Uge 50
Ankestyrelsen dokumenterer igen problemer i den kommunale sagsbehandling
Foto: GUA Studio Ankestyrelsen har dokumenteret, at der er alvorlige retlige mangler i den kommunale sagsbehandling. Retssikkerhed er afgørende for mennesker med handicap, som har behov for kompenserende ordninger og derfor er resultaterne stærkt bekymrende Den 11. december 2025 Jubilæumshistorie nr. 50 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum Dansk Handicap Forbund kæmper for et liv med lige muligheder og individuelt tilpassede kompensationsordninger. En forudsætning for at sikre disse mål er at sikre retssikkerheden for den enkelte borger. Det har vi altid kæmpet for og det er fortsat et helt centralt fokuspunkt for vores arbejde. Dette er en af de sidste historier i jubilæumsåret og det er desværre triste tal, som viser, at der mere end nogensinde er behov for, at vi står sammen om at kæmpe for forbedringer på området. Retlige fejl i 54 % af sagerne er et bekymrende vidnesbyrd om, at der er alvorlige problemer med retssikkerheden og når der er tale om ikke påklagede sager, så viser det, at problemet er omfattende