DANSK 2/2015

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 2 –– 2015 MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

DANSK 2 / 2015

TEMA FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

JOURNALISTISK FLERSTEMMIGHED

TANKESTREGEN 2015

NYHEDER

FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Helt nyt materiale til børnehaveklassen: STJERNESKUD 0 – SKRIV OG LÆS I 0. KLASSE Af Grete Wiemann Borregaard & Dorte Sofie Mørk Emus

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

LÆS LYDLET Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

STJERNESKUD

Et helt nyt materiale til arbejdet med børneskrivning, fonologisk læsning og oplæsning med fokus på lytteforståelse. Materialet lægger op til et samlet arbejde med de sproglige udfordringer, og består af elevens arbejdsbog, lærerens bog og den lydlettet læsebog – På Nyø. b og s t ver opga

aver

små sæ

tning er

san

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus Illustreret af Gunhild Rød

0

STJERNESKUD

re Lære b og s t ver opga

ge

tning er

san

ge

0

På Nyø

og ns b og ke b agis Min m

aver

små sæ

0

S kr iv og

l æs i

Stjerneskud 0 – Min magiske bog – 69 kr. ekskl. moms Stjerneskud 0 – Lærerens bog – 399 kr. ekskl. moms Læs lydlet 0 – På Nyø – 119 kr. ekskl. Skriv moms og stav i 1. klasse

0. klass e S kr iv og

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

l æs i

0. klass e

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Skriv og stav i 1. klasse

To helt nye spændingsbørger til dreng der ikke gider læse, men hellere vil spille computerspil MAX MOFO Dark Zone og Dynastiet Af T.B. Rottbøll Max elsker at spille computer. Faktisk elsker han det så højt at han nogle gange synes det er sjovere at være i sit computerspil end i den virkelige verden. Men i virkelighedens verden er der også udfordringer med skolen, med skateboard og med piger …

Til 5.- 8. klasse 129 kr. ekskl. moms

VIK

DET MOD

SPOR-serien får et nyt skud på stammen

IN

G

ET

EN

LA

E

E

EN

NE

MBRUD

O G

K

IDE

OM

AN

TISME

TI

N

M

ST

IO

LE IG

ER

A R E F O R M AT

IK

R

R

LD

FR

ROMANT

MEL

L

OP

LY S N

INGST

ID

N

UNGDO

OP

R

Ø

R

R

K

OG

ER

K TI

KRISE

IG

ST

ID

L

CY

EFT

MS

N FRA PU

En litteraturhistorie der særligt er målrettet udskolingen.

Sproget og syntaksen er enkel, og billedmaterialet er fyldigt og fængende.

ID

DD

N

G

MI

ER

SÆT SPOR MED LITTERATURHISTORIEN Af Jimmi Michelsen

KØB BØGERNE VIA DANSKLF.DK

BE

RSP

ACE GLOBALIS

ER

Til 7.-10. klasse 149 kr. ekskl. moms

IN

Bogen indeholder en kort og kronologisk gennemgang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden til i dag.

G

J I M M I M I CH EL S EN

ME

DIETID

Sæt spor med litteraturhistorien DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Det tætte samarbejde mellem forening og forlag styrker den danskfaglige profil og sikrer høj kvalitet i alle udgivelser.

Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet.

Læs mere om udgivelser, aktiviteter og medlemsmuligheder på dansklf.dk dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

OG

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen Tal i munden på dig selv er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Sommeren er over os, og lige om hjørnet venter planlægningen af et nyt skoleårs danskundervisning, hvor ensidig tjeklistelæring igen har fået plads i grundskolen, men hvis målsætningen bliver mono, må vi gøre undervisningen multi. I dette nummer byder vi op til dansk med multimodaliteten som den besnærende og bevægelige partner.

Selvom begrebet er relativt nyt, har det multimodale udtryk altid været en del af den måde, vi mennesker udtrykker os på. At smelte forskellige modaliteter som lyd, tekst, billede osv. sammen til en mere eller mindre uoverskuelig enhed resonerer på tværs af tid, og der løber således en direkte slægtslinje fra Jellingestenen til graphic novels og samlevejledninger fra IKEA. Både mangfoldigheden og den enestående kompleksitet er naturligvis en lækkerbisken for dansklæreren, især som faglig modvægt i en tid, hvor forenkling desværre er blevet et nøgleord for danskundervisningen.

Dansklærerforeningens store årlige fælleskonference, som i år foregik på Carlsberg Museum, havde netop multimodale udtryk som overordnet tema, og ud over de spændende oplæg, som du på de næste sider kan læse mere om, var det slående, at konferencens omgivelser i Brygger Jacobsen tidligere bolig i sig selv er et eksempel på multimodale udtryk, som de fremstår i al deres kompleksitet med billeder, statuer, tekster og mosaikker på alle flader, som hver især og sammen bidrager til den forunderlige og energiske, dragende og gådefulde oplevelse, et besøg i Bryggerens tidligere residens er.

Danskfaget trives enestående godt, når energien fra det spaltede og det kaotiske aktiverer nysgerrigheden både hos eleverne og vi, som er så privilegerede at undervise disse. Et danskfag, som bare søger at reproducere det allerede eksisterende og higer efter det korrekte og godkendte svar på mægtigt målbare spørgsmål, er et danskfag, der har mistet sit fortryllende, mystiske potentiale. Og intet er som bekendt mere kedeligt og intetsigende end det mysterium, der allerede er løst. I undervisningen er det komplicerede, det sammensatte, nøglen til, at både den enkelte elev og især fællesskabet kan udfoldes, udfordres og udvikles. Det må vi, uanset hvilke politiske vinde der blæser, altid minde os selv om.

De næste 40 sider kan forhåbentlig inspirere til arbejdet med at opdage mysteriet og energien i det multimodale danskfag og komplicere undervisningen på den gode måde. Netop det har vi brug for som et kvalificeret modsvar til entydighedens fordummende sandhedsjagt: Et danskfag, der taler, hvisker og råber i munden på sig selv.

God læselyst, Anders Beier Stokkebæk

4 REDAKTIONENS XX SIDE

DANSK 2 –– 2015

FLERSTEMMIGHED – Et smukt og udfordrende ord. I samspil med ”multimodalitet” titlen på Dansklærerforeningens konference 2015.

Vi havde givet os selv den udfordring at se på hvordan fagets mange modaliteter og udtryksformer kan være i dialog. Ikke nogen let opgave – og helt sikkert en opgave man aldrig bliver færdig med … På konferencen fik vi flere gode bud, og nogle af dem udfoldes også her i dette nummer af DANSK. Flere af oplægsholderne har bidraget med gode og meget forskellige artikler hvor fagets modaliteter beskrives, undersøges og anvendes.

Og flerstemmigheden skal og kan og må fortsætte. I dit danskarbejde skal du lade stemmerne tale og spille sammen.

Både fagets, elevernes og modaliteternes stemmer. Det er nemlig når vi lader faget udspille sig med forskellige udtryksformer og vinkler at det flytter sig – og bliver engagerende og sjovt.

Hvis vi kun ser de ensidige og let målbare færdigheder i faget – tja … så mister både vi og eleverne entusiasmen. Og den er og bliver den vigtigste drivkraft.

Læs artiklerne, del og diskuter dem med dine fagkolleager og brug ideerne i din undervisning!

God læselyst og god sommer!

Redaktionen for DANSK

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk.

Redaktion: Næstformand for Folkeskolesektionen Jens Raahauge og Danskfaglig konsulent for grundskolen Birgitte Therkildsen.

Manuskripter og indlæg: Sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Årsabonnement: kr. 185,- ekskl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms.

Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 7.000 blade. Udkommer 4 gange årligt.

Annoncer i DANSK: Læs mere om temaer, priser og deadlines på dansklf.dk For- og bagsidefoto: Kristoffer Hertz, fotograferet af Frederikke Heiberg.

DANSK

LÆRER

dansklf.dk

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

06

06 10

Multimodal analyse i danskfaget Af Stefan Iversen

Digital multimodal interaktiv børnelitteratur og meddigtning

10

Af Trine Ferdinand

14 18 20

Potentialer og udfordringer med undervisning på iPad Af Heike Thorsøe og Isabella Rasmussen

Faglig omtale Journalistisk flerstemmighed: Når dansk og matematik synger i kor Af Laura Aller Jónasdóttir og Aklak Gottleb

24 26 30 32 35 36

Din forening

14

Maries idehjørne: Øer af barndomsoplevelser Faglig omtale

20

Pædagogisk frikvarter Klumme: Billeder i øret Af Kenneth Bøgh Andersen

Museumsbesøg er en forudsætning for at overleve reformen Af Marianne Trier Josefsen

39 40 42

Faglig omtale Din uddannelse Faglig omtale

30

6

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

MULTIMODAL ANALYSE I DANSKFAGET Sammensatte og flerstemmige tekster dominerer tidens kommunikative landskab. Innovative kombinationer af billeder, bevægelse, ord og lyd cirkulerer og transformeres på måder, der vender op og ned på traditionelle opfattelser af afsender, modtager, genre og tegn. Hvordan lærer man elever og studerende at forholde sig analytisk og kritisk til de tekster, der former samtidens meninger? Multimodal analyse giver et bud.

AF STEFAN IVERSEN, LEKTOR VED AARHUS UNIVERSITET

”Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter.

Vi skal passe på det Danmark, vi kender. Godt nytår”.

Sådan afsluttede Helle Thorning-Schmidt den 1. januar 2015 det, der i danskundervisningen er en klassisk tekst, nemlig en nytårstale: afsendt af en bestemt person i en bestemt situation præsenterer den verbalsproglige argumenter i en nøje koreograferet setting. Men allerede kort tid efter talens ophør skete der noget, som viser, at selv tilsyneladende klassiske tekster i dag eksisterer på vilkår, som er uigenkaldeligt anderledes, end tilfældet var for 10 år siden. Straks efter talen observerede journalist Casper Dall via Twitter, at Socialdemokratiet ejede domænet Detdanmarkdukender.dk, og at statsministerens afsluttende ord derfor lignede et kampagneslogan. Få timer efter meldte politiske venner og fjender sig på forskellige sociale medier med dels kompakte analyser af Socialdemokratiets strategi, dels det, der er blevet kaldt hash-jacking, altså forsøg på at overtage eller påvirke en planlagt strøm af updates, her samlet under hashtagget #detdanmarkdukender. Således Simon Emil Ammiztbøll, der dagen efter blandt andet skrev ”Højere skattetryk end i Sverige. #detdanmarkdukender”. Denne tendens til stort set øjeblikkeligt at kuppe eller remixe en politisk modstanders budskab gentog sig, da Socialdemokratiet i løbet af marts realiserede den kampagne, som Dall altså havde forudset. På den første af en serie af plakater lød overskriften: ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”. Kort tid efter frigav Vänsterpartiet Malmö en plakat med overskriften ”Kommer du till Malmö är du välkommen”, Enhedslisten en plakat med overskriften ”Kommer du til Danmark, skal du betale skat, og

avisen Politiken en plakat med overskriften ”Du slap fra Boko Haram. Tillykke. Her er en lokumsbørste”. Det afgørende er nu, at alle disse plakater ikke blot kommenterer eller kritiserer ideerne bag den socialdemokratiske plakat, men at deres kritik udfolder sig gennem og som genbrug af størstedelen af den eksisterende plakats visuelle design.

Vänsterpartiets og Enhedslistens plakater efteraber ikke blot syntaks, men også komposition, skrifttyper, parti-logo og gengivelsen af afsenderens personlige underskrift. Politikens plakat tager genbruget med en forskel et skridt videre, idet de fastholder Thorning-Schmidt og Socialdemo-kratiet som (den nu altså fiktionaliserede) plakats afsender.

Nye tekster kalder på nye tilgange Nye vilkår for kommunikation giver nye tekstformer, som i disse år udfordrer danskfagets undervisning på tværs af dets søjler. Når opgaven består i, som det fx hedder i STX-gymnasiets bekendtgørelse, at opøve elevernes evner til at ”kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen”, så gør det en forskel, at kommunikativ betydning opstår og bevæger sig på andre måder. Størstedelen af tidens tekster cirkulerer i ikke-hierarkiske delingsnetværk, hvor alle potentielt er producenter.

Teksterne – både de verbalsproglige, de visuelle og de auditive, er digitaliserede, og demokratiseringen af værktøjer til at arbejde med digitale tekster muliggør udstrakt grad af manipulering og transformation. Det socialdemokratiske slogans rejse er eksemplarisk for et budskabs livsvilkår i disse nye kommunikationsvirkeligheder: ”Det Danmark du kender” bliver ”Den kommunikative virkning, du ikke kan kende til

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

bunds”: Frasen kuppes fra en verbalsproglig tale og bruges som negativt anvendt hashtag, allerede inden den har fundet sin planlagte form som slogan, hvorefter den generobres og aktualiseres som kernen i et komplekst visuelt design for så sammen med disse design igen at blive kuppet. Et afgørende træk er frasens mobilitet. Den bevæger sig frem og tilbage over tidligere tiders mediegrænser, frem og tilbage mellem helt modsatte betydninger og holdninger, frem og tilbage mellem oprigtigt udsagn og sarkastisk fiktionalisering, frem og tilbage mellem forskellige semiotiske ressourcer. Hvordan uddanner man læsere af sådanne tekster?

Et bud kommer fra den såkaldte multimodale analyse.

Multimodal analyse interesserer sig overordnet set for, hvordan tegn fungerer, og er altså en form for semiotik, det vil sige en lære om tegns måder at betyde på. Multimodal analyse er en social semiotik, som hviler på nogle andre antagelser end den klassiske, som man kender fra fx Peirce. Den første antagelse er, at forbindelserne mellem tegn og deres betydning er socialt bestemte og bestemmende. Heraf følger, at en multimodal analyse ikke anskuer tegn som færdige symboler, ikoner eller indekser, men snarere som processuelle og foranderlige størrelser, skabt af virkelige personer i virkelige situationer. Den anden antagelse er, at verbalsprog ikke udgør en privilegeret form for betydning eller med Jewitts ord: ”Multimodality approaches representation, communication and interaction as something more than language” (Jewitt 2009). Multimodal analyse gør op med tendensen til at betragte verbalsprog som en mere egentlig eller mere præcis form for kommunikation.

