Dansk Noter 3/2016

DANSK NOTER

Nye genrer

September 2016 dansklf.dk/Dansk_Noter

3

DANSK 3 2016 NOTER Redaktion

Ansvarshavende Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B, 2500 Valby Tlf. 2248 5483 js@norreg.dk Anmeldelser Jette Sindbjerg Martinsen (Bøger til anmeldelse sendes til Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C) Billedredaktører Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3. tv.

2100 København Ø Tlf. 2893 7904 af@ijg.dk Ditte Eberth Timmermann Søvejen 20A, Blegind, 8362 Hørning Tlf. 6077 7304 det@aarhustech.dk Ivar Lærkesen Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Kathinka Skriver Tolvkarlevej 8, 3400 Hillerød Tlf.: 2243 0673 Kathinkask@yahoo.dk Kurt Christensen Sortemosevej 101, 2730 Herlev Tlf. 3175 3101 kurtchristensen@hotmail.com

Marie Gerner-Smidt Blegdamsvej 2A, 2. tv.

2200 København N Tlf. 2844 9482 mgs@ijg.dk Kristoffer Kildelund Søndertoften 105 2630 Taastrup Tlf. 61796254 ggkki@greve-gym.dk Kommende numre Dansk Noter 4/2016 ”Årsmøde – Sandheden i journalistik og medier” Deadline: 19/10-16 Abonnement kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansk Noter på dansklf.dk/dansk_noter

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter.

Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 3379 0010 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk

Alle henvendelser vedr. medlemskab, Dansk Noter er en del af medlemska- kontingent, bogpakker, abonnement, bet for medlemmer af Dansklærerfor- adresseændring og efteruddannelseseningens sektion for gymnasielærere. kurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk Dansk Noters hjemmeside: ISSN: 0107-1424 dansklf.dk/Dansk_Noter Oplag: 3000 Annoncering i Dansk Noter Printed in Denmark 2016 Se priser, formater og kravsspecifikaKunstner: tioner på dansklf.dk/dansk_noter Krass Clement Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig, dansklf@dansklf.dk, Grafisk tilrettelæggelse tlf. 3327 6077 og produktion: Manuskripter og indlæg: Sendes til js@norreg.dk eller: Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B 2500 Valby

Zeuner Grafisk as

Tidsskriftet udgives med støtte af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tipsmidler gennem tilskud til porto/forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Lisa Kaas Vi modtager meget gerne bidrag Jerichausgade 29, 1777 Kbh. V til bladet efter disse retningslinjer: Tlf. 3117 7500 lisamargrethekaashansen@gmail.com Maksimallængde på artikler er normalt 12.000 tegn, inklusive Forsidefoto: Birgitte Elkjær Lamb mellemrum. Skriv gerne kortere.

Krass Clement: Novemberrejse, 2008 Ny Holstedvej 36, 4700 Næstved Dansk Noter kan tilbyde fagfællebeTlf. 4161 3245 dømmelse af artikler hvis det ønskes. bil@herlufsholm.dk Opsætning: Antal anslag opgives Maja Christine Wester først i artiklen. Skriv forfatternavn, Stefansgade 36, 2. th. titel m.v. over titlen/rubrikken. Og 2200 København N skriv gerne et par linjer om dig selv Tlf. 2512 9368 (fødselsår, stilling, publikationer, mw@stenhus-gym.dk andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

Indhold

4 Leder 8 Præsentation 10 Illustrationer

12

Maren Bramsen

”Mange af de digitale værker rummer den samme andethed som trykt litteratur, men eleverne vil møde det fremmede på en arena de selv er født ind i og er fortrolige med. Klasseaktiviteterne tilrettelægges ud fra en dialektik mellem analyse og produktion.”

TEMA: NYE GENRER

12 Digital litteratur – og et fornyet tekstbegreb?

Af Karen Wagner

18 Fanfiction i skolen – Når fans møder litteraturen

Af Pernille Gade Nielsen

24 Hybridfilm – dokumentar eller fiktion?

Af Freja Dam

33 TEKSTEN I MIDTEN

Af Christoffer Ugilt

”Når dokumentarfilm er mere mudrede i deres intention og bevidst blander fakta og fiktion på en måde, så tilskueren kommer i tvivl om, hvad der er ”rigtigt”, bevæger vi os over i hybridfilmen.”

24

38 Lydfortællingen er tilbage i deunges ører

Af Anders Olling

42 Markedets kanon – en helt anden

litteraturhistorie

Af Lars Handesten

48

Samtidspoesien mellem genrer, kunstarter og medier

Af Peter Stein Larsen

52 Tegneserier, tegneserier, tegneserier!

Af Rikke Platz Cortsen

Udenfor tema

58 Udkantapokalypse og velfærdsdystopi –

Dennis Gade Kofods Nancy og det delte Danmark

Af Nicklas Freisleben Lund

63 64

VOXPOP DIN FORENING

42 ”Nancy er altså både en bornholmer- og en underklasseroman, hvilket desværre er en oplagt kombination. For solskinsøen er netop et af de områder, der oplever den største andel af det, som Det danske klassesamfund beskriver som den voksende ”marginaliserede underklasse””.

”I stedet for at afvise den litteratur, der sælger og bliver læst af flest, og se den som et udtryk for læsernes dårlige smag og litterære dovenskab og for en forkastelig bestsellerisme, kan det give god mening at undersøge den i stedet for.”

58

Leder

Når der skal undervises i fiktion i gymnasieskolen, har vi efterhånden et væld af nye genrer til vores rådighed udover den højtelskede, klassiske litteratur. Dette nummer af Dansk Noter kommer blandt andet omkring fanfiction, tegneserier, bestsellerlitteratur, radiomontager og hybridfilm, og om disse handler denne leder.

Hvor nye disse nye genrer, er kan diskuteres. Graphic novels, krimier og husmoderporno har eksisteret i årtier inden de har fundet vej ind i danskfaget, og et fænomen som radiomontagen har fået en renæssance efter at have været dømt ude nogle år. Når disse genrer foreslås inddraget i undervisningen nu, skyldes det at en del af dem i højere grad end digte, noveller og romaner opleves som genkendelige og derfor motiverende af en bred elevgruppe der ikke altid er trænede læsere. Elevernes synlige glæde ved at arbejde med multimodalitet og værker de umiddelbart kender fra fritid og folkeskole, retfærdiggør at man vier disse tekster opmærksomhed. Teksterne er

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

4 DANSK NOTER

velegnede til undervisningsdifferentiering, idet det ofte mindre komplekse sprog opbyder færre faldgruber for den tilbageholdende, nervøse elev.

En anden fordel ved nye genrer er at de kan bruges til at gennemgå mange af danskfagets kernebegreber. Med tegneserier kan man se på billedanalyse, med hybridfilm fakta- og fiktionskoder og med fanfiction som Fifty Shades of Grey diskursanalyse med fokus på køn.

Flere af de i bladet behandlede genrer er udtryk for en populærkultur der ikke altid og stadig ikke af alle opfattes som hjemmehørende i gymnasiet. Man kan da også med rette indvende at et stort fokus på nye genrer som ovennævnte fortrænger den klassiske dannelses litteratur fra scenen. Får man ikke flere timer tilført til danskfaget, må nogle emner slankes når andre gør deres entré. Man kan se sig nødsaget til kun at læse én tekst af Herman Bang eller at lade storslåede, men ikke-kanoniserede forfattere udgå, og det valg vil ikke falde alle let. Omvendt

Af Julie Sejer Hansen. Medlem af E-bestyrelsen.

Julie Sejer Hansen har undervist i Dansk 1 år på Tønder STX og HF og 3 år på Niels Brock.

kan udvalgte værker fra nyere genrer medvirke til at aktualisere litteraturhistoriens temaer som vi f.eks. ser det i den danske graphic novel Skarabæernes konge fra 2015, der med sin remediering af J.P. Jacobsens Niels Lyhne kan fungere som stilladsering inden læsning af udvalgte dele af sammenbrudsromanen.

En af de største udfordringer ved at kaste sig over radiomontager, hybridfilm, tegneserier med mere er, at det kan forekomme uoverskueligt hvis man ikke selv har noget forhåndskendskab til genrerne og dertil har fået skåret i sin forberedelsestid. Man føler måske heller ikke altid man fra universitetet er blevet rustet til at gå i dybden med sådanne værker. Ønsker man alligevel at forsøge sig, kan man med fordel hente inspiration hos sine kolleger i danskfaggruppen eller i fora for dansklærere på Facebook, hvor mange har gode idéer. Arbejdet kan gøres nemmere ved at disse forskellige udtryk inkorporeres i tematiske forløb sammen med klassisk litteratur,

avisartikler, spillefilm med mere, hvorved man kan nøjes med én særlig velvalgt bestseller eller hybridfilm.

Vil man fokusere på deciderede genreforløb, er én mulighed at gøre det på 1. år i et forsøg på at skabe en glæde ved og motivation for at deltage i danskfaget, der senere gør eleverne åbne over for mere komplekse og for dem svært forståelige forfattere som Holberg og Malinowski.

For vi må selvfølgelig ikke glemme, at en af danskfagets vigtigste opgaver med Thomas Ziehes ord er at udfordre elevernes selvverden og give dem indsigt i andre emner, end dem de af sig selv måtte have opsøgt og fundet interessante. Kun herigennem kan vi skabe empatiske unge, der kan forholde sig til forhold der ikke er snævert knyttet til deres egen tid og tilværelse. Nye genrer der appellerer til eleverne grundet genkendeligheden, kan altså langtfra stå alene, men kan tjene som en bro mellem elevernes erfaringer og de høje abstraktionsniveauer, vi ønsker de når i løbet af tre år i danskfaget i gymnasiet.

 Krass Clement: Novemberrejse, 2008  DANSK NOTER 5

Præsentation

I Dansk Noters redaktion har vi, sikkert lige som mange andre dansklærere, spekuleret på hvilken litteratur der mon interesserer vores elever. Man har ofte fornemmelsen af, at det er noget helt andet end lige netop det vi underviser i, eller at de slet ikke læser skønlitteratur. Vi besluttede derfor at vi med dette nummer af Dansk Noter ville prøve at indkredse nogle genrer som vi tror/håber vil interessere og engagere eleverne. Titlen på dette nummer endte med at blive ’Nye genrer’, idet at det måske er i mødet med ’litteratur’ fra deres egen samtid at vi kan åbne elevernes øjne for litteraturens mangfoldighed og kvaliteter.

Netop mangfoldighed er kendetegnet for den nyere tids litteratur, og vi har prøvet at dække et udsnit af denne der spænder bredt fra lyrik til radiofortællinger.

En del af artiklerne beskæftiger sig med genrer som jo slet ikke er nye, men som vi ser som nye i undervisningssammenhæng. F.eks. skriver Lars Handesten i sin artikel Markedets kanon, om bøger fra bestsellerlister – litteratur der sjældent sniger sig ind i danskundervisningen. Men nogle af Handestens pointer er, at bestsellerlisterne udgør en alternativ litteraturhistorie som er mere elevvenlig og som desuden giver anledning til litteratursociologiske refleksioner over litteraturens rolle.

Som Rikke Platz Cortsen selv gør opmærksom på i sin artikel Tegneserier, tegneserier, tegneserier!, er dette fænomen jo heller ikke nyt, men de litterære kvaliteter i tegneserier er ikke til at komme uden om. Cortsen påpeger at det især er med begrebet ’grafisk roman’ at tegneseriemediet har bevæget sig ind i vores forestilling om seriøs litteratur. En forestilling som også har givet sig udslag i den prisvindende lærebog Grafiske romaner, udgivet på Dansklærerforeningens Forlag sidste år.

Genreoverskridende dokumentarfilm vil være et velkendt undervisningsmateriale for mange dansklærere. I artiklen Hybridfilm introducerer Freja Dam nogle nyere dokumentarfilm hvor anvendelsen af rekonstruktion, manuskript, skuespillere gør grænsen mellem fakta og fiktion til stadighed mere flydende, og som giver anledning til en diskussion af hvad en dokumentarfilm egentlig er. Dam skelner mellem dokumentarfilm der benytter rekonstruktion åbenlyst og tydeligt, og de tvetydige hybridfilm der efterlader seeren i tvivl om hvad der er fakta og fiktion. Her analyseres Joshua Oppenheimers The act of Killing som eksempel på nyskabelse inden for rekonstruktion.

For ti år siden proklamerede nogle medieforskere radioen som døende medie. Med blandt andet lydfortællinger fra den danske lydproducent Thirdear og den amerikanske podcast Serial har fortællinger i radioen vist sig som særdeles levende og med bred gennemslagskraft. Anders Olling beskriver i Radiofortællingen, hvordan radiolandskabet i dag ser ud, og hvordan elever både kan analysere radiofortællinger og selv lave lydmontager i undervisningen.

Fænomenet fanfiction introduceres af Pernille Gade Nielsen. Læsning og skrivning integreres når unge digter videre på populære bøger. Egne liv skrives ind i de fiktive universer, som udvikles og reformeres til en dansk teenagevirkelighed.

Radiofortællinger og fanfiction er fortælleformer, som kan bruges i undervisningen både som analyseobjekter og som måder, elever selv kan producere historier på. Anders Olling og Pernille Gade Nielsen kommer med forslag til hvordan man kan inddrage disse fortælleformer i undervisningen.

Karen Wagner og Peter Stein Larsen viser eksempler på, hvordan lyrikken i dag viser sig som grænseoverskridende. Den digitale litteratur byder på læsning, der på mange måder spejler den flygtighed og mundtlighed, som kendetegner hverdagens liv og læsning i det digitale rum. Poesien i bøgerne synes at ekspandere ud over genre og former; billeder, lyd og faktatekster integreres i litteraturen og skaber mangfoldighed af udtryk.

Uden for tema, men i forlængelse af tidligere temaer læser Nicklas Freiesleben Lund Dennis Gade Kofoeds roman Nancy som en velfærdsapokalypse, i relation til andre samtidsværker f.eks. Planen af Morten Pape (2015) og Yahya Hassan af Yahya Hassan (2013), analyseres, hvordan samtidslitteraturen beskæftiger sig med velfærdsstatens tilstand og udfordringer.

Kendetegnet for nye genrer synes at være, at de i kernen ikke er så nye, men i høj grad flyder over genrernes og mediernes grænser, og derved opstår nye udtryk og møder med fortællinger og litteraturen. Læsning foregår således mange andre steder end i bogen, hvilket eksempelvis kan ses i forbruget af fortællinger. Flere af artiklerne i dette nummer beskæftiger sig med netop dette og med hvordan disse fortælleformer kan integreres i undervisningen.

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

8 DANSK NOTER



Illustrationer

Provinsen con amore Om Krass Clements fotografiske bogværk Novemberrejse og forbindelsen mellem de ydre og de indre landskaber.

Der er mørkt derude, der er så satans mørkt derude. I november – og vel i det hele taget i månederne indtil marts. Stort set er Danmark kold, mørk, grå, tåget.

Dog er der grader af mørket, mange nuancer af det sorte, fra gulgrå til kulsort. Mørket er mørkest i de egne, der består af mindre bysamfund og vinterbarsk natur. I de egne, der har været båret af fiskeri og landbrug, og som ikke har fundet deres plads i servicesamfundet.

Fotografen Krass Clement har taget billeder til sit bogværk Novemberrejse et sådant sted, hvor mørket er mørkt som et stort sukkende ensomt dyr, der lægger sin tunge krop over landet.

Det er en stærk, poetisk bog, der består af mere end 100 billeder fra Rubjerg, en lille by i Vendsyssel. En lille flække, du sikkert ikke har hørt om, medmindre du er fra de kanter. Googler man Rubjerg, kan man læse om verdens eneste tilsandede fyr på Rubjerg Knude, mens der ikke lige dukker noget op om landsbyen. Rubjerg er en uanseelig plet, som så mange andre småbyer udenfor radaren er det. I bogen ser vi havet, færgelejet, fiskerskibene, nedslidte huse, persienner, røvballegardiner, slidte ansigter, blonde bh’er, og interiører, der ikke har fulgt med tiden og moden. Der er også nysgerrige nærværende blikke, og ’connection’ mellem mennesker. Der er bussen, som man ankommer med eller tager væk med.

Clement har empati for det ordinære og for de såkaldt almindelige mennesker, også i hans skildring af Rubjerg, der er solidarisk og varm, selvom man fornemmer, han er en fremmed. Præludiet i bogen er fra stationsbygningen, efterfulgt af billeder fra frisøren, hvor vi gennem duggede ruder ser en ældre mand ekspedere to ældre herrer. I den regnmørke og tomme hovedgade er frisørskiltet det eneste, der lyser op. Vi er i udkanten, der, hvor livet er præget af butiksdød, afvikling og stilstand.

I flere af Clements værker er det at drive omkring i gaderne et tema. Således også her, hvor fotografen har bevæget sig rundt i byen i november – bogens undertitel er da også Gennem Rubjerg – og fastholdt den med sit kamera. Billedæstetisk er portrættet af byen præget af den klassiske reportagegenre holdt i sort-hvid. Stilistisk set er der, udover de harmonisk komponerede landskabsbilleder fra omegnen af byen, primært tale om snapshotfotografi, et ’øjebliksfotografi’, der da også er tæt knyttet til reportagegenren (Sandbye, 2007). Det

10 DANSK NOTER

understreger fornemmelsen af fotografen som dagsrejsende, der fastholder, hvad han umiddelbart oplever.

Krass Clement (f. 1948) er en af vores mest konsekvente kunstfotografer. Han er egentlig uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1973, og det er sikkert derfor, han foretrækker bogen som det medie, hvori man kan se hans billeder, da de enkelte billeder her kan indgå i et forløb. Ikke fordi de enkelte billeder i sig selv ikke har en egen værdi, men fordi han får mulighed for at uddybe det fortællende element ved billederne.

Novemberrejse er nummer 18 i en serie udgivelser, der nu tæller 22 bogværker, vidtfavnende i tema og udtryk.

Han begyndte at fotografere som 11-årig og debuterede i 1978 med Skygger af Øjeblikke. Hans kunstneriske virke udspringer af en dokumentarisk-humanistisk reportagetradition, og hans billeder er da også umiddelbart dokumentariske, men han tilhører den retning indenfor den dokumentariske genre, der er personlig og poetisk, snarere end objektiv og sandhedssøgende (Thrane, 2004, s. 337).

Clement bruger lang tid på at tilrettelægge sine bøger. Beskæringer, rækkefølgen af billederne og hele det grafiske udtryk bliver nøje struktureret i henhold til at kunne være bærer af den historie eller stemning, kunstneren vil formidle. Det er således i efterarbejdet, at meget af fortællingen skabes. Bogens umiddelbart associative billedkonstellation er en præcis konstruktion. På den måde kommer det dokumentariske til at tendere det iscenesatte fotografi (Thrane, 2004, s. 338).

Clement siger selv, at han føler et stærkt slægtskab med poesien: ”Det mystiske ved fotografiet er jo, at det ikke fortæller en historie, men giver en række stikord i kraft af billedet, som så på en mærkelig måde alligevel danner en historie i betragteren. Som i poesien, hvor de konkrete ord danner et billede i læserens bevidsthed. På den måde synes jeg, at fotografiet i sin mest lykkelige form og poesien er beslægtede.” (Bonde, 2002).

Det handler altså ikke primært om byen, den er en lokalitet blandt andre lignende, der bruges som undskyldning for, at fotografen kan fortælle os noget sjæleligt; det er ikke så meget et portræt af den bestemte by, som et billeddigt over en tilstand. ”Det karakteristiske ved min virksomhed er, at fotografiet 100 procent tjener min egen historie. Det formidler mig selv, hvorimod det gængse fotografi egentlig hele tiden formidler noget andet.” (Bonde, 2002).

Af Maren Bramsen, 1979. Kurator på fotoudstillingen Venskaber, 2016, Nivaagaards Malerisamling. Museumsinspektør samme sted

Provinsen i dit indre I vores faste samling her på museet hænger Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter (1841) af Johan Thomas Lundbye. Maleriet er præget af en frostknuget tysthed og indgyder en stemning af noget storladent og ensomt. Lundbye var optaget af vinterens billeder, og vi ved fra hans dagbøger, at han var melankolsk anlagt.

Han så landskabet gennem et sind, et temperament eller en stemning: ”Der gjår igennem Naturen en Gjenklang af vores Sindsstemning, […]”, skrev han i et brev til en ven i 1843. (Miss, 2008, s. 368). Når han som maler således drages motivmæssigt af vinterens øde landskaber, kan det ses i lyset af, at hans indre landskab er stemt i mol. Lundbye var melankoliker, den eftertænksomme og stille lidende, der søgte de landskaber, hvor den side af hans sjæl kunne føle sig hjemme.

Noget tilsvarende er på færde i Novemberrejse. Konkret er vi i Rubjerg, men i overført betydning er vi altså i lige så høj grad inde i et mentalt indre landskab.

Det er svært at fastsætte årti på billederne i Novemberrejse. Som i andre af Clements bøger tror man, billederne er langt ældre, end de er. Man overraskes over, at der er tale om et sted i Danmark i 2008. Clement har et særligt blik for steder, hvor fortiden er præsent, hvor vi bliver mindet om, at der har været en fortid. Også i tilfældet med Rubjerg, som den fremstilles i Novemberrejse. Den er ligeledes et sted, der er præget af ikkeudvikling. En verden, der var; en verden, vi på mange måder har sagt farvel til. Derved bliver det et sted, vi kan genbesøge, ikk alene for at huske, men også for at øve os i at sige farvel til det igen. ”Eksistentielt handler mit samlede værk om at nå frem til at vove den afsked, som skal til for at blive sig selv,” siger Krass Clement. ”Og hvad fanden vil det så sige? Jeg frygter afskeden, og jeg forsøger gennem mit værk at lære afskedens nødvendighed. Jeg er desværre ikke kommet til det endnu, men jeg tror, det er meget vigtigt at kunne det. Det har formodentlig noget at gøre med min baggrund, at jeg har oplevet nogle svigt i min barndom, der betyder, at jeg er blevet meget lydhør over for smerten.” (Bonde, 2002).

Clement er vokset op i København og Paris, men engang imellem blev han sat i pleje under længere ophold på landet i udkanten af civilisationen i Danmark, når hans kunstnerforældre skulle realisere sig selv. Som det fremgår af citatet var hans barndom herved (også) præget af opbrud, afsked og følelsen af forladthed.

Disse følelser tvinger han sig til at se i øjnene ved at

besøge steder, der stemningsmæssigt kan genaktivere dem. For steder er bundet til erindringen. Når man bevæger sig rundt i verden, bevæger man sig også rundt i de forskellige følelsesmæssige rum, der findes i det indre. For de fleste af os består vores indre af skiftende landskaber. Af både storbyens plaprende tale og provinsens stilhed. I sjælens affolkede provins kan du mærke ensomheden, her kan du ikke bilde dig ind, at tilbagetoget og døden ikke er en mulighed. Hvorimod du i din sjæls storby kan muntre dig gennem livet; larmen og adspredelserne overdøver mørket. Ligesom Lundbye er Clement melankoliker, der drives mod de ensomme punkter, hvor han kan komme i kontakt med sig selv.

Derfor har han et godt øje for de steder, der kan virke trøstesløse og forladte, derfor løber tristessen som en rød tråd gennem Novemberrejse og gennem hans hele oeuvre.

Novemberrejse er tyst, den består af billeder af det usærlige, men bogen er særegen. Den er et billeddigt, der kræver fordybelse. Den giver beskueren mulighed for at lytte efter, hvad dennes egen indre provins har at sige. Så er spørgsmålet jo altid, om man klar til at høre, hvad der bliver sagt.

Krass Clement modtog i 1997 som den første kunstfotograf statens livsvarige ydelse, og hans værker er repræsenteret på blandt andet Museum of Modern Art i New York og Museet for Fotokunst og Bibliothèque i Paris. Flere af hans bogværker er inkluderet i de prestigefyldte udgivelser The Photobook: A History Volume I-III af Martin Parr og Gerry Badger.

Litteratur: Bøger: Miss, Stig: Vinter i verden in Ohrt, Nils (red.): Kunsthistorier. Værker fra Nivaagaards Malerisamling, Nivaagaards Malerisamling, 2008, 1. udgave.

Sandbye, Mette: ”Kunst, hverdagsliv og fotografisk realisme” in Sandbye, Mette (red.) Kedelige billeder. Fotografiets snaphotæstetik, forlaget Politisk Revy, 2007, Rævens Sorte Bibliotek nr. 71.

Thrane, Finn: ”Ud i verden og hjem igen. Dokumentarfotografiet 19802002” in Sandbye, Mette (red.): Dansk Fotografihistorie, Gyldendal, 2004, 1. udgave.

Artikler: Andersen, Carsten: ”Rejs med fotografen Krass Clement til provinsen”, Politiken, Kultur, 27. december 2008.

