NR. 1/2026
annoncer
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.
HJEMMESIDE/FACEBOOK:
www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen
Carl Gustavs Gade 3, 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55
FORMAND:
Ann-Katrine Kviesgaard
NUTIDENS UNGE
udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.
LAYOUT OG PRODUKTION:
Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk
FORSIDEFOTO:
Promt: realistisk billede; cyborg; AIcomputer; mennesker der bruger AI
ANNONCEEKSPEDITION:
Rosengrenen ApS
Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
REDAKTION:
Mikkel Christensen (Ansvarshavende)
Mille Marie Barfoed Backhausen Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk
DEADLINE:
Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 17. april 2026
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
beretning 2025
» Ungdomskredsens AI-manifest
» AI som din superkraft
» Referat af julekurset 13 » Inclusive Tech Lab
» Digt: Frivillighed
» Landsmøde 2026
» Fra arkivet: K@rlighed.dk
» Fra arkivet: Scor på nettet 24 » Kort sagt: Hvad er kunstig intelligens?
annoncer
Ann-Katrine Kviesgaard
formand
Kære alle
Lige nu sidder I og læser min sidste leder, og mens jeg skriver den, er vi lige midt i januar – lige gået ind i 2026. Vores næste arrangement er vores landsmøde. Det er en mærkelig følelse at sidde med, fordi landsmødet samtidig markerer begyndelsen på et nyt bestyrelsesår – det første, som jeg ikke skal være en del af, siden jeg første gang blev valgt til bestyrelsen i 2020, blev næstformand og senere formand i 2022. Alting har sin tid, og nu kan andre træde til og sætte deres præg på Ungdomskredsen, som jeg og alle dem, jeg har arbejdet sammen med, og dem, der kom før os, har gjort, siden Ungdomskredsen blev dannet i 1972.
Sådan er det nemlig. Hver bestyrelse sin Ungdomskreds, og sådan skal det være. Vi må følge med tiden. Derfor vil jeg gerne opfordre alle, der vil, til at stille op. Hvis I vil, kan I få et indlæg i vores valgavis. Læs om hvordan og landsmødet på side 18.
Dette blads tema er AI, og hvad vi kan bruge AI til som unge mennesker med handicap. Derfor kan I læse om forskellige perspektiver på AI. Eksempelvis i artiklen AI som din superkræft på side 9, som er skrevet af Mark S. Fleeton, som også holdt foredrag på Ungdomskredsens julekursus 2025. I kan også læse om Inclusive Tech Lab på side 13, som er et rum, som findes i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, som Videnscenter om handicap sammen med gode samarbejdspartnere står bag i den indsats, der hedder Disability Tech Danmark.
Det er svært at spå – især om fremtiden, siger man, men der er vist ingen tvivl om, at AI er kommet for at blive. Det handler bare om, hvordan vi kommer til at bruge kunstig intelligens på nye måder i årene, der kommer. Egentlig sker det jo hele tiden. Der er altid forskellige udviklinger i gang, som påvirker os
mennesker og samfundet i større eller mindre grad. I et blad, som har temaet AI, er det derfor lidt sjovt at gå i gemmerne og finde nogle artikler om dengang, internettet var relativt nyt og spændende – præcis som AI er det i dag. Artiklerne er fra 2003 og handler om internetdating, som bragte mennesker sammen på en helt ny måde. Den kan I læse på side 22.
Under ét giver artiklerne stof til eftertanke og lærer os, at vi kan bruge teknologi til mange ting men også, at det fysiske møde imellem mennesker er svært at erstatte.
Det er blandt andet det, Ungdomskredsen kan – bringe mennesker sammen, så vi får nye venner og prøver kræfter med noget, som vi måske ikke troede var muligt før. Det er sådan noget, vi vokser af som mennesker.
Jeg er i hvert fald vokset af min tid i Ungdomskredsen. Tak for det.
KUNSTIG
Arrangementer
LANDSMØDE 2025
Landsmødet 2025 fandt sted den 21.-23. marts på Egmont Højskolen og Hou Søsportscenter.
Denne gang havde vi ikke noget officielt tema for aktiviteterne. Alligevel var der en råd tråd, vi kunne have kaldt ”fremtiden kalder.” Fredag aften afslørede vi nemlig Ungdomskredsens nye logo. I mange år har det været rødt, men nu har det fået et facelift, er blevet grønt og har fået en mere organisk form. Fremtidstemaet gik selvsagt igen lørdag formiddag under dagsordenens punkt om det fremtidige arbejde. Her diskuterede vi, om Ungdomskredsen skal have et slogan: Hvad med ”unge, unikke, ubegrænsede”, ”sammen bryder vi barrierer” eller ” fordi alle har en plads i fremtiden” eller noget helt andet? Der var rigtig mange gode bud. Landsmøde betyder også valg af ny bestyrelse, og i 2025 var der fredsvalg, for alle blev uden modkandidater. I 2025 har bestyrelsen bestået af: Ann-Katrine Kviesgaard, Mille Backhausen, Alberte Grindsted Jensen, Mikkel Christensen, Thor V. Holm-Hansen, Olivia Ruseng Hermansen, Sandra Bournonville Nielsen, Sebastian Tved Berke (observatør) og Tobias Vinge Dalentoft (observatør). Landsmødet 2025 betød også et farvel til Bjørn Riber Jensen, som har været med i bestyrelsen siden 2016, først i rollen som økonomikonsulent og siden som valgt bestyrelsesmedlem med ansvar for økonomi. Stor tak for dit engagement og dit altid gode humør.
JULEKURSUS 2025
Da vi samledes til julekursus på Brogaarden i Middelfart den 6. december, handlede det naturligvis om at julehygge med stort ”J”. Vi spillede pakkespil, spiste æbleskiver og andet godt. Temeat for kurset var AI, og derfor var Mark S. Fleeton forbi. Mark er chefredaktør på AI-Portalen, og han er en af Danmarks førende eksperter i emnet. Han har skrevet bogen ”AI – Det store valg”, og i løbet af dagen afholdt han en workshop om AI, hvor vi alle sammen fik lov at prøve kræfter med at skrive til AI eller at skrive gode prompts, som det hedder. En hyggelig dag i godt selskab.
Fotografer | Sif
Holst & Mark S. Fleeton
Samarbejder
REPRÆSENTANTSKABSMØDE I
Ungdomskredsen har deltaget med repræsentanter til SUMHs repræsentantskabsmøde på Kursuscenter Brogaarden i Middelfart.
KOMMUNIKATION
I de sidste år er vi blevet endnu bedre til at bruge Facebook i vores kommunikation. Her poster vi nyt, både fra os selv og fra andre relevante medier. Derudover opretter vi altid vores arrangementer som begivenheder på Facebook, og man kan der følge med i de seneste nye opdateringer om fx programmet. Sidst men ikke mindst bruger vi Facebooksiden til kommunikation med medlemmer og andre, der enten skriver kommentarer eller beskeder privat til siden. Vi har også fået en Instagram, hvor man ligesom på Facebook kan følge med i, hvad vi laver.
Vores medlemsblad, Nutidens Unge, udkommer fire gange om året og indeholder alt lige fra spændende artikler, digte og personlige fortællinger fra både medlemmer og ikke-medlemmer til invitationer til vores arrangementer, billeder og beretninger fra disse samt rene nyhedshistorier. Vi har også stadig en hjemmeside, hvor man kan se kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelsesmedlemmer og finde de seneste numre af Nutidens Unge.
EMTIDEN
I de sidste par år har vi arbejdet meget med at skabe et glidende generationsskifte i Ungdomskredsen. Generationsskiftet sætter sig for alvor igennem efter landsmødet 2026, da både Ann-Katrine Kviesgaard og Mikkel Christensen falder for aldersgrænsen. AK har, siden hun blev valgt til bestyrelsen i 2020, været først næstformand og siden 2022 formand. Mikkel blev første gang valgt til bestyrelsen ved landsmødet i 2018 og har siden været ansvarshavende redaktør for Nutidens Unge og ansvarlig for kontakten til SUMH og DUF. Som en hjælp til os selv har vi introduceret et årshjul i bestyrelsen, som vi opdaterer løbende med forskellige aktiviteter. Det er således blevet mere gennemskueligt, hvem der har hvilke ansvarsområder. Den udvikling vil vi styrke i 2026. Som I kan læse om på side 18, afholder vi landsmøde på Egmont Højskolen og Hou Søsportscenter den 13.-15. marts 2026. Det er jeres mulighed for at præge Ungdomskredsens arbejde i året, der kommer. Hermed også en opfordring til at stille op til bestyrelsen.
MAGASINET
UNGDOMSKREDSENS AI-MANIFEST
DET KAN VI BRUGE AI TIL
1. Lave skrivelser til kommunen – hjælpe med at formulere og oversætte
2. Struktur i hverdagen
3. Kreative løsninger
4. Sparringspartner
5. Hjælp med at skrive tekster – korrektur, formulering
6. Gør livet lettere
7. Genvej til indre ro
AI som din superkraft – en ny mulighed
for unge med handicap
Af Mark Sinclair Fleeton
Kunstig intelligens fylder mere og mere i vores hverdag – i vores telefoner, i de apps vi bruger, og i den måde vi kommunikerer på. Men for unge med handicap kan AI være mere end bare teknologi. Det kan være et værktøj, der giver både overskud, frihed og nye handlemuligheder. Ikke fordi AI løser alt, men fordi det kan tage nogle af de opgaver, der ellers stjæler energi, tid og mod.
Når man begynder at bruge AI som en personlig hjælper, opdager man hurtigt, at det ikke handler om at mestre en masse avancerede funktioner. Det handler om at få støtte til det, der er svært i hverdagen: at få struktur på sine dage, at formulere sig klart i beskeder og at få hjælp til at komme videre, når tankerne går i stå. Mange beskriver det som at få en ekstra hånd – en, der altid er til rådighed, og som aldrig bliver træt, irriteret eller utålmodig.
Noget af det mest værdifulde, AI kan gøre, er at hjælpe med kommunikationen. For mange unge er det svært at skrive til kommunen, lærere eller sagsbehandlere. Det kræver overskud, præcision og et sprog, som ikke altid ligger lige for. Her kan AI fungere som en slags oversætter mellem intention og formulering. Den kan gøre et rodet udkast til en tydelig besked eller tage en frustreret tanke og omsætte den til noget, der er både venligt og præcist. På den måde bliver AI ikke en stemme, der taler for dig, men en støtte til at finde din egen.
