DEL DIN VIDEN
FAGLIG FORMIDLING I DANSK
SUNE WEILE JAN AASBJERG PETERSEN
DEL DIN VIDEN
FAGLIG FORMIDLING I DANSK
Indhold
Forord 7
IFAGLIGHED OG FORMIDLING 9
Hvad er faglig formidling? 10
Kommunikation og formidling 12
Krav og forventninger til genrer 14
Hvorfor faglig formidling? 18
Adgang til viden 18
Videnskab, forskning og uddannelse 21
Hvordan faglig formidling? 23
Kommunikationssituationen 23
Sprogfunktioner 25
Det retoriske octagram 29
Elementer i faglig formidling 32
Hvad vil du opnå? 33
Hvem er modtageren? 35
Hvor fanges modtageren? 39
Hvem er afsender? 42
Virkemidler i faglig formidling 44
Fang din læser ind – komposition 45
Forhåndsviden og ny viden 49
Sprog og fremstillingsformer 51
Fiktionalisering 56
Metaforen 58
Argumentation 62
Æstetiske virkemidler 68
II
FAGLIG FORMIDLING I FORSKELLIGE MEDIER OG GENRER 79
Artikler 80
Populærvidenskabelig artikel 81
Webfeaturen 85
Mundtlig formidling 89
Det mundtlige oplæg 90
Faglig formidling på YouTube og Vimeo 95
Podcast som faglig formidling 102
Sociale medier 108
Hvad går viralt? 109
Hvordan de sociale medier virker – dilemmaer og muligheder 114
Facebook 117
Instagram 121
Twitter 124
Etik og autenticitet på sociale medier 129
Hjemmesider og blogs 131
Æstetik og funktionalitet 133
Overvejelser til egen hjemmeside eller blog 137
Museer 139
Udstillingsteksten 139
En på opleveren 142
Museumscirkus? 143
Kampagner 146
Dansk i større opgaver 152
Metatekst 153
Innovation i dansk og studieretningsprojektet 155
Analysevejledning 160
Til læreren 161
Litteratur 163
Billeder 164
Forord
Formidling af forskningsresultater er under pres. Eksperter har fået mere taletid på journalistiske redaktioner og tv-kanaler end tidligere, men det sker samtidig med, at internettet flyder med alternative fakta og manipulerende data spredt af blandt andet politikere, meningsdannere og influencere. Fordi de fleste er mere på sociale medier, end de læser avis og ser tv-nyheder, er det vigtigere end nogensinde før at fokusere på, hvad der er god faglig formidling.
Bogen her giver et bud på, hvordan du lærer at analysere, fortolke, vurdere og formidle faglig viden i multimodale tekster på forskellige medier – og dermed får kompetencer og lyst til at formidle, når du skal videre på studiet og i livet generelt.
God fornøjelse!
FAGLIGHED OG FORMIDLING
Denne bog handler om faglig formidling. Måske har du ikke tænkt på det før, men den viden, du får hver eneste dag, kommer ofte fra faglig formidling. I de første kapitler skal vi se på, hvad faglig formidling er, hvordan det bygges op, og hvorfor det er vigtigt.
Hvad er faglig formidling?
Du har kigget på eventyret “Den lille havfrue” af H.C. Andersen i 30 minutter.
Dine noter til eventyret gør dig ikke rigtig klogere på slutningen. Du sukker. Det er tredje suk indenfor to minutter, så venstre hånd rækker ud efter mobilen. Du håber, en eller anden har skrevet noget på Messenger eller har postet noget på Instagram. Trangen til overspringshandlinger overvindes dog, og venstre hånd vender tilbage til tastaturet, og i browserens søgefelt indtaster du “Lille Havfrue symbol betydning”. Øjnene glider ned over søgeresultaterne, tre links åbner du op i nye faner. Tre forskellige sites med lange tekstpassager.
Dine øjne glider ned over siderne, og hjernen arbejder med at scanne siderne for at vurdere anvendeligheden og troværdigheden af det, der står.
Scenen er et eksempel på, hvordan du i din hverdag opsøger faglig formidling, uden du måske er bevidst om, at det rent faktisk er det, du gør. En formidling af faglig viden skrevet i et sprog, som gør den faglige viden forståelig for dig som elev.