Den tredje antagelser drejer sig om, hvad en mode eller en modalitet er. Kress og van Leeuwen definerer multimodalitet

7

som ‘the use of several semiotic modes in the design of a semiotic product or event’” (Kress og van Leeuwen 2001), og det vigtige er nu to ting: dels at stort set al kommunikation består af blandinger af modaliteter, og at der altså kun yderst sjældent gives sådan noget som en monomodal kommunikation; dels at betydningen skabes både af hver af disse modaliteter og af den specifikke kombination af modaliteter, som en genstand består af.

Så hvad er en modalitet?

Jewitt definerer en modalitet som ”an outcome of the cultural shaping of a material”. Eksempler på modaliteter kan være fotografi, musik, verbalsprog, gestik, arkitektur, typografi eller dans. Man kan karakterisere en modalitet ved at se på dens semiotiske ressourcer og dens betydningspotentiale, samt på hvordan den indgår i samspillet med andre modaliteter i en konkret genstand. Det afgørende ved den socialsemiotiske tilgang er nu, at både semiotiske ressourcer og betydningspotentialerne er relative størrelser formet af den kulturelle kontekst, de fungerer i. Derfor kan man ikke opstille en til alle tider gældende liste over mulige modaliteter, ligesom man ikke på forhånd kan afgrænse, hvordan modaliteter fungerer, eller hvad der overhovedet kan fundere som en modalitet. En analyse må derfor gå frem af to veje: undersøge hvordan et sæt af modaliteter normalt anvendes i den kontekst, hvor genstanden optræder, samt undersøge hvordan genstanden vælger at aktualisere og eventuelt modellere disse på forhånd eksisterende betydninger.

Socialdemokratiets plakat er en multimodal genstand. Den kombinerer i hvert fald fire modaliteter: verbalsprog (teksten),

8

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

Multimodal analyse interesserer sig overordnet set for, hvordan tegn fungerer, og er altså en form for semiotik, det vil sige en lære om tegns måder at betyde på.

fotografi (billedet af Thorning-Schmidt og af baggrunden), håndskrift (underskriften) og grafisk design (Socialdemokratiets logo). Jeg vil nu i skitseform nævne, dels hvordan disse modaliteter typisk fungerer, dels hvordan netop denne plakat forholder sig til de typiske betydninger.

Semiotiske ressourcer er en samlebetegnelse for komponenter, som en modalitet anvender. Tekst-modaliteten består af skrevne bogstaver, som danner ord og sætninger ud fra et sæt af grammatiske regler og med mere eller mindre bestemte betydninger. Dens mening opstår først over tid i kraft af skriftsprogets krav om fortløbende læsning. Betydningspotentiale betegner de funktioner, som en modalitet typisk udfører, dens ”history of cultural work” (Jewitt 2009). Skriftsprog forbinder sig i en vestlig kulturkreds normalt med vidensformidling, med erindring og med argumentationer og meninger.

Fotografimodaliteten trækker typisk på et andet sæt af semiotiske ressourcer: Billeder indoptages næsten øjeblikkeligt, og de skaber, i kraft af deres lighed med det afbildede en oplevelse af nærvær, af rum og af samtidighed. Derfor tildeles fotografiet normalt andre betydningspotentialer, knyttet til deres mulighed for at fremvise noget faktisk forekommende samt til evnen til at påvirke følelser via selvsyn. Håndskriftmodaliteten deler normalt nogle ressourcer med verbalsproget (den består af ord med konventionel betydning, som indoptages over tid efter bestemte regler), men trækker samtidig en nærhedsbetydning ind i kraft af dens indeksikalske nærhed til en hånd og dermed en person. Håndskriftmodaliteten rummer derfor betydningspotentialer i tilgift til skriftsprogets i form af personlighedsmarkering og af autorisation. Endelig er der modaliteten grafisk design. Blandt dens semiotiske ressourcer er som hos fotografiet lav sansehastighed og umiddelbarhed.

Hertil kommer kombinationer af farver og former i udtryk med stor grad af distinktion og genkendelighed. Grafisk designs betydningspotentialer samler sig om markedsorienteret professionalisme, om tilstedeværet af et brand eller af andre former for organisatorisk identitetsmarkering.

Socialdemokratiets multimodale design Efter skitsen over de modaliteter, valgplakaten indeholder, består næste skridt nu i at undersøge, hvordan den specifikke

plakats design aktualiserer og kombinerer modaliteternes typiske betydninger. Skriften rummer to sæt af meninger, grupperet via udnyttelse af en af skriftens semiotiske ressourcer, nemlig dens udseende eller typografi: Versalerne henvender sig til beskueren via pronominet ”du”, mens resten viser tilbage til et ”jeg”. Dette jeg, plakatens og dermed budskabernes afsender, forankres nu forskelligt via plakatens tre øvrige modaliteter. Fotografiet placerer beskueren nær ved og lige på en smilende og velklædt Thorning-Schmidt og bruger altså denne modalitets evner til at dokumentere og fremvise, hvem der taler: Det gør just denne person med just dette tørklæde.

Håndskriftsmodaliteten rummer Thorning-Schmidts signatur, hvilket yderligere forbinder det sagte med denne bestemte person: Hun står ikke bare ved siden af udsagnet, hun skriver helt bogstaveligt under på det. Hermed udnytter plakaten underskriftens dobbelthed af autorisation (”jeg godkender ovenstående”) og subordination (”jeg abonnerer på ovenstående”). Nederst på plakaten finder vi sloganet ”Det Danmark du kender” sammen med det socialdemokratiske logo og dermed den fjerde modalitet. Det grafiske design fordobler forankringen af udsagnet, idet det underskriver underskriften: Det hvide A på den lilla-røde baggrund bliver en institutionel autorisation af den personlige autorisation: Partiet står bag personen, der står bag budskabet.

Disse iagttagelser kunne nu føres videre ind i læsninger af det, man normalt ville kalde plakatens budskab, altså dens semantiske udsagn (hvem eller hvad er fx det ”du”, der påkaldes?) og ind i en nøjere læsning af billedet (hvorfor er baggrunden fx så meget ude af fokus?). En af fordelene ved en multimodal tilgang er, at den viser, hvordan en lang række af betydninger og meninger skabes allerede gennem en given genstands brug af forskellige modaliteter, både hver for sig og i samspil. Det er tydeligt, hvordan plakatens design efterstræber det, man kan kalde multimodal resonans, det vil sige en samklang og gensidig understøttelse de forskellige modaliteter imellem. Når det er vigtigt at kunne sige noget præcist ikke blot om plakatens verbaliserede udsagn, men om dens multimodale design, så hænger det sammen med de iagttagelser, jeg gjorde i begyndelsen af artiklen. Her så vi, hvordan kritikere af plakatens budskab intervenerede i debatten, ikke

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

gennem verbalsproglig argumentation (”S tager fejl, fordi …”) men snarere via remix og genbrug af et eksisterende design.

Aktuel – det vil sige digitaliseret, netværksbaseret – kommunikation skaber konsensus og dissens gennem meget andet end det verbalsprog, vi traditionelt opfatter som den vigtigste form for meningspåvirkningen, og vi må lære vores elever at analysere disse andre semiotiske kanaler.

Perspektiver Den socialdemokratiske plakats kombination af påbud, garantier, personlighed, nærvær og professionalisme kommer i stand gennem relativt traditionelle udnyttelser af forskellige modale ressourcer. Dens cirkulation viser, hvordan selv sådanne traditionelle tekster underkastes remix og genbrug med forskelle, som anvender meget andet end verbalsprogets modalitet til at skabe betydning og mening. En anden fordel ved multimodal analyse er evnen til at analysere tekster, der ikke blot overtager eksisterende modalitetskoder, og til at analysere tekster, hvis multimodalitet skaber mening via dissonans, snarere end resonans. Til den første type af tekster hører de mange innovative designs, som digitalisering og netværk åbner for. Eksempler på tekster, som både bryder med traditionelle opfattelser af modaliteters betydning, og som skaber betydning ved at modstille modaliteter, finder man blandt andet i forskellige former for Do It Yourself-kommunikation (DIY). Den såkaldte garngraffiti transformerer tekstilhåndværkets (strik eller broderi) betydningspotentiale fra et felt, der signalerer hjemlighed, kvindelighed, hygge og nærhed til et felt, der udtrykker utilfredshed, vrede eller sociale utopier.

Når Magda Sayeg (www.magdasayeg.com) placerer regnbuefarvede skeder af strik på en balinesisk militærstatues pistol og kniv, så skaber hun med dette remix et nyt multimodalt design. Strikkens betydningspotentiale både aktiveres (som modstemme) og transformeres (bliver til ideologikritik), mens statuens traditionelle betydninger (hyldest, magtdemonstration, krigsforherligelse) både understreges og overstreges. Mere komplekse multimodale designs florerer online, fx i hackergruppen Anonymous’ videospots. Her sammenstilles masker, computerstemmer, abstrakte digitaliserede figurer og remixede populærkulturelle referencer i budskaber om retten til fri

9

kommunikation; budskaber, der demonterer magtens sociale såvel som modale institutioner. Også i nyere litteratur udgør modalitetseksperimenter vigtige dele af budskabet. Et markant eksempel er søstrene Olsens delvist broderede digtsamling Have og Helvede (2010). Men det er ikke kun i sådanne eksperimenterede tekster, at multimodal analyse kan gøre os klogere på, hvordan tidens meningspåvirkninger finder sted.

Selv nytårstaler og valgplakater indgår i vores fælles samtalers nye vilkår.

Referencer

Jewitt, C. (2009): The Routledge Handbook of Multimodal Analysis.

London: Routledge.

Kress, G. (2010): Multimodality: A Social Semiotic Approach to Contemporary Communication. London: Routledge.

Kress, G. and van Leeuwen, T. (2001): Multimodal Discourse. London: Bloomsbury Academic.

10

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

DIGITAL MULTIMODAL INTERAKTIV BØRNELITTERATUR OG MEDDIGTNING I disse år sker der noget skelsættende med børnelitteraturen. Den bliver mere og mere digital. Om børnelitteraturen er ved at skifte medie fra papirbog til skærm, må fremtiden vise. Men under alle omstændigheder har den digitale form nogle omfattende konsekvenser for børnelitteraturen, særligt den billedbaserede, og dermed også for litteraturundervisningen i grundskolen.

AF TRINE FERDINAND, PÆD. KONSULENT I DANSK CFU REGION HOVEDSTADEN. DANSKLÆRER I 6. KL. PÅ SKORPESKOLEN, HELSINGØR

Digital børnelitteratur er mere multimodal Digitale bøger kan ud over skriftlig tekst og billeder også have indlejret oplæsning, musik og lydeffekter, eller billedelementer kan være animerede. De digitale multimodale bøger er ofte ud- sprunget af en papirbaseret billedbog, der er blevet digitaliseret og tilført flere modaliteter. Det medfører, at man i analysen er nødt til at forholde sig til alle de involverede modaliteter. Dansklæreren må i dag undervise i flere modaliteters potentialer og begrænsninger og i betydningen af deres indbyrdes samspil. Samspillet mellem modaliteterne kan være under-støttende, hvis de formidler den samme betydning, udvidende, hvis de formidler forskellige sider af det samme, eller udfordrende, hvis de stiller spørgsmål til hinanden og får os til at undres. Disse begreber må stå centralt i analysen af en multimodal tekst.

Interaktivitet Teksten kan være interaktiv i forhold til det narrative, dvs. at tekstens fremdrift eller fremtræden på en eller anden måde

er afhængig af læserens input eller valg. En simpel form for narrativ interaktivitet kan dreje sig om, at billedelementer viser sig, eller en lyd afspilles, når læseren rører ved skærmen. En avanceret form kan sætte læseren i digterens sted og udnytte iPadens værktøjer som fx mikrofonen, kameraet eller en tegneapp. Læseren skal måske optage sin egen tale eller tegne en tegning, som så indgår i teksten. Der findes nogle få engelske eksempler på den avancerede form som fx The heart and the bottle eller Flying books of mr. Morris Lessmore.

Et nyere dansk eksempel er Merete Pryds Helles iPad-app, der på en unik måde kombinerer børnelitteratur med computerspil. Læseren inviteres til at gå på opdagelse ved at interagere fysisk med iPaden for at åbne de fem fortællinger, der ligger gemt.

Meddigtende værksteder i bog-apps Læseren kan gøres aktiv i forhold til tekstens univers gennem supplerende interaktive aktiviteter, hvor læseren leger med indholdet på forskellige måder. Det kan være i form af for-

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

11

Når børnelitteraturen er digital og multimodal, åbnes der op for et væld af muligheder for at arbejde kreativt med litteraturarbejdet i skolen.

Digitalt, multimodalt og interaktivt cirkeldigt fra appen “Cirklen og andre cirkeldigte” af Thorstein Thomsen og Tea Bendix.

skellige spil eller meddigtende værksteder, hvor læseren får adgang til tekstens resurser som fx billedelementer, lyde, musik eller tekst, og hvor de så kan genskabe eller omskabe teksten. Det udfordrer opfattelsen af forfatterens værk som færdigt og beskyttet mod ombearbejdning. Et interessant dansk eksempel på en bog-app med et indlejret værksted er Katten, drengen og månen (2013). Jeg har skrevet en anmeldelse af den på ipadiskolen.dk, hvis man vil vide mere om den. Et interessant engelsk eksempel er It Was a Cold, Dark Night (2013).

Digital multimodal meddigtning Når børnelitteraturen er digital og multimodal, åbnes der op for et væld af muligheder for at arbejde kreativt med litteraturarbejdet i skolen. Her vil jeg særligt fokusere på meddigtning, hvor eleverne skal sætte sig i digterens sted og efterligne eller omskabe teksten. Der findes i dag mange digitale værktøjer, som gør det muligt at skabe produktioner, der ligner de professionelles. iPaden har her et særligt potentiale både i forhold læsning og produktion af tekster.

Meddigtning udspringer af den receptionsæstetiske litteraturpædagogik, hvor opfattelsen er, at teksten først

bliver til i mødet med læseren. Vibeke Hetmar (1996) beskriver meddigtning som en aktivitet, hvor eleven sætter sig i forfatterens sted og skaber et konkret udtryk i forhold til teksten. Hetmar inddeler meddigtende aktiviteter i tre grupper: 1. Eleverne kan skrive deres bud på tekstdele, som på forhånd er fjernet. 2. Eleverne skriver nye episoder til en læst tekst. 3. Eleverne digter om på teksten med udgangspunkt i et af tekstens litterære virkemidler.

Meddigtning er oprindeligt tænkt i forhold til skriftlige tekster. Når litteraturen bliver digital, multimodal og interaktiv, må begrebet opfattes mere bredt, så det gælder enhver modalitet, der formidler betydning i teksten. For at kunne være meddigtende, må man først analysere teksten for at forstå dens måde at være tekst på. Grundig analyse er en forudsætning for vellykket meddigtning.

