Dyrlægen

[ Tekst: Sara Ellingsund Mikkelsen, fagdyrlæge i sygdomme hos heste og certificeret hestekiropraktor. Foto: Adobe Stock ]

Træningsopstart

Når heste skal i gang med træning som unge, eller hvis de har holdt længere træningspauser på grund af manglende tid til ridning, vejret eller andet, er det vigtigt at vide lidt om, hvordan man sætter hesten i gang, så risikoen for skader minimeres. Forskellige strukturer i hestens krop, påvirkes på forskellig måde og i forskellig hastighed af træning: • Musklernes styrke og stofskifte • Kredsløbets evne til at levere ilt til musklerne • Knogler, sener, og ligamenters styrke.

Musklerne

Med tiltagende træning vokser musklerne, og samtidig øges deres evne til at udnytte ilt og sukker, som leveres med blodet. Træningseffekten er reversibel, hvilket vil sige, at når træningen stoppes mister musklerne gradvist den opnåede træningseffekt. Ændringerne i muskelstørrelse og stofskifte sker gradvist, og man kan begynde at måle dem efter cirka en måned. Dog skal der mange måneder til, før man for alvor kan se en forskel på hestens muskulatur.

Kredsløbet

Hjertet er en muskel, og som beskrevet ovenfor øges musklers og dermed hjertets effektivitet. Det betyder, at det kan pumpe mere blod rundt i kroppen. I tillæg hertil øges blodets indhold af de røde blodlegemer, som transporterer ilten. På denne måde bliver der leveret mere ilt til musklerne. Effekten af træning kan registreres allerede efter få uger. Denne effekt er også reversibel.

Knogler, sener og ligamenter

Knogler, sener og ligamenter bliver stærkere ved træning, men hvis træningen er for hård, skades disse strukturer i stedet for at blive stærkere. Derfor er det vigtigt at træne på et let til moderat niveau indtil, der er opnået styrke. Alle tre typer strukturer reagerer langsomt på træning og kræver fire til seks måneder for at tilpasse sig øget træning. Vi ved ikke ret meget om, hvor reversibel denne effekt er. Sandsynligvis er den i hvert fald for knoglernes vedkommende reversibel, men det tager væsentlig længere tid end på muskler og kredsløb.

Træningspauser

På Island har jeg oplevet, at heste holder fri hele sommeren og trænes hen over vinteren. I Danmark er det nok oftere omvendt – at vi får trænet, når vejret er godt og holder pause om vinteren. Uanset, hvornår på året hestene holder pause, er måden de gør det på vigtig.

Heste holder deres fysiske kondition i fire til seks uger, hvorfor pauser kortere end dette ikke gør det nødvendigt at bruge længere tid på at træne hestene op igen. Holder de fuldstændig pause i mere end en måned forsvinder deres fysiske form gradvist, og en pause på tre måneder gør det nødvendigt at starte helt langsomt op med træningen, så kroppens væv kan genvinde styrke og kondition.

Når det er sagt, så er der meget stor forskel på, om den pause, hesten holder, er en aktiv pause eller en passiv pause. På Island lukkes hestene mange steder ud på store arealer i kuperet terræn. Dette gør, at de får en ganske aktiv pause, hvor de bevæger sig rundt i langsomt tempo i store dele af døgnet. På den måde vil hesten vedligeholde en stor grad af sin fysiske fitness. Den vil muligvis tabe kondition, men styrken i muskler, knogler, sener og ligamenter vil i stor grad bibeholdes. Derfor kan heste, der holder en sådan aktiv pause sættes relativt hurtigt i gang og vil kunne opbygge kondition i løbet af en til to måneder, selvom de har holdt en væsentlig længere pause.

Har pausen derimod været forholdsvis passiv, fx på en begrænset størrelse fold, hvor det ikke er nødvendigt at bevæge sig rundt for at søge føde, så vil styrken i musklerne forsvinde. Hvis man ikke har mulighed for at lade hesten holde pause under aktive forhold, kan man hjælpe den med at vedligeholde formen med skridtture to-tre gange om ugen.

Det samme gør sig gældende ved opstart af ungheste. Hvis de har gået hele deres føl- og unghestetid på store kuperede folde, så er de væsentligt stærkere end ungheste, der kun har haft mulighed for begrænset motion.

Opstart af unghestetræning eller træning efter passiv pause

Det vigtigste ved opstart af træning er, at hesten arbejder i længere perioder ved lav intensitet, på denne måde gives signal til muskler, knogler, led og sener om, at disse må styrkes. Hvis hesten ikke tidligere har arbejdet eller har været ude af træning i flere år bør denne fase af træningen vare fire til seks måneder. Træn gerne på varieret underlag og efterhånden i forskellige gangarter, men husk at hesten ikke skal presses, og at også rygmuskulaturen skal have tid til opbygning, hvorfor det er en god ide at lade hesten arbejde frem og ned, så ryggen løftes. Når der er opnået styrke, kan man gradvist påbegynde mere intensivt arbejde i form af samling og fart fx intervaltræning eller anden konditionsopbyggende træning. For at der skal ske fremgang i hestens fysiske fitness, bør den trænes minimum tre gange om ugen.

Opstart af træning efter aktiv pause

Er hesten blevet holdt i gang i pausen enten på store folde eller med skridtmotion, kan man gå væsentlig hurtigere frem. Selvom hesten har holdt tre måneders fri, vil den i løbet af en måned kunne være tilbage på samme træningsniveau som før pausen. Her bliver det vigtigste ikke at køre den for hårdt i de første uger, så den kommer i en fatigue tilstand, hvor kroppens funktionalitet falder på grund af sukker og iltmangel i musklerne, hvilket giver en høj risiko for skader.

Skal heste holde træningspauser?

Der kan være mange grunde til at give heste træningsfri. Ungheste kan have behov for længere træningspauser, fordi de let bliver mentalt overloadet, og heste i hård træning har brug for perioder med mindre træning, for at kroppen ikke skal slides for hårdt. Imidlertid behøver træningspauser ikke være passive eller vare mange måneder. Heste kan holde deres kondition og styrke ved lige ved træning to gange om ugen eller ved en aktiv foldtilværelse. Desuden har pauser under en måned ikke ret stor betydning for hestens fysik bortset fra, at den måske mister noget smidighed. Heste, der trænes let eller moderat, har ikke fysisk brug for pauser, men her er det vigtigere at tænke variation ind i hestens arbejde, så den ikke altid skal lave det samme. Det er både mentalt og fysisk trættende.

Pauser bør være ligeså velovervejede som træningen. God træningslyst!

Det vigtigste ved opstart af træning er, at hesten arbejder i længere perioder ved lav intensitet...”

Hesten her har skadet den dybe bøjesene som en konsekvens af overtræning.