Bonde, Lisbeth: ”At vove afskeden”, Information, 12. januar 2002.

DANSK NOTER 11

Tema: Nye genrer

Digital litteratur – og et fornyet tekstbegreb?

I årene 1999-2009 redaktør, skribent og kurator på Afsnit P. Skriver p.t. på en undervisningsbog om digital litteratur, der udkommer på Dansklærerforeningens Forlag.

Digitaliseringen tilbyder litteraturen et væksthus, hvor der opdyrkes nye litterære vækstformer. Feltet Digital litteratur betegner en litteratur, der udnytter digital teknologi i produktions-, distributions- og receptionsfasen.

Denne litteratur rummer en mangfoldighed af genrer og spænder fra smal litteratur til folkelige masseprodukter. Dens formeksperimenter udspringer af litterære strategier fra før computerens tid: avantgardens og den visuelle poesis eksperimenter.

I undervisningen i nyere litteratur kan et temaspor være digitaliseringens indflydelse på litteraturen.

Man kan inddrage digital litteratur i forløb som f.eks. mundtlighed, medialisering eller nyeste tid. Jeg tilrettelægger et særskilt forløb om digital litteratur, der fusionerer de tre søjler og anlægger et litteraturhistorisk, sprogligt og mediehistorisk blik på teksterne. Denne artikel vil præsentere et udpluk af det materiale og den

didaktisering forløbet indeholder. Mange af de digitale værker rummer, den samme andethed som trykt litteratur, men eleverne vil møde det fremmede på en arena, de selv er født ind i og er fortrolige med. Klasseaktiviteterne tilrettelægges ud fra en dialektik mellem analyse og produktion. Som fælles platform oprettes en kollektivblog, hvor klassen i hver lektion bearbejder stoffet skriftligt – dels analyserende i genrer som blogindlæg, wikiopslag m.m., dels kreativt skabende.

Som optakt studerer vi visuel poesi, f.eks. hieroglyfferne, barokkens figurdigte, de russiske futuristers bogkunst1, Robert Corydons Calligrapoetica2, Vagn Steens konkretdigte3 og Simon Grotrians figurdigte4. Pointen er simpel, men skøn: at form er betydning. Forløbet kan med fordel struktureres ud fra tekstformater – fra ultrakorte former som tweets, Facebook opslag og SMSlitteratur over blogdigtning til multimodale værker af både poetisk og narrativ karakter.

”Digitaliseringen tilbyder

Fra bogside til skærm Cia Rinnes Archives Zaroum5 demonstrerer overgangen fra 60’ernes konkretpoesi til det 21. århundredes digitale digtning, fra bogsidens statiske skrift til computerens dynamiske rum. Værket består af 29 animerede, interaktive digte, der er skrevet på mange sprog og blander skrift med små tegninger. Rinne arbejder i sprogets mindstedele og udskifter f.eks. for- og bagstavelser, så nye betydningsvariationer fremkommer. Efter at have klikket rundt i værket brainstormer klassen over formelle og semantiske iagttagelser og over forskellen på trykt og digitalt digt.

litteraturen et væksthus, hvor der opdyrkes nye litterære vækstformer. Feltet Digital litteratur betegner en litteratur, der udnytter digital teknologi i produktions-, distributions- og receptionsfasen.

12 DANSK NOTER

”

Kortformer Eleverne analyserer selvvalgte udpluk af Cecilie Linds tweets og Bjørn Krag Rasmussens Facebookopdateringer

Af Karen Wagner, lektor i dansk på Ørestad Gymnasium.

”I undervisningen i nyere litteratur kan et temaspor være digitaliseringens indflydelse på litteraturen. Man kan inddrage digital litteratur i forløb som f.eks. mundtlighed, medialisering eller nyeste tid.

med det formål at finde opdateringernes poesifaktor.

De sammenligner ’traditionelle’ tweets og FB-opdateringer med kunstneriske og reflekterer over den korte, hurtige forms betydning for læseoplevelsen. Et tilsvarende kort format er SMS-litteraturen6. Vi diskuterer oplevelsen af, at små fortløbende fiktionstekster drypper ind i den øvrige strøm af ens egne private beskeder.

Desuden stilles skarpt på diverse forskelle – sproglige, stilistiske og kompositoriske – mellem SMS-novellen og den traditionelle.

Bloggen Velegnet undervisningsmateriale er også den litterære blog – forfatterens gave til læserne! Olga Ravn har på sin blog karakteriseret internettets biorytme7 i Asta Olivia Nordenhofs generøse og åbne dogmeblog jegheddermitnavnmedversaler8. Jeg beder eleverne om at finde konkrete eksempler på Nordenhofs blog på de stilistiske og sproglige karakteristika, Ravn angiver. Da det er en uoverskueligt omfangsrig og genremangfoldig blog, er det en god ide at guide elevernes læsning med benspænd, så man sikrer, at de finder f.eks. fem forskellige tekstgenrer, som de analyserer og præsenterer for resten af klassen. Som forløbets højdepunkt ser vi i fællesskab Jørgen Leths poesifilm med Nordenhof på Gyldendals Lyrikporten, hvor hun til slut læser ”gid jeg hed torben”9. Genial tekst og oplæsning!

Som kontrast til Nordenhofs grafisk set low keyblog udnytter Birgit Munchs digtblog HolyHackTwerk Catastrogasm,10 programmeringsgrafikkens æstetik. Det er syrede tekster man nok ikke uden videre kan levere en fiks og færdig fortolkning af. Som blogtitlen antyder, bliver der nydelsesfuldt sproghacket og rystet røv med sproget, som indholdsmæssigt ofte adresserer politiske katastrofer. En omgang semantisk feltanalyse kan dog

”

åbne for Munchs surreelle billeder og give et fingerpeg om tematik.

Avanceret er også Ursulas Andkjær Olsens collageblog (2014-2016, den stoppede i april), men man kan fokusere på visualitetens betydning, idet blyantsnoter på kvadreret papir i venstre side af bloggen korresponderer med kunstfotos i højre side. Baggrundstemplaten består af en collage af blå bogstavfragmenter og nogle ulæselige hvide linjer med mikroskrift. Eleverne vælger et par notepapirer et sted på bloggen og undersøger, hvorvidt tekster og de fotos, der figurerer ved siden af, kan kaste lys på hinanden. Det er en abstrakt manøvre, for billedmotiverne (f.eks. rejer, der parrer sig, strandfotos af tang og sand, højhuse) har ikke umiddelbart nogen forbindelse til teksterne, så øvelsen kræver sproglig fantasi og associationsevner.

Samspil mellem tekst og billede (der netop ikke er illustration) er spændende at arbejde med og en voksende dimension i danskundervisningen. Eleverne har flair for det visuelle og nyder at arbejde kreativt med tekstbilled-konstellationer.

Et mere folkeligt og underholdende indslag er den humoristiske fotolog FUCK YOU VERY MUCH11, hvor et vennepar hyppigt lægger et foto op – humoristisk, provokerende eller bare øjelækkert – som ledsages af en sætning, der altid starter med ”We ...”. Det er et koncept, der er nemt at imitere – eleverne kan skrive en selvfortælling om klassen, hvor de hver især finder eller tager et foto og skriver en sætning nedenunder, der starter med ”Vi …” og omhandler klassefællesskabet.

Ord der danser Samspil mellem æstetiske udtryksformer er også omdrejningspunkt for YOUNG-HAE CHANG HEAVY

DANSK NOTER 13

”Som kontrast til Nordenhofs grafisk set low key-blog udnytter Birgit Munchs digtblog HolyHackTwerk Catastrogasm programmeringsgrafikkens æstetik. Det er syrede tekster man nok ikke uden videre kan levere en fiks og færdig fortolkning af. Som blogtitlen antyder, bliver der nydelsesfuldt sproghacket og rystet røv med sproget, som indholdsmæssigt ofte adresserer politiske katastrofer.

INDUSTRIES (YHCHI)12, et sydkoreansk-amerikansk netkunstner-par, som producerer musikalske, filmiske og polylingvistiske fortællinger, der bevidst synes at besværliggøre læsning af tekst på skærm. Dels splittes teksten op i små bidder, som kun fremtræder kortvarigt på skærmen, indtil der må gives plads for en ny bid.

Tekstens bevægelser følger musikkens varierende rytme og giver en fornemmelse af, at bogstaverne danser. Dels er nogle af værkerne animeret i så hastigt tempo, at læserens opfattelsesevne sættes på en prøve. Værkerne skaber opmærksomhed omkring læsning på skærm og på, hvordan den digitale skrift er beslægtet med live performances og mundtlig kultur, hvor afkodningen er flygtig, bundet til nuet og afhængig af, hvad læseren umiddelbart kan opfange.

Jeg beder eleverne klikke rundt på YHCHI’s værker og tjekke minimum fem ud. De behøver ikke at se værkerne til ende, men de skal i små grupper diskutere, hvad læsetempo og læserens mangel på kontrol over læsningen gør ved afkodningen og den samlede oplevelse af værket. Derpå går vi i dybden med et af duoens kortere værker, f.eks. BUST DOWN THE DOORS AGAIN – GATES OF HELL VICTORIA-VERSION13. Vi ser filmen i fællesskab cirka tre gange, for det tager tid at opfatte plottet. Kvikke hoveder lægger mærke til synsvinkelskiftet, da filmen starter forfra, og også hvordan tempoet skifter undervejs. Eleverne skriver parvist et blogindlæg om at læse flashanimerede tekster, hvor der skal indgå overvejelser om læsetempo, teksten som collage og samspillet mellem lyd, tekst og grafik i værket.

Minimum inddrages tre links og et screenshot, der korresponderer med teksten.

H.C. Andersen unheimlich Et andet – og dansksproget – eksemplarisk samspil

14 DANSK NOTER

”

mellem ord og visualitet er Rikke Villadsens og Bjørn Rasmussens YouTube-prolog til 9 Piger Liftet (2014)14 – den første af i alt 9 tegneserier med mørke eventyr om pigebørn på flugt. Bjørn Rasmussen læser op af en aktualisering af begyndelsen på Den grimme ælling: ”Der var så dejligt ude på landet … ”, mens der panoreres ned gennem et dunkelt sivlandskab. Stemmen følger forlægget indtil ”Rundt om ager”, hvor den pludselig tøver. Da stemmen når til ”de dybeste søer”, indskyder den ”Så beplantede øjne i vand”, og vandet er ikke dybe søer, men rundt om markerne. Frem i landskabet øjner man et lille ansigt, en pige, der til sidst kigger med angste øjne, mens stemmen slutter med ”Nej? ...

Nej …”. Aldrig har Andersens ord været så unheimliche! I en analyse med eleverne kan man komme tæt på både Andersens og Rasmussens sproglige stil og på, hvordan Villadsens streg, landskabets drømmeagtige bevægelser, Rasmussens stemmeføring og omskrivning af eventyrindledningen tilsammen skaber en sublimt urovækkende og sørgmodig stemning.

Værklæsning Værklæsning er en klassisk måde at afslutte et forløb på, og hvorfor ikke være på forkant med eksamensopgaverne og sætte eleverne til at skrive analyserende artikler om et digitalt litterært værk, hvor der er samspil mellem form og indhold? Eksempelvis en SMS-novelle, f.eks. Bianca Fløes Kan du heller ikke sove?15 (som varer en hel nat!), Merete Pryds Helles taktile iPad-børnebog Wuwu & Co.16, Christina Hagens hjemmeside17 (indeholder egne tekster, anmeldelser, poetologiske tekster

Krass Clement: Novemberrejse, 2008



og ikke mindst fotos) eller Christian Yde Frostholm og Simon Bodh Nielsens Kalender for natten18 til iPad (blander tekst, foto, tegning og digtoplæsning).

saler.blogspot.dk/ Bloggen er ikke blevet opdateret i et år, men fungerer som et righoldigt, heterogent arkiv fyldt med digte, betragtninger, læserhenvendelser o.m.a.

9.

Gyldendals Lyrikporten: http://28danskedigtere.gyldendal. dk/#show/c99588ba-b3de-44b3-8473-5858d33a306a

10. Birgit Munchs blog HolyHackTwerk Catastrogasm, som i 2015 fik Litteratur: 1.

Karen Wagner: ”Det trykte ords revolte”, på Afsnit P (2002): http://www.afsnitp.dk/aktuelt/10/dettrykteordsrev.html

2.

Christian Yde Frostholm og Martin Deichmann: ”Robert Corydon – mellem ord og billede”, på Afsnit P (2003): http://afsnitp.dk/ galleri/corydon/calligrapoetica/calligrapoetica1.html

3.

Et udvalg af Vagn Steens digte fra 60’erne animeret på Afsnit P i udstillingen ”Hvad er visuel poesi?” (2000): http://www.afsnitp. dk/galleri/hvader/vagnsteen.html

4.

Simon Grotrian: uddrag af Talkumekspressen (2006) på Afsnit P: http://www.afsnitp.dk/anneks/2/talkumekspressen.html

5.

Cia Rinne: ”Archives Zaroum”; in: ”Ord i øjet”, Afsnit P. 2008: http://www.afsnitp.dk/galleri/archiveszaroum/

6.

7.

8.



Bukdahls Bet, en pris for smal litteratur.

11. Kristoffer Dahy Ernst og Sine Cecilie Laub: FUCK YOU VERY MUCH: http://fuckyouverymuch.dk/ 12. YOUNGHAECHANGHEAVYINDUSTRIES: http://www.yhchang. com/ 13. YOUNGHAECHANGHEAVYINDUSTRIES: http://www.yhchang. com/GATES_OF_HELL.html 14. Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussen: Trailer og prolog til 9 Piger Liftet (Gladiator. 2014): https://www.youtube.com/ watch?v=Df5d1j8s838 15. Bianca Fløe: Kan du heller ikke sove?: http://smspress.dk/udgivelser/kan-du-heller-ikke-sove/ 16. Merete Pryds Helle: Wuwu & Co.: http://www.touchbooks.dk/ wuwu/

Kan lånes gratis via biblioteket på sms.press.dk eller købes billigt

17. Christina Hagen: http://www.christinahagen.com/

på mifibo https://mofibo.com/dk/da/

18. Christian Yde Frostholm og Simon Bodh Nielsen: Kalender for nat-

Olga Ravn: ”Fodnote til internettet”: http://olga-ravn.blogspot.

ten (2015): https://itunes.apple.com/dk/app/kalender-for-natten/

dk/2013/05/fodnote-til-internettet.html

id1070210868?mt=8

Asta Olivia Nordenhofs blog: http://jegheddermitnavnmedver-

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

DANSK NOTER 17

Tema: Nye genrer

Fanfiction i skolen Når fans møder litteraturen Fanfiction er får alvor ved at gøre sit indtag i Danmark. Både forskere, forfattere og undervisere er ved at få øjnene op for denne forhenværende undergrundslitteratur og de muligheder, den tilbyder for børn og unge i en læringssammenhæng.

Den unge mand med arret i panden, af sine venner kendt som Harry Potter, gik ned ad gymnasiets lange gang.

Mugglerverden for ikke-magikere var så indviklet! I sine egne tanker støder han pludselig sammen med en af Vardegymnasiets andre studerende: Louise. Louise er født og opvokset i Varde, og hun er en helt almindelig ung kvinde ... tror hun da.

Som ikke-kender af Harry Potter-universet vil man nok ikke tænke videre over, at teksten overfor smelter to vidt forskellige verdener sammen i én historie.

Men fans af forfatteren J.K. Rowling vil nok genkende figuren fra de kendte og publicerede Harry Potter-bøger og undre sig over, hvad Harry Potter laver på et gymnasium i Varde.

Men det er netop dette, der gør fanfiction til, hvad det er: et remix og sammenfatning af forskellige historier, karakterer og universer – skrevet af amatørforfattere.

Hvad er fanfiction?

Fanfiction kan defineres på mange måder. Oxford Dictionary definerer det således: “Fiction written by a fan of, and featuring characters from, a particular TV series, film, etc.” (http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/fan-fiction).

En definition, som jeg mener er alt for enkel i forhold til det litterære indhold og sociale aspekt, fanfiction indebærer.

For det første har fanfiction en lang historie bag sig, som jeg ikke har plads til at diskutere her, men hvis vi følger definitionen om fanfiction fra Bogen i et Nyt medielandskab som værende et ”Hvad nu hvis

18 DANSK NOTER

scenarie, hvor brugeren lever sig ind i det officielle univers og skriver nye handlinger med dens personer og miljø” (Bogen i et nyt medielandskab, 2007, side 15), kan man argumentere for, at fanvidereudvikling af historier allerede opstod med gamle myter og folketalte historier; de er blevet gendigtet, genfortalt og remixet utallige gange.

Det er langt mere interessant at undersøge, hvorfor folk skriver fanfiction. Hvad får folk – og i særdeleshed unge – til at skrive en historie baseret på allerede eksisterende universer/karakterer i stedet for at opfinde deres egne historier?

For det første er det svært at se på et stykke blankt papir og skulle starte en historie helt fra bunden af. Ved

”Hvad får folk – og i særdeleshed unge – til at skrive en historie baseret på allerede eksisterende universer/ karakterer i stedet for at opfinde deres egne historier?

”

Af Pernille Gade Nielsen, f. 1985, børnebibliotekar, Varde Bibliotek

at skrive fanfiction har du allerede et eksisterende univers og karakterer, du kan støtte dig op ad, hvilket gør det blanke stykke papir lidt lettere at overvinde.

Men i bund og grund må den primære fortællende kraft i fanfiction være nysgerrigheden og interessen for at undersøge og lege med karakter og universer på ens egne præmisser.

Der er dog også flere kendetegn, som definerer fanfictiongenren. Herunder: Identitet At skrive fanfiction kan være en identitetsskabende ramme – gennem fanfiction kan man udforske sig selv og sin identitet på en helt anden måde. Kærlighed,

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

DANSK NOTER 19

”Jeg siger ikke, at læreren skal undervise i disse populærgenrer, men det er vigtigt at erkende de unges interesser.” seksualitet og mørke emner udgør størstedelen af indholdet i fanfiction rundtom på nettet, og kan være en måde at undersøge og bearbejde specifikke emner i sit liv på med en vis distance. Ifølge Anne Petersen er identitetsbegrebet som fan vigtigt, det ekspliciteres af flere, og det handler om, at stå ved sig selv, hvad man foretager sig, og hvad man er optaget af (Petersen, 2012, side 53).

Det er dog fællesskabet omkring ikonet, som er det mest centrale. Man har det sjovt sammen. Man dyrker et ikon sammen. Fællesskabet kan ses som et konkret fællesskab, men det kan også ses som en måde at blive en del af noget større på.

Derfor er fanidentiteten noget, der skal forsvares, kæmpes for og defineres. På den måde bliver den mere og mere forankret. De andres opfattelser er medproducerende i konstruktionen af, hvem man selv er og kan være i relation til andre. (Petersen, 2012, side 54).

bidrager betafunktionen til, at alle aktørerne omkring fanfiktion tilegner sig sprog om sproget” (Petersen, 2012, side 130).

Bare fordi man allerede kender til denne allerede eksisterende verden, betyder det ikke nødvendigvis, at det at skrive fanfiction er nemt. Meget bygger på forfatterens ansvar – bl.a. kræves det af læserne, at man har et indgående kendskab til baghistorie og detaljerne i universet. Hvis ikke du følger disse uskrevne fanregler, vil man opdage, at feedbacken generelt vil være negativ. Hvis der da overhovedet kommer nogen form for feedback.

Derfor er der rigtig mange, som benytter sig af ’betalæsning’. Dvs. en, som læser historien som kladde og tilbyder konstruktiv kritik. Han/hun kigger både på grammatikken og fortælleteknikken gennem historien, men kan også holde øje med inkonsistens i historiens opbygning og baghistorie.

Feedback En af de ting, der især kendetegner fanfiction, er muligheden for feedback. Når du skriver og poster en historie online, kan andre fans først læse historien og derefter vælge, om de vil kommentere på den – det er altså ment som en form for konstruktiv kritik.

Evnen til at være i tæt kontakt med fanfictionforfattere – og især muligheden for feedback med det samme – skiller sig markant ud fra de fysisk publicerede bøger og kan være med til at formindske distancen mellem læsere og forfattere. Samtidig er den positive feedback fra de afventende læsere med til at støtte og opildne forfatteren til at poste flere kapitler. (Black, 2005).

Den feedback, man får ved at poste fanfiction online, er tit nemmere at bearbejde, da intet foregår ansigt til ansigt. Kommentarerne er ofte fra folk fra hele verden, som er interesserede i det emne, forfatteren skriver om. Det betyder også, at folk kommenterer på en historie, fordi de gerne vil, og ikke fordi de skal.

Fanfiction og læring I min bachelorafhandling ”Læring i Fanfiction for børn og unge” argumenterer jeg for, at læring i fanfiction foregår ved både formel og uformel læring, hvis man støtter sig op ad termer såsom New Literacy og participa-

Betalæsning ”Betalæseren gør teksterne bedre, og ikke mindst

20 DANSK NOTER

”Bare fordi man allerede kender til denne allerede eksisterende verden, betyder det ikke nødvendigvis, at det at skrive fanfiction er nemt.

”

tory culture. Heri redegør jeg for, hvordan det at skrive fanfiction udvikler kompetencer og færdigheder, man kan få brug for senere hen i livet (Nielsen, 2010, side 21-24). Herunder tænker jeg især på unge, når det kommer til ’at skrive gode tekster’, uanset hvilket forum det foregår i; studie-, arbejds- eller fritidsrelateret.

Der findes flere eksempler på fanfictionforfattere, som er blevet så dygtige til fortællingen i fanfiction, at de nu er blevet publicerede forfattere: Vidste du f.eks. At Fifty Shades of Grey af E.L. James i sin tid opstod som Twilight fanfiction? Eller at den meget elskede YA fantasy serie ’Dødens Instrumenter’ af Cassandra Claire oprindeligt var en Harry Potter fanfiction?

Man kan altså bruge fanfiction som læringsaspekt til at understøtte elevernes læse- og skrivefærdigheder, samtidig med at man bruger deres passionerede interesse for fiktive universer eller ikoner.

Ved at lade de unge forfattere være komfortable med kreativiteten i det indhold, de allerede kender, kan man samtidig give dem en god base for kreativ skrivning.

Fanfiction i skolen Mit første, og nok det vigtigste, argument ved brug af fanfiction i skolen er en bøn til underviseren: Husk ’fan’ delen af fanfiction!

Fanfiction er og bliver interessebaseret, og at bede eleverne tage udgangspunkt i nogle af de historier, som allerede bliver læst i skolen – som i forvejen nok allerede kræver ekstra motivation for de unge at læse – vil bare ikke fungere optimalt.

Det er selvfølgelig svært at udfordre den læringsmetode, man allerede gør brug af, men hvis ikke fanfiction og dens litterære fans bliver respekteret i det omfang, den bør, vil både skrivestilens teknikker og bearbejdede genrer være spildt arbejde.

Den særlige egenskab ved fanfiction ligger i at erkende og understøtte elevernes interesser. Også selvom dette indebærer Harry Potter, Hunger Games, World of Warcraft eller noget helt andet.

Jeg siger ikke, at læreren skal undervise i disse populærgenrer, men det er vigtigt at erkende de unges interesser.

Rent praktisk kunne man som underviser f.eks. lave en forespørgsel i klassen, hvor eleverne kommer med ti bud på populærlitteratur, -film, og -spil, som de holder af og/eller kender til. Underviseren vil derefter kunne

sætte sig ned og finde de ti mest anvendte forslag på tværs af klassen.

Herefter kan hun skrive dem op på tavlen og lade eleverne vælge sig ind på netop det emne, de gerne vil skrive fanfiction indenfor.

Efter en gennemgående introduktion af fanfiction som emne kan man evt. benytte sig af følgende klasseaktiviteter indenfor konceptet: 1) Skriv en forhistorie Lad de studerende læse en bog/se en film, som giver en masse ubesvarede spørgsmål både historie- og karaktermæssigt. Lad dem skrive en forhistorie til filmen/bogen, som uddyber nogle af disse ubesvarede spørgsmål.

2) Betalæsning som en form for konstruktiv kritik/feedback Betalæsning hjælper forfattere med at blive bedre til at skrive. Det giver også de studerende en reel mulighed for at give konstruktiv kritik; en vigtig kompetence, som eleverne får brug for på studiet.

Jeg vil støtte mig op ad Kells erfaringer, som viser, at de studerende er langt mere ærlige og mere reflekterende, når de giver konstruktiv kritik elektronisk i stedet for ansigt til ansigt (Kell, 2009).

3) Skriv historien ud fra et andet synspunkt Skift synspunktet i historien, og lad eleverne skrive ud fra en anden end hovedpersonens synspunkt. På den måde lader man fanfictionforfatterne være kreative med det originale materiale, men kræver, at de undersøger forskellige perspektiver på allerede eksisterende situationer og historier.