AI kan også være med til at skabe ro og overblik i en hverdag, der for mange kan føles uforudsigelig eller tung at navigere i. Når ens energi svinger, eller der er mange detaljer at
holde styr på, kan en digital assistent gøre det lettere at strukturere sine dage. For eksempel kan man bede AI om at lave en overskuelig plan for en dag med lav energi, eller få den til at sortere en lang liste af opgaver efter, hvad der haster, og hvad der kan vente. Den slags assistance kan virke lille udefra, men i praksis betyder det, at man kan bruge sin energi på det, der virkelig er vigtigt – og ikke på at få overblikket til at begynde med.
Men AI handler ikke kun om det praktiske. Det handler også om kreativitet og selvudtryk. Mange unge oplever, at AI giver mulighed for at skabe ting, de ellers ikke havde haft redskaberne til: billeder, plakater, små fortællinger, visuelle idéer eller humoristiske eksperimenter. Det særlige ved kreative AIværktøjer er, at de ikke kræver tekniske eller kunstneriske evner. Man kan bare beskrive det, man forestiller sig, og så hjælper AI én med at sætte form på det. For nogle bliver det en måde at fortælle deres egen historie på; for andre en måde at drømme højt eller afprøve idéer, der normalt ville være svære at realisere.
Det er netop kombinationen af det praktiske og det kreative, der gør AI til en form for frihedsteknologi. For unge med handicap kan det være forskellen mellem at være afhængig af hjælp og at kunne klare flere ting selv. Ikke fordi AI erstatter mennesker – men fordi det reducerer barriererne omkring de opgaver, der ellers fylder unødigt meget. Når man kan skrive sin egen klage, planlægge sin egen dag eller udtrykke sine egne idéer, styrker det selvstændighed og giver en følelse af kontrol, som mange har savnet.
På baggrund af arbejdet med AI har unge i Ungdomskredsen formuleret deres eget AImanifest. Det beskriver i korte træk, hvad AI kan betyde i hverdagen: at gøre livet lettere, at skabe struktur, at være en sparringspartner og at give adgang til nye kreative muligheder. Men måske det vigtigste punkt i manifestet er det sidste: at AI kan være en genvej til indre ro. Når opgaverne bliver lettere at løse, og kommunikationen bliver mindre tung, frigøres der mental plads. Og for mange kan netop den lettelse mærkes direkte i kroppen.
AI er ikke perfekt. Det skal bruges med omtanke og i nogle tilfælde med forsigtighed. Men når unge får lov til at udforske teknologien i deres eget tempo, viser der sig et klart billede: AI er ikke kun for ingeniører, programmører eller nørder. Det er for alle, der ønsker mere selvstændighed i deres liv – uanset om det handler om at klare praktiske opgaver, udtrykke sig bedre eller skabe noget, man ikke troede muligt.
For unge med handicap kan kunstig intelligens derfor være mere end bare et værktøj. Det kan være en vej til større frihed. Og måske endda til en hverdag, der både er lettere, mere overskuelig og lidt mere deres egen.
Mark Sinclair er stifter og chefredaktør for AI-Portalen (www.ai-portalen.dk), forfatter til bogen ”AI – Det store valg” og foredragsholder. Han arbejder i krydsfeltet mellem AI og samfund med at formidle AI for alle og bygge bro mellem teknologi og menneske. Artiklen er skrevet på baggrund af Ungdomskredsens Julekursus den 6. december 2025 på Brogaarden i Middelfart.
JULEKURSUS
DEN 6. DECEMBER 2025 PÅ BROGAARDEN
Hvordan holder man en klassisk dansk jul? Det ved de fleste sikkert godt. Der skal være mad, gaver, dans om juletræet og meget andet. Sådan er det også, når vi planlægger julekursus i Ungdomskredsen. Der er også en helt bestemt ”opskrift”, kan man sige.
TID OG STED
Julekurset fandt sted den 6. december på Brogaarden i Middelfart.
TEMA: AI var temaet for julekurset. Derfor var Mark S. Fleeton forbi. Mark er chefredaktør på AI-Portalen, og han er en af Danmarks førende eksperter i emnet. Han har skrevet bogen ”AI – Det store valg”, og i løbet af dagen afholdt han en workshop om AI, hvor vi alle sammen fik lov at prøve kræfter med at skrive til AI eller at skrive gode prompts, som det hedder. Det er svært at koge Marks ord ned til nogle korte stikord. Derfor er der rundt i bladet et par artikler, hvor Mark selv fortæller om AI.
Fotografer | Sif
Holst & Mark S. Fleeton
TRADITION OG FORNYELSE:
”Rør blot ikke ved min gamle jul”, synger vi i sidste vers af Peter Fabers ”Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848. Vi havde alligevel valgt at ryste posen lidt. Vi afholdt nemlig julekurset som et endagsarrangement i stedet for over en weekend, og der var mulighed for at overnatte fra fredag til lørdag. Ellers var alt andet, som det plejer at være. Det svarer til, at Jesper Fårekylling byder velkommen til Disneys Juleshow, at han synger ”Når du ser et stjerneskud” til allersidst, og at sendetidspunktet altid er juleaftensdag kl. 16. Alligevel ved vi godt alle sammen, at showet altid indeholder en overraskelse, som varierer fra år til år.
UDEN MAD OG DRIKKE…
Som altid diskede Brogaarden op med lækker mad i løbet af dagen. Det er jo kun jul én gang om året, og derfor blev der serveret æbleskiver og gløgg til eftermiddagskaffen.
PAKKELEG
”Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke,” synger vi et sted i Peter Fabers julesang ”Højt fra træets grønne top” fra 1847. I min tid i Ungdomskredsen har vi aldrig danset om juletræet, men vi har altid spillet pakkespil. Det gjorde vi også i løbet af julekurset 2025. Ligesom Anna i den gamle sang har vi nemlig heller ingen ro, hvis vi ikke får vores pakker. Jeg ved selvfølgelig godt, at man siger, at julen handler om at give og ikke om at få. Alligevel vil jeg gerne sige, at barnet i mig føler sig lidt snydt. Jeg fik nemlig kun én sekser i løbet af hele spillet, og jeg tog derfor kun én enkelt gave med hjem.
Med venlig hilsen Mikkel Christensen
annoncer
Oplev fremtidens INKLUDERENDE
TEKNOLOGI i Inclusive Tech Lab
Et sted, hvor du kan opleve teknologier, der kan lette hverdagen, skabe nye muligheder og give inspiration – uanset hvor teknisk du er.
Hvad er Inclusive Tech Lab?
Inclusive Tech Lab er et test- og afprøvningsrum i Handicaporganisationernes Hus, hvor mennesker med handicap kan møde teknologi i øjenhøjde. Her kan man prøve udstyr, få vejledning og udforske, hvordan forskellige løsninger kan indgå i hverdagen helt uden krav om teknisk viden eller forberedelse.
Selvom rummet har sin fysiske base i Handicaporganisationernes Hus, rækker aktiviteterne langt ud over de fire vægge. Vi afholder også webinarer, workshops og aktiviteter, som gør det muligt for medlemmer og fagpersoner fra hele landet at deltage og følge med, selv hvis man ikke kan møde op fysisk.
En vigtig del af lab’et er, at det fungerer som et sted for samskabelse. Vi inviterer eks-
terne virksomheder, udviklere og fagmiljøer, så de kan møde brugerne direkte og få indblik i behov, ønsker og erfaringer. Brugerne giver input, tester prototyper eller fortæller om deres hverdag, og disse indsigter tager virksomhederne med tilbage til deres videre udvikling.
På den måde bliver Inclusive Tech Lab et sted, hvor medlemmernes virkelige erfaringer kan påvirke fremtidens teknologi. Det er samskabelse i praksis: et rum, hvor virksomheder og brugere mødes, lytter til hinanden og sammen sætter retning for mere tilgængelige løsninger.
Aktiviteter du kan være en del af Du har mulighed for at komme med til en række kommende arrangementer knyttet til Inclusive Tech Lab:
• Prompting kursus & webinar i samarbejde med IBOS. Online webinar torsdag den 19. marts fra kl. 13.00-14.30.
• Disability Tech Hackathon 2026 i samarbejde med Videnscenter om handicap, Danske Iværksættere, Microsoft og DTU Skylab – Award-show den 11. marts 2026. Læs mere på disabilitytech.dk under ”events”.
Aktiviteterne er for alle, både dig, der er nysgerrig, og dig, der ønsker at fordybe sig. Du finder arrangementerne og tilmelding på videnomhandicap.dk/arrangementer, og du kan også følge Inclusive Tech Labs LinkedIn-side, hvor nye aktiviteter annonceres løbende
Hvad findes i rummet?
I rummet finder du blandt andet en række teknologier og værktøjer, som er udviklet i samarbejde med blandt andet Elsass Fonden, som giver mulighed for gaming og kommunikation med alternative styringsformer. Som medlem kan du komme og prøve dem selv.
annoncer
Her er et udpluk af, hvad du måske kunne finde interessant:
• Gaming med hovedstyring – styr spillet med hovedbevægelser.
• Gaming med øjenstyring – spillet kan styres alene med øjnene.
• META AI Glasses – hjælper med struktur, navigation, hukommelse og kommunikation.
• AI-værktøjer – gør skrivning, planlægning og kommunikation lettere.
• Digitale kommunikations- og læse-/skriveværktøjer – understøtter daglig interaktion og læring.
Ambassadørgruppen
– et fællesskab med plads til alle Hvis du har lyst til at være lidt tættere på udviklingen, kan du blive del af en ambassadørgruppe, hvor vi løbende vil tilbyde kompetenceudvikling, mulighed for oplæg og holdes opdateret om ny teknologi. Gruppen rummer både dem, der elsker gaming, og dem, der blot ønsker bedre struktur i hverdagen eller vil være med til at påvirke fremtidens hjælpemidler. Det er et fællesskab, hvor man kan give sine perspektiver videre, uden at man behøver være teknologiekspert. Ønsker du at blive ambassadør kan du skrive til Morten Hauge på mhl@videnomhandicap.dk.
Book dit besøg og oplev det selv
Du kan nemt booke en individuel tid i Inclusive Tech Lab. Ved et besøg får du mulighed for at prøve teknologien i et roligt og trygt miljø, hvor der er tid til at stille spørgsmål og udforske, hvad der kan give mening i netop din hverdag. For at booke tid kan du besøge vores hjemmeside på videnomhandicap.dk/ inclusive-tech-lab
Du kan også scanne denne QR-kode med din mobil for at komme ind på hjemmesiden:
Via samme link finder du også kontaktoplysninger på Inclusive Tech Labs medarbejdere, ligesom du kan tilmelde dig nyhedsbrevet.
Vi glæder os til at se dig i Inclusive Tech Lab.
annoncer
Vi taler så meget om teknologi
1. Vi taler så meget om teknologi.
Hvad kan den, og hvad kan vi lære?
Er den mon til skade? Har den en værdi. De spørgsmål er mange og svære.
De letteste spørgsmål har altid et svar, er lette at finde og spore, men er de komplekse, hvis dybde de har, de spørgsmål er lige så store.
2. Vi taler så meget om teknologi, om den er til gavn og til glæde, men hvad så med hacking, pistoler og krig?
Ja, husk på den sorg, den kan sprede.
Selv det, som er tænkt til at bryde med skel, kan blive benzinen på bålet.
Slet intet i verden er ondt i sig selv. Det handler om midlet og målet.
3. Vi taler så meget om teknologi, og nogle er jublende glade, mens andre er bange – har teknofobi –for noget, de elsker at hade. Vi taler og taler og taler lidt mer’ og lytter, men dømmer dog ikke. Det sande bestemmes af øjet, der ser, og kan det i midten mon ligge?
4. Vi taler så meget om teknologi
og nye tendenser i tiden, men vi har hukommelse lidt som en si.
Vi glemmer erfaring og viden.
Det nye, vi skaber, hvad bygger det på?
Vi glemmer at huske på kilden.
Epoker begynder så tit i det små.
Tænk bare på hjulet og ilden.
5. Vi taler så meget om teknologi.
Den er overalt, i det hele.
Den skaber debat, ja, den skaber værdi, fordi den kan samle og dele.
Debatten er vigtig, kan være så svær, kan tippe et samfunds balance.
Vi lærer så meget, men mest og især at huske hver lille nuance.
Mikkel Ch ristensen
Den officielle del af landsmødet følger UKs vedtægter
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Årsberetning fra bestyrelsen, udvalg og regioner
5. Årsregnskab
6. Indkomne forslag
7. Fremtidigt arbejde
8. Valg af bestyrelse
9. Eventuelt
Vi håber også I har lyst til at stille op til bestyrelsen af UK, en både vigtig og super sjov opgave. Er du interesseret i dette, kan du få en introduktion i valgavisen ved at skrive til millebackhausen@gmail.com.
annoncer
Kort sagt:
Hvad er kunstig intelligens?
AI som praktisk hjælper:
Mere overblik, mindre stress
Mange kender følelsen af, at hverdagen godt kan løbe fra én – mails, aftaler, beskeder, krav, planlægning. AI kan fungere som en digital støtteperson, du kan tale med når som helst, og som ikke vurderer eller dømmer.
AI kan blandt andet:
• hjælpe med at strukturere din hverdag, lave to-do-lister og skabe overblik
• minde dig om opgaver eller forklare, hvordan du kommer i gang
• oversætte dine tanker til klare, venlige og præcise beskeder
• forklare svære ting i et sprog, du forstår.
For unge med handicap kan netop struktur og overskuelighed være afgørende for at få ro på hverdagen. Her kan AI gøre en reel forskel.
AI som stemme og sparringspartner
En af de mest nyttige funktioner er, at AI kan hjælpe med at sige det, man gerne vil sige –på en måde der bliver forstået.
Du kan eksempelvis bruge AI til at:
• skrive klager eller henvendelser til kommunen uden at miste dit budskab
• lave korte, klare forklaringer til sagsbehandlere, lærere eller arbejdspladser
• øve samtaler eller rollespil, hvis du skal sige noget svært
• formulere tekster, beskeder eller mails i forskellige versioner.
Det betyder ikke, at AI taler for dig. Det betyder, at AI giver dig værktøjer til at udtrykke dig mere præcist – i dit eget tempo.
AI som kreativ motor
AI er også en legeplads for kreativitet. Alt det, du måske har haft i hovedet, men ikke kunne få ned på papir eller tegne, kan nu få form.
Du kan bruge AI til at:
• lave billeder, plakater eller illustrationer
• skabe idéer til historier, digte eller projekter
• få inspiration til løsninger på problemer
• udvikle nye måder at fortælle din egen historie på.
For mange opleves kreativ AI som en særlig frihed: du behøver ikke kunne tegne, skrive eller programmere for at skabe noget smukt, sjovt eller vigtigt.
Når kroppen siger fra – og AI hjælper med at skabe overblik
For mange unge med handicap følger der ikke kun praktiske udfordringer med hverdagen, men også fysiske begrænsninger, smerter eller perioder med lav energi, hvor kroppen ganske enkelt siger stop. Det er ofte netop i disse situationer, at overskuddet til at skabe struktur forsvinder først. Her kan AI fungere som et stilladserende redskab, der hjælper med at holde sammen på dagene, også når man selv ikke kan. Man kan bede AI om at udforme en dagsplan med indlagte pauser, tilpasse opgaverne efter energiniveau eller omformulere en lang liste af gøremål til en
overskuelig rækkefølge, der kan tages i små bidder. På den måde bliver AI et værktøj, der både aflaster og støtter – ikke ved at presse én til mere, men ved at frigøre én fra det mentale arbejde, der ellers kan føles uoverkommeligt, når kroppen er på overarbejde. For nogle bliver AI dermed en stille form for omsorg: en hjælp til at bevare overblik og ro selv på de dage, hvor energien er væk, før man når ud af sengen.
AI som frihedsteknologi
Når vi taler om AI for unge med handicap, handler det i sidste ende om frihed:
• frihed til at klare flere ting selv
• frihed til at kommunikere tydeligere
• frihed til at slippe noget af den mentale belastning
• frihed til at skabe og udtrykke sig.
AI fjerner ikke alle barrierer i livet. Men det kan
fjerne nogle — og give plads til mere energi, mere kreativitet og mere selvbestemmelse.
Hvordan kommer man i gang?
Du behøver ikke sætte dig ind i hele AI-verdenen. Du kan starte i det små:
• Stil AI ét enkelt spørgsmål om noget, du har brug for.
• Lad AI omskrive en besked, du selv har skrevet.
• Brug AI til at skabe en plan for din dag i morgen.
• Eksperimentér med et billede eller en lille tekst.
Når først man opdager, hvor meget AI kan hjælpe, bliver det hurtigt et værktøj, man bruger med samme naturlighed som kalenderen eller telefonen.
AI er ikke en erstatning
– det er et værktøj
AI skal ikke tage menneskelige relationer, beslutninger eller vurderinger fra os. Det skal hjælpe os med at:
• få mere overskud
• få bedre muligheder
• udtrykke os tydeligere
• skabe løsninger, man ellers ikke havde set.
For nogle bliver AI et redskab, man bruger hver dag. For andre er det noget, man kun tager frem, når man virkelig har brug for det. Begge dele er helt rigtigt.
annoncer
Brug visionerne – start samtalen
Af Katrine Ibsen Larsen
Nye politiske visioner kan bruges som en effektiv samtalestarter. Et fælles sprog. Et sted at begynde, når I taler om jeres liv og de barrierer, I møder. Når I bruger visionerne aktivt, kan de være med til at omsætte frustration til handling.
Et logo med mening
Visionerne er blevet til i forbindelse med Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum. Her har medlemmer delt erfaringer, frustrationer og håb for fremtiden. Det har ført til, at forbundets logo er blevet udviklet til et visionssæt.
Logoet viser fem blade. Tre af dem står stærkt og peger fremad. De symboliserer ambitioner om bedre levevilkår, mere inklusion og universelt design. To blade hænger. De viser de udfordringer, mange mennesker med handicap oplever her og nu, især når det gælder værdighed og retssikkerhed.
Visionerne er blevet præsenteret for socialministeren og sendt til politikere. Men de er også lavet til jer. Til unge med handicap, der vil have ord for det, I oplever, og vil bruge dem aktivt.
Brug visionerne til at samle andre
De politiske visioner er ikke kun noget, man læser, men noget man kan samles om. Mange unge med handicap går rundt med de samme oplevelser og frustrationer, men uden altid at få dem delt. Visionerne kan fungere som en fælles ramme, der gør det lettere at starte en samtale og finde hinanden.
Hvis du vil samle andre, kan du starte med at invitere til en uformel snak og tage én af visionerne op ad gangen. For eksempel: ”Hvad betyder værdighed for os i hverdagen?” eller ”Hvor møder vi manglende tilgængelighed i vores uddannelse eller by?” Når samtalen tager udgangspunkt i visionerne, bliver det tydeligt, at det ikke kun handler om enkeltpersoners problemer, men om fælles vilkår.
Visionerne kan også bruges som omdrejningspunkt for arrangementer. Det kan være en temaaften, et oplæg efterfulgt af debat eller
et online møde, hvor deltagerne deler erfaringer. Du kan vælge én vision og lade den sætte dagsordenen: Hvilke barrierer møder vi? Hvad fungerer? Og hvad burde ændres? Visionerne giver struktur og retning, så det ikke bliver løs snak, men en samtale med et fælles mål.
På sociale medier kan visionerne bruges til at åbne for dialog. Et opslag med en kort forklaring af én vision og et spørgsmål som ”Har du oplevet det her”? Eller ”Hvordan ser det ud i din hverdag?” kan være nok til at få andre til at dele deres historier. Når flere stemmer kommer til, opstår der et fællesskab og et tydeligere billede af, at udfordringerne er fælles.
Visionerne kan også bruges til at bygge bro til andre. De kan bruges som fælles reference, når I vil samarbejde om et arrangement, en kampagne eller et politisk oplæg. Visionerne gør det lettere at pege på, hvad I kæmper for, også selvom I har forskellige erfaringer.
Når I samles om visionerne, skaber det både genkendelse og handlekraft. Det giver mod til
DanskHandicap Forbund
at tage ordet, fordi man ikke står alene. Og det gør det lettere at tage næste skridt, om det så er at invitere en politiker til debat, skrive et fælles opslag, sende spørgsmål til kommunen eller bare fortsætte samtalen.
Visionerne er altså ikke kun politiske mål. De er et fælles udgangspunkt, der kan samle, styrke og skabe bevægelse. De kan minde dig om, at dine behov er legitime, og at dine erfaringer er vigtige.
Levevilkår
Vi ønsker at have de samme muligheder som alle andre for at være aktive og deltage i samfundet. Vi ønsker forståelse for, at mennesker med handicap er os alle sammen, for på et tidspunkt i livet bliver de fleste enten direkte berørt, f.eks. ved sygdom eller ulykke, eller indirekte, hvis pårørende, venner eller kolleger rammes. Vi ønsker befolkningens forståelse for, at vores levevilkår afhænger af et solidt fundament af individuelt tilpasset kompensation, som forebygger problemer og ydes rettidigt. Vi ønsker en generel forståelse for kompensationsprincippet, som er en forudsætning for, at vi kan leve på lige vilkår som alle andre.
Inklusion
Vi ønsker at være inkluderet i alle aspekter af livet. Ligesom alle andre bliver vi født, vokser op som børn og unge, og lever vores liv som voksne og ældre. Vi er familiemedlemmer, institutionsbørn, skoleelever, studerende, kolleger og forenings- og kulturaktive. Vi er ven, kæreste og ægtefælle. Men uanset hvor vi bevæger os, møder vi samfundsskabte barrierer. Vi ønsker, at hele samfundet tager medansvar for at fjerne disse barrierer, fordi vi tror på et fællesskab, hvor alle er inkluderet og bidrager med det, de kan.
Universelt design
Vi ønsker et samfund, hvor byggeri, byrum og infrastruktur fra starten designes, så alle kan bruge dem. For vi er alle forskellige, og løsninger, der er nødvendige for nogle (os), er gode for alle. Vi ønsker konkrete mål og ambitioner for tilgængeligheden både i bygningsmassen, i det offentlige rum og i forhold til transportløsninger. I vores drømmesamfund udformes lokalplaner og transportløsninger med tilgængelighed som en naturlig del, så mennesker med handicap kan færdes og deltage på lige fod med andre. Et åbent og tilgængeligt samfund gør borgerne mere selvhjulpne, styrker værdigheden og giver plads til frihed, selvstændighed og spontanitet.
Retssikkerhed
Vi ser massive problemer med retssikkerheden på handicapområdet. Fejlprocenten i sagerne er alt for høj, og praksis glider på centrale ordninger som BPA og kompensationsydelser, uden at lovgivningen er ændret. Der er store forskelle mellem kommunerne, og afgørelser afhænger alt for ofte af postnummeret. Samtidig fylder økonomi og jura mere end den socialfaglige vurdering, og mange oplever at få skåret i eller frataget den hjælp, de har brug for. Konflikten mellem borger og kommune er blevet for stor, og når loven brydes, har det ingen konsekvenser for kommunen, kun for borgeren. Kommunerne bruger Ankestyrelsen som en kommunal kassekredit.
Vi ønsker et løft af faglighed og specialviden, der kan supplere den kommunale visitation. Vi ønsker en ny finansieringsmodel for bedre kompensationsordninger og sikring af, at lovenes intentioner overholdes. Vi ønsker, at det får klare konsekvenser, når kommunen bryder loven.
Værdighed
Alt for mange mennesker med handicap oplever isolation i eget hjem, fordi de får dårlige løsninger eller ikke får den rette hjælp fra starten. Samtidig bliver mennesker med handicap ofte overset i samfundet, og det gør det sværere at være aktiv i livets mange fællesskaber. Afhængigheden af andre, både hjælpere og private netværk, begrænser friheden, spontaniteten og muligheden for at udfolde sine evner og interesser. Når man fratages retten til at bestemme over eget liv, bliver man ufrivilligt gjort til en byrde for samfundet, og det er uværdigt.
Vi ønsker konkrete politiske løsninger, som sikrer værdighed i alle livssituationer, herunder sikrer frihed, spontanitet og uafhængighed.
Vi ønsker ganske enkelt retten til at bestemme i eget liv.
annoncer
Et tilbageblik på 2025 i SUMH
Af forperson i SUMH, William Korte
Vi er nu trådt ind i 2026, men inden vi begynder at kigge fremad og glæde os, vil jeg gerne kigge tilbage på året, der nu er gået på hæld, for sikke et år vi har haft. 2025 blev på mange måder året, hvor vi i SUMH stod frem, tog ordet og satte dagsordenen. Vi har reclaimet vores kroppe og insisteret på ejerskabet og retten til vores egen seksualitet og nydelse.
Vi har udfordret tabuer og handicapforståelse med vores kampagne og portrætserie ta’ ordet.
Her er vores frivillige også lykkes med at skabe politisk forandring og opbakning, der for fremtiden gør Aarhus til en mere tilgængelig by. Der kommer nemlig et fuldt tilgængeligt handicaptoilet i Aarhus midtby. Alt sammen takket være de frivilliges arbejde og indsats op til kommunalvalget i 2025.
Og det er ikke det eneste, der er sket på tilgængelighedsområdet. Her har vi også i år bidraget med erfaringer og indsigter, der– sammen med vigtige samarbejdspartnere som blandt andre Kolding Design Skole, Det Kongelige Akademi og Roskilde Festival –skal gøre fremtidens løsninger brugbare for alle – også os med handicap.
Det politiske er jo som sædvanlig et område, der ikke står stille i SUMH. Vi har kæmpet for at synliggøre behovet for målrettede, fleksible løsninger for at få flere unge med handicap i uddannelse og job. Og evalueringen af vores projekt Ban Vejen for Job viser, at det virker, når man tager højde for den enkeltes behov og lytter til dem. Selvfølgelig!
Jeg glæder mig særligt til at forsætte det politiske arbejde i 2026, når jeg træder ind i Det Centrale Handicapråd. Det gør mig glad og stolt, at jeg kan repræsentere den unge stemme, når rådet skal rådgive regeringen om fremtidens handicappolitik. Og jeg vil kæmpe for lydhørhed.
Uden jer og vores frivillige havde vi ikke haft den stærke, unge stemme. Og der skal derfor selvfølgelig lyde en særlig, dybfølt tak til alle jer. Flere af jer er stået frem på vigtige scener, hvor I har brugt jeres historie som talerør og markeret, at den unge stemme er én, som skal og kan høres i handicapdebatten – både på årets folkemøde, ungdommens folkemøde og senest til markering af menneskerettighedsdagen i Operaen. Af hjertet tak for jer – uden jer intet SUMH.
Lad os træde ind i 2026 med vores stærke fællesskab i ryggen og fortsætte kampen for at blive hørt, inkluderet og fortsat insistere på lige vilkår for et godt ungdomsliv.
Det sker i SUMH
WEBINAR:
Sådan foregår bestyrelsesarbejde
Dette webinar er til dig, der overvejer at stille op til bestyrelsen i SUMH.
Nuværende bestyrelsesmedlemmer vil svare på spørgsmål og vil også fortælle om:
• Hvordan bestyrelsesarbejdet helt konkret foregår.
• Hvordan vi arbejder, og hvordan du får indflydelse.
• Hvor meget tid man bruger på bestyrelsesarbejde.
• Hvordan du indsender dit kandidatur.
Onsdag den 4. februar (online)
Tilmeld dig her: https://sumh.dk/ det-sker/ repraesentantskabsmode2026/ bestyrelsesarbejde/webinar/
Kom og hør, hvordan du kan blive en del af SUMH
Vil du være med til at arbejde for, at unge med handicap kan leve det ungdomsliv, de ønsker? Kom med til vores online velkomstmøde, hvor du kan høre mere om SUMH, og hvordan du kan engagere dig.
Onsdag den 4. marts kl. 19.00 (online)
Tilmeld dig her: https://sumh.dk/ det-sker/ velkomstmoede-marts-2026/
Find alle aktiviteter her: https://sumh.dk/ det-sker
annoncer
Spejdergruppe vandt pris for inkluderende projekt
– flere kan gøre det samme
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – uddelte på Delegeretmøde 2025 i starten af december endnu en gang prisen som Årets Ungdomsforening, der har til formål at hædre en børne- og ungdomsforening, som gør noget særligt godt med at skabe stærke, forpligtigende fællesskaber for børn og unge lokalt. Prisen gik til Holbæk- og Regstrupspejderne, der hører under Danske Baptisters Spejderkorps.
Holbæk- og Regstrupspejderne arbejder med at række ud og gøre deres aktiviteter og arbejde relevante for en bredere målgruppe, så spejderlivet bliver tilgængeligt for flere. Samtidig åbner de op og inviterer hele byen ind og spiller dermed en aktiv rolle i lokalsamfundet. Netop den måde at arbejde på er vigtigt for, at foreningslivet udvikler sig og får flere børn og unge med i fællesskabet. Og derfor besluttede dommerpanelet, at prisen skulle gå til Holbæk- og Regstrupspejderne.
Dommerpanelet bestod af Christine Ravn Lund, afgående forkvinde for DUF, Karin Ingemann, udviklingschef for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne.
Klassiske spejderværdier og nutidig tilgang
Det er særligt projektet ’Skovens Portal’, som var afgørende for, at den sjællandske spejdergruppe trak sejren hjem som Årets Ungdomsforening 2025. Projektet gør naturen og spejderlivet tilgængeligt for alle – også for personer med funktionsnedsættelser – gennem blandt andet stier, belysning og et shelter med lift. Det enestående initiativ kombinerer kreativitet, handlekraft og lokalt samarbejde, og som samtidig handler om lokalt samarbejde og inviterer byen med.
Men selvom dette projekt var støtten af lokale og en fond, så har DUF en pulje, hvor man kan søge penge til netop dette formål.
I 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) en aftale med Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om ’Ungeløftet’. En aftale med flere indsatser som skal hjælpe flere unge med at realisere deres potentiale på en arbejdsplads, på en uddannelse eller i andre fællesskaber – herunder foreningsfællesskaber. DUF kunne derfor fra 2025 åbne en pulje, som kaldes ’Ungeløftepuljen’, hvor der allerede første år blev uddelt 4 millioner kroner. Pengene skal gå til initiativer, som skal sørge for, at foreningslivet bliver mere tilgængeligt for unge, som står uden for job og uddannelse. Der er f.eks. givet penge til en handicaplift og teleslynge. Nogen har søgt og fået uddelt penge til mentorordninger eller indkøb af udstyr, som skal sænke økonomiske barrierer for deltagelse.
Puljen løber fra 2025-2028 og kan søges gennem DUFs hjemmeside.
Fotograf | Ida Guldbæk Arentsen
annoncer
Bestyrelsen
Formand / Styregruppeansvarlig
Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk
Næstformand / Redaktionsansvarlig
Mille Marie Barfoed Backhausen mille@ungdomskredsen.dk
Sekretariatsleder / SoMe ansvarlig
Alberte Grindsted Jensen alberte@ungdomskredsen.dk
Økonomiansvarlig
Thor V. Holm-Hansen thor@ungdomskredsen.dk
SUMH- og DUF-ansvarlig
Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem
Olivia Ruseng Hermansen olivia@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem
Sandra Bournonville Nielsen sandra@ungdomskredsen.dk
Observatør
Sebastian Berke sebastian@ungdomskredsen.dk
Observatør
Tobias Vinge Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk
annoncer
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik