Handicap Nyt Nr. 5 2023

Handicap Nr. 5 | december 2023

Udsigten fra CopenHill er imponerende » Digitaliseringen både glæder og bekymrer » Kom med ud i naturen

NYT

FIND ET DANHOSTEL PÅ

60

Danhostels i hele landet

/ GRUPPER

Overnat på Danhostel og lær Danmark at kende Det behøver ikke at være besværligt at tage Danmark rundt på ferie. På Danhostels 60 overnatningssteder kan hele familien bo i trygge rammer på samme værelse, og det er nemt at checke ind og ud, så I hurtigt kan komme videre til næste destination.

2

Hos os kan I overnatte tæt på oplevelserne.

Alle vores Danhostels ligger tæt på Danmarks smukkeste naturområder, spændende attraktioner, historiske perler, tæt på skov, strand og hav.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

20

Stig Langvad, side 52

CAMERA KATRINE IBSEN LARSEN

CAMERA SACHA SENNOV OG JACOB NOSSELL

Indhold

Jeg synes, det er OK med en skibakke, det er så fedt, at man udnytter et rum i byen på denne måde.

48

Eva Suazo bor i Honduras.

Ny hjemmeside gør det lettere at finde ud af, hvor man kan køre i kørestol i naturen.

5 Leder

28 Boganmeldelse: ”Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på” Ny antologi om mennesker med ­handicap.

46 Den nye hjemmeside er for os alle På den nye hjemmeside er der mange nye muligheder for medlemmer og tillids­valgte.

30 Stranden i Charlottenlund

48 Kom med ud i naturen En kørestol er ikke en hindring for at komme ud i naturen.

6 Hjulspind 13 Kronik. Fri bevægelighed bliver en realitet EU barsler med et kort for borgere med handicap.

14 Aktiv dødshjælp – et dilemmafyldt emne En debat der optager mange for tiden.

16 Farlige ramper i Illums Bolighus Et medlem blev voldsomt skadet i en faldulykke.

34 Digitaliseringen både glæder og bekymrer Landsformand Susanne Olsen stiller spørgsmål til digitaliseringsminister og ligestillingsminister Mette Bjerre.

38 Digitalisering af samfundet giver udfordringer En gruppe i Dansk Handicap Forbund er kommet frem til nogle pejlemærker.

50 Udsigten fra CopenHill er imponerende Handicap NYT besøger en bakke på Amager, som er på taget af en bygning.

54 Handicap­parkering i Norden

19 Jens Bouets Klumme 19 Undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen 20 Eva Suazo mistede sine ben i flugten fra fattigdom Hvert år skades mange migranter på vej til USA. 25 DET SKER I DHF

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

40 Designredskaber i arkitekturen Forsker Marcus Tang Merit beretter om planlægning og modeller.

43 Nordisk samarbejde betaler sig Landsformand Susanne oplyser om samarbejdet med de nordiske lande.

44 Velfærdssamfundet har et ansvar for mennesker med handicap Politikerne har et stort ansvar for at borgerne får den rette hjælp og støtte.

Visit på C ­ openHill.

Foto: Bente ­Rødsgaard.

3

Rasmus og V-Klassen.

To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifikationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil.

Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

4

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

PENCIL-ALT SUSANNE OLSEN CAMERA GUA STUDIO | LEDER «

Befolkningens holdning viser behov for handling Fire ud af ti i befolkningen mener, at de fleste ignorerer mennesker med handicap. Syv ud af ti i befolkningen mener, at de fleste er usikre på at omgås mennesker med handicap, og en tredjedel af befolkningen mener, at mennesker med handicap behandles som mindre værd.

os, så ekskluderes vi. Det gælder hele vejen rundt. Vi får udfordringer i alle livets forhold; skolegang, uddannelser, arbejdsliv, fritids- og kulturliv og ikke mindst i privatlivet.

Dette er de tankevækkende hovedresultater fra en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer (DH), som er foretaget blandt mere end 4.000 respondenter. Da jeg læste resultaterne, blev jeg desværre ikke overrasket, men måtte tørt konstatere, at tallene jo sort på hvidt bekræfter de oplevelser, vi hver dag hører om fra medlemmer i hele landet.

Uanset, om vi taler skolegang, uddannelse, arbejde, sundhed eller fritidsliv, har vi tal, der dokumenterer, at der er store udfordringer med at opnå den rette hjælp, og dette er i min optik et centralt problem, som må og skal løses. For netop det kompensatoriske fundament er det, der muliggør, at vi kommer ud og er en del af samfundslivet, og når vi gør det, så lærer vi hinanden at kende – handicap eller ej, og når vi gør det, så nedbrydes fordommene, og vi får et nyt syn på hinanden.

Selvom mange af os kan deltage i alle livets forhold, så er vi langt fra i mål. Tallene viser, at mennesker med handicap ikke bare ekskluderes mange steder, men også at det er en opfattelse, som deles af befolkningen generelt. Dermed er det ikke bare vores oplevelse, men det peger på en fælles samfundserkendelse af, at der er et alvorligt problem derude.

Holdninger til vores målgruppe er noget vi aktivt arbejder på at rykke på, fordi holdningerne er med til at skabe den virkelighed, vi lever i.

Jeg har tænkt meget over det, og set fra min stol giver det mening, at så mange mennesker svarer, som de gør – simpelthen fordi virkeligheden er, at det i dag er blevet alt for svært at opnå de kompensationsordninger, som er afgørende for, at vi kan fungere i hverdagen. Og når manglende hjælp begrænser

HANDICAP-NYT: Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk REDAKTION: Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

5041 0767 5041 0767 Svanemærket tryksag Svanemærket tryksag

OPLAG: Kontrolleret ­oplag 1. juli 202230. juni 2023: 6.347

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund ISSN: 0904-8081 98. årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Man- torsdag kl. 9.00 - 15.00 Fredag kl. 9.00 - 13.00 Telefontid: Man- torsdag kl. 9.00 - 15.00 Fredag kl. 9.00 - 13.00

Jeg ønsker brændende, at man om fem år gentager denne undersøgelse og kommer frem til et bedre resultat. Samtidig får det mig til at tænke, at det ikke er holdningskampagner, der kommer til at hjælpe. Nej, det er noget helt andet, der skal til.

Netop nu er der varslet reformer på både beskæftigelses- det sociale område, og det er nu helt afgørende, at der reformeres med respekt for kompensationsprincippet og handicapkonventionen. Vi må forstå, at løsninger på handicapområdet ikke alene kan løses i 98 kommuner, men er noget, som kræver inddragelse af specialviden og med en solidarisk finansiering fra centralt hold, så det ikke alene er den lokale kommunekasse, der afgør, hvilken hjælp vi skal have.

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen DIREKTØR: Jens Bouet NÆSTE NUMMER: 16. februar 2024 Deadline: 3. januar 2024

ISSN: 2445-6799 Handicap NYT online Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer.

Ring 39 29 35 55 for bestilling.

5

» HJULSPIND | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD

Mere tid, mere tålmodighed og mere hjælp til personer med et usynligt handicap. Kernen i Solsikken er stadig den samme her knap fire år efter, at Solsikkeprogrammet kom til Danmark.

I 2023 har Solsikkeprogrammet introduceret nye tiltag. Fx kan du som privatperson personliggøre dit Solsikkekort på hjemmesiden, og som noget nyt er det også muligt at få et kort på flere sprog såsom dansk, engelsk, tysk, svensk, norsk og de øvrige nordiske lande.

Tivoli, Det Kongelige Teater, Odense Zoo, Louisiana, Arriva. Mange mennesker ved godt, at de kan bruge Solsikken, når de fx tager til forlystelser, kulturoplevelser eller kører med bus eller tog. Efterhånden er der også mange virksomheder, der bruger Solsikken internt som en del af deres måde at give deres ansatte med usynlige handicap mere tid, mere tålmodighed eller hjælp, og det gør de også, når de ansætter nye medarbejdere.

Hos virksomheden Comwell går de ansatte, som ikke har et skjult handicap, med et Solsikkesymbol med hvid kant for at vise at de støtter andre, der bruger Solsikken. Det er der efterhånden mange virksomheder, der opfordrer til. Som pårørende kan du finde Solsikken med hvid kant i butikken på hjemmesiden. Der kan du også se et kort, hvor du kan indta-

CAMERA PRESSEFOTO

Solsikkeprogrammet er klar med nye initiativer og tiltag

ste din position, og så får du en oversigt over de nærmeste virksomheder, som er en del af Solsikkeprogrammet. Læs mere på www.­solsikkeprogrammet.dk Mikkel Christensen, Videnscenter om handicap

Ny regnskabsmedarbejder CAMERA PRIVATFOTO

Gitte Pedersen blev den 1. august 2023 ansat som regnskabsmedarbejder i et flexjob 10, 5 timer om ugen efter at have været i praktik i en længere periode i forbundet. Hendes opgaver i bogholderiet er den daglige økonomi med indbetalinger, faktureringer osv. Gitte Pedersen er uddannet registreret revisor i 1997 og har siden da arbejdet som regnskabsansvarlig i diverse private firmaer.

Fritiden tilbringes ofte udendørs, hvor hun træner sin schæferhund Satoris Mika, og det er hun vældig god til og deltager ofte i konkurrencer i Dansk Politihundeforening. For nylig deltog hun i Danmarksmesterskabet i patruljeklassen. Der deltog 24 i mesterskabet, og hun blev nr. fem.

Velkommen til.

Vidste du, at...

Tre uger inde i oktober havde apotekerne stået for ca. halvdelen af de 1,3 mio. vaccinationer mod covid-19 og influenza til risikogrupper. Resten er givet på fx hospitaler, plejehjem osv.

Lidt over 280 apoteker tilbyder vac-

6

cination mod covid-19 og influenza.

Tilbuddet om gratis vaccination mod de to sygdomme gælder for personer, der er fyldt 65 år samt for sårbare grupper, såsom gravide efter 13. uge, svært overvægtige og personer med kroniske lungesygdomme, diabetes og hjertekarsygdomme. Desuden tilbydes

børn mellem to og seks år vaccination mod influenza, og det gives som et pust i hvert næsebor.

Kilde: Danmarks Apotekerforening.

Den danske komponist Martin Byrial har skabt et værk The Gratitude Concert- inspireret af livshistorier fra Handicap NYT | nummer 5 | 2023

HJULSPIND «

Flere kvinder end mænd flytter, når partneren dør Markant flere kvinder end mænd flytter, når deres partner dør. Sådan skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et studie om bosætningsmønstrene for danske enker og enkemænd.

I Danmark er over 280.000 mennesker over 50 år enker eller enkemænd. Når man mister sin livsledsager, er det en omvæltning på mange parametre. Et af dem kan være boligskift.

Aske Egsgaard-Pedersen, geograf og tidligere ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har ved hjælp af registerdata undersøgt mønstrene i boligskift for titusinder af danske enker og enkemænd mellem 50 og 90 år over en 25-årig periode.

Undersøgelsen viser, at enker i langt højere grad end enkemænd flytter bopæl i tiden efter, at de har mistet deres partner. Mens godt 30% af alle enker flytter i ny egen bolig efter partnerens død, gælder det kun for 20% af enkemændene.

Studiet viser også, at både kvinder og mænd flytter til mindre

boliger efter overgangen til enkestand. Hvor enkemænd i gennemsnit skærer størrelsen på bolig ned med 9 m2, reducerer enker deres boligareal med 12 m2. ”Vi kan ikke her fastslå de underliggende årsager til de forskelle, vi ser. Men tidligere forskning peger på, at enker generelt er dårligere stillet økonomisk end enkemænd, fordi mænd typisk har en højere indtægt og større pensionsopsparing. Så en grund kan være, at enker oplever en større – og længerevarende – forringelse af deres økonomiske situation end enkemænd, og derfor er nødt til at flytte til noget billigere,” siger Aske Egsgaard-­ Pedersen. Han tilføjer dog: ”Men samtidig tyder flere studier på, at kvinder ofte har stærkere sociale netværk end mænd og dermed oplever mere emotionel støtte i situationen. Det gør muligvis, at de er mindre ’bange’ end mænd for at flytte til en bolig, som i virkeligheden måske er mere passende. Så dette kan også være en del af forklaringen på kønsforskellen i tallene,” siger han.

CAMERA COLOURBOX

Flere enker end mænd flytter et nyt sted hen, når partneren dør.

pårørende og patienter med kroniske sygdomme. Hans partner Tonje T. S. Norheim, som også er komponist, blev for otte år siden ramt af ME. Tidligere på året blev værket spillet i Musikkens Hus i Ålborg. Du kan høre og læse mere om koncerten på YouTube.

Søg efter ”Martin Byrial The Gratitude Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Concert”. Øjenforeningen i samarbejde med fx optikere og øjenlæger har lanceret en online synstest, hvor du kan teste dit syn? Den erstatter ikke en professionel test og tager ca. fem minutter. Du finder den på "Danmark tester synet"

https://ojenforeningen.dk/danmark­ testersynet NemID, som eksisterede i 13 år, lukkede endegyldigt den 31. oktober 2023, og derfor skal alle bruge MitID, hvis de skal i kontakt med myndigheder, netbank osv.

HANDICAP NYT 1 - 2022 • 7

7

» HJULSPIND

Sammenklappelig kørestol til 200 kg, og for nylig har Eloflex lanceret en let, sammenklappelig børnemodel, som er designet til at ”vokse med brugeren”. ”Det særlige ved vores kørestole er, at de giver en stor fleksibilitet og selvhjulpenhed for brugeren. De kan klappes sammen, så man kan have dem med i alle biler. På den måde behøver brugeren ikke en stor handicapbil, og

kan også have sin kørestol med i offentlig transport eller taxa.

En af stolene kan endda deles i to, hvor hver del vejer 14 kg. Det gør, at brugeren kan løfte stolen ind i bilen, uden brug af elektrisk løftearm,” siger Henrik Bech fra Eloflex.

Camilla Lund

CAMERA PRESSEFOTO

Eloflex har specialiseret sig i elektriske kørestole, som ikke vejer meget og er sammenklappelige. Handicap NYT talte med dem på Rehabmessen tidligere i år og prøvede nogle af modellerne.

Eloflex kørestolene findes i mange forskellige modeller. Alle dele kan monteres på alle stole, så kørestolen kan tilpasses den enkelte brugers behov.

Stolene kan bruges af personer på op

Vejledninger til handicapfiskepladser HAVNE

Nogle mennesker elsker at fiske, men hvis man benytter en kørestol, kan det være svært at komme til at fiske.

Tilgroede stier og forsømte handicapfiskepladser spænder ben for, at mennesker med handicap og gangbesværede kan komme til fiskevandet.

De, der vil etablere gode pladser for alle, savner vejledning, for hvordan gør man? Hvad skal man tænke på? På den baggrund har Danmarks Sportsfiskerforbunds handicapudvalg udarbejdet fire vejledninger til etablering og drift af handicapegnede fiskepladser, som er målrettet alle, som ønsker at etab-

8

lere en fiskeplads for lystfiskere med gangbesvær eller et handicap. Det man kalder en handicapegnet fiskeplads.

Vejledningerne indeholder de anbefalinger, som handicapudvalget vurderer, som minimum skal opfyldes for at skabe en god og forsvarlig fiskeplads. De fire vejledninger omhandler fiskepladser ved havne, kyster, vandløb og søer samt put and take.

Du finder dem via dette link: https:// www.sportsfiskeren.dk/om-os/ vejledninger-til-handicapegnedefiskepladser

VEJLEDNING FOR ETABLERING OG DRIFT:

HANDICAPEGNEDE FISKEPLADSER

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

HJULSPIND «

Cyberhotline – hvis du udsættes for cyberkriminalitet Ny kampagne skal hjælpe borgere og virksomheder i kampen mod cyberkriminalitet.

Digitaliseringsstyrelsen lancerer en ny kampagne, der skal øge kendskabet til Cyberhotline for digital sikkerhed.

Her kan borgere og virksomheder få hjælp til at beskytte sig mod digital svindel og cyberangreb. Telefonnummeret 33 37 00 37 er en del af kampagnen. Nummeret tilhører Cyberhotline for digital sikkerhed, som alle kan kontakte, hvis de har brug for vejledning til at forebygge eller håndtere digitale trusler. Cyberhotlinen kan hjælpe både forebyggende, eller hvis uheldet er ude, fx ved mistanke om misbrug af borgeres personlige oplysninger og i tilfælde af digital svindel eller cyberangreb hos virksomheder.

Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed (CFCS) står bag kampagnen.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Hvad kan Cyberhotline for ­digital sikkerhed hjælpe med?

ұ Borgere og virksomheder kan kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed kl. 8-20 i hverdagene og kl. 10-16 i weekender. Ved akutte henvendelser, som fx identitetstyveri eller igangværende angreb på virksomheder, kan der ringes døgnet rundt. ұ Borgere og virksomheder kan blandt andet få hjælp til, hvordan de spotter falske webshops og laver stærke passwords, samt hvordan de ruster sig mod digitale trusler som fx phishing, CEO-fraud og fakturabedrageri. ұ Borgere og virksomheder kan få hjælp til, hvad de skal gøre, hvis de er udsat for et angreb fra it-kriminelle, og hvem det er relevant at kontakte for videre vejledning og hjælp. Læs mere på https://sikkerdigital.dk/­ cyberhotline Kilde: Pressemeddelelse.

Amputationskredsens medlemsblad har ansat Steen Christiansen som ny redaktør. Han redigerer i forvejen medlemsbladet i Københavns afdelingen i Dansk Handicap Forbund. Han er uddannet pædagog og cand. adm.pol.

Han var i 30 år leder af Dansk Handicap Forbunds klubber og institutioner (LAVUK) og har siden arbejdet som specialist i handicapsager i kommunal sammenhæng. Steen Christiansen har skrevet fire fagbøger målrettet SoSu-uddannelsen og har redigeret adskillige foreningsblade og studeret journalistik i USA. Han var den første, der modtog Vanførefondens opmuntringspris i 1994. I coronatiden gik han på pension, men arbejder stadig med blade. Han bor tæt på Dansk Handicap Forbunds Stranden, hvor både han og hustruen er hyppige gæster. Hans ambition er at fylde Amputations NYT med menneskelige historier, socialpolitiske emner og andet målrettet mennesker med amputationer og deres pårørende. Hvis du vil give ham et tip til en historie, kan du kontakte ham på steen0199@gmail.com

CAMERA PRIVATFOTO

CAMERA COLOURBOX

Ny redaktør for Ampu­ tations-NYT

Steen Christiansen kan lide at rejse.

Her i foråret var han på Island.

9

CAMERA PRESSEFOTO

» HJULSPIND

Kirsten Rolfsager i grøn trøje og Ulla Trøjmer testede de elektriske ramper på en p-plads i Ishøj, før busserne med elramper trillede ud på vejene.

Movia er klar med de første elektriske busramper Siden 15. oktober i år har det været muligt at benytte elektriske ramper på udvalgte buslinjer, skriver trafikselskabet Movia i en pressemeddelelse. Alle Movias busser af ældre dato har manuelle ramper, som kræver, at mennesker med bevægelseshandicap skal have en hjælper med, der kan betjene rampen. Men med de elektriske ramper kan kørestolsbrugere og borgere med andre fysiske udfordringer selv aktivere rampen ved tryk på en knap, og så sørger chaufføren for rampen skydes ud. Det er bl.a. Movias tilgængelighedsforum, som har peget på behovet for de elektriske ramper og på grund af det forum, og andre der har presset på, er det nu besluttet, at alle Movias buslinjer fremover skal udbydes med et krav om elektriske ramper. Det betyder at i takt med, at busserne udskiftes, så vil der komme flere elektriske ramper i Movias busser.

Movias busser er ikke de første i Danmark til at køre med elektriske ramper. Allerede i 2015 introducerede FynBus

10

elektriske ramper. Det har længe været et ønske fra passagererne, at Movia kunne tilbyde en tilsvarende service. I første omgang er busserne med elektriske ramper i København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Hillerød og Lyngby-Taarbæk Kommune. I december udvides flåden til også at omfatte Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Helsingør og Ringsted Kommune. ұ Fra 15. oktober kører disse buslinjer med elektriske ramper: 26, 27, 31, 34, 35, 36, 68, 77, 55E, 65E. ұ Fra 10. december udvides netværket til også at omfatte: 13, 22, 132, 137, 139, 161, 301, 302, 303, 305, 307, 337, 801A, 340, 345, 347, 90N, 405, 406, 408, 415,467, 469.

Du kan holde dig opdateret om linjerne med elektriske ramper på https://dinoffentligetransport.dk/nyheder/­ elektriske-ramper/ Handicap NYT | nummer 5 | 2023

HJULSPIND «

Børn med klar opfordring: Spørg ind når forældre har psykisk sygdom Mange voksne er tilbageholdende med at spørge ind til børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. Det vil børnene gerne lave om på gennem en kampagne. 310.000 børn vokser op med en mor eller en far med psykisk sygdom.

I en ny kampagne opfordrer børnene de voksne til at spørge, hvordan børnene har det.

"Hvordan har du det?" eller "Er der noget, vi skal tale om?" kan være gode steder at starte en samtale med et barn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. Men mange voksne holder sig tilbage og tør ikke tage hul på snakken.

"Vi er ofte tilbageholdende med at blande os i andres sager.

Måske opfatter man det som uhøfligt, eller det føles grænseoverskridende. Den opfattelse vil vi lave om på, så derfor opfordrer vi alle voksne til at spørge ind til børn, og hvordan de har det, i det her tilfælde børn, som vokser op i en familie

med psykisk sygdom, ”siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Og det er vigtigt at tale med børnene, da halvdelen af børn, som har en forælder med alvorlig, psykisk sygdom, selv udvikler en psykisk sygdom inden de fylder 30 år, og desværre bliver syv ud af ti børn og unge i målgruppen ikke tilbudt den hjælp fra samfundet, som de har brug for. Men en del af løsningen er, at de voksne omkring børnene bliver bedre til at spørge ind til børnene. Kampagnen understreger også, at ansvaret ikke bør lægges over på privatpersoner, men at alle voksne kan spille en vigtig rolle for børnene med et lille spørgsmål med potentielt stor virkning: "Hvordan har du det?".

Bag kampagnen er Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk's Fond. Læs mere på https://sporgmere.dk/ingenforkertespoergsmaal/ Kilde: Pressemeddelelse

Udgivelsesplan for Handicap-nyt 2024 ұ Nr. 1. Deadline 3. januar. Hos læserne senest den 16. februar. Uge 7. ұ Nr. 2. Deadline den 12. marts. Hos læserne senest den 3. maj. Uge 18. ұ Nr. 3. Deadline 30. april. Hos læserne senest den 21. juni.

Uge 25. ұ Nr. 4. Deadline 6.august. Hos læserne senest den 20. september. Uge 38. ұ Nr. 5. Deadline 22. oktober. Hos læserne senest den 6. december. Uge 49.

Bemærk venligst, at PostNord uddeler blade i uger og fordelt på fem hverdage.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

11

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

Forskning og viden

Kurser og aktiviteter

Legatstøtte

Følg os www.elsassfonden.dk

Nakkestøtte

“Unikke stole til unikke mennesker”

El-ryglæn

Lændestøtte

Ergonomisk sæde

El-sædeløft

El-fodhviler

Besøg en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt: Aarhus C • Farstrup Comfort Center Glostrup • Stolespecialisten Holbæk • Farstrup Comfort Center Haarby • Haarby Boligmontering Kolding • Stolespecialisten København K • Vestergaard Møbler Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Odense • Siddedesign Odense • Stolespecialisten

Tlf. 8613 3588 Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 6473 1473 Tlf. 5385 0030 Tlf. 3257 2814 Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 6615 9510 Tlf. 5385 0030

WWW.FARSTRUP.DK

12

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

PENCIL-ALT HELENA DALLI, EU’S LIGESTILLINGSKOMMISSÆR | KRONIK «

Fri bevægelighed skal blive en realitet Handicap NYT har modtaget en kronik fra EU's ligestillingskommisær om et kommende europæisk handicapkort

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

pern, Estland, Finland, Italien, Malta, Rumænien og Slovenien), og som har givet gode resultater. På baggrund af de positive erfaringer foreslår vi nu lovgivning, så der kan indføres et fælles europæisk handicapkort for alle EU-lande.

Kortet, som skal være brugervenligt og have et fælles design, vil fremme den gensidige anerkendelse af handicapstatus og sikre, at personer med handicap kan nyde deres EU-ret til fri bevægelighed inden for Unionen, når de rejser til andre EU-lande. Ifølge forslaget bør gunstige betingelser tilbydes på samme måde i hele EU. Særlige betingelser og behandlinger kan omfatte gratis adgang, nedsatte takster, afgifter eller anden brugerbetaling, prioriteret adgang, personlig assistance, bistand (såsom adgang til braille- og audioguider) og mobilitetshjælpemidler, fx ved brug af offentlig og privat transport, i forbindelse med deltagelse i kulturelle arrangementer og besøg af seværdigheder, som fx museer, koncerter, rekreative områder, sportscentre eller forlystelsesparker. Jeg regner med, at Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union som de to lovgivere hurtigt vil gøre fremskridt med vedtagelsen af Kommissionens forslag.

EU's styrke ligger ikke blot i økonomisk velstand, men også i at sikre, at alle borgere kan nyde og udøve deres rettigheder på lige fod. Vi må fortsat arbejde på at nedbryde barrierer, skabe tilgængelige miljøer og sikre lige muligheder, så personer med handicap kan blive inkluderet og fuldt ud deltage i samfundet.

Ved at gøre fri bevægelighed til en realitet for alle EU-borgere, går vi endnu et skridt i den rigtige retning.

CAMERA COLOURBOX

S

iden retten til fri bevægelighed blev nedfældet i EU-traktaterne, har den været et af EU's vigtige principper og resultater. Den giver os mulighed for at se nye steder og udvide vores horisont, tage et tog i sidste øjeblik til et naboland, opdage forskellige kulturer, afsøge jobmuligheder, forfølge vores uddannelse eller starte et nyt liv i et andet land. Denne grundlæggende rettighed har fremmet følelsen af en fælles identitet blandt europæiske borgere.

Det er dog ikke alle europæiske borgere, der kan nyde lige godt af denne ret. For nogle giver den anledning til spørgsmål og bekymringer om særlige betingelser og rettigheder, når man rejser: Vil statussen som en person med handicap blive anerkendt, og er byen tilgængelig?

Fri bevægelighed er derfor ikke en realitet for alle.

I EU lever ca. 87 millioner personer med handicap. Alt for ofte begrænser strukturelle hindringer og systemiske uligheder deres muligheder og forhindrer dem i at nyde et fuldt medborgerskab på lige fod med alle andre. Dette gælder også fri bevægelighed, fordi deres handicapstatus ikke automatisk anerkendes, når de rejser til en anden medlemsstat.

Personer med handicap har derfor ikke nødvendigvis adgang til de samme vilkår, såsom nedsatte takster eller særlig indkvartering, som personer med handicap, der bor i det pågældende land. Den manglende retssikkerhed og ekstraomkostningerne kan afholde personer med handicap fra at rejse til andre lande.

Da jeg i 2019 blev kommissær, gik jeg i gang med at udarbejde en 10-årig strategi om rettigheder for personer med handicap. Jeg hørte i vidt omfang medlemsstaterne, EU-institutionerne og handicaporganisationerne om mangler og udfordringer og om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for, at personer med handicap kan deltage fuldt ud i samfundet. Manglen på gensidig anerkendelse af handicapstatus (og handicapkort) mellem medlemsstaterne viste sig at være et af de største problemer.

I dag fremsætter vi som et af strategiens vigtigste initiativer et lovgivningsforslag om det første europæiske handicapkort. Kortet er afstemt efter FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som EU og alle dets medlemsstater er part i, og er en opfordring til forandring og et ekstra skridt i retning af fri bevægelighed for alle.

Forslaget om et europæisk handicapkort bygger på et pilotprojekt, som otte medlemsstater deltog i (Belgien, Cy-

13

» POLITIK | PENCIL-ALT SUSANNE OLSEN OG KATRINE IBSEN LARSEN

CAMERA COLOURBOX

Aktiv dødshjælp – et dilemmafyldt emne

Lige nu diskuteres emnet livligt i den offentlige debat og i hjemmene

A

ktiv dødshjælp har været et omdiskuteret emne, siden statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale på Folkemødet i Allinge på Bornholm sagde, at hun ville åbne en debat om emnet.

Siden da har Det Etiske Råd taget stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Nationalt Center for Etik skriver ”Efter mange overvejelser og diskussioner i Det Etiske Råd er et flertal på 16 af rådets 17 medlemmer nået frem til, at der er for meget på spil omkring vores grundlæggende menneskesyn til, at dødshjælp bør indføres i Danmark”.

Mange individuelle holdninger I Dansk Handicap Forbund mener vi, at holdninger til aktiv dødshjælp er meget individuelle, og folk må have deres egne holdninger. "Men årsagen til at vælge aktiv dødshjælp må og skal aldrig være begrundet i mangel på hjælp eller kompensation," siger Gitte R. Reckendorff Nielsen, formand for

14

Dansk Handicap Forbunds social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg.

Her er det relevant at nævne, at en døende patient i dag kan få smertestillende og lindrende medicin i den sidste fase, også hvis medicinen kan betyde, at døden bliver fremskyndet. Den vigtige pointe her er, at målet med behandlingen ikke er døden, men lindring.

De seneste undersøgelser og statistikker på handicapområdet viser tydeligt, at mennesker med handicap ikke får den hjælp, de har brug for. Det forhindrer dem i at få muligheden for at få det bedst mulige liv, på de betingelser funktionsnedsættelsen giver.

Mange mennesker med meget indgribende handicap lever gode og meningsfulde liv. Fælles for de fleste er, at de på et tidspunkt har været i en krise, hvor tanker om aktiv dødshjælp har været oppe og vende. Det er derfor væsentligt at spørge: Hvornår et menneske er afklaret? Hvornår kan vi være sikre på, at man er afklaret på det bedst mulige grundlag?

Leve et meningsfuldt liv Dansk Handicap Forbund er et netværk af mennesker med handicap, som kan spejle sig i hinanden og vise, at det er muligt at leve et godt og meningsfuldt liv med et handicap. ”Diskussionen om aktiv dødshjælp er giftig”, siger landsformand Susanne Olsen, og fortsætter: ”Det er en diskussion med mange svære og uafklarede dilemmaer, som ikke kan besvares præcist, men vi er bekymrede. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at diskussionen bliver taget i en tid, hvor retorikken om mennesker med handicap i samfundet ikke ligefrem er positiv. Mennesker med handicap ses som en belastning, ikke mindst økonomisk, for samfundet. Derfor skal vi passe på, at der ikke lægges et pres på mennesker med indgribende funktionsnedsættelser, hvis det at fravælge livet pludselig bliver en valgmulighed blandt andre valgmuligheder,” siger Susanne Olsen.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

SE UDGIVELSEN

Online

Scan her:

ApS

Søvangsvej 1 • 2650 Hvidovre Tlf.: 3333 9390 • tilbud@fejekosten.dk www.fejekosten.dk

Møbelkonservator

www.matrixsales.dk

Unavngivet 3 1

06/05/2020 14.11

Lars Toftum

Restaurering af antikviteter og arkitekttegnede møbler

Mere end 30 års erfaring www.mobelkonservator.dk mobelkonservator@antikvitet.net Medlem af Dansk antikvitets- og konserveringslaug

Roskildevej 171 st. tv. • 2500 Valby Tlf. 36 45 18 14

Strandskolevej 282 • 2660 Brøndby Strand Tlf.: +45 26 27 10 20 • E-mail: info@schier-aps.dk

SELF-STORAGE I NORDHAVN Vi tilbyder dig centralt og sikker opbevaring i København

A1

Tel: 7023 4100 / opbevaringkbh.dk

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

15

» TILGÆNGELIGHED | PENCIL-ALT KATRINE IBSEN LARSEN CAMERA BENTE RØDSGAARD

Det var på denne rampe, at ulykken skete. Siden er der opstillet et advarselsskilt.

16

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

TILGÆNGELIGHED «

Farlige ramper i Illums Bolighus i København Et medlem oplevede en voldsom faldulykke på en uegnet rampe

I

sommers kom Kurt Andersen og hans kone forbi Illums Bolighus på Strøget i København. Kurt Andersen er manuel kørestolsbruger og til turen op og ned ad Strøget, havde han koblet sin hjælpemotor til kørestolen. De besluttede sig for at kigge ind i Illums Bolighus, da det ude fra så tilgængeligt ud. Kurt Andersen kører op ad den første rampe, som fører ind i selve butikken.