Jeg vil nu omtale to digitale multimodale interaktive børnebøger, som jeg mener både har stort børnelitterært og meddigtende potentiale; Cirklen og andre cirkeldigte af Thorstein Thomsen (købes som e-bog på iTunes) og Garmanns sommer af Stian Hole (lånes som e-bog på mitcfu.dk). Jeg vil samtidig komme med forslag til, hvordan disse tekster kan danne udgangspunkt for digital multimodal meddigtning.

Digitale cirkeldigte Et vellykket dansk eksempel på digital multimodal interaktiv børnelitteratur er Cirklen og andre cirkeldigte. For det første, og som det vigtigste, egner den sig særdeles godt som æstetisk tekst i litteraturundervisningen. Både børn og unge kan identificere sig med deres indhold, og der står en masse på og mellem linjerne, som kan give stof til samtaler om de gode og dårlige cirkler, som vi mennesker går rundt i. Det giver også anledning til samtaler om, hvordan man kan bryde ud af de dårlige mønstre og sætte gang i nogle bedre. Sprogligt er det i denne forbindelse væsentligt at gøre eleverne opmærksomme på, at cirkeldigtenes sætninger ofte er bundet sammen af forbindere som fx når, så og fordi. Forbindere er karakteristisk for forklarende tekster, der vil forklare, hvordan noget foregår.

Cirkeldigtene forsøger bl.a. at forklare årsagssammenhængene bag mentale mønstre.

12

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

Der er gode muligheder for at inddrage digital børnelitteratur i undervisningen.

Lærere kan nu låne e-bøger i til sig selv og i klassesæt på mitcfu.dk, herunder flere digitale billedbøger fx Garmanns sommer og Garmanns gade.

Se dem alle via dette link: www.mitcfu.dk/lnkyq6u

For det andet er digtene udpræget multimodale, da de formidler betydning gennem flere modaliteter som tekst, oplæsning, musik, animationer, billeder. Det gør læsningen til en mere sansemættet oplevelse end i billedbogen. Analysen kan dreje sig om, hvordan hver enkelt modalitet formidler betydning og stemning, og hvordan samspillet er mellem dem. Man kan fx se på, hvordan digtenes form og bevægelse understøtter indholdet i digtet, og hvordan illustrationerne til gengæld flere steder står i et udfordrende forhold til digtene.

For det tredje er cirkeldigtene interaktive, da teksten drejer rundt, og der afspilles en musisk fremførsel af digtene, når læseren rører ved teksten. Det er en simpel men i denne sammenhæng velfungerende form for interaktivitet. Man kan lade eleverne forholde sig til, hvordan de oplever interaktiviteten fungerer, og de kan komme med forslag til, hvordan den evt. kunne forbedres.

Skab et cirkeldigt Eleverne kan slutte af med en digital multimodal meddigtningsopgave, hvor de skal fremstille deres eget cirkeldigt a la Thorstein Thomsens. De kan med fordel produceres på en iPad. Her er et bud på hvilke apps, der kan anvendes: Path on kan anvendes til at skrive tekst i cirkler. Pic Collage kan anvendes til at fremstille en collage som en illustration til digtet. Det er vanskeligt for eleverne at efterligne Tea Bendix´ illustrationer, men de kan stadig have fokus på at skabe et udfordrende samspil med teksten. Puppet Pals HD kan anvendes til at sætte både cirkeldigtet og illustrationen sammen og tilføje oplæsning og bevægelse til digtet. Med de ovennævnte værktøjsapps bliver digtet ikke interaktivt som i e-bogen. Hvis man vil arbejde med at producere rigtige interaktive e-bøger, kan man bruge appen Demibook Composer, som anvendes til at producere bøger som apps.

Her kan man producere i en værktøjsapp, som rigtige forfattere bruger til at producere med. Morten Dührs fine bog-app Miki er produceret i denne app. Det koster en del penge at få godkendt en bog-app til udgivelse i Appstore, så det ligger ikke lige for, at eleverne ender med at udgive noget, men måske nogen af dem får mod på at forsøge at få noget udgivet på et senere tidspunkt.

Garmans Sommer som e-bog og app Et andet eksempel på unik digital børnelitteratur, der fortjener at blive læst i skolen, er Garmanns sommer af Stian

Hole. Billedbogen findes i flere digitale udgaver: Den findes også på dansk som e-bog med indlejret oplæsning til udlån i klassesæt via mitcfu.dk, og den findes som en app med norsk oplæsning, et fint lydtapet, og hvor enkelte billedelementer er animerede. Den er oplagt at inddrage i nabosprogsundervisningen. Målgruppen er fra 0.-4. kl., men den kan også læses af ældre elever, fx hvor de store læser den højt for de mindre elever, og hvor de er sammen om de efterfølgende opgaver.

Gør kunsten efter De fascinerende billeder i Garmanns sommer er små kunstværker, der kalder på forundring og udforskning. Billederne er digitale collager, som elever kan forsøge at efterligne.

Eleverne kan selv producere digitale collager på en iPad i appen Pic Collage, hvor man kan klippe billedelementer ud med fingrene. Men først skal man finde frem til, hvad det særlige ved billederne egentlig er. Her kan nævnes insekter og blomster, billederne er fra mange forskellige tidsperioder og menneskealdre. Perspektivet og størrelsesforholdet er ofte ikke helt naturligt og får os til at undres.

Den skriftlige stil kan eleverne også forsøge at ramme, og den kan sættes i collagebilledet i samme app. Noget, der kendetegner teksten, er, at Garmann spørger forskellige voksne om, hvad de er bange for. Garmann på 5-6 år er nemlig selv bekymret for at skulle starte i skole efter sommerferien. Han får mange gode eftertænksomme svar af de voksne. I Garmanns Sommer kan hvert opslag læses som en episode, der kan læses i vilkårlig rækkefølge. Man kan derfor bede elever skabe en side med en ny episode, hvor Garmann møder en anden person, fx barnet selv. Garmann kan så spørge barnet, hvad de er bange for. Eleven kan på den måde forsøge at skrive teksten, så den ligner Stian Holes.

Det betyder desuden, at de skal skrive teksten i 3. person og gerne må få flettet en talemåde ind, som også er karakteristisk for Stian Holes skrivestil.

Jeg håber, denne korte artikel har givet bare et lille indblik i den digitale multimodale børnelitteratur og dens potentiale i litteraturundervisningen som afsæt for digital meddigtning.

Artiklen er skrevet på baggrund af mit speciale, ”Digital børnelitteratur - nye former for oplevelser og fortolkningsfællesskaber” på cand.pæd. dansk i 2014, som kan downloades via dette link: www.ucc.dk/om-ucc/medarbejdere/trif

Ny læringsportal til dansk indskoling

Danskfaget

1. - 3. klasse

Gør den første læsning og skrivning til en leg

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til dansk i indskolingen finder du masser inspiration til undervisningen. Portalen er fyldt med masser af interaktivitet, bevægelse, rim, remser, sange og leg.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk

14

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

POTENTIALER OG UDFORDRINGER MED UNDERVISNING PÅ IPAD AF HEIKE THORSØE OG ISABELLA RASMUSSEN, DANSKLÆRERE PÅ ERRITSØ FÆLLESSKOLE

I Fredericia Kommune havde vi i sommeren 2013 den helt store ændring på skoleområdet. Alle kommunens fjorten folkeskoler blev nedlagt, og fire nye- og store skoler opstod.

Vi er ansat på Erritsø Fællesskole med i alt ca. 1200 elever.

Her er vi samlet som én skole, men med undervisning på tre matrikler. Dette medførte, at vi som personale blev flyttet rundt, så det passede med de årgange, som vi underviste på.

Konkret på vores årgang betød det, at vi gik fra at være to parallelklasser til at være fire. Personaler fra to skoler, med meget forskellige kulturer, skulle nu arbejde sammen om danskundervisningen på en årgang. Når vi sammenlignede bogsystemer, havde vi kørt med vidt forskellige systemer på skolerne. På den positive side betød det, at vi havde flere forskellige systemer at vælge imellem året igennem. På den mere udfordrende side, at vi ikke så let kunne køre parallelle forløb med baggrund i samme undervisningsmateriale. Vi greb boldene, der blev kastet,og synes egentlig selv, at vi med tiden er blevet ret gode til at jonglere.

Selv er vi uddannede lærere fra Jelling med linjefagene dansk, musik og billedkunst. Vi har snart 19 års undervisningserfaring. Vi brænder for at få alle elever til at trives i vores klasser, uanset hvilke potentialer, personlige udfordringer og diagnoser de må have med i bagagen. Vores 6. klasse er en ganske almindelig folkeskoleklasse med elever fra forskellige sociale lag og med meget forskellige forudsætninger både kognitivt, socialt og personligt. Vi har godt en håndfuld forskellige diagnoser repræsenteret på omkring halvdelen af eleverne.

I 2012 blev det besluttet i Fredericia Kommune, at al

pædagogisk personale på skolerne skulle have iPads. Planen var, at nogle elevårgange efterfølgende også skulle have ”én til én-iPads”, når økonomien blev til det. Beslutningen om indkøb af iPads blev truffet ud fra et ønske om at minimere forbruget af kopier, indkøb af dyre bogsystemer samt at finde en mere tilgængelig og brugervenlig platform at arbejde med IT på i skolen. I princippet kunne det have været en hvilken som helst tablet, men valget faldt på iPads. På dette tidspunkt var det første store kommunale projekt med iPads skudt i gang i Odder, hvilket nok har haft en indflydelse på Fredericia Kommunes valg af device.

Vi fik vores iPads udleveret med ordene: ”Kast jer ud i det, prøv det af, se hvad den kan, og hvad den kan bruges til”. Det var en stor udfordring for mange lærere at skulle i gang med implementering af IT i undervisningen, med et device vi ikke kendte meget til og uden nogen former for kurser.

Vores gå-på-mod var lidt tøvende, da vores erfaringer med IT mildest talt ikke var for positive. Bærbare computere i et klassesæt, som man skulle booke og deles om mellem klasserne. Computerne var langsomme, ofte i stykker, ikke opladet osv.

Vi fandt dog ret hurtigt ud af, at man kan lave mange projekter med kun én iPad i klassen. Lærerens iPad blev hurtigt til ”klassens iPad” og den blev flittigt brugt til at søge oplysninger på nettet, optage video med, tage billeder og optage lyd med. Vi skrev sange og digte, lavede musik til og optog musikvideoer med elevernes egne koreografier. Alt var pludselig meget let tilgængeligt i ét device. Ideerne kom i et

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

væld, ofte fra eleverne selv, der lige kendte den ene eller anden app. Hvor vi før havde konstrueret undervisningen, så IT/computerne blev brugt til bestemte typer af opgaver, var det pludselig den omvendte verden. IT blev bragt ind i undervisningen på en naturlig måde, og der hvor der opstod et behov.

Som sagt var vi sat i udsigt, at når økonomien blev til det, ville alle vores elever på årgangen få iPads. Utålmodigt gik vi og ventede, og endelig i efteråret 2013 fik alle eleverne i klassen deres egen iPad. Stemningen var ligesom juleaften.

Høj og forventningsfuld.

Flipped classroom Når vi taler om, at vores undervisning tager afsæt i brug af iPad, skal vi også ganske kort vende flipped classroom.

Flipped classroom går meget kort fortalt ud på at ”vende undervisningen på hovedet”. Elevernes lektie består ofte i, at de ser lærerens oplæg (som vi tidligere lavede ved tavlen) derhjemme. Dette er i form af en lille video, som vi enten selv har produceret, eller som vi har fundet på nettet. Fidusen ved dette er, at vi dermed får frigjort resurser i vores daglige undervisning. Når timen begynder, er eleverne forberedte på, hvad der skal foregå i timen. De har måske forberedt en tekst, som de i ”flippet” (som vi omtaler vores videoklip) har fået et oplæg til af os. Det kan være, at vi dér har bedt dem lægge særlig vægt på bestemte ting i den forberedte tekst. I undervisningen oplever vi, at eleverne er meget mere klar, engagerede og aktive i timerne, når det foregår på den måde. Er det f.eks. noget grammatik, de har set i ”flippet”, er de klar til at løse de tilhørende opgaver i timen. Vi som lærere får tid til at gå rundt og hjælpe dem med deres arbejde, som på den ”gamle måde” ellers ofte var lektier. Blandt andet fordi lærerens oplæg ved tavlen havde trukket ud. På trods af at vi i sommer fik lektiecafé, har vi på skolen holdt fast i det ønske om forældreinddragelse, som vi lagde for dagen, da vi startede med flipped classroom i femte klasse. Vores oplæg var, at eleverne skulle se disse videoklip sammen med deres forældre.

Det har kastet meget positiv respons af sig fra forældrene.

For det første er forældrene på en helt anden måde involveret og tager del i deres børns dagligdag og læring. Vi er også selv forældre. Vi kender godt den situation, at vi spørger vores børn, hvad de har lavet i skolen i dag, og svaret er: ”ikke rigtig noget.” Når forældrene har set et oplæg til undervisning sammen med deres børn, er de blevet i stand til at stille meget mere kvalificerede spørgsmål til deres børn: ”Hvordan gik snakken om klaverdamen?”, ”Kom du godt i gang med at få sat de udsagnsled?”, eller hvad det nu må være. De har en mulighed for at komme med stikord til barnet, og samtalerne om skoledagen ligger på et helt andet niveau. En anden ting,

15

vi er blevet opmærksomme på, er, at forældre bliver mødt på en anden måde i hjemmearbejds-situationen. Hvor de tidligere skulle hjælpe med skoleemner, som de måske selv har svært ved, er de nu mere ligestillede med deres børn. De kan faktisk lære sammen med børnene. De bliver ikke længere ”dunket i hovedet med deres egen utilstrækkelighed”. Vi har fået mange tilkendegivelser om, at forældres samvær med deres børn omkring skolearbejdet nu har fået en meget mere positiv karakter.

Et andet benefit er, at de elever, der har brug for at se oplægget flere gange, uden problemer kan gøre det. Eleverne begyndte efter lidt tid selv at søge flips på nettet. Der ligger et utal af klip med forklaringer på grammatik. Eleverne fandt hurtigt ud af, at de på den måde selv kunne få et emne forklaret på flere måder. Det er der en meget stor selvtilfredshed i. På den måde er de selv med til at differentiere undervisningen.

