplanen står, at:

– Pragmatik – Historiske fortokninger – Ideologiske fortolkninger – Medialisering

– Biografisme – Selvfremstilling – Motivanalyse – Faktafiktionskontrakt

– Immanent tekstanalyse – Metodiske greb, fx komposi tion m.v.

Omverden

– Mediesociologi – Modtagerinvolvering – Receptionsteori

Tekst Afsender

Modtager

Dansknoter

63

Det er en vigtig pointe, at eleven gerne må anvende den viden, som er oparbejdet i undervisningen. Det betyder, at eleven også kan arbejde med områder af faget, som der er arbejdet med i undervisningen både mundtligt og skriftligt. Eleven kan have skrevet en analyserende artikel om et digt af Yahya Hassan og ønsker nu at arbejde med digtsamlingen i sin SRP.

64

Dansknoter

Danskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af dansksprogede tekster i en national og global virkelighed.

Det betyder, at der som udgangspunkt arbejdes med dansksprogede tekster i dansk, herunder film. Hvis eleven i en SRP vælger en tekst, som ikke er dansksproget, fx en film, skal danskfaget arbejde med dimensioner af filmen, som ikke kræver analyse af tekstens udsagn (som vil være på fremmedsprog). Alternativt anbefales det, at eleven i stedet vælger det relevante fag på baggrund af det talte sprog i filmen. I vejledningen er dette uddybet.

Taksonomiske niveauer De højeste taksonomiske niveauer i danskfaget er bl.a. fortolkning, diskussion og vurdering. I udarbejdelsen af en opgaveformulering i dansk er det vigtigt, at eleven får mulighed for at arbejde med faget på dets højeste taksonomiske niveau, jf. SRP’læreplanens krav om, at faget skal kunne anvendes på et passende niveau.

Dette forhold gælder særligt i arbejdet med analyse og fortolkning. Det forventes, at der i arbejdet med fx skønlitterære tekster også indgår et fortolkende niveau, og at det

derfor fremgår af opgaveformuleringen. Det er ikke nok, at en opgaveformulering stiller krav om en analyse af fx Morten Papes Planen (2015). Her skal der også stilles krav om en fortolkning. I den forbindelse er det også vigtigt at pege på, at der i læreplanen ikke skelnes mellem fiktive og ikke-fiktive tekster, når der arbejdes med fortolkning. Begge genrer kan fortolkes. Eleven kan således sagtens arbejde med at analysere og fortolke en dokumentarfilm.

Omfang af skønlitterære tekster i SRP Det vil altid være en vurdering i forhold til den konkrete problemstilling, hvor meget tekst det vil være hensigtsmæssigt for den enkelte elev at arbejde med indenfor den tidsmæssige ramme for SRPen. Hvis eleven har fokus på at undersøge et motiv på tværs af litteraturhistoriske perioder, vil det være oplagt at arbejde med mindre uddrag af tekster eller dele af digtsamlinger. På den anden side vil det i opgaver med fokus på værkanalyse ofte være en god idé at lade eleverne arbejde med det samlede værk, så udvikling og komposition i fx en roman bliver tydeligt for eleven.

viden, som er oparbejdet i undervisningen. Det betyder, at eleven også kan arbejde med områder af faget, som der er arbejdet med i undervisningen både mundtligt og skriftligt.

Eleven kan have skrevet en analyserende artikel om et digt af Yahya Hassan og ønsker nu at arbejde med digtsamlingen i sin SRP. Det må eleven gerne, så længe det ikke er de samme to digte, der er genstand for analyse og fortolkning i elevens SRP. De kan fx inddrages i en perspektivering i stedet.

Det kan også være, at der er arbejdet med universalromantikken i dansk. Det ønsker eleven at skrive en SRP om.

Opgaveformuleringen tager således udgangspunkt i et område, som der er arbejdet med i undervisningen, men indeholder dele, som der ikke er arbejdet med. Det kunne fx være at sammenligne de to perioder i Danmark og England. Eller at sammenligne to konkrete tekster, som der ikke tidligere er arbejdet med.

Hvis du vil se konkrete eksempler på opgaveformuleringer i dansk sammen med andre fag, så kan du læse mere i vejledningen på EMU’en.

Tilknytning til undervisningen Det er en vigtig pointe, at eleven gerne må anvende den

Dansknoter

65

ANMELDELSER Bodil Hohwü Nielsen, lektor på Risskov Gymnasium

Antologien Grænseløs? kaster sig ud i at undersøge menneskets forhold til og fascination af teknologi. Med en stor bredde i tekstudvalg og gennemarbejdede arbejdsspørgsmål er det en antologi til ”tiden”.

Forsiden peger på det grænseløse. Inden man får læsebrillen på, så ligner det sære insekter, men ser man nærmere på de mærkelige væsner, så er det en form for androider mennesker og maskiner i én krop.

Antologien er inddelt i tre store afsnit: Menneske og teknologi, Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv, samt Omverden – den antropocæne tidsalder.

I det første afsnit etablerer forfatterne gennem fire temaer en form for litteraturhistorisk sammenhæng hvor teknologifascinationen i romantikken (med Grundtvig og Andersen) og i futurismen i tema 1 og 2 lægger en historisk basis der afgrænser temaet. Det er altså industrialiseringens opfindelser og menneskets innovative trang der definerer teknologibegrebet. Det er stål og damp – fart og tempo.

Jensens ”Naaede de Færgen?” står i tema 3 som en lysende klassiker der kan appellere til alle knallertdrenge til alle tider. Det fjerde tema om livet på landet er virkelig interessant og lægger op til en kritisk tilgang til teknologien og ikke mindst de menneskelige omkostninger den også fører med sig. Den ironiske andersenske temaoverskrift ”Det var så dejligt ude på landet” lægger sammen med teksternes tematikker op til en undersøgelse af forestillinger og virkeligheder i forhold til livet på landet som måske ikke bliver helt udfoldet, men der er muligheder for at antologiens brugere kan bruge temaet som afsæt til en yderligere tematik om på den ene side landlivets romantiske glansbilleder og Udkantsdanmarks affolkning.

Hvor første afsnit beskæftiger sig med teknologiens påvirkning af menneskets hverdag og virkelighed, så har det andet afsnit om det posthumane fokus på hvordan teknologien bevæger sig ind i mennesket. Jensen (FOREVER!) sniger sig ind igen med et uddrag fra Kongens Fald (det om Carolus). Det er så vildt, og det er dejligt at det er med. Tekster af Bodelsen, Willumsen, Madsen og Ravn, som alle har mere end et strejf af science fiction, supplerer fint hinanden sammen med Yuval Noah Hararis tekst om Homo Sapiens og et afsnit fra Netflix-serien Black Mirror. Her kunne man godt savne et mere tydeligt fokus på genrer og metoder.

I tredje del træder antologien ind i den nye, antropocæne tidsalder. Det begynder forsigtigt og velkendt med et uddrag af Lykke-Per så vi er på sikker grund og forstår begrebet.

Men med Ørntoft (fra Digte 2014) og Hørslevs Dagene er Data

samt filmen Before the Flood tager forfatterne fat i begrebet, og her nærmer antologien sig for alvor den samlende tematik om grænseløshed. Hvor starter mennesket, og hvor slutter det? Forandrer mennesket verden og omgivelserne, eller er det omvendt? Afsnittet er forholdsvist kort og måske lidt tyndt. Det er tydeligt at nu skal det handle om klimaproblematik og dermed øko-kritisk læsning. Men der skal nok mere til før det er et udfoldet emne. Eleverne skal hjælpes en del før de kan ”sætte teksterne ind i en klimalitterær sammenhæng”, som de bliver bedt om i en af opgaverne.

Det er dog alt i alt en virkelig inspirerende antologi, og der er meget hjælp at hente for den travle dansklærer. Her er tre gode temaer, der er tydelige litteraturhistoriske spor, der er en vrimmel af kanonforfattere, der er tekster fra nyeste tid og en rimelig genrespredning. Forfatterne har gjort sig umage med at lave passende og relevante arbejdsspørgsmål og gode ideer til skriveøvelser og stileoplæg. Vil man så arbejde med alle emner og dermed arbejde sig igennem hele antologien? Det er jeg ikke så sikker på. De enkelte temaer fungerer fint, og det overordnede tema om grænseløshed – med et spørgsmålstegn – er aktuelt og relevant.

I introduktionen giver forfatterne forslag til supplerende værklæsning, og det er i den sammenhæng at det giver mening at inddrage hele Lone Hørslevs betagende og vellykkede samling Dagene er Data (2018). Hørslev skriver veloplagt med stor fantasi og i sikker lyrisk stil om de eksistentielle problemstillinger der udfordrer det moderne menneske i en antropocæn tidsalder. Hørslevs tekster har et hav af referencer til klassiske tekster (salmer og børnesange), og ofte er det som at læse en opdateret version af Inger Christensens Alfabet.

Hørslev har selv indsunget/indtalt teksterne, som man kan finde på Spotify. Sammen med Julie Nords udfordrende og indimellem ret uhyggelige illustrationer er det et stærkt og vedkommende værk der taler direkte ind i vores egen tid.

Dorthe Hedegaard Mikkelsen, Mads Rosendahl Thomsen & Ditte Eberth Timmermann Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid Dansklærerforeningens Forlag (2019) 168 sider / 195 kr.

Lone Hørslev Dagene er Data Rosinante (2018) 94 sider / 199,95 kr.

G-bestyrelsen Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com Næstformand: Mischa Sloth Carlsen Aurehøj Gymnasium msc@aurehoej-gym.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Camilla Aaquist Odense Katedralskole aaquist83@gmail.com Mette Clausen Rysensteen Gymnasium mclausens@gmail.com Karen Wagner Ørestad Gymnasium kwa@oegnet.dk Henrik Nyvang Ikast-Brande Gymnasium Ny@ikast-gym.dk René A. Christoffersen Gammel Hellerup Gymnasium rc@ghg.dk Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk Katrine Haaning Egå Gymnasium kh@egaa-gym.dk Miriam Kruse Køge Gymnasium kgmir@kggym.dk

Suppleanter Nynke Birgitte Genee Roskilde Gymnasium Nynke.Birgitte.Genee@ roskilde-gym.dk

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Mette Clausen og Mischa Sloth Carlsen

Kathinka Skriver Gribskov Gymnasium kathink3@gmail.com

Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen

Fagkonsulent Sune Weile weile@galnet.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Skolebaserede kurser: Nina Sofie Llorente Munck Maren Miltersen Pilgaard Nynke Genee Regionskurser: Miriam Kruse Internatkurser: Katrine Haaning Miriam Kruse Repræsentant i PS: Maren Pilgaard Nordisk Udvalg: Turnus Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn: Mischa Sloth Carlsen

København/Bornholm Loa Schmidt Jensen Det frie Gymnasium lsj@detfri.dk Mathilde Lund Sinding Det frie Gymnasium mls@detfri.dk

Medlem af Dansknoters redaktion: Karen Wagner Birgitte Darger

E-bestyrelsen Formand Gitte Lautrup Tradium gl@tradium.dk Næstformand Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg, det@aarhustech.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Dorthe Hedegaard AARHUS GYMNASIUM, Viby dhm@aarhustech.dk

Jan Nøhr Christensen Handelsgymnasiet Aalborg jnch@ah.dk Bjarne Ove Hansen boh@eucnvs.dk Fagkonsulent Søren Husted-Pedersen soren.husted-pedersen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Lisbeth Kahr Greve Repræsentant i PS: Lise Fuur Andersen Repræsentanter i Fagligt Forum: Gitte Lautrup Lise Fuur Andersen Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann

Lise Fuur Andersen IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com Lisbeth Kahr Greve Tradium lg@tradium.dk Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk

Nina Sofie Llorente Munck KVUC nm@kvuc.dk

Regionsrepræsentanterne

Repræsentant i Fagligt Forum: Birgitte Darger

Suppleanter: Henning Nyegaard Holm Vejle Tekniske Gymnasium hnh@sde.dk

Sjælland Rasmus Fristed Næstved Gymnasium & HF rasm442y@ngh.nu

Midtjylland Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk

Nordjylland Claus Nielsen VUC & HF Nordjylland cni@vucnordjylland.dk

Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium MM@fredericia-gym.dk

Dansknoter

67

IDNR 4276