I den faglige formidling præsenteres en faglig viden, formuleret i et sprog, så den faglige viden er forståelig for den almindelige borger, og publiceret i medier, som gør den tilgængelig for den almene befolkning. Vi møder den faglige formidling i mange slags tekster. I artikler på videnskab.dk, i Tedtalks på YouTube, i historiske dokumentarer, i podcasts og i aviserne.
UDVIDET TEKSTBEGREB
I bogen arbejder vi med et udvidet tekstbegreb. Det betyder, at begrebet “tekst” dækker over både skrevne tekster og film, radio, trykte reklamer, mundtlige oplæg osv. Kommunikationsmodellerne senere dækker således også over alle former for tekster.
Et konkret eksempel på faglig formidling er dette uddrag fra litteratursiden.dk om ny islandsk litteratur:
Ny islandsk litteratur rummer noget sært dragende. En form for indsigtsfuld tone, der løfter sløret for en dyb menneskelig grundforståelse. Måske som konsekvens af at den islandske stedslighed og den islandske litteratur synes så dybt forbundne.
Forholdet mellem menneske og natur er fuldstændigt allestedsnær-
værende i det islandske. Her kan man ikke teoretisere over naturens luner – de er fysiske, virkelige og skæbnesvangre.
Bergsveinn Birgissons skriver i sin seneste roman Et landskab er aldrig tåbeligt: “Et landskab er bare, som det er, og derfor burde menneskene vende blikket indad. Folk er utilfredse og synes, at visse klippespidser ikke burde findes inde i dem, at visse høje burde være større. De ser galt. De anskuer det helt galt og er som regel helt gal på den. Alt er bare, som det er.”
Citatets refleksion virker på alle måder netop islandsk. Man kan skimte en form for skæbne-accept, der bunder i naturens magt og ufuldkomne perfektion. Alt er bare som det er: naturen er som den er, og vi er som vi er. For fra de litterære vulkaner i Nordatlanten, ser man livet i øjnene som det er: poetisk og ubarmhjertigt.
(JENSEN, 2019)
I eksemplet forsøger afsenderen først og fremmest at formidle en faglig indsigt i nyere islandsk litteratur. Men der er også et andet formål. Nemlig at skabe interesse for feltet, så læseren får lyst til at læse nogle af de bøger, som der senere henvises til. Og helst ved at låne dem på biblioteket. For litteratursiden.dk er nemlig drevet af bibliotekerne i Danmark. Faglig formidling handler således grundlæggende om at få faglig viden omsat til en form, så den kan nå ud til et publikum, der har et lavere vidensniveau, end afsenderen har. Men altid med udgangspunkt i et konkret formål.
FAGLIG FORMIDLING
Ved faglig formidling forstås en kommunikation, hvor faglig viden omformes, så den formidles på en måde, så modtageren bedre forstår den. Forskellige virkemidler anvendes ofte for at tilpasse den faglige viden til en specifik modtager, fx sproglige, litterære og visuelle.
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Find tre forskellige eksempler på faglig formidling, som du er stødt på indenfor de sidste tre dage. I hvilke sammenhænge var det, og hvad brugte du den til?
ØVELSE
• Gå ind på videnskab.dk, og find en artikel, som fanger din interesse.
• Hvad fik dig til at vælge artiklen som udgangspunkt?
• Hvilken videnskabelig viden forsøger artiklen at formidle?
• Hvordan forsøger artiklen først at fange og derefter fastholde din interesse?
• Hvad er artiklens formål? Forsøger den at få dig til at ændre adfærd, ændre holdning eller bare gøre læseren klogere? Og hvordan gør den det?
• Hvis artiklens indhold i stedet skulle formidles på en blog eller i et blad, som henvender sig til unge, hvilke konsekvenser vil det så have for måden, emnet formidles på?