4) Sæt dig selv ind i historien Hvordan ville du klare at blive indkaldt til Hunger Games? Mere behøver jeg vist ikke at skrive.

5) Publicer fanfictionhistorien online Den grænseoverskridende del for flere elever, men trods at en vigtig del af fanfictionkonceptet. Del evt. historierne via den sociale app Wattpad, som nogle af eleverne sikkert allerede kender til.

DANSK NOTER 21

”Der er rigtig mange muligheder for at introducere fanfiction i skolen, og jeg er sikker på, at der vil komme nogle meget interessante og gennemførte historier ud af det, når eleverne slår

”

sig løs som fanfictionforfattere.

Wattpad Jeg vil tillade mig at komme med den påstand, at det er mobilen og andre sociale medier, der har medført, at fanfiction er ved at finde sit fodfæste – især i Danmark.

Fanfiction har længe været en form for undergrundslitteratur, som ikke har været for den brede offentlighed, men kun brugt af de hardcore fans. Dette har ændret sig med appen Wattpad.

Med over 45 millioner brugere er Wattpad blevet en af de absolut mest populære skrivesider på nettet.

De unge vil værdsætte den stærke sociale netværksdeling ved Wattpad. De skaber en profil, følger andre brugere, skriver kommentarer på historier, skriver beskeder til hinanden og deler, hvad de læser gennem andre sociale medier såsom Twitter eller Facebook.

Der er rigtig mange muligheder for at introducere fanfiction i skolen, og jeg er sikker på, at der vil komme nogle meget interessante og gennemførte historier ud af det, når eleverne slår sig løs som fanfictionforfattere.

Vigtigst af alt, så handler fanfiction om at give en god oplevelse, man kan dele med andre. Det er på det tidspunkt, at læseren kan forvandle sig til en forfatter og skabe sine egne historier med yndlingsuniverset og favoritkaraktererne.

Om I kan og vil prøve kræfter med fanfiction som læringsmetode, ved jeg ikke. Jeg håber dog, at et par

af jer er blevet nysgerrige nok til at prøve kræfter med denne litterære arena.

Jeg vil afslutte artiklen med et citat fra forfatteren Lev Grossman: ”Fanfiction is what literature might look like if it were reinvented from scratch after a nuclear apocalypse by a band of brilliant pop-culture junkies trapped in a sealed bunker. They don’t do it for money. That’s not what it’s about. The writers write it and put it up online just for the satisfaction. They’re fans, but they’re not silent, couchbound consumers of media. The culture talks to them, and they talk back to the culture in its own language.” (Grossman, 2011) Litteraturliste Black, R.W. ”Access and affiliation; The Literacy and composition practices of English-language learners in an online fanfiction community”, I Journal of Adolescents & adult literacy, 49(2), s. 118-128 Bogen i et nyt medielandskab, Biblioteksstyrelsen, 2007 Kell, Tracy : ”Using Fan Fiction to Teach Critical Reading and Writing Skills” I Teacher Librarian, vol 37, issue 1, s. 32-35, Oktober 2009 Nielsen, P.G: Læring i fanfiction, bacheloropgave fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, 2010 Petersen, Anne: Fankultur og fanfiktion, Systime, 2012 Beskrivelse af fanfiction: http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/fan-fiction (besøgt 27/4 2016)

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

22 DANSK NOTER



Tema: Nye genrer

Hybridfilm – dokumentar eller fiktion?

Hvad er ’ægte’, og hvad er konstrueret – og betyder det noget? De spørgsmål fremprovokerer stadig flere danske film, der blander fakta og fiktion på en ofte ugennemskuelig måde. Vi kigger nærmere på en række dramatiserede dokumentarfilm eller hybridfilm, der rekonstruerer og iscenesætter virkeligheden. Filmene kan ses på Filmcentralen.

I en eftertekst til Laurits Munch-Petersens dokumentariske og personlige familiekrønike Skyggen af en helt (2015) står følgende: ”Min mormor døde inden optagelserne af denne film. For at vække hendes historie til live har jeg rekonstrueret turen til Gudhjem ud fra mine dagbogsoptegnelser fra den oprindelige tur.”

Den oplysning er noget af en bombe, hvis man som tilskuer har opfattet optagelserne som ægte, hvilket den dokumentariske æstetik med et rystet kamera fra instruktørens perspektiv inviterer til.

Scenerne skildrer instruktørens møde med sin 90-årige mormor, Lisbeth Munch-Petersen, som han aldrig har kendt. Mormoren har i årtier afvist kontakt med både sin datter, keramiker Ursula Munch-Petersen, og barnebarn. Men nu har Laurits Munch-Petersen besluttet at opklare det mørklagte kapitel i familiehistorien, der involverer morfaren, maler og digter Gustaf Munch-Petersens tidlige død i Den Spanske Borgerkrig.

Fra Laurits’ kameras perspektiv ser vi ham banke på døren, hilse på Lisbeth og følge efter hende indenfor og op ad trappen. ”Hvad er det, du har der?” spørger hun, hvortil han svarer, at det er et kamera, som han altid har med. Fra det perspektiv følger vi deres forhold udvikle sig over de næste par dage, hvor hun yder kraftig modstand over for Laurits’ insisterende spørgsmål, men til sidst åbner sig og fortæller om tabet af morfaren på gribende vis.

Eller gjorde hun? Gør rekonstruktionen historien mindre sand? Mindre væsentlig?

Filmen fik blandede anmeldelser, men Danske Filmkritikere hyldede konstruktionen ved at nominere Ruth

24 DANSK NOTER

”Dels spiller hun uhyre overbevisende i sin rolle, som man først sent i filmen opdager er en konstruktion, og dels er hendes tilstedeværelse i Bodil-feltet også et indirekte bevis på, at grænserne for dokumentarfilm brydes i disse år. Hurra for begge dele.

”

Brejnholm, der spiller Lisbeth Munch-Petersen, til en Bodilpris som den første skuespiller i en dokumentarfilm nogensinde. ”Dels spiller hun uhyre overbevisende i sin rolle, som man først sent i filmen opdager er en konstruktion, og dels er hendes tilstedeværelse i Bodil-feltet også et indirekte bevis på, at grænserne for dokumentarfilm brydes i disse år. Hurra for begge dele,” skrev foreningens formand Jacob Wendt Jensen i en pressemeddelelse.

Iscenesatte dokumentarfilm – eller såkaldte hybridfilm, der befinder sig i spændet mellem fakta og fiktion – er langtfra noget nyt fænomen: Selv Robert Flahertys dokumentariske milepæl Nanook of the North fra

Af filmjournalist Freja Dam

1922 blev kritiseret for at iscenesætte flere scener. Og i Danmark har Jon Bang Carlsen arbejdet bevidst med iscenesat dokumentarfilm siden 1970’erne og lavede i 1996 en film om sin metode, At opfinde virkeligheden.

Grænserne mellem fakta og fiktion bliver dog stadig mere flydende, og den selvbevidste hybridgenre mere fremherskende. Det gør diskussionerne om, hvad en dokumentarfilm er, også.

Den københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX har i flere år været med til at udforske grænserne. I 2011 skabte den britiske anmelder Mark Adams debat, da han uddelte én stjerne i Filmmagasinet Ekkos stjernebarometer til svenske Ruben Östlunds Play på CPH:DOX, fordi han ikke mente, at filmen hørte hjemme på en dokumentarfestival. Filmen handler om en gruppe unge indvandrerdrenge, der har udført en række tricktyverier i Gøteborg. Filmen bruger skuespillere, men bygger på interviews med ofre, gerningsmænd og politi. ”Play har skuespillere. Den har et manuskript. Den er baseret på virkelige hændelser, og unge mennesker er hentet ind for at portrættere hændelserne. Dermed er det ikke en dokumentar, men en fiktionsfilm, og sådan er den da også blevet præsenteret på andre filmfestivaler,” argumenterede Mark Adams i et interview til Filmmagasinet Ekko. (Suldrup og Ludvigsen 2011).

Til det svarede festivaldirektør Tine Fischer i Ekkos artikel, at hun så Play som en klassisk dramadokumentar, der benytter rekonstruktion som fortællegreb. Men at festivalens mission er at afsøge grænselandskaber og udfordre den gængse opfattelse af, at den observerende ’fluen på væggen’-metode er den eneste legitime i dokumentargenren. ”For mig handler det meget om instruktørens intention, og Östlunds projekt er at formidle det, der er sket […] Men hele den kontrakt, der er mellem den klassisk observerende dokumentar og publikum, må redefineres, for det er meget mere kompliceret end som så. […] Altså hele den der observerende dokumentarstil voksede jo først frem i 70’erne. Tidligere havde man jo instruktører som Buñuel, Vertov og Eisenstein, der brugte kunstnerisk formidlende greb. Så jeg vil faktisk genopdage tabt territorium og udvide spektret igen, på dokumentarfilmens præmisser.” (Suldrup og Ludvigsen 2011).

Virkelighedsstatus handler om intention, ikke æstetik Fischer har en god pointe i, at den observerende

’fluen på væggen’-dokumentarfilm er kommet til at dominere offentlighedens opfattelse af, hvad der er en ’ægte’ dokumentar, og har sat idealet for autenticitet.

På trods af, at den blot er én af en håndfuld fortælleformer, der har eksisteret siden dokumentarens fødsel, og ikke kan siges at være mere eller mindre ’virkelige’.

Den pointe har medieforsker Ib Bondebjerg gentagende gange fremført: En films virkelighedsstatus afgøres ikke af dens stilistiske virkemidler, men instruktørens intention og ’kontrakten’ med modtageren om, at filmen fortæller et stykke faktisk virkelighed. (Nosferatu 2014). ”En dokumentar bliver ikke mindre stærk og sand som virkelighedsskildring og dokument ved at rumme dramaturgi, underlægningsmusik og en redigering, bare den samtidig forsøger så sandfærdigt som muligt at præsentere den virkelighed, den har valgt at skildre.

Janus Metz har i Armadillo (2010) ladet sig inspirere af amerikanske krigsfilm, og han bruger kraftig underlægningsmusik og dramatisk klipning. Men det er jo stadig et meget stærkt virkelighedsdokument om, hvordan der er at være soldat i Afghanistan,” skriver Bondebjerg i Journalisten (Bondebjerg 2013).

Han henviser til den amerikanske teoretiker Bill Nichols, der definerer dokumentarfilm således: ”Dokumentariske film taler om situationer og begivenheder, som involverer virkelige personer, der fremstår som sig selv i historier, der rummer udsagn om og perspektiver på det liv, de situationer og begivenheder, som afdækkes.” (Nichols 2010).

Det er vigtigt at huske på, at alle dokumentarfilm er iscenesatte. Den engelske dokumentarpioner John Grierson (1898-1978) har beskrevet dokumentar som ”en kreativ bearbejdning af virkeligheden.” Frederick Wiseman, den observerende Direct Cinemas mester, skriver også et manuskript ud fra, hvad han oplever af essensen af sine hundrede vis timers optagelser. ”Fortællingen kommer jo ikke af sig selv af, at man sætter kameraet op, som Warhol, den idiot, troede,” siger Bondebjerg. ”Jeg tror, man skal lade være med at forestille sig, at den rene, uredigerede virkelighed findes. Den findes selvfølgelig, men den er simpelthen så røvkedelig.” (Nosferatu 2014).

Den danskboende amerikanske instruktør Joshua Oppenheimer, der i The Act of Killing (2012) lader sine hovedpersoner rekonstruere fortidens begivenheder, mener ligefrem, at iscenesættelse er mere ærligt end fluen på væggen-tilgangen, der er baseret på en løgn.

DANSK NOTER 25

”En dokumentar bliver ikke mindre stærk og sand som virkelighedsskildring og dokument ved at rumme dramaturgi, underlægningsmusik og en redigering, bare den samtidig forsøger så sandfærdigt som muligt at præsentere den virkelighed, den har valgt at skildre. ”Når du peger et kamera mod nogen, begynder de at sætte sig selv i scene, bevidst eller ubevidst. De udspiller fantasier, de ville ønske, at de levede op til, og dramatiserer idealiserede billeder af sig selv, som de ville ønske, de kunne opfylde. I den forstand er nonfiktionskameraet i sin mest naturlige tilstand et spejl med styrken til at afsløre de fiktioner, der udgør os og vores opfattelse af virkeligheden. Og fra denne iscenesættelse kan vi udlede, hvordan folk virkelig ser sig selv.” (Dam 2015).

Bondebjerg påpeger, at normer og forventninger for brug af virkemidler afhænger af den dokumentariske genre. Han skelner mellem fire dokumentariske grundtyper: den autoritative, den observerende, den dramatiserede og den poetisk-refleksive (Bondebjerg 2008). Den dramatiserede, som denne artikel drejer sig om, er den mest debatskabende. (Bondebjerg 2012).

Genskabelse af virkeligheden Jeg vil dele den dramatiserede dokumentar op i to hovedkategorier: dokumentarfilmen, der benytter rekonstruktion åbenlyst og er tydelig i sin virkelighedsstatus, og de mere tvetydige hybridfilm, der leger med vores virkelighedskoder, så man som tilskuer er i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Man kan også nævne mockumentary-genren, der dog hører under fiktion. Her præsenteres en film som dokumentar, men er i virkeligheden fiktion. Et eksempel er Morten Hartz Kaplers AFR, der blander dokumentaroptagelser med egne optagelse, som led i en fiktiv fortælling, der bl.a. involverer et mord på Anders Fogh Rasmussen.

Rekonstruktion bruges ofte i skildringen af begivenheder, hvor filmskaberen af gode grunde ikke var til stede. En klassiker i genren er Errol Morris’ dokumentarkrimi The Thin Blue Line (1988), der efterforsker et landevejsmord på en politimand i 1976 og rekonstruerer begivenhederne på dramatisk vis. Dengang var metoden så banebrydende, at en reporter spurgte Morris om, hvordan det dog var lykkedes ham at stå på netop den landevej den aften og filme mordet? (Morris 2008) Det spørgsmål ville ingen nok stille i dag, hvor rekonstruktion er en flittigt anvendt metode. I nyere dansk dokumentar finder vi den bl.a. i Søren Steen Jespersen og Nasib Farahs Krigerne fra Nord (2014) om



”

unge dansksomaliere, der drager i hellig krig; Andreas Koefoeds Våbensmuglingen (2014) om Niels Holcksagen; Peter Anthonys The Man Who Saved the World (2013) om en tidligere sovjetisk officer, der i et afgørende øjeblik under den kolde krig undlod at trykke på den røde knap; og Anders Østergaards 1989 (2014) om Berlinmurens fald.

1989 tager rekonstruktionen til et nyt niveau.

Filmen fortæller om Berlinmurens fald gennem den ungarske premiereminister Miklós Némeths og et ungt østeuropæisk par, der forsøger at flygte over den ungarsk-østrigske grænse. Deres veje krydses under tragiske omstændigheder, der leder Németh til at åbne grænserne.

Begge historietråde er konstrueret af interviews og rekonstruktioner: Parrets historie er fortalt gennem interview med konen og genopførelse af parrets rejse; den politiske historie gennem interviews med Németh og arkivmateriale af møder mellem Németh og andre politiske ledere i østblokken. Mødescenerne er synkroni-

På Filmcentralen / Undervisning ligger temaet ”Dokumentarfilm eller fiktion?”. Her kan man se følgende titler, der nævnes i artiklen: Skyggen af en helt (2015) Olmo and the Seagull (2015) Krigerne fra Nord (2014) Våbensmuglingen (2014) 1989 (2014) The Man Who Saved the World (2013) The Act of Killing (2012) Searching for Bill (2012) Desuden kan man se: Armadillo (2010)

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

DANSK NOTER 27

”Når dokumentarfilm er mere mudrede i deres intention og bevidst blander fakta og fiktion på en måde, så tilskueren kommer i tvivl om, hvad der er ’rigtigt’, bevæger vi os over i hybridfilmen.

serede med dialog indtalt af skuespillere og konstrueret ud fra research. Andre scener viser billeder af statsbygningerne tilsat anonyme stemmer fra embedsværket, der sladrer om Némeths succesmuligheder. Da lyd og billede ikke er i sync, er det ret tydeligt, at der er tale om en bearbejdning. For at være sikker på at publikum er med på metoden, starter filmen med denne advarselstekst: ”Denne film genskaber historiske begivenheder gennem vidneberetninger, dramatiseringer og en kreativ bearbejdning af arkivmateriale. Filmen indeholder scener, hvor genskabt dialog er synkroniseret til arkivoptagelser med de involverede statsmænd. Al genskabt dialog er baseret på grundig research og verificering for at sikre autenticitet.”

Autenticitet er et stort ord at bruge om dialog mellem statsledere og embedsmænd, som Østergaard trods sin grundige research åbenlyst ikke har en chance for at kende den eksakte ordlyd af. Modsat Skyggen af en helt lægger Østergaard til gengæld sin metode åbent frem for tilskueren fra start. Således indgår tilskuer og instruktør en kontrakt om, at filmen ikke fremstiller virkeligheden en til en, men er en kreativ bearbejdning med en intention om at beskrive essensen af de virkelige hændelser.

Når virkelige mennesker spiller sig selv Joshua Oppenheimers The Act of Killing er et andet eksempel på nyskabelse inden for rekonstruktion. Filmen følger en gruppe tidligere dødspatruljeledere i Indonesien. De har tilsyneladende ikke dårlig samvittighed, men går derimod rundt og praler af de drab, de udførte på ’kommunister’ under det indonesiske folkedrab i 1965-66. Oppenheimer forsøger at forstå bødlernes tankegang – hvordan kunne de dræbe så mange mennesker dengang, og hvad er det for en fortælling, de har skabt for sig selv og for samfundet for at retfærdiggøre deres handlinger? Oppenheimer finder en indgang ved at udfordre bødlerne til at genskabe og fortolke deres egen historie gennem filmiske iscenesættelser. Hovedpersonerne elsker film og med stor entusiasme går de til opgaven med at indspille drabsscener i genrer som film noir og musical. Som publikum får vi indblik i bødlernes selvforståelse, men også deres selvbedrag, som undervejs indhenter dem. Særligt hovedpersonen Anwar Congo, der plages af mareridt, bliver påvirket af at rippe op i fortiden. ”Anwar siger, at han håber at lave en smuk familiefilm om massemord. Det er et dødsdømt projekt, men

28 DANSK NOTER

”

jeg tror, han følte, at hvis kan kunne bringe det ’i orden’ i filmen, kunne han også gøre det okay inde i sig selv og lukke ned for traumet. Men så skete der noget ubehageligt undervejs. Fordi det at dræbe altid var en form for komediespil, resulterede genopførelsen af drabene i, at han også genlevede den performative tilstand, han befandt sig i, dengang han dræbte, og det var en traumatisk oplevelse,” har Oppenheimer fortalt. (Dam 2012) I filmens afslutning ser Anwar en scene fra filmen i filmen, hvor han spiller et offer, der tortureres. Her opnår han en ny erkendelse: ”De mennesker jeg torturerede, havde de det på samme måde som mig her? Jeg kan mærke, hvad de mennesker, jeg torturerede, følte.

For her er min værdighed taget helt fra mig, og så overvælder frygten straks en. Rædslen fyldte pludselig hele min krop. Den omgav mig og besatte mig.”

Oppenheimer svarer i et af de få men markante øjeblikke, hvor han tilkendegiver sin tilstedeværelse i filmen: ”De mennesker, du torturerede, havde det faktisk langt værre, for du ved, det kun er en film. De vidste, at de skulle slås ihjel.”

I en afsluttende scene går Anwar op på taget og kaster op. Er det en ægte reaktion eller endnu en performance?

Når dokumentarfilm er mere mudrede i deres intention og bevidst blander fakta og fiktion på en måde, så tilskueren kommer i tvivl om, hvad der er ’rigtigt’, bevæger vi os over i hybridfilmen. Sådan en film er Lea Glob og Petra Costas Olmo and the Seagull (2015). I en blanding af observerende og iscenesatte scener skildrer filmen den følelsesmæssige rutsjebane, den italienske skuespiller Olivia Corsini gennemgår under sin graviditet.

Olivia (Olivia Corsini) og hendes mand Serge (Serge Nicolaï) arbejder på det legendariske teater Théâtre du Soleil i Paris. Olivia bliver meget pludseligt tvunget til at afbryde sin karriere på grund af problemer i graviditetsperioden, som tvinger hende til at forholde sig i ro i parrets lejlighed og opgive en stor rolle i teatrets produktion af Tjekhovs Mågen. Selvom Olivia glæder sig til at blive mor, opstår der også følelser af afmagt og jalousi i forbindelse med hendes kærestes fortsatte liv ved teatret og en frygt for fremtiden, og hun kæmper med at omstille sig fra at være kvinde og kunstner til at indtage rollen som mor.

Filmen blander observerende optagelser af parrets dagligdag med scener, hvor de, lidt i stil med The Act

Krass Clement: Novemberrejse, 2008



of Killings rekonstruktioner af episoder fra hovedpersonernes liv, genopfører deres konflikter for kameraet.

I andre scener, inspireret af strukturen og stream of consiousness-stilen i Virginia Woolfs Mrs. Dalloway, ser vi Olivia planlægge en fest, mens tanker fra hendes lyddagbog kører som voiceover. Endelig er der sekvenser, hvor Olivia gennemspiller scener fra sin fantasi. Som skuespiller er Olivia vant til altid at performe og spille en rolle. I filmen bearbejder hun sine tanker og følelser i forbindelse med sin nye identitet ved at spille sig selv.

I Jonas Poher Rasmussens Searching for Bill (2012) er det umuligt at afkode, hvad der er faktisk, og hvad der er opdigtet. Filmen følger mennesker på bunden af det amerikanske samfund, der ikke helt tilfældigt krydser hinandens vej. I centrum er Bob Maser, som bor i en trailerpark udenfor New Orleans. Hans bil er blevet stjålet af en svindler ved navn Bill, men bliver fundet igen i Detroit. Bob beslutter sig for at efterlade sin familie derhjemme og hente bilen. I bilen finder han Bills gamle notesbog, der er fyldt med mærkelige tekster og tegninger og navne og adresser på dem, han har narret på sin vej. Bob beslutter sig for at tage ud for at finde Bill og søge retfærdighed. Rejsen tager ham gennem hele USA og ud til kysten på den anden side. På vejen møder han andre rejsende, som alle har mistet i kølvandet på finanskrisen. En af dem er den unge rodløse blaffer Lou, som Bob samler op for et par dollars til benzin.

Jonas Poher Rasmussen har i interviews fortalt, at Bill og notesbogen er et fiktivt element, som han bruger til at skabe en struktur og binde de virkelige personers skæbner sammen. Både Bobs rejse og hans møde med de andre karakterer er altså iscenesatte. Men det gør jo ikke karakterernes historier, samtaler, drømme og mareridt mindre sande. Bill er et symbol på et fælles diffust fjendebillede – den smuldrende amerikanske drøm – og ved at lade karaktererne mødes og spejle hinanden på den nærmest mytologiske rejse bliver filmens fortælling en større fortælling om fattigdom og identitetskrise i USA. De fiktive elementer fremgår ikke umiddelbart af filmen. Men symptomatisk for den yngre generation af dokumentarfilmskabere argumenterer Jonas Poher Rasmussen for, at det heller ikke er så vigtigt. ”Jeg synes faktisk, det er fjollet at snakke om [hvorvidt det er en dokumentar]. Film er en kunstart, og

man har som sådan sin kunstneriske frihed som instruktør. Jeg håber, folk vil læne sig tilbage og se filmen for det, den er, og glemme alt om fiktion og virkelighed”, siger Jonas Poher Rasmussen. (Østergaard 2012).

Det kunne være hybridfilmens motto.

