Uge 24

Uge 24

Inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet: En historisk udvikling og en aktuel bekymring

Foto: GUA Studio

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop fået udarbejdet en fokusanalyse, som viser, at de handicapkompenserende ordninger bør styrkes. Alligevel har Folketinget, i forbindelse med vedtagelsen af den ny beskæftigelsesreform, besluttet, at Specialfunktionen Job og Handicap skal nedlægges. Det vækker bekymring i Dansk Handicap Forbund Den 12. juni 2025 Jubilæumshistorie nr. 24 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum

Historisk set har mennesker med handicap i Danmark været udelukket fra uddannelse og arbejdsmarkedet. I store dele af det 20. århundrede blev handicap betragtet som et individuelt og medicinsk problem, noget der skulle behandles eller plejes, snarere end kompenseres og rummes.

Det var først i 1970’erne og især i 1980’erne, at tankegangen skiftede retning af lige rettigheder og aktiv inklusion. I takt med denne udvikling opstod en række handicapkompenserende ordninger, herunder fleksjob, hjælpemidler og personlig assistance, som gjorde det muligt for personer med handicap at få og fastholde et arbejde.

Særligt ordningen om personlig assistance blev afgørende. Den giver personer med handicap mulighed for at få praktisk støtte til de dele af arbejdet, som de ikke selv kan udføre, blandt andet praktisk bistand til specifikke løft, sekretær- eller chaufførbistand og korrekturlæsning.

Uge 24

Ordningen er ofte afgørende, ikke kun for at kunne tage et arbejde, men også for at kunne fastholde et arbejde. Personlig assistance skaber lighed i adgang til arbejde og fjerner nogle af de barrierer, som ellers kan udelukke mennesker med handicap fra arbejdsmarkedet.

I dag lever omkring 860.000 mennesker i Danmark i alderen 16-62 år med et handicap, der påvirker deres muligheder for at tage en uddannelse eller et arbejde. Mange er heldigvis i arbejde, fordi de får støtte gennem ordninger som personlig assistance.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop fået udarbejdet en fokusanalyse, som viser, at de handicapkompenserende ordninger bør styrkes. Alligevel har Folketinget, i forbindelse med vedtagelsen af den ny beskæftigelsesreform, besluttet, at Specialfunktionen Job og Handicap skal nedlægges. Det vækker bekymring i Dansk Handicap Forbund.

Hvordan kan man på den ene side vide, at de handicapkompenserende ordninger skal styrkes og på den anden side beslutte at nedlægge det sted, hvor viden, erfaring og rådgivning er samlet? Det er modsætningsfuldt, og det rejser mange spørgsmål. Ønsker man i bund og grund ikke at styrke indsatsen for inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.

For hvis man gør, så kræver det netop mere viden, mere rådgivning og klarere retningslinjer og ikke mindre.

Specialfunktionen Job og Handicap spiller en helt central rolle. Den rådgiver jobcentre, kommuner, virksomheder og civilsamfundet om de ordninger, der hjælper mennesker med handicap i arbejde, herunder hvordan personlig assistance kan bruges effektivt og fleksibelt.

Dansk Handicap Forbund ser derfor med stor bekymring på, at denne specialiserede viden risikerer at forsvinde, når specialfunktionen nedlægges. Der er en reel risiko for, at færre får adgang til de ordninger, de har ret til, simpelthen fordi vejledningen forsvinder. Det vil i sidste ende kunne gå direkte ud over inklusionen af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.

Og så kan vi ende tilbage ved at handicap ikke kompenseres eller rummes på arbejdsmarkedet.

For Dansk Handicap Forbund handler det ikke om systemer, besparelser eller administration, det handler om rettigheder, muligheder og menneskers liv. Kompensationsordninger som personlig assistance er ikke ekstra, de er forudsætningen for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Derfor mener Dansk Handicap Forbund, at en styrkelse af ordningerne nødvendigvis må følges af en styrkelse af den viden og støtte, der får dem til at fungere. Alt andet risikerer at underminere inklusionen og kaste mennesker med handicap tilbage til en tid, hvor adgang til arbejdsmarkedet var mere en drøm end en realitet.

Derfor kæmper vi videre. For retten til arbejde. For retten til støtte. Og for, at inklusion på arbejdsmarkeder ikke bliver et tomt ministermål, men en reel mulighed – for alle.