Kommunikation og formidling
I denne bog skelner vi mellem faglig formidling, faglig kommunikation og videnskabelig kommunikation. De mest grundige videnskabelige undersøgelser foregår på universitetet, hvor forskere fordyber sig i problemstillinger og formidler deres forskningsresultater i videnskabelige artikler, hvor de forklarer deres nye fund for andre forskere. Det kalder vi for videnskabelig kommunikation. Videnskabelige artikler har en hel række genrekrav, som forskerne skal overholde for at vise, hvordan deres nye viden bygger ovenpå det, forskningen ved i forvejen. Her er forholdet mellem afsender og modtager symmetrisk, dvs. ligeværdig, fordi det er forskere, der formidler til andre forskere. Resultaterne fremlægges videnskabeligt, fordi det ikke ville give mening at skulle begynde helt forfra med at forklare, fx hvad romantikken er, hvis det, forskeren har fundet ud af, er nogle helt nye forståelser af de religiøse symboler i et eventyr af H.C. Andersen. Den videnskabelige kommunikation har dog det problem, at kun ganske få procent af befolkningen kan forstå den. Det kræver nemlig en stor viden indenfor det felt, som fx en videnskabelig artikel omhandler. Den almene befolkning vil derfor ikke nødvendigvis anerkende den viden, som publiceres i videnskabelige artikler. Ikke kun fordi det kan være svært forståeligt, men også fordi de fleste modtagere ikke vil opfatte videnskabelig kommunikation som henvendt til dem. Og det har de jo ret i: Den er alt for indforstået. Derfor vil en masse viden gå tabt, hvis ikke andre formidler videnskabelige resultater om fx kræftforskningen eller klimaforandringer.
Den faglige kommunikation er den kommunikation, du typisk møder i gymnasiet. Dine undervisningsbøger, dine læreres foredrag over en præsentation eller arbejdet med en tekst i klassen er ofte faglig kommunikation. Undervisningen i gymnasiet handler også om, at elever tillærer sig faglige begreber og metoder fra faget til at analysere, fortolke, vurdere og diskutere forskellige tekster. Afsender og modtager, dvs. dig, dine klasse-
kammerater og din lærer, forstår de faglige begreber, det metodiske arbejde og ikke mindst, hvordan faglighed kommunikeres indenfor faget. Du og dine klassekammerater er i gang med at lære kravene til den faglige kommunikation, og det betyder, at I nogle gange vil opleve, at læreren bruger faglig formidling ved at holde oplæg eller lære jer nye begreber, teorier og metoder, men andre gange er der tale om faglig kommunikation, når I kommunikerer på lige fod med læreren. Når du selv har fordybet dig i et emne i længere tid, og du derefter holder et oplæg om det for klassen, så kan der også være tale om faglig formidling. Men selv i de sammenhænge er I ret enige om, hvordan de faglige begreber skal anvendes og hvorfor.
I den faglige kommunikation skal vi som afsendere overholde en række krav. Det gælder i gymnasiet, når du fx anvender fagets metoder eller dokumenterer på en særlig måde. Kravene til den faglige kommunikation er tydelige, når du fx skal skrive de større skriftlige opgaver, DHO, SRO, SSO, SOP og SRP. Det kommer også til udtryk i mange af de afleveringer, du laver i dansk, herunder eksamensgenrerne, som lægger sig tæt op ad denne måde at kommunikere på. Men det gælder også i sammenhænge uden for skolen, hvor en faglig artikel kan forudsætte, at du har en vis indsigt i emnet for at kunne forstå den.
Undervisningen i gymnasiet indfører dig i et begrebsapparat og giver dig en viden om de enkelte fag, som gør, at du kan tale om fx en dokumentarfilm på en anden måde, end hvis du aldrig havde arbejdet med dokumentarfilmen som genre. Men det er de færreste, der vil få nytte af din opgave i biologi om et eller andet emne eller din analyse og fortolkning af et digt i dansk. Og det er som regel heller ikke derfor, du skal skrive dem, men for at vise din indsigt og kunnen i faget. Derfor arbejder vi i gymnasiet hele tiden med at træne faglig kommunikation, for den har du gavn af til eksamen, på dit studie efter gymnasietiden og i alle mulige andre sammenhænge, hvor du som afsender får brug for at kunne kommunikere fagligt, eller hvor det er vigtigt, at en modtager genkender og anerkender den viden, som du kommunikerer.
Men af og til er der alligevel noget, du arbejder med, som kunne være relevant for andre uden for skolen. Og her er det vigtigt at vide noget om, hvordan det skal formidles, så det giver mening for en større del af befolkningen. Det gælder i endnu højere grad forskere, der ofte sidder med meget komplekse emner, som de skal formidle til befolkningen, der slet ikke har den samme faglige indsigt. Når en afsender med faglig indsigt formidler et komplekst emne til en modtager, som ved meget mindre om det, så kalder vi det faglig formidling.
Fordi modtageren ikke kender alle faglige begreber, fagets metoder eller har en viden om emnet i forvejen, så må man kommunikere på en anden
måde end ved videnskabelig kommunikation og faglig kommunikation. I faglig formidling er der ikke de samme krav til dokumentation, og forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsenderen ved meget mere om emnet, end modtageren gør. Det er afsenderen derfor nødt til at tage hensyn til, når den faglige viden skal kommunikeres. Det giver også en række muligheder for at skrive kreativt og anvende forskellige medier. Det er blandt andet disse muligheder, bogen præsenterer.