De kigger rundt i butikken, og Kurt beslutter, at han gerne vil benytte butikkens handicaptoilet. De henvender sig til personalet i Illums Bolighus og spørger efter handicaptoilettet. Butiksassistenten kan ikke svare på, hvor handicaptoilettet er, måske fordi butikken ikke har et handicaptoilet. Kurt får imidlertid øje på, at der på andet niveau i butikken er en oversigtstavle over butikken, hvor blandt andet elevatorer og toiletter er markeret.

Kurt kører hen til rampen, der fører op til andet niveau. Da han er næsten oppe, kan hjælpemotoren ikke få fat længere, og Kurt kører baglæns ned og ud over kanten på rampen og triller ned ad trapperne. Uheldet sker, fordi rampen ikke er beklædt med et skridsikkert materiale og ikke har hverken gelænder, som Kurt kan gribe fat i eller kanter, som kan bremse kørestolen.

Faldet resulterer i, at Kurt brækker højre hånd og sit bækken seks til syv steder og får indre blødninger og må forholde sig i fuldstændig ro i seks måneder. Det viser sig, at rampen ikke er beregnet til kørestolsbrugere, men til varekørsel og barnevogne.

Få styr på jeres ramper

Her er indgangsrampen, hvor der nu også er et ­advarselsskilt.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Efter ulykken har Kurt Andersen en klar opfordring til butiksejere: ”Få styr på jeres ramper, de skal godkendes, og der skal være tydelig skiltning, hvis ramperne ikke er beregnet til kørestolsbrugere”.

Og direkte til Illums Bolighus siger han, at det er de færreste, der planlægger deres besøg i butikken. I stedet er det vigtigt, at vagten eller informationsmedarbejderne, som Kurt kørte forbi i døren, gør opmærksom på, hvilke ramper, kørestolsbrugere kan benytte. Kurt referer her til, at Illums Bolighus på deres hjemmeside

under "Tilgængelighed for handicappede", skriver: ”De fleste af Illums Bolighus' butikker er fremkommelige for kørestolsbrugere, men derfor kan det alligevel være rart at have en af vores medarbejdere med rundt til at hjælpe og vejlede undervejs. Vi stiller gerne en medarbejder til din rådighed. Ønsker du at få hjælp og vejledning under dit besøg i en af butikkerne, så kontakt gerne på forhånd. Så sørger vi for, at en medarbejder følger med dig rundt.”

Illums Bolighus er kede af ­ulykken Handicap NYT har været i kontakt med Illums Bolighus efter ulykken. HR-chef i Illums Bolighus Annette Ypkendanz fortæller, at forretningen kort efter ulykken satte et skilt op ved rampen for at undgå, at en lignende ulykke kunne ske igen. Derudover har bolighuset brugt tid på at tale om ulykken samt undersøgt hvilke krav, der er på området. Til sidst fortæller HR-chef Annette Ypkendanz, at de har overvejet at skrive konkret om Illums Bolighus på Amagertorv på deres hjemmeside, da det er den eneste af deres butikker, som ikke er handicapegnet. Illums Bolighus på Amagertorv ligger i et gammelt hus med flere forskellige niveauer, og derfor er det vanskeligt at sikre tilgængeligheden.

Til sidst skal det nævnes, at en sådan ulykke ikke før er sket i Illums Bolighus, derfor har ulykken også gjort indtryk på forretningen. Illums Bolighus er frygtelig kede af ulykken, og direktøren har været i kontakt med Kurt Andersen efter ulykken. Ifølge Kurt Andersen har Illums Bolighus været ordentlige igennem hele forløbet.

Sagen er nu en forsikringssag, som ikke er afsluttet endnu.

17

Privat & Event

Toiletudlejning Branchens flotteste mobiltoiletter Glostrup Shoppingcenter 24 2600 Glostrup Tlf. 4396 0173

www.pawsko.dk

RING 61 77 33 10 viptoilet.dk

VIP toilet

Gammlager 1 . 2605 Brøndby Tlf. 26 89 00 00 www.sekologistics.com

Nørre Farimagsgade 11, 3. tv.

1364 København K • Tlf. 38777890

Brøndbyvestervej 153

2605 Brøndby

Mobil: 22161823

www.cncoest.dk

FANTASTIC PLAY FOR ALL

Frederiksberg Smallegade 14-18 2000 Frederiksberg Tlf: 27 23 04 22

Alexandra Drejer

A2

Bæredygtige løsninger for livet

18

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

PENCIL-ALT JENS BOUET, DIREKTØR I DANSK HANDICAP FORBUND | JENS BOUETS KLUMME «

Fokus på ”Changing Places” S

om I sikkert alle ved, er toiletforholdene i det offentlige rum for alle med et meget omfattende handicap ganske utilfredsstillende og faktisk næsten ikke eksisterende. Dansk Handicap Forbund kører derfor, sammen med en række andre organisationer, en kampagne rettet imod disse stærkt utilfredsstillende forhold. Her ved deadline for Handicap NYT intensiverer vi vores markeringer i den offentlige debat op til handicaptoiletdagen i november og den internationale handicapdag i december.

Fokus er blandt andet på den uværdighed, der eksisterer, når forældre til et stort barn med handicap er nødsaget til at lægge barnet på gulvet på et offentligt handicaptoilet for bare at få tøjet af. Voksne med et omfattende handicap for-

lader ofte ikke hjemmet på grund af frygten for ikke at kunne komme på toilettet. Men også institutioner og bosteder er tilbageholdende med at tage på udflugter, hvis de på forhånd ved, at man ikke kan sikre ordentlige toiletforhold.

Derfor er der behov for et supplement til de nuværende handicaptoiletter, der ikke har nok kvadratmeter til en kørestol, to hjælpere og mangler hjælpemidler, fx en loftlift til forflytning, et liggeleje til af- og påklædning og en bruser i tilfælde af uheld.

Et af FNs 2030 mål hedder ”leave no one behind”, men vores samfund har helt glemt vigtigheden af ordnede toiletforhold. I andre lande har man for længst implementeret ”Changing Places” for denne særlige målgruppe langs motorvejsnet og regionalt i de større byer.

Vi har ovenikøbet en dansk producent (Pressalit) af disse enheder, så hvor svært kan det være?

PENCIL-ALT LAURA HANSEN | SOCIAL POLITIK «

Undskyldning Så kom undskyldningen til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen

F

or nogle medlemmer af Dansk Handicap Forbund har undskyldningen været efterspurgt og længe ventet, mens andre mener, det klinger noget hult.

Den 11. september 2023 modtog tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb, en officiel undskyldning fra regeringen.

I Dansk Handicap Forbund (DHF) er den generelle holdning, at det er helt på sin plads – alligevel kommer reaktionerne med forskellige nuancer.

Hans Jørgen Møller, formand for København afdelingen i DHF, var anbragt under sær- og åndssvageforsorgen fra slutningen af 1950’erne til starten af

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

70’erne. I mange år har han været med til at råbe op om forholdene, der var under forsorgen. ”Jeg synes, det er på tide, hvis noget er det kun gået for langsomt med en officiel anerkendelse. For mig personligt er undskyldningen ikke vigtig, men det er den anerkendelse, som jeg føler, der er kommet. At mine ligestillede og jeg har ret i det, vi har gået og sagt,” forklarer Hans J. Møller og fortsætter: ”Historiefornemmelsen er desværre generelt set så kort, at man for ofte gentager sine fejl. Det ser jeg ingen grund til i denne sag.”

Undskyldningen skal følges op af handling. Ifølge Susanne Olsen, lands-

formand i Dansk Handicap Forbund, er der med den viden og de muligheder, som vi har i dag, desværre stadig grund til bekymring, når vi ser på nutidens behandling på området. ”Det er på sin plads og rigtig godt for de mennesker, der har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen, at der nu er blevet givet en officiel undskyldning fra staten,” lyder det fra landsformanden, der samtidig understreger, at det i de sidste 10-15 år er blevet sværere og mere udfordrende at leve med en funktionsnedsætte.

Hun håber og presser på for, at regeringen nu får rettet op på det, så man ikke om halvtreds år skal give en ny undskyldning.

19

» GLOBALT SAMARBEJDE | PENCIL-ALT CAMERA SACHA SENNOV, JOURNALIST OG JACOB YOON EGESKOV NOSSELL, JOURNALIST

Eva Suazo mistede sine ben i flugten fra fattigdom Alene i mørket uden ben stoppede drømmen brat om et bedre liv i USA

20

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

GLOBALT SAMARBEJDE «

T

usindvis af migranter kører hvert år på taget af “Dødens tog” gennem Mexico mod drømmen om et bedre liv i USA. Toget dræber ikke alene sine passagerer, men efterlader også et ukendt antal lemlæstede med alvorlige handicap. Eva Suazo er en af dem. Efter 15 dages brutal rejse brast hendes drøm en nat mellem togets hjul og skinnerne.

Flugten fra Honduras i 2003 Hun skal ombord på Bæstet, og Bæstets føde er mennesker, og hun er et menneske.

Men hvad er der ellers af muligheder? At fortsætte det triste udmagrende liv ude i sumpen i de fattige kvarterer i Honduras hårde hovedstad Tegucigalpa? At fortsætte med at vælge mellem at betale husleje eller give sine tre børn mad? At fortsætte med at sælge tyggegummi og små stykker børnetøj ved vejen i håb om at tjene nogle få cent? At fortsætte med at leve i en voldskultur med narkobander og våben?

Det er bare nogle af årsagerne til, at Eva Suazo står midt om natten i mørket i Mexico og frivilligt venter på at stige ombord på “Dødens tog,” også kendt som “La Bestia” (Bæstet).

Det er 15 dage siden, at hun forlod Honduras for at rejse mod USA og den amerikanske

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

drøm. Hun har haft succes med at bevæge sig op gennem Guatemala og står nu i Tapachula i Mexico og venter på toget, der skal føre hende op til byen Piedras Negras, der på spansk betyder “sorte sten” og ligger ved grænsen til de gyldne stater.

Undervejs på rejsen har hun set tre kvindelige migranter blive voldtaget.

Hun undgik kun selv at blive voldtaget, fordi hun nåede at stikke af. Hun har set migranter tage andre migranter og kaste dem af togene og ned på skinnerne til lemlæstelse eller døden.

Hun har været udsat for røveri og fået stjålet de få ejendele, hun havde med sig. Der er ikke meget tilbage, men hun er endelig i Mexico. Hun er kommet langt, men der er stadig over 2000 kilometer foran fyldt med risiko for vold, voldtægt og mexicanske narkokarteller, som kidnapper migranterne for at kræve penge fra deres familier.

Den nat ulykken skete Eva Souza ligger på jorden i nattens mørke sammen med omkring 80 andre migranter fra både Syd- og Centralamerika og venter på, at Bæstet skal komme og fragte dem mod drømmen om et bedre liv.

"La Bestia" er et netværk af godstog, der kører fra Centralamerika op gennem Mexico til USA. Togene transporterer alt fra korn til cement. Det er ikke passagertog og derfor må migranterne risikere liv og legemer for at kravle op på taget af togene.

Godstogene er derfor også kendt som “El Tren de la Muerte” (Dødens tog) og “El Tren de los Desconocidos” (De ukendtes tog). Sidstnævnte skyldes, at et ukendt antal mennesker hvert år dør eller pådrager sig handicap, når de rider på toget. Som de ukendtes grav på hjul. De mange med handicap bliver sendt tilbage til deres hjemland, der som oftest er placeret et sted i Latinamerika, der er økonomisk presset og ikke har en velfungerende sundhedssektor, for slet ikke at tale om handicaptilbud.

Klokken er næsten 02.00, da hun hører Bæstet nærme sig. Hun samler sine ting og gør sig parat til at hoppe

Dansk Handicap Forbund har siden 2006 hjulpet med at opbygge handicapbevægelsen i Honduras. Dette projekt stopper i 2025.

ombord. Hun husker, at hun er bange, da hun begynder at løbe mod toget i mørket. Hun får fat i en metalstige på siden af en godsvogn og begynder at kravle op, men en mandlig migrant forsøger at komme op samme vej, og han får ikke ordentlig fat på stigen, så han griber i stedet fat i Souzas ben. De falder begge ned mod togets skinner, som øjeblikkeligt slår ham ihjel.

“Jeg ligger alene i mørket ved siden af ham. Jeg prøver at rejse mig op, men falder ned på jorden igen. Der opdager jeg, at Bæstet har taget mit ben. Så jeg mærker med mine hænder på det andet og kan mærke, at der er noget, som hænger fast, men ikke meget.”

Da klokken er omkring 05.00 om morgenen, kommer en mexicansk mand forbi og finder hende.

“Jeg skriger, og så opdager han mig.

Jeg besvimer igen og kan ikke huske, at de bar mig til hospitalet,” fortæller hun.

Personerne, der reddede hendes liv, er en del af “Beta Groups”, som er en organisation under den mexicanske stat, der beskytter immigranters menneskerettigheder uagtet, hvor de er fra. De giver dem blandt andet mad, vand og lægehjælp.

“Folk troede, jeg var død, da jeg ankom. Lægen sagde, at det var et mirakel, for jeg var klinisk død, da jeg ankom.”

På et fremmed hospital I omkring 15 dage lå Eva Suazo bevidstløs på hospitalet i byen Veracruz. Hverken hendes mor eller tre små sønner vidste, hvor hun var. Og hun anede ikke selv, at hun havde mistet sit ene ben til over knæet og det andet lige under knæet.

“Lige da jeg vågner, prøver jeg at stige ud af sengen, men sygeplejerskerne holder mig fast og binder mig, for jeg mister helt kontrollen, da jeg opdager, at mine ben er væk. De taler med mig og forsøger at berolige mig.”

21

» GLOBALT SAMARBEJDE

Men Eva Suazoa kan ikke beroliges, for hun mindes, at hun kunne mærke et andet ben, da hun lå i mørket. Hun er vred og råber på lægen, for hun vil vide, hvorfor de ikke havde reddet det andet ben.

“I starten skreg jeg tit til lægen: HVOR ER MIN FOD, HVOR ER MIN FOD? Jeg skreg, græd og råbte. Nogle gange græd jeg slet ikke på grund af smerten, men fordi jeg ikke havde mine ben. Folk på hospitalet fortalte mig så, at lægerne ofte vælger den lette løsning, så de ikke skal have en masse bøvl med patienterne bagefter. De amputerer bare,” siger Eva Suazo.

For Eva handler den ene fod ikke kun om, at hun skal sidde i kørestol resten af livet. Den handler også om, at hun pludselig står i en situation, hvor hun ikke kan arbejde. En potentiel tragedie, for hun er alene om at brødføde sine dengang tre børn, fordi manden havde forladt dem - som mange mænd gør i Honduras. Og meningen med hele turen var jo, at hun skulle komme til USA, så hun kunne give dem et bedre liv – ikke et værre.

22

Mange mister arme og ben I de seks måneder, Eva Souza lå på hospitalet, kom der omkring 25 andre migranter ind, som også havde mistet benene.

“Der var tre mænd fra El Salvador, som alle havde mistet en arm og et ben til toget. Hele den ene side var væk,” fortæller hun.

Det er ikke ukendt i Syd- eller Centralamerika, at det er en farlig rejse. Eva Suazo vidste også godt, hvad prisen kunne være for at forsøge at komme til USA. En veninde fra hendes kvarter havde nemlig selv mistet begge ben i sit forsøg på at nå grænsen. Til trods for det er der stadig mange, som tager afsted, og det estimeres, at op mod en halv million migranter rejser på Bæstets tag hvert år. Det er ca. 1500 om dagen. Der er ikke en samlet opgørelse over, hvor mange migranter der dør på vej mod USA. Der er heller ikke tal på, hvor mange, som får et handicap på rejsen, siger Maycol Guerrero, som er koordinator i for Dansk Handicap Forbunds kontor i

Honduras. Men han er ikke i tvivl om, at der er tale om mange.

“Vi har ingen officielle tal over det, men det er nogle tusinder, især hvis man medregner dem, som kommer tilbage med psykiske handicap. På rejsen bliver migranterne udsat for vold, afpresning, tortur og voldtægt - og det er med til at gøre mange af dem mentalt handicappede bagefter,” siger Maycol Guerrero.

