DANSK 4 2010

DANSK FOLKESKOLESEKTIONEN MEDLEMSBLAD

#4

DECEMBER 2010

www.dansklf.dk

GANG

i SPROGET –––– KLUMMEkonkurrence

Indhold 3

Forord

Gang i sproget 4 Klummekonkurrence om sprogglæde 6 Konkurrencens betingelser Definition af klummegenren 8 Signalement af klummen

Forsiden: bogstaver udstanset i sort indfarvet mdf.

Foto: Quote Grafisk.

Klummer i udvalg 10 Et slag på tasken 12 Mojn!

14 Mister Mavesur Klummer om sprogglæde 16 Sprogglæde 2.0 18 Sprog med glæde 20 Det særlige ved perkisk 22 Mit arbejdsværelse er utæt

DANSK FOLKESKOLESEKTIONEN MEDLEMSBLAD

Redaktion Jens Raahauge (ansv.)

Charlotte Paaskesen Nicoline Dahlberg Manuskripter og indlæg sendes til Nicoline Dahlberg, nid@dansklf.dk www.dansklf.dk

#4 december 2010 © Dansklærerforeningens Folkeskolesektion ISSN NR. 0108-3090

DANSK er Folkeskolesektionens tidsskrift for medlemmer.

DANSK formidler aktuelt fagligt stof og teorier og praksisbaserede erfaringer der kan bidrage som inspiration til undervisningspraksis i danskfaget i hele folkeskolen.

DANSK indeholder temaartikler, debat og seneste nyt om Dansklærerforeningens aktiviteter for Folkeskolesektionen.

DANSK er del af medlemspakken for medlemmer af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.

Dog kan institutioner tegne årsabonnement for kr. 150,- og bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 50,-.

DANSK har et oplag på 8.000 og udkommer 4 gange årligt.

Dansklærerforeningen ningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg gC Tlf.: 33 79 00 10 Fax: 33 27 60 79 Email: dansklf@dansklf.dk nsklf.dk Telefonisk åbningstid gstid Mandag-tirsdag kl.. 10-14 Onsdag lukket Torsdag-fredag kl. 10-14 Grafisk design og g tilrettelæggelse Quote Grafik Illustrationer Jens Hage Jette Jørgensen Tryk Zeuner Grafisk as

Forord Det danske sprog har det godt. Det er et gammelt, slidstærkt, helt og dækkende sprog, der dog er under pres i forskning og højere uddannelse. Men vi skal pleje sproget, holde det ved lige og udvikle det. Sådan kan man kort beskrive den handske som Kulturministeriets Sprogudvalg kastede i form af rapporten Sprog-til-tiden fra 2008.

Nu er handsken taget op. Dansk Sprognævn har sammen med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Danmarks Radio og Dansklærerforeningen indledt en kampagne som har fået navnet Gang i sproget.

Gang i sproget har sin egen hjemmeside, www.gangisproget.dk, og her kan man få mangfoldig inspiration til at dyrke det danske sprog, ligesom man kan holde sig orienteret om de mange aktiviteter som sættes i gang over de næste par år.

En af aktiviteterne er en klummekonkurrence om sprogglæde, en konkurrence som dette nummer af DANSK er oplæg til. Bladet indeholder dels nogle faktuelle oplysninger om konkurrencen, dels en beskrivelse af klummen som genre og endelig fire nyskrevne og tre saksede klummer til sprogfornøjelse i almindelighed og til inspiration i særdeleshed.

Vi håber at konkurrencen vil bidrage til at der kommer endnu mere gang i sproget på skolerne landet over.

God sproglyst!

Jens Raahauge

december 2010

DANSK

3

GANG I SPROGET

Klummekonkurrence

om

sprogglĂŚde

4

DANSK

december 2010

Gang i sproget-kampagnen blev skudt i gang på Nationalmuseet i København den 14. september. Her opfordrede en række talere til at vi fik fut i sproget og næring til tanken.

Man kan se indlæggene på www.gangisproget.dk.

Men her er et par trailere: Gang i sproget handler om alt det vi bruger sproget til på kryds og tværs af generationer og geografi, fortalte Sabine Kirchmaier-Andersen der er direktør for Dansk Sprognævn.

– Så lad os så komme i gang med sproget.

Hvad du ikke kan sige, kan du ikke tænke. Så lad os holde gang i sproget, så vi kan udvide tænkeevnen – også om den nye virkelighed, opfordrede kulturminister Per Stig Møller.

– Så lad os komme i gang med at give næring til tanken.

Vi dyrker skriftsproget, selv om det talte sprog er det vigtigste. Vi skal tale korrekt. Derfor har vi dårlige ører over for alle der ikke taler korrekt. Lad os få mangfoldigheden tilbage i dansk, plæderede professor Frans Gregersen.

– Så lad os komme i gang med at skabe mangfoldighed i sproget.

Ordene er klogere end begreberne, sagde professor Ole Fogh Kirkeby.

– Så lad os komme i gang med at bruge ord.

Tegnsprog er et selvstændigt sprog. Et særligt sprog uden lyd. Et sprog som kan tale gennem ruder og over afstande.

Men man må ikke tale med mad i hånden, fortalte skuespiller Bo Hårdell.

– Så lad os komme i gang med også at lytte med øjnene.

Velkommen til de ord-lympiske lege. Hør det store ord-rakel. Vi skal ord-inere sprogglæde, rytmede free style-rapperen Per Vers.

– Så lad os komme i gang på en rap måde.

Sproget er vores glansnummer i naturens store talentshow, jublede Bodil Aurstad fra Nordisk Sprogkoordination, og åbnede dørene for ideen om mere sprog hvis nordmænd, svenskere og danskere igen kunne komme til at forstå hinanden.

– Så lad os komme i gang med naboerne.

Det er bedre at være tosproget end tvetunget, konstaterede forfatter og oversætter Thomas Harder, og han berettede om en oversætters udfordringer, både når det gjaldt konkrete fagudtryk, og når det gjaldt de mange medbetydninger som hvert enkelt sprog er kittet sammen af. Man kan ikke altid oversætte direkte, men må digte med.

– Så lad os komme i gang med at give vores sprog mere kit og gøre det vanskeligere at oversætte direkte.

Børns og unges sprog er ikke grimt og vulgært, men en smeltedigel. Ikke alt der kommer ud, bliver til guld, men det har fremtiden i sig, mente skoleinspektør Jens Raahauge.

– Så lad os komme i gang med at lytte til børn og unge.

Og det er netop hvad vi skal: Opleve unges vinkler på glæden ved sprog.

Vi har valgt genren klumme som rammen for de unges udfoldelser. Klummen er dels kort, dels personlig og dels at finde i mange ungdomsblade. Og så kan man være heldig at støde på den i opgavesættene ved afgangsprøven.

Dette blad er en invitation til alle elever i landets 8.-9.-klasser til at deltage i den store Gang i sproget-klummekonkurrence.

Velkommen!

Jens Raahauge

december 2010

DANSK

5

GANG I SPROGET

Konkurrencens betingelser Deltagere: Alle unge der går i 8.-9. klasse, er inviteret til at deltage i konkurrencen.

Det betyder at elever på disse klassetrin der vælger at beskæftige sig med sprogglæde som tema og med klummen som genre, kan deltage. Alle i klassen kan sende deres bidrag ind, men det kan også være godt for klassens sprogglæde at få sat gang i sproget ved at diskutere hinandens bidrag, vælge det eller de bedste og sende dem ind.

Bidrag der mailes, skal sendes til adressen: jra@dansklf.dk Emne: klumme Alle bidrag skal være forsynet med elevnavn, klasse, skole, adresse, telefonnummer og evt. mailadresse.

NB. Indsendte bidrag vil ikke blive returneret.

Bedømmelseskriterier: Der vil blive lagt vægt på at klummen

Hvis det ikke passer ind i klassens planer at arbejde med sprogglæde og klummeskrivning lige nu, så kan enhver elev der har lyst til at skrive en klumme om sprogglæde, sende sit bidrag.

– bygger på en personlig oplevelse af eller følelse omkring brug af sprog – har en personlig vinkel på begrebet sprogglæde

Aflevering: Bidrag til konkurrencen kan afleveres håndskrevet, som print eller per mail.

– holder sig inden for kortformens rammer (mellem 1700 og 2500 tegn) – er skrevet i et flydende og personligt sprog

Print og håndskrevne bidrag skal sendes til: Dansklærerforeningens Hus A/S Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Mrk.: Klumme

6

DANSK

december 2010

– er så fejlfri at læsningen ikke hæmmes af ukorrekt stavning, tegnsætning og sætningsopbygning

Deadline:

Vindere:

Sidste frist for at aflevere bidrag er: fredag den 11. februar 2011 kl. 14.

Der vælges fem vindere.

Det vil sige at print og håndskrevne bidrag skal være fremme på Dansklærerforeningens adresse, og mailede bidrag skal ligge på modtageradressen på dette tidspunkt.

Rettigheder: Hver enkelt skribent har rettighederne til sin egen klumme.

Men Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Danmarks Radio og Dansklærerforeningen forbeholder sig ret til at offentliggøre vinderbidragene i op til 6 måneder efter kåringen.

Førstepræmien er på 8.000 kroner til en sprogglædeoplevelse for klassen.

Anden- og tredjepræmien er på henholdsvis 5.000 kroner og 3.000 kroner til sprogglædeoplevelser for klasserne.

Fjerde- og femtepræmien er på henholdsvis 6 og 4 ungdomsromaner fra Dansklærerforeningens Forlags Frit for fantasi-serie.

Vinderne vil modtage besked den 11. marts 2011.

Dommere:

Førstepræmien vil blive overrakt af kulturminister Per Stig Møller fredag den 25. marts 2011 kl. 15 i Kulturministeriet.

De indkomne bidrag vil blive bedømt af en dommerkomité der består af:

Anden- til femtepræmierne sendes til vinderne per post.

Direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Dansk Sprognævn Medredaktør Michael Ehrenreich, Kristeligt Dagblad Forfatter Manu Sareen Oversætter og forfatter Thomas Harder Skoleinspektør Jens Raahauge, Dansklærerforeningen

december 2010

DANSK

7

DEFINITION AF KLUMMEGENREN ??

Signalement aff kl mmegenren

Jens Raahauge Skoleleder på Holmegårdskolen og formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

8

DANSK

december 2010

– En klumme er en holdningspræget, personlig skildring af en oplevelse eller en følelse som foldes ud og gøres interessant for andre.

– En klumme gør læseren lidt klogere ved at præsentere andre holdninger til og perspektiver på den side af tilværelsen som klummen tager fat på.

– En klumme tager som regel udgangspunkt i en personlig oplevelse fra den virkelige verden, og derfor må indholdet ikke være fri fantasi, men skal præsentere en personlig vinkel på sandheden.

– En klumme kan være provokerende, moraliserende, humoristisk, satirisk, reflekterende, forarget eller noget helt syvende. Men den er aldrig blot refererende. Den skal hæve sig over sit emne og give perspektiv. Og så skal en klumme være skrevet i et personligt, læseværdigt sprog.

Ordet klumme betyder egentlig spalte eller søjle, jf. latin: columna (søjle). I dag bruges udtrykket mest om en fast kommentar i en avis eller i et blad, ofte skrevet af den

samme journalist eller kommentator. Den fiktive journalist Carrie Bradshaw i dramaserien Sex and the City har således en fast klumme i den fiktive avis The New York Star om emnet Sex and the City.

Læg mærke til at ordet en klumme, en spalte, også signalerer at skribenten ikke breder sig ud over en hel avisside. Man har begrænset plads til rådighed. Hver avis stiller en bestemt plads til rådighed for deres klummeskribenter. Vi har sagt til vores klummeskribenter i dette nummer at de må bruge 2000 enheder (tegn – inkl. mellemrum).

Til inspiration Vi har bedt 4 personer om at levere en klumme til inspiration. Desuden har vi til samme formål sakset 3 klummer fra forskellige aviser. Disse bidrag kan I læse på de følgende sider.

Men I kan også hente inspiration på Dansk Sprognævns kampagneside www.gangisproget.dk hvor der er både en humoristisk sprogtest, forskellige oplysninger og tilbud, link og en række udvalgte videoklip som kan sætte gang i sproget og få sprogglæden til at stige.

Kilder: http://harning.wordpress.com/2008/09/05/jeg-elsker-klummer/ Avisnet.dk www.opgavebutikken.dk/klumme.htm#Klumme Charlotte Rytter: Genrebeskrivelse af en klumme, side 48 i: Prøver, Evaluering og Undervisning, Dansk maj-juni 2009. Undervisningsministeriet.

Citater: Poul Henningsen: fra sangen ”Sproget”. 1936.

Vagn Steen: digte fra Kære Pilu. Net-Bog-Klubben.1998.

Dan Turèll: ”#14: Eller …” i Alhambra Blues – 175 Dagbogsdigte. Borgen. 1983.

december 2010

DANSK

9

KLUMMER I UDVALG

Sprog: Et slag på tasken Af Jørn Lund

En grinebider er på dansk en person, der har let til latter. I norsk er en grinebiter en kværulantisk alvorsperson.

Det fortalte Nordisk Ministerråds sprogkoordinator Bodil Aurstad forleden under et indlæg ved lanceringen af den sprogkampagne, der er igangsat af Kulturministeriet. Af den slags farlige ord er der en del. Man forventer jo ofte, at ordene i nabosprogene har samme betydning, som de har på ens eget. Velkendt er det, at dansk er det eneste skandinaviske sprog, i hvilket ordet frokost betegner et måltid midt på dagen.

10

DANSK

december 2010

På norsk og svensk betyder fro- kost/frukost ”morgenmad”. Svensk lunch og norsk lunsj dækker dansk ”frokost”. Så hvis man ikke vil have uventede norske og svenske gæster om morgenen, skal man ikke invitere dem til frokost.

Når en nordmand lurer på noget, er der ikke tale om udspionering, men om overvejelser, man gør sig. En politibetjent kan kaldes en purk; når man driller i Norge, borer man med en boremaskine; og hvis man knepper hænderne, folder man dem – så mere fromt kan det ikke blive. En ræv er en ”røv”, så indbyd aldrig en nordmand til rævejagt.

Ifølge det norske tidsskrift Språknytt kan man også komme galt af sted i Island, hvis man forlader sig på, at de genkendelige ord betyder det samme, som de gør f.eks. på dansk og norsk. Hvis der er et herbergi, kommer man ikke til en institution, man kan sove på, men til et værelse.

Hvis man spørger efter et rum, får man en seng. Hvis man beder om en dyne, får man en madras, og islandsk sæng betyder en dyne.

Ordet værelse duer heller ikke i Sverige, hvor varelse betyder ”væsen”; i Norge og Sverige skal man have et rum (svensk) eller et rom (norsk). I det hele taget er glose- og betydningsforskellene mellem svensk og dansk ret store. En frack betyder ikke ”frakke”, men ”kjole og hvidt”. En frakke hedder rock. Undertiden har de to sprog én betydning af et dansk ord til fælles, men ikke alle.

Dyrka kan man bruge svarende til dansk dyrke i forbindelse med tro og religion, men den, der f.eks. dyrker sport, idkar. Dyrker man derimod jorden, odlar man.

Väska betyder ikke ”væske”, men ”taske”. Taska kan betegne kønsorganerne, så man må fraråde dansktalende at bede svenske håndværkere om et slag på tasken, hvis de skal have et stykke arbejde udført. Ellers kan aftalens genstand opfattes forskelligt. Udtrykket er først blevet udbredt herhjemme i 1970’erne – troede jeg naivt, for det var først dengang, jeg selv bemærkede det. Men et opslag i Supplementet til Ordbog over det danske Sprog gjorde mig klogere. Forfatteren Henri Nathansen skrev allerede i 1915: ”... du ved, hvordan et Ejendomsregnskab skal stilles op... Rask Slag paa Tasken – som en af mine Kommissionærer plejer at sige, naar der er Bid”. Samme ordbog oplyser under opslagsordet Patrontaske, at der har eksisteret et udtryk ”slå på patrontasken”, som billedligt

kan betyde at true nogen. ”Udenrigspolitik er ikke slag på patrontasken eller at afskaffe patrontasken, men forhandling, tålmodig forhandling”, hed det i 1946.

De svenske eksempler er hentet i en helt ny og stor svenskdansk ordbog, som i denne uge udsendes på Politikens Forlag med Kjeld Kristensen som hovedredaktør.

Værket er på 1.183 sider i tre spalter, og takket være støtte først og fremmest fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har prisen kunnet holdes nede på 300 kr.

Når ordbogen udsendes og har fået støtte, skyldes det, at den største sprogbarriere i Skandinavien er den mellem svensk og dansk. I de seneste 30 år er den dansk-svenske sprogforståelse faldet mærkbart, til trods for at kontakten mellem danskere og svenskere aldrig har været større.

Når det går ned ad bakke, skyldes det først og fremmest forsømmelighed inden for uddannelserne. Svensk skole rummer ingen bindende bestemmelser mht. undervisning i dansk og norsk, og i Danmark tager man det mange steder let med nabosprogsundervisningen, selv om læseplanerne både for grundskole og gymnasium stiller klare krav. Ærgerligt, for man kommer langt hurtigere over sprogbarrieren, end når man skal lære f.eks. engelsk, tysk eller fransk, spørg bare i SAS eller i Field’s, hvor halvdelen af personalet er svensk. Mht. forståelsen af svensk er den nye ordbog et godt hjælpemiddel, især for dem, der skal læse svensk, og under alle omstændigheder er fremkomsten af den en god nyhed for dem, der vil udvide deres sproglige hjemmebane.

26. september var det europæisk sprogdag. Hvorfor ikke begynde med naboerne?

Klummen blev bragt i Politiken den 29.09. 2010

december 2010

DANSK

11

KLUMMER I UDVALG

12

DANSK

december 2010

Tilflytter: Det er mystisk og fremmed – det lille ord som alle siger.

Af Line Skouboe

Det er jo bare et lille, uskyldigt udtryk, men for mig er ”mojn” et triggerord.

En konstant påmindelse om, at jeg er langt væk hjemmefra – at jeg ikke rigtigt hører til. Som den nye pige i klassen, der endnu ikke forstår klassekammeraternes jargon.

For jeg er stadig kun ved at vænne mig til det sønderjyske sprog, og i godt halvanden måned har jeg nu med skepsis luret på denne finurlige, sønderjyske tradition, som til min store overraskelse bliver brugt af både unge og gamle.

Fordomsfuldt havde jeg forventet, at kun forstokkede pensionister brugte udtrykket.

Men også den smarte, unge pige i Matas og de unge medarbejdere i Fakta hilser med et ”mojn”, har jeg nu erfaret. Det må de jo selv om, tænkte jeg det første stykke tid. Jeg ville i hvert fald aldrig få det over mine læber. En dag fortalte en velmenende veninde mig, at det er meget uhøfligt at svare tilbage med et ”hej”, hvis en anden lægger ud med ”mojn”. Og det kunne jeg jo ikke have siddende på mig, så i en periode fulgte jeg hendes råd, og var altid på forkant. Men den taktik havde en del ulemper, viste det sig. For eksempel kan det hurtigt blive akavet, når man kan mærke, at en samtale er ved at lakke mod enden. Man risikerer nemt at få sagt » hej hej « midt i talestrømmen, fordi man vil være sikker på at være den første, der afslutter samtalen.

Så nu har jeg valgt at sluge kamelen. Jeg forsøger at være en god tilflytter og prøver at tage det lokale sprog til mig. Faktisk har jeg fundet ud af, at jeg føler mig lidt mere hjemme hernede, når jeg rider med på bølgen og også siger ”mojn”. Jeg kan dog helt sikkert ikke snyde nogen – det lille fnis sidder stadig på spring. Men jeg er kommet et stykke vej, og hvem ved, måske ender jeg med at tage udtrykket med mig tilbage til Århus.

MOJN!

Klummen blev bragt i JydskeVestkysten den 28.09. 2010

december 2010

DANSK

13

KLUMMER I UDVALG

Mister Mavesur Lillemor har fåe fået en tysk dille. begejstr for Tyskland Hun er vildt begejstret og specielt tysk schlagermusik er det helt store hit.

Tegner og illustrator Jette Jørgensen

14

DANSK

december 2010

Tyskland, der som bekendt er vores store nabo mod syd, er i perioder en stor inspirationskilde for Lillemor.

Både hvad angår madvarer og ikke mindst musik.

Lillemor så en dag et billede af en eller anden tysk schlagersanger, som skulle være den helt store musikalske åbenbaring dernede.

Hansi Hinterseer eller Hinterher (den samme kommando, jægere giver en hund, når den skal gå på plads).

Tysk er i mine øjne dælenfjærtme ikke det kønneste sprog, der findes, men til en hund kan det vel være meget godt.

Lillemor må være en af de største fan af ham der Hansi. Der er billeder af ham alle vegne herhjemme, på køleskabet, over sengen og på et skab i badeværelset. Jeg har sagt til Lillemor, at hvis Hansi var min hund, skulle han klippes! Hvortil hun svarede, at hvis jeg var hendes papegøje, skulle jeg lære at holde min kæft.

Alt det der ”germaneri” har resulteret i, at Lillemor nu kan en masse tyske gloser. Jeg bliver f.eks. konsekvent kaldt ”Grossvater”, som betyder bedstefar på tysk.

Lillemor, som jo er en rimelig omfangsrig kvinde, var dog ikke så begejstret, da jeg så begyndte at kalde hende ”Grossmutter”. Det mente hun, var lidt for diskriminerende og nemt kunne misforstås, som om hun var stor, hvilket hun absolut ikke selv mener at være. Ifølge Lillemor er det mere hen i retning af, at have den tyngde, der følger med en dame i hendes alder.

Jeg har overvejet, om vi skulle prøve at komme af med de tyske tv-kanaler. Hvis ikke det havde været for al den sport, de sender der, ville det ikke have taget mange sekunder, før jeg havde ført den beslutning ud i livet.

Jeg skal dælen-fjærtme lige love for, at der bliver sendt Hansi-shows fra de tyske stationer. Det er stort set ved at

være sådan, at Lillemor kommer og ”zapper” rundt på mit fjernsyn den ene gang efter den anden. Hun optager alt, hvad hun kan få fat på. Alt der bare har det mindste med tyske schlagermusik – ”det kunne jo være at ham Hansi kom på”.

Der er blevet så meget tyskeri på matriklen, at vi mindst én gang om ugen skal have en tysk ret. En dag fik vi sauerkraut. Det er en ret, som stort set kun består af kål og pølser. Der skal jeg da lige love for, at der kom gang i maven.

Hele dagen kom der ligesom en lille lyd ud bagtil, når man tog et skridt. Det fortsatte – efter Lillemors udsagn – også hele natten. Og der kom vist ikke kun små lyde, men også lidt hen af en kanonsalut, mente hun. Og så var der også visse lugtgener forbundet med lydene.

Så sauerkraut er ikke længere på menukortet herhjemme. MM.

Mister Mavesur fra Næstved er Næstved-Bladets ”hemmelige” skribent, der på godt og ondt kommenterer livets gang sammen med Lillemor.

Klummen blev bragt i Næstved-Bladet den 25.09. 2010

december 2010

DANSK

15

KLUMMER OM SPROGGLÆDE

Jeff Matthews forfatter

Sprogglæde 2.0

16

DANSK

december 2010

Flashback til 90’erne: Bassen pumper, og Club Fribarecstasy ligger badet i strobolys. Står i hjørnet og bouncer med korslagte arme og en Breezer i hånden, men i lommen har jeg en diktafon.

Jeg er wannabe-forfatter, fatter nada. Staver som de blinde slås, og kommaerne har jeg droppet i stedet for at sætte. Uden uni- eller gymnasieuddannelse er der, ifølge traditionen og Dansk Normalvirkelighed A/S, minus forudsætninger for at skrive en bog. Vred ung mand udtaler: ”Fuck jer!”

Derfor aflytter og afskriver jeg hvordan folk i virkeligheden taler. Så ”Prøv lige at høre her” bliver til ”Prøliahørher!” og ”Det kan vi sgu da ikke” til ”Detkavisgudaik!”

Det er det sprog jeg forstår og elsker, ikke det røvsyge i bøgerne.

Motivation: At skrive i et sprog jeg selv gider læse.

Forbilleder: Kreative superhjerner som Malk De Koijn, Tarantino, Jokeren, Ellis, Peter North, Hornsleth, Eminem etc. Drivkraft: Nikes gentagne opfordring: Just do it!

Min debutroman bliver på over 200 superspeedede, håndholdte sider i talesprog uden traditionel tegnsætning, men samplet med masser af tegneseriesymboler, sms’er,

graffiti og – gud forbyde det – engelsk. Den bliver ikke den fiasko man havde håbet på.

Tilbage i nutiden, 15 år dummere, er jeg ikke længere den sorteste neger i Harlem, men er ved at være en halvgammel narrøv, der prøver at gøre tingene på den rigtige måde. Pisse irriteret over at læse Coffee 2 go alle steder, selvom jeg indrømmer det nok lyder bedre end den lange forklaring på dansk.

Men man skal som bekendt ikke kaste med bowlingkugler når man selv er en kegle, og jeg inspireres og frydes stadig big time over kreativ sprogbehandling. Som når Peter Sommer ’ikke kan se skoen for bare tæer’, eller Sys Bjerre erstatter himlen med Herlev i sin aftenbøvs, eller når Fantomet vinder Mc Fight Night med knockouten: ”Yo, jeg kender dine perverse hobbies, det dig der spiller pik til Teletubbies!”

Dette er ikke en opfordring til at fucke sproget totalt op, men til ikke at lade sig begrænse af systemer man ikke forstår. Don’t worry, be crappy, brug sproget som du gør det bedst: Snak, skriv, stam, chat, råb, sms, læsp, opdatér, jodl, tal, blog, støn, ring, syng, ral, twit, hyl!

december 2010

DANSK

17

KLUMMER OM SPROGGLÆDE

Ann-Kathrin Aulkær Andersen, lærer

18

DANSK

december 2010

Sprog med

glæde Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker sprog! Jeg elsker at lære sprog og at lege med ord og vendinger.

Hvorfor hedder det fx at kaste noget i grams? Og er det ikke pudsigt, at når man overtaler, betyder det noget helt andet, end når man taler over. Dansk er et finurligt sprog.

Sproget er mangfoldigt, og sproget ændrer sig konstant. Det skal vi ikke være bange for. Kan man tale om, at sproget bliver dårligere eller bedre? Nogle sprogkonservative vil jo påstå, at de unges sprog bliver værre og værre. Men at unge er sprogbevidste i lige så høj grad som den ældre generation, blev bevist, da sidste runde af Paradise Hotel rullede over skærmen. En deltager, Amalie, blev kendt for at strø om sig med forkerte sproglige udtryk. Fx blev en billig dulle i Amalies mund til en russisk roulette. Synes man så, at det er forfriskende for sproget eller ej? Det er der nok delte meninger om. Men der var i hvert fald en generation af unge seere, som godt kunne se, at det var forkert, det, Amalie sagde. Samtidig åbner Amalies bagvendte måde at tale på vores øjne for sprogets udtryk.

For mig at se må det berolige sprogkonservative landet over, at Amalie fik så meget omtale for sit dårlige dansk. I mine øjne er Amalie på visse måder en moderne

udgave af Yvonne fra de folkekære Olsenbanden-film. Jeg kan blive ved med at smile over Yvonnes nyfortolkninger af kendte udtryk. Fx er min yndlingreplik, når Yvonne i en af filmene siger: ”Herre gud, når alt kommer til alt, så er livet jo ikke andet end gods og guld. Og det kan Kjeld og jeg såmænd sagtens klare os med, så længe vi bare ejer hinanden.”

De sprogkonservative er nervøse for sprogets udvikling. Sådan har det vist altid været. For mig at se skal vi elske og acceptere, at sproget udvikler sig. Det er et grundvilkår for sprog, at de ikke står stille.

Da jeg var lille, talte vi to sprog derhjemme: dansk og tysk. Det kan være en berigelse at vokse op med to modersmål. Når man begynder at overveje, hvorfor vi på dansk siger noget på en måde, men på tysk, engelsk eller fransk på en anden måde, så bliver vi både klogere på vores egen kultur og på andres samtidig. Man bliver altså mere bevidst om, hvad det vil sige at være dansk, når man lærer et nyt sprog. Gennem sproget forstår vi hinanden og det, der sker omkring os. Og vi forstår os selv – ikke mindst! For kan man egentlig krybe helt ind under huden på et andet menneske uden sproget?

december 2010

DANSK

19

KLUMMER OM SPROGGLÆDE

Manu Sareen, forfatter og kommunalpolitiker

20

DANSK

december 2010

Det særlige ved perkisk Jeg er vokset op med mange sprog i mit barndomshjem og senere i skolen. Dansk, engelsk, tysk, hindi og punjabi.

Jeg har aldrig rigtig tænkt over alle de forskellige sprog.

Sproget har ligesom altid været en del af mit liv. Jeg tænkte heller ikke over det i min barndom, hvor der faktisk var ét sprog mere, som jeg er vokset op med. Et sprog, som jeg kun oplevede igennem mine forældre og især deres venner, perkisk hed det. Det er ikke et rigtigt sprog, men snarere en masse udtryk, som næsten udgør et sprog, i hvert fald for mig.

Perkisk var, når min mor bad mig hente noget i kyllingeskabet. Jeg gik uden at tænke over det hen og åbnede køleskabet, mens mine venner stod og måbede.

Jeg tænkte slet ikke over, at min mor ikke kunne udtale ordet: køleskab. Jeg vænnede mig langsomt til perkisk, da det kom snigende ind i hverdagen. ”Kan du gå ud og børste dine tæer”, sagde min mor hver aften. Eller ”Husk at købe øksekød, Manu”. Jeg talte ikke selv perkisk, for jeg oversatte jo bare de perkiske ord til dansk. Jeg må dog blankt indrømme, at der var nogle perkiske ord, som jeg også havde problemer med at forstå. Jeg kan huske, at en

af mine forældres venner prøvede at fortælle, at han ville til Orø. U, r og ø er bogstaver, som mange indvandrere har ret svært ved at udtale. Og når man så sætter dem sammen, ja så går det altså slet ikke, og det varede da også en del tid, før jeg forstod, at han ville til Orø.

Det sjove ved perkisk er, at det har udviklet sig meget, siden jeg var en lille dreng. Der er mange, især drenge, der taler perkisk i dag. De udtaler ikke enkelte perkiske ord, som man gjorde i min barndom. I dag er det hele perkiske sætninger. Ja, det er ligefrem, blevet et rigtigt sprog. ”Du er ornlig syg i din hoved mand – Wolla, jeg smadre dine fucking knæskaller”. Det er moderne perkisk og betyder: ”Hør hov, hvad skal det gøre godt for, min fine ven”. Det pudsige er, at der er mange, der taler perkisk i dag, også danske unge. Jeg mødte Frederik forleden på Nørrebro.

Han taler også perkisk, selv om han er født i Danmark. ”Hey hvad så dér min fætter – gi maj fem svin dér i din ansigt mand – jeg sværger, kræfthelveda”. Det betyder ”hej, hej med dig”. Jo sproget er fantastisk, og det udvikler sig i en rivende fart, og jeg elsker at lytte med, når de unger taler med hinanden. Fuck det ornlig sjovt manner.

december 2010

DANSK

21

KLUMMER OM SPROGGLÆDE

Josefine Klougart, forfatter

22

DANSK

december 2010

Mit arbejdsværelse er utæt Morgenen sniger sig ind på byen igen; over Valby Bakke ruller den, som en tør byge driver den ind fra Amager Fælled, gennem Københavns kanaler. Lyset lægger sig over de irrede kobbertage, søerne bliver blanke øjne omkranset af cyklende bryn. Igen i dag laver jeg en kande te og åbner et dokument på min computer, læser gårsdagens produktion igennem. Et kapitel. Tre linjer. Et ord.

Ikke så meget som et ord. Tre sider tekst, der ikke er andet end ord og derfor helst skal slettes, inden det bliver rigtig lyst.

Mit arbejdsværelse er rodet og fremmed. Det er gennemhullet af vinduer, der gør, at man ikke kan udgå at se verden hele tiden. Virkeligheden trænger ind i rummet, skinner lige ind i øjnene på mig, så væggene duver.

En skønlitterær forfatters arbejdsværelse er hele tiden under ombygning. Væggene er klang og betydning, loftet er utæt, virkeligheden står lige ned i hovedet på én.

Arbejdsværelset er simpelthen sproget, det poetiske sprog. Ikke det hverdagslige sprog, som det, du bruger, når du vil have nogen til at gøre noget bestemt, række dig

mælken for eksempel eller forstå, hvad du mener om en bestemt fransk film. I det poetiske sprog behøver man ikke vide, hvad man vil. Man kan, tænker jeg, kun tale og skrive og bevæge sig i netop dét rum, så længe man ikke ved præcist, hvad man vil. Her må man tale og lytte på én gang. Undersøge og opdage og lede og finde og ikke finde og fare vild og slå foden ind i dørtrin og vægge, fordi man ikke altid kan se, hvor man går.

Og når man sådan vandrer rundt eller sætter sig til rette i det her poesiens værelse, kan man nogle gange sige noget, man ikke havde tænkt. Nogle gange noget, man ikke engang kunne drømme om at kunne tænke sig at tænke. Man kan vokse ud af sit gode skind, med skindet på næsen måske endda; skabe noget, der ikke fandtes før, noget, man ikke kendte til. I det poetiske sprog er du klogere end dig selv og lidt større, end du troede du kunne være; virkeligheden skinner ind og styrter ned gennem lofterne; det bliver morgen i mit arbejdsværelse og i gaderne udenfor.

december 2010

DANSK

23

Bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion

UMM / idnr: 42414

2

Formand Jens Raahauge Bjerget, Ørestad Boulevard 55A, 405 2300 København S jra@dansklf.dk

Repræsentant i redaktionsudvalget Mette Teglers Lindenovsgade 4, 5. sal 2100 København Ø 2054 0854 mteglers@gmail.com

Thomas Frandsen Skovriddervænget 27 3220 Tisvildeleje 4870 8743 thomas.frandsen@skolekom.dk

Redaktør af Dansk Ann-Kathrin Aulkær Andersen Jens Baggesens Vej 37.0.5 8200 Århus N 2629 7175 aka@dansklf.dk

Nordisk Udvalg

Formand for Fællesforeningen

Gitte Storgaard Funch

Jørgen Larsen

Skovvej 13, Thorning

Simmerstedvej 115

8620 Kjellerup

6100 Haderslev

8685 6892

7422 2880

gitte.storgaard.funch@skolekom.dk

joergen.larsen@skolekom.dk

Kursusansvarlig

Fællesskriftet

Henriette Langkjær

Pia Nielsen

Fasanvej 9

Sædekildegårdvej 145

7323 Give

5250 Odense SV

7573 9184

4222 5759

anders-henriette@mail.tele.dk

piasn@live.dk

DANSK

december 2010