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Hvorfor har vi videnskabelig og faglig kommunikation?
• Hvorfor er faglig formidling vigtig?
ØVELSE
• Tænk på to fag indenfor to forskellige fagområder (fakulteter), fx et naturvidenskabeligt fag og et humanistisk fag.
• Hvordan adskiller undervisningen sig fra hinanden i de to fag, fx måder at arbejde med stoffet på (tekstanalyse, eksperimenter, diskussioner m.v.)?
• Hvordan adskiller de skriftlige produkter sig fra hinanden (rapporter, debatindlæg m.v.)?
• Hvad siger det om de to fags måder at kommunikere fagligt på?
Krav og forventninger til genrer
Som vi tidligere har været inde på, så er forholdet mellem to fagpersoner symmetrisk i den videnskabelige og faglige kommunikation, mens det forholder sig anderledes med faglig formidling, hvor der er tale om et asymmetrisk forhold. Fx har modtageren ikke samme viden som afsenderen, kender ikke de indforståede genrekrav, der er til videnskabelighed, og kan have andre grunde til at opsøge den faglige formidling. For at formidle vores faglige viden til en modtager, der ikke er uddannet indenfor det specifikke område, er vi derfor nødt til at formidle anderledes end ved videnskabelig og faglig kommunikation. På modstående side kan du se de væsentligste forskelle på de tre kommunikationsformer:
Videnskabelig kommunikation
• Symmetri mellem afsender og modtager på vidensniveau.
• Akademisk sprog, herunder anvendelse af fagbegreber og videnskabelig behandling af materiale.
• Få muligheder for at anvende særlige fortællekneb og sproglige virkemidler.
Faglig kommunikation
• Symmetri mellem afsender og modtager indenfor den faglige kontekst.
• Fagligt sprog, herunder anvendelse af fagbegreber.
• Nogle muligheder for at anvende særlige fortællekneb og sproglige virkemidler.
Faglig formidling
• Asymmetri mellem afsender og modtager både på vidensniveau og indenfor den faglige kontekst.
• Levende sprog i øjenhøjde med læseren og gerne med personlig stil.
• Mulighed for subjektivt skriftsprog, anvendelse af fortællekneb, sproglige virkemidler og fiktionaliseringer.
• Få eller ingen fagbegreber.
• Lange sætninger, typisk hypotaktisk (underordnet) sætningsopbygning.
• Tydeligt skriftsprog med blandt andet bagvægt.
• Nogle passivkonstruktioner.
• Fagspecifik kommunikation med anvendelse af bestemte begreber, men også inddragelse af andre fags begreber og viden.
• Klare krav til struktur, fx i en forskningsartikel.
• Varieret sætningslængde. Skift mellem hypotaktisk (underordnet) og parataktisk (sideordnet) sætningsopbygning.
• Nogle passivkonstruktioner.
• Krav til særlig argumentation og krav til dokumentation for pointer, fx henvisning til anden forskning.
• Peerreviewed (fagfællebedømt).
• Krav om stringent anvendelse af logos.
• Fortrinsvis fagspecifik kommunikation, men også inddragelse af andre fags begreber og viden.
• Klare krav til struktur, men afhænger af fag og genre, fx rapport, debatindlæg, analyserende artikel m.v.
• Krav til faglig argumentation og nogle krav til dokumentation, som varierer afhængigt af fag og genre.
• Kortere sætninger, typisk parataktisk (sideordnet) sætningsopbygning.
• Helst talesprogsnært.
• Få eller ingen passivkonstruktioner.
• Ingen skriftsprogsudtryk (se videre på side 5156).
• Kontekst, medie og modtager er afgørende for formidlingen.
• Krav til struktur afhænger af valgte medie og genrer, men oftest frit valg.
• Ingen krav til særlig argumentation eller dokumentation (afhænger dog af medie).
• Store krav til læserens baggrundsviden indenfor emnet. Kan derfor virke indforstået.
• Afsender er selv ekspert på området.
• Nogle krav om anvendelse af logos, men afhængigt af fag og genre.
• Nogle krav til læserens baggrundsviden indenfor emnet, men må ikke virke for indforstået.
• Afsender har faglig viden indenfor området.
• Logos og patos kan blandes i forskellige forhold, afhængigt af hvilket medie der formidles i.
• Meget få krav til læserens baggrundsviden indenfor det specifikke emne.
• Må ikke være indforstået.
• Afsender kan selv være ekspert eller bruge andres ekspertviden.
Selvom ovenstående skema inddeler de tre måder at kommunikere på i adskilte kolonner, er det vigtigt at være opmærksom på, at virkeligheden naturligvis ikke altid ser sådan ud. Der vil være tekster, som bevæger sig mellem de tre. Fx kan en ekspert i en podcast komme til at formulere sig så fagligt om et emne, at journalisten efterfølgende må formidle det til lytteren: “det, professor i litteratur Hans Hansen siger, er …”. Det kan være, fordi forskeren simpelthen har svært ved at formidle sin viden, men det kan også give afsenderen etos, at en ekspert udtaler sig om emnet. Det må du analysere dig frem til i den konkrete situation. I danskundervisningen kan en lærer også gribe til faglig formidling for at forklare svære begreber, litteraturhistorie eller andet for at klæde sine kursister og elever på til at kunne indgå i en faglig kommunikation efterfølgende.
ØVELSE
• Se tekst 1, og læs tekst 2 nedenfor.
• Analyser de to tekster på baggrund af skemaet om videnskabelig kommunikation, faglig kommunikation og faglig formidling. Kig på afsender-/modtagerforholdet, sproget og mængden af fagbegreber.
• Hvordan lykkes de to tekster med at ramme deres modtagere?
Eksempeltekst 1
De første fem minutter af “Øgendahl og de store forfattere: H.C. Andersen”. Afsnittet kan blandt andet findes på mit.CFU.dk.
Eksempeltekst 2
TO TIDSALDRE
Med sin opstigning fra samfundets bund til dets top – han kom gradvis til at være fast gæst på danske og udenlandske herregårde og i kongeog fyrstehuse herhjemme og ude – blev Andersen et paradigme for den sociale mobilitet, som først indførelsen af det formelle borgerlige demokrati i og med Grundloven af 1849 kom til at åbne op for. Andersens liv og forfatterskab har stærke rødder i den sene enevældekultur, men som social outsider, der har måttet tilegne sig tidens dannelsestænkning, blev han mere moderne og fremadrettet i sin forestillingsverden end flertallet af de samtidige danske forfattere. Han havde al grund til at afvise romantikkens dyrkelse af fortiden som “en gylden top, hvorfra vi er sjunkne, men atter skal op” (Adam Oehlenschläger) og i stedet håbe alt af udviklingen og fremtiden. Fra først til sidst i sit forfatterskab satser han på, at udviklingen vil medføre en stigende humanitet og
oplysning (se fx kapitlerne VI og IX i rejsebogen Skyggebilleder 1831 og fortællingen “Gudfaders Billedbog” 1868), ligesom han med begejstring tilegner sig tidens revolutioner i samfærdselsmidler (se hans lovsang til jernbanen i kapitlet af samme navn i rejsebogen En Digters Bazar 1842), kommunikation (telegrafen, som han mente ville gøre verden til “een Aandens Stat” – i lighed med, hvad internettet har betydet i vore dage) og industri (se hans artikel “Silkeborg” fra 1853). Sidstnævnte artikel røber dog også – ligesom historierne “Iisjomfruen” fra 1862 og “Dryaden” fra 1868, – at han indimellem også kunne se mere pessimistisk på udviklingen. Dette ikke mindst, fordi han overalt i sit forfatterskab gør sig til talsmand for “naturen” som den store værdimåler, også når det gælder opfattelsen af kunst og litteratur (se eventyr som “Nattergalen” fra 1843 og “Klokken” fra 1845).
Litterært, mentalt og politisk skræver Andersen da hen over to kulturer, to tidsaldre, to samfundssystemer og to litterære perioder (romantik og gryende realisme).
(MYLIUS, 2016)
DIGITAL PRODUKTION
• Find et fagligt emne, som I lige har haft om i et af jeres fag.
• Lav et rollespil i par, hvor den ene er en fagperson og den anden en interviewer.
• Intervieweren skal forberede en række spørgsmål om emnet, mens fagpersonen forbereder nogle noter om faglige pointer, som vedkommende gerne vil fortælle om.
• Lav et interview om emnet, og optag det som enten radiopodcast eller video.