Den mexicanske stat sender ingen regning videre til de mange migranter, som ender der, men de sender dem hjem, så snart de er parate til det. For Evas vedkommende betød det, at hun med stadig nyopererede benstumper skulle med bus i seks dage. Undervejs sov hun på gulvet i bussen om natten eller på jorden, mens hun ventede på, at en ny bus skulle hente dem.

Den psykologiske smerte Efter Eva Suazo var kommet hjem, fik hun stablet et lille “pulpería” på benene, som er den honduranske udgave af en kiosk. I den lille flytbare bod solgte hun slik, tyggegummi, cigaretter og Handicap NYT | nummer 5 | 2023

GLOBALT SAMARBEJDE «

Eva Suazo med sin søn på indkøb i hovedstaden Tegucigalpa. Kørestole er et sjældent syn, og Eva kommer omkring ikke mindst, fordi hendes søn er sød til at hjælpe hende op over de høje kantsten.

andre snacks. Hendes familie havde ikke råd til at hjælpe hende, og der var absolut ingen hjælp at hente fra staten, overhovedet. Den kørestol, hun sidder i under interviewet, er den, som hun fik af en kirke i Mexico tilbage i 2003, da hun var udsat for sin ulykke.

Ikke lang tid efter, hun var kommet tilbage, mødte hun en mand, og de fik yderligere to børn sammen og et hus.

Men de ubehagelige minder forsvandt ikke.

“I mange år så jeg Bæstet komme kørende lige pludselig. Jeg plejede at se det komme kørende lige foran mit hus. Det er tre år siden, at jeg sidst så det. Nu hører jeg det kun. Nogle gange hører jeg mine egne skrig, selvom jeg ikke vil høre dem. Jeg kan høre mig selv ligge og skrige den nat. Nogle gange er jeg bange. Det er en frygt, der kommer.

Jeg forsøger at ryste mit hoved. men det virker ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det - hvad jeg skal gøre ved de her tanker? Det er noget, der stadig er i mit hoved."

“Og når jeg ser blod, så gør mine ben ondt. Det er en smerte, som lige da Handicap NYT | nummer 5 | 2023

ulykken var sket. Jeg kan ikke se blod, så starter smerten, og jeg begynder at gnide mine ben sådan her,” siger Eva Suazo og begynder at gnubbe sine benstumper med hænderne, mens hun rokker frem og tilbage.

Hun har fået psykologhjælp via den nationale handicaporganisation Ahlmys, men har ikke kunnet komme af med minderne og lydene, og i dag taler hun bare sjældent om det - “jeg holder det inde i mit hoved”.

Drømmen er ikke død I dag er hun skilt og lejer et rum i et hus, hvor hun bor med sin yngste søn på otte år og hendes barnebarn på syv år. Han bor hos hende, fordi hans mor tog på samme rejse som Eva Suazo, men modsat Eva nåede hun frem til USA. “Men hun glemte desværre bare, at hun har en søn og en mand her, så hun sender ingen penge hjem til min søn eller mit barnebarn. Derfor bor han hos mig,” siger Eva Suazo.

Eva Suazo lever i dag af at sælge frugt og snacks, og så syr hun brugt tøj

om og sælger det videre med en lille fortjeneste. Hun bor i en “barrio”, som er, hvad man kalder de fattige kvarterer i hovedstaden. Banden “Barrio 18” styrer området. Det er en af Centralamerikas mest voldelige bander kendt for mord, afpresning, tæsk, våben og narkohandel. De lokker på daglig basis unge mænd til at komme med i deres bande.

Adspurgt om hun ville forsøge at tage turen til USA igen, hvis ikke hun var blevet invalideret, svarer hun: “Jeg har tænkt meget over det, og jeg har stadig drømmen om at migrere, så jeg kan få mine børn væk herfra og væk fra banderne. Det ville være for at beskytte mine børn, men også så de ikke skal ud på den samme rejse en dag.”

Du kan se links om migranter med mere på Handicap Nyt EKSTRA. Du kan fx læse en artikel om, at Dansk Handicap Forbund stopper i Honduras i 2025.

23

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.

Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Beliggenhed Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Målgruppen Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Ħ Mail: kabb@fjordstjernen.dk Ħ Tlf. 44 12 85 01 Ħ www.fjordstjernen.dk

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN Højt specialiseret regionalt helhedstilbud med specialskole med terapi, fritids-, aflastnings- og botilbud samt STU Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd Måske går dit barn i specialbørnehave?

Måske går dit barn på en basisplads?

Måske går dit barn allerede på en specialskole?

Kontakt Geelsgårdskolen

24

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

» DET SKER | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD & AYA HØJDAL

Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 8. dec. 2023 -16. feb 2024

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSHAVN – SÆBY

KORSØR – SKÆLSKØR

Torsdag d. 4. januar 2024: Bankospil.

Tirsdag d. 9. januar 2024: Svømning starter.

Alle bankospil er kl. 19.00 på Dagcenteret Ingeborg.

Fredag d. 15. december, kl. 17.30 til 21.30: Julefest i Tjæreby Forsamlingshus, Skælskør.

Julemenu med både and og flæskesteg, risalamande med kirsebærsovs og overraskelser. Musik v/Mogens Pedersen, Fuglebjerg. Stort julelotteri med fine gevinster.

Afdelingen arrangerer transport med liftbus til og fra Tjæreby Forsamlingshus. Pris for arrangement: 200 kr. for medlemmer, 250 kr. for gæster. Plus evt. transport 60 kr.

Tilmelding er nødvendig og kan ske til: Irene Christiansen på tlf. 20 96 27 69 eller Kirsten Rønhoff Hansen på tlf. 58 19 60 79 senest 8. december 2023.

Mandag d. 15. januar 2024, kl. 17.30 til 21.30: Medlemsaften i Tjæreby Forsamlingshus. Der serveres forloren hare m. bacon, waldorfsalat og rysteribs, kartofler og sauce ad libitum. Senere kaffe/te med kage. Der er mulighed for køb af vin, øl og vand.

Kom og få en hyggelig aften med bankospil og lotteri. Pris inkl. mad og kaffe/te m. kage 160 kr. plus evt. transport 60 kr. Afdelingen arrangerer transport til og fra Teglværksparken. Tilmelding er nødvendig og kan ske til Irene Christiansen på tlf. 20 96 27 69 eller Kirsten Rønhoff Hansen på tlf. 58 19 60 79 senest 8. januar 2024 Mandag d. 12. februar, kl. 17.30 til 21.30: Medlemsaften i Tjæreby Forsamlingshus, Skælskør. Der serveres mørbradgryde med kartoffelmos og spidskålssalat. Senere serveres kaffe/te med en fastelavnsbolle. Mulighed for køb af drikkevarer.

Vi skal slå katten af tønden og opfordrer alle til at komme udklædt (det er dog ikke en betingelse for at deltage). Kom og lad os få en festlig aften med sjov og ”ballade”. Der bliver mulighed for transport til og fra Tjæreby Forsamlingshus med Arnes Busser, Gerlev. Prisen er 160 kr. for mad og kaffe/te med fastelavnsbolle. For gæster er prisen 190 kr. Evt.

Mouse-pointer

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

HADERSLEV Lørdag d. 9. december, kl. 12.30-17.30: Julefrokost på Hotel Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev.

Tirsdag d. 12. december: Lotto.

Tirsdag d. 9. januar, 2024: Lotto.

Tirsdag d. 30. januar: Harmonikabanditterne.

Tirsdag d. 13. februar: Lotto.

Tirsdag d. 27. februar: Lotto.

Alle aftener afholdes på Sundhedscenter Clausensvej 25, 6100 Haderslev fra kl. 19.00 til 21.30 Kørsel indenfor bygrænsen 30 kr. Skal du have kørsel ringer du til 40 15 29 43 tirsdag mellem kl. 16 og 17. Alle aftener inklusive kaffe og brød: 25 kr.Entre for ikke-medlemmer: 40 kr.

Vi glæder os til at se jer igen, tag endelig flere med til den nye sæson.

HORSENS Torsdag d.11. januar 2024, kl. 18.00: Nytårsparole på Sundtoppen. Arrangementet er gratis. Tom henter oste- og pølsebord.

Torsdag d. 15. februar, kl. 18.00: Banko og tarteletter. På Sundtoppen, inkl. mad, kaffe/te og kage kr. 160 plus.

Torsdag d. 7. marts, kl. 19.00: Generalforsamling. På Sundtoppen.

Betaling til arrangementer sker kontant. Husk du skal selv medbringe drikkevarer, når arrangementet afholdes på Sundtoppen, Langmarksvej 86, Horsens. Alle hjælper til når der er arrangementer på Sundtoppen. Ret til ændringer forbeholdes.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

25

» DET SKER transport 60 kr. Tilmelding er nødvendig og kan ske til: Irene Christiansen på tlf. 20 96 27 69 eller Kirsten Rønhoff Hansen på tlf. 58 19 60 79 senest 4. februar 2024.

Bestyrelsen forbeholder sig ret til ændringer og til at aflyse ved for få tilmeldte. Betaling sker ved dit fremmøde til et tilmeldt arrangement og kan kun ske med kontanter (helst ”lige penge”).

NORDVEST Onsdag d. 13. december: Julefrokost. Mød op til en rigtig julehyggeaften med lækker mad, fantastisk selskab, musik og julebankospil. Invitation kommer i næste lokalblad.

SKAGEN Torsdage den 4. og 18. januar, 1., 15. og 29. februar kl.

19.00-22.00: Bankospil.

Mandage den 8., 15. og 29. januar samt 5., 12., 19. og 26. februar14.00-16.30: Mandagsklub.

Onsdag den 25. januar kl. 19.30-23.00: Danseaften inkl. franskbrød og kage. Pris kr. 90. Tilmelding senest mandagen før.

Torsdag den 9. februar kl. 18.00 – 22.00: Skipperlabskovs, dessert, kaffe, småkager samt underholdning. Pris kr. 80. Ikke medlemmer kr. 150. Arrangementer foregår på Klitrosen, Markvej 121 A, med mindre andet er nævnt. Til arrangementer med spisning, ring senest fem dage før på tlf. 22 53 40 73 - 20 86 45 54.

Det virtuelle forsamlingshus i Dansk Handicap Forbund inviterer til

ONLINE JULEBANKO V i har fornøjelsen af at kunne invitere vores medlemmer til en hyggelig aften den 12. december kl. 19.00-20.30, hvor vi vil spille online-banko og ønske hinanden en god jul.

Susanne Olsen, landsformand, og Jeppe Kerckhoffs, faglig og politisk chef, er aftenens værter.

Vi spiller to spil, hvor der er præmier på én række, to rækker og fuld plade. Der er fine præmier i form af godter, vine og gavekort.

Spillet foregår via internettet på platformen Zoom.

Du behøver ikke være computerekspert for at deltage. Det eneste, du har brug for, er en computer med internetadgang. Hvis du kender et medlem, der

26

gerne vil være med, men ikke har computer, så opfordrer vi til, at du hjælper vedkommende. Evt. kan I sætte jer sammen og deltage.

Vil du være med? Så skal du kontakte Claus Jensen på e-mail claus@danskhandicapforbund.dk eller telefon 92 82 22 02. Han vil sende dig en forklaring på, hvordan du får bankoplader, og hvordan det vil forløbe rent teknisk.

Det er kun medlemmer, der kan vinde præmier. Derfor skal du skrive dit navn og adresse i tilmeldingen, og meget gerne medlemsnummer.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften!

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

®

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør!

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

Det bedste skoleår i dit liv Besøg os og mærk fællesskabet Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale.

Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

Unikt engangsunderlagen Tape funktion holder underlaget på plads

”Fantastisk efterskole!

Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Læs mere på www.drynites.dk Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

27

» BOGANMELDELSE | PENCIL-ALT BJØRG KJÆR, FORSKER, DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, DPU

"Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på" Ny bog redigeret af Lone Barsøe og Rasmus Lind. Samfundslitteratur

LONE BARSØE & RASMUS LIND (RED.)

B

Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

ogens titel er inspireret af forfatterens Caspar Erics søgen efter at tale om sig selv, sin krop og om handicap ikke kun på nye måder, men i dialog med sine medmennesker med og uden handicap. I hans bestræbelser ligger en insisteren på, at den søgen skal være åben, at den er legitim, og at den er vigtig ikke kun for ham selv, men for alle mennesker. At den ikke er et privat projekt, der skal gemmes væk for en omverden, der kan bilde sig selv ind, at anderledeshed og handicap ikke har noget med den at gøre.

At det kun handler om ”de andre”.

Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

Mennesker med handicap tilhører sin egen klasse. Der eksisterer et hierarki i forhold til, hvilke roller vi er tilladt at spille.

CASPAR ERIC, DIGTER

Hvis man hele tiden insisterer på at være som alle andre og tydeligvis ikke er det, så knækker man.

SARAH GLERUP, DEBATTØR

Når der ikke er tale om en sygdom, men et livslangt handicap, skal man have en anden filosofi end behandling alene – en respekt for det hele menneske.

ELSE WIENBERG, AFSPÆNDINGSPÆDAGOG

Jeg udfordrer normalitetsbegrebet for at forsøge at påvise, at mit liv er værd at leve.

JACOB NOSSELL, JOURNALIST

Jeg har et handicap, men jeg er ikke mit handicap. Det er et livsvilkår.

SUSANNE OLSEN, DANSK HANDICAP FORBUND, LANDSFORMAND

LONE BARSØE & RASMUS LIND (RED.)

Bogens opbygning Bogen er inddelt i to hoveddele. Den ene består af en række interview med otte handicapaktivister, som deler ud af deres levede livserfaringer. Egentlig er det en underdrivelse at kalde disse bidragydere for aktivister. For de er også digtere, akademikere, politikere, billedkunstnere, satirikere, iværksættere, konsulenter, pædagoger, foreningsledere, foredragsholdere, debattører, undervisere og terapeuter.

De er mennesker med interesser og kompetencer. Og det er mennesker, som modsætter sig den underkendelse, der ligger i at leve med et handicap og hele tiden være konfronteret med, at deres livserfaringer ikke vækker samfundsmæssig og social genklang, men er uforståede, underkendte og overhørte. Disse bidrag er vidnesbyrd, som giver stemme til forskellige udtryk for, at nu er det tid til at forstå, anerkende og lytte. For det er værdifulde stemmer, der har meget at byde på i al sin mangfoldighed.

Fælles tone i budskaberne Budskaberne er ligesom holdningerne forskellige, men de har dog en fælles tone. En tone af selvbevidsthed og ikke at undskylde eller være taknemmelig, men at stå fast på alle menneskers ligeværd og værdighed. En tone af ikke at acceptere rollen som ydmyg og anderledes. En tone, der højt og klart si-

28

ger, at handicap skal forstås som et menneskeligt grundvilkår for så mange mennesker, at det ikke giver mening at udgrænse og marginalisere det. Selv om det hele tiden sker.

Jeg kan ikke yde alle bidrag retfærdighed, men vil nævne Sarah Glerups knivskarpe kombination af vidnesbyrd og normkritiske analyse af sin egen erfaring med at være en minoritet i minoriteten, om at insistere på at kompensation er noget, som tildeles de kropskapable som en selvfølgelighed, hvorimod nogle kompensationsbehov defineres som særlige – fx hendes egne.

Læs også om hvordan normaliteten er så indgroet også i mennesker med handicap, at det er et problem i forhold til at skabe fællesskab og solidaritet indadtil. Læs om hvordan medicinske teknikker kan blive til kunst, der undersøger eksistentielle temaer, om hvordan Egmont Højskolen kan være styrkende og livsforandrende. Om hvordan behandling kan installere skam i kroppen, om at nægte at vælge mellem rollen som offer eller helt og insistere på en tredje vej. Om erfaringer fra 45 års aktivisme og politisk kamp.

Teoretiske perspektiver Bogens anden del består af det, som kaldes teoretiske perspektiver. Her bidrager forskere og akademikere med historiske, filosofiske og teoretiske analyser, som sætter sig i forbindelse med den første dels vidnesbyrd. Hvor første dels bidrag fordyber og skaber forståelse, giver anden dels bidrag bredere perspektiver, der sætter livserfaringerne ind i større sammenhænge.