Link til temaet http://filmcentralen.dk/gymnasiet/tema/tema-dokumentar-eller-fiktion Litteratur http://journalisten.dk/virkemidler-er-ikke-manipulation Bondebjerg, Ib: Virkelighedens fortællinger. Den danske tv-dokumentarismes historie. Samfundslitteratur, 2008 Bondebjerg, Ib: Virkelighedsbilleder – den moderne danske dokumentarfilm, Samfundslitteratur, 2012 Bondebjerg, Ib: ”Virkemidler er ikke manipulation”, Journalisten, 24/4 2013 Dam, Freja: ”Rekonstruktion bearbejder fortidens traumer”, DFI.dk, 13/11 2012 http://www.dfi.dk/nyheder/filmupdate/2012/november/ rekonstruktion-bearbejder-fortidens-traumer.aspx Dam, Freja: ”Revealing the Fiction of Our Reality”. FILM Berlin Issue 2015, Det Danske Filminstitut. http://www.dfi.dk/service/english/ news-and-publications/film-magazine/artikler-fra-tidsskriftet-film/ berlin-2015/revealing-the-fiction-of-our-reality.aspx Nichols, Bill: Introduction to Documentary, Indiana University Press, 2010 (2001) Suldrup, Mads og Ludvigsen, Jacob: ”Kritiker: ”Film på CPH:DOX er fiktion” Filmmagasinet Ekko, 8/12 2011, http://www.ekkofilm.dk/ artikler/kritiker-film-pa-cphdox-er-fiktion/ Universitetsradioen: Filmmagasinet Nosferatu, 30/11 2014 http://www. nosferadio.dk/en-forsker-og-en-kunstner-fortaeller-om-hybridfilm/ Østergaard, Nynne: ”På jagt efter smuldrede drømme”, DFI.dk, 1/11 2012, http://www.dfi.dk/nyheder/filmupdate/2012/november/paajagt-efter-smuldrede-droemme.aspx Film Anthony, Peter: The Man Who Saved the World, Statement Film, 2014 Costa, Petra og Glob, Lea: Olmo and the Seagull, Zentropa, 2015 Jespersen, Søren Steen og Farah, Nasib: Krigerne fra Nord, Made in Copenhagen, 2014 Koefoed, Andreas: Våbensmuglingen, Fridthjof Film, 2014 Munch-Petersen, Laurits: Skyggen af en helt, Fridthjof Film, 2015 1989 (2014) Oppenheimer, Joshua: The Act of Killing, Final Cut for Real, 2012



Poher Rasmussen, Jonas: Searching for Bill, Dharma Film, 2012

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

Östlund, Ruben: Play, Platform Produktion, 2011

DANSK NOTER 31

Hvordan er Yahya Hassan inspireret af ekspressionismen?

Hvilke fællestræk har værker fra romantikken?

Hvornår gendigtede Suzanne Brøgger ’Vølvens spådom’?

Få overblik over de litterære perioder og genrer

forfatterweb forfatterweb

et tilbud fra bibliotek og skole

Litteraturens inspirationskilder og sammenhænge Forfatterweb er blevet styrket med et litteraturhistorisk overblik.

De to nye faneblade ‘Perioder’ og ‘Genrer’ forbinder nu portrætterne, så de kobles til stilretninger og forfatternes samtid. Det giver flere indgange til stoffet, bedre overblik over litteraturen og bringer Forfatterweb i front som det oplagte arbejdsredskab for opgaveskrivende på danskfaget.

Teksten i midten 3 digte af digtrobotten Individ i Fællesskab På de følgende sider kan du læse tekster skrevet af digtrobotten Individ i Fællesskab. En digtrobot der er udtænkt af undertegnede og programmeret af Troels Ugilt.

Digtrobotten skriver på to langdigte. Et langdigt der starter med Vi og et der starter med Jeg. Dette gør den ved, hvert 15. minut at støvsuge internettets danske nyhedsmedier (dr.dk, tv2.dk, eb.dk, b.dk, bt.dk, jp.dk, information.dk og pol.dk) for nye avisoverskrifter der starter med lige netop disse ord. Når robotten finder en ny overskrift der opfylder parametrene, så lægger den denne øverst i det pågældende digt. Digtene bliver således omvendt kronologiske da den seneste linje står øverst (ligesom på en blog) og den allerførste, som den opsamlede i november 2013, står sidst.

Før robotten tilføjer linjerne til digtene, så foretager den nogle enkle redigeringer. Hvis linjen har en afsender, så slettes denne, hvis artiklen som overskriften tilhører, omhandler sport, så tilføjes den ikke (hvis hjemmesiden ellers kan finde ud af at kategorisere sine artikler), og hvis linjen allerede er tilføjet digtet (med præcis den samme ordlyd) indenfor de seneste 24 timer, så tilføjes den heller ikke.

Ellers foretages der ingen redigering. Det hele kører fuldautomatisk uden menneskelig indblanding. Man vil i digtene derfor finde stave- og grammatikfejl.

Digtrobottens ubeskårne digte, der i skrivende stund

er tilsammen 16.244 linjer lange, kan findes på www. individifaellesskab.dk. Digtene vokser tilsammen med 10 til 25 linjer om dagen.

Da jeg udtænkte projektet, gjorde jeg mig selvfølgelig en masse tanker om hvordan de genererede tekster ville kunne læses, hvad de ville sige om vores samfund, vores menneskebillede, og hvilke (hvis nogen) litterære og poetiske kvalitet er de kunne have.

Men når jeg hver morgen tjekker den nyskrevne tekst, bliver jeg stadig overrasket over de sammenhænge der kan opstå ud af noget der lige netop ikke er tænkt til at hænge sammen. Værket har simpelthen vokset sig større og vildere end jeg nogensinde selv havde kunnet forestille mig. Så i stedet for at begynde at forklare de tanker jeg gjorde mig (og siden lanceringen har gjort mig), så vil jeg lade det være op til jer at afgøre hvad digtene siger (hvis noget), om det er litteratur, og om noget der er skrevet løsrevet (for at generere kliks og blive læst og glemt) afgiver et samlet udsagn når det bliver tvunget sammen og fastholdt.

De udvalgte tekster består hver af 40 vi-linjer og 40 jeg-linjer der står overfor hinanden. Disse blokke af tekst er skrevet af robotten nogenlunde samtidigt.

God læselyst.

Christoffer Ugilt

DANSK NOTER 33

Digt 1. Skrevet fra d. 8/8-15/8

Vi bliver alle gladere, hvis vi lader være med at jagte det perfekte

Jeg har mistet millioner

Vi kan ikke forklare, hvad vi har været vidne til her

Jeg ville slå Hillary stort med en ordentlig mediedækning

Vi bør hellere tale om mennesker end om arbejdskraftens frie bevægelighed

Jeg fik røvfuld til afsked

Vi ved hvem der står bag bomberne

Jeg har opgivet og står nu uden forsørgelse

Vi bør forholde os til krig

Jeg forstår utroskab

Vi transformeres til moderne digitale junkier

Jeg er blevet mor

Vi er vidne til den danske retsstats sammenbrud

Jeg blev drukket midt over af Sydkoreas litterære samvittighed

Vi forlænger ikke med Joshua John!

Jeg tager mindst 20 år mere

Vi danser tango hver torsdag

Jeg vil ikke være turist i Thailand

Vi kan ikke længere stole på Amnesty

Jeg savner at blive genkendt, når jeg er i udlandet

Vi kan ikke leve uden smartphonen

Jeg er lykkelig i mit ægteskab

Vi ved hvem der står bag bomberne

Jeg føler mig som en højskoleforstander med et nyt kuld elever

Vi fortsætter med Tyrkiet

Jeg sover bedst i kaos

Vi gør noget rigtigt i forhold til stress

Jeg er ung og har det sjovt

Vi kan kun tabe ved snyd

Jeg er ung og har det sjovt.

Vi kan se frem til tre flotte dage med sol

Jeg var presset

Vi genbruger mere og mere affald

Jeg føler mig sindssygt heldig

Vi parkerer på handicappladser

Jeg elsker stemningen backstage

Vi tester cremer mod bulerne

Jeg skal nok nå det

Vi kan ikke føre ordentligt tilsyn med danskernes pensionsopsparing

Jeg har altid været en outsider

Vi kan ikke føre tilstrækkeligt tilsyn med det meste af danskernes pensionsopsparing

Jeg har taget antidepressiver i mange år – nu er det slut

Vi går ikke reform-amok

Jeg håber stadig på en afklaring

Vi parkerer på handicappladser

Jeg kommer nok ikke til at se det hele

Vi vil have mere end en topskattelettelse

Jeg er ikke et rivejern

Vi er sikre på det ikke er terrorisme

Jeg har altid selv syntes, at jeg var for tyk

Vi kan ikke komme frem med nødhjælpen

Jeg har aldrig været så lykkelig!

Vi hørte et højt brag

Jeg orker ikke mere festivitas

Vi vil faktisk gerne have socialdemokraterne med

Jeg vil gerne forsøge at komme videre

Vi fik medlemmer ind, som ikke helt var med på, hvad det her går ud på

Jeg vil have en leder, der kan forene Labour

Vi var for langsomme

Jeg fremlægger sandheden om Scandinavian Star i næste uge

Vi vil have kost og sundhed på aftenskole-skemaet

Jeg blev behandlet som luft

Vi kan godt arbejde mindre – det koster ikke milliarder

Jeg fremlægger sandheden i næste uge

Vi giver konkurrenterne kamp til stregen

Jeg skal være far til min søsters baby

Vi har et babynavn

Jeg måtte bo i min bil

Vi er magtesløse overfor roma-problem

Jeg vil udforske nye veje

Vi har fået uhyggelige kommentarer

Jeg har ikke fortrudt forholdet til Jes

Vi venter lidt med brexit

Jeg glæder mig IKKE til, at du får din mobil igen, mor

Vi er pisket til fællesskab – men mangler viljen

Jeg troede, jeg fik et hjerteanfald!

Vi lever i 2016, DR

Jeg er glad for, at jeg fik kræft

Vi har ikke været opmærksomme på omfanget

34 DANSK NOTER

Jeg var tæt på at dø

Digt 2. Skrevet fra d. 25/7-31/7

Vi troede det var et terrorangreb

Jeg er ret ekstatisk lige nu

Vi stoppede med at spille

Jeg sagde selvfølgelig ja med det samme

Vi glæder os

Jeg har elsket de kvinder, jeg har været sammen med

Vi kan ikke stoppe terror

Jeg magtede det ikke!

Vi skal have en minister for afbureaukratisering

Jeg spiser is 25 gange om dagen

Vi er dybt, dybt ulykkelige

Jeg er vred og ked af det

Vi skal have en afbureaukratiseringsminister

Jeg er blevet udsat for syge ting efter ‘Paradise Hotel’

Vi er også for dem med tatoveringer – tænk sig!

Jeg vil hellere gå ned end at give op

Vi kan ikke stoppe terror

Jeg er dybt bekymret for mine børns fremtid

Vi klarer den – nok...

Jeg havde lyst til at slå demokratiske talere

Vi er lykkelige!

Jeg skal skilles

Vi skal have noget i skrutten!

Jeg tager afstand som muslim, kvinde og rødhåret

Vi kan overvinde alle trusler

Jeg trækker mig tilbage i et år

Vi skal være forældre

Jeg ved godt, at nogle ikke kan greje mig

Vi har lavet vores egen lille verden – den store kan godt være vanskelig at håndtere

Jeg ved godt, at nogle bare ikke kan greje mig

Vi mangler et større tocifret antal medarbejdere

Jeg er parat til at give stafetten videre

Vi mangler en Michelle Obama i Europa Vi er i krig – men ikke en krig om religion

Jeg er fuldstændig ligeglad med, om der er nogen, som onanerer til billeder af mig på nettet

Vi håber på mere ro

Jeg er stolt af min krop

Vi går ikke for langt

Jeg forlader ikke byen

Vi kan overvinde alle trusler

Jeg er meget mere glad

Vi har ikke fundet Emilies trøje

Jeg har fået skyldige personer frikendt

Vi elsker vikingernes storhed

Jeg er helt på toppen

Vi skal ikke overlade morgenmads-ansvaret til skolen

Jeg skal være far igen

Vi vil køre aggressivt fra start

Jeg bliver ved med at kysse min datter på munden, til hun selv siger stop

Vi vil vinde krigen

Jeg er IKKE i form

Vi skal nok lige sunde os lidt

Jeg venter en …

Vi er ikke blevet ordentligt klædt på

Jeg er meget stolt og glad

Vi må ikke sygeliggøre sorg

Jeg er parat til at give stafetten videre

Vi arbejder i sommermånederne

Jeg er fanget i en lykkerus

Vi skal have udgangsforbud på danske asylcentre

Jeg er til kvinder ældre end mig selv

Vi er forberedte på terror

Jeg bad dem om at f.... af

Vi kæmper til det sidste

Jeg har givet mit barn 64 gange for meget D-vitamin

Vi har haft årets hidtil varmeste nat

Jeg skal ikke herfra, før de bærer mig ud

Vi begærer Bios konkurs

Jeg blev gift med min bedste ven

Vi har levet med vores tarmbakterier i 15 millioner år

Jeg ser ikke en millionærskat for mig i 2025

Vi har så hulens travlt og udskyder tit at mødes. En dag er det for sent!

Jeg ved, hvem der er ansvarlig for hans død

Vi begærer ambulancefirma konkurs her til morgen

Jeg bad dem om at f.... af

Vi begærer Bios konkurs her til morgen

Jeg er ordblind, ikke dum

Vi lever i kollektiv paranoia

Jeg græder når jeg ryger cigaretter, og DET går ikke, når man gerne vil ligne Marlon Brando

Jeg ved godt, at mange ikke kan greje mig

DANSK NOTER 35

Digt 3. Skrevet fra d. 12/7-19/7

Vi står bag Pokemon-serverproblemer, og det var bare en lille test

Jeg ville dø af koffeinchock, hvis jeg drak al den kaffe, jeg bliver tilbudt

Vi frikender ikke os selv

Jeg puttede læbestift på et svin

Vi passer godt på danskernes sundhedsdata

Jeg kan sidde og spise, og pludselig står der 150 mennesker

Vi taber for meget gods på vejene Vi har brug for flere mennesker som John

Jeg drak som ni-årig, blev afhængig af heroin som 12-årig og begyndte at trække fast på Halmtorvet

Vi har haft rod med ledelsen og reglerne

Jeg fandt ud af, at det ikke kunne betale sig

Vi har haft rod ledelsen og reglerne

Jeg vender mig om og ser den hvide lastbil få meter fra mig

Vi har haft rod med reglerne

Jeg går i seng kl. 20 om aftenen

Vi kommer efter jer

Jeg var en brik i et større spil

Vi nedtoner alvoren

Jeg er voldsomt, voldsomt rørt

Vi har været utilstrækkelige

Jeg får penge for at have det hamrende sjovt!

Vi er lidt klamme

Jeg var god nok til OL

Vi har brug for muslimer for at vinde krigen mod ekstremisterne

Jeg tror, de blev fyret – og fik penge for at sige det modsatte

Vi er magtesløse

Jeg forstår ikke kontanthjælpsloftet

Vi holder ferie sammen

Jeg har aldrig været så bange i mit liv

Vi forbinder ikke muslimer med terror

Jeg var ulykkelig og på medicin

Vi har mistet barnet

Jeg går ingen steder

Vi kender ikke politimorders motiv

Jeg grinte af Froomes løb – ikke af arrangørerne

Vi viser stærkt sammenhold

Jeg har indgået en pagt med mine rynker!

Vi er rigtig dygtige taktisk

Jeg er mega glad

Vi kan ikke ignorere folkets krav om dødsstraf

Jeg er som en doktor, der redder en patient

Vi vil bare gerne hjem

Jeg vil blive her

Vi savner hjemløse Jan!

Jeg troede, at der lå miner i græsplænen

Vi kan skabe en god hverdag med demens

Jeg nægter at være en bitter spasser

Vi får mere terror med simple våben

Jeg tror, nogen har gjort hende fortræd

Vi giver ikke op – og vi tilgiver ikke

Jeg fortæller ikke fremmede, hvad jeg laver

Vi har hele Tyrkiet under kontrol

Jeg vil kæmpe for social retfærdighed

Vi vil bare gerne hjem

Jeg afleverer et meget stærkere Storbritannien til Theresa May

Vi har 600 danskere, der skal hjem fra Tyrkiet

Jeg afleverer et meget stærkere Storbritannien

Vi vil komme til at se likvideringer

Jeg afleverer et »meget stærkere« Storbritannien

Vi må desværre skuffe tusind mennesker

Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre med dem

Vi har 600 danskere, der skal hjem fra Tyrkiet nu

Jeg var engang fremtiden

Vi kikser køb af flybilletter

Jeg er fuldstændig i chok

Vi ved ikke, om vi skal grine eller græde

Jeg er ingen superhelt, men jeg er til gengæld en arbejdsløs lærer

Vi har taget magten i Tyrkiet

Jeg er ingen superhelt. Jeg er til gengæld en arbejdsløs lærer

Vi er skræmte

Jeg har fået nok

Vi skal bare igennem weekenden – og så bliver det sommer!

Jeg har ingen respekt for Løkke

Vi retweeter links uden at læse dem

Jeg vil ikke acceptere disse tilstande

Vi er blevet ramt af en terrorhandling

Jeg har mere tillid til Sass end Løkke

Vi er i et mareridt, der aldrig stopper

Jeg så folk i småstykker Jeg kan mærke din fred nu

36 DANSK NOTER

LITTERATUR.GYLDENDAL.DK

Danskundervisning i øjenhøjde

PRØV GRATIS I 30 DAGE

Litteraturportalen er moderne danskundervisning i øjenhøjde med fokus på fagets tre søjler: litteratur, sprog og medier. Portalen opdateres løbende og indeholder blandt andet masser af materiale til arbejdet med genrer.

■ ■ ■ ■ ■

Genreinddelt bibliotek med over 750 litterære tekster Forløbet Lyrikporten, som er gratis tilgængeligt Forløb om Den realistiske novelle – genre, temaer og stil Forløb om Taler til tiden Forløb om Litteraturens film

DAN0316

Litteraturhistorie og flere forløb på vej …

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Tema: Nye genrer

Lydfortællingen er tilbage i de unges ører Radiomontagen har fået en uventet renæssance hos danskerne – også blandt de unge. I danskundervisningen kan udviklingen bruges til at udforske mediets helt særlige kvaliteter.

I 2007 så det ud til at være slut for radiomontagen – den traditionsrige danske gren af lydligt iscenesat dokumentarradio. Med et slag besluttede Danmarks Radio at lukke P1-programmerne Dokumentarzonen og Ultralyd, og dermed var mere end fem årtiers arbejde med stemningsskabende montageradio forbi. Ramaskriget var til at tage og føle på, for afdelingen havde et stolt renommé og masser af internationale priser i pokalskabet. Men ledelsen var klar i spyttet: P1 skulle nu satse på aktualitet, debat og liveudsendelser, og den produktionstunge dokumentarradio blev skrottet af statsradiofonien.

På trods af dommedagsrøster i de danske radiomiljøer endte radiomontagen ikke sine dage med lukningen af P1-programmerne. Allerede året efter indledte nogle

Radiomontage Radiomontagen blev udviklet i Danmarks Radios reportageafdeling i slutningen af 40’erne, og formen er siden blevet betegnet som radioens egen kunstform ved sin brug af lydlige iscenesættelser, eksperimenterende fortælleformer og lejlighedsvis sammenblanding af fiktion og virkelighed. Blandt pionererne kan tælles folk som Willy Reunert og Viggo Clausen. Den danske radiomontage oplevede sin storhedstid fra sluthalvfjerdserne, hvor afdelingen vandt en lang række internationale radiopriser. Danmarks Radio lukkede sin montageafdeling i 2007, men traditionen lever videre i bedste velforgående hos f.eks.

Third Ear.

38 DANSK NOTER

af de vragede ansatte fra Danmarks Radio et samarbejde, som i 2009 blev til Third Ear – en uafhængig lydproducent, der kun udkom som podcast.

I begyndelsen tiltrak foretagendet sig ikke meget opmærksomhed. De færreste vidste, hvad en podcast var, internet var endnu ikke tilgængelig alle vegne, og mediebrugerne holdt sig til de kendte gamle FMkanaler, som heller ikke blev spået nogen stor fremtid i internettets tidsalder.

I dag er de pessimistiske udmeldinger om radiomediets plads i verden forstummet. Syv år efter sin begyndelse har Third Ear flere end 50 produktioner bag sig, og lytterskaren skal tælles i titusinder. Projektet er desuden blevet økonomisk bæredygtigt via et samarbejde med Dagbladet Politiken, som i disse år satser på podcast som et supplement til avisens sædvanlige indhold.

I kølvandet på Third Ears succes er desuden fulgt et vækstlag af uafhængige danske podcasttalenter, hvoraf mange i større eller mindre omfang viderefører arven fra DR’s gamle montage. Og selv Danmarks Radio, som jo ellers havde vendt formen ryggen, tog i 2016 den monterede radiofortælling til nåde med lanceringerne af podcastserier som Nattens Dronning og Den Nordiske Odyssé, mens også en serie af DR’s montageklassikere, som ellers har været svære at opstøve, genudsendes resten af året i serien Radiomontagen – Greatest. Radio24syv har siden sin start i efteråret 2011 haft radiodokumentaren som en fast del af sendeplanen, mens kanalen på det sidste år er begyndt at lave versioneringer af udvalgte udsendelser, så de er særligt egnede til podcasting. Det gælder f.eks. kulturprogrammet AK24syvs jagt på Wikipedia-terroristen Sincere.

Flere lytter med I takt med at både store radiokanaler og uafhængige producenter har taget podcasten til nåde, er lytterne også kommet til. Tallene taler for sig selv: Danskerne tager

Af Anders Olling, f. 1980. Cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling, formand for Københavns Radiobiograf, freelancejournalist og står blandt andet bag historiepodcasten Kongerækken, tidligere journalist på P1 og Radio24syv.

Krass Clement: Novemberrejse, 2008 i højere og højere grad podcast til sig, og selv de små uafhængige producenter tiltrækker lyttere i tusindvis.

Desuden viser tallene, at det i høj grad er det unge, som gør brug af de nye muligheder for at få adgang til lyd via mobilen. Data fra Danmarks Statistik viser, at næsten hver fjerde af de 16-19-årige i 2015 benyttede sig af podcasts – næsten en fordobling i forhold til året før.

Kaster man et blik på iTunes’ liste over de mest populære podcast, kan man desuden se, at de billedskabende, monterede podcasts står stærkt. Det er ikke den klassiske flowradios livebårne blanding af nyheder, snak og musik, som tiltrækker lytterne. Podcasts som føromtalte Third Ear, de amerikanske This American Life samt Serial og Den Nordiske Odyssé – allesammen fordybelseskrævende montage- og dokumentarradio – er i skrivende stund blandt de mest populære på listen.

Fælleslytning i mørket Sideløbende med radiofortællingernes genkomst har Københavns Radiobiograf – som denne skribent er formand for – oplevet en enorm interesse for i fællesskab at lytte til radio og podcast af den monterede slags.

”Når øjnene er lukkede, åbner sindet sig. En effektiv modgift til et overfladisk og skønhedsdyrkende billedsamfund.

”

DANSK NOTER 39

”Data fra Danmarks statistik viser, at næsten hver fjerde af de 16-19-årige i 2015 benyttede sig af podcasts – næsten en fordobling i forhold til året før.

”

Lav din egen radiobiograf Træk gardinerne for, og lad eleverne slukke mobilen og sætte sig godt til rette. Her er fem bud på podcasts, der kan give stof til analyse og eftertanke.

1) Third Ear X Politiken – Dobbelgænger. 47 min. 2015.

Thomas opsøger Thomas, som for 15 år siden kørte ham ned med vilje. En stærk beretning om et fatalt opgør blandt unge i Viborgs natteliv – og om forsoning, erkendelse og erindring. http://thirdear.dk/arkiv/dobbeltgaenger/ 2) Radio Diaries – Amanda’s Diary: Girlfriend. 10 min. 1996.

17-årige Amanda bor i Queens, New York, og hendes seksualitet giver anledning til en konflikt med forældrene. Et sjovt portræt af en stærk personlighed, der giver anledning til diskussioner om generationskløft, seksualitet og teenageliv. Radio Diaries er hverdagsportrætter af amerikanske unge, som selv fører mikrofonen. Der er masser af andre portrætter at finde på hjemmesiden. http://www.radiodiaries.org/amandasdiary/ 3) Knust, kværnt og kvæstet – Radiomontage af Ole Bornedal. 41 min. 1985.

En af DR’s store montageklassikere om at køre galt på motorcykel. Fortalt gennem det

Foreningen har siden sin start i 2013 haft svært ved at følge med publikums efterspørgsel på radio i biografmørket, og i foråret afholdt de frivillige bag Københavns Radiobiograf den første festival for radio og podcast med over 20 radiobiograf-events, workshops og debatter forskellige steder i byen. Sideløbende er andre radiobiograf-initiativer dukket op i København, Aarhus, Næstved, Ry og Svendborg.

Den store interesse for kollektiv radiolytning er en

40 DANSK NOTER

såkaldte moment-interview, hvor kilden er instrueret til at fortælle i nutid med konkrete beskrivelser. Et fortælleetisk spørgsmål rejser sig, når elever efter lytningen får at vide, at en af historiens personer er skuespiller, som fortæller på vegne af den rigtige kilde. Hvad betyder det for historiens troværdighed? http://www.dr.dk/radio/drpodcast/serier/ radiomontagen-greatest 4) Third Ear – I et forhold med ... 67 min. 2013.

En overraskende kærlighedshistorie om en fattig pige fra Rødovre, som via Facebook møder en rig kavaler. En vanvittig og fascinerende historie om iscenesættelse, romantik og bedrag. http://thirdear.dk/arkiv/forhold/ Lav din egen lydworkshop: Sammensæt en temadag med produktion og lytning.

1: Fælleslytning af radio/podcast med gods i på både indholds- og lydsiden. Efterfølgende diskussion af virkemidler og tema.