• Se/hør et eller to eksempler i grupper bagefter, og diskuter, hvordan interviewet bevæger sig mellem faglig kommunikation og faglig formidling.
Til læreren
Med denne udgivelse ønsker vi at åbne op for nye vinkler på elever og kursisters arbejde med danskfaget. Bogen arbejder receptivt og produktivt med faglig formidling i klassiske formater såsom det mundtlige oplæg og den populærvidenskabelige artikel, men det, der gør bogen væsensforskellig fra andre udgivelser, er, at den inddrager digitale medier og genrer, herunder sociale medier, podcast, blog og webfeature. Medier og genrer, som eleverne og kursisterne kender, men som også indeholder et potentiale for at arbejde produktivt med danskfaget og formidle danskfaglig viden på måder, der virker vedkommende for eleverne, og som samtidig er vigtig for deres digitale dannelse.
Det er bogens projekt at være med til at klæde vores elever og kursister på til at kunne formidle deres viden for herigennem at kunne øve indflydelse på den demokratiske debat. Men også at give rum for en diskussion af vigtigheden af god faglig formidling i det offentlige rum. Gennemgående for bogens produktive øvelser og analyseeksemplerne er formidling af både danskfaglig viden og viden fra andre fag, fordi refleksion over værdien af faglig formidling på tværs af fag er et fundament for det, et demokrati bygger på: adgang til pålidelig viden.
Det er en pointe, at bogen ikke gør dansk til et kommunikationsfag. Den giver mulighed for, at elever og kursister kan kommunikere deres faglige viden. En faglig viden om analyser af tekster, litteraturhistorie, fake news eller forfatterskaber. Det er vores påstand, at uagtet hvilket forløb man laver i dansk, kan det indeholde et formidlende aspekt. Og at man kan indarbejde et innovativt perspektiv i udviklingen af den faglige formidling. Bogen viser hvordan.
Udgangspunktet for bogen er to kommunikationsmodeller. Roman Jakobsons, som er særligt anvendelig receptivt, og octagrammet – en udvidelse af Ciceros pentagram – som egner sig godt til det produktive aspekt. Disse to modeller gennemgås efter en præcisering af, hvad faglig formidling er, og hvorfor den er vigtig i vores samfund. Efter kommunikationsmodellerne følger en gennemgang af en række af de værktøjer, man kan anvende i sin faglige formidling. Her introduceres en række relevante begreber, som man kender fra danskfagets begrebsapparat, og som knyttes til faglig formidling. Så er eleverne klædt på til selv at gå i gang med faglig formidling. Del II er en gennemgang af medier og genrer, faglig formidling typisk optræder i. Dels beskrives de forskellige medier og genrer gennem opgaver med analyse af tekster, dels fokuserer bogen på at lade eleverne selv
komme i gang med et producere tekster med fokus på formidling af faglig viden – fra små produktioner, der kan laves fx til slut i et undervisningsmodul, til større produktioner, der tager fx to moduler. Man kan anvende bogen gennemgående i et 2-årigt HF-forløb eller 3-årigt STX-forløb, hvis man ønsker at knytte det produktive til stort set alle sine forløb. Det opfatter vi som nærliggende. Men man kan også anvende bogen i enkelte forløb om faglig formidling som emne, hvor fokus kan være på, hvor vi får vores viden fra i dag, og herefter kunne man fordybe sig i to eller tre konkrete genrer. Det er endvidere vores klare anbefaling, at det formidlende aspekt flettes ind i et danskfagligt forløb, elever og kursister er i gang med, så den faglige formidling bliver en integreret del af arbejdet med danskfaget.
Del III indeholder idéer til, hvordan eleverne kan skrive formidlingsopgaven i SRP i dansk i samarbejde med et naturvidenskabeligt fag eller matematik. Her giver bogen det teoretiske fundament, som en formidlende artikel kræver. Den er også oplagt til elever, der ønsker at arbejde med innovation i SRP, da der her er forskellige muligheder for at arbejde med at producere tekster i mange forskellige genrer og medier.
God fornøjelse med bogen.
Sune og Jan
Litteratur
Bennicke, Ida, 2011: “Den litterære udstillingstekst” i Danske Museer nr. 2.
Bennicke, Ida, 2016: “Tekster om ting” i Nordisk Museologi nr. 1.
Bjerregaard, Lene, 2012: Farveordbogen, Forlaget Colourful.