Denne del introduceres og rammesættes af Birgit Kirkebæks bidrag om et handicaprelateret perspektiv på menneskeforståelser, det vil sige på de procesesser, hvori selve det at være menneske defineres filosofisk og socialt, og dermed sætter rammer for, hvad der er (u)muligt eksistentielt. Centralt er her, hvordan handicap befinder sig i et paradoks mellem det almindelige og det særlige, mellem det almenmenneskelige og det specielle – og hvor begge disse positioner er til stede og nødvendigvis må vedblive med at være det.

Det er dette paradoks, som jeg med inspiration fra den britiske handicapforsker Tom Shakespeare mener, må håndteres med en dobbelt ontologi. Det vil sige med en tilgang, der fastholder dobbeltheden som et vilkår, der ikke kan reduceres til noget entydigt eller simpelt. Der er altid både noget almindeligt og noget særligt på spil. Der er altid værdighed, Handicap NYT | nummer 5 | 2023

REMA 1000 SERIEN

KVALITETSVARER TIL

ELLER HENT APPEN REMA 1000 MED VIGO

LAVE PRISER

Lito® Olie

Lito® Hyben

til tør og skadet hud.

vedligeholder leddenes bevægelighed

100% koldpresset hybenkerneolie.

Med egne placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til vedligeholdelse af leddenes bevægelighed.

To varianter.

Nyhed - nu i vegetabilske kapsler

Neutral eller med duft af citrongræs.

Forhandles eller bestilles i Helsekostbutikker Matas Apoteker

De originale hybenprodukter produceret på Langeland

www.litohyben.dk

www.thise.dk facebook.com/thisemejeri

Hou Søsportcenter

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Få 25% rabat i perioden 1. januar - 30. april 2024, hvis du er medlem i en organisation under DH Danske Handicaporganisationer

29

» BOGANMELDELSE selvstændighed, energi og vilje – ligesom der også er udfordringer, kropslige eller mentale begrænsninger, legitime behov for støtte og hjælp. Et højt og vedholdende både og, der paradoksalt nok er så almenmenneskeligt, som det kan være.

Flere af bidragene i anden del forholder sig til de enten eller-positioner, som handicap er ophængt imellem. Rasmus Linds om spændingen mellem den medicinske positions biologiske blik og den kritiske handicapforsknings samfundsanalytiske sociale model, og så det dialektiske både og.

Rasmus Linds kapitel om de etiske perspektiver relateret til værdighed, myndighed og solidaritet fordyber og sætter begreber på den aktuelle situation, hvor økonomi og værdighed står i skarp modsætning til hinanden i en nedsparet velfærdsstat, hvor mennesker med handicap udskammes for at udhule de kommunale budgetter.

Olivia Dahl og Jesper Dammeyer introducerer til et socialpsykologisk og mikrosociologisk perspektiv som et væsentligt missing link mellem de eksisterende og dominerende handicapforståelser.

Kristian Moltke Martinys bidrag viser med et super-nørdet forskningsprojekt, hvordan kropskapable mennesker har

svært ved at se og samarbejde med mennesker med handicap. Han graver dermed et spadestik dybere i forhold til at forstå den dehumanisering, som mennesker med handicap erfarer i mødet med kropskapable.

Sarah Smeds forskningsaktivistiske stemme anlægger et historisk perspektiv og viser værdien af vidnesbyrd i den historiske handicapforskning, som en konkret form for solidaritet i praksis.

Emil Sjøberg Falster giver en skarp og betimelig analyse af, hvordan handicapkonventionen og lovgivningens løfter om et bedre liv bliver til ond og ødelæggende optimisme, når disse løfter ikke indfries, men tværtimod begrænses med nedsparede budgetter, der skaber en langsom social død gennem opslidende kampe med systemet.

Denne bog er vigtig! Den handler om os alle sammen! Den er rørende, oprørende, skarp, blød – og den har mange væsentlige bidrag, der alle handler om vores liv med hinanden.

Om at handicap ikke er en sag om eller for “de andre”, men for os alle.

Få fat på bogen og læs den med åbent sind.

» MEDLEMSTILBUD | PENCIL-ALT LAURA HANSEN

Stranden i Charlottenlund Benytter du Stranden i Charlottenlund, så husk at oplyse os dit cpr-nummer

D

a vi tidligere i år åbnede op for adgangen til Stranden, så adgangen fremadrettet ikke er forbeholdt medlemmer af Dansk Handicap Forbund (DHF), betød det samtidig at proceduren for adgangen til Stranden blev ændret.

Alle med en relation til DHF kan få adgang til Stranden ved at give en gave til forbundet på minimum 200 kr., hvis du også er medlem af forbundet, og minimum 600 kr., hvis du ikke er medlem.

Gavebeløbene på minimum 200 kr. for medlemmer og minimum 600 kr. for ikke-medlemmer er fradragsberettigede.

Hvis vi har dit cpr-nummer, så oplyser vi dit gavebeløb til SKAT. Måske har vi allerede dit cpr-nummer, men er du i tvivl om, at vi har det registreret i medlemssystemet, så kan du tjekke, om det er registreret via ’Min side’. Hvis det ikke er det, så kan du selv tilføje det på ’Min side’.

Gå på vores hjemmeside danskhandicapforbund.dk og tryk på ”Min side” øverst til venstre på siden.

Hvis det er første gang, du logger ind, får du et password ved at trykke på ”Glemt Password”.

30

Tjek venligst dit spamfilter/uønsket mail, hvis du ikke modtager en mail med et password.

Hvis du skal have hjælp til det, så bedes du ringe eller skrive på tlf. 39 29 35 55 eller mail dhf@danskhandicapforbund.dk.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Kildehaven er for unge voksne med et handicap, der ønsker at leve et aktivt og selvstændigt liv i fællesskab. Alle beboere er visiteret fra deres hjemkommune efter loven om friplejeboliger.

Kildehaven Gården er vores aktivitets- og samværstilbud der ligger i naturskønne omgivelser. Her aktiveres indskrevne brugere i hverdagene med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og der vægtes en høj grad af medbestemmelse i hvilke aktiviteter der skal iværksættes.

Kildehaven vil sikre den enkelte beboers mulighed for fysisk udvikling og udfoldelse. Vi værner om det sociale aspekt i form af hygge, nærvær og samspil på tværs af enheder og diagnoser. Beboere og personale medvirker til at skabe et miljø, hvor individet er i centrum, under hensyntagen til fællesskabet.

Vi kan – vi vil og vi gør sammen Læs mere på www.kildehaven.com eller kontakt os på Tlf. 59 21 17 00 eller på mail: info@kildehaven.com

Kildehaven

Hovedgaden 95 • 4520 Svinninge www.kildehaven.com

Vassingerødvej 105, 3540 Lynge Telefon: 2943 3767

facebook.com/byconniehansen mail@by-conniehansen.com

5108354_ParaSport_b184xh60mm_byCH.indd 1

02-02-2021 11:34:49

Spar kassen på jeres næste oplevelser

PLADS TIL LIDT

MERE FEST

også i hverdagen

PARADRESSUR OPLEVELSER I VERDENSKLASSE

BLUE HORS STØTTER PARASPORTEN

DANSK DEALSITE - 25 HOTELLER OG KROER

DEALS FOR ETHVERT HJERTE...

HOTEL- & KROOPHOLD MAD & DRIKKE UNDERHOLDNING GAVEKORT BLUE HORS .COM

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

31

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund ...der er flere måder, du kan gøre det på Brug hjemmesiden

- www.danskhandicapforbund.dk >> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen: Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3, st. tv.

2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Hvilket medlemskab ønskes: Ordinært medlem ☐ Enlig ☐ Par

☐ Støttemedlem

Navn: ☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Barnets navn: Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år ☐ Amputationskredsen (AK) ☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Adresse: Postnummer/by: E-mail: Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger.

- Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://danskhandicapforbund.dk/da/handelsbetingelser-i-dansk-handicap-forbund

ICON 60

Nyhed!

Udviklet af brugere til brugere

Elegant, fleksibel og robust letvægter

Kørestolseksperten ApS Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve Tlf.: 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten.dk www.koerestolseksperten.dk

H

UHVHUYRLURSHUHUHGH

" ! !

# "

!

STOMIFORENINGEN COPA TLF. 5767 3525 Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

7HOHIRQ Ȃ LQJHVRȴH#PDULHKMHP GN – PDULHKMHP GN LQJHVRȴH

33

» TEMA: DIGITALISERING | PENCIL-ALT SUSANNE OLSEN / MARIE BJERRE

Marie Bjerre, minister for ligestilling og digitalisering.

CAMERA COLOURBOX

Landsformand Susanne Olsen.

CAMERA ANNI NORDDAHL / DIGITALI­ SERINGS- OG LIGESTILLINGS­ MINISTERIET

CAMERA GUA STUDIO

T E M A : D I G I TA L I S E R I N G

Digitaliseringen både glæder og bekymrer Digitaliseringen er kommet for at blive, men den kan godt bekymre, da alt for mange hægtes af, ikke mindst mennesker med handicap. Handicap NYT bringer landsformand Susanne Olsens åbne brevkorrespondance med Marie Bjerre, minister for digitalisering KÆRE MARIE BJERRE Jeg er glad for, at du som minister for digitalisering, har indvilliget i at besvare nogle spørgsmål om digital inklusion af personer med fysisk handicap i Handicap NYT. Selvom der er sket mange digitale fremskridt, så er der mange digitale udfordringer for personer med fysisk handicap. Vi har ikke fået de samme muligheder som andre. Vi har fået mange løfter. Vi er fortsat mange, som slet ikke har fået indfriet vores eller samfundets digitale forventninger. Vi tror stadig på, at de digitale muligheder kan få positiv indflydelse på livet

34

med et fysisk handicap, men vi kan også konstatere, at der er behov for et særligt fokus på udfordringerne for personer med fysisk handicap, så vi kan komme 100 % med på det digitale vogntog.

Der er mange personer med fysisk handicap, som med kontanthjælp, førtidspension eller folkepension ikke har råd til at købe det nødvendige digitale udstyr.

Derfor er mit spørgsmål: Hvordan vil du bidrage til, at personer med fysisk handicap med begrænset økonomi bliver digitalt inkluderet og får bevilget eller kan købe udstyr, programmer og digitale hjælpemidler?

KÆRE SUSANNE OLSEN Mange tak for dit spørgsmål og dine gode input. Jeg ser store potentialer i, at digitalisering kan bidrage til at gøre hverdagen lettere for personer med handicap. Det er vigtigt for mig, at vi sikrer lige adgang i den digitale verden såvel som i den fysiske - uanset eventuelt handicap. Derfor har vi iværksat en række initiativer, som skal hjælpe til, at alle borgere uanset handicap kan deltage i det digitale samfundsliv.

Blandt andet indebærer webtilgængelighedsloven, at offentlige myndigheder skal gøre deres websteder og mobilapplikationer tilgængelige for Handicap NYT | nummer 5 | 2023

TEMA: DIGITALISERING «

borgere med forskellige handicap og funktionsnedsættelser. Et andet eksempel er, at det er muligt for personer med nedsat syn at få en gratis kodeoplæser til MitID.

Sådanne muligheder er jeg meget begejstret for, her giver de teknologiske muligheder værdi og mening. Jeg er samtidig enig i, at vi skal have et vedvarende fokus på, at kunstig intelligens ikke må bidrage til at reproducere bias, hverken i forhold til handicap, køn eller noget helt tredje. Udbredelsen af kunstig intelligens må heller ikke hindre, at vi tager højde for borgernes individuelle hensyn i sagsbehandlingen. Vi har en forpligtelse til, at udvikling og anvendelse af kunstig intelligens sker etisk forsvarligt, og at vi ikke er bange for at regulere for at sikre dette.

med nedsat tale eller manglende bevægelse i arme og hænder. Hensynet til et handicap kommer altid til sidst i udviklingen, hvis det overhovedet kommer med. Hvis ikke det er med, så bliver personer med fysisk handicap afhængig af særlige digitale hjælpemidler eller løsninger, hvor der ikke er garanti for funktion eller opdatering.

Mit spørgsmål er derfor: Hvad vil du gøre for at sikre, at handicapperspektivet indtænkes fra første færd i forbindelse med udvikling af digitale løsninger, så de lever op til nuværende og fremtidige standarder?

KÆRE MARIE BJERRE

KÆRE SUSANNE OLSEN

Alt for mange digitale programmer og løsninger er ikke fra første færd udviklet med henblik på at være tilgængelige for personer med fysisk handicap, fx

Digital inklusion er noget af det, der står øverst på min prioriteringsliste.

Dem, der ønsker at begå sig digitalt, skal også have mulighed for det. Derfor

KÆRE MARIE BJERRE Der hersker ikke tvivl om, at kunstig intelligens i digitale programmer og funktioner bliver en stor digital gevinst, også for dem der har brug for særlige løsninger og hjælpemidler. Algoritmerne bagved den kunstige intelligens er dog næppe i stand til at gøre op med forkert viden om og holdning til personer med fysisk handicap. De er næppe heller i stand til at træffe konkrete og individuelle afgørelser baseret på behov for støtte hos personer med fysisk handicap.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan kan du bidrage til at anvendelse af kunstig intelligens bliver til gavn og glæde for personer med fysisk handicap?

KÆRE SUSANNE OLSEN Jeg tror på, at digitale løsninger - også kunstig intelligens-løsninger - kan hjælpe personer med handicap. Den udvikling synes jeg allerede, vi ser. For eksempel ved at kunstig intelligens bidrager til at optimere træningsudstyr til personer med fysisk handicap, så deres fysiske tilstand forbedres.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

35

Nye brochurer og åbent hus på Idrætsskolen!

JUBILÆUM

Idrætsskolen er et undervisningstilbud for voksne med udviklingshandicap, der går på skolen i et skoleår, i dagtimerne fra 9.00 til 14.00 hver dag.

Det nye skoleår begynder mandag den 19. august 2024 og slutter fredag den 27. juni 2025. Skolen ligger i dejlige lokaler i Grøndal Multi Center i København.

Informationsaften onsdag den 24. januar 2024 kl. 19.00-20.00 og åbent hus for alle interesserede ansøgere torsdag den 25. januar 2024 kl. 09.0014.00.

Ansøgningsfrist fredag den 16. februar 2024.

,ǀŝĚŬŝůĚĞǀĞũ ϲϰ͕ ϮϰϬϬ <ƆďĞŶŚĂǀŶ EsഩͼഩdůĨ͘ ϯϴ ϴϴ Ϯϴ ϰϲഩͼഩŝŶĨŽΛŝĚƌĂĞƚƐƐŬŽůĞŶ͘ŶĞƚഩͼഩǁǁǁ͘ŝĚƌĂĞƚƐƐŬŽůĞŶ͘ŶĞƚ

OUVERTURE EAU DE TOILETTE

· VANDBASERET · HUDVENLIG - UDEN ALKOHOL · FUGTGIVENDE BEAUTE-PACIFIQUE.COM

36

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

har Digitaliseringsstyrelsen både etableret et myndighedsnetværk for digital inklusion og et netværk for digital inklusion, hvor også Dansk Handicap Forbund sidder sammen med 95 andre interessenter på området. Formålet er at få afdækket flest mulige perspektiver og hensyn, når vi designer nye digitale løsninger.

Samtidig tror jeg også på, at vi i fællesskab kan bære ansvaret, hvor både civilsamfund og myndigheder kan bidrage. Dansk Handicap Forbund kan for eksempel være med til at facilitere netværk for sparring og rådgivning, hvor borgere kan vejlede og erfaringsdele med hinanden, så vi får udbredt de løsninger, der passer til den enkeltes behov.

KÆRE MARIE BJERRE KÆRE MARIE BJERRE Det er vanskeligt for den enkelte at finde rundt i den digitale verden med dens mange muligheder i forhold til de behov, den enkelte har. Der er kun leverandørerne og de enkelte sælgere til at rådgive om løsninger på digitale behov som følge af et fysisk handicap. Det er kun sjældent, at der er mulighed for at få rådgivning og vejledning fra offentlige myndigheder, både når det gælder anskaffelse af digitalt udstyr efter eget ønske, eller når det drejer sig om at indrette den digitale formåen bedst muligt via særlige løsninger og udstyr.

Mit spørgsmål er derfor: På hvilken måde kan borgere med fysisk handicap få adgang til fri og direkte borgerrettet rådgivning og vejledning på et højt fagligt niveau, når de selv eller i samarbejde med kommunen skal vælge digitale løsninger?

KÆRE SUSANNE OLSEN Jeg forstår udmærket godt, at markedet for digitale hjælpemidler kan være svært at navigere i. Her har kommunerne en central rolle i at vejlede borgeren og informere om muligheder.

Der er desværre nogle med fysisk handicap, som af forskellige årsager ikke er i stand til selv at betjene deres digitale udstyr og løsninger, som fx kommunikationen med den offentlige sektor.

Vi skal altid bestræbe os på at den enkelte selv kan udføre alle digitale processer, blandt andet for at respektere den enkeltes privatliv. Der er imidlertid nogle, som er afhængige af hjælp fra deres pårørende eller personer, som de har tillid til. I dag er det forbundet med stort besvær og mangelfulde løsninger, når pårørende eller andre skal hjælpe med, at andre kan blive og være digitale, som det blandt andet kræves af kommuner og andre myndigheder.

Mit spørgsmål er derfor: Hvilke konkrete initiativer vil du iværksætte for, at andre kan hjælpe personer med fysisk handicap med digitale udfordringer, fx svare på henvendelser fra offentlige myndigheder?

indgået en aftale med en række andre partier om fem større indsatser, der skal styrke digital inklusion. En af dem er, at det skal være lettere at hjælpe andre med Digital Post. Fremover skal pårørende derfor både kunne læse og sende meddelelser på vegne af en anden i Digital Post - på lovlig og sikker vis. Derudover sætter vi også fokus på borgernes oplevelser med den digitale offentlige sektor gennem årlige undersøgelser af borgernes anvendelse og oplevelse af den digitale offentlige sektor. Ved at have et større vidensgrundlag om, hvad der udfordrer forskellige borgere, kan vi også blive endnu bedre til at imødekomme disse udfordringer i fremtidige indsatser. 

KÆRE SUSANNE OLSEN Digital inklusion har som sagt en meget høj prioritet for mig. Derfor har jeg Marie Bjerre, minister for ligestilling og digitalisering.

CAMERA ANNI NORDDAHL / DIGITALI­SERINGS- OG

CAMERA COLOURBOX

LIGESTILLINGS­MINISTERIET

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

37

CAMERA COLOURBOX

» TEMA: DIGITALISERING | PENCIL-ALT STIG LANGVAD, PROJEKTLEDER T E M A : D I G I TA L I S E R I N G

Digitalisering af sam­fundet giver udfordringer Dansk Handicap Forbund giver bud på, hvad der skal ændres

D

ansk Handicap Forbund har siden 2021 arbejdet ihærdigt med den digitalpolitiske dagsorden. Forbundet deltager i en følgegruppe i Digitaliseringsstyrelsen om digital inklusion. Det er et godt netværk, som man kun kan blive klogere af at deltage i.

I 2022 nedsatte forbundet en arbejdsgruppe under socialog arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU), som skulle komme med et udspil til forbundets digitale politik. I oktober 2023 nedkom udvalget med et sæt af pejlemærker for den digitale udvikling i respekt for personer med fysisk handicap.

Pejlemærkerne kan læses nedenfor:

programmerne er små i omfang og udbredelse, og de videreudvikles ikke. De er sjældent en integreret del af den digitale løsning. De dør en stille død på den digitale kirkegård. Det kan være en særlig mus med særlige funktionaliteter. Det kan være talegenkendelse. Det kan være øjenstyring.

Nogle personer med fysisk handicap har også et kognitivt handicap, og er derfor afhængige af hjælp fra familie og andre pårørende. Det medfører, at de ikke har en effektiv beskyttelse af deres retssikkerhed og datasikkerhed, når de modtager hjælp af andre til den digitale betjening. Ordningen med digitale fuldmagter skal udvikles, blandt meget andet.

1) ERKENDELSE

3) ØKONOMI

Det er nødvendigt at erkende, at blandt personer med fysisk handicap er der lige så mange, som er digitalt ekskluderet, som i befolkningen generelt. Muligvis er der endnu flere ekskluderet på grund af diverse barrierer.

Danmark har en ambition om, at Danmark skal være verdens mest digitale samfund. Det er også ok med forbundet, blot der sørges for, at personer med fysisk handicap bliver set som en del af helheden.

Personer med fysisk handicap oplever i dag at blive digitalt diskrimineret. Det kan og bør ændres.

Økonomien for personer med fysisk handicap er sjældent en dans på roser, og det kan derfor være svært at investere i den nødvendige teknologi, så man kan blive digitalt uafhængig.

Kontanthjælp, folkepension eller førtidspension er ikke en fed indkomst. De rummer ikke økonomi til at købe den nyeste computer, MacBook eller iPhone.

2) FJERNE BARRIERER I ­LØSNINGERNE

CAMERA COLOURBOX

Den bedst kendte barriere for den digitale inklusion er den manglende tilgængelighed til digitale løsninger, programmer, apps, terminaler m.v. Det kan sagtens laves om. Udviklerne ved, hvad der skal til, de gør det bare ikke, da de er ikke tilstrækkeligt forpligtet. Løsninger skal ske fra første færd og ikke noget, man tilføjer efterfølgende.

Der findes en række særlige programmer til at reducere konsekvenserne ved den manglende tilgængelighed, men

38

4) KUNSTIG INTELLIGENS MED ­OMTANKE Dansk Handicap Forbund er principielt ikke bange for kunstig intelligens, men vi stiller krav om, at den bruges på den rette måde. Man kan ikke bruge matematiske algoritmer til at eksekvere straffe eller komme med en konkret og individuel afgørelse. Personer med handicap er blevet lovet meget godt som følge af den digitale udvikling, men hidtil har vi ikke høstet resultaterne af de store forventninger. Det skal være anderledes i fremtiden. Vi skal ikke have et samfund, hvor der unødvendigt opstår et A og et B-hold.

5) GLEM ALDRIG AT HJÆLPE DE ­DIGITALT UDFORDREDE Selv om Dansk Handicap Forbund tror på et bedre digitalt samfund i fremtiden, så tror vi ikke, at alle kan komme med på den digitale vogn, og derfor vil nogen have brug for hjælp og støtte fra omgivelserne og det offentlige. Vores digitale samfund må aldrig blive så fattigt, at vi ikke kan rådgive, hjælpe og beskytte de digitalt udfordrede og sørge for, at de ikke udsættes for misbrug og svindel.

Nogen skal gøre noget! Dansk Handicap Forbund fortæller dem hvad i ovenstående pejlemærker.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Taastrup Hovedgade 113 • 2630 Taastrup Tlf.: 43 52 99 66 www.dk-laaseservice.dk

Rådhusvej 10 3200 Helsinge Tlf: 88 53 29 85

Helsinge

Købmand Niels Henning Pedersen

www.byberg-byg.dk Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser

A3

TLF 35 32 90 06 kontakt@cfh.ku.dk

Mårkærvej 13 F • 2630 Tåstrup Tlf.: 20 64 73 33 E-mail: mail@byberg-byg.dk

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

39

» FORSKNING | PENCIL-ALT CAMERA MARCUS TANG MERIT, PH.D.-STUDERENDE PÅ ARKITEKTSKOLEN I KØBENHAVN OG MED I BEVICA DESIGNHUB

Design­ redskaber i arkitekturen Nye redskaber for arkitekter og viden om universelt design er påkrævet for arkitekter

T

ilgængelighed og ligeværdig adgang er i stigende grad et fokusområde for både praktiserende arkitekter og arkitektuddannelserne. Ikke desto mindre benytter arkitekter sig stadigvæk af redskaber, der primært tilgodeser bestemte brugere. Nye redskaber og begrebet universelt design kan være med til at ændre dette.

De fleste mennesker har en holdning til arkitektur. Måske synes man, at en bygning er grim, en anden hyggelig, og en tredje behagelig at befinde sig i. Mange er formentligt også stødt på de stemningsfyldte computer-animerede billeder af et fremtidigt byggeri, der ofte deles på diverse medier inden et stort byggeprojekt går i gang. Disse billeder er kendt som renderinger i arkitektbranchen, og er blot et af et utal af redskaber, som arkitekter benytter i deres daglige arbejde. Sådanne redskaber er vigtige, fordi de hjælper arkitekter med at håndtere det utal af udfordringer og krav, der er, når man designer fremtidens bygninger og byrum. I denne forbindelse har jeg undersøgt, hvilken rolle syns- og bevægelseshandicappede brugeres behov spiller heri. Jeg har med andre ord spurgt ind til, hvor inkluderende arkitekters designmetoder er for personer med diverse fysiske funktionsnedsættelser. Det har jeg gjort i en ph.d. støttet af Innovationsfonden og Bevica Fonden i et samarbejde mellem Gottlieb Paludan Architects og Det Kongelige Akademi i København.

Projektet har bl.a. resulteret i en ny inklusionsguide, der gentænker den måde, vi allerede benytter diverse redskaber i arkitekturen. Jeg kommer tilbage til, hvorfor dette er vigtigt i slutningen af artiklen.

40

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

FORSKNING «

Tilgængelighed og lovkrav Lad os starte med den gode nyhed fra min forskning. Der bliver brugt en betydelig mængde af tid og energi på at overholde danske og europæiske krav for tilgængelighed, når man designer nye bygninger og pladser. Dette er især tilfældet, når der er tale om stationer eller andre offentlige byggerier, der skal være tilgængelige for alle. Konsekvensen ved dette er, at tilgængelighed i øjeblikket håndteres som et teknisk krav på lige fod med fx brandudgange og skraldeskure. Tilgængelighed er med andre ord noget, der er helt centralt for arkitekters arbejde, men ikke noget der umiddelbart forbindes med nogen særlig kvalitet eller prestige. Derfor går arkitekters designredskaber i høj grad ud på at få integreret fx niveaufri adgang og ledelinjer i en sådan grad, at disse ikke udfordrer resten af projektet.

Man står altså i en situation, hvor bygningsreglementets minimumskrav altid bliver overholdt og integreret i det daglige arbejde. Blandt andet fordi det er meget omkostningsfuldt at indarbejde en elevator eller rampe sent i en designproces.

Ulempen herved er, at man kun sjældent bevæger sig væk fra disse minimumskrav.

Dette er selvsagt en social og samfundsmæssig udfordring, da over en fjerdedel af den danske befolkning har en mild eller alvorlig fysisk funktionsnedsættelse. Samtidigt er denne måde at arbejde med tilgængelighed også til tider en stor frustration for arkitekterne. Disse vil nemlig gerne gøre mere for at imødekomme brugere med permanent og situationelle funktionsnedsættelser.

Brugeren i arkitekturens redskaber Hvorfor, når arkitekter så gerne vil gøre en positiv forskel, ender tilgængelighed alligevel med at blive en reglementsbaseret minimumsløsning? En simpel forklaring herpå er, at arkitektens redskaber, som jeg allerede har omtalt, primært forestiller sig fremtidige bygninger og byrum ud fra en idé om den gennemsnitlige bruger. En sådan bruger er typisk ung, stærk og nyder godt af sine sansers fulde brug. Problemet er bare, at den reelle diversitet i højde, drøjde og kropslig formåen blandt os mennesker, dermed ikke repræsenteres i arkitekturens redskaber. En så ensidig repræsentation af den menneskelige krop påvirker de endelige designbeslutninger i alle designprocesser. Uanset hvor meget diskussion og velvilje, der kan være blandt arkitekterne på en tegnestue, så er det nemlig i sidste ende deres visuelle og fysiske redskaber, der definerer, hvordan et rum konstrueres. En forenklet sammenligning er, at uanset håndværkerens ønske herom, så kan man ikke skrue en skrue i et bræt ved hjælp af en hammer.

Universelt design og nye redskaber Det virker derfor åbenlyst, at der skal nye redskaber til. Sådanne redskaber skal respektere den diversitet i fysiske behov, vi har som mennesker, når fremtidens byggede miljø designes. Et begreb, der forsøger at repræsentere denne diversitet, er universelt design. Et af fokusområderne for universelt design er, at alle mennesker er afhængige af deres fysiske omgivelser, om end på forskellig vis. Arkitekturens rolle bør derfor være at respektere og designe for denne diversitet i fysiske behov, når der skal tages små og store designbeslutninger. Heldigvis investeres der lige nu en stor del energi i universelt design, særligt på arkitektuddannelserne, for at fremtidige arkitekter forstår og benytter sig af de redskaber, universelt design giver, når fremtidens byer og bygninger skal designes. Uheldigvis er dette en længerevarende proces, og de redskaber, jeg efterspørger i min forskning, er lige nu ikke til stede i arkitektbranchen generelt. I mellemtiden kan tegnestuer med fordel introducere inklusionsguides, eller lignende metoder, som gentænker brugen af arkitekturens eksisterende redskaber. På den måde kan man ændre praksis igennem eksisterende velkendte metoder med det samme, i stedet for at vente på den gyldne løsning om fem, ti eller femten år.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

41

OVER 40.000 BILER TIL SALG

Kappelskov Revision Godkendt Revisionsaktieselskab

Tid er penge.

Vi sparer dig for begge dele Milnersvej 7 3400 Hillerød Tel. (+45) 48 25 44 22 kappelskov@kappelskov.dk www.kappelskov.dk

3-bjorne.dk

MALING & GULVE

bydelsfarver.dk

Glostrup Apotek Åbent alle årets dage fra kl. 6-24

www.glostrup-apotek.dk Tlf. 43 96 00 20 • Hovedvejen 101 • 2600 Glostrup

Bord VARIOUS 2.645,-

Kan det være svært at trænge igennem på arbejdet?

Hos AJ Produkter kan vi ikke love at løse alle udfordringer arbejdspladsen, men vi vil meget gerne hjælpe med indretningen. Få en bedre arbejdsdag.

42

Amagerbrogade 165-167 • 2300 København S Tlf: 32 58 16 68 • www.amarsport.dk Handicap NYT | nummer 5 | 2023

A4

ekskl. moms (3.306,- inkl. moms)

PENCIL-ALT SUSANNE OLSEN, LANDSFORMAND | ORGANISATION «

Nordisk samarbejde betaler sig Det nordiske samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund og vores søsterorganisationer i Finland, Island, Norge og Sverige har mere end 75 år på bagen. Jeg møder ofte spørgsmålet om, hvorvidt det er besværet og investeringen værd. Det spørgsmål besvarer jeg altid med et stort smil og et klingende ja

D

e nordiske organisationer har samarbejdet i mere end 75 år.

Det er et forum, hvor vi hører om udviklingen i de nordiske lande og diskutere den med udgangspunkt i, hvordan vi tror, at det ville se ud i vores egne lande, hvis vores politikere beslutter at gå ad den samme vej. Det er ofte, at en udvikling i et af de nordiske lande i realiteten er det første skridt på vej mod en lignende udvikling i de andre nordiske lande.

Ligheder og forskelle Gennem den fælles drøftelse kan vi forberede os på den politiske fremtid, og det er godt. Vi har set det med kommunalreformen, hvor Danmark var først. Vi har set det med hjælpeordninger, hvor Sverige og Danmark trådte de første skridt, før Norge, Island og senest Finland kom med på bølgen, og nu kan vi se nogle fælles træk i udviklingen med strammere budgetter og mere detaljeret regulering.

Når vi mødes i det nordiske samarbejde, så bliver det tydeligere og tydeligere, at vi ikke har en nordisk velfærdsmodel, men derimod en velfærdspolitik i de nordiske lande, som er meget forskellige fra hinanden. Det er også en vigtig lære.

Der kommer også noget konkret ud af møderne. På mødet i maj 2023 besluttede vi, på vegne af det nordiske samarbejde, at skrive til Nordisk Ministerråd for at få en fælles politik og større forståelse for personer med fysisk handicap. Vi har bedt Nordisk Ministerråd om at styrke mulighederne for at kunne bevæge sig på tværs af de nordiske lande, også med et fysisk handicap.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Fx ønsker vi at: ұ Den nordiske turisme bør forbedres til gavn for medlemmerne i de fem nordiske organisationer. ұ Rettighederne og mulighederne for medlemmer med det blå kort til handicapparkering skal styrkes og forøges, og måske skal der være en større lighed på tværs af de nordiske lande, hvilket en undersøgelse blandt organisationerne tydeligt har vist, der ikke er i dag (se side 54). Sverige er fx meget restriktive, mens Finland og Danmark har mere lempelige regler og fleksibel administration.