IPaden som elevens personlige device Eleverne har efterhånden fået samlet en række ”hjælpefilm” på lige præcis de områder, hvor de har svært ved det. På samme måde bruger vi app’en Explain Everything en del.

App’en er tænkt som en ”tavle” med mulighed for at optage lyd (f.eks. elevens egen eller lærerens stemme). Det kan bruges til at optage og forklare en enkelt kort ting. F.eks. hvordan man finder udsagnsled. Vi har en aftale om, at eleven gemmer filmen, frem til de føler sig sikre i det, filmen omhandler.

Elevens personlige samling af film bliver en form for ”opslagsværk”. På samme måde er de forskellige hjælpeapps, som bliver hentet ned, med til at skræddersy den enkelte iPad til hver enkelt elev. Et eksempel er, at elever med dysleksi har oplæsnings- og staveapps på deres iPad. Det er genialt, at man kan spille på flere ”tangenter” og sanser end kun det skrevne ord. Vi finder løbende flere og flere fordele og oplever i den grad iPad’en som et inkluderende værktøj.

Alt vores materiale ligger på Showbie, som er en delingsplatform. I Showbie formidler vi opgaverne til eleverne og deler links til flip (som for dette ligger på YouTube). Det er også her, eleverne lægger deres opgaver ind, som vi også via Showbie kan evaluere og give feedback på. Det betyder, at materialet altid er tilgængeligt for eleverne. De kan ligeledes komme ind på denne via computer og også via smartphone.

Der er med andre ord ikke mange af de ”gamle” undskyldninger, der holder vand længere … ”Jeg kunne ikke lave det, jeg glemte bogen i skolen”. Eller: ”Jeg fik ikke arket med hjem”.

Eleverne er efterhånden opdraget til, at de, i tilfælde af at det ikke ligger i Showbiemappen, kan kontakte en kammerat og få dem til at tage et foto af opgaven og sende via iPaden.

16

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

Eleven som producent Vi vil have, at vores elever skal være aktive i timerne. Forskning viser jo, at aktive elever lærer bedst. De skal arbejde, fordybe sig, undre sig, stille spørgsmål, vidensdele og ikke mindst kunne fremlægge for de andre i klassen. Vi vil gerne have vores elever til at være producerende, sidenhen formidlende, i stedet for blot at være konsumenter. Vi har altid arbejdet på denne måde, også før iPaden blev en del af vores ”værktøjskasse”, men vi ser nye potentialer med IT via iPaden.

Først og fremmest giver det adgang til viden. Velvidende at man skal forholde sig kritisk til informationer, der søges på nettet, har vi en kæmpe database af viden bare et par klik væk. Dernæst har vi mulighed for at arbejde multimodalt med tekst, lyd, billeder og video samlet i ét device. Der er nye muligheder for kommunikation, både med hinanden og verden. Der er mulighed for undervisningsdifferentiering og for at tilgodese forskellige læringsstrategier, i og med at hver enkelt har sin egen iPad med netop de apps, der er tilpasset hver enkelt elev. Sidst, men ikke mindst: IT motiverer! Vi kan især se det på en flok drenge, der nu føler sig mere imødekommet mht. at lave præsentationer, der ikke nødvendigvis behøver at være en planche, men kan være en Keynote, en film i PuppetPals, en elektronisk bog eller noget helt fjerde.

Tre prutter og en spegepølsemad Vi ønsker som alle andre at give vores elever tilpas udfordring lige præcis i forhold til det faglige og personlige niveau, de hver især er på. Ved lidt af et tilfælde har vi to begreber, der efterhånden er blevet en etableret del af vores tankesæt og begrebsdannelse.

Vi ønsker ikke, at eleverne løser deres opgaver på en måde, hvor de lige præcis hopper over, hvor gærdet er lavest, at de laver opgaverne og tænker: ”Det her må være godt nok … Det må læreren være ok tilfreds med”. Hvis opgaven bliver løst på den måde, er det det, vi kalder ”tre prutter og en spegepølsemad”.

Hvis eleven derimod har ydet deres maksimale i forhold til, hvad de kan, og måske tilmed ”toppet den” med noget ekstra ny viden og lignende, så har vi det modsatte. Det vi gerne vil have: Creme de la creme. På en eller anden måde har disse to begreber været medvirkende til, at eleverne stiller særlige krav til deres egne præstationer, og når det er ”tre prutter og en spegepølsemad”, er de også meget bevidste om det og er efterhånden blevet ret gode til selv at sætte ord på, hvad de kunne have gjort for at løfte opgaven op til creme de la creme.

Kvalitetskriterier?

Hvordan undgår vi, at elevernes arbejde ikke bare bliver

DANSK 2 –– 2015

”bling-bling” og smart indpakkede produkter, fordi de nu har muligheden for det? Et produkt er ikke nødvendigvis kvalitativt bedre end et andet, fordi det præsenterer sig flot. Det faglige indhold skal være i orden, uanset om eleven har lavet en planche eller en præsentation på iPad’en.

Vi har talt meget om kvalitetskriterier, både os lærere imellem og med eleverne. Hvornår skal de bruge iPad’en, og hvornår skal den blive i tasken?

Først og fremmest skal iPad’en bruges dér, hvor det giver mening. I de tilfælde hvor der kan finde en merlæring sted, både for eleven selv som producent og også gerne for resten af klassen. Dér, hvor man kan forfine sit produkt, lægge ekstra lag på og løfte det et niveau op til creme de la creme. Vi bruger iPaden som et værktøj på lige fod med alle andre værktøjer, vi har til rådighed, og bruger den som sagt der, hvor det giver mening. Når vi f.eks arbejder med længere skriftlige fremstillinger, bruger vi computeren i stedet, dér giver det nemlig bedre mening.

Eleverne ved, at deres produkter ikke bliver arkiveret i vores katederskuffe, men at de ofte skal vises og ses af andre.

Selve delingsaspektet er vigtigt i denne sammenhæng. Et eksempel kunne være, at eleverne arbejder med at lave små instruktionsfilm eller film, der forklarer en grammatisk regel.

Filmene lægges på YouTube eller i Showbie og kan bruges/ses af andre. Dette er i sig selv en motivationsfaktor til at give den en ekstra skalle og levere mere end tre prutter og en spegepølsemad. Den fælles evaluering på klassen, når eleverne fremlægger for hinanden, er guld værd. At kunne give og modtage kritik, både positiv og negativ, fra sine kammerater er en udfordring for alle. Fordi vi i årenes løb har arbejdet målrettet på at skabe et trygt læringsmiljø og klasserum, kan det lade sig gøre. Vi kan se, at vores elever vokser, og den feedback, de giver hinanden, giver både bedre socialisering og er med til at løfte det faglige niveau.

Enkle eksempler på hvordan man kan komme i gang med iPad’en Vores bedste råd til eleverne og også kolleger er, at man stille og roligt skal blive fortrolig med de enkelte apps. Dernæst kan man begynde at lægge flere ”lag” på ved at flytte det enkelte dokument rundt i forskellige apps, som hver især kan bidrage på en ny måde. F.eks. med lyd (måske oplæsning sammen med en melodi der giver stemning) og billeder. Når man vælger at supplere ens arbejde, skal man igen forholde sig kritisk til, hvorfor man vælger at gøre det og finde meningen med det.

Idet iPaden efterhånden er blevet så integreret et værktøj i vores undervisning, er det meget svært at vælge nogle enkelte eksempler ud. Dernæst giver det sig selv, at en ”statisk” tekst

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

ikke kan give den optimale, fulde, sansemæssige og dynamiske oplevelse, som når man ser og oplever den færdige, multimodale tekst på iPaden.

Klassens kogebog Vores første, fælles projekt i klassen handlede om at lære nogle apps at kende. Vi besluttede at lave en kogebog i Book Creator, hvor hver elev skulle bidrage med en opskrift på deres yndlingsret. Efter en kort introduktion til hvilke muligheder der er i Book Creator, gik vi i gang. Der blev skrevet ingredienslister, lavet faktabokse om særlige ingredienser, taget billeder, optaget video osv. Det resulterede i en elektronisk bog med ca. 25 opskrifter på kager og flødeboller!

Den der fanger fuglen Vi havde arbejdet med digte i det materiale, der hedder Den der fanger fuglen. Eleverne skrev digte selv. Til dem lavede de illustrationer i den app, der hedder Paper by 53. Alle digte og billeder blev samlet i en bog i Book Creator. Når man åbner bogen, begynder en melodi at spille (”Sig nærmer tiden, da jeg må væk”). Det er med til at give en virkelig god stemning. Digte og billeder blev pludselig set i et helt andet lys, og eleverne fik for alvor øjne og ører op for, hvor stærk en oplevelse det kan være at inddrage flere sanser.

En enkelt elev fik så meget ros og anerkendelse for sit digt af kammeraterne, at han selv gik hjem op producerede en stærk og fin lille film, hvor han brugte billeder af fugle fra nettet, krydret med musik, oplæsning af digtet med flot betoning osv. Ja, så er der ikke et øje tørt hos dansklæreren.

Læs 3300 På årgangen har vi bestemt, at eleverne på et år samlet skal læse 3300 sider, ca. 300 sider pr måned.

I løbet af året arbejder eleverne på deres egen portfolio hertil. Det gør de også i Book Creator. Hver måned skal de opdatere denne. Det betyder, at de hele tiden lægger flere sider til deres bog. For hver måned skal de tilføje følgende: –––

––– –––

Deres logbog over hvad de læser. Hvad har de læst og antal sider.

En kort boganmeldelse af en af de læste bøger Indtale et stykke, som de læser op fra bogen. På den måde kan man få en konkret dokumentation for elevernes læseudvikling ved højtlæsningen, og eleverne kan selv gå ind og lytte til deres udvikling. Her tænker vi især på læsningens flow samt betoning. Vi oplevede her, at elever, der før har siddet og puttet sig og har haft svært ved at læse højt for klassen, at de i den grad

17

blomstrer – læser højt og tydeligt med flot betoning. Her kan de læse derhjemme under trygge rammer og tage oplæsningen om og om igen, indtil de selv er tilfredse med deres læsning.

Feedback til eleverne Vi er begyndt at give eleverne feedback via iPaden. I Showbie er der mulighed for at indtale beskeder til eleverne. Det gør først og fremmest, at vi meget hurtigere kan give eleven en personlig respons på deres arbejde. Med reformen er ”tid” blevet en meget aktuel faktor. Vi fandt ud af, at eleverne lytter meget mere til responsen, når de får den mundtligt, frem for en skriftlig tilbagemelding, som de tidligere har fået. Vi er i øjeblikket i gang med at eksperimentere med at give feedback i form af en lille film, hvor vi med Explain eEverything kan sidde og pege i elevens produkt, imens vi forklarer. Vi øver os i hele tiden i at optimere vores brug af iPaden og vores fokus på muligheden for at bringe flere sanser i spil. Med dette også på evalueringsdelen.

Hvis du tør det, så gør det!

Brugen af iPad er hele tiden med til at skubbe til vores undervisning, refleksioner og didaktiske overvejelser. Det er en nødvendighed, at man er villig til at turde se indad og forholde sig til sin egen undervisning, vante rutiner og måder, man kan løse en opgave på. Man skal turde give slip og nogle gange navigere i kaos – det er ofte her, de bedste produkter opstår, og den største læring finder sted. Vi oplever også, som sidegevinst, at vi kommer tættere ind på livet af vores elever, netop fordi de med den måde at arbejde på bringer sig selv mere i spil. Hver gang vi lærer en ny interessant app at kende, ændrer vores ”verdenskort” sig. Det har været en kæmpe motivationsfaktor og stor faglig udfordring at begynde på at arbejde med iPad i undervisningen. Det er en fantastisk eventyrlig og heldigvis uendelig rejse.

18

FAGLIG OMTALE

DANSK 2 –– 2015

DANSK – MÅL OG MIDLER Dansk er sammen med Billedkunst de seneste udgivelser i serien Mål og Midler, som Læremiddel.dk realiserer i et samarbejde med Forlaget Klim.

Begge bøger indeholder systematiske analyser af Forenklede Fælles Mål.

Dansk er skrevet af Thomas Illum Hansen, der er docent og leder af Læremiddel.dk AF THOMAS YOUNG, KONSULENT PÅ LÆREMIDDEL.DK

Dansk giver et samlende bud på et opdateret og helhedsorienteret danskfag i en tid, der er præget af digitalisering, kompetenceorientering og fagpolitiske værdikampe. Bogen giver konkrete fagdidaktiske svar på en række af de udfordringer, dansklærere i dag står over for: Hvad betyder it og digitale læremidler for synet på danskfaget? Kan Forenklede Fælles Mål bidrage til en nytænkning af danskfaget? Eller kræver Forenklede Fælles Mål omvendt en ny fagdidaktisk ramme for at kunne blive brugt hensigtsmæssigt og berige danskundervisningen? Hvordan skaber vi sammenhæng i et fag, der skal udvikle mange forskellige slags kompetencer?

Dansk fremstiller danskfaget som et spændingsfelt mellem fortolkning af klassikere, kunstværker og æstetiske tekster på den ene side og kommunikation med flygtige tegn, talehandlinger og praktiske tekster på den anden. Påstanden er, at danskfaget ikke blot bør have et udvidet tekstbegreb, men også et differentieret tekstbegreb, der tydeliggør væsentlige forskelle mellem typer af tekster ud fra deres form og funktion. Pointen er, at et tekstbegreb, der skelner mellem æstetiske og praktiske tekster, både kalder på en opprioritering af de praktiske tekster i undervisningen og på, at der udvikles nye didaktiske greb til at understøtte arbejdet med disse tekster.

Censornæstformand Niels Mølgaard fra UC VIA gav bogen et rent 12-tal. Begrundelsen var bl.a., at ”arbejdsspørgsmålene er fremragende”, og at læreplansanalysen ”viser fagets kompleksitet og giver et bud på, hvad der skal til, for at dansklæreren får overblik og kan begrunde sin undervisning ud fra et bevidst fagsyn.”

Bogen kan i en kortere periode købes til intropris på: klim.dk/bog/dansk_7.htm

Læsestrategen Lene Møller

Læsestrategen træner et bredt spektrum af færdighedsniveauer – fra bogstavkendskab til ubesværet læsning af sætninger. Bogstavbogen kan derudover anvendes som grundbog i 0. klasse.

Læsestrategen kan både bruges til hele klasser og enkelte elever. Opgavetyper og -udformning er tilbagevendende, så eleverne kan arbejde på egen hånd. Det giver mulighed for at udfordre de dygtigste elever og støtte de svageste på samme tid.