Christensen, Else, 2010: “Krigeren var født til at kæmpe” i Historie 17.
Eriksson, Kristina Ekero, 2010: “Åreladning hjalp på det meste – mente man” i Alt om historie 25.05.
Felland, Jan, 2014: Kom ud over rampen, Samfundslitteratur.
Hansen, Kenn Ladegaard, 2016: Tænd – Præsentationsteknik og PowerPointpræsentation i verdensklasse, Gyldendal.
Jacobson, Roman, 1968: “Linguistics and poetics” i Sebeok, Thomas A. (red.) Style in language, MIT Press.
Jensen, Jeanette Alrø, 2019: “Nye islandske fortællinger” https://litteratursiden. dk/temaer/nyeislandskefortaellinger (besøgt 10.12.19).
Johansen, Mette m.fl., 1998: Radiomontager – Om lyd der skaber billeder, DR Multimedie Systime.
Knudsen, Sanne, 2003: “Tidsler og jazz –metaforer i faglig formidling” i Fleming, Leslie og Ingemann, Bruno (red.): Faglig formidling. Praksis og konsekvenser, Roskilde Universitetsforlag.
Lakoff, George og Johnson, Mark, 1980: Metaphors we live by, The University of Chicago Press.
Loft, Niels Jakob Søe, 2019: “Matematikken kan bryde sammen i morgen”, Videnskab.dk 06.01.
Matjeka, Louise, 2016: “The Capacity to act online”, ResearchGate.net.
Meyer, William Leerbeck, 2019: “Er museerne ved at udvikle sig til forlystelsesparker?” i Magisterbladet 15.03.
Mylius, Johan de, 2016: “Hans Christian Andersen (2. april 1805 – 4. august 1875). En kort biografisk introduktion” http:// andersen.sdu.dk/liv/biografi/ (besøgt 10.12.19).
Paludan, Katinka, 2005: At fortælle om videnskab, Kandidatspeciale, Københavns Universitet.
Pedersen, Nils Ulrik, 2009: Eyetrack 3F – Sådan læser 3F på nettet, Update og 3F.
Prætorius, Henrik, 2019: “Universets lange dødskamp” i Illustreret videnskab 16.04., illvid.dk.
Rasmussen, Morten 2010: “Far Danmark” i Ud & Se, Januar.
Rienecker, Lotte m.fl., 2017: Skriv artikler. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler, Samfundslitteratur.
Tingsted, Anne Sophie, 2019: “Hvordan reagerer astronauter på den ekstreme isolation under en fremtidig Marsmission?”, Videnskab.dk 04.04.
Vestergaard, Mads og Hansen, Michael Hedegaard, 2018: “(Digital) dannelse til myndighed og demokrati” i Unge pædagoger nr. 2.
Billeder
Side 20: Fotos fra ”Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?”, Videnskab.dk 31.05.2017. Foto: Miramiska, pyrozhenka/Shutterstock.
Side 32: Foto: Albo/Shutterstock.
Side 35: Foto fra Kristian Herlufsen og Thomas Schønning: ”Pesticider! Det fik vi også i går”, Samvirke oktober 2017. Foto: © Kenn Hermann.
Side 38: Kampagnebillede fra Sundhedsstyrelsens But Whyindsats 2017.
Side 39: Instagrampost, nationalmuseet 29.05.2019.
Side 41: Instagrampost, jazzfass, Jan Faber Starklint 16.05.2018.
Side 41: Facebookopslag, Samvirke 03.06.2018. Illustration © Llustra.
Side 43: Screendump fra YouTubevideoen ”SMK TV: C.W. Eckersberg – Portrait”, SMK – Statens Museum for Kunst 29.04.2013.
Side 43: Screendump fra YouTubevideoen ”C.W. Eckersberg”, Sofie Hansen 13.11.2014.
Side 57: Billede fra Else Christensen: ”Krigeren var født til at kæmpe”, Historie 17 2010. © Tom Lovell/National Geographic Image Collection/Bridgeman Images.
Side 61: Illustration fra Niels Jacob Søe Loft: ”Matematikken kan bryde sammen i morgen”, Videnskab.dk 06.01.2019. Illustration © Niels Jacob Søe Loft
Side 6667: Foto: Erik Mclean/Unsplash.
Side 69: Foto fra Erik Svenden: ”Folkelig avantgardist – Dan Turèll”, Denstoredanske.dk, Gyldendal. Foto: Jacob Maarbjerg/ Ritzau Scanpix.
Side 69: Foto fra Mads Kristian Elsøe: ”I byen så det basker”, Politiken.dk 19.03.2014. Foto: Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix.
Side 71: Foto fra Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, jensenmusset.dk.
Side 72: Instagrampost, gyldendal 17.10.2019.
Side 73: Instagrampost, smkmuseum 28.05.2019. © Ejnar Nielsen/VISDA.
Side 75: Peter Illsted: ”En ung pige, der renser kantareller” (1892), SMK Statens Museum for Kunst.
Side 81: Illustration fra Morten Rasmussen: ”Far Danmark”, Ud & Se januar 2010. Illustration © Peter Hermann
Side 82: Foto fra Magnus Västerbro: ”Opdeling stoppede forfaldet for en tid”, Alt om historie nr. 10 2018. Foto: DeAgostini/ Getty Images
Side 84: Danmarks Naturfredningsforening: ”Effektiv fisker har bredt sig”, Natur og miljø nr. 1 2019.
Side 8687: Screendumps fra webfeaturen “Mike ryger hash for at få ro. Oliver ryger hash for at få venner”, DR.dk 13.08.2018.
Side 93: Foto: Sune Weile.
Side 94: Screendump fra Ph.d.cup af deltager Fatima AlZahra’a Alatraktchi, DR.dk 2019.
Side 96: Screendump fra YouTubevideoen ”Reimann’s paradox: pi = infinity minus infinity”, Mathologer 09.07.2016.
Side 102: Screendump fra podcasten ”Speditørens død 1:4 – Der brænder en ild”, DR.dk 25.12.2018.
Side 108: Instagrampost, nasa 10.04.2019.
Side 111: Instagrampost, leavilhelm, Lea Møller Vilhelmsen 16.02.2020.
Side 112: Tweet, SCIENCE – KU 03.06.2019.
Side 113: Grafik fra Danmarks Radios rapport: ”Medieudviklingen 2017”. DR
Side 114: Grafik fra Danmarks Biblioteksforenings materiale: ”Sådan spotter du fake news” 2017.
Side 117: Billede: © John Lee/Nationalmuseet. Foto: Fotograf Arnold Mikkelsen
Side 118: Facebookopslag, Danmarks Naturfredningsforening 15.04.2019.
Side 120: Facebookopslag, Bibliotek.dk 14.06.2018. Foto: Flickr.
Side 121: Instagrampost, kulturarven 25.12.2018.
Side 123: Instagrampost, nationalmuseet 04.12.2018.
Side 124: Instagrampost, klimakysset 30.05.2019.
Side 125: Tweet, Helle Breth Klausen, AUforsker 17.10.2019.
Side 127: Tweet, Kenn L. Hansen 02.08.2018.
Side 128: Tweet, Rune Fogh Sørensen 10.06.2019.
Side 129: Tweet, KVINFO 23.01.2020.
Side 132: Screendump fra Julie Stamps blogindlæg: ”Det lille tegn med den store magt”, mannov.dk 28.05.2013.
Side 134: Fotos: Unsplash.
Side 140: Foto: Hanne Viola Pedersen og Henrik Lykke Andersen, Tremhøj Museum.
Side 142: Foto: Det Grønne Museum.
Side 146: Kampagneplakater, Københavns Kommunes Sundheds og Omsorgsforvaltning.
Side 158: Foto: Jan Aasbjerg Petersen.
Del din viden
Faglig formidling i dansk
Af Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen
© Dansklærerforeningens Forlag 2020
1. udgave, 1. oplag 2020
Forlagsredaktion: Lars Granild og Helle Juhl Lassen
Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8
Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2020
ISBN 9788772111322
dansklf.dk
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Facebook, Twitter, aviser, tv og YouTube. Medierne er mange, når vi får vores daglige dosis af viden. Men hvilken betydning har mediet for den måde, der formidles på? Hvilke medier lægger op til interaktion, og hvilke fokuserer på fordybelse?
I vores hverdag møder vi konstant faglig formidling, der forsøger at gøre os klogere på verden. Det kræver, at vi både er nysgerrige og kritiske overfor, hvad andre forsøger at fortælle os. Samtidig er det afgørende at spørge sig selv, hvad der skal til for selv at blive en dygtig formidler. For i en verden, hvor vi hele tiden bliver præsenteret for ny viden, skal vi også selv være i stand til at fortælle, hvad vi ved.
Del din viden, når du har læst denne bog.