2: Eleverne laver deres egen lydproduktion.

– Optagelser med mobiltelefonens mikrofon.

– Redigering af optagelser. Montering med baggrundslyde og evt. musik.

3: Fælles radiobiograf med egne produktioner.

smule paradoksal, da de gode historier nemt kan nydes alene hjemme på sofaen eller undervejs på cyklen. En forklaring på behovet for kollektiv radiolytning kan være, at udbuddet simpelthen er blevet uoverskueligt for mange podcast-entusiaster. Kuratering er en forudsætning for radiobiografer, og publikum kommer med en forventning at blive at serveret en stærk historie, de ikke ellers ville være stødt på. En anden årsag kan være biografens nultolerance over for sniksnak og mobilte-

”For mange er radiobiografen

modgift til et overfladisk og skønhedsdyrkende billedsamfund.

derfor blevet et særligt fordybelsesrum, hvor man slukker telefonen og helt og holdent

”

helliger sig biografens højtalere.

lefoni. Der er kun lyden at rette sin opmærksomhed mod. For mange er radiobiografen derfor blevet et særligt fordybelsesrum, hvor man slukker telefonen og helt og holdent helliger sig biografens højtalere. Sådanne rum finder man ikke mange steder længere – selv i sengen derhjemme forstyrrer telefonen og kommer i vejen for koncentrationen. På den måde er en tur i radiobiografen mere eller mindre uforvarende blevet en form for mindfulness-øvelse. I hvert fald giver publikum udtryk for, at den kollektive lytning forstærker indtrykkene: Det sjove bliver sjovere, og de følsomme elementer mere gribende. Og måske vigtigst: Lytningen af en stærk radiofortælling, hvor man helt og aldeles dedikerer al opmærksomhed til historien, er – her tillader skribenten sig at blive fuldstændig subjektiv – lige så sanseskærpende og billedskabende som god litteratur. Ganske vist styrer stemmeføring, dialekter og lydlige effekter billeddannelsen i et vist omfang. Men billederne, man som lytter danner, er stadig ens egne, og de brænder sig fast på den indre nethinde.

Endelig er der empatien. Amerikanske Ira Glass fra This American Life satte ord på et af radiomediets største fortrin, da han i april 2016 gæstede København under Københavns Radiobiograf Festival. Her fortalte han om, hvordan han i forbindelse med en række historier om en flok bandemedlemmer, havde oplevet en enorm fordel ved sit medie. Hvordan ville publikum f.eks. opfatte et ungt kvindeligt bandemedlem med piercinger i ansigtet, baggy tøj og et vredt udtryk i ansigtet i radioen fremfor et billedbårent medie? Hertil sagde Glass: ”Jeg tror ikke, folk ville forstå hende på TV. Folk ville bare synes, hun var en punk. Men på radio; når man hører nogens stemme, og hvis de taler fra hjertet, er det svært ikke at føle en forbindelse med dem, ikke at føle empati.” (DR, P1: ”P1 Podcaster” 18/4 2016).

Når øjnene er lukkede, åbner sindet sig. En effektiv

Brug lydfortællingen i undervisningen I gymnasiet kan radiodokumentarens genkomst og udbredelse bruges i undervisning med radiobiografer i klasselokalet, hvor eleverne får udvidet deres radiofoniske horisont. Formelt passer et tema om radio og podcast ind under det mediemæssige stofområde, mens et praktisk forløb, som inkluderer udfærdigelse af f.eks. en speak, kan tilpasses undervisningsbekendtgørelsens formuleringer om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed.

Vælger man at forvandle klasseværelset til en radiobiograf, kan man bede eleverne slukke mobilen, trække gardiner for og spille en stærk udsendelse, der kan give anledning til en efterfølgende diskussion om virkemidler og tema for på den måde at få styrket deres fornemmelse for mediets virkemidler.

Man kan også gå skridtet videre i form af radioworkshops, hvor eleverne selv stifter bekendtskab med reportage, interview og redigering. Elevernes smartphones kan optage lyd i rimelig kvalitet, mens der er flere muligheder for at downloade gratis redigeringsprogrammer som Audacity og en trial-udgave af Hindenburg til computeren. Folkene bag Københavns Radiobiograf har allerede faciliteret en række workshops i undervisningssammenhæng, hvor målet har været at åbne de unges øjne for radiomontagen og lade dem stifte bekendtskab med radiomageri ved hjælp af øvelser. Her kan de praktiske øvelser styrke elevernes formuleringsevner, de kan stifte bekendtskab med vinkling og gøre dem bevidste om forskellige journalistiske og radiofoniske virkemidler.

Den lydbårne historiefortælling er en uventet vinder i det nye mediebillede, og radioskabernes kreativitet når hidtil uanede højder i et væld af underholdende og næringsrige fortællinger, som er frit tilgængelige på internettet. Podcastrevolutionen kan fint inddrages i danskundervisningens medie- og sprogforløb, enten ved at lade eleverne slå ørerne ud eller ved at lade dem skrue deres egne lydfortællinger sammen.

Kilder Kilde om unges forbrug af podcast. http://www.statistikbanken.dk/ BEBRIT15 Kilde til Ira Glass-citat. http://www.dr.dk/p1/p1-podcaster/p1-podcaster-25

DANSK NOTER 41

Tema: Nye genrer

Markedets kanon – en helt anden litteraturhistorie Litteratursociologiske tilgange til litteraturen har længe stået i skygge af en mere traditionel litteraturhistorisk og dannelsesmæssig forståelse af litteraturen og dens rolle i undervisningen.

Litterær kvalitet har været central. Men der kan være gode grunde af både faglig og pædagogisk karakter til at inddrage litteratursociologiske analyser med udgangspunkt i tal og bestsellerlister.

Kvantitet og kvalitet Kvalitet og tradition er bestemmende for det udvalg af litteratur, som elever i de gymnasiale klasser skal læse.

Man kan hævde, at danskfaget som et humanistisk fag netop står i modsætning til alt det, der kan og skal tælles. Vi bryster os af at beskæftige os med det, der ikke kan måles, men som må fortolkes. Eller med Solvej Balles ord: det, der ikke kan vejes, men må overvejes.

Modsætningen er enkel og bekvem, men også falsk og misvisende. Man kan udmærket lade tallene tale og ikke mindst lade dem vække ens forundring og få én til at stille væsentlige spørgsmål (jf. Moretti 2005). I stedet for at afvise den litteratur, der sælger og bliver læst af flest, og se den som et udtryk for læsernes dårlige smag og litterære dovenskab og for en forkastelig bestsellerisme, kan det give god mening at undersøge den i stedet for.

På Bog & Ide’s bestsellerliste fra uge 48/2015 (se figur 1), kan man på den skønlitterære liste finde bøger af en lang række etablerede forfattere; bøger, der tilhører kendte romangenrer: f.eks. krimi, romance og historisk roman; bøger, der indgår i serier, og som er på omkring 400 sider eller mere, og som er skrevet på dansk eller oversat fra svensk og engelsk. Hver især kalder disse iagttagelser på forklaringer. Sælges bøger ligesom mærkevarer på navnet og på forventningen om noget bestemte oplevelser? Hvad er det den lange, serielle roman har af kvaliteter og tilbud til læseren?

Og hvem køber og læser disse bøger, og hvad får de ud af det? Hvilke kvaliteter og litterære værdier har denne litteratur? Og endelig: Hvad er det for et bogmarked disse bøger bliver solgt på? Disse litteratursociologiske spørgsmål har været forsømt i både litteraturvidenskaben og i undervisningen (jf. Oterholm 2014, s. 21-62).

Sådanne spørgsmål kalder mindre på intensive

42 DANSK NOTER

næranalyser og dybsindige fortolkninger af det enkelte værk end på teorier af sociologisk og psykologisk art.

Megen empirisk viden om, hvad læserne har fået ud af at læse, findes ikke, men der er i det mindste en række teorier, der tilbyder nogle brugbare begreber. J.A. Appleyard (1994) og Rita Felski (2008) tilbyder forskellige psykologiske forklaringsmodeller; Umberto Eco (1985) tager fat på det væsentlige spørgsmål om gentagelsen og serierne, og Pierre Bourdieu (1996) og Helgason (2014, s. 7-40) giver en række sociologiske forklaringer og perspektiver på litteraturens rolle i samfundet.

Der er en modsætning mellem den litteraturkanon, som Undervisningsministeriets bekendtgørelse har pålagt folkeskolen og gymnasiet at følge, og de bøger, som eleverne og læserne i bred forstand læser af egen drift.

Denne kanon, som har rod i en akademisk tradition, kan imidlertid suppleres med en kanon konstrueret på markedets betingelser (Rosendal Thomsen 2003, s. 4856). En sådan kanon vil ikke vise, hvad nogle litterater, litteraturpædagoger og kulturpolitikere har blåstemplet og fundet væsentligt, men hvad de mange læsere har fundet det værd at læse. Den ene konstrueres ud fra en forestilling om kvalitet, den anden på baggrund af salgstal og dermed kvantitet. Det betyder dog ikke, at markedets kanon slet ikke handler om kvalitet, for de bøger, som sælger meget, har selvfølgelig også kvaliteter af forskellig slags. Det er bare et kvantitativt kriterium, der udpeger, hvilke kvaliteter, der er de vigtigste.

Bestsellerlisterne i aviser og på netboghandlernes hjemmesider viser, hvad der til enhver tid fanger læserne mest. Lægger man de bestsellerlister, der udkommet igennem årene, ved siden af hinanden, får man en oversigt over de mest populære bøger gennem tiden.

Hvis man antager, at disse bøger er udtryk for skiftende tiders smag, interesser, drømme og holdninger, med

Af lektor, ph.d. Lars Handesten, Institut for Kulturvidenskaber, dansk, Syddansk Universitet, og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad. Har i de seneste år beskæftiget sig med bestsellerlitteratur og litteratursociologi og har blandt andet udgivet monografien Bestsellere. En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark siden 1980 (Spring 2014). Har tidligere bidraget til Dansk litteraturs historie, bd. 5, 1960-2000 (Gyldendal 2007) og skrevet Johannes V. Jensen. Liv og værk (Gyldendal 2000).

andre ord ser dem som et udtryk for folks mentalitet, så kan man anvende bestsellerlisterne i en slags litterær arkæologi. Bestsellerlisterne kan da ikke blot være med til at udpege en alternativ litteraturhistorie, men kan også bidrage til en anden mentalitets- og kulturhistorie.

Hvor den akademiske kanon peger på de enestående og monumentale værker, der fornyer traditionen, så peger markedets kanon på de bøger, der gentager fx genrer, motiver og emner, og som gør det med mindre radikale variationer. Disse problemstillinger vil jeg udfolde og give eksempler på i det følgende, idet jeg vil argumentere for nogle erkendelsesmæssige og litteraturpædagogiske grunde til at inddrage den mere eller mindre forkætrede bestsellerlitteratur i undervisningen.

Markedets kanon Supplerer man bestsellerlisten fra 2015 (fig. 1) med tilsvarende lister fra de foregående årtier – 2005 (fig. 2), 1995 (fig. 3) og 1985 (fig. 4) – vil man kunne iagttage en række paralleller og forskelle.

Markedets kanon indeholder et væld af bøger, som de færreste kender, når man kommer på lidt historisk afstand. Arbejdet med sådanne lister kræver enten en stor belæsthed, som man ikke kan forlange af eleverne – eller en kollektiv indsats for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag navne og titler. At undersøge listerne kan gøres til et kollektivt projekt i klassen. Alene ved en række opslag på nettet, hvor bøgerne præsenteres – f.eks. Saxo.com og Litteratursiden.dk – kan man danne sig et indtryk af, hvad det er for nogle bøger og forfattere, der sælger eller har solgt bedst, og ud fra denne undersøgelse kan man konstruere en kanon med de ti mest solgte bøger over en kortere eller længere periode.

Bruger man bestsellerlisterne som empirisk materiale, må man overveje, hvad det er for tal og mængder bestsellerlisterne repræsenterer. De her viste lister gælder kun ordinærudgaverne af bøgerne og medtager ikke paperbackudgaver, som ellers har stor indflydelse på, hvilke bøger der samlet set har solgt godt. Med i betragtning må også tages, hvor stor del af det samlede salgstal i Danmark bestsellerlisterne medtager. En stor del af bogsalget foregår via supermarkeder, e-boghandler, egen import etc., og denne del af salget registreres ikke på bestsellerlisterne (se Grøn 2013 og Handesten 2014, s. 57-63).

Listerne er ofte, men ikke altid præget af nogle store internationale navne (Deforges, Brown, Lagercrantz), mens en række danske navne også er centralt place-

ret ( Helle Stangerup, Carsten Jensen, Hanne-Vibeke Holst). På listerne fra 1980’erne findes et par serier af henholdsvis Deforges og Kirsten Holst, mens serierne ganske dominerer listen fra 2015, idet fem ud af ti titler indgår i en serie. Mange af romanerne er også filmatiseret. Sammenlignet med listen fra 2015 finder man en række genremæssige træk, som går igen gennem årene.

Thrillerens står stærkt (Helle Stangerup 1995, Brown 2005 og Lagercrantz 2015), ligesom også den historiske roman (Helle Stangerup 1985, Bodelsen 1985, Khoury 2005, Guillou 2015) og romancen gør det (Deforges 1985 og Jojo Moyes 2015). Man vil også hurtigt opdage, at der er genreblandinger, således at samtidsromanen former sig som en thriller (Helle Stangerup 1995 og Holst 2005), og fantasy-romanen også er en dannelsesroman, en kostskoleroman, en mysterie- og eventyrroman. Desuden kan den både gælde for en børne- og ungdomsroman og en roman for voksne (Rowling 2005). Bestsellerne udgøres ikke bare af ’rene’ genrer og genrelitteratur, idet hvert værk netop kombinerer flere genrer. Genreblandinger er ikke kun en sag for den ’fine’ eksperimenterende litteratur, men et træk, som gør sig gældende i meget af den litteratur, der sælger godt. Set i forhold til bestselleren, så giver flere genrer en bredere appel.

Listerne er præget af romaner af forskellige slags, og derfor udgør december 1995 en mærkværdig undtagelse. Her er hele tre lyrikere repræsenteret (Andersen, Strunge og Nordbrandt). De tre digtere finder man også i de gængse litteraturhistoriske fremstillinger, mens flere af de andre forfattere ikke omtales dér (Thomsen 1985, Helle Stangerup 1985 og 1995, Lind og Thorsen 2005). Også her giver kvantiteten anledning til spørgsmål: Hvad er det ved netop de lyrikere, der gør, at de kan sælge digtsamlinger i 1995? Og hvorfor er storsælgende forfattere som Knud H. Thomsen og Helle Stangerup ikke – eller blot en passant – nævnt i litteraturhistorierne, når de nu var så populære? Det sidste spørgsmål handler om kanon, litterær smag og forenklede billeder af litteratur- og mentalitetshistorien.

Litteraturhistorie og mentalitetshistorie på markedets vilkår Slår man dansk litteratur i 1980’erne op i et af de gængse værker, der i direkte eller indirekte forstand er rettet mod gymnasiet, finder man stort set den samme historie. Hvad enten det er Litteraturens Veje (1996), Krydsfelt (2010), Litteraturen på langs og på tværs (2012) eller Brug

DANSK NOTER 43

litteraturhistorien (2016), så tegnes årtiet af nogle få lyrikere. I Litteraturens veje gennemgås Michael Strunge, Bo Green Jensen, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen i forbindelse med 1980’erne, mens prosaen fra samme årti repræsenteres af Peter Høeg og Peer Hultberg, hvis bøger dog i al væsentlighed er fra 1990’erne. Ser man derimod på bestsellerlisterne fra det samme årti, tegner der sig ikke overraskende et helt andet billede.

I 1981, som var lyrikernes jubelår, hvor både Green Jensen, Tafdrup og Thomsen debuterede, så bestsellerlisten den 6.12. ud, som man kan se på figur 5. Det er en liste, der peger i flere retninger. Den indeholder bl.a. en række action-romaner (Hazel og MacLean), der nok kan siges at henvende sig specielt til mænd, og en række romaner, der beskriver kvindeliv (Brøgger og Herdis Møllehave). Sammenholdt med listerne fra 1985 (figur 1) og fra 1989 (figur 6) tegner der sig et billede af en række kvindelige forfattere, som skriver om kvindeliv på en forholdsvis optimistisk måde. Især de virkelig storsælgende romaner som Brøggers Tone, Stangerups Christine og Spardame, Åmunds Klinkevals og Allendes Åndernes hus skildrer stærke kvinder, der tager deres skæbne i egen hånd – så vidt det lader sig gøre – og handler med både mod, lidenskab og fornuft.

Den livsholdning, som disse bøger tilsammen plæderer for, står i stærk kontrast til den holdning, som den unge lyrikergeneration repræsenterer i de litteraturhistoriske fremstillinger. De unge går under fællesbetegnelsen ’no-future-generationen’ og lever i skyggen af velfærdsstatens krise. Men ser man på de romaner, som mange kvinder skriver i perioden, så er de båret af både fremtidshåb og vilje til at forvandle verden. Det mismod, som man ellers får indtryk af præger 80’erne, er slet ikke det, disse bøger giver udtryk for. De er ikke blinde for kriser og undertrykkelse, men de udtrykker altså også en optimisme. Den kvindelitteratur og kvindefrigørelse, som i 1970’erne først og fremmest var båret af de intellektuelle, bliver i 80’erne mainstream, skal man tro bestsellerlisterne. Det blev i høj grad denne litteratur skrevet af kvinder i fyrrene og halvtresserne, der videreførte Brandes diktum om, at en levende litteratur sætter problemer under debat. Realismen var på ingen måde ude af litteraturhistorien i 1980’erne.

Set fra en litteraturhistorisk vinkel er det væsentligt at påpege, at generationstænkningen, der sætter sig igennem som et strukturerende princip i litteraturhistorierne, ganske fordrejer billedet af, hvad der foregår på et givet tidspunkt. Desuden ser man, at en bestemt smagsnorm

44 DANSK NOTER

sejrer, nemlig den modernistiske, som de unge lyrikere står for. Det er den norm, der bliver bestemmende for, hvordan litteraturhistorien beskrives i de følgende årtier.

Ifølge den er dét, som disse midaldrende kvinder skriver, simpelthen ikke væsentligt og nyskabende – hverken formelt eller indholdsmæssigt. Der har foregået en mindre revision på dette område de seneste år, hvor en digter som Vita Andersen er blevet revurderet og gengudgivet, men en mere omsiggribende genfortælling af 80’erne har endnu ikke fundet sted. Det kan en undersøgelse af 80’erne ud fra kvantitative iagttagelser bidrage til.

Som eksemplerne illustrerer, er der flere gode grunde til at lade tallene, og det vil i dette tilfælde sige bestsellerlisterne, lede ens læsning og litteraturudvalg: – De angiver en alternativ litteraturhistorie af mere ”folkelig” karakter.

– De åbner for en bredere og mere nuanceret mentalitetshistorisk forståelse.

– De synliggør den litteratur, som eleverne har læst eller kunne tænkes at ville læse.

– De giver anledning til litteratursociologiske refleksioner over litteraturens rolle, hvordan man bruger den, hvorfor man læser og med hvilket udbytte.

– De åbner for et internationalt perspektiv, da bestsellerne ikke bare er et lokalt, men et globalt fænomen.

– De tydeliggør forbindelsen mellem de forskellige medier, da bestsellerfænomenet må betragtes som en del af en mediesymbiose og i stigende grad som et fænomen, der må ses i forhold til formidling og diskussioner på de sociale medier.

– De tilbyder adgang til litteraturen nu og før, hvor eleverne ikke bare bliver præsenteret for et stof af kanonisk karakter, men hvor de selv kan være med til at drage det frem og ’forske’ i det.

Litteratur: Appleyard, J.A.: Becoming a Reader: The Experience of Fiction from Childhood to Adulthood, Cambridge University Press, 1994.

Bourdieu, Pierre: The Rules of Art. Genesis and Structure of the Literary Field. Polity Press, 1996.

Eco, Umberto (1985): ”Innovation and repetition”. Deadalus nr. 114/4, 1985, p. 161-184. Genoptrykt i Daedalus 2005.

Fastrup, Anne: ”Forsvar for de ulæste”, i Kritik nr. 213. 2014.

Felski, Rita: Uses of Literature, Blackwell Publishing, 2008.

Grøn, Rasmus, 2013. ”The Bestseller List and its (Dis)contents. The Construction of the bestseller”, in Academic Quarter, nr. 7, 2013, p.

19-33. Findes her:

http://www.akademiskkvarter.hum.aau.dk/pdf/vol7/1a_RasmusGroen_ TheBestsellerist.pdf. (besøgt 19.5.2016) Handesten, Lars: Bestsellere. En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark siden 1980, Forlaget Spring, 2014.

Handesten, Lars: ”99 % litteratur, mod en ny litteraturhistorie”, i Spring nr. 37, 2015, s. 113-142.

Helgason, Jon, Sara Kärrholm and Ann Steiner (ed.): Hype. Bestsellers and Literary Culture, Nordic Academic Press, 2014.

Moretti, Franco: Graphs, Maps, Trees. Abstract Models for a Literary History, Verso, 2005.

4 (6)

Benny Andersen: Verdensborger i Danmark

5 (5)

Salman Rushdie: Maurerens sidste suk

6 (4)

Michael Strunge: Samlede Strunge

7 (7)

Isabel Allende: Paula

8 (ny)

Douglas Coupland: Microslaver

9(8)

Henrik Stangerup: Ormenes ved himlens port

10 (ny) Jan Guillou: En borger hævet over enhver mistanke Ugens mest solgte bøger fra Politiken 1.12.1985.

1.

Anders Bodelsen: Revision (1)

2.

Helle Stangerup: Christine (2)

3.

La Fontaine’s fabler

Rosendahl Thomsen, Mads: Kanoniske konstellationer. Om litteraturhisto-

4.

Ebbe Kløvedal Reich: Kong Skildpadde (6)

rie, kanonstudier og 1920’ernes litteratur, Syddansk Universitetsforlag,

5.

Knud H. Thomsen: Mændene og skibet (3)

2003.

6.

Henrik Stangerup: Det er svært at dø i Dieppe (4)

7.

William Heinesen: Laterna Magica (6)

8.

Grene Povlsen: Ingeborg

9.

Erica Jong: Faldskæme og kys

Oterholm, Knut (2013): Litteratursosiologiske perspektiv, Universitetsforlaget, 2013.

Skønlitteratur 1. David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel (1) 2.

Jan Guillou: Blå stjerne (2)

3.

Paula Hawkins: Kvinden i toget (3)

4.

Carsten Jensen: Den første sten (4)

5.

Michael Katz Krefeld: Sekten (5)

6.

Liza Marklund: Jernblod (7)

7.

Camilla Läckberg: Løvetæmmeren

8.

Jojo Moyes: Efter dig (6)

9.

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser (8)

10. Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to) (Ny) Bog og Ide, uge 48, 2015.

10. Régine Deforges: Pigen med den blå cykel (8) Politiken 6.12.1981.

1. Sven Hazel: GPU-fængslet (1) 2. Suzanne Brøgger: Tone (2) 3. Johannes Møllehave: Læsehest med gåseøjne (3) 4. Lise Nørgaard: Stjernevej (4) 5. Simone de Beauvoir: Alle mennesker er dødelige (8) 6. Lise Nørgaard: Julen er hjerternes fest (ny) 7. Alistair MacLean: Den glemte by (7) 8. Ib Michael: Kejserfortællingen (ny) 9. Kirsten Holst: De lange skygger (ny)

Bestsellerliste Fra Politiken 17.12.2005

10. Herdis Møllehave: Lene (6)

Skønlitteratur

Politiken 3.12.1989

1 (2) Hanne-Vibeke Holst: Kongemordet 2 (1) Dan Brown: Engle og dæmoner 3 (3) Dan Brown: Da Vinci Mysteriet 4 (4) Dan Brown: Morderisk bedrag 5 (5) J.K. Rowling: Harry Potter og Halvblodsprinsen 6 (6) Morten Ramsland: Hundehoved 7 (7) Henriette Lind og Lotte Thorsen: Nynnes dagbog 2 8 (9) Maise Njor og Camilla Stockmann: Michael Laudrups tænder 9 (10) Søren Ryge Petersen: Bette Anna 10 (8) Raymond Khoury: Den sidste tempelridder

1.

Salman Rushdie: De sataniske vers (2)

2.

Gabriel Garcìa Márquez: Generalen i sin labyrint (5)

3.

Fay Weldon: Joannas kloning (ny)

4.

Helle Stangerup: Spardame (1)

5.

Johannes Møllehave: Holger Danskes Vej 60 (7)

6.

Klaus Rifbjerg: Det ville glæde

7.

Synnøve Søe: Fars (4)

8.

Jane Aamund Klinkevals (3)

9.

Ib Michael: Kilroy Kilroy (10)

10. Umberto Eco: Foucaults pendul (ny)

Bestsellerliste fra Politiken 3.12.1995 1 (3)

Helle Stangerup: Stedfar

2 (2)

Dea Trier Mørch og Sara Trier: Hvide løgne

3 (1)

Ib Michael: Brev til månen

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

DANSK NOTER 45



Tema: Nye genrer

Samtidspoesien mellem genrer, kunstarter og medier Lyrikken har ekspanderet i forhold til henholdsvis andre genrer end poesien, andre kunstarter end litteraturen og andre medier end bogen. Ser vi først på poesiens relation til andre genrer, lyder en berømt formulering af Klaus Rifbjerg, at lyrikken kan betragtes som litteraturens reaktorkerne, hvorved der peges på, at den poetiske genre udgør et kraftfelt, der har indflydelse på litteraturen som helhed. At lyrikken kan opfattes som en slags eksperimentarium for al litteratur, hænger naturligvis også sammen med det faktum, at lyrikken i særlig grad er en genre, inden for hvilken den sproglige nyskabelse er i centrum. Poesien er i exceptionel grad stilbevidst, og den stilistiske innovation kan ses i sammenhæng med, at lyrikken som en centripetal kraft har suget greb til sig fra andre genrer. Specielt har lyrikken indoptaget træk fra den største af de litterære hovedgenrer, prosaen.

Dy Plambecks Buresø-fortællinger (2005) har som undertitel betegnelsen ”Digte”, hvorved der – sammenholdt med titlen – signaleres en genremæssig placering i området mellem prosa og lyrik. Der gives i Buresø-fortællinger en række beretninger om eksistenser fra det lokalsamfund, som digteren er vokset op i: ”Skubbe-Johnny boede på en gård /ude ved Jørlunde Overdrev / og vi kaldte ham sådan i min familie / fordi han engang havde skubbet min onkel Bendt omkuld / i sin granplantage. / De var kommet op at skændes om prisen på en ædelgran. / Onkel Bendt solgte juletræer i den ene ende af Buresø / og Skubbe-Johnny i den anden. / De aftalte priserne på forhånd så det ikke skulle komme an på dét / men alligevel var der sjældent nogen der købte hos Skubbe-Johnny / selv om jeg tror han havde de bedste træer / eller / de kunne umuligt være værre end dem hos onkel Bendt / som bare var så heldig at / han havde det i sig, som min farmor sagde.”

Vi registrerer, at alle prosaens greb er i aktion. Vi har ikke lyrikkens traditionelle samtidighed mellem den udsigende instans og det udsagte, idet der er en

48 DANSK NOTER

klar tidsmæssig distance til det fortalte, ligesom vi ikke møder poesiens foretrukne ophøjede jeg, som centrum i det poetiske univers, men derimod et kollektivt ”vi”, som repræsenterer familien i lokalsamfundet. Endelig ses et af den moderne prosas mest udbredte stilistiske træk, nemlig brugen af dækket direkte tale, idet der i stilen er anbragt talesproglige formuleringer, som stammer fra de implicerede, og som afspejler den snusfornuftige jantelov, der sanktioneres i Buresø-samfundet (”det ikke skulle komme an på dét”, ”de kunne umuligt være værre end dem hos onkel Bendt”).

De nævnte stilistiske træk, der viser, at vi befinder os i limboet mellem poesien og prosaen, genfindes overalt i samtidslyrikken. Hertil kommer et træk, der ofte fungerer som en indikator på prosagenren, nemlig den lige højremargen. Dette ses i talrige af samtidens digtsamlinger, blandt hvilke man kunne fremhæve Olga Ravn: Jeg æder mig selv som lyng (2012), Christina Hagen: White Girl (2012), Julie Sten-Knudsen: Atlanterhavet vokser (2013) og Thomas Boberg: Fantombillede (2014).

Det er dog ikke kun prosagenren, som er integreret i samtidslyrikken. Man træffer også en lang række montage- og konceptbaserede værker af digtere som Per Aage Brandt, Peter Laugesen, Claus Carstensen, Viggo Madsen, Eske K. Mathiesen, Per Kirkeby, Martin Glaz Serup, Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen, Maja Lee Langvad og Eva Tind Kristensen, hvor der indgår talrige andre genrekoncepter i effektfulde kompositioner.

I Eva Tind Kristensens eva + adolf (2010) optræder der ordlister, tegninger fra et anatomisk atlas, artikler fra diverse leksika, familiefotos, grafer, reklamer, kunstneriske illustrationer, uddrag af fysikbøger, dagbogsnotater, reglementer, børnesange, madopskrifter, beskrivelser af børnelege, dramaturgiske tekster – og regulære digte. Når Tind Kristensen inddrager alle disse teksttyper i sin komposition, bliver virkningen ofte, at de forskellige genrer, netop fordi de ses uafhængigt af deres

Af Peter Stein Larsen, født 1959, dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Aalborg Universitet. Leder af Centre for Research in Contemporary Poetry (CERCOP). Anmelder ved Kristeligt Dagblad. Har senest udgivet Nattehimlens poetik, Studier i moderne nordisk lyrik (2011) og Poesiens ekspansion. Om nordisk samtidslyrik (2015). Har sammen med andre medlemmer af CERCOP i 2016 lavet internetportalen www.poesisky.aau.dk

”Poesien er i exceptionel grad stilbevidst, og den stilistiske innovation hænger sammen med, at lyrikken som en centripetal kraft har suget greb til sig fra andre litterære genrer.

vante kontekst, afslører, at de gemmer på bestemte værdiforestillinger, der på ingen måde er neutrale og uskyldige. Værket præsenterer os for dialoger mellem børn og instruktionstekster til børnelege, anbragt ved siden af en fotomontage, hvor vi ser Hitlers gestikulationer under hans taler. Der dannes på denne vis en betydningsmæssig interaktion mellem totalitære ideologier og regimer og undertrykkelse og racisme i dagligdagen, således at vi oplever, at poesiens rige er lige så besmittet med ideologi som børns lege. En chokagtig dialogtekst lyder: ”du kan ikke komme ind, siger gull-mai. / hun stiller sig midt i døråbningen og breder armene ud. / hvorfor ikke? siger jeg. / det er kun dem, der har en kanin, der kan være med, siger gull-mai. / men jeg har en kanin, siger jeg. / ja, men din kanin er hvid, siger gull-mai, man skal have en brun eller en / sort kanin for at være med.” En lige så hårdtslående tekst opridser reglerne for en børneleg: ”hvem er lederen? / er der 1, 2, 3 ledere? / følg den person i gruppen / du mener / er gruppens leder / læg mærke til, om nogen følger dig.”

Et andet punkt, hvor vi kan notere en ekspansion af poesien i samtiden, hænger sammen med, at lyrikken har forladt digtsamlingen som dens eneste medie, og den opstår ofte gennem interaktion mellem forskellige kunstarter. Mens det i flere hundrede år har været en konvention, at lyrik optrådte i bøger, der enten kunne være digtsamlinger eller -antologier, har poesien nu fundet andre medier. Morten Søndergaards Ordapotek (2012) består af en række ’medicinæsker’, hvori man finder indlægssedler for de ti ’præparater’: Adjektiver, adverbier, artikler, interjektioner, konjunktioner, numeralier, pronomier, præpositioner, substantiver og verber. På æsken for adjektiver står der: ”Et adjektiv® pr.

Substantiv®. Undgå om muligt dobbeltadjektiver, for de forstærker ikke virkningen, men svækker den. Du må kun bruge Adjektiver® til børn under to år med forældrenes samtykke. Adjektiver® nuancerer de Substantiver®, som de hæger sig fast i, eller som de henter anden

”

næring af eller suger blod fra. Adjektiver® ville gerne være ord. Men på den anden side: Hvem ville ikke gerne være en anden? Det er helt normalt”.

Vi er ikke i tvivl om, at denne ’indlægsseddelpoesi’ spiller på en anden mediemæssig og kommunikativ sammenhæng end ’digtsamlingspoesien’, der gennem konventionen har gjort digtsamlingen til et usynligt eller interesseløst medie. Alligevel kan vi om Søndergaards indlægssedler sige, at de fungerer som poesi.

Dels har vi at gøre med et ’underliggjort’ billedsprog, hvor ordklasserne er personificerede (”hæger sig fast i”, ”henter anden næring”, ”suger blod”, ”være en anden”). Dels er sedlen en poetisk beskrivelse af det uhyre komplekse og ambivalente fænomen, som følelsen af afhængighed er. Dertil kommer, at indlægssedlen i en medicinpakke jo ingenlunde er nogen uskyldig og interesseløs genre, men derimod en genre, hvis funktion er udspændt mellem den saglige forbrugervejledning for den, der anvender præparatet, og producentens kalkulerede forsøg på at sikre sig imod retslige efterspil fra brugere af medicinen. Alt sammen effekter, som Søndergaard udnytter, når hans indlægsseddelpoesi spiller på et væld af sprogfunktioner fra den autoritative anvisning (”Undgå om muligt”, ”Du må kun bruge”) til den indsmigrende smalltalk-agtige læserappel (”Det er helt normalt”).

At lyrikken har ekspanderet ud over bogmediet, kan noteres i talrige andre tendenser og værker. Man finder fusioner mellem poetiske tekster og musik hos digtere som Niels Lyngsø, Lone Hørslev, Nicolai Stochholm, Morten Søndergaard, Theis Ørntoft, Lars Skinnebach og Nikolaj Zeuthen. Der optræder desuden mangfoldige samspil mellem poesi og billedkunst. Dette kan enten foregå i ekfrastiske tekster, der lader sig inspirere af kunst og visuelle fænomener fra det sociale rum, som vi ser det hos Klaus Høeck, Per Aage Brandt, Lars Bukdahl, Pia Juul, Lars Skinnebach, Janus Kodal og Mette Moestrup. Eller det kan være resultatet af, at digtsamlingens

DANSK NOTER 49

Krass Clement: Novemberrejse, 2008

form brydes op, således at billedmateriale og typografiske effekter er en integreret del af værkerne, som det ses hos Ursula Andkjær Olsen, Morti Vizki, Naja Marie Aidt, Maja Lee Langvad, Lone Hørslev, Christina Hagen og Eva Tind Kristensen.

I det hele taget er det et kendetegn ved samtidslyrikken, at det visuelle spiller en langt større rolle, end det gjorde for blot ti år siden. Mens omslag og illustrationer i digtsamlingerne op til årtusindskiftet som regel var diskrete stemningsmæssige akkompagnementer til de poetiske tekster, har samtidslyrikkens billedmateriale afgørende betydning for værket og indgår ofte i en anfægtende dialog med teksten. Omslaget på Niko-

”Lyrikken har forladt digtsamlingen som dens eneste medie, og den opstår ofte gennem interaktion mellem forskellige kunstarter.

50 DANSK NOTER

”

laj Zeuthens Oliebål (2009) rummer et portrætfoto af forfatteren og hans familie i en klassisk opstilling, hvor det smukke forældrepar omkranser to tillidsfulde børn i et moderne køkken. Men noget er galt, for titlen er malet med en grim og sjusket rød tusch hen over billedet, og ordet ”Oliebål” konnoterer heller ikke ligefrem idyl og harmoni, men hovedløst forbrug og svineri.

I digtsamlingens tekster ser vi tilsvarende, hvordan en tilsyneladende harmonisk overflade dækker over en tom og meningsløs, rituel adfærd, som i det indledende digt om og med titlen ”fædrene”: ”fædrene med deres flaskeøl mod brystet / fædrene med deres korte sætninger / fædrene med deres lærredssko /fædrene i misforståede jeans / fædrene med meningsløse tryk på sweatshirten.”

I Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng (2012) er der et endnu mere konfliktuelt og dissonantisk forhold mellem tekst og billede. På omslaget ser vi en række anatomiske fotos af kvindelige bryster fra Sir Astley Coopers On the Anatomy of the Breast (1840), som man roligt kan kalde inkarnationen af et mandligt objektiviserende blik på kvindens bryster, der er kategoriseret på planchen som sommerfuglearter. Modsat dette blik

”Man finder fusioner mellem poetiske tekster og musik, og der er mangfoldige samspil mellem poesi og billedkunst. I internetpoesien er der ofte tale om blandinger mellem mange kunstarter og medier.

giver teksterne i bogen stemme til en moderne kvindelig, kropsligt funderet subjektivitet, som udtrykker sig i en ambivalent, idiosynkratisk og dybt original poetisk kode. Det er dog ikke kun i værker, der bærer parateksten ”digte”, at vi finder sådanne eksperimenterende og eksplosive forhold mellem et billedmateriale og et poetisk særsprog.

I Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011), der på omslaget kaldes en roman, men med sin fragmentariske komposition og sine stilistiske excesser lige så godt kunne kaldes et poetisk værk, finder man en række billeder, der viser en lille lyshåret dreng med en hest og en kopi af karaktererne fra en prøve i dressurridning. Man kan roligt sige, at dette materiale befinder sig i et anfægtende forhold til det emne, som teksten behandler, nemlig en teenagers sadomasochistiske forhold til en ældre ridelærer, og et livsforløb præget af psykisk sygdom, selvmordstanker, cutting, prostitution og incest.

Endelig har lyrikken blandet sig med andre kunstarter og medier i internetpoesien. Et avanceret eksempel på dette er den svenske multikunstner Johannes Heldéns Primärdirektivet (2006). Primärdirektivet er som flere af Heldéns værker remedieret, idet det findes både i en bog- og en internetudgave. I den sidstnævnte udgave finder vi på hjemmesiden (http://afsnitp.dk/galleri/primardirektivet/primardirektivet1.html ) et stykke grafik af et mostrøst science fiction-agtigt maskinrumfartsunivers, som kan minde om Arthur C. Clarkes og Stanley Kubricks 2001 – A Space Odyssey (1968).

Værket er interaktivt, idet der, når læseren klikker med musen på bestemte områder af billedfladen, afspilles lydfiler og film med digteriske tekster, der bevæger sig ned over skærmen. Derudover er Primärdirektivet et netværksstruktureret værk, idet læseren selv kan vælge sin ’læserute’, og man kan sige, at værket først skabes, når beskueren aktiverer dette ved at berøre skærmbilledet med musen. Værket er endelig multimodalt, da lyd, grafik, tekst, musik og film udgør en uadskillelig enhed.

”

Oplevelsen, når man aktiverer de forskellige tekstfelter, er yderst kompleks, idet en mørk og fragmenteret Brian Eno-agtig ambiant music lyder, samtidig med at det følgende klaustrofobiske og angstprovokerende tekstfragment glider ned over computerskærmen: ”Skogsväggen virvlar / kommer / kompakt mott os av / löv och grenar / slits sönder”. De dissonantiske sindstilstande, som værket udtrykker, er således resultatet af interaktionen mellem de fremmedgørende poetiske fragmenter, den dystopisk-futuristiske lyd og den apokalyptisk-teknologiserede grafik. Heldéns værk peger på, hvilke enorme muligheder der ligger i fremtiden for poesien, når den bevæger sig ud over det afgrænsede område, som den klassiske digtsamling er.

De ovennævnte eksperimenter med poesi mellem genrer, kunstarter og medier er blot få eksempler blandt talrige på, hvilke enorme muligheder der ligger for poesien i fremtiden. Det bør man følge nøje med i, hvis man interesserer sig for, hvor den mest spændende del af litteraturen bevæger sig hen i disse år. Man kan f.eks. starte på den netop oprettede internetportal: www. poesisky.aau.dk.

Litteratur: Heldén, Johanne: Primärdirektivet. http://www.afsnitp.dk/galleri/primardirektivet 2008 Hjemmeside for Center for Reseach in Contemporary Poetry. http:// www.en.cgs.aau.dk/research/research-groups/cercop Kristensen. Eva Tind: eva + adolf. Gyldendal 2011.

Larsen, Peter Stein: Poesiens ekspansion. Om nordisk samtidsdigtning.

Spring 2015.

Plambeck, Dy: Buresø-fortællinger. Gyldendal 2005.

Rasmussen, Bjørn: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet.

Gyldendal 2011.

Ravn, Olga: Jeg æder mig selv som lyng. Gyldendal 2012.

Søndergaard. Morten: Ordapotek. Udgivet af Morten Søndergaard 2011.

Zeuthen, Nikolaj: Oliebål. Samleren 2009.

DANSK NOTER 51

Tema: Nye genrer

Tegneserier, tegneserier, tegneserier!

Tegneseriens verden har alle dage været forunderlig, fantastisk, fjantet og farverig, men igennem en lang årrække har formen udviklet sig i mange forskellige stilistiske og genremæssige retninger. Er man til selvbiografiske, sort-hvide grafiske romaner, svimlende sci-fi-romancer eller historiske dramaer, kan man i tegneserien finde en titel af høj kvalitet, der udnytter den verbalt-visuelle hybrid til at skabe komplekse fortællinger og seriøs faglitteratur.

I et tema, der handler om nye genrer, er det givetvis dårlig stil at lægge ud med at konstatere, at tegneserien ikke er en genre, ej heller særligt ny. Når den alligevel er yderst relevant for denne sektion, er det, fordi både det nye og det genremæssige påvirker tegneserien lige nu, hvor den i al sin mangfoldighed er mere interessant end nogensinde. Der er rigtigt gode grunde til både at inddrage tegneserier i undervisningen og have dem liggende på natbordet derhjemme.

Vi begynder med det nye. Tegneserien har en lang historie, og i forskningen diskuteres jævnligt, hvilken tegneserie, der er den allerførste. Det er en debat, der knytter sig til, hvordan man definerer en tegneserie, og i sidste ende også, hvilken region, der kan bryste sig af at være tegneseriens vugge. Hvis man lægger vægt på, at tegneseriens definerende træk er kombinationen af tekst og billede i sekvens, hælder mange til, at schweiziske Rodolphe Töpffer er tegneseriens stamfader med sine fortællinger om Monsieur Jabot fra 1833 (Kunzle, 2007). Mener man imidlertid, at tegneserien i sin moderne skikkelse først rigtigt finder sig selv i avisernes masseproducerede form, kandiderer amerikaneren R.F Outcaults Yellow Kid (1895) til prisen som den allerførste tegneserie (Blackbeard, 1995). Der er også dem, der mener, at det at fortælle med billeder er en særlig måde, menneskeheden beretter om sine bedrifter på, og de peger på, at tegneseriens forfædre skal findes så langt tilbage som hulemalerierne i Lascaux eller Bayeuxtapetets broderede frise (McCloud, 2000: 12-13+141). Tegneserien er, uanset hvordan man definerer den, en ret gammel kunstform, men det er også en kunstform, der har været præget af temmelig faste formater og genrer.

Tegneseriens liv i den populære kultur har betydet, at

52 DANSK NOTER

markedsmekanismerne bidrog til, at de bedstsælgende genrer kom til at tegne indholdet i avisstriber såvel som tegneseriehæfter og albums. Derfor var tegneserien i mange år synonym med humorserier, krimi- og gyserfortællinger, superhelte- og eventyrlige action-historier, der alt efter temperament blev anset for at være underlødig genrelitteratur eller det mest underholdende, den litterære form havde at tilbyde. Det nye er, at tegneserien ikke længere er bundet af bestemte genrer, hvilket medfører, at der findes tegneserier om stort set alle emner og i mange forskellige udformninger. Desuden er den visuelle fremtoning også blomstret med fremkomsten af mindre, knap så kommercielt fokuserede forlag, så tegneserierne ser også meget forskellige ud: Mere smalle udgivelser har bedre vilkår, og med internettet har flere kunstnere fået mulighed for at distribuere deres tegneserier udenom de sædvanlige kanaler. Det har også betydet, at den traditionelt set hvide, heteroseksuelle og mandsdominerede tegneserieverden har fået både hovedpersoner og forfattere/tegnere, der i højere grad afspejler den diversitet, der findes i samfundet generelt og hos tegneserielæserne selv.

Det er altså vigtigt at understrege, at tegneserien IKKE er en genre. I Frankrig kalder man tegneserien for den 9’ende kunstart, og det er mere korrekt at tænke på den som en kunstnerisk form, der kan rumme mange genrer og undergenrer, ligesom litteratur kan underopdeles i prosa og poesi, eller film kan inddeles i actionfilm, romantiske komedier, thrillere og westerns. Et af de formater, der har været medvirkende til at ændre den måde, vi betragter tegneserien på, er ’graphic novel’, eller på dansk: den grafiske roman.

Af Rikke Platz Cortsen, Postdoc, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Grafiske romaner Der er ingen tvivl om, at begrebet ’grafisk roman’ har haft en stor indflydelse på, hvordan tegneserier har bevæget sig ind i vores kollektive forestilling som seriøs litteratur, men det er et mærkat, som er vældigt omdiskuteret i tegneseriebranchen. Mange fans og tegneseriekunstnere

mener, at termen er opfundet af smarte marketingfolk på de store forlag for at kunne sælge dyrere tegneserier til et andet publikum, mens der også er røster, der påpeger, at det er et begreb, der er slået an, fordi biblioteker og boghandlere havde brug for en kategori af tegneserier, der ikke var til børn (Kavanagh, 2000, McDonald, 2002).

© Halfdan Pisket og forlaget Fahrenheit 2015

DANSK NOTER 53

Tegneserieforskerne Jan Baetens og Hugo Frey diskuterer i deres bog The Graphic Novel – an Introduction begrebets opkomst og forholder sig til, hvorvidt det giver mening at anvende. Grafiske romaner er tegneserier, men derudover finder Baetens og Frey også en række karakteristika, som man ofte vil finde i værker, der kategoriseres som grafiske romaner, og som er anderledes end de tegneserier, der historisk set har været dominerende: 1) Form: Der eksperimenteres mere med layout og struktur, og ofte er fortællerstemmen mere tydelig og/eller eksperimenterende.

2) Indhold: ’voksent’, det vil sige, at det er for sofistikeret eller voldsomt til børn og unge. Desuden er

indholdet ofte realistisk frem for fantastisk med en overvægt af det selvbiografiske.

3) Publikationsformat: Bogformat. Mange grafiske romaner har været udgivet serielt, men de fremstår som en helhed med mange flere sider end traditionelle tegneserier.

4) Produktion og distribution. Uafhængige forlag og en større vægt på tegneserier, der er skabt af samme forfatter og tegner (Baetens og Frey, 2015: 9-16).

© Karoline Stjernfelt og Forlaget Cobolt 2015

Fordi visse genrer har været så dominerende i tegneseriemediet, var det nødvendigt for nogle kunstnere at bruge begrebet til at skelne mellem humortegneserier/superheltetegneserier og værker, der havde mere alvorlige og realistiske emner. Som Jan Baetens påpeger i en artikel, har et af problemerne med ’graphic novel’ været, at det er blevet brugt som en måde at skelne mellem ’de gode’ og ’de onde’, hvor man har anvendt det til at lave en distinktion mellem tegneserie pulp-fiction og kunstneriske eksperimenter i bogform (Baetens, 2001: 7). ’Grafisk roman’ går på den måde hen og bliver en kvalitetsmarkør, som risikerer at underkende de mange kvalitetstegneserier, der ikke nødvendigvis passer i denne kategori. Den grafiske roman betegner meget generaliserende en længere tegneserie, der ofte har kunstneriske ambitioner, eksperimenterer formmæssigt og handler om alvorlige eller voksne emner, og som sådan har det været en brugbar term for tegneserien, fordi den har introduceret nye læsere til tegneseriens formsprog og fortællepotentiale. Men ’grafisk roman’ borger ikke nødvendigvis for kvalitet, og der findes rigtigt mange andre typer af tegneserier, som også er værd at beskæftige sig med.

Tegneserien i undervisningen Et eksempel på en tegneserie, der ikke lever op til kendetegnene ved en grafisk roman, er Peter Madsens Valhalla-serie, der ikke desto mindre er et glimrende sted at lære sig tegneseriens formsprog og komme i dybden med, hvordan tegneserien har andre muligheder end f.eks. litteratur og film for at iscenesætte en fortælling. Med sin klassiske fransk-belgisk inspirerede tegnestil trækker Valhalla på en tradition inden for tegneserien men tilføjer samtidigt elementer som dansk humor og genfortolker tekster, der er centrale for en dansk kulturel kontekst. Valhalla kunne sagtens indgå i et undervisningsforløb som selvstændigt analyseobjekt, hvor eleverne kunne bruge den til at lære centrale

54 DANSK NOTER

tegneserieanalytiske begreber, men også som en tekst, der kan indgå i et temaforløb om helte eller i en sammenligning med andre mytologier.

Tegneserier som element i undervisningen er i de seneste år eksploderet, især i USA, hvor tegneserier dukker op i stort set alle fag fra kreative fag over sprogfag til naturvidenskabelige emner. Tegneseriens rolle i undervisningen kan være dobbelt, idet den kan anvendes både som analyseobjekt og læsemateriale og desuden kan anvendes som en analysemetode, der hjælper eleverne med at bearbejde forskelligt stof gennem kreativ praksis. Hvis vi holder os til danskundervisningen, kan tegneserien dels indgå på samme vilkår som andre tekster at diskutere forskellige emner og træne elevernes analytiske blik. F.eks. er helt grundlæggende elementer som personkarakteristik, miljøkarakteristik, fortælleforhold og temaer ofte nemmere at tilgå i tegneserier, for den visuelle del af tegneserien hjælper med at anskueliggøre pointer og synliggøre begreberne.

Tegneserier kan også, netop fordi der efterhånden er så mange forskellige kvalitetstegneserier, anvendes som del af et tema, der enten kobler andre typer af tekster til hinanden indenfor danskfaget eller går på tværs af fagene. Prøv f.eks. at læse norske Steffen Kvernelands Edward Munch-biografi Munch som led i et tema om det moderne gennembrud sammen med billedkunst.

Udover at læse tegneserier, kan selve det at lave tegneserier også bruges som en kreativ måde at engagere eleverne i stof, der kan være svært at forstå. Remediering (at transformere et værk fra et medie til et andet) kan fungere som en analysemetode, hvor eleverne tilegner sig f.eks. en tekst på en måde, hvor de i deres arbejde med at kreere en tegneserie også forholder sig til centrale analytiske pointer i den oprindelige tekst. Prøv f.eks. at lave en tegneserie ud fra et uddrag af Herman Bangs Sommerglæder, hvor selve det at skulle vælge, hvilke tegninger, der skal tegnes, automatisk afføder diskussioner om fortællerens synvinkel og tvinger eleverne til at genbesøge originalteksten for at kunne visualisere handlingen.

Hvis eleverne værger sig ved at skulle tegne, kan man bruge udklip fra andre visuelle blade, tegne pindemænd og -damer eller finde et elektronisk program til at lave tegneserierne (Cortsen og Jørgensen, 2015).

Der er mange gode grunde til at anvende tegneserier i undervisningen, men hvis man læser forskningslitteraturen, er det argument, der altid træder tydeligt frem: motivation. De fleste undersøgelser og undervisernes

egne erfaringer peger på, at tegneserier både som analysemateriale og aktivitet i undervisningen engagerer eleverne og ofte får grupper af elever med, der ellers ikke plejer at være aktive.

At læse en tegneserie Når man analyserer tegneserier, kan man roligt sætte hele sit litterære, analytiske apparat i spil, men samtidigt er der elementer, der er specifikke for tegneserien.

Forholdet mellem billede og tekst er et af de aspekter ved tegneserien, som er meget vigtigt, hvad angår betydningsdannelse. En eksempelside fra Halfdan Piskets Kakerlak kan pege på nogle af de måder, billedsiden kan supplere, understrege og arbejde sammen med tekstdelen på tegneserien.

Piskets trilogi, hvoraf Kakerlak er den anden bog, er en biografisk fortælling, der følger Piskets far, først som ung mand i Tyrkiet, dernæst som indvandrer i Danmark, og til sidst som pusher på Christiania. Der er tale om realistisk indhold, som i nogen grad er dokumentarisk, men Pisket bruger samtidigt mange visuelle symboler og drømmeagtige sekvenser til at iscenesætte fortællingen.

I eksemplet er det faderens stemme, vi hører i fortælleteksten, hvor han genfortæller sin ven Goliats tanker om politiet. I det fjerde panel hører vi, at ”han snakker om store penge”, mens et visuelt ikon i Goliats taleboble viser os mange penge. Der er altså tale om, at tekst og billede har samme udsagn, hvilket har en forstærkende effekt, der også bliver lidt komisk. Vi forstår, at Goliat taler rigtigt meget om penge. Samtidigt ser vi faderen i femte panel, hvor hans ansigtsudtryk fortæller, at han lytter opmærksomt til Goliats fortælling, men måske også, at han ikke helt tror på ham. Når Goliat fortæller om politiet, viser billedsiden symbolet for politi – en hånd med et øje i – der i ottende panel lukkes i. Teksten siger, ”at loven ikke har en hukommelse”, men billedsiden fordobler dette ved at foreslå, at politiets årvågne øje nogle gange er lukket og dermed ikke ser forbrydelserne.

Det sidste panel viser en skrankepave bag sit skrivebord, og af sammenhængen forstår vi, at han er en repræsentant for det bureaukrati, som Goliat taler om. Selvom teksten fortæller, at ”han griner og siger det er derfor han elsker Danmark”, ved vi godt, at det ikke er manden bag skrivebordet, der refereres til. Eksemplet viser forskellige måder, billeder og tekst kan spille sammen på i tegneserier, hvor billedet nogle gange bærer betydningen alene, andre gange gentager tekstens pointe eller understreger den med forskellige visuelle symboler. Bil-

DANSK NOTER 55

ledet kan også modsige teksten og skabe ustabilitet eller flertydighed i fortællingen, og disse mange muligheder giver tegneserien mange strenge at spille på, og som læser skal man lægge mærke til mange detaljer.

Andre detaljer, der er værd at lægge mærke til er placeringen og størrelsen af paneler, billedbeskæring og farvebrug, der også er aspekter af tegneserien, der kan tilføje betydning til en historie.

I et eksempel fra Karoline Stjernfelts genfortælling af historien om Struense, kongen og Caroline Mathilde I morgen bliver bedre, bliver det tydeligt, hvor vigtig layoutet er for en tegneseriefortælling. Reventlovs arrogante ansigtsudtryk i andet panel forstærkes af frøperspektivet, mens læseren placeres i Christians sted i det fjerde panel, hvor Støvlet-Katrines ansigt ikke er tydeligt på grund af beskæringen. Da slaget falder, bliver det ekstra dramatisk, fordi panelet fylder så meget på siden, baggrunden ændres til postkasserød, og energien i scenen får ekstra kraft af de bevægelseslinjer, der markerer Katrines arms dynamiske sving. Prikken over i’et er lydordet ”Smokk!!”, der visuelt vælter bagover og efterligner lyden af knytnæven mod Reventlovs kæbe, der desuden er farvet lyserød for at fremhæve effekten af slaget. Scenen skifter vinkel, og beskærer billedet, så vi kan se Christians reaktion helt tæt på i det aflange, smalle panel, der kun viser hans øjne. Farve, tegnestil, lydord, bevægelseslinjer, struktur, layout og beskæring er alt sammen elementer, som ikke er fremtrædende i tekster, der kun bruger ord, men i en tegneserieanalyse er de vigtige spillere i den måde, historien fortælles på.

Der findes mange forskellige tegneserier, og der er mange muligheder for at integrere dem i undervisningen. Man kan analysere dem for sin deres egen skyld, som del af et tema eller bruge dem til at undersøge andre tekster og emner med, men det vigtigste er, at man hele tiden er opmærksom på fællestræk med ’almindelig’ tekstlitteratur OG holder øje med de steder, hvor tegneserien adskiller sig fra ren tekstlitteratur. Gode tegneserier er gode historier, og dem kan vi aldrig få nok af.

Rikke Villadsen. Et knald til. Aben maler, 2014.

Halfdan Pisket. Trilogi (Desertør, Kakerlak, Dansker). Fahrenheit, 20142016.

5 klassiske grafiske romaner: Art Spiegelman. Maus [1980-1986]. Oversat af Kjeld Koplev. Politisk Revy, 2008.

Marjane Satrapi. Persepolis 1+2 [2000-2003]. Oversat af Julie PaludanMüller. Cobolt, 2010.

Chris Ware. Jimmy Corrigan – verdens klogeste dreng [2000]. Oversat af Steffen P. Maarup. Aben maler, 2010.

Alison Bechdel. Bedemandens datter. [2006]. Oversat af Sarah Glerup Kristensen. Carlsen, 2007.

Alan Moore og Dave Gibbons. Watchmen [1987]. Oversat af Maja Gabelgaard Nielsen. Egmont Serieforlaget, 2006.

5 titler om tegneserier Ina Korneliussen. At læse tegneserier, at lave tegneserier. Cobolt, 2015.

Rikke Platz Cortsen og Mette Jørgensen. Tegneserier og Tekstlæsning.

Samfundslitteratur, 2015.

Marianne Eskebæk Larsen (red.). UP – Unge Pædagoger nr. 2, 2012. Særnummer om tegneserier i undervisningen.

Anne Magnussen og Hans-Christian Christiansen. ”Tegneserieanalyse”.

I Hans-Christian Christiansen & Gitte Rose (red.) Analyse af billedmedier – en introduktion. Samfundslitteratur, 2009, p. 103-143.

Hans-Christian Christiansen. Tegneseriens Æstetik. Museum Tusculanums Forlag, 2001.

Litteratur Baetens, Jan 2001. ”Introduction: Transatlantic Encounters of the Second Type.” i The graphic novel, Leuven University Press: 7–9 Baetens, Jan og Hugo Frey 2014. The Graphic Novel – an Introduction.

Cambridge: Cambridge University Press.

Blackbeard, Bill, 1995. R.F. Outcault’s the Yellow Kid: a centennial celebration of the kid who started the comics. Nothampton, MA: Kitchen Sink Press.

Kavanagh, Barry, 2000. ”The Alan Moore Interview” på blather.net. http://www.blather.net/projects/alan-moore-interview/.

5 nye tegneserietitler Jillian Tamaki og Mariko Tamaki. Den her sommer. Oversat af: Steffen Rayburn-Maarup. Høst Søn, 2016.

Riad Sattouf. Fremtidens araber. Oversat af François-Eric Grodin. Cobolt, 2015.

Karoline Stjernfelt. I morgen bliver bedre. Cobolt, 2015.

56 DANSK NOTER

Kunzle, David, 2007. Father of the Comic Strip: Rodolphe Töpffer. Jackson: University of Mississippi Press.

McCloud, Scott, 2000. Understanding Comics. New York: Paradox Press McDonald, Heidi, 2002. ”The Pulse: New Codes for Graphic Novels”.

I nyhedssektionen på Drawn and Quarterlys hjemmeside. http:// www.drawnandquarterly.com/newsList.php?item=a3e5d3b182d534.

Grammatisk førstehjælp Styr på sproget er en ny og anderledes grammatikbog, der tager udgangspunkt i de mest typiske grammatiske fejl. Hvert af de ti kapitler fokuserer på én fejltype og består af en kort og letanvendelig grammatisk indføring efterfulgt af en lang række forskelligartede øvelser.

Af Claus Petersen og Line V. Frederiksen

iBog® styrpaasproget.systime.dk Bog

Intro om ordklasser og sætningsanalyse | 10 letanvendelige grammatikker | 125 interaktive øvelser | Ca. 140 sider | eBog 144 sider

Skrivning og skriftlighed Skriftlig dansk i hf – på nettet har til formål at forbedre dine kursisters generelle og danskfaglige skrivefærdigheder og at forberede dem på den digitale skriftlige eksamen i dansk.

Af Anders Østergaard

iBog® skriftligdanskihfpaanettet.systime.dk 125 øvelser | 60 primærtekster og autentiske besvarelser |

Bog

15 illustrationer | Ca. 450 sider | eBog Kompakt trykt bog udkommer i sensommeren

At arbejde med genrefilm …

Genrefilm og filmgenrer giver mulighed for at arbejde med populære genrer som fx horror, science fiction, den romantiske komedie, melodrama og superheltefilm på et analytisk sikkert niveau.

Af Erling Sørensen

iBog® genrefilmogfilmgenrer.systime.dk 6 videoklip | 30 arbejdsopgaver | 17 eksempler | 9 faktabokse |

Bog

7 interaktive opgaver | 18 oversigter | eBog 136 sider

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Udenfor tema

Udkantapokalypse og velfærdsdystopi Dennis Gade Kofods Nancy og det delte Danmark Mens Claus Hjort Frederiksen insisterer på, at det er ’noget vås’ at tale om et dansk klassesamfund i dag, er stigende ulighed og social segregering blevet et genkommende motiv i samtidslitteraturen. Eksempelvis i Dennis Gade Kofods nyeste roman, hvis desillusionerede udkantsportræt optegner konturerne af en velfærdsstat, der har forrådt sit oprindelige løfte.

Dansk Noter satte sidste år (nr. 3, 2015) fokus på samtidslitteraturens såkaldte vending mod verden. Her optegnede de forskellige bidrag et portræt af en aktuel dansk litteratur kendetegnet ved en kritisk optagethed af fænomener som identitet(sdannelse), etnicitet, klima og øko- og geopolitiske problemstillinger.

Formålet med denne tekst er at fremhæve et andet, og i temanummeret negligeret, aspekt af denne nye litterære verdensvendthed: et stigende fokus på klasse – et begreb, som nævnes i nummerets præsentation, men herefter ingen videre rolle spiller (Dansk Noter 2015, s.

6). Min grundlæggende påstand er således, at en lang række nyere værker fungerer som en slags vidnesbyrd om det, som man, med den markante 2012-debatbog af samme navn, kan betegne ’det danske klassesamfund’ (Juul et al. 2012). En tendens, der tæller udgivelser som Morten Papes Planen (2015), Yahya Hassans Yahya Hassan (2013), Kenneth Jensens Tragedie Plus Tid (2015), Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme (2013), Jacob Skyggebjergs Vor Tids Helt (2013) samt flere af f.eks. Helle Helles og Ida Jessens romaner.

Den store komparative analyse – hvordan disse yderst forskellige værker relaterer sig til hinanden og deres fælles historiske kontekst – ligger uden for denne artikels rammer. I stedet vil jeg på de følgende sider fokusere på en af de sidste års mest interessante skildringer af den fortsatte eksistens af et klassedelt Danmark: Dennis Gade Kofods nyeste roman Nancy (2015) – hans særegne og anmelderroste fortælling om et Bornholm i opløsning.

Det valg skyldes, at Nancy på tre niveauer er eksemplarisk for den overordnede tendens: For det første er bogen et Danmarks-portræt set fra bunden. For det andet indebærer dens fremskrivning af denne underklasseerfaring en formmæssig nyskabelse. Og endelig så frem-

58 DANSK NOTER

skriver romanens kortlægning af en aktuel klassevirkelighed også en kritisk og desillusioneret diagnose af det danske velfærdssamfund.

Sortrandet solskinsø Nancy er altså både en bornholmer- og en underklasseroman, hvilket desværre er en oplagt kombination.

For solskinsøen er netop et af de områder, der oplever den største andel af det, som Det danske klassesamfund beskriver som den voksende ”marginaliserede underklasse” (Juul et al. 2012, s. 87 f.).

På den måde spejler Nancy en stigende social segregering, hvor samfundets bund (og top i øvrigt) koncentrerer sig i særlige områder (ibid., s. 17) – særligt i de typer af lokaliteter, der også udgør den nye klasseorienterede litteraturs centrale topoi: De større byers sociale boligbyggerier (som i f.eks. Hassans og Papes bøger) samt det såkaldte Udkantsdanmark, der er emnet i Nancy – et genkommende motiv i samtidslitteraturen (jf. Kirkegaard 2011).

Romanens hoved- og titelpersonen er den 25-årige Nancy, der gør rent på et lokalt bosted for udsatte. Hun er datter af en kassedame, der er enlig mor til tre, og er ved bogens begyndelse kæreste med Træner Thomas – eller bare TT: et arbejdsløst steroidvrag med kæmpekrop og skrumpepik, der bruger sine weekender på at gå amok i byen: ”Politiet banker på og venter på at Nancy dukker op.

Den ene voldsdom efter den anden.” (Kofod 2015, s. 23).

De tre centrale karakterer inkarnerer dermed i udpræget grad den nye underklasseformation, som den britiske økonom Guy Standing betegner prekariatet: lav indkomst og begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet eller job uden ’fagidentitet’ og fremtidsperspektiver (jf. Standing 2011, s. 1 f.). Det er imidlertid ikke kun disse økonomiske strukturer, der etablerer dem som en distinkt social

Af Nicklas Freisleben Lund (f. 1984). Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, og litteraturanmelder på Jyllands-Posten.

klasse. Underklassen deler også en særlig livsform (vaner, smag, værdier osv.), men også en særlig affektiv struktur, hvis kerne er oplevelsen af eksklusion og udsigtsløshed, som igen genererer en frustration og vrede, hvis symbolske manifestation i romanen er TT’s udadrettede aggression (jf. Savage 2015, s. 331f .). Den vold, der beskrives som resultatet af at være ”skæbnebundet og lænket til øen” (Kofod 2015, s. 40) og dermed – i bogens portræt – en degraderet, uønskværdig tilværelse.

Det understreges først og fremmest af det positivt valoriserede emancipationsprojekt, som Nancy kaster sig ud i. Ikke alene forlader hun TT (og bliver derfor nødt til at skjule sig for hans vrede og trusler), hun er også ved at færdiggøre en HF-uddannelse og fornemmer på den vis ”det stadig lettere åg fra den sociale arv, hun har læst så meget om” (ibid., s. 39). Et centralt element i denne udvikling er forelskelsen i studiekammeraten Albert, som netop er opvokset i byens bedre kredse med gymnasielærer-forældre, der har lyst samtalekøkken, hører LP’er, læser bøger, og som generelt repræsenterer en anderledes positiv, velkommende og ønskværdig eksistens.

På den måde lægger Nancy indledningsvist op til at Krass Clement: Novemberrejse, 2008

følge det ’social mobilitets’-narrativ, der, som den amerikanske litterat Bruce Robbins har beskrevet, udgør en af velfærdstatens grundfortællinger (jf. Robbins 2007): Historien om, hvordan Nancy takket være den lige, frie adgang til uddannelse – en kernevelfærdsinstitution – kan tillegne sig den kulturelle og sociale kapital, der muliggør opstigningen til den privilegerede middelklasses ’gode liv’.

Klasseskel og katastrofe Det særegne ved Nancy er dog, at denne realistiske, opbyggelige skabelon – forceret ifølge enkelte kritikere (f.eks. Skiveren 2015) – flettes sammen med et sært, fantasy-agtigt univers. Historien om de ’underjordiske’ – den bornholmske mytologis troldmænd, nisser og kæmper – der samler sig i en hær i øens skove efter at have fremmanet en dødbringende tåge, der langsomt indhyller øen, isolerer den, mens den opsluger folk på sin vej.

I takt med at situationen tilspidses, og Bornholm i højere og højere grad isoleres, bliver øens klasseskel tydeligere, dybere og manifestere: På den ene side er der ”de rigeste, der låser af og rejser bort for at se på fra sikker

”Nancy er altså både en bornholmer- og en underklasseroman, hvilket desværre er en oplagt kombination. For solskinsøen er netop et af de områder, der oplever den største andel af det, som Det danske klassesamfund beskriver som den voksende ”marginaliserede underklasse”.

afstand”(ibid., s. 34) og den ”middelklasse, der står i kø til færgen”(ibid., s. 170). På den anden ”dem, der ikke kan magte det økonomisk”, dem, ”der må blive” (ibid., s. 36).

Det er vigtigt at understrege, at romanen beskriver situationen som et svigt. For det første af den middelklasse, der i deres flugt også frarøver øen dens ressourcer (butikkerne, arbejdspladserne, skolerne osv. lukker) og for det andet af det politiske system, der negligerer truslen: ”Borgmesteren har rettet henvendelse til regeringen, men de insisterer jo på at se tiden an. / Det er jo blot tåge. Et naturfænomen” (ibid., s. 31).

Som læser ved man, at den analyse ikke blot er forkert, men også skæbnesvanger. Alligevel rejser den spørgsmålet om, hvordan man som læser skal forstå den truende tåge. Min påstand er, at den udgør Dennis Gade Kofods allegoriske fremstilling af den komplekse politiske og demografiske udvikling, der fører til de danske yderområders fortsat økonomiske, sociale og kulturelle afmatning. Eller som Informations anmelder Tue Andersen Nexø formulerer det: ” Uden for romanernes verden kalder vi de kræfter globalisering eller historisk nødvendighed, men forstår vi dem bedre, egentlig, fordi vi har givet dem de navne?” (Nexø 2015).

Romanens inddragelse af fantasy-genren skal derfor forstås som en bevidst æstetisk strategi, der skal gestalte oplevelsen af enorm, ukontrollabel og – i bogstaveligste forstand – ødelæggende kraft. På den måde udgør Nancy også et argument for litteraturens relevans for undersøgelsen af og undervisningen i den stigende sociale ulighed. Nemlig dens evne til at anskueligøre og give form og nærvær til den erfaring, de liv, der gemmer sig bag samfundsvidenskabens analyser.

Uden for verden Indledningsvist tilskrives tågens undtagelsestilstand dog et element af håb – drømmen om en frisk start og begyndelsen på noget bedre. ”Folk rykker sammen”(ibid., s. 57) ligesom de tilbageblivende, dedikerede lokalpolitikere forsøger de at holde modet oppe – bl.a. ved at insistere på at afholde den årlige byfest; romanens version af de forskellige regionalpolitiske og lokalpatriotiske branding-strategier og lignende forsøg på at håndtere og vende de negative demografiske og socio-økonomiske tendenser. En mere radikal version af denne håbefuldhed formuleres af et byrådsmedlem: ”det er revolutionen der kommer, om lidt rejser de undertrykte klasser sig” (ibid., s. 145).

På sin vis har ’utopisten’ ret. For tågen og de un-

60 DANSK NOTER

”

derjordiskes destruktion beskrives i en af romanens centrale scener, hvor Nancy møder de underjordiske og deres konge, netop som en slags selvpåkaldt forbandelse, en retfærdig straf for menneskenes svigt af øen og dens gradvise forfald: ”Mennesket har længe været respektløst. Nu må vi gøre noget. Vi kan ikke tage ansvar for hele verden, men øen her i vores varetægt, nu tager vi den tilbage for en tid” (ibid., s. 137).

Men samtidig afmonterer romanen demonstrativt lokalpolitikerens revolutionsromantik. For der er netop intet opbyggeligt ved den vrede, den kraft, de underjordiske repræsenterer, hvillet understreges i deres afsluttende forbundethed til TT. For i sin stadig mere desperate og rasende jagt efter Nancy og Albert støder han også på de underjordiske. Men modsat dem vælger han at slutte sig til skovens hævner-armé . ”TT springer af sted langs de underjordiskes hær. Han er nu næsten nøgen. Han knuger grenen. Han er klar til krig.”

Og den skal han ikke vente længe på. For romanen kulminerer i et regulært blodbad. For på dagen for den planlagte byfest sætter de underjordiske deres endelige angreb ind og massakrerer de sørgelige rester af øen.

Som Dennis Gade Kofod selv påpeger i interview, så er der i sidste ende ”ingen positive kræfter i romanen” (Ravn 2015). Kun destruktion. Derfor fremstår romanens afslutning – hvor Nancy, der har overlevet massakren, skuer ud over et tyst og øde Bornholm – da også som et post-apokalyptisk panorama: ”Alt er gået så stærkt. Selv om hun ikke forstår, hvorfor alt er gået under, virker det forståeligt / Det kunne vel ikke gå anderledes. / Nu er øen ikke længere en del af resten af verden. / Måske den aldrig bliver det igen, / Det finder hun snart ud af (ibid., s. 204).

Den sidste sætnings ildevarslende tone har klangbund i Nancys førnævnte møde med de underjordiske og refererer til den forudsigelse, hun præsenteres for her.

Nemlig at de underjordiske har besluttet sig for at lade hende og en mand overleve, således at Nancy kan ”føde dem, der får betroet øen efter krigen” (ibid., s. 137). ’Festen er slut’ Nancys håb er naturligvis, at denne plads skal indtages af Albert. Men som læser ved man, at det ikke er ham, der står sejrende tilbage efter nedslagtningen: ”TT ser sig omkring./ Han har vundet. /Festen er slut” (ibid., s. 197).

Romanen ender således med at dømme Nancy til præcis den skæbne, hun forsøgte at flygte fra – en fremtid lænket til øen og TT. Og det lægger endnu et lag til Den-

Krass Clement: Novemberrejse, 2008 nis Gade Kofods kritiske kortlægning af randeksistens og klasseskel: nemlig frygten for, at den nuværende økonomiske og politiske udvikling vil efterlade dele af Danmark befolket af mennesker, som man ikke kan basere et samfund på, som – grundet romanens beskrivelser af et vidtrækkende svigt – ikke evner at være borgere, hvorfor de, som er en central pointe i Standings analyse af prekariatet, netop udgør en farlig klasse (Standing 2012).

Forfatteren har selv formuleret det på denne vis: ”Når middelklassen forsvinder, så ryger limen i vores velfærdssamfund. Middelklassen er, både i romanen og i virkeligheden, garant for en sund økonomi og en eller anden form for social pli. De er fundamentet for, at samfundet er nogenlunde sundt og velfungerende, og når de skrider, så er der, i hvert fald i romanen, ikke andet tilbage end vold og hor og druk.” (Ravn 2015).

Således rummer Nancy også et mere omfattende perspektiv, der peger langt ud over Bornholm. Romanen fremskriver netop også en både kritisk og dybt desillusioneret diagnose af det danske velfærdssamfunds tilstand. Nancys kritik er således ikke rettet mod velfærdsstaten som ideal. Men mod dens nuværende udformning og praksis, som i romanens portræt – ved at tillade fremvæksten og marginaliseringen af den nye underklasse – har forrådt velfærdideologiens oprindelige visioner og principper. Og læst i det lys forekommer det pludselig mindre sært, at Nancy er en roman, der ikke kan føre sit indledningsvist idealiserede velfærdsnarrativ til ende og til slut må lade det kollapse under det tyngende pres fra en ganske anden historie.

På den måde skriver Nancy, som indledningsvist nævnt, sig ind i den gruppe af samtidslitterære værker, der undsiger sig og dermed udfordrer velfærdsideologiens forestillinger, fortællinger og roller. Når Morten Pape i Planen beskriver det velmenende sociale boligbyg-

geri som taberakvarium, når Asta Olivia Nordenhof i Det nemme og det ensomme portrætterer et samfund, der fordømmer ”den ikkearbejdende som et menneske uden moral”, eller når Yahya Hassan i sine digte vrængende, hånligt og rasende optegner systematiske institutionelle svigt, så er der – præcis som Nancys vision om den bornholmske apokalypse – tale om tekster, der alle forsøger at give litterær stemme og form til erfaringen af en ny udsathed, oplevelsen af det, man kunne kalde en vigende velfærdsstat (jf. Lund 2016). Et system, der har forrådt sit løfte om solidaritet og lige adgang til det gode liv.

Men det, som netop Nancy særligt synliggør, er, at den litterære interesse for den nye underklasse ikke kun handler om indignationen, den etiske anfægtelse over de liv, der leves i samfundets periferi. Den er netop også rundet af et bekymret politisk udsyn; frygten for at stadig dybere klasseskel kan føre til erosionen af social sammenhængskraft og dermed af samfundet som sådan.

Litteratur Dansk Noter, redaktionen: ”Nyeste litteratur – vendinger mod verden”, i Dansk Noter, nr. 3, 2015, s. 6-7 Juul, Jonas Schytz, Lars Olsen, Niels Ploug & Lars Andersen: Det danske klassesamfund – Et socialt Danmarksportræt, Gyldendal, 2012 Kirkegaard, Astrid Merete: ”Provinsen som litterært topos” i Nordica, bind 28, 2011, s.123-147 Kofod, Dennis Gade: Nancy, Rosinante, 2015 Nexø, Tue Andersen: ”En ø går under”, Information, 31. oktober 2015 Ravn, Anna Raaby: ”Bornholm er én stor fantasy-fortælling”, Information, 31. oktober 2015 Robbins, Bruce: Upward Mobility and the Common Good – Toward a Literary History of the Welfare State, Princeton UP, 2007 Savage, Mike: Social Class in the 21st Century, Penguin, 2015 Skiveren, Tobias: ”Ø-pokalypsen truer”, Jyllands-Posten, 30. oktober 2015 Standing, Guy: The Precariat – The Dangerous New Class, Bloomsbury, 2011

DANSK NOTER 61

STÆRKE UDGIVELSER BLIK FOR KØN

Ditte Campion

Debatten om køn og seksualitet er højaktuel. På grundlag af en øvelsesbaseret didaktik, der går på tværs af danskfagets stofområder, åbner bogen elevernes øjne for kønnets mange problemfelter.

Kr. 179,- ekskl. moms

KØB BØGERNE PÅ DANSKLF.DK

GRAFISKE ROMANER

Blik for køn kønsdiskurser | hate speech | queerteori

Introducerer til formatet og de nødvendige analyseredskaber. Bogen indeholder uddrag af ni af de vægtigste og mest berømte grafiske romaner fra ind- og udland.

Kr. 189,- ekskl. moms Flot 2. plads ved Udervisningsmiddelprisen 2016.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

ORMEHULLER

Et overflødighedshorn af idéer til spændende tværfaglige forløb Kr. 239,- ekskl. moms

FRØKEN JULIE

Værket indeholder et fyldigt undervisningsmateriale med idéer til, hvordan man kan gribe VÆRKLÆSNINGEN af Strindbergs banebrydende klassiker an.

Kr. 139,- ekskl. moms

RILKES ENGLE

I en personlig og passioneret essayistisk stil, der taler direkte til ’hin enkelte’ (elev), nyformulerer bogen kerneelementer i den eksistentialistiske tænkning. Og viser, hvordan eksistentialismen i allerhøjeste grad har noget at sige nutiden.

Kr. 239,- ekskl. moms

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen.

Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele 62 uddannelsesforløbet.

DANSK NOTER dansklf.dk – forlag@dansklf.dk – 33 79 00 10

DEN JOURNALISTISKE FORTÆLLING

Bogen giver værktøjer til at analysere journalistiske fortællinger og til at skrive mere fængende med brug af virkemidler fra den journalistiske fortælling.

Kr. 179,- ekskl. moms

Voxpop

Vi har spurgt nogle elever hvad de læser af egen lyst, og hvilke genrer de interesserer sig for.

Lars Christian Geisler, 3. x, Herlufsholm Skole Jeg bestræber mig på at læse så varieret som muligt, da jeg gerne vil opnå en bred viden indenfor litteratur. Jeg må dog indrømme, at de gamle murstensklassikere tager noget længere tid at tygge sig igennem, hvorfor jeg nyder dem i begrænsede mængder. Det sidste, jeg læste, var den engelske forfatter Mark Haddons bog The Pier Falls, der er en samling af ganske underholdende noveller om alt fra Mars til øde øer. Bøger er dog ikke det eneste sted, hvor min litterære sult stilles. Lige for tiden er jeg optaget af videospillet Final Fantasy 6 til min mobil, hvor specielt historien spiller en stor rolle. Det tilhører den såkaldte RPGgenre (role playing game), hvor der lægges vægt på historien frem for spillets andre mekanismer. Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker elsker en god historie, hvorfor denne type spil er populære, og bør anses på lige fod med bøger.

VICTOR: Jeg læser artikler på mobilen (hvilket er grundet den nemme tilgængelighed), fantasybøger (det har været min favoritgenre i længere tid), fysikbøger (en af mine nyere interesser). Tidligere spillede jeg langt flere computerspil, dog har det ændret sig meget her på det seneste. Dette skyldes at jeg er begyndt at se serier online, som f.eks. ’How I Met Your Mother’, ’New Girl’ og ’Game of Thrones’. Bruger samtidig også tid på online medier, som f.eks. Facebook, YouTube og Twitter, hvor man kan interagere med andre unge.

Nordspråks kursus i Grønland Nordspråk-kursus 2017: GRØNLAND

Besvarelse fra Oscar Harr og Victor Soares de Castro Petersen, 3. d, Ingrid Jespersens Gymnasieskole OSCAR: Jeg læser for tiden næsten udelukkende faglitteratur. Det er hovedsageligt matematik, men sommetider også filosofi. Jeg har længe haft en interesse inden for disse områder. Jeg læser også avis (Information), hvilket kommer af min interesse for socialforhold.

Jeg foretrækker fysiske bøger. Jeg synes, skærmlys er forstyrrende, og jeg holder af det overbliksgivende aspekt af at kigge på mine reoler (for inspiration).

Jeg læser artikler på nettet (Google Scholar) samt bøger, jeg ikke kan skaffe fysisk.

Jeg spiller i (intense) perioder computerspillet RuneScape. Derudover ser jeg serier på Netflix og HBO som ’How I Met Your Mother’, ’New Girl’, ’Silicon Valley’ og ’Family Guy’.

Har du lyst til at vide mere om det at være ung i Grønland I dag? Har du lyst til at opleve en særegen kultur og en storslået natur, så sæt allerede nu kryds I kalenderen, for mellem den 27/7 og den 1/8-2017 arrangerer Nordspråk sommerkursus i Nuuk, Grønland.

Det bliver et program med masser af kulturog naturoplevelser i en blanding af oplæg og oplevelser om/med f.eks.: Musik, litteratur, billedkunst, madkultur, men også aktiviteter som sejlture og vandreture, Vi besøger Nuuks fantastiske kulturhus, Kaduaq. Mere information følger snart.

DANSK NOTER 63

Udkommer 7. november 2016. Læs mere på dansklf.dk/ bogpakke

DIN FORENING: NY BOGPAKKE PÅ VEJ

Efterårets bogpakke byder på fire spændende og nytænkende titler Ivar Lærke og Sidsel Katrine Toft: Naturhistorier. En litteraturhistorisk temabog.

Sid sel To ft Ch ris ten sen Iva r Læ rke og sen

N at u rh is to

En litt era tur his

Menneskets forhold til naturen er et centralt tema i vores kultur og derfor også en oplagt prisme at se litteraturhistorien gennem. Det gør Naturhistorier, som er en litteraturhistorisk arbejdsbog med korte periodeintroduktioner, antologi og arbejdsopgaver.

Som et benspænd, særligt for læreren, er bogen bygget op i omvendt kronologisk orden. Litteraturhistorien læses fra et nutidigt synspunkt. Udgangspunktet er samtidens klimakriselitteratur, og endestationen middelalderens folkeviser.

Dan sklæ rerf

oren inge ns

ri er

tor isk tem abo g

Forl ag 1

Den omvendte kronologi og den tematiske tilgang er et forsøg på at bryde med en alt for automatiseret tilgang til litteraturhistorien. Intentionen er at skabe litteraturhistoriske indsigter og ikke kun litteraturhistorisk paratviden.

Litteratur med udsyn

1

emigration netLitteratur Vidnesbyrd

Litteratur med udsyn

Litteratur med udsyn

thor gustafsson anders hedegaard Kristiansen rasmus urup KjeLdsen

2

thor gustafsson anders hedegaard kristiansen rasmus urup kjeLdsen

Litteratur med udsyn orienten grønLand

dansKLærerforeningens forLag

danskLærerforeningens forLag

Thor Gustafsson, Anders Hedegaard Kristiansen og Rasmus Urup Kjeldsen: Litteratur med udsyn. Globale perspektiver i danskundervisningen. Bind 1 og 2.

Hvordan skal et nationalt fag som dansk forholde sig til globaliseringen? Hvor stiller globaliseringen danskfaget? Dette giver denne udgivelse et bud på.

Gennem fem forskelligartede undervisningsforløb viser udgivelsen hvordan man kan (gen)tænke danskfagets litteraturundervisning i et globaliseringsperspektiv.

Bind 1 består af forløb om ”Migration”, ”Vidnesbyrd” og ”Netlitteratur”. Bind 2 består af mere litteraturhistorisk orienterede forløb med postkolonial optik: ”Grønland”og ”Orienten”.

Fuck normen HEllE JuHl lassEn

Helle Juhl Lassen: Fuck normen. Et tema i ny litteratur Hvad vil det sige at være normal? Og hvad betyder det at falde uden for normen? En række yngre forfattere forholder sig kritisk og undersøgende til de normer, der hersker i vores samfund.

Det er denne kritik og disse forfatterskaber denne bog præsenterer. Det gøres gennem fire korte kapitler, som undersøger hver sit dikotomiske felt: HVID/SORT, MAND/KVINDE, HETERO/QUEER og NORMAL/CRIP.

•••••••••••••••• •••••••••••••••• •••••••••••••••• Et tEma i ny littEratur

/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / dansklærEr forEningEns forlag

Te me ksta tod na er lyse is o pil g nin ge ns Fo rla g

Da ns klæ rerf ore

La rs

S. Arn da l

KO UP N K TR A T E R

Lars Arndal Stubbe: Kontrapunkter. Litteraturanalyse og metode i spil

64 DANSK NOTER

Bogen er et bud på et systematisk og legende arbejde med forskellige tekstanalytiske metoder.

Bogen rummer introduktioner til en række tekstanalytiske positioner og viser hvordan metoderne kan omsættes i det konkrete tekstarbejde. En bærende idé er at man ved at stille forskellige metodiske læsninger kontrapunktisk over for hinanden både får indsigt i metodernes potentialer og i teksternes flertydighed. Derfor følges metodepræsentationerne op af opgaver til kanoniske tekster. Men metoderne stilles også over for hvert deres ’kontrapunkt’ i form af en nyere tekstteori der sætter den først præsenterede metode i perspektiv, og som inviterer til en ny læsning af den litterære tekst. Overgangen mellem de forskellige metoder går via et ’intermezzo’ i form af en nyere tekst, som udfordrer de først præsenterede metodiske greb.

Af Sune Weile, fagkonsulent for dansk og retorik, hf/stx

Nutidens danskfag Det vigtigste for fremtidens danskfag i gymnasiet er at fastholde faget som et centralt dannelsesfag. En kommende reform giver god mulighed for at reflektere over, hvorfor eleverne skal have dansk nu og i fremtiden, og hvilken betydning det kan få for en justeret læreplan.

Fremtidens danskfag Danskfaget i gymnasiet i dag er først og fremmest et produkt af reformen fra 2005. I den forbindelse var den største indholdsmæssige forandring for danskfaget en opprioritering af det mediemæssige og sproglige stofområde, eller en nedprioritering af det litterære, alt efter hvilke læsebriller man har på. Baggrunden for ændringerne var særligt rapporten ”Fremtidens danskfag”1 (2003). Rapporten argumenterede for, at ”Kernen i danskfaget er sproglig viden og bevidsthed som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion.”

(Fremtidens danskfag, 2003, s. 23) Denne refleksion, står der i rapporten, skal understøtte eleverne i at kunne diskutere og vurdere egne og andres tekster ved hjælp af kulturkompetencer, som de kalder dem, så de ”enkeltvis og sammen kan deltage i og være med til at udbygge et demokratisk samfund.” (ibid, s. 23) Denne indsigt udmønter sig i den nuværende læreplan, når der står, at ”Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund” (Læreplan for Dansk A STX/HF, 2011). Formuleringen er samtidig med til at understøtte opfattelsen af danskfaget som et dannelsesfag, der gør eleverne klogere på dem selv og deres samfund. Og det må til stadighed være det helt centrale mål for danskfaget. Danskfaget skal vedblive med at være et fag, hvor eleverne kan få lov til at undre sig, når de møder litterære tekster fra perioder og forfattere, de ikke kender. Derfor er danskfagets arbejde med 1

http://pub.uvm.dk/2003/danskfag/

fiktionstekster centralt i faget. Det er tekster, hvor det primære formål ikke er at overbevise eller informere modtageren, men at give læseren en oplevelse eller ny indsigt. De er centrale for faget, fordi de har en tvetydighed, der kræver en dygtig, vidende og empatisk læser for at kunne læse dem. Og måske forstå dem. Den litterære dimension i danskfaget er således den del af faget, der giver eleverne en kompetence til at møde, forstå og endda ændre verden, fordi de her opnår en forståelse for, hvordan mennesker agerer og reagerer i forskellige kontekster. Fiktionstekster giver dem evnen til at kunne sætte sig i en andens sted.

Men som dansklærere må vi samtidig ikke glemme, at der er andre dimensioner af verden, vi har indsigt i og evne til at analysere. I dag taler vi i stadigt stigende grad om et digitaliseret samfund eller et netværkssamfund, der er i så hastig forandring, at det kan være svært at forudsige, hvilke kompetencer eleverne får brug for. Måske danskfaget netop her har en særlig styrke, fordi vi med vores fokus på teksten, i udvidet forstand, som vores vigtigste genstandsområde, har mulighed for at pege fremad ved at pege både bagud og ind i nutiden. Den grundlæggende tekstanalytiske tilgang er vigtig, for at eleverne skal kunne ”orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund” (Læreplan for Dansk A STX/HF, 2011).

Og den tilgang ændrer sig ikke, blot fordi teksternes udformning ændrer sig. Fagets tekstanalytiske kompetence er således helt afgørende for, at faget kan beholde sin status som dannelsesfag.

Det må også være det vigtigste fokus, når vi går i gang med justeringer af læreplanen.

DANSK NOTER 65

SkriveCup 2016-17 – kursus og workshop

Lad dine elever lege med sproget, gendigte litterære klassikere og konkurrere med deres kreative performances.

I dette inspirationskursus præsenteres de didaktiske ideer bag den nye landsdækkende konkurrence i kreativ skrivning: SkriveCup. Som lærer får man didaktisk input om kreativitet i de humanistiske og kreative fag og selvfølgelig masser af tips og undervisningsideer til at undervise i kreativ skrivning og litterær performance.

SkriveCup er et forsøg på at tænke elevernes skabende evner og sproglige nysgerrighed ind i litteraturdidaktikken. Samtidig styrkes elevernes evne til at arbejde med kreative og innovative processer.

I kursets workshop-del udsættes lærerne selv for skriveøvelser, og der ideudvikles på, hvordan årets konkurrenceemne ”HJEMMEFRA” kan behandles gennem forskellige litteraturhistoriske og sproglige forløb. Endelig får deltagerne en færdig køreplan til, hvordan man kan arrangere lokale SkriveCupinspirations-dage og skolefinaler, der på en sjov og udfordrende måde gør kreativ skrivning til en synlig dynamisk proces, der fejrer danskfaget.

Kurset afholdes i samarbejde med Dansklærerforeningen af konkurrence-formatets idémænd Rune Valentin Gregersen, Johanne Winding Nordestgaard og Peter Jensen, Egaa Gymnasium.

Tid og sted: 6. oktober 2016, kl. 12.00 -15.30, Odense Katedralskole.

Pris: kr. 500,00 ekskl. moms.

Gymnasiereformen … har i den grad sendt bestyrelserne for G- og E-sektionen på arbejde og i blækhuset. Bl.a. har vi skrevet: • • • • • • •

•

Brev til politikerne Opslag på facebook Artikel i Jyllands-Posten Brev sammen med Historielærerforeningen til politikerne Kommentarer på Facebook til forligsteksten Læreplansmøder med fagkonsulenter for G- og E-sektionen Brev til ministeren, der bl.a. forklarede hvorfor AT burde bevares. Når ministeren i Gymnasieskolen skriver at hun ikke har oplevet nogen der har begrædt afskaffelsen af AT, er det altså ikke korrekt.

I bestyrelsen for G-sektionen mener vi at AT er en faglig ambitiøs og konstruktiv ramme om fagligt samarbejde, og vi har appelleret til at man ikke ødelagde ti års udviklingsarbejde som efter vores erfaringer slet ikke er færdigt.

Og så har vi deltaget i møder i GL’s pædagogiske samarbejdsudvalg og i GL’s møder på skolerne

66 DANSK NOTER

Kurser

Nye fagdidaktiske vinkler

Sidste tilmelding 20. december 2016

Kursusudbyder

Dansklærerforeningen/G Sektionen for stx og hf

Formål

Kurset opdaterer den erfarne dansklærer med nye fagdidaktiske vinkler på undervisningen i de gymnasiale uddannelser i fagets tre stofområder og deres samspil.

Sigtet er at give danskfagets bud på hvordan vi kan motivere og løfte unge og synliggøre den læring og dannelse der klæder dem på til at møde verden.

Indhold

Kurset sætter særligt fokus på kreative, produktive og interaktive måder hvorpå man kan åbne op for de tre stofområder. Hvordan giver litteraturhistorien mening for unge i dag både med tilbageblik og udblik til verden omkring dem? Hvordan bliver unge kreative og kritiske sprog- og mediebrugere? Hvordan udvikler vi mundtlige og skriftlige kompetencer i arbejdet med de tre stofområder? Du kan bl.a. høre Mimi Olsen om grafiske romaner, Professor Mads Rosendal Thomsen om “det posthumane pg Karen Wagner om alle de nye tekstgenrer, der ser dagens lys i takt med at nutidens forfattere også skriver på de online medier. Desuden vil forfatteren Caspar Eric fortælle om sit forfatterskab.

Kurset vil indeholde workshops, vidensdeling, teoretiske og praksisnære oplæg.

Tid og sted

Tirsdag den 24. januar 2017 til onsdag den 25. januar 2017, Comwell Køge

Pris

For medlemmer af Dansklærerforeningen: 3550 kr.

For ikke-medlemmer: 3750 kr.

Priserne er ekskl. moms. I prisen er inkluderet kursusmateriale efter aftale med Copydan.

Tilmelding

Senest tirsdag den 20. december på www.dansklf.dk

Kontakt

Karen Wagner, kwa@oegnet.dk, 31655048

De skolebaserede kurser Downoload folderen her: https://dansklf.dk/sites/default/files/ kurser_og_aktiviteter/skolebaserede_kurser/ skolebaserede_kurser_2017_katalog_web.pdf

DANSK NOTER 67

IDNR 3213

G-bestyrelsen Formand Birgitte Darger Nørre Sideallé 2, 3. th.

2200 København N Tlf.: 2291 4673 birgitte.darger@gmail.com Næstformand: Camilla Aaquist Roers Alle 8, 5210 Odense NV Tlf.: 2294 6592 aaquist83@gmail.com Øvrige bestyrelsesmedlemmer Mette Clausen Nordkrog 22,1., 2900 Hellerup Tlf.: 2251 8106 rgmc@roskilde-gym Karen Wagner Luganovej 30, 3. th.

2300 Kbh. S Tlf.: 3165 5048 kwa@oegnet.dk Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B, 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk Christian H. Mohn Kildegårdsvej 12 8544 Mørke Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk

Kathinka Skriver Tolvkarlevej 8, 3400 Hillerød Tlf.: 2243 0672 kathinkask@yahoo.dk Helle Trier Winthersvej 8B, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf.: 2032 1261 helletrier@gmail.com René A. Christoffersen Damagervej 18, 1. th.

2450 København SV Tlf.: 5057 9641 rc@ghg.dk Pernille Bach Pedersen Engelsborgvej 18, 8800 Viborg Tlf.: 3018 4631 pbp@holstebro-vuc.dk Mischa Sloth Carlsen Fælledvej 14 D, 1.

2200 København N Tlf.: 2872 3268 msc@aurehoej-gym.dk Maren Miltersen Pilgaard Haraldsgade 95 2100 København Ø Tlf.: 2168 9802 mp@falko.dk

Tina Svane Kongebrogade 74, 1., 6000 Kolding Tlf.: 5188 8140 Fagkonsulent Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2557 4154 weile@galnet.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

(Koordinator står først) Skolebaserede kurser: Camilla Aaquist Regionskurser: Christian H. Mohn Internatkurser: René A. Christoffersen Repræsentant i PS: Birgitte Darger Nordisk Udvalg: Turnus Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb

Repræsentant i Dansk Sprognævn: Ivar Lærkesen Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Birgitte Darger Repræsentant i GYMsprog: Camilla Aaquist Repræsentant i Fagligt Forum: Birgitte Darger Medlem af Dansk Noters redaktion: Maja Wester og Jette Sindbjerg Martinsen

Suppleanter: Julie Sejer Hansen Theklavej 27, 1. tv.

2400 Kbh. NV. Tlf.: 2095 0792 jush@niels.brock.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Lisbeth Kahr Greve Nordspråk: Dorthe Hedegaard Mikkelsen Repræsentanter i Fagligt Forum: Gitte Lautrup Lise Fuur Andersen Medlem af Dansk Noters redaktion: Ditte Eberth Timmermann

E-bestyrelsen Formand Gitte Lautrup Udsigten 11, Uggelhuse 8900 Randers Tlf.: 8649 4353 gl@tradium.dk Næstformand Ditte Eberth Timmermann Søvejen 20A, 8362 Hørning Tlf.: 6077 7304 det@aarhustech.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Lise Fuur Andersen Æblehaven 10 6000 Kolding Tlf.: 7518 0587 lisefuur@gmail.com

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium Carit Etlars Vej 7, 2. th.

1814 Frederiksberg C Tlf.: 2539 9310 ja@edu.virum-gym.dk

Lisbeth Kahr Greve Skelagervej 562 8200 Aarhus N Tlf.: 4221 1745 lg@tradium.dk Susanne Uhd Pedersen Egevej 32 5500 Middelfart Tlf.: 2825 4527 sup@eucl.dk Dorthe Hedegaard Mikkelsen Bakkegårdsvej 31 8240 Risskov Tlf.: 2488 1567 dhm@aarhustech.dk Rikke Bjørn Jensen Valbygårdsvej 49b 4200 Slagelse Tlf.: 4266 6246 rha@eucnvs.dk Karen Wagner Luganovej 30, 3. th.

2300 Kbh. S Tlf.: 5093 1459 kwa@oegnet.dk Sjælland Miriam Kruse Kildemarksvej 110 4700 Næstved Tlf.: 4091 3848 mp@ngh.nu

Jan Nøhr Christensen Vindfløjen 48 9380 Vestbjerg Tlf.: 2759 3449 jnch@ah.dk Fagkonsulent Lars Holst Madsen Sandkrogen 27 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 2532 4492 lars.holst.madsen@uvm.dk

Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Steen Fiil Christensen Tørring Gymnasium Sølystgade 49B 8000 Århus C sc@toerring-gym.dk

Nordjylland Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk