Dansknoter 1/2022

DANSKNOTER Marts · 2022 · #1

HOMO ECONOMICUS

HOMO ECONOMICUS

Dansknoter, tidsskrift udgivet af Dansklærerforeningen

Redaktion Ansvarshavende Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com

Kommende numre Dansknoter 1 Homo economicus Deadline: 9.01.22

Anmeldelser Marie Gerner-Smidt Anne Krogh Madsen

Dansknoter 2 At åbne tekster Deadline: 04.04.22

Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C

Dansknoter 3 Ordets magt Deadline: 6.06.22

Billedredaktører Jacob Kjærgaard Ditte Eberth Timmermann

Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mari Borchert annemariborchert@gmail.com Ditte Eberth Timmermann det@aarhustech.dk Jette Sindbjerg Martinsen js@norreg.dk Jacob Kjærgaard jk@grenaa-gym.dk Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@greve-gym.dk Marie Gerner-Smidt mgs@gefion-gym.dk Karen Wagner kwa@oeg.dk Anne Krogh Madsen fgakm@frsgym.dk Astrid Hellerup Madsen ashm@aarhustech.dk Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansklærerforeningens holdninger.

Dansknoter 4 Årsmøde Deadline: 17.10.22

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter.

Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektioner for gymnasielærere.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424 Oplag: 2.700 Printed in Denmark 2022 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Tryk Tarm Bogtryk A/S Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen.

Bladet støttes i 2022 af Statens Kunstfond.

Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

dansklf.dk/dansknoter

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk Tlf. 33 27 60 77

Forside: Kathrine Ærtebjerg

Bidrag til bladet Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer.

Forespørgsel eller artikler kan sendes til birgitte.darger@gmail.com.

Redaktionen vælger ud efter relevans.

Maksimallængde på artikler til tema er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum og uden for tema på 10.000.

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes.

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblad.

For temaartikler og de kunstneriske bidrag gives honorar.

DANSKNOTER Marts · 2022 · #1

HOMO ECONOMICUS

INDHOLD INDHOLD 5

Leder

6

Præsentation af tema

7

Kunstner

8

27

Tema: Homo economicus Luksusfælden: når privatøkonomien er knap så privat Af Bjarne Ove Hansen

12

Prekariatets teater – ny dansk dramatik om usikre eksistenser Af Mathies G. Aarhus

18

At analysere celebritykultur på Instagram: Selvpræsentation og opmærksomhedsøkonomi Af Helle Kannik Haastrup

22

Strange news from our own heart Af Inger Tejlgaard Olesen Ravn

30 34

38

Uden for tema Babylon-Berlin: et gensyn med 1920’ernes tyske filmmiljø Af Bodil Marie Stavning Thomsen

44

Ny litteratur Af Stina Vogt Uden for tema Undervisning i nabosprogene som en del af danskundervisningen Af Helle Trier Dansk takeaway – byder på Brandes-bidder, Grundtvig-gang og Respons-run Af Sanne Zillo Rokamp

22 Hvad sker der, når vi indser, at selve vores eksistens er en belastning af naturen? Det belyses i Viggo Bjerrings scifi- roman Verdenshjertet, der udkom i slutningen af 2021.

Her har forfatteren fremskrevet regningen til år ca.

2037, og Homo economicus som utilitarismens fortaler har lavet cost-benefit-analyse af eksistensen ...

08

42

48

Sproget.dk Ord der trender Af Ida Elisabeth Mørch Uden for tema Kvindelige stemmer i skønlitterær idrætslitteratur Af Preben Kærsgaard Philipson Forskerinterview En underskov af uafhængige podcasts Med Freja Sørine Adler Berg

50

”Vi uddanner jo ikke forfattere” Af Nicolai Rekve Eriksen

54

Anmeldelse

55

Din forening Kurser 22 Præsentation af nye bestyrelser

38 38

44 Gerhardt mestrer i mange digte at koble en konkret erindringssituation til en betydning for den identitetsdannelse, der finder sted i forholdet mellem sport, køn og familie.

Preben Kærsgaard Philipson

Inger Tejlgaard Olesen Ravn

38 På menuen har jeg derfor en vifte af øvelser og arbejdsformer, som kræver kroppen.

Her er et par smagsprøver …

08 ... mon ikke byrådssekretær Gotfred Lund og manufakturhandler Albert Arnesen ville have haft godt af en tur i ”Luksusfælden”?

Sanne Zillo Rokamp

Bjarne Ove Hansen

22

44

NY BOGPAKKE PÅ VEJ Glæd jer til forårets flotte udgivelser

UDKOMMER 2. MAJ

KARE N WAGN ER ANNE SÆHL & BIRGI TTE DARG ER

S te mme r i 70’e rne

NINGENS FORLAG

Pandemier

henrikr houe kaspe lezuik hanse hanse nn

I S T O R I E R L I T T E R A T U R H

DANSKLÆRERFORE

Stemmer i 70’erne KAREN WAGNER, ANNE SÆHL OG BIRGITTE DARGER Bogen præsenterer seks af periodens forfattere: Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen og Vita Andersen og fremhæver træk, som er blevet vigtige igen i dag: bl.a. queer-positioner, økokritik og en performativ tilgang til forfatterrollen. De anvendte teorier introduceres i bogens indledningsafsnit i forlængelse af en karakteristik af perioden.

ard pete r graa rup west erga

s forla g

Pandemier. Litteraturhistorier PETER GRAARUP WESTERGAARD En antologi, der indeholder en bred vifte af dansksprogede tekster, som beskriver pandemiske opfattelser fra middelalderen og op til i dag. Bogen er rig på læsefokuserede spørgsmål samt skriftlige opgaver, der er kreative, projektorienterede og perspektiverende.

60SR%ABAT

M E DLE M

4. april til 2. maj* Læs mere på ns da klf.dk/bogpakke

Dyrk din personlige stemme 2 VAND VIRKEMIDLERNE CAMILLA AAQUIST OG RENÉ A. CHRISTOFFERSEN Vand virkemidlerne er anden bog i en serie på tre korte elevhenvendte bøger med fokus på den personlige stemme. Bogen sætter spot på den personlige stemme og præsenterer en bred vifte af sproglige virkemidler. Eleverne får mulighed for at dyrke deres stemmer både mundtligt og skriftligt i arbejdet med to genrer – poetry slam og anmeldelse.

Læs mere, og se alle vores udgivelser i vedlagte KATALOG 2022 – UNGDOMSUDDANNELSER. *Medlemmer får besked, når det er tid til at forudbestille de nye udgivelser med rabat.

kort og kort og godt godt —— om om kogni tegns ætnin tive metaf g orer

dansk lærer foren ingen

henrik houe hansen

KORT OG GODT

om tegnsætning

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Kort og godt – om tegnsætning HENRIK HOUE HANSEN Bogen vejleder i, hvordan man sætter tegn korrekt. Den er rig på forklaringer, eksempler og øvelser til alle tegn, men hovedvægten i bogen er lagt på kommaet, som er det sværeste tegn i vores skriftsprog. Facit til bogens mange opgaver samt ekstraopgaver med facit findes på dansklf.dk/kortoggodt1

Leder Af Uni Vous Ortmann, Aarhus Gymnasium

MINE EUFEMISMER Når jeg underviser i sprog, starter jeg altid med at fortælle at de børn jeg voksede op med, havde to sprog. I Vendsyssel var ”fint” det sproglæreren talte. Alle børn talte ”fint” i skolen.

Med en vis accent og begrænset ordforråd, bevares, men så fint som man kunne. Udover det talte man ”ri’ti”, ”rigtigt”. ”Ri’ti” var vendelbomål, livssproget. Kunne man ikke skelne mellem de to sprog – eller vidste man ikke hvornår man talte det ene eller det andet – var man idiot. Jeg kunne ikke tale et troværdigt vendelbomål fordi jeg var tilflytter. En del af min familie er engelsktalende. Min aldrende stedfar bruger MEGET lang tid på at forklare mig hvorfor jeg ikke bør bruge amerikanske udtryk når jeg nu skal forestille at være engelsklærer. Begge dele betyder at Kalles kaviar, ostkaka med hjortronsylt, Christmas puddings med ild, papirshatte, dild i alting, Bonfire night, brunsviger med flødeskumsgitter, alt sammen blandes i min covidbelastede hjerne med visne smagsløg. På trods af min individuelle kulturkombi var det helt enormt svært at flytte fra landsdelen med de to sprog til Århus da jeg var 15. Ingen referencer stemte mere, og det var svært at skabe en ny tilknytning.

Sådan oplever jeg at det er for en del af mine elever. Jeg underviser på et gymnasium hvor man næste år ikke må optage elever. Der HAR været problemer – det er vist ingen hemmelighed. Hvordan skal vi tale om det? En elev fortæller at han er træt af at skulle forklare at han ikke har fået tæsk som barn bare fordi han er vokset op i et bestemt boligområde. Men han kender lyden af andre der får det. Ghettounger, to-sprogede, gymnasiefremmede, udsatte boligområder, ”solbrændte”, eufemismerne er mange, og vi bruger dem om teenagere der er svære at undervise. Nogle af de eufemismebelagte elever kæmper en brav kamp med skriftlighed. ”Uni, vi er jo egentlig forskellige – skulle vi ikke undervises i to grupper?” Jeg kan godt se hvad han mener. Men der sker noget når de visner lidt under læsning af Hosekræmmeren, men alligevel er skarpe på at Esbens problem er manglen

på mahr og den manglende tålmodighed hos Cecilies far.

Klassen har analyseret selvvalgte rap-værker. En del rapmusik bruger sprogspil – det enkelte værks sproglige områder peger på den enkelte gruppes udtalte identitetsfelt: etnicitet, køn, social position og meget andet. Sjældent har jeg lært så mange nye ord. Problemet med de komplekse elever er kommunikation: Nogle af dem siger ting til mig som jeg ALDRIG selv ville have drømt om at sige til en lærer. I starten tror jeg at det bliver et uendelig langt år, at jeg nu skal kæmpe for at motivere dem til overhovedet at deltage (o.k., det VAR dumt at starte med Blicher), men alting blæser hurtigt igennem, store ord er små knaster. Næste lektion er der fistbumps med ham der aldrig rigtig får afleveret, og vi kan tale om hvad han skal gøre.

Den øgede diversitet er et vilkår i dagens Danmark.

Selv på kernedanske oplandsgymnasier har eleverne flere kulturer, flere sprog, flere tilgange med sig. En del forskning viser dog at eufemismerne ikke er det egentlige problem.

At mestre to sprog er jo ikke et problem. Eufemismerne buldrer. Den forskning jeg har mødt, peger på at problemet med ”etniske elever” (min yndlingshadeeufemisme) på ingen måde er relateret til etniske, men til sociale forhold. Altså, elevernes problemer er de samme som da min far, rabarberdrengen, i 1959 valgte gymnasiet fremfor en læreplads som ordentlige mennesker. Først skulle han slås med familien, dernæst med den kultur han mødte på gymnasiet: Han blev ved med at føle sig fremmed hele sit liv. I danskfaget har vi jo heldigvis mulighed for at lade sprog, kultur og identitet mødes gennem sprog, litteratur og medier. Mødet mellem alle er ændret fra dengang det hele skulle være ”fint”. Simon Pasternak, forlagschef på Gyldendal, har for nylig sagt i et interview til Information: ”Man kan håbe på, at vi får en litteratur, hvor diversitet ikke er en strategi, men bare en del af det vi læser, fordi verden er sådan.”

Dansknoter

5

Præsentation

HVEM ER ...

Hvem er homo economicus? Det er os, og det er eleverne,

”celebritymatricen” beskæftiger hun sig med kendisser af

det er det moderne menneske der forbruger og er drevet af

forskellig art: Olga Ravn, Zendaya, Mette Frederiksen m.fl.

økonomi. Etymologisk betragtet kommer ”økonomi” af det

Celebrity- matricen består af fire elementer og kan dejligt konkret overføres til undervisningen.

I den afsluttende artikel af Inger Tejlgaard Olesen Ravn vender vi tilbage til det litterære perspektiv og får nu tilføjet en klimavinkel. Ravn skriver om Viggo Bjerrings nyligt udgivne roman Verdenshjertet og kommer med en række mulige indgangsvinkler til den. ”Økokapitalismen er en slavehandler med en pisk af vegansk læder”, lyder det med en hård tone i romanen. Her fremskrives en øko-dystopi som er nært knyttet til en økonomi. Hun fremhæver romanens mange metalag og kommer med specifikke forslag til et forløb der tager udgangspunkt i Bjerrings roman.

Vores målsætning med artiklerne i Dansknoter er altid at så mange dansklærere som muligt kan få ny inspiration til deres undervisning. Dette gælder også for dette nummer af bladet. Med temaet om homo economicus har vi måske særligt haft dansklærere på hhx i tankerne, men vi håber at artiklerne når ud til mange læreres ”husholdning”.

græske οἰκονομία, som betyder noget i retning af ”hjemmets lov” eller slet og ret: husholdning. I sin latiniserede version bliver husholdersken til en economicus, som er hovedper-

sonen i dette nummer af Dansknoter. Vi taler sjældent om penge i undervisningen, eller gør vi? Økonomiske strømninger præger alle dele af faget, og særligt i medieperspektivet er produktionsforholdene afgørende for stoffets udformning. Vi vil med temanummeret løfte økonomien frem som et felt som har et stort potentiale i undervisningssammenhæng, og som eleverne hellere end gerne må høre mere eksplicit om. ”Hvorfor er det ikke almendannelse at lægge et budget”, spørger Bjarne Ove Hansen i den indledende artikel. Hans glanseksempel på en mere eksplicit undervisning i økonomiske forhold er tv-programmet ”Luksusfælden” hvor danskere med en dårlig privatøkonomi bliver udstillet for åben skærm. Det virker fængende for eleverne og skaber en oplagt mulighed for at arbejde med medier og medialisering. Han nævner bl.a. seriens relevans i forhold til de fem nyhedskriterier og trækker tråde til både idehistorie og perspektiv- og baggrundstekster.

Fra en mere litterær vinkel behandler Mathies Græsborg Aarhus emnet i sin artikel med den sigende titel ”Prekariatets teater”. Her afdækker han begrebet ”prekariat” og inddrager det i læsninger af en række skandinaviske dramaer af nyere dato som snildt kan bruges i undervisningen.

Hvor Hansen skriver om penge, skriver Græsborg Aarhus om arbejde. De to undertemaer går hånd i hånd. Græsborg Aarhus omtaler prekariatets ”permanente impermanens” som et allestedsnærværende træk; det usikre og det isolerede ved altid at være løstansat. Det er en tematik som må siges at være vokset de seneste år, og det er en ny og spændende vinkel at læse om dens indtræden i nyere dramatik.

Tilbage i medieperspektivet møder vi celebrities på internettet i Helle Kannik Haastrups artikel hvor hun systematiserer en analyse af forskellige celebrity-typers gøren og laden på Instagram. Hun modstiller traditionelle celebrities og influencere og giver et kyndigt indblik i forskellige subkategorier. Ud fra analysemodellen ved navn

6

Dansknoter

God læselyst

kunstner

KATHRINE ÆRTEBJERG Født i 1969 i Sorø.

Bor og arbejder i København.

Uddannelse: 1995-2002 Det Kgl. Danske Kunstakademi, København.

Solgt til bl.a. SMK, ARoS, Arken, Kunstmuseum Brandts og Ny Carlsberg Fondet.

Modtaget en række legater og hædersbevisninger, senest Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat i 2021.

Kathrine Ærtebjerg viser her en serie sammensatte, surrealistiske og gådefulde malerier og papirarbejder fra 2018-2021.

I Ærtebjergs værker er mennesket og dets forhold til krop, køn, seksualitet, forgængelighed og død altid i centrum. De

viste værker tematiserer krop, drømme og begær – især kvindelig subjektivitet og ideen om kønnets mulige forvandling. Med en fluorescerende spraymalingsteknik, der minder om ”photograms” (objekter placeret på følsomt fotopapir, som derefter belyses og efterlader silhuetter af objekterne på papiret), skaber Ærtebjerg et egenartet og underfundigt univers i konstant forandring. Symboler, naturfragmenter og genkendelige objekter hentet fra hverdagen indgår i narrativer om den kvindelige krop og køn. Ærtebjergs billeder fremstår enkle og dog komplekse.

De appellerer til beskuerens fantasi og evne til betydningsdannelse, for billederne skaber aldrig et entydigt, endeligt udsagn, men efterlader tvivl og undren.

Dansknoter

7

Luksusfælden

NÅR PRIVATØKONOMIEN ER KNAP SÅ PRIVAT Økonomien stormer frem, og arbejdsløsheden er rekordlav. Hvem kan huske den sidste økonomiske krise? Når fremtiden er lys, og de mange penge bare venter på at blive vores, spænder vi så ben for os selv ved at låne flere penge? Hvad med naboerne – hvor meget skylder de i grunden? Når penge og mangel på samme gennemsyrer samfundet, hvorfor fylder det så ikke mere i danskundervisningen?

Min far er født i 1941 under 2. verdenskrig i et landbrugssamfund med rationeringsmærker. I det midtsjællandske var pengene små, men det gjorde ikke så meget, for der var alligevel ikke særligt mange varer at købe. Pengene gik til terminerne. Naboerne havde samme vilkår. Det, man havde, producerede man selv. Man var nøjsom. I dag ville nogle måske sige ”bæredygtig”, for man brugte de ting, man havde, indtil de bogstaveligt talt var slidt op. Der er et tv-program, der fanger min far fuldstændig, og det er ”Luksusfælden”, men han er langtfra den eneste.

Jeg er født i 1983 ind i ”fattigfirserne”, som jeg knap nok kan huske. Min opvækst i 1990’erne var anderledes præget af, at ”alle har ret til et fedt køkken”, som det lød fra køkkenproducenten Kvik. Hvis noget gik i stykker, så købte man noget nyt. Var der ikke penge nok, så kunne man låne dem eller få

8

Dansknoter

et overtræk. Alle lånte penge til sommerhus, køkken eller rejser, men der var enkelte, der bag værternes ryg mumlede noget om, hvor pengene kom fra, når man som gæst fik fremvist de seneste feriefotos fra Thailand.

Engang var det lig med social udstødelse og tab af retten til at stemme ved et valg, hvis man kom galt af sted økonomisk. Var der noget, du ønskede dig, så handlede det om at spare sammen, indtil du havde den ønskede sum. Dengang handlede det om ikke at være en belastning for sin familie eller samfundet som helhed. I dag er det utænkeligt, at en borger skulle kunne spare sammen til et hus eller til en ny elbil. Er det så skammeligt, hvis man har levet over evne og kommer med i et tv-program? Vi anser ikke os selv som værende en belastning for samfundet, når vi kontakter vores bankrådgiver om et lån, selvom flere økonomer peger på, at

Bjarne Ove Hansen Lektor v. Allikelund Gymnasium (hhx, htx, eud og eux) i Kalundborg siden 2009 i dansk, idéhistorie og filosofi, samt medlem af bestyrelsen for Dansklærerforeningens E-sektion og oplægsholder på det skolebaserede kursus ”Homo economicus”.

netop danskernes private gæld kan blive et stort problem i fremtiden. Dette gælder også gælden til det offentlige. Så sent som i september udtalte professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til en artikel på tv2.dk: ”Velfærdsstaten mangler de her penge”.

Nogle gange kan vi simpelthen ikke vente på, at der er et stort nok plus på kontoen. Programserien ”Luksusfælden”, der nu er blevet vist siden 2008, har vist sig i den grad at være et bæredygtigt program. Der er tilsyneladende ikke mangel på danskere, som er villige til at delagtiggøre hele nationen i deres dårlige privatøkonomi for på den måde at slippe ud af mange års gæld, et månedligt overforbrug på flere tusinde kroner samt uhensigtsmæssige vaner, der tit er ved at koste dem både huset, bilerne, kæledyrene og endda parforholdet. Serien blander således reality-tv med de 5 nyhedskriterier, hvor der særligt skrues op for sensation og konflikt, mens de to udefrakommende eksperter forhandler, skaber overblik og nogle gange truer den udvalgte familie til at tage stilling til nogle helt basale økonomiske prioriteter.

Blikket ind bag de lukkede døre, hvor pengeproblemerne gør allermest ondt, fascinerer, drager og frastøder os. Det er et sjældent indblik i, hvad der giver naboen søvnløse nætter, og hvorfor de altid råber ad hinanden.

Bliver vi først indfanget af de forførende kameravinkler, den dynamiske klipperytme og de dramatiske lydeffekter, så har vi nær glemt, at det er virkelige mennesker og ikke karakterer, som vi iagttager. Næsten alle seriens afsnit viser almindelige mennesker, men enkelte afsnit har besøgt datidens kendisser, der havde ondt i økonomien, som fx tennisstjernen Frederik Fetterlein i 2012, der skyldte svimlende 5,7 millioner kroner væk. Disse mennesker ville for 100 år siden ikke have haft andre muligheder end at søge til den nærmeste fattiggård og overleve på andres nåde og almisser.

