Del din viden. Faglig formidling i dansk

SUNE WEILE JAN AASBJERG PETERSEN

DEL DIN VIDEN FAGLIG FORMIDLING I DANSK

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SUNE WEILE JAN AASBJERG PETERSEN

DEL DIN VIDEN FAGLIG FORMIDLING I DANSK

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold Forord

I

7

FAGLIGHED OG FORMIDLING

Hvad er faglig formidling?

10

Hvorfor faglig formidling?

18

Kommunikation og formidling 12 Krav og forventninger til genrer 14

Adgang til viden 18 Videnskab, forskning og uddannelse 21

Hvordan faglig formidling?

23

Kommunikationssituationen 23 Sprogfunktioner 25 Det retoriske octagram 29

Elementer i faglig formidling Hvad vil du opnå? 33 Hvem er modtageren? 35 Hvor fanges modtageren? 39 Hvem er afsender? 42

Virkemidler i faglig formidling

32

44

Fang din læser ind – komposition 45 Forhåndsviden og ny viden 49 Sprog og fremstillingsformer 51 Fiktionalisering 56 Metaforen 58 Argumentation 62 Æstetiske virkemidler 68

9

II

FAGLIG FORMIDLING I FORSKELLIGE MEDIER OG GENRER

Artikler

80

Populærvidenskabelig artikel 81 Webfeaturen 85

Mundtlig formidling

89

Det mundtlige oplæg 90 Faglig formidling på YouTube og Vimeo 95 Podcast som faglig formidling 102

Sociale medier

108

Hvad går viralt? 109 Hvordan de sociale medier virker – dilemmaer og muligheder 114 Facebook 117 Instagram 121 Twitter 124 Etik og autenticitet på sociale medier 129

Hjemmesider og blogs

131

Æstetik og funktionalitet 133 Overvejelser til egen hjemmeside eller blog 137

Museer

139

Udstillingsteksten 139 En på opleveren 142 Museumscirkus? 143

Kampagner

III

146

STORE SKRIFTLIGE OPGAVER OG INNOVATION

Dansk i større opgaver Metatekst 153

152

Innovation i dansk og studieretningsprojektet Analysevejledning Til læreren

161

Litteratur 163 Billeder 164

160

155

151

79

“

Viden er magt. Og formidling af faglig viden og evidens kan bidrage til en bevidst selvrefleksion som kan resultere i individuelle adfærdsændringer, kollektive normrevisioner og fostre en kritisk-bevidsthed omkring samfundsforhold, som kan engagere til politisk deltagelse – eller modstand.

Viden og fornuft kan og bør sættes fri. ( MA DS VESTERGA AR D O G MIC H AEL H EDEGA AR D H AN S E N : “( DIGITAL) DAN N ELSE TI L MYN D IG H ED O G DEMOK RATI ”, 2 01 8 )

6

Forord Formidling af forskningsresultater er under pres. Eksperter har fået mere taletid på journalistiske redaktioner og tv-kanaler end tidligere, men det sker samtidig med, at internettet flyder med alternative fakta og manipulerende data spredt af blandt andet politikere, meningsdannere og influencere. Fordi de fleste er mere på sociale medier, end de læser avis og ser tv-nyheder, er det vigtigere end nogensinde før at fokusere på, hvad der er god faglig formidling.

Bogen her giver et bud på, hvordan du lærer at analysere, fortolke, vurdere og formidle faglig viden i multimodale tekster på forskellige medier – og dermed får kompetencer og lyst til at formidle, når du skal videre på studiet og i livet generelt.

God fornøjelse!

7

FAGLIGHED OG FORMIDLING Denne bog handler om faglig formidling. Måske har du ikke tænkt på det før, men den viden, du får hver eneste dag, kom­ mer ofte fra faglig formidling. I de første kapitler skal vi se på, hvad faglig formidling er, hvordan det bygges op, og hvorfor det er vigtigt.

9

Hvad er faglig formidling?

Du har kigget på eventyret “Den lille havfrue” af H.C. Andersen i 30 minutter.

