Handicap Nyt nr. 4 2023

Handicap Nr. 4 | september 2023

Ladestandere for alle » Overgangen til et liv som folkepensionist » Netværk giver vind i sejlene og nye ideer

NYT

Rasmus og V-Klassen.

To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifikationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil.

Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

2

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Indhold

Det er vildt, at vi er i 2023, hvor der er så stort et fokus på tilgængelighed, stadig kan indsamle så mange billeder af udfordringerne.

20

CAMERA KIAN SØRENSEN

CAMERA HENRIK SYLVEST

Maja, ergoterapeutstuderende, side 50

40

Skulpturparken ved Tegners Museum i Dronningmølle er en kuperet park.

Louise Castella Bernburg er forfatter, nygift og god til at netværke.

6 Hjulspind

46 Flere frivillige kræfter i globalt samarbejde Dansk Handicap Forbund er glad for at få flere frivillige, og der er også brug for dig i det globale arbejde.

13 121 personer med handicap har fået et job Forbundets arbejde i jobcentrene er blevet evalueret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

14 Anmeldelse af Jernlungen af Kirstine Reffstrup En både fascinerende og meget sær bog.

16 Ladestandere for alle Dansk Handicap Forbund har skrevet en vejledning om ladestandere.

19 Jens Bouets Klumme 19 Testamente Dansk Handicap Forbund tilbyder gratis hjælp med testamenter til forbundet.

20 Skulpturer der begejstrer indendørs og udendørs Handicap NYT besøger Rudolph Tegners Museum i Nordsjælland.

25 DET SKER I DHF Handicap NYT | nummer 4 | 2023

28 Dansk Handicap Forbund får ny hjemmeside i september 28 Hou Søsportcenter har holdt jubilæum med fokus på fremtiden 34 Overgang til et liv som folkepensionist Socialrådgiver Dorthe Stief Christensen giver tips om forberedelsen til folkepension.

37 Kronik: Er vi blevet snydt?

FN’s handicapkonvention mangler real gennemslagskraft i Danmark, mener kronikøren Stig Langvad.

40 Netværk giver vind i sejlene Handicap NYT har besøgt Louise ­Castella Bernburg, som er forfatter til en børnebog målrettet donorbørn.

48 Bevægelseshæmmede kan have stor gavn af Rehab-Golf 20 golfklubber på landsplan tilbyder nu Rehab-Golf.

50 Fotografier sætter fokus på barrierer hos unge kørestolsbrugere Ergoterapeutstuderende i Aarhus har fået stort indblik i unge kørestolsbrugeres vanskeligheder.

52 Tema: Fritid Handicap NYT giver tips til, hvordan du kommer i gang med fx parasport.

43 Vanførefonden har uddelt 5,5 mio. kr. og to priser En ildsjæl og en forsker modtog priser.

44 Nye regler i nordjyske tog Kørestolsbrugere skal reservere plads i toget.

Forside: Louise ­Castella Bernburg er børnebogs­ forfatter. Foto: Bente ­Rødsgaard.

3

FIND ET DANHOSTEL PÅ

60

Danhostels i hele landet

/ GRUPPER

Overnat på Danhostel og lær Danmark at kende Det behøver ikke at være besværligt at tage Danmark rundt på ferie. På Danhostels 60 overnatningssteder kan hele familien bo i trygge rammer på samme værelse, og det er nemt at checke ind og ud, så I hurtigt kan komme videre til næste destination.

4

Hos os kan I overnatte tæt på oplevelserne.

Alle vores Danhostels ligger tæt på Danmarks smukkeste naturområder, spændende attraktioner, historiske perler, tæt på skov, strand og hav.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

PENCIL-ALT SUSANNE OLSEN CAMERA GUA STUDIO | LEDER «

Hvem skal nu betale?

Jeg har med stor fornøjelse læst Politiken de seneste måneder. Avisen har med al tydelighed vist, at samarbejdet mellem kommuner og regioner ikke fungerer, når det drejer sig om enten behandlingsredskaber eller hjælpemidler, og hvor det altid er borgeren, som taber i dette magtspil mellem de to myndigheder.

Samarbejdet mellem kommunerne og regionerne er blandt andet reguleret i det såkaldte afgrænsnings­cirkulære, som måske i sig selv giver god mening, men som i praksis overhovedet ikke fungerer og efterlader borgerne uden at få løst deres udfordringer og uden nogen form for retssikkerhed. Kommunerne og regionerne kan ikke finde ud af, hvem der skal bevilge og betale, når det drejer sig om en bevilling af noget, der kan være enten et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. Regionerne bevilger næsten aldrig noget, mens kommunerne ikke bevilger noget, der i princippet kunne være omfattet af regionernes ansvar.

Afgrænsningscirkulæret trænger derfor til en grundig opdatering, fordi noget, som tidligere var til behandling, har ændret sig til at være et hjælpemiddel tilhørende det kommunale ansvarsområde. Og dette har handicaporganisationerne meget længe gjort opmærksom på.

Det har længe været kendt, at det kniber med at blive enige. Derfor er der en regel om, at hvis kommuner og regioner ikke er enige, så skal den part, der har den største aktie i forhold til borgeren, bevilge, og så skal de to parter efterfølgende aftale betaling. Den regel har begge parter åbenbart glemt. Borgerne får afslag på ansøgninger til kommunen med henvisning til, at det er noget, man må ansøge regionen om og omvendt, og Ankestyrelsen har ofte sanktioneret denne fremgangsmåde ved at sige, at fx kommunen ikke kan bevilge noget bestemt, fordi det i princippet er regionen, der skulle bevilge, og uden at borgeren sikres den nødvendige løsning!

HANDICAP-NYT: Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk REDAKTION: Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

5041 0767 5041 0767 Svanemærket tryksag Svanemærket tryksag

OPLAG: Kontrolleret ­oplag 1. juli 2021-30. juni 2022: 6.465

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund ISSN: 0904-8081 98. årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Man- torsdag kl. 9.00 - 15.00 Fredag kl. 9.00 - 13.00 Telefontid: Man- torsdag kl. 9.00 - 15.00 Fredag kl. 9.00 - 13.00

Det handler selvfølgelig om økonomi, men der er grænser for den økonomiske kreativitet. Det er ren Kafka, hvor borgeren er og bliver taberen. Det er kassetænkning, når den viser sin værste side. Det er simpelthen ulovligt ikke at træffe en afgørelse, der ikke er klart lovlig. Kommuner og regioner må ikke prøve grænser af for lovgivningen via afslag på ansøgninger. Grænser må de afklare internt eller i dialog med ministerierne eller Ankestyrelsen.

Når det gælder den enkelte sag, så har det vist sig, at det ikke altid nytter at spørge ministerierne eller fx Folketingets Ombudsmand, som primært forholder sig til reglerne i den ideelle verden og ikke ser på konsekvenserne for borgerne, og så tager det også rigtig lang tid at spørge de involverede parter. Der må og skal findes en løsning, som fungerer, uden at borgeren tabes på gulvet.

Jeg kunne forsigtigt foreslå, at enten kommunen eller regionen får ansvaret for de enkelte behandlingsredskaber eller hjælpemidler, at Ankestyrelsen udstyres med en pligt til og en mulighed for at kontrollere efterlevelsen, og at der etableres et samarbejdsorgan, som kan afgøre et evt. tvivlsspørgsmål om placering af ansvar for betaling. Og at det understreges, at det ligger uden for parternes mulighed at prøve grænser af via Ankestyrelsen og derved også via afslag på ansøgninger fra borgerne.

Den danske lovgivning skal til enhver tid garantere borgernes retssikkerhed og uafhængighed i forhold til administrative spørgsmål om betaling mellem kommuner og regioner.

Borgerne må aldrig blive kastebold. Det er ikke det danske velfærdssamfund værdigt.

Jeg vil gerne takke Politiken for at sætte fokus på det groteske i de nuværende regler og den måde, de administreres på.

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen DIREKTØR: Jens Bouet NÆSTE NUMMER: 8. december 2023 Deadline: 24. oktober 2023

ISSN: 2445-6799 Handicap NYT online Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer.

Ring 39 29 35 55 for bestilling.

5

» HJULSPIND | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD

Tips til ladestandere ved fredede bygninger

CAMERA ARKIVFOTO: COLOURBOX

Slots- og Kulturstyrelsen har udgivet en rapport: ”Ladestationer ved fredede bygninger”. Baggrunden er, at der opsættes mange ladestandere også ved fredede bygninger. Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen fået udarbejdet en rapport, der peger på løsninger, som tager hensyn til omgivelsernes autenticitet.

En anbefaling er fx at overveje muligheden for integration af lademulighed i eksisterende inventar – fx lygtepæle, mur eller hæk. Du kan læse rapporten på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

LADESTATIO

VED FREDEDE Rapport December 2022

Ifølge rapporten er det en god ide at benytte eksisterende inventar.

NER

BYGNINGER

østrup nederby

På Health & Rehabmessen i maj talte Handicap NYT med Dennis Olsen, multimedieanimator og webansvarlig i Excellent Systems, som producerer specialbyggede ramper. ”Vores ramper bygges ud fra et Legoklods-princip, hvor man selv klikker de enkelte dele sammen, så man får en rampe, der passer til ens behov. Der er ingen begrænsninger på byggemuligheder i højden, og de fås med forskellige hældninger.

Ramperne fungerer både til manuelle og elektriske kørestole, da de kan bære op til to ton”, udtaler Dennis Olsen fra Excellent Systems. For det meste er det ansatte i virksomheden, der kommer ud og bygger ramperne, men hvis man har mod på det, kan man også kaste sig ud i at gøre det selv som privatperson. Excellent Systems arbejder desuden ud fra principperne om cirkulær økonomi, og de køber derfor brugte ramper og overskydende materialer tilbage, så plasten kan genanvendes til nye produkter.

Camilla Lund og Katrine Ibsen Larsen

Vidste du, at...

Godadgang.dk har beskrevet tre mærkede naturområder i Gentofte Kommune nord for København. Det drejer sig om Christiansholms Mose, Hundesømosen og Dyssegårdsparken. Her finder du nogle naturområ-

6

Excellent Systems. På fotoet ses en løsning til en altan.

der, hvor du kan tage på udflugt og gå eller køre 1-2 km ad jævne stier uden de store hældninger, og der er også borde og bænke. Læs mere under nyheder på godadgang.dk Du sammen med dine hjælpere kan deltage i en online skattejagt den

CAMERA PRESSEFOTO

Bæredygtige ramper der minder om byggeklodser

7. oktober? Du kan læse mere om arrangementet på Facebooksiden, ’Handicaphjælpere Søges’. Det er et frivilligt initiativ, som er uafhængigt af BPA-firmaer, og som formidler kontakt mellem BPA-arbejdsgivere/ledere med det formål at oplyse om arbejdet som hjælper, og dermed tiltrække fleHandicap NYT | nummer 4 | 2023

Pinseskoven og lejrpladser 3 På den sydøstlige del af Kalvebod Fælled ligger en stor selvsået birkeskov. I 1950’erne, lige efter inddæmningen af

Skulpturpark Himmelhøj 1 Himmelhøj er en usædvanlig skulpturpark til leg, hvor den 60 meter lange ark, ligger som et grundstødt skib på den gamle

HJULSPIND « 1

Grønjordssøen 4 Grønjordssøen gemmer på en af de smukkeste udsigter i København. Søen ligger lidt skjult bag krat 4

CAMERA PRIVATFOTO

3

Helga Mark har monteret et kamera på sin elscooter, så du kan opleve ruten, før du kører den selv.

7

Danskerne har udpeget Naturpark Amager til at være en af 15 unikke natursteder, der er del af Danmarks Naturkanon.

Build - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet har udgivet rapporten: Hvordan reguleres tilgængeligheden på tværs af Danmark, Sverige og Norge? Rapportens formål har været at undersøge, hvordan den fysiske adgang til og i bygninger reguleres i Danmark, Norge og Sverige. Derudover hvilken betydning lovgivningen har med dens rammebetingelser og tilgængelighedskrav for bevægelse på tværs af de tre lande i forhold til produkter, rådgiver­

ydelser og entreprenørydelser. I rapporten kan man læse, at der i Norge og Sverige er et større fokus på bredden af brugere - herunder mere information i det lovgivende materiale med forklaringer på, hvorfor krav er relevante i relation til brugernes deltagelsesmuligheder.

