Uge 19

Uge 19

Jubilæumshistorie 19

Sprogbrug om mennesker med handicap gennem 100 år

Gennem det sidste århundrede har sproget om mennesker med handicap ændret sig markant.

Fra at være nedværdigende og stigmatiserende betegnelser til mere respektfulde og inkluderende udtryk.

I begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt at bruge ord som krøbling, vanføre og lemlæstede. Ord, der fokuserede entydigt på kroppens ”mangler” og ofte havde en medlidenhedsfuld eller endda afvisende klang.

Andre af datidens udtryk var idiot, åndssvag, halt, spastiker og invalid. Disse betegnelser blev brugt både i daglig tale og i officielle sammenhænge, såsom i lovgivning og institutioner, som for eksempel ”Åndssvageforsorgen”, ”Åndssvageanstalter” eller ”Krøblingehjem”.

Sprogbruget afspejler en tid, hvor mennesker med handicap i høj grad blev betragtet som afvigende, syge eller som nogen, der skulle skjules eller ”helbredes”.

Fra 1960’erne og frem begyndte synet på mennesker med handicap at ændre sig, ikke mindst i takt med handicapbevægelsens opståen og et større fokus på menneskerettigheder. Sproget fulgte med. Udtryk som personer med handicap, bevægelseshæmmet og udviklingshæmmet blev introduceret.

Uge 19

I nyere tid bruges ord som personer funktionsnedsættelse og funktionsvariationer, mens et handicap er noget der opstår, når man har en funktionsnedsættelse og støder på en samfundsskabt barriere. Denne opdeling afspejler den handicapdefinition, som ligger i FN’s handicapkonvention og som ligger til grund for dansk handicappolitik. Disse nyere betegnelser lægger vægt på individets rettigheder og forskellighed frem for begrænsninger, og de forsøger at skabe et mere nuanceret og inkluderende sprog.

Funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere = handicap.

I dag taler vi om mennesker med handicap og lægger på den måde vægt på, at mennesker er mennesker og handicap er et fælles samfundsansvar.

Sprog har magt. Den måde vi taler om mennesker med handicap på, er tæt knyttet til, hvordan vi ser på mennesker med handicap som en del af samfundet. I dag spiller sprog en central rolle i kampen for ligestilling. Måden vi taler om mennesker med handicap på, påvirker både holdninger og handlinger. Den sproglige udvikling afspejler derfor også en bevægelse mod større respekt, inklusion og ligestilling.

Handicaporganisationer har spillet en afgørende rolle i denne udvikling. Gennem oplysning, politisk pres og aktiv deltagelse i den offentlige debat har Dansk Handicap Forbund sammen med andre handicaporganisationer arbejdet for at ændre både sproget og synet på mennesker med handicap. Vi har blandt andet insisteret på, at sproget skal afspejle værdighed, ligeværd og selvbestemmelse.

I Dansk Handicap Forbund vil vi fortsat arbejde for at sprogbruget bevæger sig i en mere respektfuld og inkluderende retning. Vi vil udfordre stigmatiserende formuleringer, så vi i fremtiden undgår at mennesker med handicap bliver reduceret til økonomiske belastninger, men i stedet bliver set som ligeværdige borgere i samfundet. Vi vil fortsat give stemme til mennesker med handicap selv, for når dem, det handler om, får mulighed for at definere sig selv og fortælle deres historie, ændrer det både sproget og holdningerne i samfundet.

Vi har alle et fælles ansvar for, at sproget bliver et redskab til reel inklusion frem for en barriere.