Dine noter til eventyret gør dig ikke rigtig klogere på slutningen. Du sukker.

Det er tredje suk indenfor to minutter, så venstre hånd rækker ud efter mobilen. Du håber, en eller anden har skrevet noget på Messenger eller har postet noget på Instagram. Trangen til overspringshandlinger overvindes dog, og venstre hånd vender tilbage til tastaturet, og i browserens søgefelt indtaster du “Lille Havfrue symbol betydning”. Øjnene glider ned over søgeresultaterne, tre links åbner du op i nye faner. Tre forskellige sites med lange tekstpassager.

Dine øjne glider ned over siderne, og hjernen arbejder med at scanne siderne for at vurdere anvendeligheden og troværdigheden af det, der står.

Scenen er et eksempel på, hvordan du i din hverdag opsøger faglig formidling, uden du måske er bevidst om, at det rent faktisk er det, du gør. En formidling af faglig viden skrevet i et sprog, som gør den faglige viden forståelig for dig som elev.

I den faglige formidling præsenteres en faglig viden, formuleret i et sprog, så den faglige viden er forståelig for den almindelige borger, og publiceret i medier, som gør den tilgængelig for den almene befolkning. Vi møder den faglige formidling i mange slags tekster. I artikler på videnskab.dk, i Tedtalks på YouTube, i historiske dokumentarer, i podcasts og i aviserne.

UDVIDET TEKSTBEGREB I bogen arbejder vi med et udvidet tekstbegreb. Det betyder, at begrebet “tekst” dækker over både skrevne tekster og film, radio, trykte reklamer, mundtlige op­ læg osv. Kommunikationsmodellerne senere dækker således også over alle for­ mer for tekster.

Et konkret eksempel på faglig formidling er dette uddrag fra litteratur­ siden.dk om ny islandsk litteratur: Ny islandsk litteratur rummer noget sært dragende. En form for indsigtsfuld tone, der løfter sløret for en dyb menneskelig grundforståelse.

Måske som konsekvens af at den islandske stedslighed og den islandske litteratur synes så dybt forbundne.

Forholdet mellem menneske og natur er fuldstændigt allestedsnær10

værende i det islandske. Her kan man ikke teoretisere over naturens luner – de er fysiske, virkelige og skæbnesvangre.

Bergsveinn Birgissons skriver i sin seneste roman Et landskab er aldrig tåbeligt: “Et landskab er bare, som det er, og derfor burde menneskene vende blikket indad. Folk er utilfredse og synes, at visse klippespidser ikke burde findes inde i dem, at visse høje burde være større. De ser galt. De anskuer det helt galt og er som regel helt gal på den. Alt er bare, som det er.”

Citatets refleksion virker på alle måder netop islandsk. Man kan skimte en form for skæbne-accept, der bunder i naturens magt og ufuldkomne perfektion. Alt er bare som det er: naturen er som den er, og vi er som vi er. For fra de litterære vulkaner i Nordatlanten, ser man livet i øjnene som det er: poetisk og ubarmhjertigt. ( J ENSEN , 2 0 19 )

I eksemplet forsøger afsenderen først og fremmest at formidle en faglig indsigt i nyere islandsk litteratur. Men der er også et andet formål. Nemlig at skabe interesse for feltet, så læseren får lyst til at læse nogle af de bøger, som der senere henvises til. Og helst ved at låne dem på biblioteket. For litteratursiden.dk er nemlig drevet af bibliotekerne i Danmark. Faglig formidling handler således grundlæggende om at få faglig viden omsat til en form, så den kan nå ud til et publikum, der har et lavere vidensniveau, end afsenderen har. Men altid med udgangspunkt i et konkret formål.

FAGLIG FORMIDLING Ved faglig formidling forstås en kommunikation, hvor faglig viden omformes, så den formidles på en måde, så modtageren bedre forstår den. Forskellige virke­ midler anvendes ofte for at tilpasse den faglige viden til en specifik modtager, fx sproglige, litterære og visuelle.

SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

•

Find tre forskellige eksempler på faglig formidling, som du er stødt på indenfor de sidste tre dage. I hvilke sammenhænge var det, og hvad brugte du den til?

ØVELSE

• •

Gå ind på videnskab.dk, og find en artikel, som fanger din interesse.

Hvad fik dig til at vælge artiklen som udgangspunkt?

11

• • • •

Hvilken videnskabelig viden forsøger artiklen at formidle?

Hvordan forsøger artiklen først at fange og derefter fastholde din interesse?

Hvad er artiklens formål? Forsøger den at få dig til at ændre adfærd, ændre holdning eller bare gøre læseren klogere? Og hvordan gør den det?

Hvis artiklens indhold i stedet skulle formidles på en blog eller i et blad, som henvender sig til unge, hvilke konsekvenser vil det så have for måden, emnet formidles på?

Kommunikation og formidling I denne bog skelner vi mellem faglig formidling, faglig kommunikation og videnskabelig kommunikation. De mest grundige videnskabelige undersøgelser foregår på universitetet, hvor forskere fordyber sig i problemstillinger og formidler deres forskningsresultater i videnskabelige artikler, hvor de forklarer deres nye fund for andre forskere. Det kalder vi for videnskabelig kommunikation. Videnskabelige artikler har en hel række genrekrav, som forskerne skal overholde for at vise, hvordan deres nye viden bygger ovenpå det, forskningen ved i forvejen. Her er forholdet mellem afsender og modtager symmetrisk, dvs. ligeværdig, fordi det er forskere, der formidler til andre forskere. Resultaterne fremlægges videnskabeligt, fordi det ikke ville give mening at skulle begynde helt forfra med at forklare, fx hvad romantikken er, hvis det, forskeren har fundet ud af, er nogle helt nye forståelser af de religiøse symboler i et eventyr af H.C. Andersen. Den videnskabelige kommunikation har dog det problem, at kun ganske få procent af befolkningen kan forstå den. Det kræver nemlig en stor viden indenfor det felt, som fx en videnskabelig artikel omhandler. Den almene befolkning vil derfor ikke nødvendigvis anerkende den viden, som publiceres i videnskabelige artikler. Ikke kun fordi det kan være svært forståeligt, men også fordi de fleste modtagere ikke vil opfatte videnskabelig kommunikation som henvendt til dem. Og det har de jo ret i: Den er alt for indforstået. Derfor vil en masse viden gå tabt, hvis ikke andre formidler videnskabelige resultater om fx kræftforskningen eller klimaforandringer.

Den faglige kommunikation er den kommunikation, du typisk møder i gymnasiet. Dine undervisningsbøger, dine læreres foredrag over en præsentation eller arbejdet med en tekst i klassen er ofte faglig kommunikation. Undervisningen i gymnasiet handler også om, at elever tillærer sig faglige begreber og metoder fra faget til at analysere, fortolke, vurdere og diskutere forskellige tekster. Afsender og modtager, dvs. dig, dine klasse12

kammerater og din lærer, forstår de faglige begreber, det metodiske arbejde og ikke mindst, hvordan faglighed kommunikeres indenfor faget. Du og dine klassekammerater er i gang med at lære kravene til den faglige kommunikation, og det betyder, at I nogle gange vil opleve, at læreren bruger faglig formidling ved at holde oplæg eller lære jer nye begreber, teorier og metoder, men andre gange er der tale om faglig kommunikation, når I kommunikerer på lige fod med læreren. Når du selv har fordybet dig i et emne i længere tid, og du derefter holder et oplæg om det for klassen, så kan der også være tale om faglig formidling. Men selv i de sammenhænge er I ret enige om, hvordan de faglige begreber skal anvendes og hvorfor.