Ladestandere Det sidste punkt, i denne omgang, i vores henvendelse til Nordisk Ministerråd handler om at skabe opmærksomhed om og sikre etablering af tilgængelige ladestandere på og uden for den reserverede handicapparkering i de nordiske lande. Det skal være således, at man kan køre fra Sønderborg til Kiruna i en elbil, også når man har et fysisk handicap.

af Norden og i de enkelte lande. Vi lytter gerne. Vi drøfter gerne deres bud på emner til vores dagsorden. Det handler ikke kun om at få rekrutteret nogle til at tage over, når vi andre må give op, men derimod om at anerkende, at ungdommen har andre udfordringer og ser anderledes på verden, end vi ’gamle’ gør.

Dansk Handicap Forbund indtager en særlig rolle i det nordiske samarbejde, fordi det er os, der for tiden er sekretariat for samarbejdet. Det giver os stor indflydelse på, hvordan dagsordenen bliver sammensat og forberedt, og ikke mindst på hvem der kommer og præsenterer og informerer på møderne.

Så jo, jeg mener fortsat, det er en god investering at være med i det nordiske samarbejde, og at det fortsat har sin værdi efter mere end 75 år.

Unge deltager i ­arbejdet Det er ikke kun os ’gamle’, der mødes i det nordiske samarbejde. Det er ikke kun vores tanker og udfordringer for nutiden og fremtiden, der danner baggrund for drøftelserne om beslutningerne.

Vi har til enhver tid ungdomsrepræsentanter med til møderne.

Det er vigtigt, at de også får en fornemmelse af, hvad der sker i de nordiske lande, og hvordan det kan påvirke dagligdagen for unge med fysisk handicap på tværs

43

» POLITIK | PENCIL-ALT KATRINE IBSEN LARSEN

Velfærdssamfundet har et

ansvar for mennesker med handicap Mennesker med handicap er trætte at være syndebukke og ønsker handling.

Et nyt forum "Sammen om Handicap" er nedsat

S

idst på sommeren fik finansminister Nicolai Wammen hovedrollen i en shitstorm. På et pressemøde, hvor finansministeren præsenterede regeringens finanslovsforslag, sagde Nicolai Wammen, at kommunerne er nødt til at spare på grund af inflation og øgede udgifter til det specialiserede socialområde – altså handicapområdet. Denne udtalelse medførte en shitstorm mod finansministeren og en debat om, hvordan vi ser og behandler mennesker med handicap. Flere mennesker med handicap blandede sig i debatten under hashtagget #undskyldvierher.

Ansvarsflugt I DR’s journalistiske talkshow Aftenshowet den 13. september og efterfølgende på sin Instagram-profil kommenterer social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil shitstormen og den efterfølgende debat. Hun udtaler blandt andet: ”Jeg synes, det er ansvarsforflygtigelse af værste skuffe, når jeg hører mine kolleger fra andre partier, der har været ude i den her debat, skyde på kommunerne. Det her er et Christiansborg-problem, og det er vores ansvar at sætte os for bordenden. Det er mit ansvar som minister at indkalde parterne til en drøftelse om, hvordan vi får lavet det her om.”

På Instagram skriver social- og boligministeren, at hun godt er klar over, hvilke udfordringer, der er inden for området.

44

Social- og boligministeren afslutter sit opslag på LinkedIn med, ”.. at alle parter er klar til forandringer – og fællesmængden er til at få øje på”. Hun håber, at det sammensatte forum kan tage de første konkrete forandringsskridt i denne politisk sæson.”

Sammen om handicap CAMERA COLOURBOX

Social- og boligministeren har da også på vegne af regeringen etableret ”Sammen om Handicap” – for i fællesskab at løfte området, så det bliver et moderne samfund værdigt.

På sin LinkedIn-profil skriver socialog boligministeren, ”… at noget skal gøres med det samme. Andet kræver tid. Men rigtig meget skal forandres: Der skal være større værdighed i mødet med velfærdssamfundet for borgere med handicap og deres familier.”

Videre skriver social- og boligministeren, ”… at velfærdssamfundet på handicapområdet (og i øvrigt på området for alle de mest udsatte borgere med dobbelt- eller trippleproblemer) aldrig har fået den kærlighed, det fortjener.

Regelsættene, opbygningen, tænkningen er uforfinet, uforædlet og udgør i højere grad snubletråde, i stedet for at være et sikkerhedsnet, der er et moderne velfærdssamfund værdigt.

Udfordringen er så dyb og omfattende, at ingen enkel aktør kan ændre på det alene,” skriver social- og boligministeren.

I forummet ”Sammen om Handicap” er de første punkter på dagsordenen kvalitet i tilbud og visitation, specialplanlægning, magtanvendelse og omsorg.

Med i samarbejdet ”Sammen om Handicap” er Danske Handicaporganisationer (DH), Selveje Danmark, LOS – landsorganisationen for sociale tilbud, kommunerne, regionerne, FOA, socialpædagogerne og socialrådgiverne.

DH priser initiativet Handicap NYT har spurgt Danske Handicaporganisationer om deres holdning til samarbejdet "Sammen om Handicap". Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, svarer således: ”Vi synes, det er fornuftigt at have et forum, hvor nogle af de centrale aktører på handicapområdet kan have en god dialog om vigtige emner, herunder specialeplanen (specialplanlægning på det specialiserede socialområde, red) sideløbende med, at den skal drøftes politisk. Vi er glade for at være en del af "Sammen om Handicap", og synes det var et godt første møde.” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Erhvervsrejser Betaler du for meget for dine erhvervsrejser?

Kontakt vores eksperter og få markedets billigste fly- og hotelpriser.

Danmark: +45 7642 9999 Grønland: +299 322 899 sales@vr-travel.com

vr-travel.com

Bestil dine plejeprodukter på

abenaprivat.dk

ADV052/DK/10.2023/AGDM

– og få kvalitet leveret til døren.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Bare scan

45

» ORGANISATION | PENCIL-ALT LAURA HANSEN OG SUSANNE OLSEN

Den ny hjemmeside er for os alle Dansk Handicap Forbund har fået en ny hjemmeside, som tilbyder et enklere og mere overskueligt overblik af alle de mange hjørner og kroge af forbundet. Det betyder også, at nogle muligheder, der tidligere er fremgået af selve hjemmesiden, nu er at finde på Min Side

A

l forandring er forvirrende, besværligt og til tider ganske irriterende – vi ved det, vi beklager, men vi håber også, at det med tiden tilbyder flere og bedre muligheder for os alle.

I skrivende stund har vi fx lidt udfordringer med søgefunktionen på hjemmesiden, som vi dog håber er blevet fixet, når du læser dette. Hvis ikke – så arbejder vi på højtryk.

Ny præsentation af lokalafdelinger, udvalg og ­specialkredse Lokalafdelingerne bliver nu præsenteret på et danmarkskort, hvor man visuelt kan se, hvor mange steder, der er lokalafdelinger. Kortet har en søgefunktion nederst til venstre, hvor du kan søge på alle landets kommuner og finde lige den lokalafdeling, som dækker kommunen.

På siden ’Udvalg og netværk’ kan du gå på opdagelse i forbundets udvalg, netværksgrupper og specialkredse ved at trykke på menupunktet, som herefter åbner sig op. Disse punkter vil løbende blive opdateret med billeder og tekst, hvis det ønskes af de ansvarlige.

Som det er i skrivende stund, fremgår kun en enkelt kontaktperson fra de forskellige bestyrelser i udvalg, kredse, lokalafdelinger og netværksgrupper af hjemmesiden. Vi arbejder lige nu på en løsning, som gør det muligt at søge efter alle bestyrelsesmedlemmer, som det var muligt på den gamle hjemmeside – også inde på Min side.

Min side – nyt arrangementsmodul Ud over at medlemmer har en central placering på den offentlige hjemmeside, bliver Min side opdateret og mere

På forsiden – og under ’Udvalg og netværk’ finder du et link til kortet over alle lokalafdelinger i DHF.

På Min Side har vi åbnet for Mine Grupper – her ser du gruppen for tillidsvalgte.

46

På siden ”Udvalg og netværk” finder du en oversigt over de forskellige udvalg, specialkredse, lokalafdelinger og netværksgrupper med en kontaktperson til hver.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

ORGANISATION «

brugbar for alle medlemmer, som fremadrettet nemt og uforstyrret kan være i kontakt med hinanden.

I november åbnede vi for et nyt arrangementsmodul på Min side, som giver mulighed for, at tillidsvalgte kan oprette arrangementer, så alle forbundets medlemmer kan se arrangementer og dermed få mulighed for at deltage. Her er det muligt at sende en en mail til en gruppe, når der er et nyt arrangement.

På Min side er der allerede nu åbnet for ”Mine grupper”, hvor det er muligt at dele informationer og filer med andre i gruppen. Flere udvalg gør allerede brug af grupperne, som giver dem mulighed for at dele information med alle andre nemt og hurtigt. I sekretariatet hjælper vi med glæde med at lave flere grupper, I skal blot sige til.

Vi kunne fx lave en gruppe for en given lokalafdeling, som har interesse i at kommunikere internt og uforstyrret med hinanden. I den givne gruppe har medlemmerne mulighed for at sende beskeder, nyheder eller dele filer med hinanden.

Kontakt sekretariatet, hvis dette kunne have interesse.

Brug hjemmesiden til at blive klogere på forbundet Med den ny hjemmeside præsenterer vi også ’Aktuelle emner’, ’DHF Online’, ’DHF Bibliotek’, ’Handicap Nyt Ekstra’ og

’Vores arbejde’. Faktisk er det meste gammel vin på nye flasker i ordets bedste forstand.

Det er stadig Dansk Handicap Forbund, som vi alle kender det – nu indpakket i klæder, der med billeder fortæller historien om vores snart 100 år gamle organisation.

I artiklens to faktabokse, kan du finde mulighed for at blive endnu klogere på siden. Først og fremmest er du altid velkommen til at kontakte Laura Hansen, der er ansvarlig for hjemmesiden med enten spørgsmål eller gode idéer. Dernæst afholder landsformand Susanne Olsen sammen med Laura Hansen to online arrangementer i januar, hvor du kan få en rundvisning på den ny hjemmeside.

Vi håber, vi ses.

I januar inviterer landsformand Susanne Olsen og sekretariatet til online hjemmesidegennemgang for ALLE. Er du interesseret i at deltage, skal du følge et link, som alle medlemmer, der har opgivet en mail adresse, får tilsendt i en invitation. Du behøver ikke tilmelde dig. Det foregår: ұ Tirsdag den 9. januar 2024 klokken 19.00-20.00. ұ Tirsdag den 23. januar 2024 klokken 19.00-20.00.

Med tiden bliver de nyeste magasiner opdateret på forsiden, og du får mulighed for ved et klik at dykke ned i arkivet. xxx

Længere nede af forsiden finder du DHF Online, hvor forskellige videoer og online arrangementer er tilgængelige.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Hvis der er noget, du ikke kan finde, eller en funktion du savner, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Laura Hansen på mail: laura@ danskhandicapforbund.dk eller ved at ringe til hoved­ telefonen: 39 29 35 55, så vil hun vende tilbage ved først mulige lejlighed.

47

» FRITID | PENCIL-ALT CAMERA KATRINE IBSEN LARSEN

Kom med ud i naturen Handicap NYT har besøgt en frontløber i projekt ”Natur for alle”

A

”

lle skal have mulighed for at komme ud i naturen og få gode oplevelser. Det kan være en gåtur med en god ven, svampejagt med andre eller ro og fordybelse med udsigt over havet.” Sådan siger Rose-Maria Helle, som er frontløber i projekt ’Natur for alle’, der arbejder for, at flere mennesker med handicap kan komme ud i naturen.

Handicap NYT møder Rose-Maria Helle, hendes hjælper Cathie og hunden Flickan til en gåtur på en tilgængelig natursti ved Rørvig Sandflugtsplantage. Stien er en af de tilgængelige naturstier, som er registeret på hjemmesiden www.udinaturen.dk.

Hjemmesiden er en national, digital platform, hvor information om tilgængelige naturoplevelser samles og formidles. I dag er der registeret mere end 150 lettilgængelige ruter og faciliteter landet over på hjemmesiden.

Brug naturen!

På den fem km lange gåtur, som både bød på udsigt til Kattegat, en tur gennem skoven og langs et sommerhusområde, havde vi god tid til at tale om, hvorfor Rose-Maria Helle har meldt sig som frivillig frontløber i projekt ’Natur for alle’.

Rose-Maria Helle bruger selv naturen rigtig meget, og hun nyder også at give og dele naturoplevelser med andre. Derfor meldte hun sig som frontløber i projektet.

Frontløberne i ’Natur for alle’ er en gruppe frivillige, der alle har interesse for naturen. Deres rolle i projektet er at inspirere gennem deres personlige fortællinger og at afholde aktiviteter i naturen for mennesker med handicap, og hun er stolt af at være en del af projektet. Hun mener, at naturoplevelser skal være for alle. Men hun kan samtidig godt forstå, at det kan være forbundet med usikkerhed at bevæge sig ud i naturen, når man har et handicap, en kronisk sygdom eller måske ”bare” går dårligt.

Søg efter stigninger og handicaptoiletter Derfor synes hun, at det er godt, at man på den fælles digitale platform for friluftsaktiviteter og naturoplevelser www.udinaturen.dk nu også kan søge på forskellige parametre for mennesker med handicap, som skal være med til at gøre naturoplevelsen god.

På siden kan man søge efter diverse faciliteter på ruten og afkrydse krav til ruten, herunder fx stigning, og hvor der er et handicaptoilet. Der er også billeder af ruten.

Overblikket gør det lettere for mennesker med handicap at få inspiration og tryghed til at tage ud og opleve den danske natur.

’Natur for alle’ er et treårigt projekt, som drives af Videnscenter om handicap, støttet af Friluftsrådets udlodningsmidler og AAGE V. JENSEN NATURFOND. I kraft af projektet er der skabt ny formidling om tilgængelighed til eksisterende naturstier og faciliteter i naturen på Naturstyrelsens hjemmeside www.­udinaturen.dk Læs mere om projektet her: www.videnomhandicap.dk/­ projekter/projektside-natur-for-alle/

48

Rose-Maria på skovstien på sidste del af ruten.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

FRITID «

Rose-Maria Helle og hunden Flickan på stien langs Kattegat og foran en af flere bænke langs ruten.

Rose-Maria Helle påpeger, at hjemmesiden både er til gavn for erfarne naturentusiaster og mennesker med handicap, som ikke tidligere har brugt naturen så meget. Derudover mener Rose-Maria Helle, at det er vigtigt, at informationerne om tilgængelige naturoplevelser ligger på en fælles platform for friluftsaktiviteter og naturoplevelser, så mennesker med handicap ikke skal ind på en særskilt hjemmeside og i den forbindelse komme til at føle sig anderledes.

Tag på tur med Rose-Maria Helle Som en del af det at være frontløber arrangerer Rose-Maria Helle gratis naturoplevelser for alle interesserede. ”Det er vigtigt for mig, at alle kan være med – det skal være en god oplevelse for alle”. I sommerhalvåret fra april til oktober arrangerer hun naturoplevelser for alle en gang om måneden. Det kan være gåture, som afsluttes med kaffe og kage. Det kan være en bålaften med fællesspisning, eller det kan være en oplevelsestur, som fx en svampetur, hvor man sammen laver svampesuppe under vejledning af en svampekyndig naturvejleder af de svampe, som er fundet i skoven.

Rose-Maria Helle opfordrer til at bruge naturen til mere end gåture. Man kan for eksempel mødes til mad og samtaler i naturen. Alle er velkomne til at være med i den åbne Facebook-gruppe ”Alle ud i naturen – projekt natur for alle”, og få inspiration til tilgængelige naturoplevelser, gratis ture, og byde ind med egne tips til gode naturoplevelser.

Rose-Maria Helle håber, at projektet og hjemmesiden betyder, at hun møder flere med handicap i naturen.

Hjemmesiden www.udinaturen.dk er Danmarks guide til oplevelser i naturen.

Hjemmesiden er et samarbejde mellem en række kommuner, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og KL.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

49

» UDFLUGTSMÅL | PENCIL-ALT CAMERA BENTE RØDSGAARD

Udsigten fra CopenHill er imponerende Ovenpå et forbrændingsanlæg i København er der skabt et særpræget park- og skianlæg, så hvis du ikke har højdeskræk, er det et godt udflugtsmål

V

der er projektleder i Dansk Handicap Forbund, og som bruger el-kørestol op til toppen af CopenHill.

Fantastisk udsigt Vi bevæger os rundt på arealet og nyder udsigten. Vi kan se Øresundsbroen knivskarpt, og vi kan udpege mange af Københavns og omegns vartegn og se vindmøller samt starten til den kunstige ø Lynetteholmen.

Det er et forunderligt sted. Det er meget spektakulært og særpræget at befinde sig 78 meter over havets overflade på Amager, som ellers er kendt for at være en flad ø uden markante stigninger. Selve forbrændingsanlægget omdanner affald fra husholdninger og virksomheder til fjernvarme, derfor kan man af og til også opleve en ram skraldespandslugt, når der lukkes røg og damp ud.

Heroppe er skibakken, men den kræver entre og udstyr, så vi konstaterer blot, at den er der, da vi ikke skal stå på ski. Det er en kunstig bakke med grøn belægning, og der er et skiliftsystem,

som det kendes fra alpine sportssteder i udlandet. Det er også muligt at kælke og at klatre op ad bygningen.

Men den slags kræver udstyr.

Det er muligt at gå hele vejen op til toppen af CopenHill via en trappe, og der er også diverse små stejle stiforløb, som kan betrædes. Det allersidste stykke til toppen, som er i 85 meters højde, kan kun bestiges til fods. Der oppe fra er udsigten i sagens natur også utrolig, desværre er det sidste stykke kun med delvist gelænder.

Helga og Stig synes, at elevatoren er ok. Borde og bænke i det fri og i cafeen er nogenlunde, men nogle gæster vil savne armlæn, og andre vil finde bordene for lave til, at de kan komme ind under dem med en kørestol. ”Der er også en lille kant, når man kom-

CAMERA PRESSEFOTO

Vi befinder os i en elevator inde i Amager Bakke, som er et forbrændingsanlæg, og vi er på vej mod toppen af den høje bygning, hvor der er adgang til en skibakke og en café ved navn Rooftop.

Helga Mark sidder på sin crosser, hun har solbriller på og lukkede øjne. ”Jeg kan ikke lide at se ud,” siger hun. Stig Langvad lader sig ikke påvirke og kigger nysgerrigt ud af elevatorens glas og ser på noget, mange ikke ser så tit i hverdagen, nemlig ufattelig mange kæmpe rør og andre enorme industrielle konstruktioner, som der er inde i en forbrændingsanstalt.

Vi er nu oppe, og Helga Mark åbner lettet øjnene og kører ud af elevatoren, og vi andre følger trop. Hun har ikke højdeskræk, men hun bryder sig ikke om at se ud af elevatoren. Vi er nu 78 meter oppe på taget af anlægget, og udsigten over København og Øresund er rent ud sagt imponerende. Vejret er med os, og vi kan se en del af Sverige.

Handicap NYT har inviteret Helga Mark, som er med i forbundets Bygge-og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) og bruger minicrosser, og Stig Langvad,

50

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

UDFLUGTSMÅL «

mer ud af elevatoren, og den er ikke markeret på nogen måde, så man skal se sig for,” siger Stig Langvad.

Helga og Stig formoder, at det nok er et sikkerhedsspørgsmål, at elevatoren ikke kører det sidste stykke op, men finder det også ærgerligt, at det er sådan, hvis man fx er en børnefamilie, hvor en i familien bruger kørestol.

Helga bor på Amager og har været her oppe flere

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

gange: ”Hvis man som jeg er fugleinteresseret, så er her opsat nogle redekasser til tårnfalke, og det er slet ikke ualmindeligt at se dem heroppe,” siger Helga Mark. Her i sommer var hun til en jazzkoncert. ”Det var hyggeligt, det kostede entre, fordi det var et arrangement, men ellers er det gratis for alle at komme herop,” siger hun.

Vi drikker kaffe i cafeen, som har rimelige priser. Tæt ved er et handicaptoilet, som ikke har armstøtter, og det undrer, da de er lovpligtige i forhold til bygningsreglementet. Helga og Stig synes, at det er et sjovt sted, ikke mindst fordi det mærkeligt nok er lykkedes at skabe en autentisk ”afterski”stemning med rustikt interiør, som kan tåle vind og vejr.

Stig Langvad er begejstret: ”Jeg synes, det er OK med en skibakke, det er så fedt, at man udnytter et rum i byen på denne måde. At man har et kæmpetag og så omskaber det til en skibakke med en bar, ikke

Det rekreative anlæg er opført af den almennyttige fond – Fonden Amager Bakke, det har kostet 91,3 mio.kr. at opføre.

Fonden har udbudt driften til den private operatør CopenHill, som står for den daglige drift og aktiviteter. Amager Bakke vandt i 2021 prisen ‘World Building of the Year’ ved World Architecture Festival iblandt ca. 500 nyopførte bygninger fra 62 lande. Bygningen er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG). Det er gratis at benytte stierne, trapperne og elevatoren til tagparken. Læs mere på https://www.copenhill.dk/

mindst fordi det er en kendt sag, at mange danskere kan lide at stå på ski.

Det er godt, at vi i kørestole ikke er henvist til at blive nedenfor, men bare kan tage elevatoren op og være med.

For 50 år siden, hvor jeg fik et handicap efter en ulykke, der var det en kamp at få lov til at være med alle steder, så meget er blevet bedre,” konstaterer Stig Langvad.

Djævlen ligger i detaljen Noget af baren er overdækket, og der er vinduer, så man kan se ud på byen, og et af dem sidder lavt, men på grund af bordenes placering er det ikke let for en kørestolsbruger at komme til vinduerne. Bordene er ikke lette at flytte, de er meget tunge, da de naturligvis ikke skal kunne flyve rundt, når det blæser. ”Men flere ting kunne godt være tænkt lidt mere kreativt. De skulle have spurgt sig for,” siger Stig Langvad. Han er ankommet i handicapbil, og der er handicapparkering, men parkeringspladserne ligger lidt fra hovedindgangen, og de er anlagt sådan, at nogle vil have vanskeligheder, da det vil knibe med pladsen i forhold til at bruge en lift til at komme ind og ud ad bilen. Stig vurderer, at man sagtens kunne anlæg-

51

» UDFLUGTSMÅL ge nogle handicapparkeringspladser tættere på indgangen, da der er plads nok.

Helga og Stig er enige om, at man godt ville kunne tage herop som en lokalafdeling og nyde udsigten eller sammen med venner eller familie. Da det ikke er hver dag, at man ser hovedstaden lidt for oven. Det er en god ide at være påklædt til vind og vejr og have en kikkert med. Man kan gæste cafeen, og det er også muligt at nyde medbragt mad og drikke, da der er borde i det fri. De er er også enige om, at den kollektive trafik til CopenHill er ret håbløs.

Udsigten er fantastisk, man kan se meget langt i godt vejr.

Caféen kan besøges af alle.

CAMERA PRESSEFOTO

Der mangler et gelænder på det sidste stykke mod toppen.

Amager Bakke tager imod rest­ affald fra 600.000 borgere og 68.000 virksomheder. Dagligt ankommer ca. 300 lastbiler og læsser affald af som sorteres, brændes af og omskabes til fjernvarme. Amager Bakke har 850 pumper, blæsere og kompressorer, 1.800 ventiler og 3.300 måleinstrumenter og overvåges døgnet rundt.

52

Det sidste stykke skal man tage til fods.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

UDFLUGTSMÅL «

CopenHill besvarer spørgsmål fra Handicap NYT Handicap NYT har kontaktet sekretariatschef Peter Roulund fra ARC, som ejer anlægget og spurgt: Hvorfor er der ikke elevator de sidste 12 meter til toppen? ”Da byggeriet af Amager Bakke blev gennemført var opbygningen og indretningen af tagparken ikke planlagt i detaljer. Den øverste terrasse var oprindelig tænkt til særlige aktiviteter som fx landingsplads for klatrevæggen, bjergløb med videre. I dag anvendes den øverste terrasse også af en lang række andre brugere. Desværre kan elevatoren ikke forhøjes, så den også kan nå den øverste terrasse.”

Hvorfor er der ikke gelænder hele vejen op ad trappen til det sidste stykke til toppen? ”På grund af de særlige aktiviteter, der oprindelig var planlagt på den øverste terrasse, blev trappen bygget uden gelænder. Det kan dog i lyset af den nuværende anvendelse af tagparken overvejes, hvorvidt der skal monteres gelænder, så gangbesværede får lettere adgang til tagparkens øverste niveau,” siger ARCs sekretariatschef Peter Roulund.

Handicap NYT har kontaktet Otto B. Christiansen fra bestyrelsen for Fonden Amager Bakke, som har ansvar for driften og kommunikation og spurgt: Hvorfor er der ikke lovpligtige opklappelige støtter på cafeens handicaptoilet? ”Det korte svar er, at jeg var ikke klar over, at der manglede støtter, og det er naturligvis beklageligt. Til gengæld vil jeg undersøge forholdene og sikre mig, at lovpligtige støtter bliver opsat," svarer han i en mail til Handicap NYT. Og et par dage efter skriver han supplerende, at der er bestilt håndværkere.

CAMERA PRESSEFOTO

CopenHill personalet i Rooftop Cafeen har efter reportagen i en mail oplyst Handicap NYT, at der er et handicaptoilet med støtter i bunden af bygningen, og at bordene i cafeen godt kan stilles anderledes.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Der er en trappe tæt på skibakken.

53

» PARKERING | PENCIL-ALT CAMERA STIG LANGVAD, NORDISK KOORDINATOR

Handicap­ parkering i Norden For personer med et fysisk handicap er det vigtigt at have adgang til handicapparkering for at kunne deltage i samfundslivet. Nordisk Handicap Forbund (NHF) ønsker at få reglerne ændret og gjort mere ens ring på gågaden. Ikke så mange byer som tidligere, men dog fortsat nogle, særligt i Island og Sverige.

R

eglerne for handicapparkering er vigtige for personer med fysisk handicap, fordi de gør det muligt at kunne parkere på særlige vilkår og tæt ved den aktivitet, som man gerne vil være en del af, fx stormagasinet og teatret.

I 2022 undersøgte Nordisk Handicap Forbund (NHF) vilkårene for handicapparkering i Norden. Ikke videnskabeligt, men resultatet var dog et vidnesbyrd om store forskelle.

De seneste 25 år har reglerne for handicapparkering været baseret på en EU-anbefaling for at sikre ensartede muligheder for mobilitet. Derfor forventede NHF, at der var et nogenlunde fælles regelsæt i de nordiske lande, som alle bryster sig af den nordiske velfærdsmodel. Undersøgelsen viste imidlertid, at der er store forskelle, som kan være med til at begrænse den fri bevægelighed i Norden.

Handicapparkering sker efter lempelige vilkår, fx ret til 24 timers parkering der, hvor andre må holde 1-2 timer. I Sverige finder man dog mange handicappladser med en tidsbegrænsning på tre timer. Der kan være langt fra parkeringspladsen til forretningen på byens gågade, og derfor er der byer, som tillader kørsel og handicapparke-

54

Forskellige tildelinger, priser og varighed Det er kun få borgere (1-2 %), som har det blå kort til handicapparkering. Norge, Finland og Danmark har flest med et blåt kort, mens Sverige har færrest især blandt familier med børn med fysisk handicap eller personer, som ikke selv kører deres bil.

Tildelingen af det blå kort er primært baseret på medicinske oplysninger.

Det er kun Danmark, som har en entydig sammenhæng mellem behovet for et hjælpemiddel og muligheden for at få tildelt det blå kort.

Administrationen af de blå kort er tilrettelagt forskelligt i de nordiske lande, hvor det er Danske Handicaporganisationer (DH), som står for de danske kort. Der er også stor forskel på prisen for et blåt kort. I Sverige kan det koste 1000 kroner, mens det er gratis i Island og Norge. Det gælder både nyt og udskiftet kort. Kortets varighed er 10 år i Danmark og Finland, mens det er max fem år i Norge og Sverige.

Kontrol og regler Den manglende eller vanskelige kontrol af den korrekte og lovlige anvendelse af det blå kort medfører, at kontrollen ikke altid er effektiv. Uden kontrol og ekstra afgift, finder der et stort misbrug af handicapparkering sted, her-

under parkering med stjålne blå kort.

I Danmark skal der betales en dobbelt afgift for standsning eller parkering på en plads til handicapparkering. I de andre nordiske lande betales der en normal afgift.

Regler for og omkring handicapparkering er ikke tilstrækkeligt omfattende. Der mangler obligatoriske standarder for indretning og antal, fx er der ingen henvisning til højden på en parkeringsplads i et parkeringshus.

Hensynet til universelt design er ikke inkorporeret. Reglerne er heller ikke afstemt med fremtidens behov for adgang til opladning for elbiler, og der findes endnu ikke nogen gode digitale løsninger til at fortælle, hvor der findes handicapparkering.

Fremtiden Kampen om handicapparkering kommer til at blive mere intensiv i den kommende tid, da mange parkeringspladser, som efterlever reglerne og intentionerne, erstattes af private, som ikke reguleres via de samme regler og er meget forskellige fra de offentlige.

For NHF er det vigtigt, at reglerne for og adgangen til handicapparkering sker i overensstemmelse med de behov, som personer med fysisk handicap har, når de skal være en del af samfundslivet. Derfor tages der i løbet af 2023 kontakt til Nordisk Ministerråd for at anmode dem om at få skabt ændringer og mere ens regler.

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

Campus Vejle Sportscollege På Campus Vejle Sportscollege får du en hverdag, hvor du kombinerer uddannelse og fritid med din sport.

Slip dit idrætstalent løs

Det er vigtigt for os, at det hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse.

Kom – uanset dit niveau.

Du kan starte på Campus Vejle Sportscollege uanset dit niveau: Om du dyrker sport og idræt for sjov, eller du vil have en karriere ud af det – det kræver ingen særlige forudsætninger.

Vi sørger også for, at du har et liv ved siden af sporten.

På Sportscollege kan du være med i fællesspisning efter morgentræning, udlands ture med Sportscollege og m.m.

Læs mere om sportscollege, boligmuligheder og vores træningslinjer på www.campusvejle.dk/sportscollege

medemagruppen 1983 • 2023

Køretøjer til små og store, tilpasset til brugeren, kan laves i alle slags farver efter brugers ønske.

For yderligere oplysninger, ring på 7010 1755 eller tjek www.medema.dk

Handicap NYT | nummer 5 | 2023

55

X-factorfes

t

Studietur på Kreta

Høstug

e

Djurslands Folkehøjskole - højskole hvor alle kan være med

Forårsholdet 2024

Start d. 7. Januar eller 1. April Dyrk dine interesser og bliv klogere på dig selv. På Djurslands folkehøjskole vælger du mellem linjefagene Kunst, Musik eller Idræt og Friluftsliv.

Højskole er ikke kun fra klokken 9 til 4, der er også god tid til hygge, oplevelser og sang med vennerne resten af dagen.

Studietur til Rønbjerg Hele skolen tager på fælles tur til Rønbjerg Rønbje .

Her skal vi være sammen på tværs af de fag vi har hjemme på højskolen.Vi sætter fokus på idræt og natur i undervisningen, og der er et hav af fede muligheder som fodboldgolf og sportscenter, og vi skal naturligvis også i vandland.

Tilmeld dig nu på djfh.dk/tilmelding

Bliv klar til STU Er du fyldt 18, men ikke helt klar til at starte på din STU, så tag på højskole!

På højskolen kan du prøve at bo for dig selv, og få tid til at finde ud af, hvad der interesserer dig.

På højskolen er der altid nogen til at inspirere, hvis der sker for lidt, og nogen til at støtte dig, hvis du synes der sker for meget.

STU på højskole Højskolefælleskabet giver dig nogle helt særlige muligheder, når du tager din STU. Her bliver du set, og får ro og tryghed til at øve personlige og sociale kompetencer, uden daglige skift og transport mellem skole og hjem.

Læs mere djfh.dk/stu

Drammelstrupvej 15, 8400 Ebeltoft - post@djfh.dk - 87529120