Alle hæfterne er i farver og illustreret med sjove tegninger. Der er nu 10 hæfter i serien, og de første tekstlæsehæfter udkommer efter sommerferien.

Få besked, når der kommer nye materialer – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hogrefe.dk eller ring til os på 3538 1655.

Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

20

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

VISUALISERING AF DATA

JOURNALISTISK FLERSTEMMIGHED: NÅR DANSK OG MATEMATIK SYNGER I KOR Den journalistiske formidling af data falder ned i et hul mellem dansklærernes reportager og matematiklærernes beregninger.

Artiklens forfattere argumenterer for, hvorfor vi som dansklærere skal tage fat på visuel formidling af data.

AF LAURA ALLER JÓNASDÓTTIR OG ASLAK GOTTLIEB, AVISEN I UNDERVISNINGEN

DANSK 2 –– 2015

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

Som metafor – eller er det en metonymi? – er begrebet læserstorm nok skudt lidt over målet. Men hos Avisen i Undervisningen har vi i hvert fald fået en større mængde henvendelser, efter at Herman Bangs ”Branden” ikke længere er at finde på vores hjemmeside. Det vil sige en større mængde henvendelser, end vi normalt får. Omtrent lige så mange, som vi får fra dansklærere, der op til afgangsprøverne i dansk vil have uddybet forskellen på de typiske genretræk for en reportage og en feature.

Vi har ikke gjort os ulejligheden at gøre mængden op, men det opleves som mange henvendelser.

Data fra en optælling, ville derimod kunne vise os mængden af henvendelser og dermed give læserne mulighed for selv at tage stilling til, om der er tale om mange henvendelser. I et diagram kunne vi visualisere mængden for dig som læser, og artiklen ville pludselig få et naturvidenskabeligt anstrøg.

Som sådan skal en artikel med afsæt i formidling af tal og mængder vel være placeret i matematiklærernes tidsskrift. Og matematiklæreren kunne omvendt med en vis ret hævde, at den skulle placeres i dansklærernes tidsskrift. Journalistik baseret på data formidles oftest både i skrift og med visuelle effekter. Og begge former for formidling er vel dansklærerens bord. Dansklærerforeningen har jo sammen med dagbladene og Pædagogisk Læringscenterforening gennem en del år været partner i Nyhedsugen, som vi i Avisen i Undervisningen står for at gennemføre.

Dansklærerne er den faglærergruppe, der i grundskolen tager sig mest af medier, nyheder og journalistik. Ikke bare fordi det ligger i Fælles Mål og afgangsprøverne. Vi vover at påstå, at det også ligger i dansklærernes humanistiske selvforståelse af deres metoder. Eleverne skal ikke bare læse Herman Bang og lære om det moderne gennembrud – de skal gøre som Bang, blot i en nutidig kontekst. Sådan bliver litteraturhistorien nærværende og aktuel: Gå ud med åbne sanser og formidl dine oplevelser journalistisk på skrift. Der er et oplagt slægtsskab mellem Herman Bangs udførelse af journalistikken og den pædagogiske metode, der indbefatter eleven som producent. Dansklærernes

store interesse for ”Branden” som et hovedværk og de journalistiske genrer vidner om dette.

Vistnok på nær lugtesansen er alle Herman Bangs sanser i spil, når han med ”Branden” i Nationaltidende tager afsæt i sine sansers brug og formidler den forfærdende oplevelse af slotsbranden på Christiansborg. I grel modsætning hertil kommer ingen sanser i brug, når journalistikken tager udgangspunkt i tal hentet ud af et regneark. Selvom målet måske er det samme, at bringe læserne tæt på realiteterne, er den metodiske præmis ak så forandret. Researchen foregår ikke ude i marken, men med øjnene på computerskærmen og opmærksomheden rettet mod et datasæt.

Så selvom mere og mere journalistik baserer sig på (big) data, falder stofområdet ned mellem matematiklærerens og dansklærerens stol. Dermed risikerer vi, at der opstår et skisma i udviklingen af elevernes mediekundskaber.

Vi har til artiklen fundet nogle gode eksempler på visualisering af data, som du som dansklærer i en mediepædagogisk kontekst bruger i undervisningen. Eksemplerne er både fagligt flerstemmige og multimodale. Men væsentligst af alt demonstrerer de, hvorfor fx infografikker er et meningsfuldt område at kaste eleverne ud i på dannelsesrejsen mod en identitet som kritiske mediebrugere. Den analytiske del af undervisningen i fx infografikker lægger direkte op til elevernes arbejde som producenter. I fx Nyhedsugen kan klassen foretage deres egne undersøgelser og dataindsamlinger.

Materialet kan de visualisere og vinkle journalistisk, herunder skrive tekster til fx en case i kød og blod, som eleverne selv i Herman Bangs ånd opsøger ude i den sansede verden.

Artiklens forfattere har udvalgt eksempler på visualisering af data velegnet til undervisningsbrug.

Du kan finde eksemplerne som pdf pådansklf.dk.

De kan downloades til undervisningsbrug og kopieres under gældende aftale med CopyDan.

21

22

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

UDDRAG AF ”BRANDEN”, HERMAN BANG: Denne dør blev bulet af ildens magt. Der var varmere end i en bageovn, en stikkende, utænkelig hede. Vi trængte højere op. En brandmand holdt vagt øverst. Det var lige ved taget, og ganske nær hørte vi en stærk susen af flammerne. De seks, syv ansigter, jeg så, var hvide, trods det røde skær.

Nationaltidende, 04-10-1884. Find den fx via CFJE-artikeldatabasen: www.korturl.dk/b3w

Under konflikten mellem KL og DLF brugte Fyens Stiftstidende en hel forside på at visualisere Odense-lærerenes arbejdstid. Med konnotativ appel bruger avisen æstetiske virkemidler til at minde læseren om, hvad det er for en organisation, det hele drejer sig om.

DANMARKS INTERNATIONALE AVIS Lørdag den 12. maj 2012 www.jp.dk

Kritiske mediebrugere: Dette er et eksempel på, at den visuelle formidling af data afgør historien. Socialdemokraterne bruger i deres valgkampagne søjlediagrammet som dokumentation for, at regeringens indsats har mindsket operationsventelister på landets hospitaler. Ved i den lodrette søjle at udelade intervallet 0-54 dage giver søjlediagrammet visuelt fornemmelse af en markant udvikling. Den visuelle effekt spiller sammen med budskabet ’og vi skal videre’, der ligeledes indikerer en bevægelse. Martin Thorborg har manipuleret med grafikken for at vise, hvilket indtryk den ville gøre, hvis hele den lodrette søjle var vist i grafikken.

Jyllands-Posten behandler sagen journalistisk, men bruger data om ventetiderne på hospitalerne helt anderledes. Eksemplerne viser, hvordan det er op til afsenderen at bruge data for at skabe en historie.

Og hvorfor det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk til både visualisering og skriftlig fremstilling af data.

*** Kr. 30,00

Tørklæde

Bladtegners streg til at visualisere udviklingen i debatten om islam. En optælling af nøgleord i debatten får perspektiv, når den fremstilles på netop den måde i netop den avis.

JP-interview med Sydkoreas præsident, Lee Myungbak, forud for et stort dansk fremstød i det asiatiske vækstland.

Moské Imam

Erhverv Weekend side 6-8

Indvandrere

Æresdrab

Tørklæde Moské Imam Indvandrere

Æresdrab Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, vil bruge reformpenge til at lette skatten på arbejde. Virksomheder og boligejere skal fredes helt.

Tørklæde Moské Imam Indvandrere

Æresdrab

Tørklæde

Moské Imam Indvandrere

Æresdrab Tørklæde Moské Imam Indvandrere

Æresdrab

Tørklæde

Moské Imam Indvandrere

Æresdrab

2006

2007

2008

2009

2010

N Omtalen af muslimer, imamer og tørklæder er den mindste i 10 år. Vi ser mere nuanceret på muslimske indvandrere, siger forsker.

MADS BONDE BROBERG SIGNE LUND KRISTENSEN mads.bonde@jp.dk signe.l.kristensen@jp.dk

Temperaturen i udlændingedebatten er faldet kraftigt i de senere år.

Det viser en optælling, som Morgenavisen JyllandsPosten har foretaget af, hvor meget 12 forskellige ord fra

ÅBENT HUS

udlændingedebatten har været brugt i de landsdækkende aviser.

Eksempelvis optræder »muslim« i 2011 i 38 pct. færre artikler og læserbreve end i 2001 – og hele 68 pct. mindre end i 2006, da Muhammedkrisen rasede. Et ord som »fundamentalist« bruges 70 pct. mindre end for 10 år siden, ligesom der er sket store fald for bl.a. »imam«, »halal« og »danskhed«.

Kultursociolog Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet forklarer: »De skarpt optrukne fron-

LØRDAG & SØNDAG D. 12.-13. MAJ KL. 11-16 se mere på www.kiamotors.dk

ter, der var i udlændingedebatten, er faldet fra hinanden. De stærke anti-indvandrerkredse blev for skingre.

Og på indvandrerfronten gik det op for mange, at deres stærke pro-indvandrer-holdninger ikke holder, for blandt muslimerne er der også nogle Hizb ut-Tahrir-typer.« Han mener, at der er opstået konsensus om de brede linjer i udlændingepolitikken »og så falder temperaturen«.

Muslimernes Fællesråd glæder sig over, at synet på indvandrere er blevet mere nuanceret.

»Der er kommet større forståelse for, at indvandrere har forskellig kulturel og religiøs baggrund, og det betyder, at man i dag møder indvandrere som individer og ikke som grupper,« siger talsmand Mustafa Gezen og tilføjer: »I 2011 oplever vi, at der er meget lidt fokus på islam og muslimer i medierne.« En af de mest markante udlændingedebattører, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, har også mærket tendensen. »Debatten har været meget polariseret, og nu er den ved

Efter min søster har fået høreapparater, er hun blevet mere glad Anne og Luise Vollstedt, søstre

GRATIS høreundersøgelse

www.dkhc.dk

RING OG BESTIL TID NU - 70 230 560

Under titlen ’Information is beautiful’ kan man på nettet finde adskillige værktøjer og henvisninger til bøger om visualisering af data. At visualisering skal være flot, lader også til at have en betydning for Berlingske, der med dette opslag inviterer læseren til at gå på jagt i ellers tørre tal, der beskriver danskernes indkomstniveau. Lagkagediagrammet er ikke helt nemt at læse og hører vel hjemme i matematikundervisningen. Men farvevalget, rubrikkerne, grafikken og vinklingen af den i øvrigt tilhørende artikel, er sagprosa i danskundervisningen, så det batter.

Find inspiration og gratis redskaber til arbejdet med visualisering af data på Informationisbeautiful.net

Indland 1. sektion, side 4

2011

Muslimdebat er stilnet af at finde et mere normalt leje – dog ikke i alle sammenhænge,« siger Pia Kjærsgaard med henvisning til, at DF stadig får racismeanmeldelser fra politiske modstandere.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) siger: »Hvis vi skal have vækst og velstand, bliver vi nødt til at tiltrække dygtige udlændinge, så jeg hilser det velkomment, at debatten er blevet mere nuanceret.« 1. sektion, Indland, side 12-13

Kampen om at blive Egyptens præsident står mellem islamisterne og det tidligere regime.

International 1. sektion, side 16-17

5 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 65 14

0 0 0 10543 9876543210

Besøg

www.sussi-leo-shop.dk Sussi & Leo så er der fest

POLITIKEN KURSER Kom ind i maskinrummet, og lær analytiske og håndværksmæssige redskaber af Politikens redaktører og journalister, som du kan bruge i undervisningen.

Kurserne, der retter sig mod lærere i grundskolen, varer én dag og udbydes i samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om kurserne på politiken.dk/kurser

Debatartikler, der rykker Hvad gør stærke debattører, når de skriver argumenterende artikler som debatindlæg, kronikker og essays?

Kurset giver dig analytiske og praktiske redskaber.

Underviser: Per Michael Jespersen, opinionsredaktør, Politiken Tidspunkt: tirsdag 15. sept. kl. 10-17.

Nybrud i journalistiske genrer Lær om de nyeste tendenser inden for genrerne nyhed, reportage, interview, portræt og essay.

Og tag virkemidlerne med videre i undervisningen.

Underviser: Kim Faber, redaktør, Politiken Magasinet Tidspunkt: onsdag 4. nov. kl. 10-17.

Anmeldernes værksted Politikens anmelder tager dig med bag kulissen og giver dig et indblik i, hvordan en god filmog litteraturanmeldelse bliver til.

Underviser: Kim Skotte, filmredaktør, Politiken Tidspunkt: onsdag 11. nov. kl. 10-17.

STED: Alle kurser afholdes i Politikens Hus, Vestergade 28, 1785 Kbh. V PRIS PER KURSUS: Introduktionspris for medlemmer af Dansklærerforeningen: 1.490 kr. (ekskl. moms) – ellers 1.790 kr. (ekskl. moms).

Prisen omfatter undervisning, materialer og forplejning på kurset.

TILMELDING: Læs mere om, hvordan du tilmelder dig, på politiken.dk/kurser Hvis du har spørgsmål, så skriv til os på kurser@pol.dk og 33 47 13 20

24

DIN FORENING

DANSK 2 –– 2015

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi glæder os over Intet Intet på plakaten

Vi gratulerer de nominerede To af forlagets forfattere er kandidater til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris

Mette Hegnhøj og Jesper Wung-Sung er dette års danske kandidater til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Vi ønsker dem af vores læsehjerter tillykke!

Uanset om de modtager prisen eller ej, så er der tale om to forfattere som vi sætter stor pris på. Mette debuterede på Dansklærerforeningens Forlag med billedromanen Møgungen og har i øvrigt skrevet titelnovellen til Skrædder i Helvede. Jesper har hos os udgivet romanen Én, to, tre – nu! (et af de mest læste værker i grundskolen), billedromanen Alamo, romanen Ægte brøker og novellesamlinger Tretten tynde teenagere.

Vi lancerer ny hjemmeside og webshop Nu bliver det lettere at finde rundt

I løbet af foråret har Dansklærerforeningens Hus arbejdet ihærdigt på at etablere ny hjemmeside og egen webshop.

Begge dele går i luften i juli måned. Du vil opleve en ny og klar navigation rundt på siden, og du vil kunne gå direkte til vores shop og bestille udgivelser. Hold øje med dansklf.dk

Teater V i Valby og Teater Nordkraft i Aalborg har sammen produceret en skoleforestilling på basis af Janne Tellers Intet. I Claus Helbos enkle scenografi og Pelle Koppels stramme instruktion udfolder forestillingens to skuespillere, Mikkel Reenberg og Kristine Elmedal, den foruroligende historie om en klasse forsøg på at finde meningen med tilværelsen. Forestillingen er på plakaten igen i efteråret 2015.

Vi sætter fokus på dannelsesorienteret undervisning med Fælles Mål Men vi kan så meget mere …

Vi har i vores nye række af undervisningsforløb fokus på nye fælles mål. Overskriften er ”Men vi kan så meget mere”, og du kan glæde dig til en lang række af forløb der ikke blot har målstyringen, men også den dannelsesmæssige vinkel inkorporeret. Forløbene lægges løbende på hjemmesiden hen over det kommende år.

DIN FORENING

25

Vi samarbejder om Nyhedsugen SPOR

Også i 2015 er dansklærerforeningen medarrangør af NYHEDSUGEN. Årets tema er SPOR, og konkurrencen retter sig som tidligere mod 6.-10 klasse. Man kan deltage både med en digital og en trykt avis.

Læs mere på vores hjemmeside eller på AIU.dk

Vi vokser – på Facebook Hold øje med de hurtige og aktuelle informationer

På vores facebookside poster vi de nyeste nyheder, vi linker til interessante og aktuelle tiltag, nye udgivelser, politiske debatter og maget andet. Jo mere I deler med hinanden – jo mere aktivitet. Ikke kun på Facebook – men især i faget.

Vi siger farvel til vores danskfaglige konsulent Birgitte Therkildsen har valgt at forlade sin stilling som danskfaglig konsulent hos os, og det efterlader godt nok noget af et tomrum. Birgitte som kom fra en stilling som fagkonsulent i Undervisningsministeriet, har holdt den faglige fane højt ved kvalitetssikringen af undervisningsforløbene på vores hjemmeside, ved planlægningen og gennemførelsen af vores kurser og inspirationsmøder og ved udformningen af DANSK i den nuværende form.

Endvidere har hun stået for kommunikation til medlemmer og mange eksterne samarbejdspartnere, og for en gedigen faglig sparring med bestyrelsen. Og en del medlemmer har mødt hende på kurser, ikke mindst om afgangsprøverne, og fået inspiration gennem hendes udgivelser. Så de ved hvad det vil sige at få sparring af Birgitte!

Vi er Birgitte dybt taknemmelige for den indsats hun har ydet og ønsker hende alt godt.

Vi ser frem til at følge literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning lancerer nyt website

Literacy.dk er et site hvor lærere, undervisere og studerende gratis kan downloade artikler og se film om literacy. Formålet er at stille materiale til rådighed som kan anvendes i undervisning, til opgaveskrivning, fagteamarbejde etc.

Vi holder af HOT HOT udkom 21.5. i digital form

Også i år har vi samarbejdet med Nationalt Videncenter for Læsning om tilblivelsen af HOT. Vi har valgt at udgive den digitalt på Dansklf.dk, og du kan læse om 21 fagfolks bud på hvad der er HOT og hvad der burde være HOT på literacysområdet. Brug HOT i samarbejdet med dine kollegaer når I tilrettelægger læse-skriveindsatsen på skolen.

26

MARIES IDEHJØRNE

DANSK 2 –– 2015

AF MARIE ELMEGAARD, LÆRER PÅ SKOLERNE I OURE OG MEDLEM AF BESTYRELSEN I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

I Maries idehjørne vil du i hvert nummer af DANSK i 2015 få undervisningsideer som tager afsæt i en eller flere af udgivelserne fra Dansklærerforeningens Forlag. Brug ideerne i din egen undervisning eller som oplæg til samarbejde i fagteamet for dansk.

ØER AF BARNDOMSOPLEVELSER ”Jeg husker, da mormor …”

Elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen skal træde ud på øer af barndomsoplevelser. De skal huske deres bedste barndomsoplevelse og arbejde med genren erindring. Jeg har søgt på Dansklærerforeningens hylder og fundet tre eksempler på udgivelser, som kan bidrage til et mundtligt og skriftligt arbejde med erindringsgenren samtidig med at udvide elevernes bevidsthed om multimodalitet. I denne artikel vil jeg give bud på, hvordan erindringen kan myldre frem i danskundervisningen hos såvel de yngre som ældste elever.

MARIES IDEHJØRNE

Identitet og erindring Forleden blev 10. klasse stillet spørgsmålet: Hvad gør et menneske særligt? Min klasse blev opslugt af forundring, diskussion og enkelte også af en sort, tom skærm. Freja brød de forunderlige diskussioner med ordene, at et menneske er unikt i kraft af sin identitet.

Ordet identitet er startskuddet for min næste artikel i denne serie, hvor jeg roder på forlagets hylder, finder udgivelser frem og giver undervisningsideer på langs af danskfaget.

Vi lever i en tid, hvor alle interesserer sig for ordet identitet. Freja kan gå på Facebook, Twitter og Instagram og definere sin identitet. Men det, der gør Freja til Freja, er den historie, som hun bærer med sig fra barndommen og igennem sit liv. Hvad er mere nærværende end at arbejde med det, der en del af Frejas identitet – erindringen?

Erindringens kontrakt med læseren Erindringen står i grænsefeltet mellem fakta og fiktion. Genrens jegfortæller åbner for øer af oplevelser gemt i barndommen. Oplevelser fortalt fra én synsvinkel og med en tydelig afsluttende pointe. Der er en grund til, at Freja husker farmors boller i karry – måske fordi retten blev rammen om familiært sammenhold og nærvær.

Jeg har i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen arbejdet med erindringsgenren. Alle elever glædes ved, at der i danskundervisningen er plads til at erindre den enkeltes bedste barndomsoplevelse.

Erindringen er nærværende og samtidig udviklende, fordi den behøver en afsluttende pointe. Hvorfor betyder farmors boller i karry eller en uhyggelig oplevelse så meget for mig?

Den enkelte bliver bevidst om en specifik barndomsoplevelse, fordi den stadig står så lysende klar i bevidstheden.

Genrens sproglige virkemidler gør erindringen unik.

Forfatterne strør fiktionens virkemidler ud over deres erindringer. Barndomsoplevelsen levendegøres hos f.eks. Christina Hesselholdt med symbolet et levende badekar, der truer med at opsluge jegfortælleren. Samtidig bliver erindringen nærværende for læseren, fordi virkeligheden trænger igennem hver linje. Jegfortælleren er jo bare i bad!

Erindringen står i et grænsefelt mellem virkelighed og sproglige fremmede blomster, der på en og samme tid skaber genkendelighed og nysgerrighed hos læseren.

27

Genrearbejde og nye Fælles Mål I arbejdet med erindringen i indskolingen og på mellemtrinnet er jeg blevet stillet spørgsmålet: Er faktionsgenren, erindring, aktuel for disse klassetrin?

Erindringen udfordrer elevernes sproglige bevidsthed. Ikke alle genrer kan kategoriseres som enten fiktion eller fakta.

En stor del af de genrer, som er en naturlig del af elevernes verden, er blandingsgenrer. Erindringen er en blanding af fakta og fiktion – faktion. Eleverne møder en virkelighed pakket ind i fiktionens virkemidler; Christina Hesselholdt levendegør badekarret. Jens Blendstrup overdriver betydningen af kiksekagen. Dy Plambeck leger med adjektiverne.

Mette Kirk Mailand understreger nødvendigheden af at undervise i blandingsgenrerne med ordene: ”For at kunne sprænge rammerne og udfolde sig kreativt, må man først få øje på de rammer, man ønsker at sprænge.” (Mailand, 2009).

Erindringen har klare genrerammer, og alligevel sprænger den elevernes grundlæggende genreforståelse, fordi den indeholder faktuelt stof formidlet gennem fiktion.

Undervisningsministeriet understreger vigtigheden af erindringsarbejdet i nye Fælles Mål. I fase 2 for 1.-2. klassetrin er følgende færdigheds- og vidensmål oplistet: ”Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning. Vidensmål: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster.”

Progressionen i genrearbejdet ses med færdigheds- og vidensmålene for 5.-6. Klassetrin. Eleverne skal udtrykke sig kreativt og eksperimenterende samt vise viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder. Erindringens sproglige virkemidler understreges altså som et fokusområde i genreundervisningen mellem indskoling og mellemtrin.

Eleverne opbygger med genrearbejdet et stillads for deres tekst, som gør det muligt at opfylde færdigheds- og vidensmålene for 8.-9. klasse. Her skal eleverne udarbejde ekspressive tekster, hvor kohærens og modtagerbevidsthed er i centrum. Eleverne skal begå sig i et skriftligt univers med fiktive virkemidler. Med andre ord: Erindringen har sin berettigelse i danskundervisningen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, fordi den blander fakta og fiktion.

28

MARIES IDEHJØRNE

Stjerneskud – uhygge i 2. klasse Formålet med forløbet er at styrke elevernes skrivelyst, men også disponering af skriveprocessen fra den umiddelbare erindring mundtligt fortalt til en kortere tekst om den enkeltes mest uhyggelige oplevelse.

2. klasse tager afsæt i Grete Wiemann Borregaards serie Stjerneskud. Materialet indeholder forskellige skriveøvelser, som inddrages i forløbet. Jeg vil her i artiklen fremhæve tre arbejdsopgaver: Den uhyggelige historie Indledning og afslutning Da blev jeg bange.

Læreren inspirerer og introducerer eleverne til forløbet ved at fortælle en uhyggelig historie og samtidig understøtte historien med en diasserie. Billedserien inspirerer eleverne til at genkalde sig deres uhyggelige erindringer. Eleverne skal være særligt opmærksomme på indledningen og afslutningen.

Hvordan starter en uhyggelig historie? Hvordan bør den slutte?

Efterfølgende arbejder eleverne med Stjerneskud 2, side 38-40. De tre opgaver introducerer eleverne til, hvordan man opbygger en god historie. Efterfølgende eksperimenterer eleverne med at skrive en indledning og afslutning. Denne opgave skal overføres til erindringen i næste opgave. Elevernes bevidsthed omkring komposition og særligt afslutningen er vigtig for at ramme erindringsgenren. Lærer og elever taler afslutningsvis om betydningen af, at en uhyggelig historie har en pointe til sidst.

DANSK 2 –– 2015

2. klasse har arbejdet med komposition (særligt afslutningen) og ord, der gør en historie uhyggelig. Eleverne skal ud fra titlen, Da blev jeg bange, skrive en erindring. Læreren kan på forhånd have lavet sin egen erindring, som Grete Wiemann Borregaard giver som eksempel på side 38. Efterfølgende reflekterer eleverne i mindre grupper om dengang, hvor de blev bange. Hver elev skriver ord ned fra samtalen, som kan inddrages i erindringen.

I sidste opgave skal eleverne skrive deres erindring med titlen Da jeg blev bange. Hver elev får udleveret en oversigt som den på side 38. Eleverne udfylder de tre felter: indledning, handling og afslutning. Inden selve skriveprocessen sættes i gang, samtaler eleverne igen i mindre grupper om, hvad deres pointe med erindringen er.

Afslutningsvis læses erindringerne op. Læreren betoner, at jegfortælleren er den, der er altafgørende for erindringen.

Hermed er der lagt op til videre arbejde på ældre klassetrin med særligt fokus på jegfortælleren.

Alle dage kiksekage – 6. klasse arbejder med billede og tekst I 6. klasse sættes der fokus på jeg-fortælleren i erindringen.

Hvad er mere nærliggende end at introducere eleverne for Jens Blendstrups fantasifulde og humoristiske erindring Alle dage kiksekage?

Dette forløb tager afsæt i elevernes forforståelse omkring erindringens komposition (opbygget i forløbet i 2. klasse) og udvider med et fokus på jeg-fortælleren: Barndomsoplevelse Jegfortæller Multimodalitet.

MARIES IDEHJØRNE

6. klasse læser side 24 i erindringen Alle dage kiksekage og genfortæller uddraget for en makker. Eleverne skal i deres genfortælling understrege, hvor indledningen, handlingen og pointen i erindringen er. Afslutningsvis samtaler hele klassen om, hvorfor Jens Blendstrup vægter den pågældende barndomsoplevelse i uddraget.

I næste opgave har eleverne fokus på jegfortælleren. I et to-kolonneskema skal eleverne notere de steder i teksten, hvor jeg-fortælleren enten er oprigtig eller overdriver. Afslutningsvis diskuteres ordet utroværdig på klassen. Hvad betyder det for teksten, at jegfortælleren flere steder er utroværdig? Gør jeg-fortællerens overdrivelser erindringen sjov?

Illustrationerne i Alle dage kiksekage understreger erindringens inddragelse af fiktive virkemidler. Illustrationerne kunne i stedet for tegninger være fotografier af kiksekagen.

Forfatteren har valgt en sjov, skør og overdimensioneret illustration på side 25. 6. klasse skal forholde sig til, hvilke typer af billeder der skal være i deres erindring.

Afslutningsvis omsætter eleverne det mundtlige arbejde til en skriftlig produktion. Eleverne skriver en erindring om det måltid, de bedst husker. Her demonstrerer eleverne, hvorvidt de har forstået erindringens komposition, brug af jegfortæller, overdrivelser og illustrationer.

Drømmehøjen – erindring og kortprosa i 9. klasse Arbejdet med erindringen udvides i 9. klasse til at omhandle erindringer skrevet i kortprosa. De korte erindringer tilskynder til en læsning af tekstens dobbelttydighed. Formålet er, at 9. klasse bliver bevidst om, at der skal læses mellem linjerne i en erindring for at opnå en dybere forståelse af tekstens pointe.

Jeg fokuserer på tre arbejdsopgaver: Erindring og kortprosa Sproglige virkemidler Planlægningskort.

9. klasse starter forløbet med at læse et uddrag af Dy Plambecks erindring Drømmehøjen. Drømmehøjen sælges ikke længere via forlaget, men er tilgængelig på de fleste CFU’er.

Indledningsvis repeterer eleverne erindringens genretræk. I dette forløb har eleverne fokus på de sproglige virkemidler, som Dy Plambeck bruger.

Eleverne læser kapitlet ”Himlen findes ikke” og samtaler derefter i grupper omkring tekstens korte form og sproglige virkemidler. Her kan elever særligt lægge vægt på:

29

Forfatterens sætningskonstruktioner; den særlige vægtning mellem hoved- og ledsætninger.

Dy Plambecks minimale brug af adjektiver, der gør teksten mere berettende end beskrivende.

Forfatterens stærke symbol, Laban.

Klassen skal i gang med at skrive deres egen erindring i kort form. Erindringen skal have titlen Himlen findes ikke.

Hertil får eleverne udleveret en illustration af et stakit med fem brædder. De fem brædder symboliserer de bærende sætninger i erindringen. Der er to brætter, der repræsenterer første og sidste sætning, og som udfyldes først.

Ud fra stakit-kortet konstruerer eleverne de fem bærende sætninger i erindringen og kan derefter skrive sætningerne imellem. Til slut står en færdig tekst, hvor eleven kritisk har reflekteret over hver enkelt sætning. Afslutningsvis læses de korte erindringer op, og der vises tilhørende illustrationer.

Afslutning Erindringen skaber sammenhæng og rum for alle. Der er i danskundervisningen gjort plads til, at alle elever fortæller deres historie.

Der er brug for erindringen i danskundervisningen – ikke blot for at indfri kompetencemålene, men for at skabe rum for elevernes kreative skriftlige udfoldelser. Ja, måske ligefrem skabe plads til barndomsminder i en tid, hvor politikernes kompetencefokus synes at udrydde øer af barndomsoplevelser i danskundervisningen.

30

FAGLIG OMTALE

DANSK 2 –– 2015

FAGLIG OMTALE

31

Årets modtager af Dansklærerforeningens pris, TANKESTREGEN, er Malk de Koijn.

På konferencen d. 14. april blev prisen uddelt – bl.a. med disse ord fra formand Jacob Buris Andersen: ”I får altså prisen, fordi I hverken er hyggelige eller selvhøjtidelige eller platte, men gang på gang gør de kendte ord ukendte, låner af det gamle og betaler tilbage med noget nyt og sørger for, at det rimer uden at blive kedeligt”.

TAK FOR

TANKESTREGEN AF LASSE FRA MALK DE KOIJN – alias Blæs Bukki

Da vi begyndte at mødes og lave musik, var der aldrig en overordnet plan med det. Man tog fat i det der dukkede op, og byggede videre. En ide, et loop på sampleren, en mærkelig syvtommer på pladespilleren. En sætning der lød tåbelig skulle bruges og ikke gemmes væk, og hvis vi fandt en sampling der lød som noget man aldrig kunne bruge i hiphop-kontekst, så skulle den afprøves.

Når vi tog ud og optrådte til hiphop-jams i København, var det med konfetti, balloner og fællesgymnastik, for at skubbe lidt til hiphop-klicheerne og måske for at flytte grænserne for hvad man måtte på den scene.

Da vi skulle vælge en single til radioen første gang, valgte vi nummeret “Å aa Meio” nok mest fordi det var et omvendt radionummer, det modsatte af en single. Det blev heller ikke et radiohit, måske fordi vi råbte og skreg, og det hele skramlede, men det var fedt at være anti.

For mig personligt var det vi lavede, som at finde frihed efter alle de år bag murene i folkeskolen. En stor drivkraft var selve det at være imod: imod radioen, imod skolen ... måske mest af alt imod kedsomhed. Og tingene skete bare uden man planlagde dem eller tænkte ret meget.

Vendepunktet kom da vi modtog en pris for vores sprog i 1999. For nu stod vi ansigt til ansigt med alt det vi mest af alt ønskede at stå udenfor. Det etablerede, de litterære og alle dem der vidste hvad de snakkede om … de voksne.

Tiden er gået, og der er sket det skøre at nærmest alle de

folk vi ønskede at give fingeren, faktisk er de samme der har støttet og hjulpet til at vores musik er endt med at blive en succes. Vi er også endt med at være taknemmelige for dem for vi er jo selv blevet en slags voksne.

Verden er en filur, og de ting vi har oplevet sammen som tre venner, var umulige at forudse dengang.

Det faktum at skoleelever i dagens folkeskole kan risikere at blive eksamineret i en af vores tekster, det tror jeg aldrig vi kommer til at vikle vores hjerner omkring. Men på en måde er det smukt at det osse blev skolelærerne der endte med at tage fuglen på os ved at tage os ind i varmen.

Tak for det.

32

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

DANSK 2 –– 2015

BILLEDER I ØRET! Med Lov 409 har Danmarks lærere fået mulighed for at dyrke deres eget åndsliv efter den faste arbejdsdag. Og har du lyst til at bruge dine frigjorte ører til at dyrke det, der er mellem dem, så læs her: For 7 år siden kastede en gruppe radiofolk sig ud i at starte en netradio: www.den2radio.dk. Flere af dem havde baggrund i P1 – og de ønskede at fortsætte med at producere kvalitetsradio, både journalistisk, redaktionelt og teknisk. Det er nu blevet til 4 til 5 timers ugentlige, nyproducerede udsendelser, altså flere end 1400 udsendelser – og hver uge kommer der flere til. De nyproducerede udsendelser ligger på forsiden af radioens hjemmeside, de øvrige i dens arkiv.

Skrive-Maskinen tygger lystigt løs ny og gammel litteratur.

Du kan komme i Den røde sofa med et væld af danske forfattere og illustratorer. Du kan høre de gamle hanelefanter, Ronkedorerne, præsentere og diskutere nye fagbøger. Du kan høre Thorkild Borup Jensen tale om essayet og lytte til essays af manden med en af Danmarks smukkeste stemmer, Frederik Dessau. Og nu vi er ved smukke stemmer: høre Jesper Christensen læse Forførerens dagbog eller Irmelin Prehn læse Dusk Fredløs. Eller du kan vælge en af de mange andre udsendelser om litteratur.

Om censur af litteratur

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

33

Om nordisk musik: Annika Hoydal

Om Valborgaften Om barndom og arkitektur

Radio Norden bringer en ugentlig udsendelse om nordiske kultur- og samfundsforhold. Her kan du høre om traditioner som fx Valborgaften.

Her kan du høre om litteratur som fx Pippi Langstrømpes illustrator.

Her kan du om nordisk alkohol, fx om systembolaget. Her kan du høre om politik, fx om Olof Palme.

Og om alle mulige andre temaer.

Frøken Kræsen Den dansk-svenske madblogger Linn Katarina Grubbström producerer udsendelser om mad for mennesker, der godt kan lide mad. Her kan du høre om hvert enkelt nordisk lands madkultur. Her kan du høre om nydelsesmidler og råvarer. Og her kan du høre urban farming. Velbekomme!

Om islandsk mad

Om pop-uprestauranter

Nordisk – et fungerende sprogfællesskab?

Nordspråks sprogkonference 2015, Hanaholmen den 29.31. oktober 2015 Flere undersøgelser viser at unge mennesker i Norden er usikre over for nabosprogene, men på det nordiske arbejdsmarked og i grænseområder er der faktisk et fungerende nordisk sprogfællesskab. Vi vil på konferencen undersøge dette dobbelte forhold. Hensigten med konferencen er: • At belyse den aktuelle sprogsituation i Norden.

• At motivere vigtigheden af nabosprogsforståelse.

• At give deltagerne i konferencen didaktiske tips til nabosprogsundervisningen i klasseværelset.

• At diskutere de skandinaviske sprogs betydning for finner og islændinge som adgang til det nordiske arbejdsmarked.

Emnerne bliver belyst af førende nordiske forskere på området og inviterede sprogvidner fra miljøer hvor nordisk sprogforståelse fungerer.

Sted: Hanaholmen, Esbo i nærheden af Helsingfors, Finland Tilmeldingsfrist: 15. september 2015 Pris: 3.400 DKK. Målgruppe: Lærere i grundskolen og gymnasium Program og tilmelding via www.nordsprak.com Kursustilrettelæggere: Benedicte Eyde, benedicte.eyde@gmail.com og Ivar Lærkesen ilaerkesen@gmail.com

KLUMMEN

KLUMMEN Kenneth Bøgh Andersen

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret ”Du fået en besked til har en politisk fraslagmark Lucifer” De ord så jeg for mig, da jeg tilbage i 2009 stiftede bekendtskab med SMS-Press, et forlag, der havde kastet sig over at udgive sms-noveller. De havde bl.a. udgivet en historie, der hed ”Kapitler fra Hitler”, om en mand og en kvindes sms-udveksling, og det var disse sms’er, historien bestod af. Manden blev kaldt Hitler, fordi han var et dumt svin, så en sms fra ham var altså en sms fra Hitler. På det tidspunkt arbejdede jeg på sidste bind i serien Den Store Djævlekrig (eller det, som jeg troede, var sidste bind) og jeg tænkte, at det kunne være fedt at modtage beskeder fra Gud og Djævelen.

Men tanken om, at Lucifer sad i sit Helvede og sms’ede til sin gamle ærkefjende, blev for fjollet. I stedet skrev jeg en historie om en af Helvedes fordømte, som har haft held til at flygte – og held til at finde en mobiltelefon. På denne skriver han så om sine oplevelser i håb om, at nogle vil læse dem. En historisk person, hvis identitet afsløres til sidst – og som har lært at sms’e af en tidligere irakisk diktator, der ankom for nylig.

Nøgleordet i en sms-novelle er sms. Formen er lige så meget historien som selve historien. Det er altså ikke en regulær fortælling delt op i små afsnit, men regulære sms’er, hvilket giver historien en ny dimension. Både som forfatter og læser.

Når man sætter sig med en bog, er man bevidst om, at man træder ind i et fiktivt univers. Det er man ikke, når man får en sms på sin mobil. Og fordi læseren ikke er forberedt, kan historien ramme med uventet kraft. Da vi kørte en testversion af min sms-historie, blev jeg ringet op af en lettere forpustet pressechef på Rosinante (som har udgivet Djævlekrigen), for hun var ærligt talt i tvivl, om det nu var en god ide med denne sms-historie. Hun havde nemlig modtaget den første sms midt under et møde, og hun havde fået et kæmpechok. ”Hjælp! Åh gud, er der nogen, der kan hjælpe mig!?” lyder beskeden, og et øjeblik så hun ordet kidnapningssag flimre for sig. Hehe, grinede forfatteren og svarede, at så var det netop en god ide. Hvor ofte har man som forfatter ikke ønsket sig chokeffekten som på film? Den giver sms-novellen mulighed for, da formen gør historien virkelig på en helt anden måde end sædvanligt. Sidste år skrev jeg en Antboy-sms-julekalender, hvor Antboy sms’er til sin kammerat Vilhelm. Senere hørte jeg om en dreng, der havde insisteret på at skrive tilbage til Antboy. For nu var superhelten jo et sted derude. Og det var da synd, at han havde tastet forkert nummer …

35

36

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

DANSK 2 –– 2015

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

37

MUSEUMSBESØG

ER EN FORUDSÆTNING FOR AT OVERLEVE REFORMEN Et museumsbesøg vækker ikke alene elevernes interesse, det er også nødvendigt, for at den nye skolereform kan fungere optimalt.

AF MARIANNE TRIER JOSEFSEN

Lyden af summende teenagere fylder forhallen på kunstmuseet Heart i Herning. Omkring 100 tiende-klasseelever har fået flyttet deres undervisning ud af klasseværelset og ind på museet. De fleste af dem ved ikke meget om moderne kunst, som er museets ansvarsområde.

Nikolai fra 10. a har netop været i skulpturparken med resten af klassen. Nu skal de have en omvisning i udstillingerne. Nikolai er ikke tilfreds: ”Alt det I har her, det er ikke kunst,” siger han trodsigt til omviseren. ”Det er så grimt det hele. Noget rigtigt lort!”

Selv om kommentaren skulle vise, hvor lidt kunst rager ham, kommer den til at afsløre det modsatte. Kunsten har vakt en følelse i den 15-årige dreng.

Kunst i skolen er en forudsætning for reformen At tage eleverne med på museum og at bruge kunst i undervisningen er en god ide, mener næstformand for dansklærerforeningens folkeskolesektion, Jens Raahauge. Men det er også helt nødvendigt, efter den nye skolereform blev indført. ”Jeg mener faktisk, at brugen af kunstmuseerne og af kunst i skolen er forudsætningen for, at man overhovedet kan leve med den nye skolereform,” udtaler Jens Raahauge. ”Det svarer til det, Marianne Jelved og Christine Antorini siger, når de er sammen – at skolen skal gå på to ben. Hele kultur- og dannelsesaspektet er stort set fjernet fra fagenes mål, som er blevet målbare læringsmål. Alt det, der skal give

os lyst til at leve et liv, ligger i det andet ben – det at skolen åbner sig mod for eksempel kunstmuseerne.”

Det er dog Jens Raahauges opfattelse, at undervisningsministeriet vægter de ”hardcore” målbare læringsmål højere end det såkaldte andet ben, som skal være med til at skabe en hel folkeskole. Derfor opfordrer han skolerne til at tage sagen i egen hånd. ”Man må som lærer, skoleleder eller skoleforvaltning sige: ’Vi er interesserede i at have en hel skole og ikke bare en målbar skole, og derfor skal vi selvfølgelig leve op til intentionerne i den reform’.”

Museerne medtænker undervisningssektoren På Heart har formidlingsinspektør, Anja Lemcke Stær, i flere år arbejdet på at åbne museet og gøre det interessant og relevant for skolerne at bruge det i undervisningen. Formidlingsinspektøren har i den forbindelse gennemført en række projekter i samarbejde med de lokale skoler. Det er hendes håb, at den nye reform skaber yderligere rum for den slags samarbejder, hvor museer og skoler kan drage gensidig nytte af hinandens kompetencer og ressourcer.

Det er en generel tendens, at kulturinstitutionerne medtænker skolerne, fortæller Anja Lemcke Stær: ”I dag har undervisningsinstitutioner og kulturinstitutioner nærmet sig hinanden. Museerne er ikke længere kun kulturinstitutioner, der i traditionel forstand indsamler viden og

38

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

formidler den. Det er blevet et grundelement i alle kulturinstitutioners arbejde, at de vil denne her samarbejdsrelation med undervisningssektoren.”

Det kan den nye reform være med til at skabe yderligere rum for, mener formidlingsinspektøren. Det sker dog kun, hvis de tanker, der ligger i reformen, også bliver en realitet. At der bliver tid til at tage ud af skolen, og at der bliver tid til at skabe nogle tætte bånd mellem skolen og de lokale kulturinstitutioner.

Den autentiske oplevelse gør forskellen Jens Raahauge og Anja Lemcke Stær mener begge, at museerne kan tilbyde flere af folkeskolens fag noget, som ikke kan afløses af klasseundervisning. ”Jeg synes, at kulturinstitutioner – herunder museerne, har noget helt særligt, de kan tilbyde elever og lærere. Og det er det autentiske miljø. Mødet med værkerne og autenticiteten er det væsentligste element. Det er et miljø, som kan give nogle helt andre muligheder for sansebårne oplevelser,” udtaler Anja Lemcke Stær.

Jens Raahauge har selv brugt kunst i undervisningen i mange år. ”Eleverne får først og fremmest en lyst til at forstå, for-

DANSK 2 –– 2015

tolke og fordybe sig. De bliver overvældet af stofligheden og af formatet, og så er det jo altid bedre at se en original, end det er at se en kopi,” mener Jens Raahauge.

Oplevelsen vækker elevernes interesse Tilbage på Heart bliver Nikolais holdning til den kunst, han ser på museet, omdrejningspunkt for formidlingen. Diskussionen omkring, hvad der er god og dårlig kunst, bliver taget op ved flere værker. Nikolais kritik får de andre elever til at diskutere: ”Hvad er kunst i det hele taget?” ”Noget der er brugt lang tid på at lave.” ”Det skal i hvert fald være pænt.” ”Det skal ligne noget.” ”Nej, det er lige meget. Kunst behøver da ikke at ligne noget.”

Eleverne fra 10. a deltager i diskussionen, selv om de ikke startede med at have ret stor interesse for kunst. Tilstedeværelsen mellem værkerne gør, at eleverne ikke kan lade være med at forholde sig til dem. Det betyder også, at de når til mange af de samme diskussioner, som er blevet taget op i kunsthistorien.

FAGLIG OMTALE

39

SKRIVEDYSTEN 2015 Gratis, online forfatterskole Skrivedysten lanceres i år i et samarbejde mellem Dansklærerforeningen og Saxo. Samarbejdet vil styrke kvaliteten af indholdet i forfatterskolen og sikre, at den kan indgå naturligt i en danskundervisning tilrettelagt ud fra læringsmål.

AF SIGNE SNEDLED, SAXO

Skrivedysten er en gratis, online forfatterskole målrettet henholdsvis 5.-6. klasse og 7.-9. klasse. Projektet består af videoøvelser til eleverne og uddybende tekstmateriale til dansklærere lavet af Dansklærerforeningen, som også stilles gratis til rådighed sammen med videoøvelserne. Videoøvelserne er lavet af professionelle børne- og ungdomsforfattere.

Målet med videoøvelserne er at inddrage eleverne i en kreativ skriveproces for at øge læselyst og skriveglæde.

Skrivedysten afsluttes med en novellekonkurrence, hvor alle elever kan deltage. En faglig jury vil i samarbejde med forfatterne udvælge de tre bedste noveller og udpege en vinder for hvert af de to niveauer. De to vindende elever inviteres til præmieoverrækkelse.

Skrivedysten er oprindeligt arrangeret af Saxo, men ændrer karakter i kraft af et samarbejde med Dansklærerforeningen i 2015. Dette sikrer den faglige forankring, uden at gå på kompromis med det kreative fokus. Tekstmaterialet lavet af Dansklærerforeningen giver idéer til, hvordan videoøvelserne kan bruges i den læringsmålstyrede undervisning.

Skrivedysten lanceres i september, og novellekonkurrencen bliver skudt i gang i november. Præmieoverrækkelsen finder sted i starten af 2016. Det er muligt at tilmelde sig Skrivedystens nyhedsbrev allerede nu og modtage information om offentliggørelse af forfatterne og vigtige datoer på www. skrivedysten.dk. Her kan man også se sidste års øvelser og vindere af novellekonkurrencen.

40

DIN UDDANNELSE

DANSK 2 –– 2015 Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på dansklf.dk

Til ”Din uddannelse” i DANSK2 har redaktionen spurgt studerende, Line Kjærgaard Thøgersen, fra Læreruddannelsen på Zahle om hendes oplevelse af det multimodale felt i danskfaget på læreruddannelsen og i fremtidens folkeskole.

Det er altid interessant at finde ud af hvorfor unge søger ind på læreruddannelsen. På det spørgsmål svarer Line således: ”Fordi jeg gerne vil hjælpe til at forebygge at elever bliver ”skoletrætte” ved at gøre undervisningen spændende, virkelighedsnær og ikke mindst brugbar. Derudover vil jeg gerne være den lærer for andre som jeg selv havde og som bidrog til min positive opfattelse af det at lære nyt. Jeg finder stor glæde i at formidle, og jeg synes det er utroligt givende at udvikle de kompetencer der gør at elever forstår og kan bruge lige præcist det MAN siger.”

Line beskriver begreberne Flerstemmighed og multimodalitet således: Hvordan forskellige formidlingsmåder supplerer eller understøtter hinanden. Det kan være tekst, billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier. For danskfaget i læreruddannelsen betyder det blandt andet at det hjælper de studerende til at opøve og skærpe de deres it-kompetencer.

Derudover åbner det for at hele verden bliver et ressourcecenter. Multimodalitet udelukker at man som kommende lærer kan føle sig begrænset i sit valg af undervisningsmaterialer, i stedet kommer det nu til at handle om at begrænse sig og didaktisk kunne argumentere for sine valg.

Ekstra ressourcer?

Mange lærere synes at det kræver ekstra ressourcer at arbejde med de multimodale udtryksformer. Vi har spurgt Line om hendes syn på dette: ”Ligesom med alt nyt vil der selvfølgelig være en tilvænnings- eller implementeringsfase hvor man skal vænne sig til at arbejde på en anden måde. Den tror jeg for mange lærere vil være udfordrende, især fordi arbejdet med de multimodale udtryksformer kan udfordre ens egen faglighed. Når det så er sagt vil jeg dog mene at det IKKE kommer til at kræve ekstra ressourcer at arbejde med disse fordi man begynder at vænne sig til at kigge efter dem i sit hverdagsbillede. Grænserne mellem privatliv og arbejde bliver i dette tilfælde udvisket hvilket vil bidrage til at optimere lærernes arbejdsproces. Samtidig kan man sige at det at arbejde med multimodale udtryksformer medfører at ens undervisning automatisk bliver differentieret, uden at det er

noget man måske selv skal bruge tid på. De forskellige multimodale udtryksformer kan gøre undervisningsmaterialet mere tilgængeligt for eleverne, gøre dem stærkere i en modalitet de ikke er så stærke i ved at blive stilladseret gennem en modalitet man har nemmere ved. Denne stilladsering sikrer også et mere flerstemmigt klasserum, alle læringsstile vil blive tilgodeset, og dermed vil eleverne kunne deltage.”

Praktikerfaringer ”Jeg har kort afprøvet arbejdet med multimodalitet i mit praktikforløb i efterårssemestret 2014. Vi afprøvede, med stor succes, et undervisningsforløb i en 4. klasse i Nordvest hvor eleverne skulle producere tegneserier i programmet PowerPoint. Eleverne sagde efterfølgende at ”det var sjovt, at finde billeder til historien” hvilket jo for os viste at de havde forstået hvad undervisningen gik ud på.” ”I forhold til nye fælles mål er den eneste udfordring jeg lige nu kan se at det multimodale felt ikke fylder særligt meget. Det tror og håber jeg med tiden vil udvikle sig.”

Fremtiden ”Jeg har ikke kun et drømmejob, men flere. For det første drømmer jeg om at blive den lærer der gør en forskel for eleverne og dermed påvirker deres lyst til at blive ved med at udvikle sig fagligt. Derudover drømmer jeg om, på længere sigt, at være med til at forske i hvorfor undervisning nogle gange ikke er succesfuldt, hvordan dette kan optimeres, og hvordan man kontinuert kan bidrage til at udvikle undervisningsmaterialer. Samtidig synes jeg spændingsfeltet mellem pædagogik, psykologi og læringsprocesser er utroligt spændende.

Jeg er medlem af Dansklærerforeningen fordi man allerede under uddannelsen får adgang til et fagligt netværk, som giver inspiration til det job, man skal ud og have.

Derudover får man en masse gode faglige tilbud (bøger til gode priser, kurser og foredrag) samtidig med at man holdes opdateret i forhold til de nyeste tiltag i folkeskolen.”

DIN UDDANNELSE

41

Line Kjærgaard Thøgersen, 25 år, Læreruddannelsen Zahle, næsten færdig med 4. semester (eksamen til sommer), Linjefag: dansk, engelsk og historie for udskoling (4.-10. klasse)

42

FAGLIG OMTALE

DANSK 2 –– 2015

SKAMMERENS DATTER – FRA BOG TIL FILM

Det Danske Filminstitut har lavet et nyt, storstilet undervisningsmateriale til den danske film Skammerens datter. Materialet lægger op til analyse af både indhold og udtryk, og det er spækket med billeder, filmklip og lydklip.

Materialet er gratis.

AF RASMUS WELLING, ULTURFORMIDLER VED MUSEERNE I FREDERICIA, OG METTE WELLING, LÆRER PÅ NOVASKOLEN I VEJLE.

Fantasygenren bliver taget under kærlig behandling i det alsidige undervisningsmateriale, som ligger på Filmcentralen.

Materialet retter sig mod 5.-9. klasse og er skrevet ud fra Fælles Mål i dansk, billedkunst, musik, historie, kristendomskundskab samt natur/teknologi. Det er oplagt at bruge materialet tværfagligt.

Materialet har fokus på processen at overføre en bog til film. Ved at få indblik i filmens produktion kan eleverne tilegne sig filmfaglig viden, som gør dem i stand til at analysere og vurdere både Skammerens datter og andre film som håndværk og kunstnerisk udtryksform.

En lærervejledning indfører læreren i brugen af materialet og kommer med bl.a. konkrete analyseforslag og baggrundsinformation. En række elevopgaver relaterer sig direkte til afsnittene i lærervejledningen. Eksempler på emner er ’Fantasygenren’, ’Fra bog til film’, ’Genskabelse af bogens univers’,

’Filmplakater’ og ’Filmlyd’. En række scener bliver gennemgået med fokus på personkarakteristik, miljøbeskrivelse, fortælleforløb og symbolik. Og så kan man designe sin egen drage!

Materialet indeholder 45 kapitler, 50 filmklip og lydklip og 42 videointerviews med filmholdet. Desuden er der en billedbank med 80 billeder, som eleverne kan lave plakater af, samt flere udgaver af visuelle konceptbøger.

Materialet er gratis og ligger på Filmcentralen.dk Skammerens datter bliver vist i den kommende sæson i ”Med skolen i biografen” – Det Danske Filminstituts skolebioordning (læs mere på Filmcentralen.dk). Materialets forfattere afholder lærerkurser med udgangspunkt i materialet. Kursuskontakt: rasmus.welling@skolekom.dk

43 GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

OM AT ANMELDE BØRNE- OG UNGDOMSBØGER At anmelde børne- og ungdomslitteratur er en klassisk disciplin som har betydning for kendskabet til, anskaffelsen af og dermed læsningen af de bøger der udkommer. Bibliotekarer, lærere og forældre har skelet til anmeldernes ord når de skulle udvælge bøger.

I skolen er boganmeldelsen også en sikker og tilbagevendende disciplin i litteraturundervisningen, både når elever skal give gode læseråd til kammeraterne, og når læreren skal vurdere elevens læsning.

Men anmelderiets fasttrampede stier er ikke længere de eneste ruter der følges. Hjemmesider, blog og afstemninger er føjet til, så smagsdommer- og voksenmonopoler er blevet brudt, og så muligheden for at gå i dialog gjort let tilgængelig.

DANSK 3 vil sætte spot på dette tema. Bladet tilrettelægges i samarbejde med Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark og udkommer til deres medlemmer som bladet Klods-Hans.

Dansklærernes dag – i Ishøj og i Silkeborg Planlægningen af efterårets dansklærerdage nåede ikke i mål inden dette blads deadline, men vil kunne findes på dansklf.dk når du sidder med bladet i hånden.

Temaet er: Sæt sprog på det ordløse

Vi lever med sprog og med samspillet imellem ordene og de utallige ordløse sammenhænge, ordene indgår i, som for eksempel billeder, lyd og natur – i både den digitale og den sanselige verden. Årets kursus handler om multimodale kulturprodukter.

Afholdes i dagene omkring 1. oktober.

DANSKLÆRERFORENINGEN ØNSKER ALLE MEDLEMMER EN GOD OG AFSLAPPENDE SOMMERFERIE OG ET BEDRE NYT SKOLEÅR.

Se program, og tilmeld dig på dansklf.dk

DANSK 3 UDKOMMER OKTOBER 2015

IDNR 42414

portræt af en dansklærer

Kristoffer Hertz Bjørkhof Gungehusskolen i Hvidovre.

6. klasse: dansk, klasselærer, historie, madkundskab, kristendom, understøttende undervisning 7. klasse: dansk 9. klasse: historie Jeg ville være dansklærer fordi det helt fra start handlede om identitet. Helt fra begyndelsen har jeg vidst, at jeg skulle være klasselærer, og den funktion hænger ofte sammen med danskfaget. Jeg er desuden glad for den måde, litteratur kan fungere som en dør til viden om sig selv og andre.

En fantastisk oplevelse med faget var, da vi i februar lavede vi en helt fantastisk bogmesse på 6. årgang i samarbejde med skolens læsevejledere, hvor eleverne skulle ”sælge” bøger. Vi inviterede en 6. årgang fra en af de andre skoler, og borgmesteren indviede messen, så nerverne sad uden på tøjet, da eleverne skulle præsentere de læste bøger, genrer og forfattere for vores mange gæster. De var så gode.

Det er særligt udfordrende og svært at få tiden til at slå til. Der er meget, der skal forberedes og evalueres. Der er mange ideer og tanker, der er blevet sværere at føre ud i livet.

Jeg er altid optaget af, hvordan jeg når eleverne bedst muligt, uden at undervisningen bliver til underholdning. Jeg tror på, at varieret undervisning medvirker til, at eleverne fastholder glæden ved og motivationen til faget.

Dansklærerforeningen har ofte gode tilbud på materialer og arrangementer. Det er ikke så tit, jeg har mulighed for at deltage til arrangementerne, men en del ting kan man også læse sig på den flotte og faglige hjemmeside og i DANSK. Meget er forandret, men vi skal holde fast i danskfagets store dannelsespotentiale og blive ved med at dyrke elevernes fantasi. Det er vigtigt, at der er tid og rum til diskussioner i undervisningen, selvom det kan være svært at måle elevernes konkrete udbytte af den brugte tid.