I den faglige kommunikation skal vi som afsendere overholde en række krav. Det gælder i gymnasiet, når du fx anvender fagets metoder eller dokumenterer på en særlig måde. Kravene til den faglige kommunikation er tydelige, når du fx skal skrive de større skriftlige opgaver, DHO, SRO, SSO, SOP og SRP. Det kommer også til udtryk i mange af de afleveringer, du laver i dansk, herunder eksamensgenrerne, som lægger sig tæt op ad denne måde at kommunikere på. Men det gælder også i sammenhænge uden for skolen, hvor en faglig artikel kan forudsætte, at du har en vis indsigt i emnet for at kunne forstå den.

Undervisningen i gymnasiet indfører dig i et begrebsapparat og giver dig en viden om de enkelte fag, som gør, at du kan tale om fx en dokumentarfilm på en anden måde, end hvis du aldrig havde arbejdet med dokumentarfilmen som genre. Men det er de færreste, der vil få nytte af din opgave i biologi om et eller andet emne eller din analyse og fortolkning af et digt i dansk. Og det er som regel heller ikke derfor, du skal skrive dem, men for at vise din indsigt og kunnen i faget. Derfor arbejder vi i gymnasiet hele tiden med at træne faglig kommunikation, for den har du gavn af til eksamen, på dit studie efter gymnasietiden og i alle mulige andre sammenhænge, hvor du som afsender får brug for at kunne kommunikere fagligt, eller hvor det er vigtigt, at en modtager genkender og anerkender den viden, som du kommunikerer.

Men af og til er der alligevel noget, du arbejder med, som kunne være relevant for andre uden for skolen. Og her er det vigtigt at vide noget om, hvordan det skal formidles, så det giver mening for en større del af befolkningen. Det gælder i endnu højere grad forskere, der ofte sidder med meget komplekse emner, som de skal formidle til befolkningen, der slet ikke har den samme faglige indsigt. Når en afsender med faglig indsigt formidler et komplekst emne til en modtager, som ved meget mindre om det, så kalder vi det faglig formidling.

Fordi modtageren ikke kender alle faglige begreber, fagets metoder eller har en viden om emnet i forvejen, så må man kommunikere på en anden 13

måde end ved videnskabelig kommunikation og faglig kommunikation. I faglig formidling er der ikke de samme krav til dokumentation, og forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsenderen ved meget mere om emnet, end modtageren gør. Det er afsenderen derfor nødt til at tage hensyn til, når den faglige viden skal kommunikeres. Det giver også en række muligheder for at skrive kreativt og anvende forskellige medier. Det er blandt andet disse muligheder, bogen præsenterer.

SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

• •

Hvorfor har vi videnskabelig og faglig kommunikation?

Hvorfor er faglig formidling vigtig?

ØVELSE

• • • •

Tænk på to fag indenfor to forskellige fagområder (fakulteter), fx et natur­videnskabeligt fag og et humanistisk fag.

Hvordan adskiller undervisningen sig fra hinanden i de to fag, fx måder at arbejde med stoffet på (tekstanalyse, eksperimenter, diskussioner m.v.)?

Hvordan adskiller de skriftlige produkter sig fra hinanden (rapporter, debatindlæg m.v.)?

Hvad siger det om de to fags måder at kommunikere fagligt på?

Krav og forventninger til genrer Som vi tidligere har været inde på, så er forholdet mellem to fagpersoner symmetrisk i den videnskabelige og faglige kommunikation, mens det forholder sig anderledes med faglig formidling, hvor der er tale om et asymmetrisk forhold. Fx har modtageren ikke samme viden som afsenderen, kender ikke de indforståede genrekrav, der er til videnskabelighed, og kan have andre grunde til at opsøge den faglige formidling.

For at formidle vores faglige viden til en modtager, der ikke er uddannet indenfor det specifikke område, er vi derfor nødt til at formidle anderledes end ved videnskabelig og faglig kommunikation. På modstående side kan du se de væsentligste forskelle på de tre kommunikationsformer:

14

Videnskabelig kommunikation

Faglig kommunikation

Faglig formidling

• Symmetri mellem afsender og modtager på videns­ niveau.

• Symmetri mellem afsender og modtager indenfor den faglige kontekst.

• Asymmetri mellem afsender og modtager både på videns­ niveau og indenfor den faglige kontekst.

• Akademisk sprog, herunder anvendelse af fagbegreber og videnskabelig behand­ ling af materiale.

• Få muligheder for at anven­ de særlige fortællekneb og sproglige virkemidler.

• Fagligt sprog, herunder an­ vendelse af fagbegreber.

• Nogle muligheder for at an­ vende særlige fortællekneb og sproglige virkemidler.

• Levende sprog i øjenhøjde med læseren og gerne med personlig stil.

• Mulighed for subjektivt skriftsprog, anvendelse af fortællekneb, sproglige virkemidler og fiktionalise­ ringer.

• Få eller ingen fagbegreber.

• Lange sætninger, typisk hypotaktisk (underordnet) sætningsopbygning.

• Tydeligt skriftsprog med blandt andet bagvægt.

• Nogle passivkonstruktioner.

• Varieret sætningslængde.

Skift mellem hypotaktisk (underordnet) og paratak­ tisk (sideordnet) sætnings­ opbygning.

• Nogle passivkonstruktioner.

• Kortere sætninger, typisk parataktisk (sideordnet) sætningsopbygning.

• Helst talesprogsnært.

• Få eller ingen passivkon­ struktioner.

• Ingen skriftsprogsudtryk (se videre på side 51-56).

• Fagspecifik kommunikation med anvendelse af be­ stemte begreber, men også inddragelse af andre fags begreber og viden.

• Fortrinsvis fagspecifik kommunikation, men også inddragelse af andre fags begreber og viden.

• Kontekst, medie og modta­ ger er afgørende for formid­ lingen.

• Klare krav til struktur, fx i en forskningsartikel.

• Klare krav til struktur, men afhænger af fag og genre, fx rapport, debatindlæg, analy­ serende artikel m.v.

• Krav til struktur afhænger af valgte medie og genrer, men oftest frit valg.

• Krav til særlig argumenta­ tion og krav til dokumenta­ tion for pointer, fx henvis­ ning til anden forskning.

• Peer-reviewed (fagfælle­ bedømt).

• Krav til faglig argumentation og nogle krav til dokumenta­ tion, som varierer afhængigt af fag og genre.

• Ingen krav til særlig argu­ mentation eller dokumen­ tation (afhænger dog af medie).

• Krav om stringent anvendel­ se af logos.

• Nogle krav om anvendelse af logos, men afhængigt af fag og genre.

• Logos og patos kan blandes i forskellige forhold, afhæn­ gigt af hvilket medie der formidles i.

• Store krav til læserens baggrundsviden indenfor emnet. Kan derfor virke indforstået.

• Nogle krav til læserens baggrundsviden indenfor emnet, men må ikke virke for indforstået.

• Meget få krav til læserens baggrundsviden indenfor det specifikke emne.

• Må ikke være indforstået.

• Afsender er selv ekspert på området.

• Afsender har faglig viden indenfor området.

• Afsender kan selv være ekspert eller bruge andres ekspertviden.

15

Del din viden Faglig formidling i dansk Af Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Lars Granild og Helle Juhl Lassen Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller ­Nielsen, Studio 8 Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institu­ tioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-132-2 dansklf.dk

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettig­ heds­havere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettigheds­havere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

Facebook, Twitter, aviser, tv og YouTube. Medierne er mange,

når vi får vores daglige dosis af viden. Men hvilken betydning har mediet for den måde, der formidles på? Hvilke medier

lægger op til interaktion, og hvilke fokuserer på fordybelse?

I vores hverdag møder vi konstant faglig formidling, der

forsøger at gøre os klogere på verden. Det kræver, at vi både er nysgerrige og kritiske overfor, hvad andre forsøger at fortælle

os. Samtidig er det afgørende at spørge sig selv, hvad der skal til

for selv at blive en dygtig formidler. For i en verden, hvor vi hele tiden bliver præsenteret for ny viden, skal vi også selv være i stand til at fortælle, hvad vi ved.

Del din viden, når du har læst denne bog.