Perspektiveringsmulighederne står i kø, for selv Danmarks Radio har med sit program ”I hus til halsen”, der har rullet over skærmen siden 2013, købt ind på præmissen om, at det tilsyneladende er public service at hjælpe familier, der er kommet galt af sted. Spørgsmålet er, om den almindelige dansker har brug for, at der er en voksen med økonomisk indsigt til stede? Hvis det er tilfældet, hvorfor er det så ikke almen dannelse at lægge et budget?

En umiddelbar fordel ved at anvende ”Luksusfælden” i undervisningen er enormt simpel. ”Luksusfælden” er nemlig blevet en fælles referenceramme for mange mennesker, som taler om de seneste afsnit og forarges sammen på tværs af landsdele og på tværs af generationer. Mine elever har præcis samme reaktion som min far på de økonomisk uduelige voksne, og de er langtfra de eneste. Den skrevne presse forholder sig også gerne til ”Luksusfælden” og de medvirkendes økonomiske prioriter. I et af seriens afsnit fra oktober 2021 river Imad fra Slagelse papirerne til en jobsamtale, som de to værter har anskaffet ham, i stykker for åben skærm. Årsagen? At der var tale om et job som skraldemand. Det fik både Søren Pape Poulsen og Anna Sophia Hermansen til tasterne på henholdsvis Facebook og i Berlingske, hvor intetanende-Imad fra Slagelse lige pludselig var blevet en del af nyhedskredsløbet. Han blev dermed endnu en mediepersonlighed, ligesom ”Dovne-Robert” var i 2012, der tvinger samfundsinteresserede til at beskrive disse medvirkende som fænomener, der er problematiske for vores velfærdstat.

Nasser man på samfundet, så udskammes man stadig, men til trods for det, så ønsker familier fortsat at medvirke for at få den hjælp og det overblik, som deres nære relationer og netværk tilsyneladende ikke kan give dem.

De bizart umodne økonomiske valg, som ”Luksusfælden” viser, behandler artiklen ”Nej, fattigdom er ikke kun et

Dansknoter

9

pengeproblem, viser ny forskning. Det er også et adfærdsproblem” skrevet af Kirstine Dons Christensen fra Zetland. I den glimrende baggrundsartikel præsenterer Dons Christensen et studie fra Harvard og Princeton, hvor en gruppe mennesker i et indkøbscenter i New Jersey inddeles i to grupper efter indkomst. De gennemgår alle en intelligenstest efter at være blevet præsenteret for to regninger. En på 150 dollars og en på 1500 dollars. Den mindre velhavende gruppes intelligenstest faldt 13 point fra første til anden runde: ”For den velhavende betød udsigten til en kæmperegning ingenting. For de andre var det så stressende, at det hæmmede deres evne til at tænke.”

Så er det på samme intellektuelle niveau at beskæftige eleverne med ”Luksusfælden” som at læse skønlitteratur? Svaret er ja, men vi vægrer os, men hvorfor egentlig? De tidlige græske filosoffer delte verden imellem fænomenernes og idéernes verden, men tankegodset derfra præger os alligevel den dag i dag. At have penge er nok et statussymbol, men ikke for en akademiker. Penge er flygtige. Penge er uden reel evig værdi.

Senere overtog den kristne kirke dele af de græske filosoffers

er nogle kendte eksempler. Jeg tror, vores elever køber ind på tanken om at leve et ubekymret økonomisk liv, hvor de med et par klik hurtigt er frie til at tjene penge uden at udføre, hvad vi ældre opfatter som et traditionelt opslidende arbejde. Alt, hvad der er brug for, er den hurtige gevinst. Hvorfor ikke bare låne pengene som et kviklån og investere dem i nogle sikre aktier? Tanken er forførende; gevinsten er da uomtvistelig sikker, og hvem skulle pege fingre, hvis det går galt?

Hvis vi i danskfaget ønsker at støtte op om den økonomiske dannelse af eleverne, at bevidstgøre vores elever om den udvikling, der har været i synet på familier uden penge, samt hvordan de selv kan styre deres egen økonomi i fremtiden, så ligger der en stor opgave foran os. I nogle familier er økonomi et samtaleemne, mens man i andre familier aldrig taler om penge. Inddrager man et forløb om penge i sin undervisning, er der mange fordele. Der er en chance for at inddrage flere medier, flere genrer, flere anderledes øvelser, der kombinerer sprog og medier, samt vigtigst af alt styrke elevernes kritiske bevidsthed, så de er i stand til at indgå i samfundet som økonomisk ansvarlige borgere.

... mon ikke byrådssekretær Gotfred Lund og manufakturhandler Albert Arnesen ville have haft godt af en tur i ”Luksusfælden”? idéer, som tilbedelsen af guldkalven i 2. Mosebog sætter en streg under. At tilbede penge var og er decideret blasfemisk.

Vi er, som akademikere, opdraget til at sætte fokus på læring for læringens skyld. Men svigter vi ikke en vigtig samfundsopgave, hvis vi decideret fravælger at bruge tekster, der handler om penge og økonomi? Der er ellers nok at tage af, hvis man ser sig omkring. I tv-serien ”Matador” er der flere interessante karakterer, der både opnår økonomisk fremgang og gevaldige nedture – og mon ikke byrådssekretær Gotfred Lund og manufakturhandler Albert Arnesen ville have haft godt af en tur i ”Luksusfælden”?

Vores elever orienterer sig i en global verden, hvor de dagligt udsættes for fristelser. Det er alt fra køb og salg af mærkevarer til at investere i risikable aktier, ikke at forglemme de enorme gevinster, som diverse spiludbydere lover ligger lige om hjørnet. Potentialet i at arbejde med onlinemedier, hjemmeside- og sproglige analyser af de gyldne løfter er stort. Danske Spils reklamekampagner og udlånsvirksomheden Vivus

10

Dansknoter

Dansknoter

11

Mathies G. Aarhus Postdoc ved Danish Institute for Advanced Study (DIAS), Syddansk Universitet.

12

Dansknoter

Prekariatets teater – ny dansk dramatik om usikre eksistenser Prekariatet optræder i en række vigtige danske teaterstykker fra de senere år. Disse teaterstykker kaster lys på prekariatets kvaler og kalder til kamp mod den ulige fordeling af sikkerhed, som præger vores samfund.

Foto: Søren Meisner

Dansknoter

13

”Prekariatet kommer!”, ”Prekariatet slår igen”, ”Hvem hjælper prekariatet?”. Som dette udvalg af avisoverskrifter antyder, er prekariatet blevet lidt af et modeord de senere år. Særligt de unge har skrevet kronikker og læserbreve, der fortæller om usikre arbejdsliv, hvor tidsbegrænsede ansættelser, vikariater og freelancestillinger hersker. Læg dertil, at dagpengesatsen for nyuddannede er blevet skåret, og at børn jages gennem uddannelsessystemet (med stress og angst til følge), så forstår man bedre, hvorfor det netop er de unge, der omfavner prekariatet i disse år.

Selvom usikre ansættelsesforhold også eksisterede i gamle dage, henviser prekariatet til en ny systematisering og ulige fordeling af arbejdsmæssig usikkerhed. Adjektivet prekær bruges på dansk ofte til at beskrive en situation, som er sårbar eller vanskelig. Termen har sin rod i det latinske verbum ”precor”, som betyder ”at bede”, men som i renæssancens ”precarius” fik en juridisk betydning af at besidde noget på andres nåde. Det er disse konnotationer, som prekariatet og det beslægtede ord prekaritet bærer med sig i dag: en tilstand af at mangle kontrol eller have sin skæbne i andres hænder.

I artiklen ”Theater of the Precariat”, som jeg har skrevet med Peter Simonsen, forsøger vi at forstå, hvordan prekaritet påvirker samtidens teater. Med inspiration fra bl.a.

Augusto Boals begreb ”de undertryktes teater” definerer vi prekariatets teater som en samling dramatiske værker, der på forskellig vis iscenesætter moderne prekaritet (Simonsen og Aarhus). Det drejer sig bl.a. om den britiske dramatiker Alexander Zeldin, der med værkerne Beyond Caring og Love har iscenesat nultimersansattes kummerlige arbejds- og boligforhold. Disse værker portrætterer først og fremmest karakterer, der er socialt usikre, men de bruger samtidig forskellige dramaturgiske greb som fx at udstille sårbare kroppe på scenen og konfrontere publikum fysisk med udsatte eksistenser.

Findes prekariatets teater også i Danmark? Ja, vil jeg hævde, og jeg vil i denne artikel introducere et par eksempler for at underbygge min påstand. Selvom vi i Danmark bryster os af at have en stærk velfærdsstat, som delvist er designet til at reducere borgeres usikkerhed, er velfærdsstaten i nyere tid blevet inficeret af en række markedslogikker. Denne udvikling er i forskningen blevet beskrevet med ord som nyliberalisme, new public management og konkurrencestat (Pedersen). Markedsgørelsen af velfærdsstaten har medført, at udviklinger, som præger det internationale arbejdsmarked, også er blevet relevante i en dansk kontekst, selvom velfærdsstaten fortsat skærmer os mod absolut fattigdom.

På det danske arbejdsmarked har vi fx set en tidlig prekarisering af uddannelses- og kultursektorerne (Gleerup et al.; Pultz), og det er formentlig de prekære vilkår på det kreative arbejdsmarked, der har gjort, at teatret har fattet interesse for prekariatet.

14

Dansknoter

Findes prekariatets teater også i Danmark? Ja, vil jeg hævde, og jeg vil i denne artikel introducere et par eksempler for at underbygge min påstand.

Betegnelsen prekariatet har eksisteret siden 1980’erne, hvor det første gang blev brugt i fransk sociologi. Senest har den britiske arbejdssociolog Guy Standing populariseret begrebet ved at kalde prekariatet en ny social klasse kendetegnet af usikre relationer til arbejdsmarked, sociale ydelser og staten (Standing). Standing er inspireret af Marx og forstår prekariatet som en klasse, der endnu ikke har opnået bevidsthed om sine egne interesser – eller dét, man i den marxistiske tradition ville kalde ”klassebevidsthed”. En anden vigtig figur er den amerikanske filosof Judith Butler, som bruger det beslægtede ord prekaritet om den ulige beskyttelse af liv, hun mener kendetegner moderne samfund (Butler). Kampen for økonomisk retfærdighed er for Butler derfor blot del af en større kamp mod den ulige fordeling af sikkerhed, som fx også optager nye sociale bevægelser som Black Lives Matter. Selvom det altså kun er Standing, der bruger ordet prekariat, kan Butlers teoridannelse være nyttig til at forstå prekariatets teater. Denne type teater peger nemlig ofte på samfundets ulige fordeling af sikkerhed og beder os tage stilling til den stigende sårbarhed for udsatte grupper.

I en dansk kontekst er det måske mest oplagte eksempel på prekariatets teater stykket Prekariatet skrevet af den danske dramatiker og teaterchef Liv Helm. Forestillingen blev opført på Malmøs Stadsteater i 2020 og foregår på svensk, men portrætterer en bred skandinavisk kontekst, hvor velfærdsstaternes sikkerhedsnet er under opbrud. Stykket er karakteristisk for prekariatets teater, da det bringer vidt forskellige skæbner sammen, som alene forenes af en fælles tilstand af prekaritet: 44-årige Alexandra, som arbejder som journalistvikar på et dagblad; 55-årige Eva, som er hjemmehjælper i kommunen; 25-årige Morteza, som er afghansk flygtning; 40-årige Göran, som er mislykket entreprenør osv.

Prekariatet er akkompagneret af en række sange fremført af stykkets medvirkende. I den afsluttende sang messer de medvirkende i kor ordene ”man glider vidare”, imens den vikaransatte journalist Alexandra synger: Det är som att tiden tillbringas i transit jag cirkulerar som en vålnad (spøgelse) som ingen orkar lära känna Dom vet att jag strax försvinner.

Foto: Emmalisa Pauly

Med denne afsluttende klagesang peger stykket på, at prekariatets byrde er en form for permanent impermanens; en vedvarende følelse af at ”glide videre” uden fast grund under fødderne. Det er i disse øjeblikke, stykket sætter fingeren på den særlige lidelse, der kendetegner prekariatet, og som delvist adskiller det fra de klassiske skandinaviske arbejderklasser, som trods trange kår levede nogenlunde stabile liv. For de fleste af karaktererne i Prekariatet består lidelsen ikke i en materiel forarmelse, men snarere i en eksistentiel utryghed og mangel på fast grund under fødderne.

Et andet vigtigt bidrag til prekariatets teater er Tue Bierings stykke Mod alle odds (Betty Nansen Teatret, 2020), som undersøger ulighed og social arv i Danmark. Dramatikeren Tue Biering arbejder i en teatertradition, der er blevet kaldt provoteater eller postdramatik, hvor de medvirkende kan finde på direkte at konfrontere eller stille spørgsmål til teatergængerne. Det er denne konfronterende stil, som Biering brugte i sin Reumertvindende forestilling Rocky!, hvor en middelklassemand fortalte om sin fascination af arbejderklassehelten Rocky, inden DF-medlemmet Cheanne Nielsen stillede sig op for at diskutere publikums fordomme om folk på højrefløjen.

Mod alle odds iscenesætter 22 børns fremtidsudsigter, som de ville tage sig ud, hvis man fulgte statistikken. 22 børn i alderen 0-14 år inddeler sig i teaterrummet efter skiftende

kategorier som klasse, etnicitet, sundhed, trivsel i skolen osv. Børnene fortæller derefter i et koldt og nøgternt sprog, hvordan deres statistisk mest sandsynlige fremtid ser ud, hvilket indebærer, hvem der vil udvikle misbrug, og hvem der kommer til at dø i en ung alder. På denne måde konfronteres teatergængeren direkte med den sociale ulighed, som hersker i Danmark, gennem de børneskæbner, som statistisk vil bære uligheden med sig ind i fremtiden. Et barn, hvis forældre er på overførselsindkomster, fortæller fx: Ifølge statistikken ser det ikke så godt ud for mig. Jeg kommer højst sandsynligt til at få social angst. Jeg kommer altid til at have problemer med dårligt selvværd og får svært ved at gennemføre en uddannelse. Det ser ikke ud, som om jeg har nok ressourcer til at få et nemt liv.

Det dramaturgiske greb i Mod alle odds er at lade en nøgtern fremstilling af statistik støde sammen med et virkeligt møde med børn af kød og blod. Publikum stilles ansigt til ansigt med den sociale ulighed, som skaber betydeligt værre livsmuligheder for visse børn end for andre. Dette direkte møde med de medvirkendes sårbarhed er karakteristisk for prekariatets teater, som ofte iscenesætter en række fysiske møder med prekære skæbner. I modsætning til meget andet politisk teater fastholder Mod alle odds dog et relativt koldt

Dansknoter

15

blik på skildringen af prekariatet, idet statistiske forskrivelser om børnenes fremtid får lov til at stå ukommenteret hen.

I den mere humoristiske ende af prekariatets teater finder man den danske dramatiker Henrik Szklany, som med stykket Alle mulige ting til salg (Aalborg Teater, 2018) har iscenesat Udkantsdanmarks prekære situation.1 Stykkets hovedperson er den 63-årige Anita, som efter et liv på overførselsindkomster begynder at sælge sine ejendele for at undgå, at barndomshjemmet kommer på tvangsauktion. Anita er endt i et kuldsejlet liv i konstant kamp mod kommunen, som mistænkeliggør hendes manglende evne til at arbejde: ”Jeg er jo syg for fanden. Men de tror stadig ikke på fibromyalgi. ’Du kan jo sagtens når du vil Anita’ vil de da skide i havet.”

Alle mulige ting til salg er på mange måder en allegori over den situation, som mange prekære skæbner befinder sig i i dagens Danmark. Nettet strammes. Velfærdsstaten forventer mere og mere af Anita, der ikke føler, hun kan arbejde, men stadig tvinges ud i forskellige former for nedværdigende aktivering. Anitas eneste mulighed for at klynge sig til en form for stabilitet er at sælge sine ejendele og beholde sit barndomshjem. Det er ret beset ikke usikre ansættelsesforhold, som truer den langtidsledige Anita, men snarere en fjendtlig velfærdsstat, som mistænkeliggør hendes manglende evne til at arbejde. På denne måde illustrerer Anita den usikre relation til staten, som Guy Standing mener kendetegner prekariatet som klasse.

Selvom Alle mulige ting til salg er en komedie om de laveste sociale klasser i Udkantsdanmark, adskiller den sig fra mange nye ”underklassefortællinger”, som ofte enten kaster et fetichistisk eller dæmoniserende blik på sit persongalleri.

Karaktererne i Alle mulige ting til salg er godt nok stereotype og til tider komiske, men de fremstilles med en grad af sympati og ømhed, som sjældent ses i fremstillingen af bistandsmodtagere. I en central scene fremfører Anita og sønnen Lars ligefrem en slags gravtale for deres egne liv:

ANITA Vi ligger her LARS Inde i bryggerset ANITA Sammen på madrassen ANITA + LARS Vi er her stadig Med dette insisterende ”vi er her stadig” peger forestillingen på de prekære eksistenser på bunden af samfundet, som ofte glemmes i den offentlige samtale.

En overordnet pointe ved prekariatets teater – både i en dansk og en international kontekst – er, at det i modsætning til tidligere politisk teater er varsomt med at foreslå løsninger eller udpege politiske fjender, som prekariatet kan mobilisere sig imod (Simonsen og Aarhus). Med andre ord er prekariatets teater mere deskriptivt end præskriptivt.

Dette kan man begræde eller hylde (alt efter hvilke æstetiske præferencer man har), men man kan også se det som et symptom på, at prekariatet endnu ikke er en sammentømret politisk klasse med et klart politisk projekt.

I stedet forsøger prekariatets teater ofte at vise sine karakterers sårbarhed, så publikum påvirkes enten emotionelt eller kropsligt. De tre forestillinger, som jeg har omtalt i denne artikel, påvirker teatergængeren meget forskelligt, men forenes af en hensigt om at iscenesætte moderne prekaritet. Samlet kan man altså forstå prekariatets teater som et forsøg på at anerkende det sociale armod, der følger med at være del af prekariatet, og bringe udsatte karakterer sammen på scenen for at pege på alt det, der forener – snarere end splitter – os.

Note: 1 Forestillingen er del af en serie. Anden del, Revolution i kommunen, blev opsat på Aalborg Teater i 2020.

Referencer Simonsen, Peter og Mathies G. Aarhus: ”Theater of the Precariat: Staging Precarity in Alexander Zeldin's Love”, i Contemporary Literature, 61, 2020 Pedersen, Ove K: Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag, 2011 Gleerup, J. et al.: Prekarisering – og akademisk arbejde, Frydenlund, 2018 Pultz, Sabina: ”Selvvalgt arbejdsløs: om unge kreative på det prekære arbejdsmarked”, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 21, 2020, s. 32-59 Standing, Guy: The Precariat: The New Dangerous Class, Bloomsbury, 2011 Butler, Judith: Frames of war: When is life grievable?, Verso Books, 2016 Albertsen, Anita Nell Bech: ”Det sociale teater: Underklasse-repræsentationer og symbolsk grænsearbejde i På røven i Nakskov og Helt ude i hampen”, i SPRING 42, 2018

16

Dansknoter

Dansknoter

17

At analysere celebritykultur på Instagram:

SELVPRÆSENTATION OG OPMÆRKSOMHEDSØKONOMI En personlig profil på Instagram er en visuel fortælling om identitet og anerkendelse i celebritykulturen: fra den globale filmstjerne Zendaya med sine 125 millioner følgere til den danske forfatter Olga Ravn med 23.000 følgere.

Men hvordan kan vi analysere celebritykulturen som en konkret medietekst på Instagram? Først defineres centrale celebritytyper, dernæst vises hvordan selvpræsentationer på Instagram kan performes i udvalgte billedgenrer, og til sidst introduceres celebritymatricen til analyse af berømthedens forbrug, karisma, arbejdsmoral og autenticitet.

Hvad er en celebrity?

En celebrity er en offentlig person som er synlig og anerkendt i medierne, og hvor både det offentlige og private liv har interesse (Turner). Overordnet kan man skelne mellem tre celebritytyper (Rojek): Den første er den arvede berømmelse som dronning Margrethe er et eksempel på, og den anden, og mest udbredte, er at blive berømt på merit via et professionelt virke som fx statsminister, filmstjerne eller influencer. Den tredje er den tilskrevne berømmelse som primært er mediegenereret, og kortvarig, fx en deltager i et reality-program. Her skal det handle om celebrities på merit og deres selvfremstilling på Instagram. Berømmelse på de sociale medier defineres også af opmærksomhedsøkonomiens parametre (Marwick), som kvantitativt viser succes i form af antal følgere, likes og delinger. Men hvad er forskellen på celebrities, som fx filmstjerner og influencere, når de optræder på Instagram?

18

Dansknoter

Den traditionelle berømthed på Instagram Den traditionelle celebrity er berømt på merit og har skabt sin karriere udenfor de sociale medier. Det omfatter fx filmstjerner, politikere, sportsfolk og forfattere som bruger Instagram til at vedligeholde og booste deres image. Når vi ser oversigter over de personer som har flest følgere, er det primært de traditionelle globale celebrities som fx fodboldspilleren Cristiano Ronaldo og sangeren Ariana Grande. Fælles for dem er at de har opnået deres berømmelse udenfor de sociale medier, og det gælder også fx Olga Ravn og Zendaya, mens influencere har et andet udgangspunkt.

Influenceren på Instagram En influencer er en entreprenør der har skabt sin berømmelse på de sociale medier. De findes indenfor mange forskellige brancher som fx mode, mad, bolig og livsstil. Modsat de traditionelle celebrities er det vigtigt for influenceren at

Helle Kannik Haastrup Lektor, ph.d. (f. 1965). Forsker i film og mediekultur ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Celebritykultur (2020).

være i dialog med følgerne fordi deres profil er den primære indtjeningskilde og grunden til berømmelse på merit (Abidin, Marwick). Influenceren tjener penge på at reklamere for produkter som passer til deres personlige fortælling. Og influencerens status måles derfor i følgere og likes fordi forretningsmodellen er baseret på opmærksomhedsøkonomien.

Det er den danske livsstils-influencer Cathrine Wichmand, med 83.000 følgere på Instagram, et godt eksempel på fordi hun bl.a. tjener sine penge ved at promovere produkter eller firmaer som passer til hendes livsstil og personlige univers.

Det er typisk i genren advertorial, som er en reklame der præsenteres med en personlig holdning til produktet. Cathrine Wichmand reklamerer fx i et opslag for måltidskasser fra firmaet Aarstiderne: Her knyttes forbruget til privatlivet og en opfordring til at tegne et abonnement. I billedteksten, herefter kaldet caption, italesættes både økologi, zero-waste og at det er en nem løsning i en travl hverdag. Samtidig ser vi Wichmand posere som traditionel husmor a la 1950’erne der står med aftensmaden parat, men med et ironisk og økologisk glimt i øjet.

Selvpræsentationer på Instagram I analysen af selvpræsentation på sociale medier tager medieforsker P. David Marshall afsæt i Erwin Goffmans skelnen mellem front-stage (fx på scenen) og back-stage (fx i omklædningsrummet). Marshall skelner mellem den offentlige selvpræsentation, som når fx forfatteren Caspar Eric poster en DR-grafik om en prisnominering for P1-podcasten Det vi går med (om handicap og sårbarhed), og den offentligt private selvpræsentation som viser Caspar Eric fx med et snapshot af ham og kæresten på stranden.

Analyse af Instagram-opslag som medietekst Selvpræsentationen på Instagram er æstetisk kommunikation og en visuel performance. Analysen omfatter det enkelte opslag og samspillet mellem billede og caption samt hvordan dette opslag indgår i profilens samlede stilistiske indtryk og dens tematik. En berømtheds performance på Instagram er aldrig neutral og vil altid være et udtryk for bestemte værdier og identitetsmarkører i forhold til fx køn, klasse og etnicitet (Redmond). En semiotisk undersøgelse af et opslag

Opslaget er en selfie der viser klimaktivisten Greta Thunberg som konkret visuel afsender, og er et eksempel på en offentligt privat selvpræsentation. Caption udpeger det rituelle (fredagsskolestrejke nr. 145) og det klimaaktivistiske, ligesom de valgte hashtags gør opslaget søgbart og signalerer fællesskab. Skiltet har også opnået ikoniskkarakter fordi det både peger på det ordinære (det er hjemmelavet) og det ekstraordinære (fordi det er blevet hendes kendetegn) og dermed giver hende autenticitet. Screenshot fra @gretathunberg på Instagram.

Dansknoter

19

Opslaget viser et pressefoto med filmstjernen Zendaya på den røde løber ved filmfestivalen i Venedig til verdenspremieren på Denis Villeneuves Dune (2021). Det er en offentlig selvpræsentation af hende som ekstraordinær og med synligt forbrug, ligesom billedet også er en reklame for filmen Dune til en prestigefuld festival, for modehuset Balmain (kjolen) og samtidig også bliver en cementering af hendes karismatiske autoritet.

Det ordinære betones i caption fordi hun (selv) beklager at hun først poster opslaget sidst på festivalen. Screenshot fra @zendaya på Instagram.

kan afdække betydningen af billedets kulturelle konnotationer og hvordan teksten (inklusive hashtags og emojis) i caption fx kan forankre eller tilføje nye betydninger til billedet (Barthes). Det er også vigtigt at opdele profilen i typer af opslag som er karakteristiske fx inden for en markeret tidsramme. På den måde etableres et konkret og afgrænset analytisk materiale, og man vælger med afsæt heri et eller flere eksempler til nærmere analyse af typiske eller atypiske eksempler på afsenderens visuelle selvpræsentation.

Visuel ikonografi og billedgenrer på Instagram Instagram er karakteriseret af en særlig visuel ikonografi (Marwick) der ofte består af konventionelt flotte billeder som er tilpasset den specifikke personlige fortælling – fra selfie og stilleben til advertorial og officielle pressefotos. En central genre er selfien, ifølge Alice Marwick, der opfattes som en særskilt billedgenre knyttet til smartphonens kamerafunktion. Selfien knytter afsender direkte til billedets æstetiske udtryk og opfattes som mere personligt end et pressefoto, som fx Mette Frederiksens selfie hvor hun ønsker følgerne godt nytår. Samtidig kan et stilleben som nature morte, fx et fint dækket bord, også være et personligt udtryk (Serafinelli), jf. Frederiksens serie af makrelmadder. Den individuelle profil kan analyseres som en kurateret identitetsperformance ved at benytte den såkaldte celebrity matrice baseret på

20

Dansknoter

filmforsker Richard Dyers karakteristik af filmstjernens image. Celebritymatricen kan belyse hvordan de forskellige former for selvpræsentation udfoldes på Instagram-profilen, og hvilken betydning det skaber (Haastrup 2020).

Celebritymatricen – de fire elementer Celebritymatricen omfatter fire forskellige elementer (se figur 1) som tilsammen skaber personens image. Richard Dyer tager teoretisk afsæt i en kombination af sociologen Max Webers teori om karismatisk autoritet og protestantisk arbejdsmoral, fortællingen om ’den amerikanske drøm’ med rigdom som succeskriterie, og vigtigheden af at være autentisk for at have appel til publikum.

Det første element er det synlige og markant iøjnefaldende forbrug. Det handler om den livsstil der fremvises, fx som materiel luksus med designertøj og biler, rejser og luksusboliger, og som regel er det eksempel på den offentligt private selvpræsentation. Livet i overklassen præsenteres vi for hos modeinfluencer @pernilleteisbaek når hun poserer iklædt high-end modetøj fra fx Prada, som konnoterer både luksus og overskud. En anden tendens ses hos zero-waste-influenceren @gittemary, som også viser modetøj. Hendes fokus er på ’vintagefashion’ som er ’preloved’, og hun viser at personlig stil og bæredygtighed ikke er modsætninger, men kan være et mål i sig selv.

Det andet element er karisma som betoner den unikke og glamourøse iscenesættelse. Karismaens autoritet forstærkes gennem det visuelle udtryk, ofte i form af en offentlig selvpræsentation. Det kan være når Greta Thunberg poster fotos fra sit interview i The Guardian hvor hun i et iscenesat fotografi har olie (fossilt brændstof) dryppende ned over ansigtet. Eller når Olga Ravn poster opslag hvor hun er på forsiden af Modemagasinet IN, eller Zendayas filmfestivalopslag med pressefoto fra den røde løber.

Protestantisk arbejdsmoral er det tredje element, og på Instagram handler det om at poste jævnligt, at holde gang i selvpræsentationen og dermed fastholde sin autoritet. Det ses hos Greta Thunberg når hun hver fredag poster opslag med ’Skolestrejk for Klimatet’. Eller når zero-waste-influenceren @gittemary ugentligt går på markedet for at købe økologiske grønsager til sin veganske menu. For en politiker handler visualisering af arbejdsmoral om at vise sin deltagelse i det politiske arbejde, fx i vælgermøde eller partikongres. Det handler om visuelt og rituelt at vise aktivitet og engagement.

Det fjerde element er autenticitet – en paradoksal kombination af det ordinære (det personlige og hverdagslige) og det ekstraordinære (årsagen til berømmelsen). Vi er som modtagere bevidste om at det stjerne-image som vi præsenteres for på fx Instagram, er en performance, både hos traditionelle celebrities og influencere. Vi ved at det er en konstruktion, og alligevel er det et krav at vedkommende formår at fremstå autentisk. Det gælder fx Olga Ravn der som traditionel celebrity viser sin ekstraordinære status med sit magasincover-opslag. Det ordinære markeres i den tilhørende caption, hvor hun bl.a. bemærker at det har været en lang dag hvor barnet ikke ville falde i søvn. Dermed skaber hun autenticitet ved at koble det ordinære (børnepasning) og ekstraordinære (magasinforside) i et opslag. Samtidig skaber opslaget også en tematisk rød tråd til profilens fokus på moderskab og feminisme i flere opslag, fx om romanen Mit arbejde, podcast om hekse og debatindlæg i Politiken om hospitalernes barselsafsnit. På influenceren Cathrines Wichmands profil knyttes det autentiske fx til hverdagsliv og den personlige iscenesættelse – at være tro mod sig selv og sin stil (Marwick). Hendes advertorial for en økologisk måltidskasse stemmer overens med den klimavenlige livsstil som hun i øvrigt performer.

Figur 1: Celebritymatricen til analyse af visuel selvpræsentation 1) Iøjnefaldende forbrug 2) Protestantisk arbejdsmoral 3) Karisma 4) Autenticitet (baseret på samspil af det ordinære og ekstraordinære) Når man skal analysere celebritykulturen som medietekst, er fokus først på afsenderen som celebritytype og hvordan

profilen placerer sig i opmærksomhedsøkonomien i form af følgere og likes. Dernæst hvordan den visuelle selvpræsentation skaber betydning, både i billede og caption, og hvilke billedgenrer der benyttes. Celebritymatricens elementer kan præcisere hvordan personens image iscenesættes visuelt, og hvilke temaer, værdier og identitetsmarkører der er karakteristiske for profilen, men det er også væsentligt at perspektivere analysen tværmedialt i forhold til den aktuelle kulturelle og samfundsmæssige kontekst.

Referencer Abidin, A.: Internetcelebrity, Emerald Publishing, 2018 Barthes, R.: ”Billedets retorik”, i Visuel Kommunikation, vol. 1, Medusa, 1980 Dyer, R.: Stars, BFI, 1979 Haastrup, H.K.: ”Kapitel 5: Celebritykultur på Instagram: Celebrityaktivisten”, i Celebritykultur, Samfundslitteratur, 2020 Marshall,P.D.: ”The promotion and presentation of the self”, i Celebrity Studies, 1 (1), 2010 Marwick, A.: ”Instafame. Luxury Selfies in the Attention Economy”, i Public Culture, 17 (1) 2015 Redmond, S: Celebrity, Routledge, 2018 Serafinelli, E.: Digital life on Instagram, Emerald Publishing, 2017 Turner, G.: Understanding Celebrity, Sage Publications, 2004 @caspareric https://www.instagram.com/p/CUpjCiWMdJC/ (tilgået 16.1.22) (Det vi går med-podcast) https://www.instagram.com/p/CRyuVX3B_R4/ (16.1.22) (med kæresten på stranden) @mette https://www.instagram.com/p/CYJxd03t5QU/ (16.1.22) (Godt nytår-selfie) @zendaya https://www.instagram.com/p/CTpKo9nl02i/ (16.1.22) (Venedig Filmfestival/rød løber) @cathrinewichmand https://www.instagram.com/p/CWJCQ8ygbPf/ (16.1.22) (Aarstiderne) @gretathunberg https://www.instagram.com/p/CUSA2t1sOGe/ (16.1.22) (The Guardian) @olgaravn https://www.instagram.com/p/CEmUp9oBBxy/ (16.1.22) (Modemagasinet IN) @pernilleteisbaek https://www.instagram.com/p/CYJ2fzIIbGe/ (16.1. 22) (Prada) @gittemary https://www.instagram.com/p/CYwNHuysnUO/ (16.1.22) (økologiske grønsager) https://www.instagram.com/p/CYkDpq-M-iN/ (16.1.22) (genbrugsmode)

Dansknoter

21

STRANGE NEWS FROM OUR OWN HEART film, læseren(!), og den forholder sig kritisk til nogle af de tendenser, der dominerer i vores kultur, bl.a. økokapitalisme og algoritmernes magt. Bogen har en solid krog i de blinde pletter, de fleste af os går rundt med, derfor er den både vedkommende og lidt en øjenåbner. Ens blik ændrer sig med læsningen. Hvor mange bøger kan man sige det om?

Inger Tejlgaard Olesen Ravn f. 1970, cand.mag. i litteraturvidenskab og engelsk, lektor v. Campus Vejle, tidligere bidrag i Dansknoter, synsvinkler og digte i Slagtryk

Klimakrisen har vist os den ubarmhjertige realitet, at verdens ressourcer er stærkt begrænsede. Det betyder, at vi er nødt til at gentænke det kapitalistiske paradigme: Øget forbrug er ikke en løsning, det er det modsatte. Hvad sker der, når vi indser, at selve vores eksistens er en belastning af naturen? Det belyses i Viggo Bjerrings sci-fi-roman Verdenshjertet, der udkom i slutningen af 2021. Her har forfatteren fremskrevet regningen til år ca. 2037, og Homo economicus som utilitarismens fortaler har lavet cost-benefit-analyse af eksistensen; menneskelivet er organiseret efter nytteværdi trods deraf følgende eksistentielt meningstab.

Science fiction-genren har længe været forbeholdt young adult-litteratur, men er et velkomment indspark som seriøs litteratur, nært koblet som den er til den mere filosofiske del af samfundskritikken. Verdenshjertet ”samtaler” med virkeligheden, herunder dansk sci-fis koryfæ Svend Aage Madsen,

22

Dansknoter

Den menneskelige eksistens på afbetaling Verdenshjertet lader sig læse på flere måder, der tilsyneladende hænger sammen som en gordisk knude: Ved første læsning er der tale om regulær sci-fi-dystopi, der rummer en skjult kritik af det bestående samfund. Her er den på linje med klassikere som Orwells 1984 og film som The Matrix, simulacrum-dystopien over dem alle.

Universet er klassisk dystopisk. Der er ingen banale former for samfundsmæssig kontrol, men verden fungerer efter en økokapitalisme, der kontrollerer menneskets individuelle frihed mere effektivt end noget vagtværn med tasers og kung-fu-kampteknik. Man får lejlighed til at reflektere over, hvad omkostningerne er med klimaet og en stedse skrøbeligere natur som diktator og begrænsning for mennesket. ” – Økokapitalismen er en slavehandler med en pisk af vegansk læder” (Bjerring 2021, s. 115). Det er et ægte dilemma, og der findes ingen lette løsninger.

Ens placering i den nye samfundsorden er fastlåst, erkendelsen af de begrænsede ressourcer betyder, at der ikke er overskud til forbrug for alle. Lavest i hierarkiet er de arbejdsløse, de Unyttige, dem uden nytteværdi, og den deraf følgende konklusion: at deres eksistens kun er en belastning af ressourcerne. De får lov at overleve, men på et eksistensminimum, hvor man kan stille spørgsmålet, om det er liv eller levende død. De Unyttiges handlerum er begrænset til

at spise og sove. Individets krav om livsudfoldelse er atter, som så ofte i verdenshistorien, underlagt fællesskabets krav om tilpasning og underordning.

Den menneskelige eksistens styret af algoritmer: Comfortably numb Her, lige over de Unyttige, møder vi Mads. Med en universitetsuddannelse i litteratur kan han ikke bruges til meget.

Han er løsarbejdende korrekturlæser på småjobs, som han finder på en online jobportal, og han forudser, at den type arbejde vil forsvinde inden for en overskuelig fremtid. Intelligens til trods er han magtesløs, fordi hans viden og intelligens intet specielt formål tjener. Mads er ikke en klassisk dystopisk helt, der er meget lidt oprør i ham. Når han ikke sidder på jobportalen, ryger han så mange joints, han kan komme afsted med, og spiller computerspil. På væggen har han en plakat af Lana del Rey, og han lever af havregryn med mælk og bananer. Teenagerens tilværelse som 32-årig. Man fornemmer, han gør sig umage for ikke at stille spørgsmål til eksistensen, da de ikke kan besvares positivt.

Da Mads skal læse korrektur på en roman, ender han med at omskrive den; et løft i tilværelsen i form af mening og penge. Han kan betale sin gæld og lidt til og så … – intet. Ingen egentlig bevægelse, han sidder stadig alene i sin lejlighed. Da han sættes til at skrive en opfølger til romanen, går han i stå.

Romanens hovedperson isolationsfængsles, og Mads tvinges til at fokusere på sin egen isolation og ensomhed, da han skal skrive om det. De spørgsmål, han har undgået at stille, melder sig alligevel, og hans indre tankeverden løber løbsk.

Måske.

Vores hovedperson er altså fanget i en ydre konflikt forårsaget af den homo economicus-drevne verdensorden, han befinder sig i, og han er fanget i en indre konflikt, en længsel efter noget, han end ikke har sat ord på hvad er. Denne indre konflikt afstedkommer en forskydning af realplanet, så der veksles mellem parallelle virkelighedsplan. Måske.

Billedet af en 32-årig mand, ubarberet, uvasket, gennemsvedt, alene i sin lejlighed, klaustrofobisk fanget i sit selv. Et forstyrret og dybt ensomt menneskes forvrængede forestillinger, hvis eneste redning består i muligheden for at komme ud af sin isolerede eksistens og blive en del af virkeligheden igen. Måske. Hvis der overhovedet findes en virkelighed udenfor?

Eksistens og individ bliver i forlængelse af den overordnede diskussion om mennesket over for fællesskabet tematiseret i sig selv. Er et liv levet i forlængelse af ens online-connectedness et, der giver plads til mening?

Hvem er fortælleren? Og har den et hjerte?

Mads aflægger det mystiske forlag, han er ansat af, et besøg og møder ”agenten” Ane Svendsen. Hun forklarer henkastet, hvad hemmeligheden bag overlevelse er i de realityshows,

der stadig kører: evnen til at udholde ensomheden. ”… først og fremmest skaber de en fortælling om sig selv. Det er dét, der gør, at man overlever og kan klare isolationen …” (Bjerring 2021, s. 71). Her optræder ideen om Verdenshjertet som metafiktion tydeligt: For hvis ikke bogen er denne fortælling om Mads, hvad er den så? Vi bemærker pludselig, at det citat, der indleder første kapitel af Verdenshjertet, er af Ane Svendsen, agenten. Udtrykt med et citat fra David Lynchs Twin Peaks, sæson 3: ”If this is a dream, who is the dreamer?” Hvor fortælles verden fra?

Bjerring leger med ideen om den algoritmedrevne fortælling og metafiktive lag, hvilket kunne udgøre en plausibel fortolkning af fortællerinstansen. Der er piger på røde cykler, kvinder på cykler, der vælter i slowmotion, der er fluer, som irriterende sætter sig på øret af en, og fitnesstrænere, der fordobles mange gange som et venligt nik til agenterne i The Matrix.

Vores hovedperson er altså fanget i en ydre konflikt forårsaget af den homo economicus-drevne verdensorden, han befinder sig i, og han er fanget i en indre konflikt, en længsel efter noget, han end ikke har sat ord på hvad er. Denne indre konflikt afstedkommer en forskydning af realplanet, så der veksles mellem parallelle virkelighedsplan. Måske.

Bogen er ved at boble over af intertekstualitet og brud på the 4th wall, hvis en sådan findes i bøger: Et kapitel hedder ”Den svære toer”, og Viggo Bjerring har selv været nomineret til en pris, der netop hedder ”Den svære toer”. ”Sen opvågnen” hedder et andet kapitel som en lille hilsen til St. St. Blicher. Vi bemærker andre glitches og sammenvævninger af Bjerring, Mads og ”forfatteren” til de bøger, Mads ghostwriter, samt en tilsvarende sammenvævning af navnene på Mads, hans forlæggere og virkelighedens Svend Aage Madsen. Og Thomas Rydahl! Han figurerer både som citeret anmelder på Verdenshjertets bogomslag og som citeret anmelder af Isolation, toeren, som Mads skriver på.

I disse metafiktive lag ligger der altså oplagt en mulighed for, at elever og lærere går på detektivarbejde i en undersøgelse af, hvem – eller hvad – fortællerinstansen er, og hvilken

Dansknoter

23

effekt bruddene på fortællingens vinduer har på os som læsere.

Hvad er meningen? Med hvad? Det hele …

I romanens post-klimakatastroferamte og post-epidemiramte verden spiller naturen selvfølgelig også en rolle. Den er repræsenteret flere steder ved beskrivelserne af vildnis, naturen, der tilbageerobrer terræn fra mennesket.

I kapitlet ”Teufelberg” farer Mads vild på det kunstigt skabte bjerg, der nu er forladt og generobret af naturen.

Han er sammen med to brødre, hvis bekendtskab han har gjort. Kapitlet viser sig at være et glitch, der kan tolkes som Mads på afveje i sin egen bevidsthed, repræsenteret ved det uvejsomme vildnis.

De to brødre virker som projektioner af ham selv. Den ene, Stefan, konstant snakkende, kontaktsøgende, på overfladen velfungerende, men bange og usikker i ”vildmarken”, han kan ikke tåle isolationen. Han har regnet systemet ud og holder sig flydende ved at være lidt foran algoritmerne.

Broderen Oli er ”anderledes” i hovedet, næsten sprogløs, tilbagetrukket, hans isolation er permanent, han navigerer intuitivt i naturen og repræsenterer en art savant. Han står for en naiv filosoferen: ”Hvad er meningen med en labyrint?, spurgte Oli, – at man skal finde vej eller fare vild?” (Bjerring 2021, s. 129).

En tolkning kunne være af naturen som et udtryk for Mads’ gradvise tilbagetrækning til en anden bevidsthedsform, væk fra Stefan, tættere på Oli. Parallelt med ekskursionen til Teufelberg skriver en ”fremmed hånd” hans barndomserindringer: Afsløringen af traumets oprindelse fører ikke til forløsning. Det er blot samtidige begivenheder på forskellige bevidsthedsplan. En gradvis nedlukning af Mads’ kognitive funktioner forårsaget af en umenneskeligt ensom eksistens. Åben for fortolkning: Hvad synes du selv?

Verdenshjertet er som nævnt lidt af en gordisk knude, og som litterat føler man sig fristet til at pille og sortere og ordne og fortolke. Man kan også godt få et resultat ud af det. Tilbage står bare: Det er ikke noget endegyldigt svar på noget. Det dystopiske univers i romanen rammer én; vi genkender nok til, at vi ryster let på hånden, når vi bladrer, men vi er ikke tættere på nogen løsning, fordi der kastes lys på de blinde vinkler.

Jacob Ølgaard Nyboe (lektor ved Christianshavns Gymnasium) har udarbejdet undervisningsmateriale til romanen, tilgængeligt på forlaget Ekbatanas hjemmeside, en række ”veje ind i romanen […] der kan guide eleverne på rejsen” (Nyboe 1921). I denne sammenhæng skal nævnes hans forslag til afdækning af arbejdsforhold og økokapitalisme i romanen.

Filmen Hvordan vi slipper af med de andre fra 2007 er

24

Dansknoter

også oplagt: en grum satire over ”velfærdsproblemet”.

Der er endvidere spørgsmål til genretræk, spørgsmål til romanen som metafiktion, personkarakteristik og -udvikling m.m.

Af øvrigt supplerende stof vil undertegnede anbefale Haruki Murakamis sci-fi-roman Hardboiled Wonderland and The end of the world, der bevæger sig halvt undersøgende, halvt angstfyldt i den i-sig-selv-indespærrede bevidsthed, samt Kurt Vonneguts Slagtehal 5, der belyser, hvordan fortidens traumer besøges og genbesøges uden at nå en forløsning.

Arbejdet med Verdenshjertet muliggør inddragelsen af både andre fag og andre værker til uddybning og perspektivering, hvor danskfaget kan stå som et centralt fag med et højt abstraktionsniveau og dannelsesperspektiv.

Man må i sidste ende selv afgøre, hvad den vigtigste fortælling er: –

Hvordan forvalter vi verdens begrænsede ressourcer bedst og mest meningsfyldt og for hvem? Efterhånden som det dæmrer for os, hvor ringe udfoldelsesmuligheder vi egentlig har, bliver det økonomiske menneske sat på prøve.

– Virkelighedsproblemet og det menneskelige sammenbrud forårsaget af en stigende afstand til andre mennesker med ensomhed til følge.

– Menneskets placering i den ”store sammenhæng”, hvor vores mellemspil af absolut overherredømme synes at være ved at nå sin afslutning.

Uanset tolkning ser vi menneskets rolle som et lille og følsomt væsen fanget i nogle overvældende, uoverskuelige, men i høj grad selvskabte, omstændigheder.

I forbindelse med bogens udgivelse har forfatter Viggo Bjerring udtalt sig om dens tematikker i: Deadline 28.1.22 Skønlitteratur på P1 12.1.22

Litteratur Bjerring, Viggo: Verdenshjertet, Ekbatana, 2021 Forlagets undervisningsmateriale: www.ekbatana.dk/butik/viggo-bjerring-verdenshjertet/. Udarbejdet af Jacob Ølgaard Nyboe, ph.d., lektor i dansk og matematik ved Christianshavns Gymnasium (for tiden ansættelse ved Islands Universitet og Fjölbrautaskóli Vesturlands), Reykjavík, december 2021.

Baggrundsviden fra RUC, ”Økologisk kritik i et kapitalistisk paradigme”: https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/57793114/ Projekt_2.0_til_rudar.pdf.

Dansknoter

25

NYE GRUNDBØGER TIL DANSK Textur adskiller sig fra andre grundbogssystemer ved at være bygget op omkring forløb, som tager afsæt i et fagligt stofområde. Stoffet foldes ud, så der er en god dynamik imellem tekstteori, tekstlæsning og tekstproduktion og imellem litteratur, sprog og medier.

Dansk i tiden – Grundbog har fokus på de danskfaglige begreber. Krydshenvisninger mellem opslagsdel og undervisningsforløb skaber en tæt kobling mellem begreber, det faglige stof og tekstarbejdet.

Dansk i tiden bygger på et dannelsessyn, som både er klassisk litterært og moderne med innovativ, multimodal litteraturformidling.

Af Barbara Illum og Rune Kastberg Søndergaard

Af Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup

iBog textur.systime.dk Bog Forløbene 1-4 fås som trykt bog | 284 sider

iBog Bog

Litteraturens genveje fortæller litteraturens historie kort og med blik for de felter, der i de senere år har tiltrukket sig opmærksomhed: kvindernes plads i litteraturhistorien, Danmark som kolonimagt, multimodalitet, det antropocæne og modernismekonstruktionen. iBogen er rigt forsynet med videoer.

En grundbog til undervisning i mundtlighed, som samtidig dækker kernestoffet inden for det sproglige perspektiv.

Bogen præsenterer et mundtligt begrebsapparat og forskellige mundtlige genrer og modaliteter. I et samspil mellem analytiske, kreative og produktive øvelser udvikles elevernes mundtlige kompetencer.

Af Johannes Fibiger og Sine Dalsgaard Kristensen

Af Marie Zeuthen Helstrup og Tina Slot Simonsen

iBog

iBog

litteraturensgenveje.systime.dk

Få adgang til alle 55 iBøger med fagpakken til dansk.

danskitiden.systime.dk 432 sider

mundtlighedidansk.systime.dk

uden for tema Bodil Marie Stavning Thomsen ph.d., professor ved Nordisk Sprog og Litteratur, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Forskningsfelter er mode, film, videokunst og interfaces. Hun har bl.a. udgivet bøgerne: Filmdivaer. Stjernens figur i Hollywoods Melodrama 1920-40 (1997), Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014: Signal, Pixel, Diagram (2016) og Affects, Interfaces, Events (2021).

BABYLON-BERLIN: ET GENSYN MED 1920’ERNES TYSKE FILMMILJØ Det erklærede motiv for instruktørerne af tv-serien Babylon-Berlin var at undersøge, hvordan Weimar-demokratiet så hurtigt infiltreredes af nationalsocialismens autokratiske kræfter. Artiklen undersøger deres tydelige inspiration og brug af filmene, der udgik fra Babelsberg i 1920’erne, og som Siegfried Kracauer beskrev i sine bøger From Caligari to Hitler (1947) og Das Ornament der Masse (1963). Artiklen illustrerer med eksempler, hvordan ekspressionismen og realismen, der karakteriserede datidens film, genaktualiseres i tv-serien.

Tv-serien Babylon-Berlin, løseligt baseret på Volker Kutschers historiske krimiserie Gerion Rath (2007-2020), har siden 2017 underholdt seere over hele verden med gode detektiviske plots og detaljerede gengivelser af 1920’ernes Berlin. De to første sæsoner kostede over 40 millioner dollars at producere, hvilket gør serien til hidtil dyreste tyske serie. Instruktørerne Tom Tykwer, Achim von Borries & Henk Handloegten, som alle er født i 1960’erne, har med serien villet aktualisere spørgsmålet om, hvorfor Weimarrepublikkens demokrati efter 1. Verdenskrig så hurtigt kunne blive afløst af nazismens autokrati, der førte til 2. Verdenskrig. Tom Tykwer og Achim von Borries understreger i et interview, at de med serien ville åbne det historiske rum, før Hitler overtog magten i 1933: ”i virkeligheden blev mange, mange beslutninger taget og ført ud i livet på denne vej, og det kunne også være gået helt anderledes. I serien gør vi os umage med at fremstille det, som vidste vi ikke, hvordan tiden udviklede sig” (Von Borries &

Tykwer 2020; min oversættelse). Derfor sættes sociale vilkår og menneskelige relationer under lup.

Weimarrepublikkens Berlin er i serien den historiske ramme for de brydninger mellem nationalisme, kommunisme og fascisme, der fandt sit udløb i den nazistiske ideologi og regimets logistisk tilrettelagte folkedrab. Men forudfattede årsag-virknings-forhold nedtones, så miljøbeskrivelser kan udfoldes, og flere fortællinger labyrintisk kan krydse hinanden. Seeren kan desuden stille skarpt på de mange modsatrettede tendenser i byens mode, arkitektur, billedkunst og filmproduktion, der præsenteres som i et kalejdoskop.

Således er Charlotte Ritters, kaldet Lotte (Liv Lisa Fries), signatur rene silkestrømper og en kæk, grøn klokkehat, når hun går ud, skønt hun delvist er prostitueret og bor i en baggård.

Brunlige og grå toner udgør i modsætning hertil stilen for detektiven, Gerion Rath (Volker Bruch), der som følge af sin soldatertid lider af PTSD. En grå filthat kaster skygger på

Dansknoter

27

uden for tema

hans plagede ansigt, der filmisk trækker tråde til den tyske

(kaldet Babylon). Porten blev fast inventar i Pergamon-

stumfilms ekspressionisme i 20’erne og den amerikanske

museet i Berlin, og fascinationen af undergangsmyten

film noir i 40’erne og 50’erne. Lottes stil minder mere om den

kobledes allerede dengang til den nye metropol (jf.

tyske realistiske stil, kaldet Neue Sachlichkeit. Begge stilarter

Polaschegg & Weichenhan 2018).

præsenteres nærmere nedenfor.

Serien går i tydelig dialog med den socialistiske kultur-

Skildringen af storbyens gader, kaotisk oplyst af neon og elektricitet, der gør skyggerne lange og skæve, er en fast

og filmteoretiker Siegfried Kracauers (1889-1966) tekster.

ingrediens i 20’ernes tyske ekspressionistiske film. Kunstigt

Mens hans essays, samlet i Das Ornament der Masse (1963),

lys synes at strømme fra tingene, hvorved der fokuseres på

kunne læses i Frankfurter Zeitung i 1920’erne, skrev han

karakterernes mentale tilstande og indre rørelser. Kracauer

From Caligari to Hitler (1947) på engelsk i amerikansk eksil

nævner mange ekspressionistiske film, bl.a. Robert Wienes

under krigen. I begge bøger beskrives den berlinske arki-

Dr. Caligaris kabinet (1920), Paul Wegeners Golem (1920),

tektur, hverdagslivets populærkultur og film, produceret

Fritz Langs Dr. Mabuse (1922) og F.W. Murnaus Nosferatu

af UFA-filmstudierne i Babelsberg udenfor Berlin. I essayet

(1922) og Fantom (1922), hvor hypnose og fantastiske ele-

”Kult der Zerstreuung” (Kracauer 1963 (1926), s. 311 f.) ser han,

menter blander sig med mordgåder.

at de nye biograf-paladser dækker massepublikummets

Fantom kunne stilistisk have inspireret de filmoptagelser,

behov for distraktion, men samtidig kritiserer han film, der

der indleder 3. sæson af Babylon-Berlin. I opklaringen af et

maskerer skyggesider, som burde vises frem. Med From Ca-

mord hvirvles Rath ind i filmens søvngænger- og hypnose-

ligari to Hitler vil han omvendt vise, hvordan tyske stumfilm

motiv, der samstemmer med de hallucinerede morfin-til-

faktisk viste ændringerne i det mentale klima før nazismen

stande, han ofte selv befinder sig i. I forbindelse med Gerion

(Kracauer 1947, s. 3-1 og s. 272). Dermed ikke være sagt, at

Raths karakter skal også Fritz Langs film M – Eine Stadt such

filmene blot ’spejlede’ samtiden og de kommende begiven-

einen Mörder (1931) nævnes. I den film bliver byens gader og

heder. Snarere analyserer han dem som en ”samling af skår

kældre skjulested for en pædofil seksualforbryder. Raths

og fragmenter, der kun problematisk kan indikere et hele”,

skjulte agenda er, at han søger i skjulte fotografiske arkiver

men som dog kan ”give tegn” til os tilskuere om at ”binde

for at slette beviser på faderens udskejelser i fortidens Berlin.

disse billeder til erindringen og dermed forhindre os i, med

Kracauer understreger, at den forandring, der sker i

Kracauers ord, at lukke øjnene for ’tingenes blinde drift’”

mellemkrigstiden “fra oprør til underkastelse” (Kracauer 1947,

(Hansen 2012, s. 278; min oversættelse).

s. 115 f.; min oversættelse), bedst skildres i film, der blander

Instruktørerne af Babylon-Berlin har tydeligvis læst

ekspressionisme og realisme, bl.a. Karls Grunes film Die

Kracauer, da visse scener og tableauer citerer hans filmiske

Straße (1923). Hans beskrivelse af filmen kunne også gælde

udvalg i From Caligari to Hitler. Ved således at genindspil-

Babylon-Berlin:

le arkivet på ny kan mellemkrigstiden og dens spørgsmål genaktiveres. Ganske få kan i dag genkalde sig 20’ernes

”I stedet for at vedkende sig et anarkistisk livs værdier

Berlin i erindringen, men den tids filmbilleder kan i nye

underkendes dette liv ved at afmærke gaden som et

overleveringer med Hansens ord ”give tegn” om den kultur,

område, hvor junglens lov hersker, og hvor glæden

de var en del af. Ikke som et helt eller fuldendt billede, men

søges i gambling og i ørkesløse seksuelle forhold.

som et splintret billede af en virkelighed, der med Tykwer og

Denne holdning til anarkiet går hånd i hånd med

von Borries ord måske ”kunne […] være gået helt anderledes”

glorifikationen af politiet.”

(Von Borries & Tykwer 2020; min oversættelse).

(Kracauer 1947, s. 121-122; min oversættelse)

Filmiske referencer i Babylon-Berlin

Motivet i Die Straße var, at ”hovedrolleindehaveren river sig

Babylon var navnet på en stumfilmsbiograf (”Lichtspiel-

løs fra de sociale konventioner for at gribe livet, men konven-

haus”), der indviedes i 1929 på Berliner Bülowsplatz (i dag

tionerne viser sig at være stærkere end rebellen og tvinger

Rosa Luxemburg Platz).

ham til enten underkastelse eller selvmord” (Kracauer 1947,

Referencen til Babylon findes også i navnet Babelsberg,

123; min oversættelse). Beskrivelsen bringer Babylon-Berlins

der betegnede UFA-filmstudierne i Potsdam uden for Berlin.

titelmelodi, ”Zu Asche, zu Staub”, i erindring. Den synges

Forbindelsen mellem Biblens myte og det elektriske lys i

af Nikoros alias Swetlana Sorokina (Severija Janusauskaite) i baren Moka Efti. Nikoros’ sang maner til både oprør og (selv)destruktion, og hele salen syder af dansende kroppe,

biografen og storbyen er, at tyske arkæologer i slutningen af det 19. århundrede udgravede Ishtar-porten i Mesopotamien

28

Dansknoter

uden for tema

der overgiver sig til sangens inciterende rytme.

Dansens søvngængeragtige bevægelser minder om androiden Marias (Brigitta Helms) maskinelle dans i Frits Langs Metropolis (1927), baseret på Thea von Harbous roman Metropolis (1926 (1925)). Disse bevægelser havde effekt på publikum:

hende en enkeltbillet til Hollywood, er med i tv-serien i sin oprindelige udgave (2. sæson, episode 3, 26 min).

Men Babylon-Berlin arver også i Sorokina/Nikoros (Severija Januskaité) karakter den særlige femme fatale figur, som Von Sternberg arbejder med i alle sine film med Dietrich i hovedrollen. Filmhistorisk var Dietrich den første

”Ingen dans, intet skrig, intet dyrs brunstskrig kan

kvinde, der iført mandetøj kyssede en kvinde (som Amy

virke så oppiskende som den skælven, der udgik fra

Jolly i Morocco (1930)). Også Blonde Venus, hvor Dietrich

denne glimtende krop, der i sin stilfærdige ensomhed

iført abe-kostume og dernæst hvid afro-paryk synger til

syntes at involvere hver enkelt i salen i sin ophidsel-

trommerytmer, kan sammen med Josephine Bakers banan-

ses bølgebevægelser”. (Harbou 1926 (1925), s. 120; min

kostume have inspireret til den performance, der under-

oversættelse)

støtter Nikoros’ sang ”Zu Asche, zu Staub”.

Spørgsmålet, som Babylon-Berlin stiller os, er, om vor tids

Blandt de dansende i baren Moka Efti er Lotte Ritter, som

demokratier også er på vej mod asken og støvet. Filmene fra

med sin proletariske baggrund ikke stiller ideelle fordringer

dengang tåler under alle omstændigheder et gensyn.

til verden omkring sig. Hun kender byen og ser lukt igennem menneskelige lyster og laster og drager fordel af dem.

Anonymt udfører hun de detektiviske opgaver, som Rath ikke kan løse. Hun er som nævnt knyttet til den tyske realismeform, Neue Sachlichkeit, der opstår i 20’ernes midte.

Georg Wilhelm Pabsts Die freundlose Gasse (1925) er den første film, der i ren form benytter denne stilart, der kendes fra malerkunstens skildring af Weimar-tidens varieté-liv (jf.

Jeanne Mammen, Christian Schad, Otto Dix og Otto Griebel).

I filmen spiller Asta Nielsen en ældre, udhungret kvinde, der både hjælper og hjælpes af en ung kvinde (Greta Garbo), der franarret sin arv befinder sig på kanten af prostitution.

Berlin-Babylon citerer filmen direkte, hvor slagteren skærer en luns kød af og smider det til sine hunde i stedet for til Asta Nielsen (1. sæson, episode 2, 10 min). Ligesom de to kvinder kæmper Lotte Ritter for at holde sulten og prostitutionen fra livet. Lottes karakter kan også knyttes til den semi-dokumentariske film Menschen am Sonntag (1930), instrueret af Robert Siodmak og Edgar G. Ulmer. Filmens skildring af berlinske unge, der holder fri om søndagen, er også gengivet i Babylon-Berlins 1. sæson, episode 6, hvor Lotte og veninden Greta Oberbeck (Leonie Benesch) bader ved Wannsee, og hvor Greta møder sin kæreste, som senere bliver nazist.

Endelig skal Josef von Sternbergs Der Blaue Engel (1930) nævnes. Her går Professor Rath (Emil Jannings) som en møl til grunde i mødet med det elektriske lys alias Lola Lola (Marlene Dietrich). Ligesom apotekeren i Babylon-Berlin er han underlagt voyeurens last. Han misrøgter sit embede og havner ydmyget som klovn på samfundets bund, da han jagter og ægter Lola Lola, som stiger til tops. Med Der Blaue Engel introducerede von Sternberg ekspressionismen i USA, og den berlinske prøvefilmning af den unge Dietrich, der gav

Litteratur Borries, Achim von & Tom Tykwer: ”Tom Tykwer: ”Die Serie ist ein gefräßiges Biest!””. Interview ved Jürgen Wittner; Kulturnews. de, 8. oktober, 2020: https://kulturnews.de/babylon-berlin-interview-tom-tykwer-achim-von-borries/ (tilgået den 18. oktober, 2021) Hansen, Miriam B.: Cinema and Experience, University of California Press: Berkeley, Los Angeles, London, 2012 Harbou, Thea von: Metropolis, August Scherl: Berlin, 1926 (1925.

Kracauer, Siegfried: From Caligari to Hitler. Princeton University Press: New Jersey, 1947 Kracauer, Siegfried: Das Ornament der Masse (1963), Suhrkamp Verlag: Frankfurt am Main 1963 (1926) Polaschegg, Andrea & Michael Weichenhan: Berlin-Babylon. Eine deutsche Faszination 1890-1930, Verlag Klaus Wagenbach: Berlin, 2018

Dansknoter

29

På disse sider bringer Dansknoter ny nordisk litteratur der lige er udgivet eller på vej.

Jeg logger på. Plantene lastes inn, mørklilla gladioler og flammende turbanliljer skyter opp i blomsteråkeren, og pottene lastes inn, den våte jorda og de stripete bønnebelgene, de siste bevegelsene, saksen, de selvlysende blå tordivlene og tordivlenes bein lastes inn, spillet bygger seg selv opp på nytt, nå lastes vannet, bregnene og mosen, nå lastes nattehimmelen, øynene har pupiller som utvider seg i mørket og lyset fra skjermen er strålende. Det er ingenting å gjøre mens spillet laster, jeg sitter stille og oroverlent og ser prosentene stige: 81 prosent, nå lastes frøene inn. Jeg kan kjenne et kaldt drag fra hagen, vinduet står på klem, nå lastes stiene inn, snart åpnes alt, og en frodig muzak skal spille, spillet som husker seg selv, som kontinuerlig sletter, og lagrer. Å, koboltgrønne spirer, Å, salige morgen som rinner, ansiktet mitt mot skjermen, jeg bruker fire av ti fingre, jeg har en tann som verker.

30

Dansknoter

Ting i stuen: En sjøhest i plast. Et vaskemiddelblått og glitrende krusifiks. En fiskeformet flaske sangria. En genser heklet med store masker av signaloransje mohair.

En sjokkrosa pelshatt. En gammel Fadervår-plansje. To engler av porselen. Et lite Jesusbarn av cernit. En kassett med Michael Jackson. En drømmefanger. En kleberstein innrisset med bondesjakk. Et kar fullt av klinkekuler. En krukke med sjeldne steiner, formet som egg. En konkylie fra Karibia. Et parfymebord med speil i tre ledd. Et hjerteformet skrin farget med bringebær. Et dikt om en drage skrevet på fransk. En stor svart og hvit salmiakkkjærlighet på pinne på veggen. Et prisme som fanger lyset og lager regnbueskygge. Et kaleidoskop. Skyggen min spinner over det gråblå gulvet. Et spill der du snurrer en snurrebass på en tallerken med ti treperler i. Kabalkort som lukter sigar. Brevark med mange slags blomster på. En rød elgitar. En puff i grått og rosa. En plakat av en hvilende ballerina med grønn trøye og leggings, papiret riftet opp ved tegnestiftene. Steder å ane uendeligheten: Konkylie, speilbord, snurrebass.

Dansknoter

31

Jeg åpner med tyngden av siste bokstav, i dagboken skriver jeg: Å. Jeg lengter vekk.

Jeg lister meg ut om natten, jeg lister meg inn, hysj, mamma sover, og mamma sover i blekgrønt lys fra plantene som strekker seg etter henne, jeg røyker i vinduet, i skrenten bak huset jamrer kattene, og det blir morgen.

Jeg løsner hestehalen foran speilet, jeg stirrer meg selv i øynene, jeg er prinsessen på erten, jeg sitter i nyoppredd seng og ljuger i dagboken, drikker kaffelikør av småflasker jeg har stjålet i kjelleren, skremmer meg selv i grålysningen, kjenner håret mitt gro.

Ute er jeg kalvbeint med vilje, jeg gjenforteller mammas historier, gjør meg så spesiell på mamma, se, blikket mitt veller opp med tårer, se, sakte veller øynene opp med tårer, om natten tar jeg trikken hjem, henger tungt med hodet, om natten springer syrinene ut, om natten har jeg hovne øyne, om natten vrir jeg stille nøkkelen i døren, når jeg står foran speilet kommer mamma inn bak meg, det er ikke hun som sier vi ligner sånn, det er jeg.

32

Dansknoter

Mamma på kne i blomkarsebedet. Hun har en overall i lyseblått vindstoff. Tjukt hår til skuldrene, luggen rett og tvers over pannen. Hagen er badet i sol, men blomkarsebedet ligger i skyggen av takmønet. Dagen er varm, stillestående. Jeg smugtitter på henne fra hengekøya der jeg sitter, sjekker om leppene til mamma beveger seg uten ord, men mamma har bare et rolig smil, jord mellom fingrene og til middag; salat med oransje blomkarser, blodig biff til oss som blør.

Stina Vogt (1984) er fra Oslo, hun er uddannet fra forfatterstudiet i Bø og i Tromsø, og hun har en master fra Litterär Gestaltning i Göteborg. Uddragene kommer fra bogen Men hvordan skal jeg gråte når det blomstrer så voldsomt langs veiene?, som er hendes debut fra 2021.

Foto: Anna-Julia Granberg/Blunderbuss

Dansknoter

33

uden for tema

UNDERVISNING I NABOSPROGENE SOM EN DEL AF DANSKUNDERVISNINGEN I december-nummeret af Dansknoter blev der bragt en artikel af Lotte Prætorius og Tina Ulrik Øllgaard, begge Hasseris Gymnasium, om deres erfaringer med nordisk samarbejde udsprunget af elevernes interesse for den norske tv-serie SKAM. Fantastisk flot projekt! Sådan et boost trænger vi måske til igen, for selvom vi er mange, der er interesserede i nordisk litteratur og derfor som en selvfølgelighed læser både norske og svenske tekster med vores klasser, så mangler der måske lidt, der som SKAM taler direkte til elevernes interesser.

Jeg er ofte blevet spurgt om, hvad jeg dog læser med mine elever, og hvor jeg henter inspirationen. Det er meget ofte fra de nordiske venner, som jeg har fået bl.a. gennem Nordspråk. Og jeg kan ikke opfordre nok til, at man følger Nordspråks aktiviteter på https://nordsprak.com/. Der er tale om en gruppe engagerede modersmålslærere fra de nordiske faglige foreninger, som mødes to gange årligt for bl.a. at planlægge kurser for modersmålslærere i alle de nordiske lande.

På hjemmesiden kan man se tidligere kurser og kommende kurser. På kurserne får man rig lejlighed til at udveksle ideer, og Nordspråk tilstræber, at så mange lande som muligt er repræsenterede på kurserne. Det årlige sommerkursus er det længste kursus (4-5 dage) og placeres på skift i et af de nordiske lande. Således var Island vært i 2021, hvor Den nordiske mytologi og dens liv – i fortid og nutid og i ny litteratur var

34

Dansknoter

temaet. I 2022 er det Færøernes tur. Temaet for kurset er Øen som motiv i litteratur og andre tekster.

Føler man sig ikke klædt på til at undervise i de sproglige aspekter i nabosprogene, kan løsningen være et kursus hos Sprogpiloterne, http://www.sprogpiloter.org/. Oprindeligt var det kurser for folkeskolens og læreruddannelsernes lærere, men nu er der også kurser for gymnasielærere.

I år var det 10-året for Nordspråks og nordiske sprogpiloters konference Det nordiske klasserum. Den ligger altid i november og som regel på Nordatlantens Brygge.

I år var temaet nordisk identitet og nordisk samarbejde.

Nordisk Ministerråds program Nordplus har et stort program med gode ideer til samarbejde mellem skoler i de nordiske lande. Der arbejdes f.eks. med sprogsamarbejdet, https://nordsprak.com/nordisk-sprogkoordination/, og på

Helle Trier Lektor i dansk, psykologi og idræt på Gribskov Gymnasium 1988-2021, medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse og repræsentant i Nordspråk 2013-2020

Norden i skolen kan man både søge økonomisk støtte til samarbejdsprojekter mellem skoler fra de andre nordiske lande, https://nordeniskolen.org/da/om-norden-i-skolen-siden/soeg-oekonomisk-stoette/nordplus-nordiske-sprog/, og hente meget materiale, som er frit tilgængeligt.

Vær også opmærksom på, at der hvert år arrangeres nordisk litteraturuge, som man kan tilmelde sig her: https:// www.nordisklitteratur.org/da/.

For at vende tilbage til det, der egentlig er årsagen til dette skriv, så er jeg blevet bedt om at komme med nogle ideer til, hvordan man kan arbejde med nabosprog og Nordatlantens forfattere. Hvis andre kan få glæde af mine tekstvalg, er her en række tekster, som jeg gennem årene har plukket fra.

Det følgende vil have karakter af en opremsning, og der er ikke tale om en pensumliste. Ikke alle tekster har forlag og udgivelsesår, men det er ikke altid så vigtigt, hvilken udgave man bruger.

Noveller kan som regel godt bruges i hele deres længde, men er de ikke gloserede, er det nok en god ide at gøre det selv. Især de svenske.

De eneste tekster, jeg har brugt som værk på originalsproget, har været Ibsens og Hamsuns, som jo stort set er danske! Alt andet i oversættelse.

Hvilke medier er egnede?

– Alt med lyd og/eller billeder åbner lettest interessen, nysgerrigheden og ikke mindst elevernes tro på, at dette kan de godt – og at det slet ikke er så svært, som de troede!

– Skal jeg vælge mellem to tekster, vælger jeg oftest én, der er filmatiseret, oplæst på originalsproget eller sat op som teaterstykke. Der ligger meget på nettet også i de andre nordiske lande.

– I øjeblikket har dr.dk en udsendelsesrække: ”Anne og Anders i Norden”, hvor de rejser rundt og oplever forskellige nordiske landes kultur, natur, levevis og mad. Hvert land har ”sin egen” udsendelse. Der er mange gode stemningsbilleder, som kan vise noget om levevilkår i de andre nordiske lande som indledning til at læse tekster.

Norsk og svensk – Podcast: ”Norsken, svensken og dansken”, ugentlig podcast om aktuelle emner, dr-lyd.

– ”Det moderne sammenbrud”, dr-lyd, Klaus Rothstein, 2021.

– Gratis blade fra Sundtogene: De har en svensk udgave fra den ene side, og vender man dem, er teksten oversat til dansk. Brugbar ”hverdagstekst”.

– Et væld af kriminalromaner er filmatiseret. Er man til den genre, kan man sagtens finde noget her.

Norsk: – Tarjei Vesaas: Fuglene, 1957 – Maria Navarro Skaranger: Alle utlendinger har lukka gardiner, roman fra 2016 om unge indvandrere og kebabnorsk. Sjov at læse sammen med raptekster og en artikel om de unges flersprogethed: J. Normann Jørgensen: ”Studier af flersprogethed hos unge”, i De unges sprog, 2002 – Roy Jacobsen: De usynlige, 2013, Cappelen Damm – Vigdis Hjorth: Arv og miljø, 2016, Cappelen Damm – Erlend Loe: Tatt av kvinden, 1993, Dobbler, 2004 – Knut Hamsun: Pan, 1954, eller Sult, 1890 (begge er filmatiseret) – Henrik Ibsen: Et dukkehjem, 1879. Og ”Terje Vigen”, som ligger på nettet med Christian Kroghs meget fine tegninger/akvareller til. De hænger i øvrigt på Valdemar Slot, hvis vejen skulle falde forbi. Der findes en indlæsning af teksten i den rigtige dialekt. Den tager ca. 20 min.

– Det er fint at bruge https://www.ibsen.uio.no/DRVIT_ Du%7CDuht.xhtml for at hente materiale og evt. sammen med en fornorsket udgave i forbindelse med en snak om den norske sprogstrid.

– Amalie Skram: Lucie og Constance Ring + flere af hendes noveller – I Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal, har Pia Quist bl.a. bidraget med et flot afsnit om sprog og sproghistorie.

Afsnittet om Norge – nynorsk og bokmål, side 183-185 – er meget nemt at anvende. Teksterne, der skal bruges, findes i antologien, og lydfilerne i systemets webarkiv.

Dansknoter

35

Svensk: – Astrid Lindgren: f.eks. Mio min Mio, 1954, som findes oplæst af A.L. selv – August Strindberg; Fröken Julie, 1888 + dansk udgave fra Dansklærerforeningens Forlag 2015 eller Strindbergs skuespil Ett Dokhem (hvor han ironiserer over /angriber Ibsens Et Dukkehjem), f.eks. læst sammen med Ibsens tekst) – August Strindberg: En dåres försvarstal, Paris, 1894 (netudgave, Bokus) + dansk oversættelse – Edith Södergran: fortolket af Anna Kruse, Lyckokatt, 2010 (med tekster). Både musik og tekster ligger på hjemmesiden: annakruse.dk – Hjalmar Söderberg: Historietter, 1898 – Victoria Benedictsson: Penge, 1885, f.eks. sammen med podcasten ”Det moderne sammenbrud”, dr.lyd (f.eks. afsnit 4) – Jan Guillou: Ondskab, 1982 (filmatiseret) – Pär Lagerkvist: Dvärgen, 1944 – Mikael Niemi: Populärmusik från Vittula, 2000 (filmatiseret) – Athena Farrokhzad: Vitsvit, 2013, Albert Bonniers Förlag.

Dansk oversættelse 2013, Gyldendal. Det er fint at læse hende sammen med Yahya Hassan, bl.a. hvis man læser hendes anmeldelser af hans første bog.

– Athena Farrokhzads egen oplæsning af Vitsvit: http://podpoesi.nu/poeter/athena-farrokhzad/ Nordatlantisk temalæsning På Gribskov Gymnasium fik vi i 2019 mulighed for at etablere den første nordatlantiske studieretning, NGK, https://www. nordatlantisk.dk. Kort fortalt går elever fra de fire nordatlantiske lande i skole i alle fire lande i løbet af deres 3-årige gymnasietid: 1. år i Danmark, 2. år er delt mellem Færøerne og Island, og 3. år afsluttes i Sisimiut i Grønland.

Da vi i det første efterår havde en nordatlantisk temadag, var det for mig helt indlysende at introducere min 3. g (som ikke var NGK-klassen) til litteratur fra landene i studieretningen.

Her følger en række teksteksempler som inspiration til at komme i gang med tekster fra de nordatlantiske lande.

Island: Det kunne være Gisle Sursøns saga, fordi den er velegnet til at plukke et par kapitler fra (som tematisk giver mening at læse alene), og så er den så kort, at den nemt kan læses i sin helhed som værk, hvis man f.eks. skal til Island på studietur.

Filmatiseringen er optaget på Island!!

36

Dansknoter

Ellers anbefales ”Skirners Rejse”, som findes i en ny over- sættelse fra 2018 i Rolf Stavnem: Den Poetiske Edda. Det giver rigtig god mening at læse den sammen med: – Gerður Kristný: Blodhingst, Forlaget Vandkunsten, 2010, fordi hun i netop dette digt forholder sig til læsningen af teksten fra Den Ældre Edda. Og glem endelig ikke at starte læsningen med oversætteren af Kristnýs værk, Erik Skyum-Nielsens, glimrende efterskrift.

Andre forfattere: – Auður Ava Ólafdóttir (f.eks. AR, 2016) – Einar Már Guðmundsson (f.eks. Universets engle, 1993) – Bergsveinn Birgisson (f.eks Svar pð Helgas brev, 2010) – Jón Kalmar Stefánsson, Fisk har ingen fødder, 2015, Stjernernes knitren, 2003, Himmerrige og helvede, 2007 eller Sommerlys og så kommer natten, 2007 – Haldor Laxness, Gunnar Gunnarsson, Sjón, Kristín Marja Balduradóttir ...

Som baggrundsstof og støtte til læsning af nyere islandsk litteratur kan anbefales: Erik Skyum-Nielsens Islands litterære mirakel, Informations Forlag, 2019.

Færøerne: – William Heinesen: De fortabte spillemænd, 1950 – Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara, 1939, introen + de to første kapitler (og måske de samme kapitler i filmatiseringen) – Lisbeth Nebelong: Færøblues-trilogien: Når engle spiller Mozart, 2003, Færøblues, 2008, Møde i mol, 2014.

Grønland: – Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne, 2014 eller Blomsterdalen, 2020. (Som den første grønlandske forfatter fik Niviaq Nordisk Råds litteraturpris i 2021 for sin roman Blomsterdalen) – Sørine Steenholdt: Zombieland, 2015 (noveller) Film: Kenneth Sorrento: Kampen om Grønland, dokumentar, 2020: En dokumentarfilm, der følger fire unge, viljestærke og dynamiske grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men som er uenige om vejen dertil.

Den giver et meget fint billede af landet, af unge og deres problemer. Den går tæt på de fire meget forskellige unge.

– Film: Louise Friedberg: Eksperimentet, 2010 kan bruges som baggrund for at læse om de grønlandske unges problemer. (Sørine Steenholdts og Niviaq Korneliussens tekster). Eller tematisk sammen med historie.

– Myter.

Dansk takeaway

Dansk Takeaway

Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning.

Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dk.

Brandes-bidder, Grundtvig-gang og Respons-run Mit menuforslag til næste dansk-tapas er Brandes-bidder, Grundtvig-gang og Respons-run. I min undervisning giver jeg mig selv det benspænd, at eleverne i hvert evig eneste modul skal op af stolene. Jeg tror på kroppen i undervisningen – på at eleverne lærer bedre, når kroppen aktiveres. På menuen har jeg derfor en vifte af øvelser og arbejdsformer, som kræver kroppen. Her er et par smagsprøver …

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig er kanonforfatter og en vældig interessant skikkelse i dansk kultur og historie.

Hans vigtigste bidrag er selvfølgelig den danske højskole, men han er også en af grundlovsfædrene, selvom han faktisk selv var kongetro. Vi elsker at synge hans julesalmer og ved godt, at der er noget med ham og nordisk mytologi. Men, men, men eleverne kender ham faktisk temmelig dårligt, og øvelsen her demonstrerer denne pointe.

Jeg læser Grundtvig i forbindelse med et forløb om romantikken, og jeg plejer at præsentere ham med øvelsen Grundtvig-gang. Eleverne går sammen i par og tager hinanden under armen. Parrene stiller op på en lang række

38

Dansknoter

(eller på kortere rækker ad flere omgange, hvis pladsen ikke er til det), og parrene må nu tage ét samlet skridt for hver ting, de i fællesskab ved om Grundtvig, fx ”han var præst” eller ”han skrev Det kimer nu til Julefest” osv. Det par, der når længst, inden eleverne løber tør for viden om Grundtvig, har vundet. Ofte er et par af drengene kække og tager meeeget lange skridt, og de får da æren af at battle mod mig i næste omgang. Når vi har gået vores Grundtvig-gang, har vi fået rørt os og grinet, og vi går nu atter ind i klasselokalet. Her taler vi om, at selvom Grundtvig er en vigtig skikkelse ikke bare i litteraturen, men også i historien, fik de fleste par kun taget nogle få skridt. Han er kanonforfatter, men vi kender i grunden kun lidt til ham. Denne indsigt er vores afsæt for en snak om kanonbegrebet og for en anledning til at gøre noget ved den sporadiske viden – til at lære noget mere om Grundtvig.

Jeg plejer at vise billedet af Grundtvig (side 39), fordi det så fint illustrerer hans tyngde og samtidig er et incitament til at tage nogle skridt.

Sanne Zillo Rokamp, lektor i dansk og oldtidskundskab, Rungsted Gymnasium

Det er min oplevelse, at kompetencen ’at nærlæse’ er trængt i SoMe-tider. Eleverne har en travl hverdag og ’skimmelæser’ som oftest. Den følgende øvelse her skal træne at dvæle ved en tekst, at læse den og læse den igen, indtil meningen står klart og forankret. I forbindelse med

et forløb om Det Moderne Gennembrud læser jeg Brandes, Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur fra 1871. Det er en vanskelig tekst med en kompliceret syntaks, og den er i sin fulde længde svær at gabe over. Jeg inddeler derfor eleverne i seks grupper, der hver læser, forstår og ”oversætter” en bid af teksten – en Brandes-bid. De skriver eller printer deres parafrase på seks ark, som de går rundt med til de andre grupper. Når en gruppe har alle seks bidder, går den i gang med at samle dem til én sammenhængende tekst. Vi samler op i plenum ved hjælp af fx en padlet, og vores Brandes-tallerken kan nu danne afsæt ikke alene for en samtale om, hvad der står i Brandes’ tekst, men også for argumentationsanalyse eller en snak om kohæsion og kohærens.

Jeg forsøger hele tiden at tænke kroppen med i undervisningen, men det er ikke altid lige oplagt, hvad den skal dér, og nogle gange er det kun hovedet, der får plads – andre gange strækker jeg den lidt for at få kroppen med. Det er næste øvelse et eksempel på. Hvis nærlæsning er udfordret, er skriftlighed det i endnu højere grad. Det er sindsoprivende frustrerende at skulle løfte den opgave at gøre eleverne til kompetente skrivere med få dansktimer og færre fordybelsestimer. Samtidig viser undersøgelser, at den respons, læreren møjsommeligt forsøger at give i form af skriftlige

Fire eksempler på elevers ”oversættelse” af dele af Brandes' forelæsning.

Bid 2 Litteratur skal sætte problemer under debat, da den ellers vil mangle nogen form for betydning.

F.eks. er det vigtigt, at forholdet mellem kønnene, religionen og samfundsforholdene sættes under debat. Litteratur, der ikke sætter problemer under debat kan være god underhodning. De folk, der laver den, kan tro at den skubber samfundetfremad, men i virkeligheden rykker det ikke noget.

Bid 3 Selvom vores samfund har mange gode forfattere, der kan finde ud af at sætte ting under debat, så er de ikke i stand til at bære litteraturen alene, når samfundets mod ikke er til stede. Samfundet har ingen reaktion. Faktisk er hele samfundet tyranisk, selvom det udadtil virker som et frit samfund. Man kan ikke ytre sig offetligt med frie tanker og anskuelser, uden at blive sæt skævt på af selskabet, pressen og staten. Derfor er det enormt udfordrende at få lov til at viderudvikle på de tidligere navnte forfatters idéer.

Bid 4 Hvis et sådan samfund udvikler noget litteratur forventes det at indholdet vil være en kritik af samtiden. Sådan noget litteratur vil blive ved med at se ned på mennesket og man vil måske opleve at de mest populære tekster bliver dem, hvor læseren vil føle hvor ussel og modløs han er. Man vil måske også opleve, at vilje bliver en væsentlig faktor for denne slægt og at den råber med viljes-dramaer og viljesfilosoffer. Man kræver forandring.

Bid 5 Vi danskere er ligesom alle andre. Vi skal dog ikke være ligesom de engelske borgere der ikke må ytre sig uden at blive hånet for det. Vi skal sige vores holdninger og stå ved dem, så litteraturen og det danske samfund får nyt blod.

Dansknoter

39

Dansk Takeaway eller indtalte kommentarer, ofte ikke bruges til meget. Det er ”kedeligt” at få stil tilbage. Jeg forsøger derfor at krydre det på forskellig vis. En af måderne kalder jeg Respons-run.

Når mine danskklasser når 2. g, har eleverne hørt en hel del af min feedback og evaluering, og de er klar over, at der er pointer, som jeg gentager. Det modul, hvor de får deres stile tilbage og får den kollektive respons, indleder jeg derfor med at udlevere en banko-plade med seks felter. Hver elev skal nu skrive en pointe i hvert felt, som de forventer, at jeg kommer til at sige. Det kunne fx være ”husk at bruge opgavens overskrift og ikke din egen” eller ”titlen har altid betydning i en analyse” eller ”altid komma foran ’at’, undtagen når der følger en infinitiv efter.” Når banko-pladerne er udfyldt, begynder jeg at give feedback. Jeg har altid eksempler med fra deres stile på gode indledninger, analyseafsnit og perspektiveringer. Jeg har eksempler på sætninger med kongruens- eller syntaks-fejl, som vi retter sammen. Og endelig har jeg kommentarer til genre og opgavebesvarelse.

Jeg taler derudad, og imens lytter eleverne intenst, for hvis jeg får sagt tre af de udsagn, de har på deres banko-plade, må de råbe ”banko”, lige så højt de vil, og drøne op og skrive

deres navn på tavlen. Når jeg har gennemgået stilene, står der en række navne på elever, der alle får en Toms Guldkaramel – og æren selvfølgelig :-) Det er min erfaring, at når man giver sig selv dette benspænd – at få kroppen med i undervisningen – begynder idéerne at komme helt af sig selv. Jeg har her beskrevet tre konkrete øvelser, men jeg finder på alt muligt, mens jeg kører i bil til arbejde … og når jeg når frem til skolen, så danser vi som Elise fra Sildig Opvaagnen og giver et skandaløst ”klem” med fingrene; vi skriver analyseelementer på papir, krøller dem sammen og laver sneboldkamp; vi filmer Den Grimme Ælling som et fingerspil; vi fortolker med fødderne og stiller os forskellige steder i lokalet afhængigt af læsning, og vi klapper litteraturhistorien: oldtid – klap – middelalder – klap – renæssance – klap – barok – klap – og så griner vi :-)

Titlen har altid betydning i en analyse

Husk at bruge opgavens overskrift og ikke din egen

Tænk over, om du har besvaret opgaven

Husk, at der skal være en bro fra det ene afsnit til det næste

Altid komma foran ’at’, undtagen når der følger en infinitiv efter

Skriv i korte, klare sætninger, så farer du ikke vild i syntaksen

40

Dansknoter

Dansknoter

41

ORD DER TRENDER Vi finder på nye ord – eller låner ord fra andre sprog – når vi har brug for det, og de ord vi bruger, afspejler derfor hvad der foregår i vores samfund. For tiden er der mange ord og udtryk der bliver brugt mere og mere fordi vi er rigtig mange der er påvirket af de samme tendenser.

Coronaens aftryk på sproget Det er blevet meget tydeligt i løbet af coronapandemien hvordan ordforrådet har måttet tilpasse sig de store forandringer virussen har medført over hele verden.

Der er ord som indeholder corona eller covid-19, fx de meget saglige coronakrise, coronalukket, coronarestriktioner, covid-19-syge, covid-19-tal osv. Dertil kommer de ord der afspejler nogle af de afledte effekter af virussen, fx coronadelle, coronafrisure, coronafyret, coronakuller.

Dernæst er der alle mulige andre ord som er opstået fordi vores hverdag har forandret sig – og nogle af de ord er ikke nye, men er kommet på mode pga. pandemien, fx samfundssind, altankoncert, distancekaffe, videomøde, boble, kontakttal og mange, mange flere.

Det hele startede på et marked, et såkaldt wet market eller vådmarked. Det er ikke en type marked som vi har i Danmark – vi har derimod ord for mere specifikke markeder for enten kvæg, heste, fisk eller grøntsager, jf. ordene kvægmarked, hestemarked, fiskemarked (eller fiskeauktion) og grøntmarked og torvemarked. Vi havde ikke et bredt kendt og etableret ord for vådmarked, så da coronaen brød løs, havde vi brug for at lære ordet at kende. Lars Henrik Aagaard beskrev i Berlingske et vådmarked sådan her i januar 2020: ”[...] en koncentreret masse af frosne fisk og skaldyr, af krydderier, grøntsager og frugter samt af fersk kød på kroge, blodige indvolde i spande, af urin og dyreafføring på gulvet og af et væld af levende fugle, pattedyr, padder, fisk og krybdyr i tætpakkede bure og kar. Samt af mennesker.

42

Dansknoter

Et »vådmarked« kalder man det – ganske enkelt fordi gulvene ofte spules med vandslanger for at skylle blod og møg i kloakken.”

Det er ikke sikkert vi får brug for at have det ord i vores ordbøger, fx Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen – men måske? Det vil tiden – og dermed sprogbrugen – vise.

Bæredygtighed og andre områder af det moderne liv Men vores liv har også ændret sig på andre områder; eller mange af os er i gang med at ændre adfærd med større eller mindre skridt. Klimaforandringerne gør at mange af os tænker mere over vores CO2-aftryk og forsøger at nedbringe det. Et af de ord som vi skal til at lære i den forbindelse, er power-to-x – en teknologi hvor man laver energi om til noget andet, altså ’strøm-til-noget’. Dermed kan man omdanne grøn strøm til flydende brændstof – det er smart; ordfor-bindelsen kan i øvrigt skrives på følgende andre måder: power-2-x, PtX, P2X. Og apropos brændstof, skal vi så til at vænne os til at tale om drivmiddel i stedet? Ordet drivmiddel er ikke nyt, men måske kommer det på mode og får en lidt bredere betydning og brug end den som lige nu fremgår af ordbøgerne. Årsagen er at ordet kan bruges der hvor man bruger fuel på engelsk, og ideen er at det bedre kan omfatte el som drivmiddel end ordet brændstof, idet brændstof ’smager af’ noget der bruges i en forbrændingsmotor.

Ordet bæredygtighed er også et ord som har været kendt i mange år – både Den Danske Ordbog og Nye ord i dansk 1955 til i dag angiver at det er kendt fra 1977 – men det bliver brugt mere og mere i disse år.

Beslægtede ord fra Den Danske Begrebsordbog er fx miljøvenlig, grøn, vedvarende, miljømæssigt forsvarlig, miljøneutral, miljørigtig, naturvenlig, bionedbrydelig, forureningsbegrænsende, nedbrydelig, CO₂-neutral. En del af disse bliver også brugt mere og mere, mens andre måske ikke trender for tiden.

En del af modeindustrien kaldes af kritikere for fast fashion, og ligesom modetøjet hurtigt kan skifte, så kan modeordene det også. I nullerne fik vi ordet refurbished, som ifølge Nye ord i dansk 1955 til i dag betyder ’genbrugt, renoveret, istandsat, fx om it-produkter’. Ordet ser ikke ud til at være slået an og bliver ikke rigtig brugt i disse år i de medier vi har adgang til at søge i. Til gengæld har vi fået upcycling og recycling, som kan betyde noget beslægtet.

Ordet genbrug er stabilt og lidt stigende, mens det måske overrasker at vintage tilsyneladende ikke stiger. Det skyldes sandsynligvis at vores store tekstsamlinger primært består af medietekster.

I et beslægtet emneområde har vi fra 2010’erne ordet madspild, som omtales i stigende grad. Og i forlængelse af kritikken af fast fashion er ordet tøjspild introduceret her i de senere år, og det ser også ud til at blive brugt mere.

Vores aftryk på andre – eller måske snarere vores adfærd i fortid (og nutid) overfor andre – er også i søgelyset i disse år. Det kommer til udtryk når vi er woke, når vi taler om cancel culture, og når vi siger eller skriver #metoo. Det vil føre for vidt i denne omgang at beskrive disse ord, men vi kan krydse fingre for at nogle af dem en dag bliver overflødige og historiske. En ting er sikkert – verden forandrer sig, og i samme takt vil ordforrådet tilpasse sig.

Note Bemærk at corona i alle former, varianter og sammensætninger ifølge Retskrivningsordbogen også kan staves med k, altså korona.

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dansknoter

43

uden for tema

Kvindelige stemmer i skønlitterær idrætslitteratur

Fra Olga Ravn og Maria Gerhard over Gotved og Gotfredsen tilbage til Erna Juel-Hansen og Benedictsson

Skønlitteratur om idræt kan ofte skildre særlige erfaringer og følelser for den enkelte, holdet, fans, træneren og modstanderne. Artiklen her viser en række kvindelige stemmer frem, der hidtil har været svage i tematiseringen og synliggørelsen af dansk skønlitterær idrætslitteratur.

Det danske materiale af skønlitterær idrætslitteratur er ikke overvældende, men det er der. Materialet med og om kvindelig idrætslitteratur er endnu mere sparsomt og er næsten usynligt i en idrætstematisk sammenhæng. Materialet kan udvides med det beslægtede nordiske område, hvor der er et stort supplement med stor kvalitet. Enkelte af disse tekster er taget med her.

Preben Kærsgaard Philipson f. 1965, uddannelseskonsulent, vikar ved Espergærde Gymnasium. Arbejder med en undervisningsbog om idræt i sprog, litteratur og medier.

44

Dansknoter

Ravn og Gerhard – den nyeste lyrik om idræt Den nyere lyrik er med dens indspark i aktuelle debatter en særlig interessant del af de kvindelige stemmer i skønlitterær idrætslitteratur. Olga Ravn og Maria Gerhard er de mest fremtrædende, og med deres forskellige tilgange til kønsroller og kønsidentitet viser de en del af kompleksiteten i de menneskelige erfaringer og følelser i forbindelse med idræt.

Olga Ravn i forbindelse med fodbold-VM i 2014 og 2018, og Maria Gerhard med digtsamlingen Amagermesteren fra 2015.

Mens de fleste kender Olga Ravn og hendes store værker,

er det de færreste, der forbinder hende med skønlitterær idrætslitteratur. Ikke desto mindre har hun skrevet lejlighedsdigte til fodbold-VM i 2014 som en slags føljeton i Politiken sammen med sin mand, Tom W-O Silkeberg. Som optakt til VM 2018 skrev hun digtet Tiden VM til sin mand (findes også som videooplæsning), hvor VM-oplevelser bliver knyttet til erindringer og en måde at huske meget andet end bare fodbold. Mod slutningen konkluderer jeget, at fodbold-VM bliver en måde at måle livets gang på: ”vi måler tiden/med vm/om fire år/vil barnet være/seks år/og jeg vil være/36/og du hvad vil du være”. Jeget veksler blandt meget andet mellem fascination og forbløffelse over engagementets omfang, også her i slutningen. ”Jeg spiller single, jeg spiller double, jeg spiller alle pladser på holdet” I Amagermesteren af Maria Gerhard er jegets mange tilhørsforhold i centrum. På forskellig vis problematiseres det, hvordan og hvor meget jeget hører til familien, Amager, klubben, holdet, kvindekønnet, vinderne/taberne m.m.

Citatet ovenfor viser også Gerhardts dobbelte brug af idrætssproget. Det refererer til idrætsaktiviteterne, men fungerer også som metaforer for kampen med at tackle en usikker kønsidentitet og uharmoniske familieforhold. Gerhardt mestrer i mange digte at koble en konkret erindringssituation til en betydning for den identitetsdannelse, der finder sted i forholdet mellem sport, køn og familie.

Paralleller til dannelsesromanen – idrætsfiktion for unge Et større felt i idrætslitteraturen er idrætsfiktion for unge, i daglig tale ungdomsromaner.

Genren er også behandlet særskilt i Bjerre og Bandys Litterære fortællinger om idræt i Norden (2011) med fokus på lighedspunkter med dannelsesromanen, som vi især kender fra romantikken. Fokus er hovedpersonens udvikling mod

Gerhardt mestrer i mange digte at koble en konkret erindringssituation til en betydning for den identitetsdannelse, der finder sted i forholdet mellem sport, køn og familie. modenhed, selvstændiggørelse og (ny) mening i livet, og netop disse elementer med psykologiske beskrivelser og spørgsmål om identitet i dannelsesromanen gør den til en

oplagt inspirationskilde for idrætsfiktion for unge if. Bjerre og Bandy.

Et eksempel på ungdomsfiktion er den temmelig ukendte Marias stjerner fra 1989 af Sørine Gotfredsen, der handler om et venskab mellem de to 17-årige piger Maria og Birgitte. De to har i starten klare roller i hverdagens relationer og opfattelsen af egen identitet. Derefter bliver de slået ud af kurs på hver sin måde. Birgitte bliver forladt af sin forlovede, mens Maria bliver fascineret af og får sit verdensbillede forstyrret af sin nye holdkammerat Lotte fra håndboldklubben. Til sidst falder brikkerne dog på plads.

Handlingen kan i forlængelse af Bjerre og Bandy passes ind i den fra romantikken kendte tre-fasemodel hjemmeude-hjem, med pigernes roller og identitet, der fra at være i trygge rammer bliver forstyrret og gjort hjemløse for at falde på plads igen i en større almen dannende modenhed.

Romanen kan klart anbefales til undervisningen, i helhed eller uddrag.

Det moderne gennembruds idrætskvinder Victoria Benedictssons Penge udkom i 1885 og er som gennembrudsroman en protest mod kvinders manglende status og muligheder i datidens samfund og institutioner. Hovedpersonen, Selma på 16 år, fremstår fra romanens begyndelse som det, man i dag vil kalde en drengepige. Mentalt som kropsligt: ”Gangen havde ikke en bydames trippende ynde, snarere en halvvoksen drengs slentrende manér” (s. 1).

Mod alle odds, bl.a. sin næsten tre gange så høje alder, får godsejer Kristerson sin Selma, mens Selma dyrker sin interesse for kunst samt penge og mulighed for at dyrke ridning.

Med hvad det kræver af heste, rideudstyr og undervisning.

Og ridningen bliver omdrejningspunkt og katalysator for Selmas udvikling. Hun kan her få afløb for sin kropslige energi og får en voksen kvindes selvtillid gennem at mestre ridningens kunst. Og når hun er til hest, er det hende, der bestemmer farten – i modsætning til mange andre situationer i hendes liv. Også påklædning, ridedragt og sved er kropslige temaer, der berøres.

Romanen slutter med, at Selmas vej videre i livet går gennem uddannelse til gymnastikinstruktør. Med hendes begejstring for idræt virker det som et oplagt valg, da hendes udvikling som kvinde og menneske går hånd i hånd med hendes stigende interesse for idræt og kropslig udfoldelse.

Erna Juel-Hansen var gymnastikinstruktør, uddannet i Tyskland. Hendes betydning for kvindesagen var enorm. Om Juel-Hansens forfatterskab skriver prof. Else Trangbæk i sin bog Kvinders idræt (s. 122): ”Hvor hun i sin litteratur primært tematiserer kroppen ud fra det sanselige og følelsesmæssige, handler sportsartiklerne i højere grad om den fysiologiske krop”.

Dansknoter

45

Romanen slutter med, at Selmas vej videre i livet går gennem uddannelse til gymnastikinstruktør. Med hendes begejstring for idræt virker det som et oplagt valg, da hendes udvikling som kvinde og menneske går hånd i hånd med hendes stigende interesse for idræt og kropslig udfoldelse.

Også i Pil Dahlerups disputats Det moderne gennembruds kvinder er der lovord til Erna Juel-Hansen. Juel-Hansens mest kendte roman, Helsen & Co (1900), kalder Dahlerup bl.a. for ”periodens mest ambitiøse projekt”, da den ”som den eneste skildrer kvinden som et helt menneske” (s. 471).

Et helt menneske skal forstås som, at hovedpersonen Terese insisterer på at være skabende på alle livsområder.

Tereses kvindelighed finder sin primære identitet i fællesskabet med sin mand: arbejdsmæssigt, psykisk og seksuelt.

Dermed trækkes hun tilsvarende væk fra de traditionelle roller som hustru og moder.

Her åbner Erna Juel-Hansen samtidig døren for, at kvinder kan finde identitet uden for hjemmets fire vægge. Identiteten kunne indeholde nye fritidsaktiviteter og erhvervsmuligheder, fx idrætsdeltagelse eller idrætsundervisning.

Helle Gotveds fortællinger fra Gymnastikhuset En gymnastikpionér, der har skrevet fortællinger om sit liv, er Helle Gotved. Hendes far stiftede N.H. Rasmussens Gymnastikhus i 1898 på Vodroffsvej ved Skt. Jørgens Sø, og huset var fyldt med gymnastikaktiviteter og undervisning hver dag. Det lykkes Helle Gotved i erindringsbogen Barn i Gymnastikhuset (1993) at vise både storhed og sprækker i huset, fx om hvor lidt hendes forældre fysisk rører ved hinanden i det daglige, og hvordan ubehagelige episoder bliver fortiet (fx ”Det røvede barn”).

Som læsere får vi episoder med og konkrete billeder på opdragelse, forældreskab, fortielse og (professionel) kropslighed i et hjem, der ellers var nyskabende på det kropskulturelle område.

Men gymnastikken var i centrum i Gymnastikhuset, og det var en kæmpe legeplads for den nysgerrige lille Helle: ”Det var en rigdom at eje et helt hus med en gymnastiksal i. Det var nok det, Far mente med at bo over evne. Når som helst jeg havde lyst, kunne jeg gå ned og sætte mig på min faste plads – i højre side af den midterste balkon. Der kunne jeg sidde – time efter time – og betragte det underfulde, der foregik dernede.

46

Dansknoter

[…] Kommandoerne skulle siges på en helt bestemt måde, og der skulle være et magisk ophold mellem ordene: Alle - - ret. Hof-ter - - fat osv. Lydene gjorde et stærkt indtryk på mig – de var så spændende.” (s. 52) I disse citater er det tydeligt, at Helle Gotved er en glimrende fortæller, der mestrer mange litterære fortælleteknikker.

Hun er dygtig til at fortælle, er stærkt sansende og indtager på overbevisende vis barnets synsvinkel.

Afslutning Som ovenstående viser, er der betydelige og tunge kvindelige idrætsstemmer i dansk skønlitteratur. Erna Juel-Hansen og Victoria Benedictsson viser, hvordan kvinderne måtte kæmpe hårdt for de mest grundlæggende rettigheder. Herunder deres kropslige og identitetsmæssige frihed til at dyrke idræt. Helle Gotveds erindringer er et helt særligt tidsbillede, men også eksempel på, hvordan erindringer kan ligne skønlitteratur. På det helt nutidige område formulerer Sørine Gotfredsen og Maria Gerhard på hver sin måde en ung piges tvivl om identitet gennem hendes position i idrætsklubben og hendes familie. Olga Ravn knytter sammenhæng mellem, hvordan vi erindrer vores fortid, og den særlige rytme, der er ved fodbold-VM. Vil man inddrage idrætslitteratur i undervisningen, er teksterne i artiklen her et godt sted at starte. Enten i uddrag eller i fuld længde, evt. som værklæsning. En lidt anden retning er at kigge på idrætskrimier, her anbefales En kernesund død af norske Kim Småge (1995).

Ellers er Litterære fortællinger om idræt i Norden af Bjerre og Bandy som nævnt et godt sted at få inspiration og tekstforslag. Samt Peter Heller Lützens Kunst og konkurrence og evt. Chris Crowes More Than a Game – Sports Literature for Young Adults.

Dansknoter

47

forskerinterview Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne.

Har du et forslag til et interview, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dk.

EN UNDERSKOV AF UAFHÆNGIGE PODCASTS Freja Sørine Adler Berg, ph.d.-studerende i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Hvad går den forskning, du sidder med lige nu, ud på?

I mit ph.d.-projekt undersøger jeg danske podcasts lavet af såkaldte uafhængige producenter. Uafhængige podcasts er en undergrund af brugerskabt indhold af stærkt svingende kvalitet. De kan produceres, udgives og lyttes til af alle og udgør mere end en fjerdedel af det danske podcastmarked.

Alligevel er fænomenet underbelyst i en dansk kontekst.

Vi ved meget lidt om produktionen og distributionen af uafhængige podcasts og værdien heraf. Jeg forsøger i mit projekt at kortlægge alle danske uafhængige podcasts i forhold til deres formater, indhold og værter, og så undersøger jeg betydningen af uafhængig podcasting på et kvalitativt niveau – hvad der kendetegner og motiverer uafhængige podcastere, og herunder hvordan de bruger sociale medier til at komme ud med deres budskab og nå ud til deres ligesindede lyttere. International podcastforskning har igen og igen påpeget, at uafhængige podcastere er dybt integrerede i brugen af sociale medier. Men hvordan udspiller dette sig i en dansk kontekst? Og hvilken betydning har det for uafhængige podcastere i et lille sprogområde som det danske?

Jeg er interesseret i uafhængig podcasting, fordi det kan være en platform for kvinder, LGBTQ-personer, religiøse og etniske minoriteter og andre, der ikke føler sig repræsenterede i traditionelle medier. Alle med en smartphone og internetadgang kan bidrage med nye idéer, tanker, stemmer og historier i et format, som tillader kompleksitet og nuancer. Fra lytterens perspektiv giver uafhængige podcasts flere repræsentationer at spejle sig i, og de giver mulighed for, at lyttere kan bidrage til podcasten og dens fællesskab. Fælles-

48

Dansknoter

skab er en pointe i sig selv og mediets kerneværdi. Gennem uafhængig podcasting kan mennesker støtte og hjælpe hinanden og skabe diversitet og social forandring. Samtidig kan uafhængige podcasts skabe indsigt og viden om samfundsgrupper og -problemstillinger, der ikke dækkes af traditionelle mainstreammedier. Som en del af den auditive mediebølge tilbyder uafhængige podcasts on demand fordybelse og indblik i menneskers og miljøers indre. I stedet for at bedømme et menneske på dets udseende må lytteren gøre sig forestillinger om det på baggrund af det, der bliver sagt, og hvordan det siges. Hermed forbigår lyd vores fordomme og skaber større empati med de mennesker, vi lytter til. Endelig kan uafhængige podcasts skabe innovation.

Særligt uafhængige podcasts’ intimitet og autenticitet har inspireret traditionel radioproduktion det seneste årti.

Kan du give et eksempel på et fund, du har gjort?

Det mest konkrete fund, jeg har gjort, er gennem en kvantitativ indholdsanalyse at vise, hvad danske uafhængige podcasts består af format-, indholds- og værtsmæssigt.

Godt halvdelen er lavet af to eller flere podcastere. Uafhængig podcasting er altså i lige så høj grad en social aktivitet som en aleneaktivitet. Samtaler og interviews udgør firs procent af populationen, hvilket viser, at den stort set uredigerede samtale er det mest oplagte format for uafhængige podcastere, der gerne eksemplificerer ’den gode kemi’ mellem mennesker. Det lydligt eksperimenterende og bearbejdede hører man i dag sjældent i en uafhængig podcast, og dermed er uafhængig podcasting ikke så nyskabende, som det har mulighed for at være.

Indholdsmæssigt minder uafhængige podcasts meget om, hvad man kan finde på andre brugerdrevne medier såsom blogs, YouTube og Instagram. Næsten tyve procent handler om mental udvikling og personlige historier – ofte podcasterens egne. De frie produktionsvilkår gør dette muligt, og ved at tale om og ’udstille’ sig selv kan podcastere gøre sig relaterbare over for lyttere og følgere. Og så kræver det ikke så meget forberedelse at tale om sig selv. Derudover handler mange uafhængige podcasts om sport, arbejdsliv, film og tv-serier og comedy, og så findes der omkring 150 podcasts om særligt nicheprægede emner og hobbyer. Det kunne for eksempel være brætspil, vin, astrologi eller, ja, podcastproduktion.

Hvad er din empiri og analysemetode?

Jeg benytter mig af kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse af podcasts og social medie-indhold samt kvalitative interviews med uafhængige podcastere.

Denne kombination giver en dybere forståelse af uafhængig podcasting og den betydning, mediet har for podcasterne selv.

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning?

Den kvantitative indholdsanalyse af danske uafhængige podcasts – mere end 1600 episoder i alt – var et langvarigt og ensformigt stykke digital arkivgravning, som ikke egner sig til et kort podcastanalyseforløb. Men man kan på få lektioner foretage dybdegående, kvalitative indholdsanalyser af podcasts eller andet talebåren lyd. Hvilke formater og lydgreb anvendes der – interview, speak, reportage, musik-

breaks, telefoninterviews? Hvordan klippes der? Hvordan anvendes dramaturgi? Hvordan bruges musikken?

Hvordan endte du som forsker på det institut, du er tilknyttet?

Det tog mig næsten tre år at ende dér. Efter min kandidat i medievidenskab fra Københavns Universitet søgte jeg stipendier på andre universiteter med lignende podcastrelaterede projekter, og jeg kom til samtaler, men ikke igennem det afgørende nåleøje. Til sidst skete det på Syddansk Universitet, så jeg er glad og stolt over, at jeg ikke gav op!

Publikationer ”Independent podcasts on the Apple Podcasts platform in the streaming era”, i MedieKultur. Journal of media and communication research, 37, 70, s. 110-130 ”The tension between podcasters and platforms: Independent podcasters’ experiences of the paid subscription model”, i Creative Industries Journal, 14, s. 1-21 ”The value of authenticity and intimacy: A case study of the Danish independent podcast Fries before Guys’ utilization of Instagram”, i Radio Journal: International Studies in Broadcast & Audio Media, 19, s. 155-173 ”Fra monteret monolog til direkte dialog”, i MedieKultur, 32, 60, s. 144-164

Dansknoter

49

”VI UDDANNER JO IKKE FORFATTERE” Nicolai Rekve Eriksen Fagkonsulent i dansk stx og hf

Jeg brugte en del af december måned på at læse hf-eksamensstile. En af stilene var en analyserende artikel om Humor i kampagnefilm hvor opgaven lød på at undersøge emnet med afsæt i en sammenlignende analyse af Hjelm har alle dage været en god idé fra Rådet for Sikker Trafik og den helt korte Småsyg? Jeg-tror-det-er-fedest-jeg-bliver-hjemme-i-dag-Styrelsen fra Sundhedsstyrelsen. Indledningen til artiklen lyder sådan her: ”Vi kender dem alle sammen. De der ”gode råd” som vi ved at vi bør følge, som vi ved inderst inde gavner os, men som bare ikke er særlig... belejlige. Eller kønne. Så vi ignorerer den lille stemme i hovedet der siger at vi bør tage cykelhjelmen på og være et godt forbillede for ungerne, blive hjemme fra festen og pleje snuen i stedet, tage fornuftigt tøj på i stedet for det nye smarte outfit. Alle har helt sikkert sin egen tilføjelse til dén liste og dårlige samvittighed, og alligevel vælger vi gang på gang at blæse på anbefalinger og råd – så hvordan gør man det lige cool at følge myndighedernes opfordringer?

En af de mest oplagte måder at få fanget en persons fulde opmærksomhed og iværksætte en ændring i adfærdsmønsteret er ved at bruge det, der binder os allerbedst sammen og som vi alle har til fælles: Humor.”

Omtrent samtidig med at jeg sad og hyggede mig med eksamensstilene, udspillede der sig forskellige steder på Facebook en debat om eksamensgenrerne på hf og stx og navnlig om det at skrive ’med en personlig stemme’. Et udsagn der

50

Dansknoter

gik igen i forskellige varianter, lød: Det er ikke vores opgave at uddanne forfattere. Til almindelig beroligelse er jeg helt enig! Den opgave bør vi trygt overlade til Forfatterskolen.

Men hvad vil det så sige at skrive med en personlig stemme? Jeg synes eksemplet ovenfor er et meget godt bud.

Man kan tydeligt mærke at der sidder et fagligt, sagligt og velovervejet skrivende jeg bag teksten. Et jeg der har noget (en vinklet og undersøgende analyse og fortolkning af to velkendte kampagnefilm) på hjerte. Samtidig bruger eleven en række sproglige og stilistiske greb for at skabe et fagligt frugtbart møde med læseren: 1) Med anslaget ”Vi kender det alle sammen” positionerer eleven sig og lægger en personlig vinkel på undersøgelsen.1 2) Gennem brugen af pronomenet ’vi’ (som optræder 8 gange) er eleven ’fysisk’ til stede i teksten og etablerer et fællesskab med læseren.

3) Der er en tydelig bevidsthed om rytmen i sproget, hvilket bl.a. afspejler sig i kombinationen af korte og lange sætninger.

4) Der anvendes triader: ”De der ”gode råd” [1] som vi ved at vi bør følge, [2] som vi ved inderst inde gavner os, [3] men som bare ikke er særlig... belejlige” og ”(…) vi ignorerer den lille stemme i hovedet der siger [1] at vi bør tage cykelhjelmen på og være et godt forbillede for ungerne, [2] blive hjemme fra festen og pleje snuen i stedet, [3] tage fornuftigt tøj på i stedet for det nye smarte outfit.” Triaderne tilfører teksten rytme og gør den, ja, lækker at læse.

5) Der stilles retorisk spørgsmål.

6) Der bruges billedskabende sprog: ”vi ignorerer den lille stemme i hovedet”, ”vi [vælger] gang på gang at blæse på anbefalinger og råd”, ”det, der binder os allerbedst sammen”. Her er det værd at bemærke at man selvfølgelig sagtens kan skrive billedskabende og sanseligt uden at skulle udtænke nye, originale metaforer.

7) Formidlingen krydres med tegn: tøve-/tankeprikker (…), tankestreger (–) og kolon (:).

Hvorfor ikke bare kalde det ’god formidling’?

Der er næppe nogen der vil beskylde eleven bag Humor i kampagnefilm for at puste sig op og lege forfatter. Tværtimod. Indledningen er netop et mønstereksempel på god, engageret formidling, og den afspejler et danskfagligt overblik der går hånd i hånd med solid stil- og sprogsikkerhed.

Men hvorfor så ikke bare kalde det ’formidlingsbevidsthed’?

Det er der flere grunde til. En af dem er at den skrivedidaktiske forskning både nationalt og internationalt opererer med stemmen som begreb. Et eksempel finder vi i Søren Nygaard Drejers meget anbefalelsesværdige ph.d.-afhandling Overgange og udviklinger fra 2018 hvor det at skrive med en personlige stemme bl.a. defineres ud fra i hvilken grad eleven tager ejerskab over det fremstillede stof.2 Det er dét vi ser så tydeligt i eksemplet: En elev der positionerer sig i forhold til både emnet, materialet og læseren i kraft af sin anlagte vinkel og af sine sproglige og stilistiske valg. På den måde – og nu skifter vi lige til den helt store klinge – bliver den analyserende artikel Humor i kampagnefilm en konkret manifestation af gymnasielovens § 1, stk. 3: ”Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed.” I stilen ser vi jo lige præcis det: en elev der med sproget – stemmen – som sit værktøj tager selvstændigt og engageret ejerskab over sin faglige undersøgelse.

Da læreplansgruppen i 2017 valgte at bruge den videnskabelige term ’den personlige stemme’ fremfor ’formidlingsbevidsthed’, var det netop for at understrege at eleverne hver gang de skriver fx en analyserende artikel, vil være til stede i teksten som et tænkende og skrivende jeg.3 Væsentligt er det imidlertid at eleven er i stand til at ændre sit, nå ja, stemmeleje, så det passer til konteksten og til emnet. Det er derfor eleverne på stx og hf skal lære at skrive både analyserende,

debatterende og for stx’ernes vedkommende reflekterende.

At debattere kræver i sagens natur et andet sprog, andre skrivehandlinger og en anden positioneringsstrategi end det at formidle en analyserende undersøgelse. Det at kunne tilpasse sin stemme efter konteksten, herunder genren, er altså også en vigtig (og krævende) danskfaglig kompetence. Når vi som undervisere såvel som censorer skal forholde os til ’elevens stemme’, skal vi således betragte den som en syntese af faglighed og personlighed – som elevens mulighed for at bringe danskfaglig viden og kunnen, sproglig sikkerhed og situationsfornemmelse og fagligt og personligt engagement i samklang. Og altså ikke en langhåret ambition om at ’uddanne forfattere’. ”På universitetet skriver man da ikke med ’personlig stemme’” Et andet kritikpunkt der går igen i både facebooktråde og på møder om de skriftlige genrer, er at vi bruger energi på at lære eleverne noget de ikke kan bruge på deres videregående uddannelse. M.a.o.: Den personlige stemme har begrænset brugsværdi i livet efter gymnasiet og skal alligevel aflæres når de unge mennesker skal til at skrive akademisk. Det er en sandhed med modifikationer. Selvfølgelig kan det afføde et barokt resultat hvis en analyse af et kemisk forsøg udfoldes med massiv brug af anaforer, triader, læserhenvendelser og billedsprog. Men i så fald vil det jo også være udtryk for en eklatant fejllæsning af konteksten på lige fod med en rektor der vælger at indlede et møde om nedskæringer og afskedigelser med en kæk bemærkning. Også i akademisk sammenhæng er formidlingsbevidstheden imidlertid et centralt middel til at opfylde de faglige mål. Nyd fx denne indledning skrevet af en studerende på 3. semester af danskstudiet: ”I Kongens Fald ser man slægter i opløsning og strid. (…)

Romanen binder således an med sin tids dekadente kunstneriske strømninger […]” (Handesten, 2009). Så pessimistisk og tragisk kan Kongens Fald (Jensen, 2015) gøres op, i hvert

Dansknoter

51

fald ifølge Lars Handestens karakteristik i Dansk litteraturs historie under overskriften ”Dødens triumf” (2009). Har man læst Kongens Fald, vil man måske sidde med spørgsmålet, om det hele ender så fatalt, som Handesten synes at mene, for hvordan skal vi så forstå Ide, som ved bogens slutning lever? Det var i hvert fald det spørgsmål, som jeg sad med, da jeg havde læst Kongens Fald og bagefter litteraturhistoriens behandling af romanen. Er Ide vitterligt lutter krop, eller kan hun læses som en karakter, der viderefører slægten?

Hvis det er tilfældet, så er der måske ikke tale om ”Dødens triumf” men om ”Livets triumf”? At døden står stærkest, var Billeskov Johansen heller ikke så skråsikker på i ”Den blå litteraturhistorie” (Jansen, 1966), hvori han ganske kort behandler Kongens Fald under overskriften ”en Symfoni om Livet og Døden” og putter følgende ord på romanen: ”Kongens Fald er et mangfoldigt digterværk, desperat i sin idé, mærkeligt nærværende i mange optrin, og med en uroligt hastende flugt over stilen.” Skråsikker var han ikke, nej. Det fremgår tydeligt af citatet, at han fornemmer kompleksiteten i værket, men at han på den anden side heller ikke kan give en nærmere bestemt karakteristik.”

Det er påfaldende så mange sproglige og stilistiske lighedspunkter der er mellem denne indledning og indledningen til hf-artiklen om Humor i kampagnefilm: Engagementet og den store faglige begejstring, den eksplicitte etablering af læserkontakt (her med brug af det lidt mere neutrale ’man’ samt retoriske spørgsmål), skriver-jegets ’fysiske’ tilstedeværelse i teksten (to gange ”jeg”), legen med den sproglige rytme (”Skråsikker var han ikke, nej”) osv. M.a.o. sidder vi som læsere med en tydelig fornemmelse af de to skriver-jegers tilstedeværelse i teksten: Stemmerne er klare, distinkte, myndige. Og både faglige og personlige.

En lille reklame: Bliv endnu klogere på stemmer, genrer og skriftlighed Debattrådene på Facebook viser at der fortsat er et godt og (i al væsentlighed) sundt behov for at drøfte den skriftlige dimension i danskfaget: Hvordan kan vi træne elevernes forskellige stemmer? Hvad forener og adskiller stemmerne i de forskellige genrer? Hvordan får vi faglighed og personlighed til at gå hånd i hånd? Hvordan ’måler og vejer’ vi elevens stemme – både i hverdagen og til eksamen? Og hvordan giver vi eleverne konstruktiv feedback og bidrager til deres udvikling som myndige (skriver)jeger? Disse både vigtige og spændende spørgsmål får I mulighed for at tage livtag med når Dansklærerforeningen den 28.3. inviterer til kurset ”Skriftlighedskursus stx og hf – Det gode og kreative sprog til eksamen og i undervisningen”. Jeg håber jeg får lejlighed til at se og snakke med en masse af jer.

52

Dansknoter

1 Vinklen fastholdes i øvrigt gennem hele artiklen og munder ud i denne afslutning: ”Humoren kan altså være et rigtig godt værktøj til at fremme et specifikt budskab; især selvironi og parodi af den kollektive danske identitet kan bidrage til følelsen af fællesskab og dermed øge tilslutningen til en idé eller anbefaling. Når alvor møder humor, aktiveres vores fornuft og vores forudindtagede holdning om at cykelhjelmen er en unødvendighed skrælles af og giver i stedet plads til ”nå ja, det er måske en meget god idé selvom jeg ikke lige har lyst””.

2 Søren Nygaard Drejers afhandling kan findes her: https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/publications/ overgange-og-udviklinger-to-skriveres-transitionmellem-gymnasium. Definitionen findes udfoldet på s. 62 ff.

3 At skrive personligt er naturligvis ikke ensbetydende med at man skal anvende ’jeg’. Brugen af ’jeg’ afhænger af konteksten, genren og det stilleje eleven har valgt. Det kan man læse mere om i bl.a. styredokumentet Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf: ”Mest synligt, dvs. konkret tilstedeværende, er det skrivende jeg som regel i den reflekterende artikel, men har også sin naturlige plads i den debatterende artikel. I den analyserende artikel kan ’jeg’ også bruges, men mere forsigtigt og velovervejet. Her vil ’den personlige stemme’ i højere grad komme til udtryk igennem vinklingen, sprogtonen og den faglige og analytiske positionering.” Dokumentet kan findes på danskfagets EMU-side.

4 Hvis man vil vide lidt mere om den personlige stemme i eksamensgenrerne, kan jeg henvise til disse artikler som har været bragt i Dansknoter gennem de sidste par år: ”Et reflekterende blik på elevernes artikler fra skriftlig eksamen 2020” (Dansknoter #3, 2020), ”Tør du lade dine elever skrive en debatterende artikel?” (Dansknoter #4, 2020) og ”Når fagligheden næres af en personlig stemme: den reflekterende artikel” (Dansknoter #2, 2021).

ANMELDELSER NY DANSKBOG MED ALTFAVNENDE AMBITIONER BUGNER AF INSPIRATION Anne Sæhl, gymnasielærer i fransk og dansk på Ørestad Gymnasium.

Lad det være sagt med det samme: Systimes nye grundbog Dansk i tiden af Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup er en god nyhed for gymnasieskolens dansklærere. Der er her udført et pædagogisk stykke herkulesarbejde, som man kan glæde sig til at gå på opdagelse i sammen med eleverne.

Vi taler et ret maksimalistisk værk, men jeg skal her kort give en beskrivelse af indhold og opbygning: Dansk i tiden består udover selve grundbogen af en antologi med tekster.

Anden del er den mest nyskabende del af bogen og består af 10 undervisningsforløb, der dækker fagets tre søjler, sprog, litteratur og medier. Her er næsten tale om plug ‘n play-forløbsbeskrivelser ned på modulniveau under overskrifter som fx Natur-Retur, Tidens taler, Koloni, Politikere på sociale medier. Her kan man finde ny inspiration, plukke moduler, øvelser eller hele forløb alt efter behov.

Visuel appetitlighed savnes Hvad angår bogens ydre, kunne man synes, at det ambitiøse og seriøse forfatterarbejde fortjente lidt mere visuel appetitlighed. Den ”digitale” font virker forceret i sit forsøg på at være moderne, og bagsidens forfatterportrætter har fået en gullig nuance, som vel nærmest må være en trykfejl?

Endvidere mystificeres man af forsiden, som rejser så mange spørgsmål: Fx hvad laver dog den ciskønnede blonde mand?

Er han under vand eller i luften? Råber, fløjter eller ryger han? Og i alle tilfælde hvorfor?

En bog til tiden – med en præmis fra verden af i går På mange måder er bogen danskfaget i tiden: Her er multimodalitet, innovative opgaver og forløb om klima og kolonialisme. Og jeg fornemmer med glæde, at et female gaze er kastet over litteraturhistorien i udvælgelsen af tekster.

Lidt sjovt er det dog, at selve bogens præmis faktisk ikke er særlig tidstypisk. I forordet skriver forfatterne: ”Dansk i tiden – Grundbog er et didaktiseret grundbogsmateriale til dansk i de gymnasiale uddannelser, som dækker faget fra første modul i grundforløbet og frem til studentereksamen.”

Er der ikke en snert af oplysningstidens encyklopædiske bestræbelser på at favne hele verden i denne sætning? Som

54

Dansknoter

om forfatterne vil lave et slags gesamtkunstwerk for dansklærere på gymnasiet; en danskfagets altfavnende encyklopædi. På en måde er dette jo en helt tosset og umulig opgave i vores komplekse verden, men samtidig er det også herligt med så store ambitioner på danskfagets og bogens vegne.

Men skal alt favnes, gælder det også fordybelsen. Ganske vist er der masser af opgaver og øvelser i bogen, som kræver fordybelse, men kunne man være mere ambitiøs her? Kunne man inspirere eleverne og os lærere til virkelig at nørde igennem en gang imellem – fx i form af eksemplariske værklæsninger i dybden – over mange moduler? Med andre ord inspirere til og give os dansklærere noget af det, som ikke er i tiden?

DANSK I TIDEN Grundbog Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen & Cecilie Ruby Tolstrup Systime 2022

DIN FORENING

NY BOGPAKKE PÅ VEJ Glæd jer til forårets flotte udgivelser

Ste mmer i 70’e rne

DANSKLÆRERFORE

d peter graarup westergaar

dansklærerforen ingens

forlag

Pandemier. Litteraturhistorier PETER GRAARUP WESTERGAARD En antologi, der indeholder en bred vifte af dansksprogede tekster, som beskriver pandemiske opfattelser fra middelalderen og op til i dag. Bogen er rig på læsefokuserede spørgsmål samt skriftlige opgaver, der er kreative, projektorienterede og perspektiverende.

i annoncen på side 4, eller i det nye katalog 2022.

60 %

MEDLEMSRABAT 4. april til 2. maj* Læs mere på dansklf.dk/bogpakke

Dyrk din personlige stemme 2 VAND VIRKEMIDLERNE CAMILLA AAQUIST OG RENÉ A. CHRISTOFFERSEN Vand virkemidlerne er anden bog i en serie på tre korte elevhenvendte bøger med fokus på den personlige stemme. Bogen sætter spot på den personlige stemme og præsenterer en bred vifte af sproglige virkemidler. Eleverne får mulighed for at dyrke deres stemmer både mundtligt og skriftligt i arbejdet med to genrer – poetry slam og anmeldelse.

kort og kort og godt godt —— om om kognitive tegnsætning metaforer

med 60 % medlemsrabat. Læs mere om de nye titler

NINGENS FORLAG

Pandemier

Fra den 4. april til den 2. maj kan du bestille forårets nye udgivelser på dansklf.dk/bogpakke – og som altid

Stemmer i 70’erne ANNE SÆHL, BIRGITTE DARGER, KAREN WAGNER Bogen præsenterer seks af periodens forfattere: Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen og Vita Andersen og fremhæver træk, som er blevet vigtige igen i dag: bl.a. queer-positioner, økokritik og en performativ tilgang til forfatterrollen. De anvendte teorier introduceres i bogens indledningsafsnit i forlængelse af en karakteristik af perioden.

henrik houe kasper lezuik hansen hansen

I S T O R I E R L I T T E R A T U R H

Glæd jer til forårets bogpakke

UDKOMMER 2. MAJ

KAREN WAGNER ANNE SÆHL & BIRGITTE DARGER

Få 60 % KORT OG rabat GODT henrik houe hansen

om tegnsætning

DANSKLÆRERFORENINGENS

FORLAG

Kort og godt – om tegnsætning HENRIK HOUE HANSEN Bogen vejleder i, hvordan man sætter tegn korrekt. Den er rig på forklaringer, eksempler og øvelser til alle tegn, men hovedvægten i bogen er lagt på kommaet, som er det sværeste tegn i vores skriftsprog. Facit til bogens mange opgaver samt ekstraopgaver med facit findes på dansklf.dk/kortoggodt1

Læs mere, og se alle vores udgivelser i vedlagte KATALOG 2022 – UNGDOMSUDDANNELSER. *Medlemmer får besked, når det er tid til at forudbestille de nye udgivelser med rabat.

Ny bogpakke på vej/ann/DanskNoter til tryk.indd 1

21/02/2022 09.12

ØEN SOM MOTIV

i litteratur og andre tekster NORDSPRÅK SOMMERKURSUS 2022 PÅ FÆRØERNE Vi glæder os til at byde jer velkommen til sommerkurset på Færøerne i 2022.

Kurset bliver afholdt i Torshavn den 19. til den 23. juli 2022.

Lige siden Daniel Defoe skrev sin roman Robinson Crusoe, har øen været et yndet motiv i både ungdomsog voksenlitteratur, og mange nordiske forfattere er optaget af øen som motiv og tema.

kan koncentreres og analyseres. Kursusdeltagerne vil blandt andet få mulighed for at dykke ned i forskellige litterære genrer, lydfortællinger, forskning og mange andre tekster med udgangspunkt i øen som motiv/tema.

For mere information om program, pris og tilmelding: www.nordsprak.com.

Vel mødt!

Når en forfatter vælger øen som stedet for sin romans handling, kan det skyldes, at øen i vores bevidsthed kommer til at danne et mikrokosmos, hvor menneskers sande væsen og forhold til hinanden på godt og ondt

Dansknoter

55

DIN FORENING Kom med til folketingshøring om vores litteraturkanon!

Forpersonerne Mischa Sloth Carlsen (G) og Ditte Eberth Timmermann (E) er inviteret til at holde oplæg på en høring om opdatering af vores kanon den 30.3.2022 kl. 9.3011.30 i Landstingssalen. Høringen er åben for alle jer der måtte være interesserede.

Siden efteråret 2019 er debatten om kanon taget til med bidrag fra os i G og E, og som I medlemmer ved, havde vi været til foretræde i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, men var derefter blevet afvist af ministeren. Debatten var massiv, rungede helt til Sverige og kulminerede den 10.6.21 med støtte fra Det Danske Akademi.

Inden sommerferien 2021 henvendte vi os igen til politikerne, og det har nu båret frugt. Hvis I trænger til en opdatering af sagen, har vi samlet hovedtræk på foreningens hjemmeside under Ungdomsuddannelserne > Kanon til diskussion.

Redaktør på forlaget

Sanne Zillo Rokamp er pr. 1. marts ansat som ny redaktør til ungdomsuddannelserne. Sanne kommer fra en stilling som lektor ved Rungsted Gymnasium. Herudover er hun bl.a. forfatter til materiale på Litteraturportalen, og hun modtog Politikens Undervisningspris i 2016. Vi glæder os meget til samarbejdet.

PS Sanne har skrevet dette nummers Dansk Takeaway.

Vil du være ressourceperson?

Formen for regionsrepræsentanter og regionale temakurser inden for G’s område er overgået til en ny struktur i samarbejde mellem G og E. I stedet opererer vi med ressourcepersoner der gerne vil lave kurser og andre arrangementer for foreningen. Hvis du som medlem gerne vil være ressourceperson, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelserne. Vi har særligt brug for nogle der har lyst og drive til at få ting til at ske for medlemmer i andre egne end Københavnsområdet og Østjylland hvor foreningen ellers er godt dækket ind.

Proces om fælles vedtægter i Dansklærerforeningen Dansklærerforeningen består af fire sektioner der repræsenterer folkeskolen (F-sektionen), læreruddannelserne (L-sektionen), erhvervsgymnasierne og erhvervsuddannelserne (E-sektionen) og det almene gymnasium og hf (G-sektionen). Hver sektion har egen generalforsamling og egne vedtægter. De 4 sektioner er samlet i en fælles forening, Dansklærerforeningen, med generalforsamling i april og med fælles overordnede vedtægter.

Dansklærerforeningens sektion for folkeskolelærere (F) har ønsket grundlæggende forandringer i foreningens overordnede struktur med konsekvens for vedtægterne for den fælles forening. På baggrund heraf er der igangsat en proces med advokat Jens Bang Liebst hvor der arbejdes på at ændre de gældende vedtægter for foreningen og for forlaget. Forandringerne kan få betydning for vores arbejde i såvel E- som G-sektionen.

I begge bestyrelser arbejder vi for at Dansklærerforeningen forbliver en organisation præget af åbenhed og medlemsdemokrati hvor der er en god balance mellem sektionerne og den fælles forening. Vedtægtsforslaget vil blive fremlagt ved advokat Jens Bang Liebst på foreningens generalforsamling lørdag d. 30. april 2022 på Comwell i Aarhus. I vil som medlemmer modtage indkaldelse pr. mail, ligesom den vil blive annonceret på foreningens hjemmeside.

56

Dansknoter

Kurser Skriftlighedskursus HTX og EUX-teknisk

Skriftlighedskursus STX og HF

Online voteringskursus for HTX og EUX-teknisk. Kurset starter med et oplæg fra lektor Stine Slot Grumsen om eksamensgenrerne samt en kort gennemgang af vurderingskriterier inden de på forhånd udleverede opgaveeksempler voteres. Til sidst følger en opsamling.

Det gode og kreative sprog til eksamen og i undervisningen

Tidspunkt: onsdag d. 06.04.2022, kl. 13.00-16.00 Pris: medlemmer 150 kr. ikke-medlemmer 300 kr.

Kurset giver bud på hvordan du skaber en større skriveglæde hos dine elever og dermed får styrket deres formidlingsevne. Vi vil have fokus på det gode sprog og den kreative skrivning med forskellige skriveøvelser og samtidig se på hvordan dette kan inddrages og omsættes i de forskellige skriftlige genrer til studentereksamen. På kurset vil du også votere eksamensopgaver sammen med andre lærere/censorer.

Tilmelding: Fredag d. 01.04.2022 på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Votering til eksamen i skriftlig dansk på HHX og EUX merkantil Online-kursus om faglige mål og votering til eksamen i skriftlig eksamen på HHX og EUX merkantil.

Tid og sted: 28. marts 2022 kl. 9.30-16.00 Comwell H.C. Andersen, Odense

Pris: medlemmer 950 kr. ikke-medlemmer 1.150 kr.

Kurset er tredelt: – Information om opgavetyperne i eksamenssættene – Oplæg om hvordan man i undervisningen kan skærpe elevernes kendskab og mestring af de faglige mål til skriftlig eksamen i dansk – Deltagerne drøfter opgavebesvarelser i mindre grupper.

Forud for kurset modtager deltagerne opgavebesvarelser.

Tidspunkt: 5. april 2022 kl. 12.30-15.00 Pris: medlemmer 150 kr. ikke-medlemmer 300 kr.

Tilmelding: Fredag d. 01.04.2022 på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Dansknoter

57

DIN FORENING Redaktionen har spurgt medlemmerne af de nye bestyrelser for G- og E-sektionerne:

Hvad ser du som vigtigt i bestyrelsens arbejde i Dansklærerforeningen?

58

Dansknoter

E-sektionen med bestyrelsen for hhx, htx, eux og eud:

Ditte Eberth Timmermann Teknisk Gymnasium Skanderborg Forperson – Det fortsatte politiske arbejde mod kanonlistens dominerende indflydelse, at styrke elevernes læselyst. Kursustilbud til E-sektionens brede vifte af uddannelser.

Anne Haugaard Thomsen Aarhus Handelsgymnasium – Synliggørelse af danskfaget på hhx, de skriftlige eksamensgenrer på hhx og arbejde med elevernes læselyst.

Christina Reeder Ryborg Jørgensen EUC Sjælland Næstforperson – Samarbejde på tværs af uddannelsessystemet ift. danskfagets indhold, form, skoleformer og diverse politiske vinde.

Til gavn for børn, unge, undervisere og forskere.

Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium – Jeg glæder mig fortsat til at udvikle kurser. Og at sætte fokus på overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet, samt det tværfaglige samarbejde med studieretningsfagene.

Astrid Hellerup Madsen AARHUS TECH – At udvikle og støtte det faglige fællesskab mellem danskundervisere på tværs af ungdomsuddannelserne.

Udbrede kendskabet til EUX og udvikle materialer.

Henning Nyegaard Holm Vejle Tekniske Gymnasium – Jeg bestræber jeg mig på at blive bedre til at huske at selvom dansklærere godt kan lide ord, kræver bestyrelsesarbejdet også handling.

Annette Düring Nielsen Aarhus Handelsgymnasium – Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om danskfaget samt at understøtte og formidle hvad der aktuelt rører sig i danskfaget – herunder skriftlighed.

Carsten Ullum Hansenberg Gymnasium – Relevant efteruddannelse og materiale for danskundervisere på det erhvervsgymnasiale område og at blive hørt i det politiske system.

Anne Fogtmann Madsen Den jydske Haandværkerskole – For mig er det et vigtigt punkt fortsat at udvikle danskfaget i EUX-regi.

Lise Fuur Andersen IBC Fredericia – Jeg finder det vigtigt at arbejde for at fremme danskfaget i alle dets facetter gennem samarbejde mellem alle sektionerne.

DIN FORENING G-sektionen med bestyrelsen for stx og hf:

Mischa Sloth Carlsen Aurehøj Gymnasium Forperson – At sætte danskfaget på den politiske dagsorden. Kampen for en kanonrevision, for en styrkelse af danskfagets rolle i SRP, for læsedidaktik og for en meningsfuld digital dannelse.

Nina Llorente Munck Næstforperson – Det levende danskfag og at vi beskæftiger os med faget fra mange forskellige perspektiver og i bestyrelsen repræsenterer mange forskellige praksisvirkeligheder.

Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium og hf-kursus – At repræsentere jer som medlemmer, at udvikle faget i en balance mellem det klassiske og fornyelsen, mellem forståelse og fordybelse, mellem indsigt og udsyn, mellem uddannelse og dannelse.

Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium og hf – At give tid og opmærksomhed til at vende og dreje de mange danskfagsrelaterede emner som løbende dukker op i medierne, på lærerværelset og fra politisk side.

Matilde Malmberg Paderup Gymnasium – At have fingeren på pulsen med hvad der rører sig i litteraturen, kunsten og filmverdenen, og få det ud til medlemmerne. Mit hjerte brænder særligt for læsning og skriftlighed.

Jens Mann Christiansen Favrskov Gymnasium – Fortsat udvikling af vores fag.

Opmærksomhed på hvor eleverne kommer fra og er på vej hen, og derfor samarbejde med folkeskole og videregående uddannelser.

Hvad ser du som vigtigt i bestyrelsens arbejde i Dansklærerforeningen?

60

Dansknoter

Nynke Genee Roskilde Gymnasium og hf – At tilbyde kurser der holder os ajour med nyeste tendenser og forskning, og at skabe et fagligt mødested hvor vi gennem samtalen kan blive klogere på vores fag og undervisningspraksis.

Birgitte Darger Christianshavns Gymnasium – At være danskfagligt og -didaktisk vågne og bidrage med samtale om og udvikling af faget fx i Dansknoter.

At drive en forening dansklærerne er glade for at være medlem af.

Miriam Køge Gymnasium – At være med til at lave inspirerende og relevante kurser som får medlemmerne til at komme tilbage år efter år.

Bjarke Fredskild Pedersen Gentofte Gymnasium – Arbejdet for at danskfaget får de bedst mulige rammer i gymnasiet, udveksling af inspiration mellem dygtige kollegaer.

Michael Møller Mulernes Legatskole – Passion, netværk, inspiration, indflydelse, engagement – et forsøg på at gøre en faglig forskel.

Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium – Det er et privilegium sammen med en masse faglige legekammerater i bestyrelsen at være med til at præge og udvikle faget. Lige fra kanondebatten til det nordiske samarbejde.

Uni Vous Ortmann Aarhus Gymnasium – At danskfaget bliver prioriteret højere i ungdomsuddannelserne, for eksempel ved at få status som studieretningsfag i SRP.

Claus Petersen HF-centret Efterslægten – At gå i udbrud og lave et kursusudbud hvor gode idéer vinder og skifter ejermænd og -kvinder. Bum!

Dansknoter

61

E-bestyrelsen Forperson Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM Skanderborg, det@aarhustech.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Astrid Hellerup Madsen

Næstforperson Christina Reeder Ryborg Jørgensen EUC Sjælland, Køge htx og eux chrj@eucsj.dk

Repræsentant i PS: Henning Nyegaard Holm

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Anette Düring Nielsen Aahus Handelsgymnasium ring@aabc.dk Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk Henning Nyegaard Holm Vejle Tekniske Gymnasium hnh@sde.dk

Repræsentanter i Fagligt Forum: Ditte Eberth Timmermann Annette Düring Nielsen Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann Astrid Hellerup Madsen

G-bestyrelsen Forperson Mischa Sloth Carlsen Aurehøj Gymnasium msc@aurehoej-gym.dk

Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium boh@eucnvs.dk

Næstforperson Nina Sofie Llorente Munck KVUC nm@kvuc.dk

Astrid Hellerup Madsen Aarhus Tech ashm@aarhustech.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer

Anne Haugaard Thomsen Aarhus Handelsgymnasium anov@aabc.dk Suppleant: 1. suppleant Lise Fuur Andersen, IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com 2. suppleant Anne Fogtmann Madsen Den Jyske Håndværkerskole afma@djhhadsten.dk Fagkonsulent Sara Krogh

Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium og hf fgakm@frsgym.dk Uni Vous Ortmann Aarhus Gymnasium, Tilst univous@gmail.com Matilde Malmberg Paderup Gymnasium mm@paderup-gym.dk Bjarke Fredskild Pedersen Gentofte Gymnasium bp@gengym.dk Claus Petersen HF-centret Efterslægten clauspeters@gmail.com

62

Dansknoter

Jens Mann Christiansen Favrskov Gymnasium jm@o365.favrskov-gym.dk

Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb

Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Repræsentant i Dansk Sprognævn: Claus Petersen

Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium lp@hasseris-gym.dk Miriam Kruse Køge Gymnasium kgmir@kggym.dk Suppleanter Nynke Birgitte Genee Roskilde Gymnasium Nynke.Birgitte.Genee@ roskilde-gym.dk Michael Møller Mulernes Gymnasium mm@mulerne-gym.dk Fagkonsulent Nicolai Rekve Eriksen Mulernes Legatskole Nicolai.Rekve.Eriksen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Skolebaserede kurser: Nina Sofie Llorente Munck Maren Miltersen Pilgaard Nynke Genee Claus Petersen Internatkurser: Repræsentant i PS: Maren Pilgaard Mischa Sloth Carlsen Nordiske udvalg: Anne Krogh Madsen Lotte Prætorius

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Maren Miltersen Pilgaard Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen Repræsentant i Fagligt Forum: Mischa Sloth Carlsen Medlem af Dansknoters redaktion: Birgitte Darger Anne Krogh Madsen

Regionsrepræsentanterne overgår til ny struktur. Til bestyrelserne er tilknyttet ressourcepersoner som kan bistå som kursus- arrangører eller lignende.

Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium MM@fredericia-gym.dk Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk Peter Graarup Westergaard Rønde Gymnasium