Issuu

DANSKNOTER September · 2017 · #3

SKAM

SKAM Redaktion Ansvarshavende Anne Mette Finderup af@ijg.dk Ditte Eberth Timmermann det@aarhustech.dk Anmeldelser Marie Gerner-Smidt Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Billedredaktører Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Ivar Lærkesen ILaerkesen@gmail.com Jette Sindbjerg Martinsen js@norreg.dk Kurt Christensen kurtchristensen@hotmail.com Lisa Kaas lisamargrethekaashansen@gmail.com Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk Maja Christine Wester mw@stenhus-gym.dk Marie Gerner-Smidt marie@gerner-smidt.dk Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@greve-gym.dk Kommende numre Dansknoter 4 Årsmøde - Naturen kommer Deadline: 20/10-17

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms. Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms. Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere. Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk tlf. 3327 6077 Manuskripter og indlæg Sendes til det@aarhustech.dk og af@ijg.dk Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Maksimallængde på artikler er normalt 12.000 tegn, inklusive mellemrum. Skriv gerne kortere.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk ISSN: 0107-1424 Oplag: 3.000 Printed in Denmark 2017 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Tryk Tarm Bogtryk A/S Kunstner: Charlotte Rostad

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes. Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel m.v. over titlen/rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv [fødselsår, stilling, publikationer, andet]. Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk. Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk. Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Forsideillustration: Ubekrefta» detalj, 450 x 150 cm, 2015, tegning på papir Tidsskriftet udgives med støtte af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tipsmidler gennem tilskud til porto/forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for bibliotek og medier. dansklf.dk/dansknoter

INDHOLD

I SKAM GØRES EN RÆKKE KARAKTERERS LIV TIL EN NETVÆRKSFORTÆLLING, DER HANDLER OM, HVORDAN VI DANNER IDENTITET I DAG. SINE DALSGAARD KRISTENSEN & JOHANNES FIBIGER

5 Leder

6 Præsentation 8 Illustrationer Charlotte Rostad

MÅSKE BØR SANA SKAMME SIG OVER SIN DIGITALE ADFÆRD, LIGESOM SARA BØR SKAMME SIG OVER AT BAGTALE ANDRE, LIGESOM SARAS VENINDER BØR SKAMME SIG OVER AT LAVE EN HADKONTO, DER HÆNGER VILDE UD.

Tema: SKAM 11

Behovsdrevet tenåringsdrama Af Vilde Schanke Sundet

Ecce Homines – Se disse mennesker Af Sine Dalsgaard Kristensen & Johannes Fibiger

Om skammen i SKAM – og de eksistentielle medier Af Carsten Stage

Er Isak bare paranoid? Om homosocialitet og hverdagsheteronormativitet i serien SKAM Af Tobias Raun

CARSTEN STAGE

28 Notits 29

SKAM – i sproget og interaktionen Af Tina Thode Hougaard, Elisabeth Muth Andersen & Marianne Rathje

Teksten i midten Røde kroppe Af Shosha F. Raymond

40 Voxpop 43

Den sommer, da unge holdt op med at skamme sig Af Jon Stephensen

I SKAM VISER HETERONORMATIVITETEN SIG HELLER IKKE GENNEM VOLDELIGE OVERFALD PÅ ELLER FORBUD MOD HOMOSEKSUELLE, MEN SNARERE GENNEM ALT DET, DER TAGES FOR GIVET. DEN UDSPILLER SIG SOM DET ALMENE.

LANGT DE FLESTE EMOJIER BRUGES DOG TIL AT KOMMUNIKERE SOCIAL RELATION OG KAN DERMED BETRAGTES SOM FATISK KOMMUNIKATION DER TJENER TIL AT FREMME FÆLLESSKABET OG FORBINDELSEN MELLEM DE TALENDE (MALINOWSKI 1923).

Forskerinterview 50 Flersprogethed og sproglige resurser Af Kristoffer Kildelund 52

Man kan også Et år med lystlæsning – på Falkonergårdens Gymnasium Af Kristiane Hauer

Et modul om minimalisme Af Rolf Sindø

Skam på sproget.dk Af Ida Elisabeth Mørch

Din forening

64 Kursus 66

Nutidens danskfag Af Sune Weile

TOBIAS RAUN

TINA THODE HOUGAARD

NY BOGPAKKE PÅ VEJ

GLÆD JER TIL EFTERÅRETS NYE UDGIVELSER Takter til tiden

Politiske sange i det 19. og 20. århundrede Af Mads Rangvid og Mikkel Guldhammer Sparsø Takter til tiden byder op til fællessang. Med udgangspunkt i 35 politiske sangtekster forenes en oplevelsesorienteret undervisning med sproglig tekstanalyse og kulturhistorisk viden. Bogpakkepris: kr. 71,60 Vejl. pris: kr. 179,00

60 % MEDLEMSRABAT Bøgerne kan bestilles fra medio oktober 2017

En anden kanon Af Hans Otto Jørgensen (red.) En anden kanon træder nye stier i litteraturhistorien og søger nye veje for litteraturundervisningen. Vejviserne er bl.a. fælleslæsning, kreative skriveøvelser og billedkunst. Bogpakkepris: kr. 91,60 Vejl. pris: kr. 229,00

Skriv dig frem Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer

Gutenberg og Google

Skriv dig frem er bygget op omkring konkrete skriveøvelser, både kreative og mere genrefokuserede. Målet er at stimulere skriveglæden og undgå, at eleverne dratter over de mange snubletråde, der ligger i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Til læreren er et idékatalog med helt konkrete anvisninger til, hvordan man arbejder med omlagt skriftlighed, fx via processkrivning og vejledning i skrivefasen.

Syv kapitler om tekst, sprog og medier Af Henrik Poulsen Via et basiskapitel og seks selvstændige temakapitler viser bogen, hvordan man på forskellig vis kan forene danskfagets tre perspektiver i en samlet mediefortælling, der bringer undervisningen ind i den digitale tidsalder. Bogpakkepris: kr. 75,60 Vejl. pris: kr. 189,00

Bogpakkepris: kr. 63,60 Vejl. pris: kr. 159,00

Priserne er ekskl. moms.

Hold dig orienteret, og følg os på facebook.com/dansklf Dansknoter 4 Instagram – Dansklaererforeningen

Læs mere på dansklf.dk/bogpakke

Leder

JETTE SINDBJERG MARTINSEN Lektor Nørre Gymnasium, medlem af G-bestyrelsen for Dansklærerforeningen og Dansknoters redaktion.

FÆLLESTEKST Hvad er ligheden mellem en tandstikker og en bøsse? De skubber begge madrester. Det er 1987. Jeg går i 2. g. I spisefrikvarteret har jeg lige grinet af bøssevits nummer en kvart trilliard i mit gymnasieforløb på Ringkøbing Amtsgymnasium. Det er også efterår. Der er novembernormativitet i luften, og selvfølgelig, selvfølgelig har jeg grinet med. For man skal ikke tage det hele så højtideligt, og jeg kender jo ikke nogen bøsser og ikke andre lesbiske end mig selv. Og det er jo ikke ondt ment, så pyt med at det skurrer helt forfærdeligt. Man kan altid rejse sig og gå til en dansktime, så det gør jeg. De fire sæsoner af SKAM har det til fælles at en personlig blindgyde bliver alles udgang og indgang til et nyt fællesskab. Når Eva isoleres af de gamle venner, åbner de nye venner andre afgrunde hvor man kan kæmpe med det at være til. Når Isak ser sin familie erodere under sig, når han svigter sine venner og symbolsk nok flytter ned i kollektivets kælder, så møder han Even. Når Noora ikke kan tale om det allerværste med nogen, så taler hun alligevel med de andre og giver 17. maj luft. Når Sana misbruger de sociale medier, så reddes hun af ”Los Losers”, og alt er faktisk godt for en stund. Alle fire sæsoner kulminerer i en forløsende fest hvor alt det der skilte ad, blidt opløser sig i en fælles rus som en art belønning for at have troet på og fulgt projektet. Der er julesang, sommereufori, juleklip og eidfest i slutningen af det hele hvor også seeren puster ud og forløses. For der er heldigvis mest der forener Ingrid og Eva, William og Noora, Magnus og Isak, Sana og busfolket etc. Der er med andre ord dømt fællestekst. Og det er en af seriens helt store kvaliteter at man køber den hver gang uden at føle sig talt ned til eller budskabsbegrænset. Mange forskere har undersøgt og skrevet om seriens stærke identifikationskroge. Vilde Schanke Sundet, der også bidrager til dette nummer af Dansknoter, har i nettidsskriftet 16:9 skrevet om seerens stærke emotionelle investering som er så enestående for SKAM-receptionen. Hun peger på fire fortællemæssige virkemidler som giver dette engage-

ment: SKAM er et karakterdrevet, flermedialt drama, fortalt i ”realtime” og i dialog med publikum. Skillelinjerne mellem fiktion og virkelighed viskes effektivt ud, og en stor del af receptionen har cirklet om hvordan det er umuligt at skærme sig. Det betyder ikke noget om du er en 50-årig hetero i provinsen. Du hepper på Isak og Evens lovestory, og SKAM bliver en fællestekst der vinder stort set alle. De budskaber der rent faktisk står trykt med fed på fx Nooras værelse, suser direkte ind i fan-merchandisen og får nyt liv. (Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always) Sundets artikel viser at kombinationen af blid opdragelse, stærke virkemidler og en effektiv paratekst kan rykke noget og udstyre de unge med (bare lidt) færre tabuer og en styrket selvfølelse. I 1987 på Ringkøbing Amtsgymnasium er det også en fællestekst der får det til at holde op med at skurre i mig – i hvert fald for en tid. I dansktimen skal vi læse et nyt værk. Min dansklærer, og jeg kan aldrig takke hende nok, har valgt Patricia Nell Warrens ”Frontløberen” fra 1974. I 70’erne er det den første bog med et homotema der nåede New York Times’ bestsellerliste. Og i fire-fem lektioner er det noget helt andet vi taler om. Det er machobøsser, Stonewall-oprøret, selvhad, bøssesex, kærlighed og forskellen i løb mellem frontløbere og sparkere. Der er identifikation og undren over hvordan en kvinde dog kan skrive så godt om mænd … Og der er fælles forfærdelse over at det ender med død og mord i ensomhedens brønd. For mig er det en redning, og for klassen er det en stærk læseoplevelse og et lillebitte kvantespring i retning af at forstå mere af verden. For selvom vi som dansklærere måske ikke abonnerer på forestillingen om at vores elever skal blive bedre mennesker af at omgås tekster, så protesterer vi vel ikke når budskaberne i et stykke populærkultur eller en fællestekst gør det lidt nemmere at trække vejret? Det gør SKAM og mange andre populærtekster. Alt er som bekendt love. Give it away og SKAM dig med eleverne.

Dansknoter

Præsentation

ALT ER LOVE! Den har ryddet forsider, erobret sjæle og delt vandene blandt både forældre og dansklærere. Men orker vi at høre mere om den norske tv-serie SKAM, og skal vi ikke bare lade de unge have den i fred? Måske. I dette nummer af Dansknoter har vi dog valgt at undersøge SKAM som fænomen og genre, men også ‘skam’ som ord og filosofisk begreb, undervejs med forslag til vinkler i undervisningen. For vi mener at serien er en gave til de unge og danskundervisningen. Genren først: Vilde Schanke Sundet beskriver hvordan SKAM med sin karakterdrevne og flermediale form repræsenterer en ny måde at tænke drama og dramaproduktion på. Den tager ungdommen alvorligt ved at tage udgangspunkt i de unges egne erfaringer og ønsker til en tv-serie. Der ligger således en videnskabelig research blandt adskillige teenagere forud for seriens tilblivelse, ligesom brugernes respons blev inddraget løbende under produktionen af de fire sæsoner. Sine Dalsgaard Kristensen og Johannes Fibiger tager afsæt i en filosofisk definition af begreberne skam og skyld og disses betydning for det moderne menneskes identitet. Sartre, Kierkegaard og Foucault bruges til at forstå de vilkår de unge er underlagt i det senmoderne samfund, hvor relationernes betydning er altafgørende for de unges selvforståelse og identitetsdannelse i kraft af de sociale medier. Skam og skyld er også Carsten Stages udgangspunkt idet han med en skelnen mellem skam og skyld sætter en teoretisk ramme for sin undersøgelse af skammens forskellige fremtrædelsesformer i SKAM. Gennem konkrete eksempler fra serien viser Stage hvordan skammen på forskellige niveauer spiller en væsentlig rolle for de unges socialitet og udvikling. I denne forbindelse introducerer Stage begrebet eksistentielle medier, hvorved han kan pege på de sociale mediers rolle i håndteringen af eksistentielle kriser. Skammen kan måske endda antage en positiv og forløsende karakter. Tobias Raun fokuserer i sin artikel på tredje sæson hvor Isak som hovedperson giver os et indblik i hvordan in- og eksklusionsmekanismer bevidst og (nok nærmere) ubevidst fungerer i hverdagens heteronormativitet. Raun viser hvordan kønsnormer og seksualitet definerer karakterernes handlerum. Serien kan siges at have en opdragende funk-

Dansknoter

tion da den fremviser usynlige normative strukturer og gør seerne bevidste om disse. drittsek , fy faen og føkkboy er blot nogle af de udtryk Tina Thode Hougaard, Elisabeth Muth Andersen og Marianne Rathje undersøger brugen af i SKAM i interaktionen mellem personerne i serien. Bandeord spiller ikke overraskende en stor rolle i denne norske ungdomsseries fremstilling af skamfulde følelser. Ligeledes undersøger forfatterne hvordan emojier bruges i den omfattende sms-kommunikationen mellem de unge til at kommentere følelser – også af skam og forlegenhed. For teaterchefen Jon Stephensen står fællesskabet centralt i SKAM. Den norske serie har fået den skandinaviske ungdom til at ville fællesskabet; når de fejler og falder, samler de hinanden op igen. Derudover har SKAM fornyet et fællesskab mellem danske og norske unge. Med opsætningen af SKAM vil Aveny-T på Frederiksberg lytte og tale til de unge, og håbet er at de vil kvittere ved at komme i teatret. Skam mig her og SKAM mig der - således også i premiereteksten fra sproget.dk, som fra og med dette nummer af Dansknoter vil skrive en fast klumme hvori Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på skift vil indvie os i noget af al den viden der kan findes på www.sproget.dk. Denne gang om hvor vidt omkring man kan komme ved blot at søge på ordet ‘skam’. Hvis nogen stadig er skeptiske med hensyn til at undervise i serien efter at have læst de mange interessante artikler, henviser vi til voxpoppen hvor elever forklarer hvorfor vi ikke skal skamme os over at undervise i SKAM

God fornøjelse! Redaktionen

/// Fra Arkivet/From the Archive # 19Âť, 41 x 29 cm, 2016, blyant pĂĽ papir

Illustrationer

OM Å SAMLE SITATER – OG OM Å STJELE HISTORIE(R) Den norske billedkunstner Charlotte Rostad præsenterer her sig selv og sit arbejde. Teksten har ligget og modnet i dager, uker. Det er ikke alltid jeg vet hvor jeg skal begynne. Tekstene kan være formelle, eller de kan komme inn på virkelig personlig materiale. Uansett ligger det en sterk tro i bunnen; hvis dette er interessant for meg - så er det gjerne interessant for andre også. Ikke alle andre, selvsagt, men noen få. Noen få kan være nok. Jeg er interessert i historie, historier. Hvordan vi forteller disse. Og ikke minst, hvordan vi lytter til dem. Jeg velger å dra inn SKAM her, like godt først som sist. Som en oppsummering av serien kommer Christopher Pahle med noen betraktninger i norske Dagbladet som jeg synes det er verdt å ta en titt på. «For forteller du én historie, sier ikke den så altfor mye mer utover seg selv. Forteller du én til ser man plutselig begge historiene i lys av hverandre. Forteller du et flettverk av historier, og viser, for eksempel ved gjentagende mønstre i historiefortelling, tematikk og formspråk, hvor mange likheter de har med en gang man fjerner den ytre staffasjen, blir de alle knyttet sammen via talløse treffpunkter. De forteller oss noe, ikke bare om sine egne historier, men om historier i seg selv. At én historie aldri er nok til å gi oss hele bildet. Det betyr ikke bare at vi kan se ting utenfra vårt eget perspektiv, og få en innsikt vi for alltid er nektet i den virkelige verden, fordi vi

Dansknoter

er uløselig festet til vårt eget utgangspunkt, vår egen synsvinkel. Det betyr også at vi er nødt til å være forsiktige med hvilke historier vi lytter til. For historiene vi tror på, danner grunnlaget for verdensbildet vårt. Og selv om én enkelt historie aldri vil kunne bære hele sannheten, så vil vi, jo flere historier vi legger oppå hverandre og sporer det underliggende, evige mønsteret til, komme et skritt nærmere. At alt er samme historie.» Det er dette, denne fragmenterte historiefortellingen jeg streber etter. Men, jeg er ikke ute etter å fortelle bestemte historier. Jeg vil at betrakter skal gå inn å ut av fortellerrollen, og på den måten selv utgjøre fortellerstemmen i mine utstillinger. Arbeidet består i hovedsak av tegning. Det jeg gjør er preget av en stadig undring, nesten overraskelse, over å være tilstede. Prosjektene handler (for meg) om mennesket – om menneskets væremåte; hvordan minner har en sentral plass i forhold til hvordan vi agerer, hvilken plass man har eller tar i verden, og hvordan vi forholder oss til hverandre. Jeg er særlig interessert i hvordan mennesket fremstår. Tegningene baserer seg på ulike billedarkiv. Motivene hentes fra både personlige fotografier og funnet materiale, og spenner seg fra det intimt private til dokumentasjon av historiske hendelser. Jeg ønsker å skape situasjoner der betrakter er usikker på hva de ser; skape tegninger der det ikke er noen tvil om hva som er avbildet, men der handling og kontekst brytes opp, og det blir opp til betrakter å gi mening til det de ser. Det er et ønske om å problematisere begrepet ”fakta”, og en interesse for hvordan historie skapes som ligger til grunn i mange av prosjektene.

Jeg er særlig interessert i hvordan mennesket fremstår. Tegningene baserer seg på ulike billedarkiv. Motivene hentes fra både personlige fotografier og funnet materiale, og spenner seg fra det intimt private til dokumentasjon av historiske hendelser

I utstillingssammenheng møter tegninger av ansikt/ kropp, tegnede collager, og det oppstår en usikkerhet knyttet til innholdet i begge. Montager skaper nye fortellinger – hvor konflikten mellom nærhet og distanse blir viktig. I størrelsen finner jeg en form for konfrontasjon som fascinerer. Som betrakter blir man tvunget til å ta noen steg tilbake, eller man må nærmere for å finne ut av hvordan det henger sammen. Flere av tegningene er på MDF-plater, og kan dermed monteres frittstående. Slik kan de skape nye rom, eller fysiske hinder i utstillingsrommet. Publikums bevegelse i utstillingsrommet er alltid spennende å observere. Stopper de opp? Beveger de seg mellom arbeidene, og begynner å tegne fortellinger mellom dem, på egen hånd. Hver strek synes å være viktig. Tilstedeværelsen i tegningen, min tilstedeværelse, vitner om tiden det tar. Det er noe svært befriende ved å insistere på å være i slike langsomme prosesser, der hver eneste strek på arket er en del av en større helhet. Også disse forteller, sammen, historier som tegningen til slutt representerer. Rigtig god læselyst! Redaktionen

BIO Charlotte Rostad er født i 1984 i Kabelvåg. Hun bor og arbeider i Trondheim, Norge. Rostad er utdannet ved Kunstakademiet i Trondheim, hvor hun gikk ut med master i visuell kunst i 2011. Siden avslutningen av studiene har Rostad gjort en rekke gruppe-, duo- og soloutstillinger. I tillegg til egen praksis startet hun i 2011, sammen med arkitekt Trygve Ohren, duoprosjektet RAKE. Mest synlig er RAKE visningsrom, et lite kunstnerdrevet utstillingslokale i Trondheim. Men siden starten av samarbeidet har duoen gjennomført en rekke ulike prosjekter som undersøker bestemte steder, og hvordan publikums opplevelse av et sted eller rom kan endres gjennom odde inngrep eller subtile forstyrrelser. Ohren & Rostad sin tilnærming til arbeidet karakteriseres av en søken etter tap av kontroll, hvor det i forkant settes ned noen relativt stramme rammer for prosjektene, for så å ta et steg tilbake for å se det utfolde seg. I prosjektenes gitte rammer er det en tydelig interesse for sosial-, kunst- og miljøpolitiske problemstillinger, men uten at de spørsmålene som stilles har noen innlysende og umiddelbare svar – svarene, eller kanskje også spørsmålene, utformes på en selvskreven måte underveis, i møte med publikum, de involverte og den situasjonen eller det stedet prosjektet stikker seg inn i. (mer om Charlotte Rostad: http://charlotterostad.com ) (mer om RAKE visningsrom: http://rake.trondheim.no/ visningsrom/ )

Dansknoter

„DEN VIRKELIGHED, JEG UNDERVISER I, ÆNDRER SIG, MEN ESSENSEN ER STADIG DEN SAMME“

DAN0817

Kjolen på billedet er fra Ivana Helsinki

Katja Holm, dansklærer, Borupgaard Gymnasium

GIV DIN PASSION VIDERE Der var engang, hvor faglig viden altid var bundet ind i bøger. Sådan er det ikke længere. Digitale medier har skabt nye veje til viden. Vi har hele verden inden for få klik. Sådan er virkeligheden både foran og bag katederet. Gyldendal Gymnasieportaler afspejler et moderne mediebillede. Du får solidt fagligt indhold i et fleksibelt format, der giver dig frihed til at plukke og sammensætte undervisningen på din egen måde. Vi opdaterer løbende portalerne med aktuelle kilder og færdige forløb forankret i de nyeste reformer – så du kan fokusere på at dele din passion med næste generation. Prøv Litteraturportalen i fire uger. Bestil prøveadgang på litteraturportalen.gyldendal.dk

BEHOVSDREVET TENÅRINGSDRAMA Historien om SKAM er ikke bare historien om hvordan en norsk «hemmelig» tenåringsserie erobret verden, men også historien om ny måte å utvikle tenåringsdrama på – basert på målgruppas interesser og behov

Vilde Schanke Sundet Høgskolen i Innlandet, vilde.schanke.sundet@inn.no

En annerledes suksesshistorie Den norske nettdramaserien SKAM (2015-2017) er en suksesshistorie på svært mange parametere. Opprinnelig ble serien utviklet og produsert på et lavt budsjett av den norske allmennkringkasteren NRK for å hente tilbake en ung målgruppe som ellers var på vei bort, samtidig som den skulle gi denne målgruppa vesentlig innhold de ikke ville få andre steder. I så måte er serien et godt eksempel på moderne folkeopplysning slik det gjerne er forstått av de nordiske allmennkringkasterne. Målgruppa var så smal som den kan få blitt; serien var eksplisitt utviklet for norske 16 år gamle jenter og var tilpasset både i innhold og form til deres interesser og behov. I løpet av sine fire sesonger gikk imidlertid SKAM fra å være en «hemmelig» tenåringsserie – primært publisert på nett og promotert via ‘word-of-mouth’ anbefalinger på sosiale medier – til å bli et nasjonalt felleseie, og dernest et internasjonalt kultfenomen med seere og fans i alle aldere. Foruten et stort seerengasjementet har serien også fått massiv oppmerksomhet i media og vunnet en rekke priser, blant annet for den autentiske fremstillingen av norsk ungdomskultur og den kloke måten serien har behandlet temaer knyttet til identitet, vennskap, kjærlighet, seksualitet og religion på. Som en journalist i Politiken skrev høsten 2016; «Verdens bedste ungdomsserie er norsk». Serien har også fått mye oppmerksomhet for måten den er produsert og publisert på, fordi den ikke i utgangspunktet er laget som en tradisjonell tv-serier man skal følge ukentlig eller ‘binge watche’, men som et flermedialt nettdrama der historielinjene fortelles gjennom daglige oppdateringer på SKAM-siden

(skam.p3.no) og gjennom karakterenes tilstedeværelse i sosiale medier. I sum har ingen norskprodusert dramaserie noensinne møtt tilsvarende engasjement, verken nasjonalt eller internasjonalt (se mer Sundet 2017). Historien om SKAM er imidlertid ikke bare uvanlig i sin suksess eller publiseringsform, men også i måten den er utviklet og produsert på. Som konsept bygger SKAM på NRKs tidligere erfaringer med karakterdrevet nettdramaserier for unge jenter – Sara (NRK, 2008-2009), MIA (NRK, 20102011) og Jenter (NRK, 2012-går fortsatt) – mens tematikken, historielinjene og karakterene var basert på den spesifikke målgruppas interesser og behov, identifisert gjennom omfattende research. Heller enn å utvikle dramaserien etter behov i sendeskjema eller regissørens pitch om «den gode ide», slik de aller fleste dramaserier utvikles, er det altså den spesifikke målgruppa – 16 år gamle norske jenter – og deres behov som er fundamentet for SKAM som konsept og fiktivt univers. I denne korte teksten vil jeg forsøke å vise hvordan og hvorfor dette representerer en ny måte å tenke drama på. Å identifisere publikums behov Da SKAMs netthistorieprodusent Mari Magnus på NRKs Fagdag for 2017 skulle fortelle om det viktigste hun hadde lært av å utvikle og produsere SKAM, var det første hun vektla viktigheten av å gjøre grundig research for å forstå den unge målgruppas brukermønster, interesser og behov. Ifølge Magnus er ungdom overeksponert for innhold, og innholdet er derfor nødt til å oppleves som vesentlig og relevant for å være attraktivt for unge mennesker. Hun vektla

Dansknoter

dessuten at NRK naturlig nok aldri kunne konkurrere med globale strømmeaktører eller «Hollywood produksjoner» om budsjetter eller produksjonsverdi, men at NRK imidlertid hadde et konkurransefortrinn i at de hadde unik kunnskap om det norske samfunnet og norske ungdommer. Dette er også fremhevet som en av SKAMs sentrale suksessfaktorer av serieskaper Julie Andem: «Som en ungdomsserie konkurrerer vi mot de største produksjonene i USA, men det er én ting vi har som ikke amerikanerne har: Vi vet hvem de er, og vi forstår dem fordi vi kjenner kulturen de har vokst opp i. Det er helt avgjørende for SKAM» (sitert i Faldalen 2016). Metodisk tok SKAM-teamet utgangspunkt i den såkalte NABC-modellen for å skaffe seg kunnskap om norske ungdommer.1 Denne modellen er opprinnelig utviklet av Standford Research Institutt for innovasjonsprosesser, men har siden midten av 2000-tallet blitt benyttet av en rekke mediehus, inkludert NRK, for utvikling av ulike innholdsprogrammer og -konsepter. Et sentralt element i modellen er å identifisere brukerbehov, som for NRKs del vil si å gjennomføre dybdeintervjuer med en representant for den intenderte målgruppa og på den måten finne ut hvordan et konkret program eller konsept kan gi verdi for denne personen. Foruten å fungere som et konkret arbeidsverktøy, har modellen også vært viktig på et strategisk nivå innad i NRK, fordi den har vært med på å flytte fokus vekk fra hvilke behov NRK og programskapernes har, til hvilke behov publikum har. Som formulert av Ole Hedemann i utviklingsavdelingen i NRK: «Mange mediehus har i altfor stor grad latt medarbeiderne få lov til å dyrke det de selv synes er interessant, framfor å be dem være opptatt av publikums viktige problemer og behov. (…) NABC-modellen tvinger oss til å fokusere på publikums behov når vi utvikler nytt innhold» (Hedemann 2014: 35, 34). Med utgangspunkt i NABC-modellen gjennomførte SKAM-teamet en rekke dybdeintervjuer med norske ungdommer i utviklingen av SKAM som konsept og fiktivt univers. I forkant av sesong 1 gjennomførte SKAM-teamet over 50 dybdeintervjuer med norske ungdommer fra over hele landet, i tillegg til over 200 speedintervjuer, skolebesøk på samtlige videregående skoler i Oslo, og en omfattende castingprosess der over 1200 ungdommer var innom i første runde.2 Produksjonsteamet brukte også mye tid i sosiale medier for å tilegne seg kunnskap om ungdoms mediebruk, i tillegg til at SKAM-teamet gjennomgikk tilgjengelige rapporter og statistikk om norsk ungdomskultur. Formålet med den omfattende researchen var både å skaffe kunnskap om målgruppa – hvem er egentlig norske 16 år gamle jenter, hva er deres drømmer, interesser, vaner og problemer – for å kunne portrettere dem på en relevant og autentisk måte, men også å identifisere målgruppas behov, det vil si, på hvilken

Dansknoter

måte den nye nettdramaserien kunne være relevant og til nytte for ungdommene. Å omfortolke publikums behov Et av hovedfunnene fra den omfattende researchen var at norske ungdommer opplever mye prestasjonspress, og en sentral målsetting med serien ble derfor å forsøke å redusere dette. SKAM-teamet formulerte til og med en ‘misjonssetning’ som definerte seriens visjon som å «hjelpe 16 år gamle jenter med å styrke selvfølelsen gjennom å løsne opp i tabuer, gjøre dem bevisst på mellommenneskelige mekanismer og vise gevinsten av å konfrontere frykt» (Simones 2016). Mange ungdommer refererte dessuten til et ønske om å kunne identifisere seg med andre, for å på den måten føle seg mindre alene i problemstillingene de stod opp i. Produksjonsteamet besluttet derfor å utvikle SKAM som et virkelighetsnært nettdrama, der grensene mellom fiksjon og virkelighet bevisst ble hvisket ut, ikke minst ved at serien tok i bruk sosiale medier i sin fortellingsform og ble publisert i såkalt ‘sanntid’ (se mer Magnus 2016). Hensikten var altså å fortelle viktige og relevante historier for norske tenåringsjenter på en autentisk og underholdende måte, samtidig som serien skulle bruke nye og sosiale medier for å komme i kontakt med de unge «der de er» og på medieplattformer de hadde et naturlig eierskap til. Den omfattende researchen var ikke bare viktig for å identifisere seriens visjon og publiseringsmodell, men også styrende for utviklingen av seriens tematikk, karakterer og historielinjer. Alle de sentrale hovedkarakterene i SKAM ble for eksempel utviklet basert på temaer som var identifisert gjennom brukerintervjuene. Tankegangen var dermed at SKAM-teamet gjennom seriens fire sesonger kunne løfte frem ulike tematikker og problemstillinger, og la publikum følge disse gjennom sesongens hovedkarakter. Alle de sentrale karakterene i SKAM ble derfor utviklet for å utfordre noe i målgruppen: «Alle skal ha en historie med en potensiell reise, som målgruppen trenger å høre om» (Andem, sitert i Faldalen 2016). Karakteren Sana ble for eksempel utviklet etter et ønske fra en ung muslimsk jente som ønsket å se en muslimsk karakter som ikke var undertrykt men likevel måtte balansere «det norske» med sin religion, mens karakteren Isak ble utviklet etter tilsvarende innspill fra en ung homofil gutt. Å ta ungdom på alvor SKAM representerer en ny måte å tenke tv-drama på, ikke bare når det gjelder produksjons- og publiseringsmodell, men også når det gjelder hvilke behov som skal være styrende for utviklingen av sentrale tematikker, karakterer og historielinjer. Denne måten å utvikle dramahistorier

bygger på NABC-modellen, men er i SKAM videreutviklet og justert, blant annet ved å inkludere en langt mer omfattende researchprosess. Formålet er imidlertid det samme, nemlig å identifisere brukerbehov og la disse være styrende for sentrale produksjons- og publiseringsvalg. SKAM er verken den første eller den eneste tv-serien som har benyttet seg av NABC-modellen. Snarere tvert imot kan en orientering mot publikum og publikums behov sies å representere en sentral tendens hos den norske allmenn-kringkasteren. I dramaproduksjoner er det likevel uvanlig at brukerbehov settes i sentrum i så stor grad som det er gjort i SKAM. Ideen om at publikumsbehov skal være styrende på en kreativ prosess kan til og med for noen være provoserende, fordi man tilsynelatende flytter fokus og kontroll fra regissøren til publikum. Eksempelet SKAM tydeliggjøre imidlertid at dette ikke nødvendigvis er tilfelle: Serieskaper Julie Andem ble gitt uvanlig sterk kreativ kontroll i utviklingen og produksjonen av SKAM, og det

Denne måten å utvikle dramahistorier bygger på NABC-modellen, men er i SKAM videreutviklet og justert, blant annet ved å inkludere en langt mer omfattende researchprosess.

var hun som både skrev manus og regisserte serie (Ødegårdstuen 2017). Kanskje bidro til og med den omfattende researchen med å gi Andem og SKAM-teamet legitimitet for sentrale valg og prioriteringer underveis, fordi de kunne visse til behov og «funn» hentet fra målgruppa. Å basere seg på undersøkelser av publikums behov betyr jo heller ikke at produksjons-teamet automatisk må følge alle ønsker og behov, noe SKAM da heller ikke gjorde. En viktig forklaring på SKAMs suksess er derfor ikke bare at produksjonsteamet tok i bruk omfattende research i utviklingen av serien, men også at serieskaperen og hennes team var usedvanlige dyktige i å omfortolke implikasjonene av sine funn, og gjenskapte dette i et fiktivt univers. 1 NABC er en forkortelse av modellens kjernekomponenter: Needs, Appproach, Benefit og Competition. 2 Dybdeintervju utgjorde en sentral metode ved utvikling av alle de fire sesongene, om enn på litt forskjellig måter: Mens SKAM-temaet i forkant av sesong 1 gikk bredt ut å intervjuet norske ungdommer, dybdeintervjuet de i forkant av sesong 2 skuespillerne i serien, før de i forkant av sesong 3 og 4 gjennomførte intervjuer med personer med særlig kunnskap om de to sesongenes tematikker.

Referanser Faldalen, Jon Inge (2016) «Nerven i «Skam» skal være sterk og relevant», intervju med serieskaper Julie Andem i Rushprint, 04.04.2016. Hedemann, Ole (2014) Ideutvikling i mediehuset. Kristiansand: IJ-forlaget. Jenter (NRK, 2012-går fortsatt) Magnus, Mari (2016) «SKAM – når fiksjon og virkelighet møtes», Nordicom Information, vol. 38:2; 31-38. Mari Magnus (2017) «Hva har jeg lært av SKAM?», presentasjon på NRK Fagdag, Marienlyst, 08.06.2017. MIA (NRK, 2010-2011) Politiken (2016) «Verdens bedste ungdomsserie er norsk», av Kristoffer Hegnsvald, publisert 25.08.2016. Sara (NRK, 2008-2009) Simones, Cathrine (2016) «Historien om hvordan SKAM ble til», presentasjon under Nordiske Seriedager, Oslo, 29.09.2016. SKAM (NRK, 2015-2017) Sundet, Vilde Schanke (2017) ««Det er bare du som kan føle det du føler» - emosjonell investering og engasjement i nettdramaet SKAM», filmtidsskriftet 16:9, publisert juni 2017. Ødegårdstuen, Jan Strande (2017) «Om NRKs erfaringer fra produksjonen av SKAM», presentasjon under SKAM set med mediebriller, Gentofte, 26.04.2017.

Dansknoter

ECCE HOMINES – SE DISSE MENNESKER ”Se dette menneske!” sagde Pilatus til folkemængden, da han tornekronede Jesus. Meningen var at skamme ham ud som en ynkelig karikatur på jødernes konge. Skam handler nemlig om at blive set med andres øjne og ynkes over det, man ser. I denne artikel forfølger vi dette perspektiv ved først at introducere Kierkegaards og Sartres analyser af skammen, og dernæst ved at se på SKAM som en netværksfortælling, hvor identiteten dannes gennem relationer og medierede blikke.

Sine Dalsgaard Kristensen Lektor på Aarhus Katedralskole og forfatter til bl.a. Litteraturens huse. Johannes Fibiger Lektor ved VIA UC og forfatter til bl.a. Litteraturens Veje.

I hovedværket Væren og intet (1943) undersøger filosoffen Jean-Paul Sartre de grundvilkår, der gælder i moderniteten. Her træder subjektet ind på en scene, hvor det gennem de andres blikke gøres til et sårbart objekt. Det er dette, at blive set, menneskets væren for andre, der forårsager skam. Man føler sig gennemskuet, når de andres blikke hviler på en, hvorfor man reagerer med at slå øjnene ned og skamme sig. Skam er et evolutionsmæssigt træk ved flokdyret menneske. Ifølge Darwin er vi den eneste art, der kan rødme, når de andres blikke rettes mod os. Sartre sammenligner følelsen af den skam med en slags fald, og her deler han analyse med Søren Kierkegaard. Kierkegaard analyserer i Om Begrebet Angest (1845) syndefaldet og peger på, at når mennesket mister sin uskyld, begynder det at se sig selv udefra. Så opdager man sin nøgenhed og begynder at skjule sig. Den angst, som ledsager skammen, træder ind i verden med seksualiteten, pointerer Kierkegaard, for her kan man miste sig selv. Det er denne verden, SKAM udforsker. Syndefaldet betyder ifølge Sartre, at subjektet falder ind i verden, ind blandt de andre, og kommer til at behøve de andres formidling for at være den, man er. Identitetsdannelse er altså en effekt af menneskets selvforhold og menneskets

/// Uten tittel 244 x 182 cm, 2014, blyant på MDF

væren for andre. Skam vedrører noget, man er, og omsættes fænomenologisk til selvplageri og lavt selvværd. Skyld vedrører noget, man har gjort, og opstår, når man ikke lever op til sine egne og andres fordringer. I dag er identiteten medieret, og man udsættes i radikal forstand for de andres blikke. Derfor kan man med filosoffen Michel Foucault sige, at det at være et moderne individ består i gøre sig selv til objekt for en kompleks og vanskelig bearbejdelse. Det er, hvad der sker i SKAM.

SKAM som netværksfortælling The proper study of interaction is not the individual and his psychology, but rather the syntactical relations among the acts of different persons mutually present to one another. (Erving Goffman 2005: 2)

Fortællingen om syndefaldet begynder med Eva, og det gør første sæson af SKAM også. Vi følger Eva, der i sartresk forstand er faldet ind i en fremmed verden, da hun er flyttet fra Bergen til Oslo, og med sin bergensiske dialekt indtager outsiderens rolle. Eva føler sig ensom blandt mennesker

Dansknoter

Jeg skammer mig over mig selv, således som jeg fremtræder for det andet menneske. Alene i kraft af det andet menneskes tilsynekomst bliver jeg sat i stand til at fælde dom over mig selv, som om jeg var et objekt, som viser sig for et andet menneske. (Sartre 2007: 198)

og føler skyld over at have snuppet folkeskolevenindens kæreste, Jonas. I løbet af sæsonen lykkes hun med at finde sig selv og få nye venner. Denne udvikling indebærer også, at hun afbryder sit forhold til Jonas. Hendes nye identitet som selvstændig single markeres i sæsonfinalen, hvor hun er integreret i ’kosegruppen’. Målet for hende er nemlig ikke at vinde prinsen, men at komme til en erkendelse af sin identitet, så hun kan tåle de andres blikke. Som sådan antager Evas historie form af en dannelsesfortælling. SKAM læner sig narrativt op ad romanformatet, samtidig med at den sprænger det med sin samtidspublicering og medierede netværksfortælling. Tv-serier er generelt romaner efter romanens død og tv efter flow-tv. Men helt specifikt er SKAM både en samling dannelsesromaner i den forstand, at vi på nært hold følger fire individers formative år, og netværksfortælling, fordi identitet skabes gennem interaktion med andre. SKAM springer dramaturgisk de to hjemmefaser i dannelsesromanen over, for i moderniteten er man i dobbelt forstand ude hele tiden. Et centralt greb i gestaltningen er seriens dobbeltkommunikation, hvor sms- eller Messenger-beskeder bringes på skærmen, samtidig med at dialogen siger noget helt andet.

Dansknoter

Dermed opstår der en inferensdannelse, hvor seeren selv må fortolke, og hvor erkendelsesskred hos karaktererne synliggøres. Hver gang en sms tikker ind, giver det et lille gib ikke bare i personen, men også i seeren. Teknologi er nemlig ikke længere noget, der er uden for os, men noget, der er indlejret i krop og mindset. Medieringen giver ekstra lag til samtalerne, hvor ansigtsudtryk og kropssprog afslører sårbarhed, følelsesmæssige bindinger, magtrelationer osv. Hvis man stiller skarpt på kommunikationssituationer i enkelte scener, bliver man opmærksom på personernes facework gennem lange, nære indstillinger, når de svære samtaler skal tages. For at forstå dobbeltkommunikationen er teaterinstruktøren Konstantin Stanislavskijs begreb om undertekster centralt. Disse afslører nemlig skjulte hensigter i en replik. Fx spejler en toiletscene den forsmåede Ingrids komplekse følelser over for Eva. Hun siger ikke ”du er”, men ”du ligner” en luder til hende. Ingrid rammer Evas usikkerhed, da Eva har klædt sig mere udfordrende og brugt kraftigere makeup, end hun plejer. I underteksten læser vi Ingrids jalousi. Eva er seksuelt attraktiv og har scoret Jonas, hvilket er et tab for den afmægtige Ingrid. Modsat Ibsen graver serien ikke lodret ned i sjælen, men udforsker den vandret. Seriens hovedkarakterer færdes hele tiden i og bliver læst gennem netværk. Deres identitet hænger sammen med deres gøren som aktører – og sammen med, hvordan de læses af de andre i netværket. Ikke tilfældigt bliver Noora sat til at læse op af Et Dukkehjem i slutningen af sæson 2. Hermed markerer serien både en forskels- og lighedsrelation. Noora er ikke Nora, som det understreges i scenen, hun er barn af Nora, med frigjorte, skilte forældre og hjemløse børn. Skam udløses i spændingsfeltet mellem køn, seksualitet, følelser, gruppedynamikker og pardannelse. I disse sårbare grænselande er man et nemt offer, hvis de andres nådesløse blikke rammer en. Fx har Eva snuppet sin venindes kæreste, mens Noora er bange for, at hun har haft sex med Williams bror Nico under et blackout. Begge skammer sig, og begge kommer over det. Det lykkes Noora at gøre modstand mod Williams selvsikre attitude og skamme hans harem ud. De bærer hans trøje som trofæ, men Noora vender trøjens semantik fra statusobjekt til taberindeks. I hendes telefon hedder han Vilhelm, ikke William, og paradoksalt nok bliver han først en erobrer, da han påtager sig Vilhelm-identiteten. Måden, de enkelte scener er skudt på, understøtter den fænomenologiske udforskning af følelsestilstande. De indledes ofte med et ’lead in’ i halvtotal, der sætter scenen, hvorefter der laves et nært skud på en person, der taler, afløst af et reaktionsklip til den, der lytter, eller et point of view-klip i blikretningen. Denne dynamik gør, at de komplicerede dialoger bliver ekstremt nærværende, fordi personerne får lov til at tøve og fortale sig, samtidig med at deres rødmen eller ubehag fanges af kameraets stedfortrædende blik.

Skamtræ over seriens persongalleri. Et rhizom er en netværksstruktur, der hele tiden skyder i tre dimensioner, og som breder sig og interagerer på kryds og tværs. Se https://prezi.com/60xy_2k-epgn/edit/#114_24309637

Seriens sorte bokse Det er signifikant, at flere af de alvorligste kriser i SKAM opstår, når batteriet er dødt eller opladeren uden for rækkevidde, og kommunikation umulig. Samtidig er seriens pointe også, at problemerne kun for alvor kan løses face-to-face. Nærheden, øjenkontakten og det kropslige udtryk er væsentlig her. (Haastrup, 2017)

I citatet påpeges det interessante forhold, at flade mobiler er dramaturgiske knudepunkter. Metaforisk talt skal der være strøm på batteriet, og bogstaveligt rummer den medierede kommunikation de sorte bokse i SKAM. Inden for aktør-netværks-teori betyder begrebet blackboxing, at teknologier er blevet gjort usynlige pga. deres succes. Kobler vi de to betydninger og relaterer dem til SKAM, er det mobiltelefonerne, der rummer sandhederne om personerne og viser deres inderste. Telefonerne er med overalt og en så integreret del af hverdagen, at de helt naturligt fungerer som kroppens og tankens forlængelse. I sæson 1 bliver Eva jaloux over, at Jonas sms’er med ekskæresten Ingrid, i sæson 2 foregår Nooras dobbeltkom-

munikation med William alias Vilhelm på mobilen, samtidig med at hun holder gode miner til slet spil over for Vilde, der er håbløst forelsket i William. Det er også telefonen, der både rummer den frygtelige sandhed om hendes blackout, og hvor magtovertaget mellem Noora og Williams bror Nico står og vipper på en knivsæg. Det bliver til sidst en western-duel på telefoner, som Noora trækker sig sejrrigt ud af, fordi hun trækker en juridisk kontekst ind over telefonens Pandora-æske. I slutningen af sæson 1 opdager vi, at Isak er bøsse, fordi hans søgninger på telefonen omhandler gay-porno. Denne sorte boks bliver pakket ud i sæson 3, hvor Isak kommer ud af skabet. Endelig rummer Sanas computer hemmeligheder om forbudt kærlighed i sæson 4, hvor vi følger hendes tvivl gennem søgninger og beskeder. Hertil kommer, at hun også kigger på andres skærme og laver screenshots for at aflure hemmeligheder. ”BLACK IS MY HAPPY COLOR” er den betydningsladede inskription på hendes mobilcover. Sana føler sig svigtet af veninderne, og tilmed har Noora snavet med hendes hemmelige forelskelse, Yousef. I en dialog med semantisk dybde forklarer Sana Isak, at ”søsterarter er arter, der har fælles ydre træk, men som genetisk kan være helt anderledes.” Replikken er dobbeltbundet, fordi den

Dansknoter

dels handler om repetition til biologiprøven, dels om Sanas forhold til veninderne. Her er hun mutters alene, efter at hun er blevet kuppet som buschef. Replikken forklarer ikke, men viser personens inderste, gennem en på overfladen ubetydelig detalje. Det er netop en del af konceptet for SKAM, der er en karakterdreven serie, hvor personerne inkarnerer en problemstilling. Ved at nedprioritere plotstyringen opnåede Andem den fordel, at karaktererne kunne udvikles undervejs, og at fokus i hver sæson kunne flyttes fra en karakter til en anden – hvorved man ser den enkelte historie fra flere vinkler. Selv om der tilsyneladende ikke er noget masterplot for serien, har den mange tråde, der er viklet ind i hinanden, og mange plotpoints, der bygger op til senere pay-offs. Derfor har serien både et vertikalt og et horisontalt niveau. På langs styrer dramaturgien handlingen og sørger for fremdrift i de enkelte afsnit. På tværs uddybes karaktererne og deres relationer i et netværk under permanent udvikling. I sidste afsnit af sæson 4 samler serien kalejdoskopisk op på netværksfortællingen, så alle historier bliver ajourført og bragt sammen til Sanas eidfest. Her er sæsonens konflikter løst, så Sana er kommet i forhold til Yousef, Noora er genforenet med William, og Sana har fået hævnet og sonet buskuppet. Således er der plads til alle i seriens multietniske afslutningsfest for ramadanen og livet på Nissen. Nooras afslutningstale bygger på kaosteoriens grundfortælling om, at et sommerfuglevingeslag på den ene side af jorden kan starte en storm på den modsatte side. Alle seriens fortællinger udgør dette netværk, som påvirker hinanden. Som sådan bliver talen både en hyldest til humanismen og en mise en abyme på seriens masterplot. SKAMs måde at organisere sine narrativer og skabe betydning i samspil med andre platforme er vor tids måde at mediere livet som form. Ikke en persons, men en gruppes.

I SKAM gøres en række karakterers liv til en netværksfortælling, der handler om, hvordan vi danner identitet i dag. Derfor udgør persongalleriet et netværk, der bedst kan visualiseres som et rhizom. Se vores Skamtræ for serien figur 1. Ifølge Giddens består det afgørende problem for mennesker i det senmoderne samfund i at skabe sammenhæng, for ”vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os til” (Giddens 2004: 94). Denne replik indgår stort set ufiltreret i sæson 1 og er møntet på Eva. Individet skaber altså ikke mening ved at søge en indre kerne, men ved at forstå sig selv og agere i netværk. Identitet dannes ved at skille sig ud. Problemet er imidlertid ifølge sociologen Zygmunt Bauman, ”at det er de selvsamme andre, som man ikke kan undgå at adskille sig fra, der puffer, presser og tvinger en til at være anderledes.” (Bauman 2015: 54). Det er dette pres, SKAM viser, for identitet skabes gennem samspillet med de andre. Serien viser en gruppe under udvikling, hvor alle paradoksalt jævnligt føler sig alene, selv om de forskellige eksistensformer er filtret ind i og påvirker hinanden. Derfor har vi godt af at se disse mennesker. Også i undervisningen!

Litteraturliste Bauman, Zygmunt: Fagre flydende verden. Hans Reitzels forlag. 2015. Foucault, Michel: ”Hvad er oplysning?” in Slagmark nr. 9. 1987. Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels forlag. 2004. Goffman, Erving: “On face-work” in Interactual Ritual – Essays in face-to-face behavior. Aldine. 2005. Haastrup, Helle Kannik: ”Autentisk og selvoptaget: Ungdomsserien SKAM hitter”. www.videnskab.dk 16.10.2016. Sartre, Jean-Paul: Væren og intet. Forlaget Philosophia. 2007.

I SKAM gøres en række karakterers liv til en netværksfortælling, der handler om, hvordan vi danner identitet i dag.

Dansknoter

/// Fra Arkivet/From the Archive # 21Âť, detalj, 25 x 25 cm, 2016, blyant pĂĽ papir

Dansknoter

OM SKAMMEN I SKAM

– OG DE EKSISTENTIELLE MEDIER Denne artikel udfolder, hvad skam er, og hvordan skam adskiller sig fra skyld. Dernæst analyseres og diskuteres skammens forskellige udtryk i webserien SKAM, og til slut introduceres begrebet ’eksistentielle medier’ som relevant for en forståelse af seriens syn på forholdet mellem digitale medier og skam.

Carsten Stage Lektor i kultur og medier, Nordisk, Aarhus Universitet. Forsker i affekt, deltagelseskultur og sociale medier.

Ord som følelse, materialitet, sansning, krop og affekt fylder meget i forskning i medier, kunst og litteratur for tiden. Flere taler endda om, at humaniora generelt befinder sig midt i en ’affektiv vending’ efter at have fokuseret på diskurs, sproglig konstruktivisme, identitet og selvfremstilling i en række årtier (Clough 2008, Gregg and Seigworth 2010). Affektbegrebet sætter i stedet fokus på kroppes umiddelbare sansninger af intensiteter, stemninger og atmosfærer i mødet med konkrete rum, materialiteter, andre kroppe og medier (se Knudsen and Stage 2016). SKAM som webserie udforsker netop et affektivt-sanseligt ’nu-og-her’ og er optaget både af affekternes – særligt skammens – sociale liv/cirkulation og af digitale mediers rolle heri. Den norske psykiater Finn Skårderud har argumenteret for, at bl.a. psykoanalysens fokus på skyldsrelationer har skubbet interessen for skammen i baggrunden, men at skam nu for alvor trænger sig på som kulturanalytisk og -teoretisk fænomen. ”Det skyldige selvet har skygget for det skamfulde selvet”, som han skriver det (Skårderud 2001, s. 1614). Det har dog også været et genkommende diskussionspunkt i forskningen i skam, hvorvidt man overhovedet skal og kan skelne mellem skyld og skam. Jeg vil argumentere for, at skylden er mere interpersonel, handlingsfokuseret og vertikal end skammen, som i højere grad er diffust kollektiv, identitetsorienteret og horisontal. At skylden er interpersonel, handlingsfokuseret og vertikal, betyder, at den baseres på en relation mellem en specifik autoritet eller signifikant anden (fx faderen, ægtefællen, en

Dansknoter

medborger) og et selv og på, at dette selv føler skyld over at have overskredet en norm, kontrakt eller regel gennem en specificerbar handling (jeg skulle ikke have løjet over for dig). Skammen er derimod diffus, identitetsorienteret og horisontal, fordi den opstår, hvis et individ oplever at være generelt socialt devalueret af ’de andre’. Mens skylden er orienteret mod handlinger (jeg begik en fejl), er skammen altså rettet mod individets grundlæggende karakteristika (jeg er en fejl) og omhandler dermed ’hele individet’. Ifølge filosoffen Dan Zahavi opstår skammen, idet selvet affektivt mærker de andres (mere end mindre forestillede) negative blik, hvilket implicerer, at selvet i og for sig sanser sig selv medieret gennem de andres objektgørende devaluering (Zahavi 2014). Dette betyder også, at skyld og skam ’går væk’ på forskellige måder: Skylden kan forløses gennem tilgivelse/straf for handlingen, mens skammen er mere træg og i højere grad forløses gennem social accept af selvet. Ingen behøver at skamme sig, når ’alt er LOVE’. Skammens former i SKAM Selvom det er muligt at forstå skammen som en særlig affekt, der adskiller sig fra skyld, er det dog også tydeligt, at skammen i sig selv kan antage mange former, hvoraf nogle er knyttet til destruktiv selvnedvurdering eller (problematisk) kollektiv eksklusion, mens andre er mere positive sociale kræfter, der rummer et kritisk og muligt opbyggeligt potentiale. Nedenstående er nogle af de vigtigste:

Skamform

Forklaring / eksempel

Reference

Primitiv skam

Skamfølelse over egen manglende perfektion (fx relateret til udseende)

(Nussbaum 2004)

Traditionel skam

Fællesskaber/grupper, der skammer afvigere ud (fx relateret til køn, seksualitet, klasse, etnicitet)

(Skårderud 2001, Felski 2000, Ahmed 2004)

Nedarvet skam

Skamfølelse relateret til hjemmet, forfædre og fortiden (fx national skam over fortidens synder)

(Probyn 2005)

Moderne skam

Skamfølelse over manglende selvrealisering og autenticitet (fx ikke at realisere sit potentiale)

(Skårderud 2001, Probyn 2005)

Konstruktiv skam

Skam som værn mod (skamløs) selvudfoldelse (fx forbrydelser)

(Probyn 2005, Nussbaum 2004)

Skam som interessens bagside

Skam som resultat af afbrudt positiv interesse for den anden (fx motiveret af ugengældt forelskelse)

(Tomkins 1995 (1963), Sedgwick and Frank 1995, Probyn 2005)

Skandinavisk skam

Skam over global ulighed og skandinaviske privilegier

(Oxfeldt 2016)1

1 Elisabeth Oxfeldt beskriver dette som ’skandinavisk skyld’ (ScanGuilt), men pointerer, at skam og skyld ofte sammenvæves (Oxfeldt 2016). I klarhedens navn har jeg derfor kaldt dette fænomen for skandinavisk skam.

I dette lys er skamaffekten hverken entydigt positiv eller negativ – skammen kan svinge fra lammende selvhad til at være en socialiseringsmekanisme, der bidrager til social stabilitet, eller en affekt, der skaber refleksion over globale uligheder eller fortidige synder. Eller måske endda være en affekt, som vi er nødt til at acceptere som en del af livet, så længe vi rækker ud efter andre og viser dem positiv opmærksomhed, fordi de kan afvise os og dermed motivere følelser af skam. SKAM udforsker netop skammens mange ansigter og kan på den måde forstås som en fiktionaliseret undersøgelse af en særlig affekts former, men, i hvert fald frem til sæson 4, med et fokus på de mere negative skamformer som den traditionelle og primitive skam. Sæson 1 bygges narrativt op omkring den outsiderstatus, som Eva oplever ved at blive skammet ud af Ingrid og hendes veninder for at have ’stjålet’ Jonas og senere af Iben og hendes veninder for at have været sammen med Chris. Hun udsættes her for en traditionel kollektiv udskamning, fordi hun positioneres som en slags ’tøjte’, der stjæler andre pigers kærester. I sæson 2 er (angsten for) denne traditionelle (slut)shaming også på spil, idet Williams broder, Nikolai, truer Noora med at hænge hende ud som løsagtig ved at dele et nøgenbillede taget af hende under en fest. I modsætning til sæson 2 er den traditionelle skam dog i højere grad aktiveret som en trussel, der får Noora til at trække sig tilbage i skamfuld isolation, end som en realiseret social udskamning. Dette understreger, at skammen kan motiveres både af et konkret kollektivs dom som i

sæson 1 og af en imaginær forestilling om fremtidig kollektiv nedvurdering som i sæson 2. Den traditionelle skam er også konstant til stede som en underliggende præmis for sæson 3, hvor Isak er bekymret for sociale sanktioner/eksklusion pga. sin seksualitet, og i sæson 4 spiller den traditionelle skam en rolle for Sanas overvejelser over, hvad hun kan tillade sig at gøre som ung muslim uden at komme på kant med hjemmets normer og værdier på den ene side og skolelivets kollektive normer og værdier på den anden. Den primitive skam udfoldes også i stor stil i SKAM: fx gennem Evas skam over at have svigtet sin veninde i sæson 1 (som artikuleres i den afsluttende forsoning med Ingrid), Isaks skam over egen homoseksualitet og Evens skam over sin sygdom i sæson 3, Vildes og Nooras skam over egen krop, som bl.a. kommer til udtryk gennem deres (tidligere) spiseforstyrrelser, samt Sanas beskrivelse af ikke at føle sig attraktiv nok i sæson 4. At den primitive og traditionelle skamforståelse står mest centralt i de tre første sæsoner, betyder ikke, at der ikke findes eksempler på de øvrige skamformer i alle fire sæsoner: fx Isaks og Vildes skam over deres mødre (nedarvet), Jonas’ skam over vestlige privilegier i første episode af sæson 1 (skandinavisk), Isaks skam over at have været ’fake’ i slutningen af sæson 3 (moderne), Nooras forsøg på at få William til at skamme sig over at have slået en anden ung mand i hovedet med en flaske (konstruktiv) og Vildes skam over at blive afvist efter igen og igen at have vist William positiv interesse (afbrudt interesse). Dette ændrer dog ikke ved, at hovedforståelsen af skammen i sæson 1-3 er, at den

Dansknoter

Mens skylden er orienteret mod handlinger (jeg begik en fejl), er skammen altså rettet mod individets grundlæggende karakteristika (jeg er en fejl) og omhandler dermed ’hele individet’

grundlæggende er en hæmmende og destruktiv affekt. I sæson 4 cirkulerer skamproduktionen i høj grad omkring Sanas udhængning af Sara, som involverer skam på flere niveauer: Her aktiverer Sanas digitale udskamning af Sara vha. en falsk Instagram-profil – og senere andres pigers udskamning af Vilde, der fejlagtigt udpeges som bagmanden bag profilen – den traditionelle skam, fordi Sana selvisk udstiller Sara som en slet karakter for at appellere til, at de andre i busgruppen skammer hende ud som afviger. Dermed skaber hun en realiseret, og stadig usympatisk, pendant til Nicolais trussel mod Noora i sæson 2. Og Sanas egen voksende skamfølelse over at have udskammet Sara fremstår som en blanding af primitiv skam over sin egen karakter (”er jeg sådan en, der hænger folk ud på nettet?”) og konstruktiv skam (”for at undgå mere skam hænger jeg aldrig folk ud på nettet igen”). Samtidig bliver hun selv til et objekt for den traditionelle skam, idet pigegruppen skammer hende ud. Det er dog, som om både den traditionelle og primitive skam generelt indrammes af en mere konstruktiv skamforståelse i denne sidste/seneste sæson. Sæson 4 er således interessant i forhold til de tidligere sæsoner, fordi skammen her i højere grad fremhæves som en socialt opbyggelig affekt: Måske bør Sana skamme sig over sin digitale adfærd, ligesom Sara bør skamme sig over at bagtale andre, ligesom Saras veninder bør skamme sig over at lave en hadkonto, der hænger Vilde ud. Og måske er skam simpelthen et godt bolværk mod lignende adfærd i fremtiden. Samtidig kaster skammen Sana ud i en selvrefleksiv proces med fokus på, hvem hun vil være, og hvad der er vigtigt for hende. Dette

Dansknoter

tilføjer noget nyt til de forrige sæsoner, hvor skammen primært er blevet iscenesat som en negativ og destruktivt ekskluderende affekt, der skal overkommes og egentlig helst undgås. Eksistentielle medier og kollektiv skrøbelighed Skamproduktionen i SKAM er knyttet til digitale medier, der både aktiveres som udskamningsteknologier og som redskaber, der bruges til at overkomme skammen, forklare sig, skaffe viden om skamrelaterede emner og danne støttende, skamforløsende fællesskaber. Et eksempel kunne være i sæson 2, hvor Noora på den ene side skammes ud af Nikolai gennem en SMS, der truer med at cirkulere et digitalt nøgenbillede af hende, mens hun på den anden side også bruger sin mobiltelefon til netop at skaffe den nødvendige dokumentation til at standse udskamningen ved at optage Nikolais nye trusler under deres møde på en bar. Et andet eksempel er i sæson 4, hvor digitale hadkontoer som nævnt spiller en central rolle i udskamningen, men digitale medier er samtidig forudsætningen for, at Sana kan række ud til de andre piger og bede om tilgivelse fra sin skamfulde isolation og forklare sig. Forholdet mellem skamproduktion og digitale medier er altså flerdimensionelt – ligesom vores brug af digitale medier generelt er det. At påstå, at digitale medier skaber skammen i SKAM, er derfor forsimplet. De digitale medier i SKAM spiller snarere rollen som det, medieforskeren Amanda Lagerkvist har kaldt ’eksistentielle medier’ (Lagerkvist 2016). Med dette begreb ønsker Lagerkvist at understrege, at digitale medier er

blevet en fuldstændig integreret del af manges almindelige hverdagsliv/eksistens – hvilket bl.a. gør det fortærskede skel mellem online og offline stadig mindre relevant – men også af processer præget af stor eksistentiel alvor. Betragtningen er vigtig i en tid, hvor digitale/sociale medier konstant beskyldes for at udnytte brugerne økonomisk, ødelægge/forfladige eller sågar forhærde sociale relationer og stimulere ublu selvfremstilling (Turkle 2011) eller skabe overfladiske meningsbobler og selvgode politiske småhandlinger (Couldry 2010, Fuchs 2014, Morozov 2009). Her bliver det ifølge Lagerkvist (og SKAM) væsentligt at huske på, hvordan digitale medier også i stigende grad bliver integrerede kommunikationsredskaber i både skabelsen og håndteringen af centrale eksistentielle udfordringer og processer. Det vil sige situationer, hvor menneskers liv, velvære og selvforståelse er på spil (fx fødsel, sygdom, død, sorg, kærlighed, mobning, skam). Og SKAMs medieanalyse handler ikke mindst om nuanceret at fremstille og forstå denne eksistentielle dimension af digitale medier for (unge) livet i dag. SKAM er narrativt bygget op omkring produktionen og håndteringen af udsathed og skrøbelighed med sit fokus på social eksklusion, spiseforstyrrelse, digitale krænkelser, seksuel fornedrelse, homoseksualitet, psykisk sygdom, kulturel eksklusion og mobning. Og digitale medier spiller som nævnt ind i forhold til disse problemstillinger på godt og ondt. Vejen ud af den akutte skamfølelse i SKAM – uafhængigt af om den er retfærdig eller ej – er altid at påkalde sig fællesskabet ved at undskylde, forklare, være ærlig og bekende. Det er med andre ord et mønster i SKAM, at skammen for- løses gennem blotlæggelser af egen eksistentiel skrøbelighed, fordi denne blotlæggelse aktiverer et støttende fællesskab af lige så skrøbelige, skamfulde og fejlagtige andre (Butler 2004, 2009). For ikke at lammes af skammens destruktivitet må man ind i den fælles skrøbelighed, synes serien at fortælle os. SKAM forsøger netop gennem sine nære personskildringer og hverdagslige ’lige-nu-æstetik’ at lade modtageren sanse og mærke skrøbeligheden, fejlbarligheden og udsatheden som et fundamentalt menneskeligt vilkår, men også som en mulig fællesskabsresurse. Og måske appellerer SKAM netop bredt, fordi den ikke kun handler om ungeliv, men også om det allermest generelle – menneskelig skrøbelighed og gensidig afhængighed – og fordi den udfolder en vision om forpligtende, støttende fællesskaber.

Litteraturliste Ahmed, Sara. 2004. The Cultural Politics of Emotion. Edinburgh: Edinburgh University Press. Billig, Michael. 2001. "Humour and Embarrassment: Limits of 'Nice-Guy' Theories of Social Life." Theory Culture Society 18 (5):23-43. Butler, Judith. 2004. Precarious Life. The Powers of Mourning and Violence. London: Verso. Butler, Judith. 2009. Frames of War. When is Life Grievable? London: Verso. Clough, Patricia. 2008. "The Affective Turn: Political Economy, Biomedia and Bodies." Theory, Culture and Society 25 (1):1-22. Couldry, Nick. 2010. Why Voice Matters. London: Sage. Dijck, José van. 2013. The Culture of Connectivity. New York: Oxford University Press. Felski, Rita. 2000. "Nothing to declare: Identity, Shame, and the Lover Middle Class." PMLA 115 (1):33-45. Fuchs, Christian. 2014. Social media. A critical introduction. London: Sage. Gregg, Melissa, and Gregory J. Seigworth. 2010. The affect theory reader. Durham N.C.: Duke University Press. Knudsen, Britta Timm, and Carsten Stage. 2016. "Affektteori." In Kulturteori og kultursociologi, edited by Bjørn Schiermer. København: Hans Reitzels Forlag. Lagerkvist, Amanda. 2016. "Existential media: Toward a theorization of digital thrownness." New Media and Society:1-15. Morozov, Evgeny. 2009. "Iran: Downside to the "Twitter Revolution"." Dissent Fall:10-14. Nussbaum, Martha C. 2004. Hiding from Humanity. Disgust, Shame, and the Law. Princeton: Princeton University Press. Oxfeldt, Elisabeth. 2016. "Innledning." In Skandinaviske fortællinger om skyld og privilegier i en globaliseringstid, edited by Elisabeth Oxfeldt. Oslo: Universitetsforlaget. Probyn, Elspeth. 2005. Blush. Faces of shame. Minneapolis: University of Minnesota Press. Sedgwick, Eve Kosofsky, and Adam Frank. 1995. "Shame in the cybernetic fold: Reading Silvan Tomkins." In Shame and its sister. A Silvan Tomkins Reader, edited by Eve Kosofsky Sedgwick and Adam Frank. Durham: Duke University Press. Skårderud, Finn. 2001. "Skammens stemmer." Tidsskr Nor Lægeforen 13 (121):1613-1617. Tomkins, Silvan. 1995 (1963). "Shame-Humiliation and Contempt-Disgust." In Shame and its sister. A Silvan Tomkins Reader, edited by Eve Kosofsky Sedgwick and Adam Frank. Durham: Duke University Press. Turkle, Sherry. 2011. Alone Together. New York: Basic Books. Zahavi, Dan. 2014. Self and Other. Exploring Subjectivity, Empathy, and Shame. Oxford: Oxford University Press.

Dansknoter

/// Fra Arkivet/From the Archive # 10Âť, detalj, 42 x 59 cm, 2016, blyant pĂĽ papir

Dansknoter

ER ISAK BARE PARANOID? OM HOMOSOCIALITET OG HVERDAGSHETERONORMATIVITET I SERIEN SKAM Tobias Raun Ph.d. og lektor i kommunikation på Roskilde Universitet.

I tredje sæson fungerer Isaks (homo)seksualitet som et plotdrive, der holder seeren fanget i spænding og indlevelse, og samtidig tilbyder serien også på opdragende vis seeren et indblik i hverdagsheteronormativitetens in- og eksklusionsmekanismer.

Serien SKAM er blevet en kæmpe seersucces, hyldet for sin autenticitet, og ikke mindst for at tage aktuelle og vanskelige emner op. I denne artikel ser jeg nærmere på tredje sæson af SKAM, hvor karakteren Isak er hovedperson. Denne sæson udlægges ofte som Isaks kamp for at komme overens med sin homoseksualitet. Som filmproducer Frederik Dirks Gottlieb citeres for: ”Serien handler i bund og grund om unge menneskers indre konflikt […] I SKAM bliver den indre konflikt eksempelvis skildret gennem Isaks forvirring og søgen efter sin seksuelle orientering” (Meyer 2016). Spørgsmålet om homoseksualitet gøres således til en indre kamp og konflikt i Isak. Dette repeteres også i historiker Peter Edelbergs kronik, hvor han opponerer imod de mange kommentatorer, der ”mener, at serien bør roses for at behandle homofobi. Desværre har disse velmenende kommentatorer overset, at der i Isaks verden ingen homofobi er” (Edelberg 2017). I artiklen her vil jeg udfordre påstanden om, at SKAM hovedsageligt handler om en indre konflikt i Isak. Dette vil jeg gøre ved at introducere og operationalisere nogle queerteoretiske hovedbegreber, i særdeleshed ’homosocialitet’ og ‘heteronormativitet’, som jeg videreudvikler i forhold til at begribe seriens portrættering af (homo)seksualitet. Homosocialitet i SKAM Tredje sæson indledes med, at den drengegruppe, som Isak er en del af, er til fest og har forskanset sig på toilettet, hvor de ryger pot. Her snakker de om, hvilke kvinder de har – og gerne vil score. De sidder tæt sammen i det lettere trange badekar og lader den hjemmelavede vandbong gå rundt

Dansknoter

imellem sig. Der er altså en nærhed fyrene imellem, der med queerteoretikeren Eve Kosofsky Sedgwick kan betegnes som et homosocialt bånd. Sedgwick definerer mandlig homosocialitet som en form for ’male bonding’ med en karakteristisk triangulær struktur, hvor mænd har et særligt bånd til hinanden, der etableres og udtrykkes gennem kvinder. Kvinder bliver således ”[an] exchangeable, perhaps symbolic, property for the primary purpose of cementing the bonds of men with men” (Sedgwick 1985, s. 25-26). På lignende vis konstitueres de homosociale (samkønnede) fællesskaber i SKAM gennem en antaget fælles tiltrækning af – og en kontinuerlig talen om/orientering imod – ’det modsatte køn’. Dette gælder for drengegruppen Isak, Jonas, Mahdi og Magnus, men det gælder også for pigegruppen Eva, Noora, Vilde, Chris og Sana. Som Sedgwick påpeger, ledsages mandlig homosocialitet i højere grad end kvindelig homosocialitet af en frygt for og en antipati imod homoseksualitet (ibid., s. 2-3). Dette er ikke eksplicit tilfældet i SKAM, men der er bl.a. eksempler på, at fyrene væmmes over, at Jonas har kysset med en pige med overskæg: ”Føj for fanden”, og som der uforstående spørges: ”Hvorfor kysse med en med overskæg?!” (S3:E5 ). Isaks forbehold overfor at springe ud synes således foranlediget af hans stærke investering i netop at være en del af denne homosocialitet; – en homosocialitet, som synes at være forankret i heteroseksualiteten og således potentielt uforenelig med homoseksualiteten. Skabets epistemologi: homoseksualitetens (u)mulighed Isaks tilbageholdenhed med at identificere sig selv som homoseksuel overfor sine venner fremstår dog også som en effekt af, at heteroseksualiteten naturaliseres som en usagt norm. Homoseksualiteten tilbydes således ikke som en mulighed, men bliver først mulig med/gennem en særlig spring-

I SKAM viser heteronormativiteten sig heller ikke gennem voldelig overfald på eller forbud mod homoseksuelle, men snarere gennem alt det, der tages for givet. Den udspiller sig som det almene.

Dansknoter

ud-handling. At være homoseksuel er således implicit at være i skabet. Isaks mulige homoseksualitet udgør i SKAM en hemmelighed, som der gisnes om (jf. Sedgwick 1990, s. 73). Der er (fortsat) en nyfigenhed omkring homoseksualitet, hvilket bl.a. markeres i slutningen af første sæson, da Eva og Noora låner Isaks telefon og ser de mange homo-pornosider, som han har besøgt. Det bliver her tydeligt, at de mener at have erhvervet en særlig interessant viden, som de i sæson to ihærdigt forsøger at få bekræftet med Eskild som ekspertkilde (S1:E11, S2:E7). Angsten for maskulinitetstab At tage homoseksualiteten på sig er for Isak også at skulle tage andethedens begrænsning på sig. Som filosoffen Michel Foucault bemærker, blev den homoseksuelle i løbet af det 19. århundrede til en særlig personlighed. Homoseksualiteten bliver således til hele den homoseksuelles væsen: ”Intet af, hvad han er, undslipper hans seksualitet. Overalt i ham er den til stede: den ligger til grund for alle hans handlinger, […] ublufærdigt indskrevet på hans ansigt og på hans legeme, fordi den er en hemmelighed, som uophørligt røber sig” (Foucault 1994, s. 52). Der er flere eksempler på, at Isak opfatter homo-identiteten som en både stigmatiseret og begrænsende identitet. Som han siger: ”Det virker bare, som om at alle forbinder det med at være homo med at […] tale højt om at sutte pik – Kim Kardashian og lavendelduft” (S3:E5). Isak frasiger sig – og identificerer sig i modsætning til – en bestemt repræsentation af mandlig homoseksualitet som flamboyant og feminiseret, og han fejler da også i homo-testen, som man ser ham tage online (S3:E3). Som han siger til Eskild, er han ikke ”homohomo” som ham, og han kommer aldrig til ”at gå med mascara og tights og gå med i Gay Pride” (S3:E5). Isak vægrer sig således i lang tid ved at tage homo-identiteten på sig, idet den kan kompromittere hans maskulinitet. Han synes således at være mere komfortabel i den mere rummelige heteroseksuelle identitet, da den ikke skal proklameres eller forklares og end ikke tænkes som en særlig identitet. Hverdagsheteronormativiteten De sociale fællesskaber i SKAM er i høj grad kønssegregerede og udgøres af forskellige pige- og drengegrupper, som enkeltpersonerne forsøger at finde sig til rette indenfor. Gymnasiesocialiteten er således kønsbinært struktureret, og hovedparten af karaktererne er kønskonforme i deres udtryk med et antaget begær rettet mod det modsatte køn. Der er således tale om det, som queerteorien har begrebsliggjort som heteronormativitet. Heteronormativitet er ifølge Judith Butler antagelsen om en kausalrelation imellem det ved fødslen udpegede køn (dreng/pige), kønslig selvidentifikation/udtryk (maskulin/feminin) og modsatrettet begærsorientering/seksuel praksis; komponenter, der gensidigt indstifter

hinanden (se Butler 1990). Hvor begrebet om heteronormativitet hos Butler kan virke lettere abstrakt og meget filosofisk funderet, så konkretiseres det hos Sara Ahmed og tilføjes affektive karakteristika og effekter. Som Ahmed påpeger, udspiller heteronormativiteten sig i utallige hverdagslige situationer: It is assumed that all arrangements will follow from the arrangement of the couple: Man/woman. It is no accident that compulsory heterosexuality works powerfully in the most casual modes of conversation. One asks ’Do you have a boyfriend? (to a girl), or one asks: ’Do you have a girlfriend (to a boy). Queer subjects feel the tiredness of making corrections […] or for direct or indirect forms of self-revelations (Ahmed 2004, s. 147). Heteronormativitet virker socialt strukturerende og sanktionerende, idet tilværelsen lettes og gøres komfortabel for dem, som friktionsfrit passer ind, mens den virker som et bump eller en stopklods for andre og kan bidrage til en følelse af ubehag og forkerthed (ibid., s. 148). Situationer som dem beskrevet i citatet kan fremstå uskyldige, idet eksklusionen ikke er bevidst eller intenderet. I SKAM viser heteronormativiteten sig heller ikke gennem voldelig overfald på eller forbud mod homoseksuelle, men snarere gennem alt det, der tages for givet. Den udspiller sig som det almene. Det kan derfor være anskueliggørende at tale om hverdagsheteronormativitet. Jeg henter her inspiration fra Lene Myongs udredninger om ’hverdagsracismens’ struktur og virkemåde (se Myong 2009), idet hverdagsheteronormativiteten ligeledes optræder gennem dagligdags udsagn og blikke, der virker som inklusions- og eksklusionsmekanismer. Den kan derfor være vanskelig at forstå eller se, især for dem, som gnidningsfrit passer ind, og som ikke må forklare sig. Et dobbeltblik på hverdagsheteronormativiteten SKAM kan læses som en portrættering af heteronormativiteten som norm og praksis. Særligt tredje sæson tilbyder et dobbeltblik ind i hverdagsheteronormativitetens in- og eksklusionsmekanismer, fordi vi ser med/gennem Isak. En scene står særligt frem, nemlig dansescenen. I slowmotion med Edvard Griegs Præludium som underlægningsmusik dvæles der ved hver bevægelse, pigerne laver, og samtidig også på fyrenes ansigtsudtryk, mens de glædesstrålende og henførte betragter pigernes dans. Isak derimod ser undrende og skeptisk på pigerne, og er således ikke i rette affekt over dem (S3:E3). Her gennemspilles det, der med den feministiske filmteoretiker Laura Mulvey kan betegnes som en klassisk filmisk repræsentation af køn og heteroseksualitet, idet kvinden gøres til skueobjekt og billede, ikke mindst gennem nærbilleder af fragmenterede kropsdele, mens

manden bliver bærer af blik og begær (Mulvey 1991, s. 74 og 75). I scenen i SKAM repeteres denne heteroseksuelle blik- og begærsøkonomi på næsten parodisk vis, hvorved den også potentielt synliggøres som et heteronormativt script. At glide ind i dette script er med til at konstituere homosocialiteten Isak, Jonas, Mahdi og Magnus imellem. Ergo fungerer de dansende piger ikke blot som begærsobjekter, men også som transaktionsobjekter for nærheden og fællesskabet fyrene imellem (jf Sedgwicks føromtalte trekant). Mellem underholdning og opdragelse Tredje sæson af SKAM drives frem af ’hemmeligheden’ om Isaks seksualitet som dramaturgisk spændingsmoment, der holder betragteren fast og giver lyst til at se mere. Da vi ser med/gennem Isak, forplanter hans angst for eller vægring imod at springe ud sig til beskueren. Som karakterdrevet drama skaber SKAM nemlig mulig identifikation med Isak og engagement i hans udfordringer/problemer. Ergo, hvis Isak er paranoid, som Edelberg lægger op til, så er han det i hvert fald ikke alene. At springe ud bliver dog ikke bare et plotdrive i SKAM, men også et af seriens mange ’teaching moments’, hvor public service-kanalen NRK tager sin folkeoplysende funktion på sig. Venners afvæbnende reaktion bliver således en forsonende forløsning, hvor seerne indvies i, hvordan man kunne eller burde reagere, hvis en af vennerne sprang ud som homo. Homosocialitetens evne til at inkludere og omfavne Isaks homoseksualitet annullerer dog ikke hans angst for at springe ud (som det antages af Edelberg), men markerer seriens dobbelte rolle som repræsentation. Serien tager således aktivt på sig at være både underholdnings- og opdragende net-TV. Litteraturliste Ahmed, Sara: The Cultural Politics of Emotion, Edinburgh University Press, 2004. Butler, Judith: Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity, Routledge, 1990. Edelberg, Peter: ”Skam viser os en verden, der er forandret”, i Politiken 15. jan. 2017. Foucault, Michel: Viljen til viden: Seksualitetens historie 1, Samlerens bogklub, 1994. Meyer, Louise Elly: SKAM: ”Målgruppen er alle, der kan huske, hvordan det er at være teenager”, i Euroman, 6. okt. 2016. Mulvey, Laura: ”Skuelysten og den fortællende film”, i Tryllelygten, nr. 1, 1991, s. 69-81. Myong, Lene: Adopteret – Fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse, upubliceret ph.d.-afhandling, DPU, Aarhus Universitet. Sedgwick, Eve Kosofsky: Epistemology of the Closet, University of California Press, 1990. Sedgwick, Eve Kosofsky: Between Men: English Literature and Male Homosocial Desire, Columbia University Press, 1985.

Dansknoter

Fra bestyrelserne

I ÅR ER DER VALG TIL BESTYRELSERNE I STX/HF OG HHX/HTX/EUX/EUD I ulige år er der valg til bestyrelserne, og som vedtægterne lyder, så er alle bestyrelsesmedlemmer på valg. Der er flere fra den nuværende bestyrelse som stiller op igen, og nogle som gerne vil træde ud. Er der nogle af jer som går med en tanke om at deltage i bestyrelsen? Så hører vi det meget gerne. Der kan også være andre udvalg eller opgaver som man kan hjælpe foreningen med. Skriv til Birgitte.darger@gmail.com (sektionen for stx og hf) eller gl@tradium.dk (sektionen for hhx/htx/eux/eud) hvis du vil høre mere. Eller kom og spørg når vi ses til årsmødet. Generalforsamlinger Indkaldelse til generalforsamlinger: Generalforsamlingerne ligger torsdag den 28.9.17 kl 13.45 - 15.00 og har følgende dagsorden (§ 6 i vedtægterne):

Sektionen for hhx/htx/eux/eud • Valg af dirigent • Valg af referent og stemmetællere • Formandens beretning til godkendelse Herunder fælles drøftelse af - Vejledningerne til de nye læreplaner. Hvordan fungerer de i praksis? - E-bestyrelsens område (hhx, htx, eux, eud). Hvordan kan bestyrelsen bedst muligt varetage medlemmernes interesse? • Indkomne forslag • Opstilling og valg af kandidater til Sektionens bestyrelse og af to suppleanter (ulige år) • Eventuelt

Dansknoter

/// Fra Arkivet/From the Archive # 9», detalj, 42 x 59 cm, 2016, blyant på papir

Sektionen for stx/hf • Valg af dirigent • Valg af referent og stemmetællere • Formandens beretning til godkendelse Herunder fælles drøftelse af - Vejledningerne til de nye læreplaner. Hvordan fungerer de i praksis? - Hvad får man for sit medlemskab af foreningen? Skal vi fx lave kurser kun for medlemmer? • Indkomne forslag • Opstilling og valg af kandidater til Sektionens bestyrelse og af to suppleanter (ulige år) • Eventuelt

SKAM – I SPROGET OG INTERAKTIONEN I netserien SKAM er der mange der skammer sig, men hvad skammer de sig over, hvordan taler de om skammen (og undlader at tale om den), og hvordan hænger skam sammen med bandeord og emojier?

Tina Thode Hougaard Lektor i retorik og sprog ved Afdeling for Nordiske Studier, Aarhus Universitet. Eksempler på udgivelser: Progressivitet via interaktionelle resurser og partikler i skrevet online interaktion (2017) og Hashtags - a new textual construct (2016)1. Elisabeth Muth Andersen Adjunkt i dansk sprog og kommunikation ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Eksempler på udgivelser: What’s your problem?: On how participants understand and deal with experienced bodily problems in an online discussion forum about metabolism (2015) og Achieving a common understanding of a person with aphasia’s self-assessments of progress in speech and communication (2017)2. Marianne Rathje Postdoc ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Eksempler på udgivelser: "Det kommer an på hvilken stavefejl det er”. Unges holdninger til stavefejl i nye medier (2014) og ”Du staver som lort selv”. Sprognormer i debatforummet Nationen (2016)3.

I Den Danske Ordbog forklares skam som noget ydmygende og pinligt og som tab af respekt, fx han har ikke skam i livet, dvs. en person uden ære. Skam indgår i over 50 forskellige leksikalske forbindelser og er således et meget produktivt ord. Overordnet set er der – som beskrevet i etymologisk ordbog – to forskellige måder at bruge skam på: i betydningen noget forringet, fx at skæmme eller at skamride når en hest er redet for hårdt, eller i betydningen noget tildækket, fx skambenet (Katlev 2000). Den sidste betydning er den mest udbredte i dag hvor skam primært forbindes med noget flovt og forkert. Skam er meget produktivt som sammensætningsled fx skambide, skamslå, skamkøre. I den slags komposita giver skam enten det andet sammensætningsled et skær af noget overdrevent, fx i skamrose, eller noget fordærvet og ødelagt, fx skambrænde, skamskyde, eller direkte fornedrende som i skamslikke (lidt a la det moderne ”at slikke nogen i røven”). Mange af disse anvendelser er dog ikke brug længere og tilhører ældre sprogbrug før 1900. Men skam indgår også i dag i mange faste udtryk som fx med skam at sige/melde (dvs. undskyldende), for skams skyld (synonymt med anstændigvis) eller skam i livet (dvs. med fornemmelse for hvad der er moralsk rigtigt og forkert). Fra forbudt til forkert Skammen var tidligere mere synlig i det offentlige rum via fx skamstøtter, skampæle og gabestokke, som netop tjente til henholdsvis at udstille og afstraffe den skændige. Således blev man helt frem til midten af det nittende århundrede straffet for tyveri med kagstrygning, dvs. piskning af den blottede ryg mens man stod bundet til kagen som oftest var en pæl eller søjle.

Dansknoter

Skam kan – både i danske og i norsk sammenhæng – ses som en funktion af vores forhandling af holdninger til og forestillinger om passende adfærd i forskellige situationer og kommer til udtryk som flovhed eller beskæmmelse, fremkaldt af bevidstheden om at have gjort noget forkert eller pinligt. Så skammer man sig og bliver (dog kun som barn) sendt i skammekrogen. Og i ældre tider fortsatte den fysiske udmøntning af skammen i hverdagen med følgende udtryk: Få skam i enden, på/for sin mund, på sin krop, på sin nakke, på trøjen. I dag er skammen og foragten ikke længere offentlig og synlig på samme måde. Leksikalsk kan dette konstateres ved at orientere sig i KorpusDK4 hvor det at skamme sig ud af 54 mio. ord kun optræder 232 gange, og hvor langt de fleste forekomster af skam er i form af det forstærkende adverbium i forbindelser som det går skam godt (hvor den oprindelige betydning er meget afsvækket). KorpusDK viser at skam oftest optræder sammen med ordene synd og skyld. Måske hænger det sammen med at det i dag er skamfuldt direkte at tale om skammen fordi vi som uafhængige sekulariserede mennesker gerne skulle have gjort os fri af den normative undertrykkelse hvor skam var lig med straf, eller – og det er nok mere bekymrende – fordi skammen er blevet internaliseret. Man straffer sig selv ved at føle sig forkert. Og det er i høj grad det SKAM handler om. I resten af artiklen vil vi ud fra tre forskellige sproglige vinkler undersøge hvordan skammen i SKAM hænger sammen med og kan analyseres i forhold til tre sproglige vinkler: bandeord, emojier og skjulte samtaler. Relationer mellem bandeord/skældsord og skam Tabuer er nært knyttet til skam. Tabuer er noget vi ikke må gøre eller ikke må sige – eller som det kun er passende at gøre/sige på visse steder og visse tidspunkter (Andersson & Trudgill 1990, s. 55). Tabuområder er ikke alle forbudte, men de er regulerede af regler. Fx er kropsfunktionen 'skide' ikke forbudt, den er tværtimod livsnødvendig, men der er passende og upassende steder at gøre det. Det er forbundet med skam at gøre det upassende steder og i det hele taget at tale om det: Hvis vi er nødt til at tale om det, bruger vi neutrale ord eller ord uden konnotationer for det (fx afføring, urin, gå på toilettet) (Andersson & Trudgill 1990, s. 55 ff.). De områder der regnes for tabuer i den vestlige kultur, er: – kroppens og dens affaldsprodukter – mennesket som dyr – kønsorganer og seksuelle handlinger – fysiske og psykiske sygdomme og handicap – religion og kirke – prostitution og kriminalitet – etnicitet (Allan & Burridge (2006, s. 1), Rathje (2012, s. 3)).

Dansknoter

Bandeord og skældsord er netop kendetegnet ved at have en tilknytning til tabuer (Rathje 2014). Fuck har fx forbindelse til tabuet ”sex”, mens for helvede er knyttet til tabuet ”religion”. Andre tabuer er ”afføring” (fx lort!) og ”sygdom” (fx kraftedeme).. Øvrige karakteristiske træk ved bandeord og skældsord er at de ikke skal forstås bogstaveligt, dvs. at fx fuck brugt som bandeord ikke henviser bogstaveligt til den seksuelle akt (engelsk fuck, som betyder ’knep(pe)’), men er et udtryk for en følelse. Forskellen på bandeord og skældsord er at skældsord er personrettede: Man kan fx kalde en person som man er sur på, for luder, men man siger ikke luder hvis man hamrer sig hårdt over fingeren. Netop det personrettede gør at skældsord har større følelsesmæssige konsekvenser end bandeord: Hvis man bruger et bandeord, fx fuck, kan man skamme sig over at andre måske synes man har et grimt sprog, men hvis man bruger et skældsord om en person (fx luder), kan en funktion være at få personen til at skamme sig. Tidligere var bandeord og skældsord især forbundet med det religiøse tabu, som eksempelvis de gode religiøse kræfter, fx sgu (afkortning af ‘så Gud hjælpe mig’), og de onde religiøse kræfter, fx fandeme (afkortning af ‘fanden æde mig’). Disse bandeord har været i det danske sprog siden 1500-tallet, men i løbet af 1900-tallet har de fået konkurrence af bandeord som er tilknyttet tabuområdet “kroppens nedre funktioner”, dvs. sex og afføring, som fx fuck og lort (Rathje 2014). Denne udvikling ses i alle de skandinaviske lande, herunder altså også Norge hvor SKAM er blevet til (Stroh-Wollin 2010, Hasund 2005). Udviklingen kan ses ved at der er kommet flere bandeord knyttet til tabuområdet “kroppens nedre funktioner” de senere år i fx aviser (Rathje 2010) og i TV (Rathje 2017), og den unge generation bruger også fortrinsvis denne type bandeord i modsætning til de ældre generationer som (stadig fortrinsvis) bruger de religiøse bandeord (Rathje 2014). Man kan altså i brugen af bandeord spore en udvikling fra tabuet religiøsitet til skam over kroppen og seksualitet. Bandeord/skældsord i SKAM Hyppige bandeord i SKAM er fy faen jævlig, dritt, drittkul, føkk, og et frekvent skældsord er drittsek. Fy faen (’(føj) for fanden’) og jævlig (’djævelsk’) er knyttet til det religiøse tabu, mens dritt (’lort’/’skide’), drittkul (’skidefedt’), føkk (’fuck’), føkkboy (’fuckboy’, dvs. ‘player’) og drittsekk (’møgsæk’/’røvhul’) er knyttet til tabuet ”kroppens nedre funktioner”. Vi ser altså også her at de unge i høj grad er orienteret mod tabuområdet der har med krop og seksualitet at gøre, og at skammen altså er rettet mod dette. En survey fra januar 2017 (foretaget af Marianne Rathje) afdækker hvilke norske ord og udtryk danske SKAM-fans har taget til sig, for at finde ud af hvor meget serien har

påvirket sprogbrugen. 621 personer fra to Facebookgrupper (Kosegruppa DK og Kosegruppa DK – ung) deltog i undersøgelsen, og 40 % af disse respondenter var unge på 10-19 år, mens resten var 20-70 år. En oversigt over hvilke ord undersøgelsens deltagere har taget til sig fra SKAM, følger nedenfor:

Ord og udtryk fra SKAM

Procent

Serr

47 %

Kødder du?

40 %

Drittsekk

39 %

Drittkul

29 %

Ass

25 %

Halla

20 %

Dritt

19 %

Føkkboy

12 %

Fy faen

11 %

10.

Føkk

11 %

11.

Jævlig

12.

Liksom

Figur 1: Procentdel af respondenter der nævner at de har taget de pågældende ord til sig Som det ses af figur 1, er 7 ud af de 12 ord der nævnes hyppigst fra SKAM, bandeord eller skældsord. De unge og voksne respondenter bruger SKAM-udtrykkene forskelligt: De unge rapporterer at de primært bruger udtrykkene nedsættende, mens de voksne til gengæld angiver at de primært bruger SKAM-udtryk sammen med andre fans og fortrinsvis på skrift. Det sidste indikerer at der blandt de voksne er en blufærdighed, dvs. skam, forbundet med at bruge udtrykkene siden de går op i at der skal være

tale om ligesindede, dvs. andre fans, og at brugen især er på skrift hvor man ikke er ansigt-til-ansigt med andres eventuelle fordømmelse og den derpå følgende skam. De voksnes skam over at bruge ordene hænger sammen med at der er tale om ungdomsslang, og at de netop ikke er unge (længere). Nogle voksne angiver også som grund til ikke at bruge udtrykkene at det fortrinsvis er bandeord/slangudtryk, som de altså dermed tager afstand fra. Begge aldersgrupper angiver dog som grund til ikke at bruge udtryk fra SKAM at det er pinligt, dvs. skamfuldt, at bruge dem hvis ingen andre i omgangskredsen gør det, og at andre dermed ville finde det mærkeligt og svært at forstå. Emoji og det pinlige og skamfulde I den tværmediale kommunikation (Petersen 2007) i SKAM er konstruerede messengersamtaler og opslag på Instagram i høj grad med til at forme publikums oplevelse. Begge steder er emojier en naturlig del af den skrevne interaktion eftersom disse videreudviklinger af smileyen er resurser som unge bl.a. bruger til at formidle følelser og styrke fællesskabet og de forskellige sociale relationer. Emojier er små billedtegn skabt i Japan i 1999 af Shigetaka Kurita (Stark & Crawford 2015). De afbilder foruden ansigter også andre figurer, fx mad, dyr og forskellige genstande. Emoji kan derfor erstatte ord i sætninger og på samme måde som de gamle ægypteres hieroglyffer have mere rebusagtig5 karakter. Langt de fleste emojier bruges dog til at kommunikere social relation og kan dermed betragtes som fatisk kommunikation der tjener til at fremme fællesskabet og forbindelsen mellem de talende (Malinowski 1923). En vigtig del af fællesskabsfølelsen er nærværet og den klare fornemmelse af hvilket humør den anden er i, og det er i høj grad også emojiernes funktion; derfor måske den danske betegnelse humørikoner. Humør og sindstilstand er ofte noget man aflæser vha. kropssprog og mimik, og eftersom dette er fraværende i den skrevne interaktion, kompenserer mange herfor via emojier.

Dansknoter

Langt de fleste emojier bruges dog til at kommunikere social relation og kan dermed betragtes som fatisk kommunikation der tjener til at fremme fællesskabet og forbindelsen mellem de talende (Malinowski 1923).

Emoji i SKAM Emojierne er i SKAM en naturlig del af interaktionen, og selv om en stikprøveoptælling på i alt 440 beskeder og opslag viser at der kun er emojier i hver femte post i SKAM (Lund 2017), kan brugen af emojier og holdningen til dem fungere som et interessant blik ind i sprogets sociale funktion. Selv om der findes enkelte eksempler på at en emoji erstatter eller illustrerer et bestemt ord i meddelelsen som i eksempel 1, bruges langt de fleste emojier i SKAM til at understrege eller intensivere et udsagn som i eksempel 2 hvor Eskild når at sende 5 beskeder før Noora svarer ham. Hun bruger hele tre meget kærlige emojier som både kan fungere som forstærkere af udsagnet “gleder mig skikkelig masse” og som en hentydning til det hun tror bliver emnet for deres snak, kærlighed eller sex. Denne brug af emojierne kunne man kalde for tegnede adverbier fordi de som i eksempel 3 med emojien ”praying hands” i mange tilfælde fungerer som markører for modalitet, dvs. afsenders attitude til det skrevne. Vilde der har problemer med kæresten og derfor laver tillidsøvelser med ham, udtrykker med denne emoji sin taknemlighed over at de heldigvis er i gang med at bygge tilliden op igen.

Dansknoter

Emoji er facework I SKAM bruges emojierne ofte for at understrege relationen og intensiteten og for at undgå at blive misforstået. Det samme svarer danske unge i en survey fra efteråret 2016 hvor 297 unge rapporterede om deres brug af og holdning til emoji. Her angav 28 % at emojier udtrykker følelser, mens 22 % fortalte at emojier gør teksten nemmere at forstå og 13 % at emojier skaber en rar atmosfære (Rathje & Hougaard under udgivelse). Emojiernes bidrag til den skrevne interaktion er altså primært at gøre den behagelig, letforståelig og følelsesfuld. Risikoen for at blive misforstået eller fremstå kritisabel er overhængende. Med Goffmans teori om facework in mente kan man sige at emojierne modvirker at man selv eller andre taber ansigt og dermed havner i pinlige situationer. Pinlighedsfølelsen er som socialt regulerende mekanisme med til at opretholde omgangsformerne i hverdagslivet (Goffman 2004). Adskillige emojier tematiserer det pinlige, fx, der i surveyen beskrives med ord som ”ironi”, ”pinligt” og ”akavet” (Rathje & Hougaard under udgivelse). Brug af emoji kan altså betragtes som udtryk for både situationel og emotionel kompetence og som en ny vej til digital følelsestilkendegivelse krystalliseret ind i et lille tegn med meget stor virkning.

Interaktion, hemmeligholdelse og skam Medieforskeren Anne Jerslev har både udpeget tavshed i kombination med nærbilledæstetik og brugen af tværmediale dialoger som centrale virkemidler i serien (Jerslev 2016a; 2016b). Disse, argumenterer hun for, etablerer nærhed og inviterer til identifikation med seriens hovedpersoner. Men repræsentationen af deltagernes sociale interaktion med – og udenom – hinanden formidler også karakterernes håndtering og omgåelse af skam i mødet med andre. Skam handler som nævnt om vores antagelser og oplevelser med at blive vurderet af andre og af os selv ud fra forestillinger om hvordan andre vurderer os ud fra sociale normer og værdier (Muris & Meesters 2014). Empirisk baseret forskning af optagelser af naturligt forekommende social interaktion kaldet konversationsanalyse (CA) (Hutchby & Woofitt 2008; Steensig 2001) viser at mennesker på mange forskellige måder gør det observerbart for deres meddeltagere når de kommunikerer om emner der opfattes som problematiske (Jefferson 1988), og når de udfører handlinger der opleves som det ikke-foretrukne alternativ når der er flere muligheder (Pomerantz & Heritage 2012). Dvs. at vi signalerer overfor vores samtalepartnere at vi godt ved hvad der foretrækkes socialt i situationen, og hvad der opfattes som svært, problematisk, uønsket og måske endda ubehageligt at skulle levere.

Selvom forskningen inden for dette område afholder sig fra at foreslå kausale sammenhænge mellem hvad vi gør, og hvad vi tænker og føler, vil vi her argumentere for at SKAM-seriens dialoger i høj grad trækker på og udnytter kommunikative ressourcer og teknikker vi allesammen genkender og bruger i vores egne sociale liv til at vise skam i interaktion, dvs. igennem handlinger vi gør observerbare for andre. Hemmeligholdelse og forklaringer af afvigende adfærd Et eksempel af mange hvor skam fremstilles på flere interaktionelle niveauer, er scenen i sæson 2, afsnit 1, hvor William kontakter Noora via et socialt medie, mens Noora sidder med veninderne i kantinen. Pigernes samtale drejer sig om William efter han med nogle venner er ankommet og har slået sig ned, så pigerne kan se dem. Eksempel 4 viser en transskription af første del af sekvensen. De visuelle virkemidler såsom kameravinkler, deltagernes kropslige position og blikretning bidrager også afgørende til formidlingen af deltagernes interaktion og håndtering af skam, men da dette er ret kompliceret at transskribere, er der udvalgt en række billeder som viser nogle af de måder karaktererne og deres handlinger fremstilles på visuelt.

Dansknoter

Dette eksempel illustrerer på flere måder skam som tema. Vilde har netop fortalt at William, en fyr som hun er vild med, har tæsket en jævnaldrende. Det Vilde gør dernæst, er at forklare hans handlinger som udtryk for en følsomhed som lukkes inde og som udtryk for traumatiske oplevelser i fortiden. Disse oplysninger er nye for Eva hvilket hun viser ved at invitere Vilde til at uddybe. Selvom der kan være mange grunde til at oplysningerne er nye for Eva, kan det manglende kendskab til Williams fortid ses som et udtryk for en tendens til at traumatiske oplevelser som også forbindes med skam, hemmeligholdes (Cohen 2013). Sana afviser dog Vildes forklaring. Hun foreslår i stedet at William er en ”føkkboy”, altså at han er en player der lever livet som 3.g’er med uforpligtende sex. Sana afviser dermed at forklare Williams adfærd med henvisning til tidligere erfaringer og foreslår den erstattet med en mere drifts- eller lystbaseret forklaring. Begge forklaringer har klare referencer til tabu og skam. Simultane multimodale dialoger til fremstilling af hemmeligholdelse og skam Eksempel 5 nedenfor er en fortsættelse af sekvensen fra eksempel 4. Her bruges interaktion via sociale medier til at fremstille Williams interesse i Noora og hans antagelse om hendes interesse i ham.

Dansknoter

Ved at benytte sociale medier som en del af dialogerne udnyttes kommunikationsmidlernes muligheder for at fremstille dialoger simultant: pigernes ansigt til ansigt-samtale om William samtidig med Williams og Nooras skriftbaserede dialog. I denne fremstilling udnyttes ligeledes kropslige resurser. William påpeger at han har set Noora se på ham. Noora afviser straks, men da seerne netop har fulgt Nooras blik henimod William, er det oplagt at tolke hendes blik som et udtryk for interesse i William og hendes afvisning som et udtryk for manglende vilje til at indrømme det, måske forbundet med skam. Sekvensen illustrerer også hemmeligholdelse og skamfølelser i pigegruppen. Samtaleemnet er William, men Noora deler ikke sin oplevelse med at William har vist interesse i hende med de andre. I dette eksempel er det Chris der foreslår et alternativ til Vildes forklaring af Williams handlinger: Måske kan han bare godt lide ”rullepussy”, hvilket må forstås som uforpligtende sex i løbet af rustiden. Ud over ”pussy” og ”føkkboy” fra eksempel 4 som indeholder seksuelle referencer, indeholder eksemplerne også bandeord, fx som led i sammensætninger, nemlig ”drit-tragisk”, ”drit-synd” og ”shit”. Stikprøven her viser altså at bandeord forekommer ret hyppigt i de unges sprogbrug i serien, og at de her bruges som følelsesforstærkere i en samtale om et tabubelagt emne. Eksemplerne her indeholder også skriftbaseret interaktion, men ingen smileyer eller emojier. Dette fravær kan her bruges af først William og så Noora til at tilbageholde og dermed skjule følelsesmæssige indikationer på hvordan deres beskeder skal forstås og tolkes af den anden part.

Noter 1 Hougaard, T.T. (2017) Progressivitet via interaktionelle resurser og partikler i skrevet online interaktion. Margrethe Heidemann Andersen (red.), Sprogbrug i de nye medier. 3. symposium om sprogbrug og interaktion i de nye medier, Frederiksberg 27. april 2016, Dansk Sprognævn; Hougaard, T.T. (2016) Hashtags - a new textual construct. RASK. International Journal of Language and Communication, Vol. 44. University of Southern Denmark. 2 Andersen, E. M. (2017) What’s your problem?: On how participants understand and deal with experienced bodily problems in an online discussion forum about metabolism: A contribution to micro-analytic research that investigate online data. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet og Andersen, E. M. & J. Isaksen 2017 Achieving a common understanding of a person with aphasia’s self-assessments of progress in speech and communication, i: Journal of Interactional Research in Communication Disorders, vol. 8 (1). 3 Kristiansen, Anna & Marianne Rathje (2014): ""Det kommer an på hvilken stavefejl det er”. Unges holdninger til stavefejl i nye medier", i: NyS 46 - Sprogbrug i nye medier, p. 103-131 og Rathje, Marianne (2016): ”Du staver som lort selv”. Sprognormer i debatforummet Nationen”, RASK – International Journal of Language and Communication, 44 4 KorpusDK er et lingvistisk korpus på omkring 56 millioner ord fra danske tekster fra omkring årtusindskiftet og dermed før TV-serien SKAM blev lavet. 5 Der refereres ofte til et latinsk ordsprog non verbis sed rebus – ikke med ord, men med ting. Referencer Allan, Keith & Kate Burridge: Forbidden words, Cambridge: Cambridge University Press, 2006. Andersson, Lars-Gunnar & Peter Trudgill: Bad Language, Oxford: Basil Blackwell,, 1990. Cohen, Deborah: Family Secrets: Shame and Privacy in Modern Britain, Oxford and New York: Oxford University Press, 2013. Goffman, Erving: “On face-work”/”Om ansigtsarbejde”, oversat i M.H. Jacobsen og S. Kristiansen (red.) Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København: Hans Reitzel, 2004/1967 s. 39-75. Hasund, Ingrid Kristine: Fy farao! Om nestenbanning og andre kraftuttrykk. Oslo: Cappelen, 2005. Hutchby, Ian & Robin Wooffitt: Conversation analysis. Chichester, U.K. Polity Press, 2008, 2. udgave. Jefferson, Gail: On the Sequential Organization of Troubles-Talk in Ordinary Conversation. Social Problems 35 (4), 1988, s.418-441. Jerslev, Anne: Forever Young. Den norske tv-serie Skam, i: KommunikationsForum september 2016a. Tilgået 14. juni 2017

på http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-den-norske-tv-serie-Skam Jerslev, Anne: Skam III – en verden af følelser, i KommunikationsForum 3. november 2016b. Tilgået 14. juni 2017 på http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-SKAM-III Katlev, Jan: Politikens Etymologisk Ordbog, Politiken, 2000. Lund, Anne Cathrine: SKAMs sproglige succes. En sproglig analyse af de konsturede Messenger-beskeder og Instagram-opslag fra den norske netserie SKAM. Upubliceret speciale ved Aarhus Universitet, 2017. Malinowski, Bronislaw: The Problem of Meaning in Primitive Languages, i: The Meaning of Meaning. Ogden, Charles K. & Amstrong Richards, Ivor. London, 1923 s. 451- 510. Muris, Peter & Cor Meesters: Small or Big in the Eyes of the Other: On the Developmental Psychopathology of Self-Conscious Emotions as Shame, Guilt, and Pride, i: Clinical Child and Family Psychology Review 17, 2014, s. 19–40 Petersen, Anne Beckmann: Tværmedialitet som kommunikationsform. I A. B. Petersen & S. K. Rasmussen (red.). På tværs af medierne. Aarhus: Ajour, 2007. Pomerantz, Anita & John Heritage: ‘Preference’, i: Sidnell, Jack & Tanya Stivers (red): The Handbook of Conversation Analysis. Wiley-Blackwell, 2012, s. 210-228. Rathje, Marianne: Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer, i: Nyt fra Sprognævnet, 2012/2, s. 1-8. Rathje, Marianne: Swearing in the speech of young girls, middle-aged women and elderly ladies, i: Helga Kotthoff & Christine Mertzlufft (Hrsg.): Jugendsprachen. Stilisierungen, Identitäten, mediale Ressourcen, Frankfurt am Main; Peter Lang, 2014, s. 347-372. Rathje, Marianne: Swearing in Danish Children’s Television Series, Kristy Beers Fägersten & Karyn Stapleton (red.): Advances in Swearing: New languages, new contexts, Amsterdam: John Benjamins, 2017, chapter 1. Rathje, Marianne & Hougaard, Tina Thode: Emojis in the Digital Writings of Young Danes, i: Arne Ziegler (red.) Jugendsprachen. Aktuelle Perspektiven Internationaler Forschung. De Gruyter, under udgivelse. Stark, Luke & Kate Crawford: The Conservatism of Emoji: Work, Affect, and Communication. Social Media + Society, 1,2. 1-11, SAGE Publishing, 2015. Steensig, Jakob: Sprog i virkeligheden: Bidrag til interaktionel lingvistik. Aarhus Universitetsforlag, 2001. Stroh-Wollin, Ulla: Fula ord – eller? En enkät om attityder till svordomar och andra fula ord. (SoLiD 20, FUMS Rapport nr 230.). Uppsala, 2010.

Dansknoter

/// Fra Arkivet/From the Archive # 8Âť, detalj, 42 x 59 cm, 2016, blyant pĂĽ papir

Teksten i midten

RØDE KROPPE Den raslende lyd af hegn. Hans fingre stukket ind i maskerne. Hans ansigt helt tæt på ansigtet på den anden side. Omkring hende legepladsen. Fodboldbanen ujævn. Jord og grus og græstotter. Sparket eller trukket op af jorden. Hun ser dem lede efter en bold. Metalkæder under plastik. Plastikken i hendes håndflader. Hun står op på gyngen. En fod på hver side af et bilhjul. Lytter til hængslerne der knirker over hende. Småsten der bliver kastet mod en mur. En bordtennisbold mod et bat. Hans hoved og overkrop er skjult i en hæk. Hun gynger højere. Ser dem bevæge sig rundt. Trække mælkebøtter op af jorden. Skubbe mælkekasser ned ad rutsjebanen. Deres øjne. Blåplettede knæ. Ser hans knæhaser og ryg. Nummeret bag på hans T-shirt. Han kaster bolden op i luften. Læner sig bagud og sparker. Og hun slipper gyngen med fødder og hænder. De flyver begge. Bolden gennem ruden til klasselokalet. De bygger et slot derinde. Hun ser dem forsvinde gennem porten. Så den klirrende lyd af glasskår, der rammer gulvet. Hun kan ikke se bolden. Men hun ser pigens ansigt. At hun ser ned. At et glasskår skær sig vej op gennem bomuldssokkerne. Kaster sig bagover så hendes baghoved rammer slottet. Søjler og lysekroner forsvinder i murbrokker og klodser. Hendes fødder rammer gruset. Hun giver efter i knæene. Ser på drengen. Ser at han trækker fingrene ud af maskerne. De råber jødesvin. De går på den anden skole. Ansigterne er røde. Hun vender selv ansigtet opad. Ser på solen. Farverne bliver tværet ud som vandfarve. Hun samler stråene sammen. Omkring hende er der ben og hænder. Hun mærker stråenes skarpe kanter mod sin hud. Kroppe i halvmørket i kreaturvognen. Hun sidder på hug. Læner sig op ad sin mors skinneben. Ser op. Hendes øjne. Neglerødder. Knæ. Grå sokker og sko. Sløjfer. De flossede ender på snørebåndene. Gule plastikringe omkring anklerne. De var døde. Hang med hovederne nedad. Åbne øjne. Røde kroppe. Hun sidder i solen på et tag. Stokken står lænet op ad

Shosha F. Raymond (1993) er født og opvokset i København. Hun har gået på Gladiators Forfatterskole og er i gang med færdiggørelsen af sin første roman.

havestolens armlæn. Ved hendes fødder ligger hunden. Den har åbne øjne. Dybe sorte pupiller man kan forsvinde i. Den ene pote hvilende på hendes fod. Dækker tæerne. Neglene med neglelak. En tynd kæde omkring hendes ankel. En flue sværmer omkring hendes øre. Og hun vifter den væk med hånden. Han skovlede kalkunlort op i en trillebør som han skubbede ned langs rækkerne. Mellem burene med larmende fugle. Hun strøg en kat over pelsen. Mærkede knurhårene kilde sin håndflade. Rørte ved de grå hår der stak ud fra dens hage. Knuderne i pelsen. Hun tog den op i sine arme og nærmede sig dens ansigt med sit eget. Han ville gerne være musiker. Maratonløber. Hun så ind i de gulgrønne øjne. Det var ham der vaskede tøjet. Kastede vaskeposen over skulderen og kantede sig ud på bagtrappen med mønter raslende i sine lommer. Lysstofrør oplyser lokalet. Kalkunerne hænger ned fra loftet. Han viser hende hvordan de slår dem ihjel. Hun har hænderne foran sin mund og næse. Hun er voksen. Ældre end ham. Fyrre da hun bliver gravid. To år efter flytter de til Indien. I tre år. Så tager hun børnene med sig. De sidder roligt i flyet. Hun er næsten død nu. Sidder på taget og ser ud over haven. Træerne og muldvarpeskuddene og de store sten. De rullede dem hen over jorden. Nogle fra skoven af. Andre fra markerne. De skubbede dem med behandskede hænder. Nu er det næsten nat. Hun sidder i halvmørket på taget. Varmer sine hænder i sine armhuler og mærker hundens ånde mod sin fod.

Dansknoter

/// Naturen är en gris # 110 x 122 cm, 2016, tegning på MDF /// Notater # 2017, A4 MOLESKINE

VOXPOP Hvorfor skal vi ikke skamme os over at undervise i SKAM?

MASOOMA SHAH Herlev Gymnasium & HF.

TYRA Gefion Gymnasium.

Vi lever i dag i et senmoderne samfund, hvor kærlighed, venskaber og mangfoldighed fylder meget i unge individers liv. Det er netop også disse temaer, som optræder i tv-serien SKAM, og måske er dette også grunden til seriens voksende popularitet. Når man inddrager SKAM i undervisningen på gymnasiet, kan eleverne relatere til de problemstillinger, som fremtræder i serien, hvilket resulterer i, at eleverne bliver mere aktive på et fagligt niveau, da det bliver mere interessant for dem. Danmark i dag er et multikulturelt samfund, hvor der kan findes mange forskellige nationaliteter og kulturer. For at opnå en vellykket integration er det vigtigt, at kulturerne forstår hinanden, og i SKAM sæson 4 kan man få et indblik i, hvordan det er at være ung med anden etnisk baggrund, og hvilke udfordringer man står overfor i et vestligt samfund. Netop fordi der er så forskellige samfundsgrupper, opstår der også fordomme og generaliseringer om hinanden. I SKAM kan man se, hvordan en masse unge mennesker på trods af deres forskellige baggrunde stadig formår at skabe et stærkt sammenhold. Dette kan inspirere eleverne til at acceptere hinandens forskelligheder og måske endda fjerne alle de fordomme, man har om hinanden. I sæson 4 kan man se, hvordan Sanna står fanget mellem to vidt forskellige kulturer, som sikkert mange unge kan relatere til. Blandet andet bliver hun forelsket i en ikke-muslimsk dreng, hvilket også viser, at selvom at Sanna er den, som skiller sig mest ud fra pigegruppen, så har hun stadig mange ting til fælles med de andre. Man skal ikke skamme sig over at undervise i SKAM, netop fordi serien tager hånd om så mange dilemmaer, som unge står overfor i dag. Dermed kan eleverne lære, hvordan de skal tackle forskellige situationer, og også lære at se tingene fra hinandens perspektiv.

Vi skal ikke skamme os over at arbejde med SKAM, for det ville være en skam! TV-serien SKAM lægger tydeligvis op til, at unge (såvel som gamle) tage snakken op om noget af det, vi går og tror er skamfuldt. Julie Andem fremlægger altså tabubelagte emner som homoseksualitet, kvinder med tørklæde og spiseproblemer, for at vi som seere tager stilling til dem og måske rykker vores synspunkt. Hun fremlægger på den måde emner, som normalt kan være uhåndgribelige, tager dem ned på et lavere niveau og får os til at diskutere dem offentligt og privat. Det ville være ironisk, hvis man begynder at skamme sig over at arbejde med SKAM, for så ville man gå imod Andems oprindelige tanke med serien – eller bare seriens titel generelt. Altså at skamme sig over at snakke om tabubelagte emner? Eller for den sags skyld at skamme sig over at arbejde med noget af det mest populære? For mig giver det ingen mening. Selv om det godt kan virke åndssvagt og på sin vis barnligt at arbejde med SKAM, så er det enormt vigtigt, både fordi man på den måde bliver klogere på unges forståelse af tabubelagte emner, og fordi man selv tager snakke op om disse emner.

Dansknoter

JULIE BIERING-SØRENSEN Herlev Gymnasium & HF.

VICTOR MUNCK NØRBO Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Jeg ser selv film og serier på Netflix og andre former for filmtjenester, men jeg var i starten lidt skeptisk over for serien SKAM. Det var min mor der gerne ville have mig til at se den, og det er måske derfor at jeg så negativt på den. Men efter at jeg havde set de første afsnit, blev jeg meget grebet af den. Det er imponerende hvor præcist instruktøren har formået at fremstille de unges liv så nøjagtigt som hun gør. Det bliver ikke kun gjort med en fængende historie, men også med en masse filmiske virkemidler som ikke havde set det internationale spotlight før SKAM. SKAM er ikke kun god underholdning for den ældre del af familien. Den diskuterer også vigtige emner som oftest bliver glemt, overset og fejet under tæppet i den yngre generation. Som ung er den fantastisk at se fordi man virkelig kan relatere til den. Uden at vide det med sikkerhed tror jeg at der er mange unge der måske føler sig lidt udenfor på grund af nogle forskelligheder de har. Derfor er SKAM en fantastisk serie som har karakterer såsom Isak og Sana der viser hvordan man kan vælge at takle sine forskelligheder. Serien kunne være den næste kandidat til en kanon serie såsom Matador. Det ville i hvert fald ikke undre mig hvis den gik hen og blev endnu mere internationalt kendt end den allerede er.

Derfor skal man ikke skamme sig over at arbejde med SKAM i gymnasiet! Den norske tv-serie SKAM er et kæmpe hit i Danmark både for unge og voksne. Den italesætter velkendte tabuer og appellerer til at diskutere disse, som blandt andet omhandler det at være muslim i Norge, at frygte voldtægt og at være alene. Det er en serie, som inddrager de sociale medier i høj grad og viser, hvordan det enkelte menneske oplever de forskellige tabuer. Der er derfor mange unge og voksne, som kan relatere til de konflikter og situationer, der er i SKAM. Jeg har beskæftiget mig med serien i undervisningen på mit gymnasium, og det var et forløb, som mine klassekammerater og jeg blev meget opslugt af. Vi analyserede og fortolkede forskellige afsnit i SKAM i danskundervisningen, og det var faglighed, som blev kombineret med spændende og velkendt materiale. Der blev anvendt danskbegreber som sproghandlinger og filmiske virkemidler, og jeg opnåede en større forståelse for analyse og fortolkning og en bredere anvendelse af danskbegreber, fordi de blev konkretiseret til noget, vi blev optaget af. Jeg husker især sæson 1, afsnit 8, hvor vi især undersøgte sproghandlinger og filmiske virkemidler. Afsnittet handler om, at hovedpersonen Eva har været sin kæreste utro, og det har skabt konflikter på gymnasiet, hvor især Vilde fra Evas pigegruppe frygter, at gruppen på grund af dens dårlige ry bliver udstødt fra fællesskabet på gymnasiet. Eva konfronterer de personer, der er en del af konflikterne, og forsøger at løse problemerne gennem kommunikation. Hun overvinder sin frygt og handler. Derfor synes jeg ikke, at man skal skamme sig over at arbejde med SKAM i undervisningen, fordi der er rig mulighed for at koble faglighed sammen med interessante hverdagsprægede emner, som mange kan identificere sig med. Derudover kan man arbejde med SKAM i andre fag som psykologi og humanistiske fag. Det er derfor ingen skam at bruge SKAM i undervisningen!

Dansknoter

/// Fra Arkivet/From the Archive # 20Âť, 15 x 22,5 cm, 2016, blyant pĂĽ papir

Dansknoter

DEN SOMMER, DA UNGE HOLDT OP MED AT SKAMME SIG Som det første teater i verden har Aveny-T fået lov at opsætte SKAM på en scene. I den anledning fortæller teaterdirektør og scenograf på SKAM Jon Stephensen her om SKAM-seriens påvirkning fra og på den skandinaviske ungdom. Det bliver et ungt hold, der kommer til at stå på scenen, og flere får her deres scenedebut. Bag dem står et rutineret hold bestående af Martin Lyngbo som iscenesætter, Line Mørkeby dramatiserer og teaterchefen Jon Stephensen selv står for scenografien Jon Stephensen Teaterchef Aveny-T.

Det er fredag nat på Roskilde Festival. På den næststørste scene, Arena, tryllebinder den kun 20-årige Lorde et vildt begejstret og dedikeret publikum. Hun brænder igennem. Hun er sin generations stemme. Publikum i pitten, helt oppe foran, er unge. Meget unge. De er smukke, lykkelige og virkelig fulde. De tumledanser ind i hinanden og råber med på Lordes sang: »Every night, I live and die/ Feel the party to my bones/ Watch the wasters blow the speakers/ Spill my guts beneath the outdoor light/ It's just another graceless night«. Hele Lordes krop er ladet med ungdommens plutonium, mens hun sætter ord på den ulykkelige jagt på det perfekte øjeblik. Og så giver den fingeren. I pitten står også en gruppe af unge piger og drenge, der inden koncerten stod i et 30-minutter langt gruppekram og ventede. De ligner ikke nogen, der er fyldt 20 endnu. De har haft lukkede øjne under det meste af koncerten, men sunget med på hvert eneste ord. Også nu: »All the nights spent off our faces/ Trying to find these perfect places/ What the fuck are perfect places anyway?«.

»I er aldrig for meget eller alene. Der er altid nogen, der er der for jer. Ellers er jeg her«, siger hun og synger sin smukkeste sang, 'Liability', der får gåsehuden til at sprede sig fra nakken og ned over ryggen: »I understand, I'm a liability/ Get you wild, make you leave/ I'm a little much for e-a-na-na-na, everyone«. Med sin småhæse stemme og sine velvalgte ord rækker Lorde ind og rører ved noget. Lorde er en rollemodel. Hun tager os i hånden som et øjebliksbillede af en stemme. Hendes sange definerer en generation, der også finder deres heltinder i Girls eller SKAM. Jeg vil gå videre. Unge opfører sig anderledes. Anderledes, end de gjorde før. Anderledes smukt og kærligt. Ingen skubben. Ingen maseri, ingen utryg stemning, selv da det bliver mørkt, regnfuldt og koldt, holder de sammen og om hinanden. De løfter hinanden. De har allesammen set SKAM, og SKAM har ændret dem. Det er min påstand. De unge er SKAM. Uden løftede pegefingre har SKAM fået en ung generation til at ville næstekærligheden stærkere end længe.

Dansknoter

Fra venstre: Sylvester Byder, Frieda Krogholt , Karla Rosendahl Rasmussen (øverst), Asil Al-Asadi, Jonathan Stahlschmidt, Nanna Finding Koppel, Sofle Salée. På billedet mangler Mathias Käki Jørgensen.

Ved så kraftigt at vise det har SKAM fået unge til at se, at fællesskabet er det stærkeste, der findes. Meget stærkere end at stå alene. Det er et mirakel. En arkitekttegnestue søger en ung, der kan tage sig af lidt af hvert. Tegnestuen er dansk, men har også kontor i Norge. Det vælter ind med ansøgninger. Langt de fleste ansøgere gør det klart, at de også er i stand til at kunne føre en samtale på norsk, ja endda skrive på norsk. Årsag: De har set SKAM i snart to år og er nu fuldt bekendt med sproget. En TV-serie om norsk ungdomskultur har vakt gjenklang, skapt gjenkjennelse og brudt språkbarrierer mellom ungdom i de nordiske land på en måte vi aldri før har opplevd. Norge og

Dansknoter

Danmark er nær bundet sammen med en lang felles historie og sterke kulturelle bånd. Skam har fornyet og forsterket disse bånd hos en hel ungdomsgenerasjon. Det er vildt. Fra at mødet med en nordmand fik os til at slå over i engelsk, så taler vi nu sammen på vores respektive modersmål – og forstår hinanden endnu bedre. Asil, der spiller Sana i Aveny-T’s teaterversion af SKAM, er lige blevet færdig som student, samtidig med at den muslimske eid-fest markerer ramadanens afslutning. Og fuldstændig som i SKAMs 4. sæson inviterer hun hele klassen hjem til fest i sit alkoholfri hjem. Som noget helt naturligt. SKAM har åbnet for mangfoldighed. Midt i en løssluppen ungdomskultur er det lykkedes SKAMs forfatter og instruktør, Julie Andem, at afmystificere religion, ritualer,

Vi tror på, at unge skal mødes af unge – at historien skal fortælles af dem og til dem

uanset om man som ung bliver stående eller flytter sig. Stærk, som da Isak bryder ud som bøsse og bryder seksuelle tabuer. Stærk, som når disse skamløse jenter bryder med deres religions dogmer. ”SKAM har været en rollemodel for, hvordan tingene kunne være. Serien viser, at der er håb og mulighed for at prøve at leve et frit liv,” siger en af de skamløse jenter, Nancy Herz.

tradition og kulturarv, Ja, at få unge til at respektere den enkelte, uanset hvem vi er, og hvor vi står. Lige så meget som det er lykkedes at tale åbent om de konflikter og dilemmaer, religion også er med til at skabe. SKAM er et billede på nutidens skandinaviske samfund. SKAM har forstået at formidle det finere og stærkere, end nogen anden serie eller andet medie har kunnet. ”Vi er de skamløse arabiske jentene, og vår tid begynder nå.” En gruppe unge minoritetskvinder har sat Norge i brand med deres oprør mod æreskultur, skam og social kontrol. Jeg sidder tilbage med, at dette oprør, dette mod til at kaste sig ud i den kamp og løsrivelse, har de indirekte fået fra SKAM. Det at tro på sig selv, turde være sig selv. Være stærk. Stærk,

SKAM har været og er en øjenåbner for unge. At føle sig set – og kunne se andre unge uden fordomme og uden at skamme sig. At leve sit liv uden SKAM. Som Eva, Noora, Vilde, Sana, Chris, William, Jonas og Isak. At tage kærligt hånd om hinanden. At tro på fællesskabet, og at der altid er nogen, der samler en op, når man er faldet. At leve sig ind i hinandens forviklinger og identitetsdannelser. SKAM har fundet de unge. De unge har fundet SKAM og skabt SKAM. SKAM beskriver de unge – ungdommen nu og her – og derfor tager de unge serien til sig, bruger den. SKAM er en kolossal påvirkningskraft. Den beskriver ikke bare, den opdrager og påvirker, vel at mærke uden løftede pegefingre, uden voksenkarakterer, men bare ved at være så dygtigt lavet. SKAM er fiktion, men tæt på virkeligheden, næsten dokumentarisk tæt. Så dokumentarisk tæt som beskrevet i mine ovennævnte flash fra virkeligheden. Det er svært at skelne SKAM fra en nat på Roskilde eller en muslimsk studenterfest i Ishøj. Teater til Tiden – Teater til Unge – Kommer I? Danske unge går ikke i teatret, og teatrene tager det langtfra alvorligt nok. Med verdenspremieren på teaterversionen af SKAM den 15. september gør Aveny-T de unge til en del af teatret. Aveny-T’s version er en tillidserklæring til en ung generation, som vi tror på. På scenen er således ikke uddannede skuespillere, men unge hentet direkte fra gymnasiet. Unge, som er der, hvor unge er. Som stadig husker, hvordan det er at kysse og blive kysset på første gang, den første forelskelse. Vi tror på, den energi og ægthed er mere værd end teknik og uddannelse. Vi tror på, at unge skal mødes af unge – at historien skal fortælles af dem og til dem. Uden filter. I SKAM drikker de unge sig fra sans og samling. De fejler

Dansknoter

Vi skal give unge håb og drømme. Serien skal have en tydelig narrativ struktur og en stram dramaturgi, som engagerer og stimulerer.

fortrinligt. De falder. Men hver gang samler de hinanden op igen. Så enkelt er budskabet. Den, der falder, den skal du samle op. Det er det, der er Guds vilje. Det er det, der er vores pligt. Og det gør de så, indtil den ene kaster op ud over den anden, alt sammen til tonerne af ”Dejlig er Jorden”. Eller som da Vilde siger, da hun samler den faldne Noora op: ”Kroppen din trenger potet”. Potet betyder kartoffel, og at kroppen trænger til kartoffel, betyder, at sjælen trænger til omsorg, til venskab, til mennesker. Og det er netop det, hun tilbyder. Et menneske, der ser det andet menneske som mere end den anorektiske krop, hun er fanget i, og som mere end den skam, hun har tabt sig selv ned i. Et menneske, der er der. Aveny-T vil trække de unge tilbage til teatret. Aveny-T skal være the missing link, fyldt med fremtidens teatergængere. Vi vil lytte til ungdommen! Det er dem, der bærer håbets fakkel. Det er fra dem, forandringen kommer. Ved at målrette et teater direkte mod de unge, som deres sted og med forestillinger alene rettet mod dem, tror vi på, at de kan fastholdes og motiveres til, at teatret er en del af deres fremtid og et tilbud, som de vil tage imod. Vi tror på SKAM som en helt nødvendig del af teatrets genfødsel mod en ungdom, der er blevet svigtet af teatret. Dette er også en test rettet mod folkeskolens øverste klassetrin, gymnasier og andre videregående uddannelser. Nu får I Teater til tiden – teater til unge. Kommer I så? Generation Præstation "Man har jo lyst til at gøre det godt, vi er jo Generation Præstation." – Pige 17 år.  På alle områder i de unges liv stilles der høje krav om at præstere. Mange går rundt og føler sig mislykkede. SKAM på Aveny-T vil styrke unges selvværd ved at løsne op i tabuer og fordomme. Med SKAM vil Aveny-T skabe mulighed for at tale om det, der er væsentligt for unge. Vi vil fokusere på syv ting: IDENTITET Eksempler kan være: kønsroller, kønsidealer, forventningspres, præstationsangst, perfektionisme, popularitet, fordom-

Dansknoter

me, kategorisering/sætte i bås, racisme, mobning, jalousi, spiseforstyrrelser, psykiske sygdomme, sociale medier, likes etc. (venskab, kæresteforhold, familie, penge). LIVSSYN/RELIGION Eksempler kan være: virkelighedsopfattelse, menneskesyn, værdiopfattelse, etik, moral, principper, regler, tolerance, ondskab, frygt, kærlighed, filosofi, fysik, tro, håb, livsglæde. SEKSUALITET Eksempler kan være: homofili, bifili, sex for første gang, prævention, kønssygdomme, graviditet, abort, sex som betalingsmiddel, nøgenbilleder, pornografi, orgasme, onani, seksuelle fantasier, promiskuitet, præstationsangst, forelskelse, kærlighed. HUMOR Gennem humoristisk behandling af vanskelige tematikker vil vi tage fat i tabuer og forsøge at gøre dem ufarlige. Selvironi og evnen til at le af egne fejl og mangler fjerner skammen og trangen til perfektion. IDENTIFIKATION Vi skal fortælle realistiske og ærlige historier om 16-åriges liv. Unge skal kunne identificere sig med karaktererne, situationerne og konflikterne skal have høj genkendelighed. DRAMA Vi skal give unge håb og drømme. Serien skal have en tydelig narrativ struktur og en stram dramaturgi, som engagerer og stimulerer. Vi skal skabe karakterer, som seerne elsker at være sammen med, og som giver dem en pause fra eget liv. INTELLEKTUELLE STIMULI Serien skal stimulere til intellektuel tænkning, moralske overvejelser og diskussion om temaer. Serien skal forsøge at sætte konflikter i en større sammenhæng for målgruppen og spejle dem som reflekterede individer. Dette er en vision. En vision med hjertet forrest. Aveny-T vil de unge – vil de unge og teatret. Teater til unge, som de aldrig har oplevet teater før.

Dansk på ny Dansk på ny er elevernes nye guide til danskfaget efter grundskolen. Denne motiverende grundbog hjælper eleverne med at opbygge et solidt danskfagligt fundament, som de kan bygge videre på i deres fortsatte danskundervisning. Bogen henvender sig til alle de gymnasiale ungdomsuddannelser – primært grundforløbet og resten af 1. g hhv. 1. hf samt til eud/eux.

Af Anette Hauge Nielsen, Brith Dalgaard Nielsen, Christian Schumacher, Julie Baden Korch-Frandsen, Karin Jeppesen, Maria Katrine Staugaard Lindequist, Michael Balle Jensen. Claus Holst (red.)

Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime

Grundbog i retorik – at vise og overbevise

Grundbog i retorik er en ny grundbog til retorik på de gymnasiale uddannelser. Udgivelsen dækker bl.a. en række af de emner, der også indgår i læreplanen for dansk – herunder kommunikationssituationen, retorikkens forarbejdningsfaser, appelformerne, retorisk argumentation og genre, funktion og hensigtsmæssighed.

Af Bodil-Marie Gade, Marianne Johnsen og Hans Elgaard Mogensen. Annelise Buhl Staunstrup (red.)

Bog

Eksistentialisme i dansk – Fra Kierkegaard til Sonnergaard Eksistentialisme i dansk giver en længe savnet elevhenvendt og øvelsesbaseret indføring i begrebet eksistentialisme. Den kronologiske gennemgang af eksistentialistisk idé- og litteraturhistorie er klar og overskuelig og fokuserer på Kierkegaard, Nietzsche, Camus, Sartre, Giddens, Goffman og Meyrowitz. Gennemgangen suppleres af mange opgaver med fokus på danskfagets perspektiver og tilgange.

Af Liselotte Henriksen. Rasmus Tranum Kristensen (red.)

Bog

150 sider | Kr. 148,-

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

150 sider | Kr. 158,-

/// Står du på planeten, vil du ikkje merke nokon ting. # 244 x 366 cm, 2014, blyant på MDF

Dansknoter

FORSKERINTERVIEW

Kristoffer Kildelund Medlem af redaktionen på Dansknoter.

Flersprogethed og sproglige resurser Interview med Janus Spindler Møller, lektor ved Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier

Hvad går den forskning du sidder med lige nu, ud på? Jeg er tovholder på en længdeundersøgelse hvor vi følger sproglige udviklinger hos grupper af skoleelever på Amager. Vi har været i gang siden 2009, og vi interesserer os for hvilke sproglige resurser deltagerne begynder at anvende hvornår, hvad de bruger dem til, og hvad de selv mener om forskellige måder at udtrykke sig på. Mere bredt kan man sige at vi forsøger at forstå sproglig udvikling fra et deltagerperspektiv i lyset af situationer hvor deltagerne får ting gjort via sprog i deres hverdag. Det kan så være alt fra fælles produktion af skoleopgaver til lykønskninger på sociale medier. Kan du give et eksempel på et fund som du har gjort? Sammen med min forskergruppe har jeg været med til at videreudvikle nye måder som man kan beskrive flersprogethed på. Med udgangspunkt i vores indsamlede data har vi udfordret det standpunkt at det ”naturlige” for mennesker er at vi taler et sprog ad gangen. Vi har desuden udfordret det synspunkt at adskillige sprog er et logisk grundvilkår for sprogvidenskaben. Som alternativ har vi, med den nu afdøde professor Jens Normann Jørgensen i spidsen, udviklet en

Dansknoter

terminologi hvor udgangspunktet er ”sprogning” – altså et fokus på de sproglige resurser mennesker anvender til at håndtere deres sociale hverdag, snarere end de ”sprog” de kan tale. Nogle gange anvender mennesker så resurser som andre mener ikke hører sammen, eller måske ligefrem tilhører forskellige sprog, men sådanne opdelinger har vist sig at være væsentligt mere situationsafhængige end tidligere antaget i sprogvidenskaben. Hvad er din empiri og analysemetode? Mit hovedfokus er finkornede samtaleanalyser, og jeg føler mig mest på hjemmebane hvis jeg har nogle optagelser af samtaler som er så detaljerede at jeg kan høre fx hvisken og sukken fra hver enkelt deltager, samtidig med at jeg gerne vil have samtalen på video også. Jeg anvender også en række andre data som fx mindre detaljerede optagelser, aktiviteter på sociale medier og etnografisk observation, interview osv. Mit udgangspunkt er at jeg ønsker en så detaljeret viden om mine informanter som muligt både i forhold til hvad de gør sprogligt i forskellige situationer, og hvordan de ser deres omverden. Min mest anvendte metode er at producere cases på baggrund af ret korte samtaleuddrag, som til gengæld er

Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne. Har du et forslag til et interview, skal du skrive til mw@stenhus-gym.dk

Min mest anvendte metode er at producere cases på baggrund af ret korte samtaleuddrag, som til gengæld er analyseret særdeles finkornet i forhold til udtalevarianter, pauser, betoning osv. og se disse cases på baggrund af min viden om informantens sociale liv og omverdensforståelse.

analyseret særdeles finkornet i forhold til udtalevarianter, pauser, betoning osv. og se disse cases på baggrund af min viden om informantens sociale liv og omverdensforståelse. Metoden kaldes interaktionel sociolingvistik. Kan jeg gøre noget af det samme i min undervisning? Jeg kan varmt anbefale at bruge optagelser af samtaler i undervisningen i forskellige sprogfag. Det er næsten altid en øjenåbner for studerende at indse hvor mange små detaljer der er med til at skabe betydning i talt sprog i selv små stumper samtale (fx af 10-20 sekunders varighed). Desuden er sprog jo ikke kun et redskab til at kommunikere konkrete beskeder, men også genstand for identifikation og noget rigtig mange mennesker har holdninger til (sproglig korrekthed, bandeord, brug af engelsk osv.). Det kan tit højne den sproglige refleksion generelt at tage et skridt bagud og spørge hvor sådanne følelser og holdninger egentlig kommer fra.

tog jeg et fag der hed Ungdomssprog, og efter det var jeg solgt. Jeg skrev speciale og ph.d.-afhandling om flersproget udvikling og har også undervist i to år i dansk på et universitet i Japan. Da Sprogforandringscentret blev oprettet på Københavns Universitet i 2005, søgte jeg med det samme om ansættelse og har været der lige siden. Udvalgte publikationer: For nylig udgav Sprogforandringscentret følgende om sit empiriske arbejde, hvor jeg er medforfatter på kapitel 5, 6 og 8. Bogen kan downloades gratis i sin helhed: Gregersen, F. & Kristiansen, T. (2005): Hvad ved vi nu – om danske talesprog. København: Sprogforandringscentret. http://nfi.ku.dk/publikationer/nyeboeger/hvad-ved-vi-nu/ Møller, J.S. (2016). Learning to live with “Languages”. Applied Linguistics Review, 7(3), 279-303. Madsen, L.M., Karrebæk, M.S., & Møller, J.S. (red.) (2015). Everyday Languaging: Collaborative research on the language use of children and youth. Mouton de Gruyter. (Trends in Applied Linguistics, Vol. 15).

Hvordan endte du på Sprogforandringscentret på Nordisk Forskningsinstitut? Jeg er cand.mag. i dansk og troede længe at mit senere arbejdsliv skulle handle om litteratur. Men på overbygningen

Dansknoter

Kristiane Hauer Ph.d.-studerende på Københavns Universitet og Professionshøjskolen UCC.

Et år med lystlæsninG – på Falkonergårdens Gymnasium

At fordybe sig i en rigtig god bog af ren og skær lyst, det er der ikke meget plads til i de fleste gymnasieelevers travle hverdag. Men hvis eleverne ikke lystlæser uden for skolen, er det så ikke skolens opgave at skabe rammer for, at de kan lystlæse i skolen? Det var ræsonnementet bag forsøget ’Læsere for livet’ på Falkonergårdens Gymnasium. Som en del af et ph.d.-projekt om dybdelæsning og faglig fordybelse var jeg i foråret 2017 to gange på besøg på Falkonergården for at følge forsøget. Det blev to lidt forskellige oplevelser.1

Da Falkonergårdens Gymnasium slog dørene op for skoleåret i august 2016, var der kommet en fornyelse på skemaet: lystlæsning to lektioner à 45 minutter om ugen2. ’Læsere for livet’ var ikke et danskfagligt, men et almendannende initiativ, igangsat med den intention at give eleverne et åndehul i en travl skolehverdag, hvor de fik mulighed for at fordybe sig og få gode læseoplevelser. Samtidig skulle projektet sætte fokus på elevernes opmærksomhed og koncentrationsevne, træne deres læsekompetencer og give dem gode læsevaner. Rammerne for projektet var enkle: Eleverne skulle selv medbringe en bog, de kunne lystlæse i. Det kunne være både fag- og skønlitteratur og på alle sprog. Dog måtte det ikke være en bog, man havde for som lektie, for projektet handlede jo netop om læsning for læsningens egen skyld. Og så skulle det være en bog af papir. Digitale medier var udelukket fra lystlæsningstimerne, der hver uge blev lagt forskelligt, så hver lærer kun skulle afgive ganske få lektioner til projektet i løbet af året.3 Til lystlæsning mandag morgen i februar Hvordan lystlæser man Fifty Shades of Gray (James, 2012) en tidlig morgen i et godt fyldt klasselokale omgivet af morgentrætte klassekammerater? Det kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv om, da jeg for første gang er med i en lystlæsningslektion i en 1. g.-klasse en regnfuld mandag i februar. Efter en kort introduktion fra læreren falder der ro over valgholdet, der normalt har spansk. Elevernes kroppe glider ind i forskellige læsestillinger. Nogle hænger ind over bordet,

Dansknoter

mens andre læner sig tilbage på stolen med benene oppe. Camoufleret bag min egen medbragte roman iagttager jeg eleverne, der for en stor dels vedkommende ser ud, som om de læser optaget, måske endda fordybet, i deres bøger med titler som Griberen i rugen (Salinger, 2006), Den hemmelige fodboldspiller (Anonym, 2013), Da Vinci mysteriet (Brown, 2004) og Dan Turèlls Mord i mørket (1981). Andre sidder dog med løftet hoved og stirrer tomt ud i luften eller fumler nervøst med en mobiltelefon skjult bag bogsiderne. Da jeg bagefter spørger ud i klassen om, hvad eleverne synes om at lystlæse, er langt de fleste positive, ligesom også en overvægt af skolens elever var det, da forsøget blev internt evalueret i november 2016, og det derfor blev besluttet at fortsætte det skoleåret ud. Men det handler i høj grad om, hvilken bog man har med, er eleverne enige om. Og har man glemt sin bog, og skal låne en, kan man nemt miste både motivation og koncentration og bare sidde og ’lade, som om’ man læser. Men hvordan finder man egentlig en bog, man har lyst til at læse i, hvis man i øvrigt aldrig har tid til at læse bøger? Spørger sidemanden, låner et tilfældigt bind fra forældrenes bogsamling (hvis de har en) eller kaster sig over bestsellerne? Det kunne godt se sådan ud. Jeg spørger mig selv, om man kunne gøre mere for at guide den enkelte elev hen til de bøger, der er vedkommende for netop hende/ham – for at fremme, at der rent faktisk finder lyst-læsning sted. Et almendannende projekt Efter min første lystlæsningslektion taler jeg med pædago-

Man kan også... gisk leder og historie- og spansklærer Tom Søgaard-Jensen, som er en af initiativtagerne til forsøget, og han fortæller, at idéen til ’Læsere for livet’ udsprang af et besøg på et spansk gymnasium, hvor eleverne læste en time hver morgen. Lystlæsningen passede, ifølge Tom Søgaard-Jensen, rigtig godt ind i et projekt om rummelighed, som skolen igangsatte dette skoleår. ”Det handler om, at skolen her skal være et rummeligt sted i bred forstand”, forklarer Tom Søgaard-Jensen, ”og at gymnasiet ikke kun skal give eleverne færdigheder, de kan bruge på arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse, men skal klæde dem på til livet i det hele taget. Vores holdning er, at det ville være et frygteligt tab, hvis eleverne kom herfra uden gode læsevaner – som mennesker.” Det er den almendannende tilgang til lystlæsning, som er grunden til, at initiativtagerne har været meget opmærksomme på, at alle faggrupper, ikke kun den humanistiske, skulle associeres med projektet. Det var vigtigt, at eleverne ikke fik den opfattelse, at de skulle lystlæse for at blive bedre til f.eks. dansk. Men hvis lærerne ikke skal guide eleverne i deres bogvalg, hvem skal så gøre det? Skolen prøvede i begyndelsen at kontakte det lokale bibliotek med henblik på et samarbejde, fortæller Tom Søgaard-Jensen, men de kunne desværre ikke tilbyde andet end at lade eleverne bruge biblioteket. Hyper eller deep attention Falkonergårdens lystlæsningsprojekt taler i høj grad ind i debatten om, hvordan man får de generationer, der vokser op med appetitvækkende teknologi, som inviterer til at scrolle, skimme og swipe, til at fordybe sig i et bestemt emne eller en bestemt problemstilling i et længere tidsrum. I 2007 beskrev den amerikanske litteratur- og medieforsker N. Katherine Hayles det, hun så som to grundlæggende forskellige kognitive tilgange: hyper attention og deep attention. Hendes pointe var, at vi i forhold til disse to tilgange befandt os midt i et generationsskifte, der skabte udfordringer for hele uddannelsessystemet; en pointe, der tydeligvis ikke er blevet mindre relevant i det efterfølgende tiår. Ifølge Hayles kan deep attention karakteriseres ved, at man koncentrerer sig om en enkelt aktivitet i længere tid – Hayles bruger bl.a. læsningen af en roman af Dickens som eksempel. I sådan en situation er man i stand til at ignorere ydre stimuli og fokusere på en enkelt informationsstrøm. Heroverfor sætter Hayles hyper attention, som er karakteriseret ved hurtige fokusskift, et højt stimuleringsniveau og forkærlighed for flere informationsstrømme. Indtræffer disse hurtige og stimulerende skift ikke, oplever man hurtigt at kede sig. Falkonergårdens lystlæsningsprojekt kan ses som et for-

På disse sider vil vi fremover i Dansknoter bringe korte, praksisnære indslag fra undervisningen. Det kan være modulplaner, screenshots, udfoldede undervisningsforløb, QRkoder osv. Vi modtager altså meget gerne indlæg fra din undervisning som du har lyst til at dele med en kollega.

søg på at skabe rum for deep attention i en ungdomskultur, hvor hyper attention ofte synes at være den dominerende modus. Men spørgsmålet er, om deep attention rent faktisk indfinder sig, når der lystlæses på Falkonergårdens Gymnasium? Under mine besøg i klasserne iagttager jeg noget, der ligner en broget blanding af opmærksomhedsformer rækkende fra deep attention til uro, søvnighed og kedsomhed. Dette er dog, ifølge Tom Søgaard-Jensen, netop en del af forsøget: Eleverne skal blive mere opmærksomme på deres egen opmærksomhed. Men også et andet spørgsmål trænger sig på, ligesom det har gjort det hos flere af de lærere (mange af dem naturvidenskabelige), som har været kritiske over for projektet: Hvad er det lige præcis ved aktiviteten læsning, der privilegerer den som en adgang til fordybelse? Hvordan bliver lystlæsning til dybdelæsning? I bogen The Shallows – What the Internet Is Doing to Our Brains (2010) tager den amerikanske videnskabsjournalist Nicholas Carr netop udgangspunkt i læsningen, når han skal beskrive de kognitive forandringer ved vores koncentrationsevne, som han mener nutidens mediebrug har igangsat. Carr har gjort sig den iagttagelse – hos sig selv og andre – at glæden, tålmodigheden med, ja, i det hele taget evnen til at læse længere, sammenhængende tekster er svindende, og finder forklaringen på dette i, at vores plastiske hjerner i højere og højere grad scroller, skimmer, skanner os igennem de tekster, vi møder. I sin bog inddrager Carr bl.a. hjerneforskeren Maryanne Wolf, der har forsket i, hvordan hjernen læser, og som argumenterer for vigtigheden af det, hun kalder at dybdelæse. Wolf påpeger, at dybdelæsning – en fokuseret og vedholdende læsning af en lineær informationsstrøm – hænger tæt sammen med generelle kognitive færdigheder i at kunne fastholde argumenter og reflektere kritisk over komplekse problemstillinger, hvad Wolf også kalder for deep thinking. Relevant i den sammenhæng er også de to nordmænd

Dansknoter

Tor Arne Dahl og Anne Mangens forskning i dybdelæsning på papir og på skærm. De når frem til, at det især er svært at dybdelæse på computer og tablets/smartphones, både pga. den måde, hvorpå teksten er gengivet på skærmen, og fordi computere og tablets tilbyder muligheden for at skifte aktivitet og f.eks. gå på nettet.4 Hayles’, Carrs, Wolfs og Dahl & Mangens konklusioner leverer tilsammen rigtig gode argumenter for at igangsætte lystlæsning i gymnasiet, hvis der vel at mærke finder dybdelæsning sted i lystlæsningslektionerne. For foruden forbedring af læsekompetence og sproglige færdigheder ser det ud til, at elevernes koncentration, fokus og dybere refleksionsevne trænes. To måneder senere Noget forekommer mig at være ændret, da jeg besøger Falkonergårdens Gymnasium igen i slutningen af april. Måske skyldes det, at jeg denne gang begynder dagen med at tale med en gruppe lærere med vidt forskellige – og også mere kritiske – holdninger til projektet. Religions- og historielærer Anders Nielsen synes, at projektet er ”en fremragende idé”, men har alligevel stemt imod det på PR-møderne. ”Problemet er,” siger han, ”at forsøget ikke rammer de elever, som det gerne vil løfte. Det fungerer fint for dem, der i forvejen kan lide at læse og fordybe sig, men dem, der har svært ved det, er også dem, der altid har glemt deres bog. Disse elever har”, tilføjer Anders Nielsen, ”i særlig grad brug for faste rammer og tydelige lærere, der står 100 % inde for projektet, og det gør alle skolens lærere desværre ikke." Andre af hans kollegaer giver udtryk for, at de oplever, at eleverne ikke forstår formålet med projektet; især elever, som er fagligt udfordrede og har svært ved at nå lektierne.5 De glemmer deres bøger eller snyder sig til at læse tekster, de har for i andre fag. Ude i klasserne synes der også at være sket en ændring: I de to klasser, jeg besøger denne gang, har ca. 2/3 af eleverne musik i ørerne, mens de læser. Da jeg bagefter spørger eleverne hvorfor, begrunder flere det med, at musikken afskærmer fra andre lyde og derved netop skaber betingelser for fordybet læsning. Men andre fortæller, at musikken – især når man er træt – bliver det primære frem for læsningen. Hvorvidt der stadig er tale om deep attention, når læsning finder sted, samtidig med at der lyttes til musik, er ikke så ligetil at svare på. Men det, jeg kan observere, er, at mobiltelefoner og computere – som høretelefonerne jo er tilkoblet – er mere til stede nu end under mit første besøg. Her er altså endnu en problematik, man er nødt til at forholde sig til i forbindelse med lystlæsning. Rammesætningen er afgørende Da jeg forlader Falkonergården for anden gang, er det stadig med den overbevisning, at lystlæsning er en rigtig god idé, som der er forskningsmæssige belæg for, og som indtil nu

Dansknoter

/// Fra Arkivet/From the Archive # 22», detalj, 42 x 59 cm, 2016, blyant på papir

har opbakning fra et flertal af skolens lærere og elever. Men at skabe de rette rammer, for at eleverne får en lystfyldt og fordybet oplevelse med at læse, er sværere end som så. Og netop rammesætningen synes at være afgørende for, om der rent faktisk finder lystlæsning sted i lystlæsningslektionerne og herigennem også den dybdelæsning, som siges at fremme koncentration, fokus og dybere refleksion. Falkonergårdens Gymnasium har kastet sig ud i et dannelsesprojekt, der tager livtag med nogle af tidens væsentligste pædagogiske problemstillinger. Det er der kommet en masse frugtbare erfaringer ud af. Værd at overveje i forhold til rammesætning – hvis man vil igangsætte lystlæsning –

–

At tydeliggøre for eleverne, hvad formålet med projektet er. At det bl.a. handler om at arbejde med at styrke sin koncentration, fordybelse og vedholdenhed. Det er også relevant at eksplicitere, at det ikke nødvendigvis er let at lystlæse. Udfordringen ligger i at arbejde med at styre sin egen opmærksomhed og træne sin koncentrationsevne. At tydeliggøre for alle involverede lærere, at det er vigtigt at bakke op om projektet. Læreren skal også lystlæse sammen med eleverne, ikke forlade klassen eller sidde og forberede sig, mens der læses.

– – –

At sørge for, at eleverne husker deres bøger. En mulighed er, at de kan opbevare dem et sted på skolen. At lave klare fælles regler for brug af digitale medier til at læse og/eller høre musik på. At overveje, hvordan de elever, der ikke selv har adgang til bøger eller viden om, hvad der kunne være spændende og lystfyldt at læse – lige netop for dem – får det. Evt. kan skolebibliotekarer, lokale biblioteker eller andre bogkyndige inddrages.

Noter 1 Falkonergården skal have stor tak for den åbenhed, hvormed de tog imod mig og inddrog mig i de interne diskussioner, som forsøget har affødt. En åbenhed, der har gjort det muligt at videreformidle og diskutere de foreløbige erfaringer med projektet her. 2 Helt præcist var der tale om 5 lektioner pr. tre-ugersinterval, der fra 1/11-17 blev ændret til fire lektioner pr. tre-ugers-interval. 3 Enkelte elever kan efter særlig aftale få lov at læse på skærm eller tablet. 4 Der er ifølge Dahl & Mangen stor forskel på at læse på tablet og på en decideret e-bogslæser som f.eks. Kindle. 5 Dette var også en anke hos elevrådet, da projektet blev evalueret i november. Herefter tog initiativtagerne rundt i alle klasserne og holdt et oplæg for at præcisere forsøgets formål.

Litteraturliste: Dahl, Tor Arne & Mangen, Anne: ”Deep reading i biblioteket – Et kritisk lys på håndteringen av e-bøker i fag- og folkebibliotek”, i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 4, nr. 1, 2015 (http://www.ntik.dk/2015/Nr1/Dahl.pdf) Carr, Nicholas: The Shallows – What the Internet Is Doing to Our Brains, W.W. Norton & Company, 2010 Hayles, N. Kathrine: ”Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes”, i Profession, 2007 (http://www.jessicapressman.com/CAT_winter2013/wp-content/uploads/2012/11/Hayles-attention.pdf) Wolf, Maryanne: Proust and the Squid – The Story and Science of the Reading Brain. Icon Books, 2008 Wolf, Maryanne & Barzillai, Mirit: ”The Importance of Deep reading – What will it take for the next generation to read thoughtfully – both in print and online?”, i Educational Leadership, årg. 66, nr. 6, 2009 (https://www.mbaea.org/documents/resources/Educational_ Leadership_Article_The__D87FE2BC4E7AD.pdf)

Dansknoter

Rolf Sindø Forfatter, cand.mag., underviser i dansk og kulturforståelse på hhx Køge.

Man kan også ...

Et modul om minimalisme Egner sig til følgende forløb i 3.g: Forløb med 90-minimalisme med bl.a. Helle Helle. Eller: Forløb med 60-modernisme og systemdigtning. Eller: Undervisning i efterkrigstidens billedkunst – minimalistisk kunst i perioden 1940-1960. Forløbet kan startes på følgende måde: Klassen sættes i gang med en kort refleksionsøvelse (10 min.), der skal munde ud i et skitseret stikords/begrebsapparat, som de dermed selv har ejerskab for. Stikordene samles på tavlen ved, at eleverne på skift skriver deres forslag op. Klassen drøfter, om der er et eller flere ord, man kan fornemme danner konsensus for, hvad den umiddelbare forståelse af begrebet er. Læreren viser nu klassen denne video fra 2010, hvor William Marx opfører John Cages komposition: 4:33: https://www.youtube.com/watch?v=JTEFKFiXSx4 Tip: Man kan påvirke elevernes forforståelse ved at fortælle dem, at de skal høre og se en opførelse af et af de allermest omdiskuterede værker i musikhistorien. Man kan fortælle dem anekdoten om, at publikum udvandrede i protest ved værkets uropførelse og krævede at få billetten refunderet. Stykket blev fremført af David Tudor d. 29. august i New York, 1952. Der er en glimrende artikel om stykket på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/4'33" Så sætter man videoen i gang. Observer nøje klassen. Der går ikke lang tid, før de første reaktioner kommer: Nogle elever bliver meget urolige og begynder at pille ved deres mobiler. Andre kommenterer måske højlydt oplevelsen. Enkelte protesterer måske endda over det bras, de bliver præsenteret for. Jeg har personligt været ude for, at en elev forlangte at få stoppet visningen af videoen. Men der vil altid også være en stor gruppe, der lytter og følger med i optagelsen af værket. Efter visningen laver man en klasseevaluering og giver eleverne mulighed for at vurdere værket. Alternativt kan man bede dem om at skrive en kort anmeldelse af værket til Sound Venue eller Gaffa. Afhængigt af diskussionslysten i klassen kan man vise dem følgende optagelse af publikums reaktioner på den opførelse, som klassen netop har set: https://www.youtube.com/watch?v=u8lXRusTpY4

Dansknoter

Bagefter tager man endnu en klasseevaluering og taler om, hvilke typer af publikumsreaktioner, eleverne lægger mærke til. På dette tidspunkt fortæller man klassen følgende koan (et zen-buddhistisk paradoks, der bruges til meditationer): ”Hvis et træ vælter i skoven, og der ikke er nogen mennesker til stede, er der så en lyd?!” Denne koan skal klassen normalt høre et par gange, alternativt skriver man den op på tavlen. Klassen brainstormer nu på, hvad den monstro betyder. Jeg har i mine egne timer hørt følgende kommentarer: ”Min hund ville reagere på et træ, der vælter, så der _er_ en lyd!” ”Hvis man sætter et web-kamera op, så kan det dokumenteres, at der er en lyd!” Til eleven med hunden spurgte jeg: ”Men hvordan ved du, at den hører noget?” Elev: ”Men det kan man se!” Jeg: ”Men så er du jo også til stede i skoven og hører, hvad hunden sanser?” Elev: ”Ja!” Jeg: ”Forskellen er så, at du ved, hvad den sanser: Den gør ikke … Det gør du pga. din bevidsthed og selviagttagelse. Det har hunden ikke …” Til eleven med web-kameraet spurgte jeg: ”Så du mener, at hvis man på forhånd har sat et kamera op, så kan man optage og dokumentere lyden?” Elev: ”Ja!” Jeg: ”Så du tænker, at man kan forberede sig på hændelsen ved at monteret et kamera ude i skoven?” Elev: ”Ja.” Jeg: ”Men så gør du det altså, fordi du har en bestemt forventning om, at noget vil ske?” Elev: ”Ja.” Jeg: ”Kan du se, at du dermed vha. teknik dokumenterer din egen forforståelse af naturfænomener?” Elev: ”Ja.” Jeg: ”Så der er altså en menneskelig intention, hver gang man sætter et web-kamera op?”

/// Douglas Firs # 122 x 110 cm, 2013, blyant på MDF Elev: ”Ja." Jeg: ”Men så kan skoven dermed ikke siges at være menneskeforladt i historien fra før, vel?” Elev: ”Nej.” Jeg: ”Hver gang, der er menneskelig bevidsthed, så er den baseret på en intention om at forstå verden igennem sanseapparatet.” Alternativ øvelse til en litterært interesseret klasse Jeg har sat en 3.g-klasse i gang med spontan-skrivning, hvor de skulle skrive et essay, imens de observerede 4:33” – Eneste regel var, at de kun måtte sætte et eneste punktum (det

sidste i teksten) i essayet. Der kom et par _fremragende_ skrive-meditationer ud af denne øvelse, men – i sandhedens interesse – mange af eleverne gav op og kom aldrig i gang med at skrive noget, de bagefter turde læse op for klassen. For de særligt interesserede lærere og elever Interview med den aldrende John Cage, hvor han forklarer, hvordan han selv opfatter begrebet ”stilhed”: https://www.youtube.com/watch?v=pcHnL7aS64Y Professor Julian Dodd forklarer et TEDx-publikum, hvordan 4:33” er en musikkomposition: https://www.youtube.com/watch?v=pcHnL7aS64Y

Dansknoter

/// Uten tittel # 139 x 122 cm, 2013, blyant pĂĽ MDF

Dansknoter

Skam på sproget.dk

Hvis man på sproget.dk søger på ordet skam, kan man komme vidt omkring – fra ordbogsopslag over tidsskriftsartikler til temaer, nyheder mv. Her følger en lille rejse gennem nogle af de forskellige hits

Ida Elisabeth Mørch Dansk Sprognævn.

Indledningsvis får man i Retskrivningsordbogen at vide at der findes to skam’er i dansk: substantivet (navneordet) skam og adverbiet (biordet) skam, fx det gør skam ikke noget. I Den Danske Ordbog (DDO) bliver man klædt på mht. brug og forståelse. Her får man fx forklaret at substantivet har 3 betydninger, nemlig 1. ’ubehagelig følelse af ydmygelse, skyld el. flovhed, fremkaldt af bevidstheden om at have gjort noget forkert el. pinligt’, 2. ’tab af respekt og anseelse; vanære’ og 3. ’beklageligt, ærgerligt el. uheldigt forhold’. I Ordbog over det danske Sprog (ODS), der dækker ordforrådet fra 1700-1950, er de enkelte betydningsoplysninger illustreret med litterære eksempler fra ordbogens periode. Under opslaget skam får man således at vide at Oehlenschläger allerede i 1814 i Helges Eventyr skrev hvad der måske dybest set også er tv-seriens morale: ”Den Skam, som holdes hemmelig, er evig Skam”. I et af resultaterne fra Sprogbrevet DR, et internt blad til Danmarks Radios ansatte, kan man i artiklen "At og å" fra 1994 læse denne indledende passus: ”Sprogkonsulenterne får jævnlig breve fra lyttere og seere […]. De fleste henvendelser er venlige og saglige, men indimellem får vi breve, som er hovne og ubehagelige og solidt baseret på aggressiv uvidenhed.” Artiklen beskriver reglerne for hvornår at kan udtales å-agtigt, og altså lyder som ordet og. Det er en ganske underholdende og stadig aktuel artikel – ligesom indledningen om de forskellige stillejer i henvendelserne også stadig virker aktuel – ordet skam indgår i sætningen ”Men skam dig i øvrigt ikke over dit å.” Blandt temaerne på sproget.dk optræder ordet skam i to af dem. I temaet om "Bandeord" bliver vi oplyst om at sgu for mange synes at have mistet sin oprindelige betydning og i dag i langt højere grad bliver brugt som såkaldt dialogisk partikel på linje med jo og skam. I temaet om "Ordsprog" får vi at vide at det i Vesten i høj grad er kristendommen og dermed Bibelen der har bidraget med de ordsprog som har bidt

sig fast i sproget. Substantivet skam ser man i den forbindelse i et (måske mindre kendt) ordsprog fra Ordsprogenes Bog, kap. 10, vers 5: "Den søn der samler forråd om sommeren, er klog, den søn der sover ved høsttid, bringer skam". Og nå ja, så handler de to sidste hits på søgeresultatlisten faktisk om selve tv-serien Skam og dens betydning for den nordiske sprogforståelse, idet vi i to nyheder hhv. har omtalt at "Skam vinder Nordens Sprogpris 2016", og at "Skam vækker danske gymnasieelevers interesse for nordiske sprog". Og således kan man med en enkelt søgning nå vidt omkring i de forskellige kilder på sproget.dk – og det håber vi skam at ”dere skjønner”.

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Klummen her skrives på skift af én af de to redaktører, Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dansknoter

/// Står du på planeten, vil du ikkje merke nokon ting # 244 x 366 cm, 2016, blyant på MDF

Dansknoter

DIN FORENING Vores medlemmer er noget særligt … Du skal tydeligt kunne mærke at du er medlem af Dansklærerforeningen. Derfor er undervisningsforløb og de digitale udgaver af Dansknoter og DANSK på dansklf.dk nu kun åbne for dig og vores øvrige medlemmer. For at få adgang til de gode og inspirerende undervisningsforløb og de digitale udgaver af tidsskrifterne skal du derfor logge ind som medlem. Har du ikke tidligere været logget ind på dansklf.dk, kan du bestille en ny adgangskode under Log ind (medlem) og klik på fanen Bestil ny adgangskode. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 33 79 00 10 eller på e-mail dansklf@dansklf.dk

Frøken Julie opføres nu på Det Kongelige Teater Dansklærerforeningens Forlag udgav i 2015 bogen Frøken Julie i en ny, revideret oversættelse af Sven Holm. Denne udgivelse ligger til grund for opsætningen af Frøken Julie på Det Kongelige Teater. Der er masser af skamløs flirt i Strindbergs skandaløse stykke fra 1888. Frøken Julie blev nemlig forbudt på grund af usædelighed, men det blev alligevel opført for små, lukkede kredse. Forestillingen kan ses frem til 21. januar 2018, og der kan købes skolebilletter på udvalgte dage. Læs mere på kglteater.dk Du finder bogen på dansklf.dk/shop

Glæd dig til efterårets nye bogpakke Vi er på Dansklærerforeningens Forlag ved at lægge sidste hånd på efterårets bogpakke, som vi glæder os til at præsentere for jer. Du kan bestille bøgerne fra medio oktober – og som altid med hele 60 % medlemsrabat. Vi har bestræbt os på at komme godt rundt i danskfaget, og vi håber at bøgernes nye faglige og didaktiske vinkler kan inspirere dig til at nytænke din danskundervisning. Læs mere om de fire titler i annoncen på side 4. Og husk: Vi er altid på jagt efter gode idéer til udgivelser. Skriv til forlag@dansklf.dk

Nyt undervisningsforløb til Nyhedsugen FALSKE NYHEDER – Fra satiregenre til retorisk Falske nyheder er et fænomen der er nødvendigt at folde ud analytisk for at kunne stille kritisk ind på hvordan medieindhold er grader af konstruerede virkeligheder. Se forløbet på dansklf.dk under Undervisningsforløb til Nyhedsugen

Dansknoter

Dansklærerforeningens Forlag nu på Gymportalen Så er vi klar med de tre første digitale udgivelser på Gymportalen. Diglit #den nyeste litteratur på nettet, Grammatikporten. Håndbog i dansk grammatik og Skriv løs – slet og ret er nu udkommet digitalt. Flere af bagkatalogets udgivelser følger løbende henover efteråret og foråret. Se mere på gymportalen.dk

B I B L I O T E K

O G

U N D E R V I S N I N G

Olga Ravn

Herman Bang

Naja Marie Aidt

Forfatterweb sætter forfatterne ind i en litterær og litteraturhistorisk sammenhæng. Dyk også ned i Perioder, Genrer og Temaer, som sætter spot på den aktuelle samfundsdebat og inspirerer til at arbejde tværfagligt mellem dansk og andre fag. Læs mere på Forfatterweb.dk Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information

KURSER Se flere af foreningens kurser på dansklf.dk

SKRIFTLIG FREMSTILLING OG SKRIVEHANDLINGER I OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE I vores arbejde som dansklærere på ungdomsuddannelserne oplever vi ofte store udfordringer i forhold til elevernes skriftlige arbejde. Lige fra elevernes manglende evne til at honorere opgavegenrernes krav til deres manglende grammatiske kompetencer. Tit ender diskussionerne af elevernes manglende skriftsproglige kompetencer med, at ansvaret placeres hos grundskolen – en kritik der hverken er særlig konstruktiv eller retfærdig, for reelt ved mange af os ikke ret meget om, hvordan der arbejdes med skriftlighed og skrivehandlinger i grundskolen. Et større og mere udbredt kendskab til hinandens undervisningspraksis vil i høj grad gavne elevernes udbytte af det skriftlige arbejde. Gymnasiereformens fokus på styrkelsen af den skriftlige dimension af danskfaget i gymnasiet understreger da også vigtigheden heraf. Vi har inviteret Ellen Krogh til at fortælle om sin forskning på området. Derudover vil danskkonsulent Charlotte Rytter belyse området om elevernes skriftsproglige kompetencer i udskolingen, og Agnethe Sehested vil bidrage med et oplæg om genrer og skrivehandlinger.

9.00 – 9.30: Ankomst – morgenkaffe/te/vand/brød/frugt 9.30 – 10.45: Ellen Krogh (SDU): oplæg om skriftlig fremstilling og skrivehandlinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 10.45 – 11.00: Pause 11.00 – 12.00: Oplæg ved danskkonsulent Charlotte Rytter (forfatter til Sæt skrivespor) om, hvad der karakteriserer skriftlig dansk på overbygningen i grundskolen. Hvad er rammerne? Hvordan arbejdes der med skriftlighed? Hvordan arbejdes der med skrivegenrer? Kan man sige noget om, hvor meget der skrives? 12.00 – 12.45: Frokost 12.45 – 13.45: Agnethe Sehested vil bl.a. ud fra sit prisvindende bachelorprojekt ”Unges motivation i udskolingen – forbedring af elevernes skriftsproglige kompetencer i danskfaget” fortælle om genrer og skrivehandlinger.

Dansknoter

13.45 – 14.00: Pause Kaffe/the med kage og frugt 14.00 – 14.30: Hvordan sikrer vi en bedre overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse? Udarbejdelse af materiale til skriftlighed i undervisningen. Tid og sted: Tirsdag d. 21. november 2017, Auditoriet på EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia Pris: 950 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen 1050 kr. for ikke-medlemmer af Dansklærerforeningen. Tilmeldingsfrist: Fredag d. 13. november 2017 via www.dansklf.dk Kontakt til kursusansvarlige: Rikke Bjørn Jensen, rha@eucnvs.dk Ditte Eberth Timmermann, det@aarhustech.dk Susanne Uhd Pedersen, susa715b@eucl.dk

DET NORDISKE KLASSERUM Nordspråkskonference om nordisk didaktik. Fredag den 24. november 2017 kl. 8.30 - 16.00 Sted: Schæffergården. Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte Konferencen er den 7. nordiske konference med nordisk didaktik som tema. Konferencen er tænkt som en inspirationsdag der skal give deltagerne indblik i aktuelle udviklingstiltag inden for det nordiske område. Vi har derfor fokus på erfaringsopsamling og videndeling omkring projekter der har undervisning i det nordiske som omdrejningspunkt. Konferencen tilrettelægges i et samarbejde mellem Nordspråk, Nordiske Sprogpiloter og Nordisk Sprogkoordination og støttes af Nordisk Ministerråd.

Målgruppe: Grundskolelærere, gymnasielærere, læreruddannere og lærerstuderende Pris: 300 DKK, Studerende 100 DKK Tilmelding senest den 1. november 2017 Der vil være oplæg ved forfatter og sprogforsker Helene Uhri, adjunkt Eva Teglgaard Brink, en repræsentant for komiteen for Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris samt forskellige workshops med aktuelle projekter med undervisning i det nordiske som omdrejningspunkt. Program følger. Kontakt: Lene Reichstein Lund lrlu@ucsyd.dk

UNGDOMSKULTUR

– ER UNGDOMMEN NARCISSISTISK?

NORDSPRÅKS SOMMERKURSUS 2018 Nästa sommar ordnas Nordspråks sommarkurs i Helsingfors. Kursen kommer att ha fokus på multimodalt berättande och hur man kan använda olika sorters texter och arbeta med multilitteracitet i klassrummet. Programmet kommer att bestå av såväl traditionella seminarier som möjlighet att själva prova på olika arbetssätt. Kursen går av stapeln 27.-31.7. 2018 och hålls på natursköna Hanaholmens kulturcentrum.

TIDSPLAN: Efterårskursus 2018 - over 2 dage Sted: I omegnen af Oslo Kurset er stadig på tegnebrættet, men kredser om følgende: – Ungdomskultur: Hvad rører der sig rundt om i vores nabolande (bl.a. SKAM) – To-sproglighed i ungdomskulturen –

Narcissisme-temaet, som f.eks. kunne have fokus på selvkritiskhed/ unge kvinder i dag og deres angst/fravær/krav om perfektion

Dansknoter

NUTIDENS DANSKFAG Det vigtigste for fremtidens danskfag i gymnasiet er at fastholde faget som et centralt dannelsesfag. Reformen har givet os mulighed for at reflektere over hvorfor eleverne skal have dansk nu og i fremtiden. Sune Weile Fagkonsulent for Dansk STX/Hf.

Fremtidens danskfag Danskfaget i gymnasiet i dag er først og fremmest et produkt af reformen fra 2005. I den forbindelse var den største indholdsmæssige forandring for danskfaget en opprioritering af det mediemæssige og sproglige stofområde, eller en nedprioritering af det litterære alt efter hvilke læsebriller man har på. Baggrunden for ændringerne var særligt rapporten ”Fremtidens danskfag”1 (2003). Rapporten argumenterede for at ”Kernen i danskfaget er sproglig viden og bevidsthed som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion”. (Fremtidens danskfag, 2003 s.23) Denne refleksion, står der i rapporten, skal understøtte eleverne i at kunne diskutere og vurdere egne og andres tekster ved hjælp af kulturkompetencer, som de kalder dem, så de ”enkeltvis og sammen kan deltage i og være med til at udbygge et demokratisk samfund”. (ibid s.23) Denne indsigt udmønter sig direkte i læreplanen fra 2005 (og den justerede fra 2011) når der står at ”Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund” (Læreplan for Dansk A STX/Hf, 2011). Formuleringen var samtidig med til at understøtte opfattelsen af danskfaget som et dannelsesfag der gør eleverne klogere på sig selv og deres samfund. Og det må til stadighed være det helt centrale mål for danskfaget. Derfor står den samme sætning også at læse i den nye læreplan fra 2017 (bortset fra tilføjelsen om et digitaliseret samfund). For danskfaget skal vedblive at være et fag hvor eleverne kan få lov til at undre sig når de møder litterære tekster fra perioder og forfattere de ikke kendte i forvejen. De skal chokeres af Bønnelycke, pirres af Aarestrup og kaste sig over Turèlls beatpoesi. Derfor er danskfagets arbejde med fiktionstekster centralt i faget. Det er tekster hvor det primære formål ikke er at overbevise eller informere modtageren, men at give læseren en oplevelse eller ny indsigt. De er centrale for faget fordi de har en tvetydighed der kræver en dygtig, vidende og empatisk læser for at kunne læse dem. Og måske forstå dem. De kan diskuteres og fortolkes i et fællesskab hvor der er plads til skæve indfald og vinkler, fordi vi alle sammen sidder med hver vores

Dansknoter

udgangspunkt for at forstå teksten. Den litterære dimension i danskfaget er således den del af faget der giver eleverne en kompetence til at møde, forstå og endda ændre verden, fordi de her opnår en forståelse for hvordan mennesker agerer og reagerer i forskellige kontekster. Fiktionstekster giver dem evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Vi skal dog som dansklærere heller ikke glemme at der er andre dimensioner af verden vi har indsigt i og evne til at analysere. I dag taler vi i stadigt stigende grad om et digitaliseret samfund eller et netværkssamfund der er i så hastig forandring at nogle mener at det kan være svært at forudsige hvilke kompetencer eleverne får brug for. Danskfaget har her en særlig styrke fordi vi med vores fokus på teksten, i udvidet forstand, som vores vigtigste genstandsområde har mulighed for at pege fremad ved at pege både bagud og ind i nutiden. Den grundlæggende tekstanalytiske tilgang er vigtig for at eleverne skal kunne ”orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.” (Læreplan for Dansk A STX/Hf, 2017) Og den tilgang ændrer sig ikke blot fordi teksternes udformning ændrer sig. Fagets tekstanalytiske kompetence er således helt afgørende for at faget kan beholde sin status som dannelsesfag. I de kommende numre af Dansknoter vil jeg som fagkonsulent derfor give bud på hvilke tanker der ligger bag den nye læreplan, og hvordan fagets dannelsesmæssige dimension forbliver et fundament.

1 http://pub.uvm.dk/2003/danskfag/

G-bestyrelsen Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com

Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Mette Clausen

Næstformand: Camilla Aaquist Odense Katedralskole aaquist83@gmail.com

Tina Svane Munkensdam Gymnasium ts@munkensdam.dk

Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Mette Clausen Roskilde Gymnasium rgmc@roskilde-gym Karen Wagner Ørestad Gymnasium kwa@oegnet.dk Jette Sindbjerg Martinsen Nørre Gymnasium js@norreg.dk Christian H. Mohn Paderup Gymnasium christian@chmohn.dk Helle Trier Gribskov Gymnasium helletrier@gmail.com René A. Christoffersen Gammel Hellerup Gymnasium rc@ghg.dk Pernille Bach Pedersen VUC Holstebro pbp@holstebro-vuc.dk Mischa Sloth Carlsen Aurehøj Gymnasium msc@aurehoej-gym.dk

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium ja@edu.virum-gym.dk Sjælland Miriam Kruse Næstved Gymnasium og HF mp@ngh.nu

Fagkonsulent Sune Weile weile@galnet.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Skolebaserede kurser: Camilla Aaquist Regionskurser: Mette Clausen Internatkurser: Karen Wagner Repræsentant i PS: Birgitte Darger

Repræsentant i Fagligt Forum: Birgitte Darger Medlem af Dansknoters redaktion: Jette Sindbjerg Martinsen

E-bestyrelsen Formand Gitte Lautrup Tradium gl@tradium.dk Næstformand Ditte Eberth Timmermann Aarhus Tech det@aarhustech.dk

Lisbeth Kahr Greve Tradium lg@tradium.dk Susanne Uhd Pedersen HTX Lillebælt sup@eucl.dk Suppleanter: Julie Sejer Hansen Niels Brock jush@niels.brock.dk Jan Nøhr Christensen Handelsgymnasiet Aalborg jnch@ah.dk Fagkonsulent Lars Holst Madsen lars.holst.madsen@uvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Lisbeth Kahr Greve

Nordisk Udvalg: Turnus

Dorthe Hedegaard Mikkelsen Aarhus Tech dhm@aarhustech.dk

Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb

Rikke Bjørn Jensen EUC Nordvestsjælland rha@eucnvs.dk

Repræsentanter i FagligtForum: Gitte Lautrup

Repræsentant i Dansk Sprognævn: Mischa Sloth Carlsen

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Lise Fuur Andersen IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com

Lise Fuur Andersen

Nordspråk: Dorthe Hedegaard Mikkelsen

Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann

Midtjylland Steen Fiil Christensen Tørring Gymnasium sc@toerring-gym.dk Nordjylland Claus Nielsen VUC & HF Nordjylland cni@vucnordjylland.dk

Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium MM@fredericia-gym.dk

Dansknoter

IDNR 4276

/// Ubekrefta I, II, III 450 x 150 cm, 2015, tegning pĂĽ papir.