Du kan læse rapporten ”Sammenlignende undersøgelse af reguleringen af den fysiske adgang til og i bygninger.

Tilgængelighed i Danmark, Sverige og Norge” på https://build.dk/

re hjælpere til jobbet.

mune og region. 45 procent oplever, at samarbejdet mellem kommune og region ofte kommer borgeren til last.

38 procent oplever at skulle gå på kompromis med deres faglighed i forhold til valg af rette hjælpemiddel på grund af økonomiske begrænsninger. 49 procent oplever at skulle gå på kompromis med

En intern undersøgelse blandt ergoterapeuter, som sagsbehandler på handicapområdet, viser en stor utilfredshed.

80 procent oplever, at de ofte eller nogle gange bruger unødvendig meget arbejdstid på samarbejde mellem komHandicap NYT | nummer 4 | 2023

BUILD RAPPORT

Tilgængelighed i Norden 7

5. oplag: 25.000 Udgivet: 2020

Naturcenter Amager

ud og nyde Helga Mark er med i forbundets BygNaturpark Amager i tal naturen.

Tæt på indgangen ved Vestamager Metrostation ligger sker med handicap Naturcenter Amager. I Friluftshuset kan man få 3.500 ha sammenhængende naturlandskab Hun har et kamera monteret på scooge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) informationer og inspiration, leje cykler og grej til 25 km kystlinje fra Islands Brygge til Dragør godeioplevelser i naturen og købenkøbe brænde. teren og fortæller en smule undervejs. og næstformand forbundets 1 million besøgende hvert år med plads til mange flere www.naturcenteramager.dk. eller flere fuglearter træffes i den varierede natur Du kan se300 videoen på https://www. havnsafdeling. Hun har i samarbejde På Naturcenteret ligger to naturskoler og Traktørstedet, 450 plantearter, hvoraf nogle er meget sjældne youtube.com/watch?v=RxljV7xNLKQ med Naturparkhvor Amager og man kan købe madDansk og drikke. Han13 sheltere og lejrpladser til overnatninger dicap Forbund København udarbejdet 120 kilometer grøfter og kanaler Flere hundrede kilometer cykel og vandresti en video, hvor hun kører Amarminoen, 517 ha skov Amager viser Folderen Naturpark som er en 27 km lang sti på Amager.

Amarminoen. Du kan downloade den fra nettet.

Formålet er at vise ruten og få menne-

Kort: Parabole og MGI Tryk: Rosendahls A/S

Kongelundsfortet 6 Kongelundsfortet blev bygget i 1914-16 under 1. verdenskrig. Kongelundsfortet udgør et vigtigt støttepunkt for friluftsliv i området. Fra Dragør til Søvang løber en kyststi, der fortsætter gennem Kongelunden og videre til Kalvebod Fælled. Se mere på www.kongelundsfortet.dk

Grafisk tilrettelæggelse: Monsoon Graphic Interpretation

Helga Mark kører Amarminoen i kørestol

5041 0457 Svanemærkettryksag tryksag 5041 Svanemærlet 0457

6

2023:09

Sammenlignende undersøgelse af reguleringen af den fysiske adgang til og i bygninger (tilgængelighed) i Danmark, Sverige og Norge Sidse Grangaard, Turid Borgestrand Øien, Jon Dag Rasmussen, Annette Bredmose & Rasmus Holmegaard

deres faglighed i forhold til valg af rette hjælpemiddel på grund af begrænsninger i lovgivningen. Kilde. Politiken, onsdag den 9. august 2023. Avisen har haft en artikelserie med titlen: ”Fanget mellem to stole” om de problemer mennesker med handicap oplever, når de ansøger om hjælp.

HANDICAP NYT 1 - 2022 • 7

7

» HJULSPIND

Registrering af arter i naturen finder. Det vil sige, at du ikke skal lægge billeder af fx fem forskellige planter ind som ét fund. Men du kan naturligvis lægge et nyt fund ind af den samme art, næste gang du møder den på din vej.

Og finder du en art, du bare gerne vil vide, hvad er, kan du også bruge Arters billedgenkendelse uden at indsende et fund til Arter”.

Arter er et samarbejde imellem Statens Naturhistoriske Museum, Miljøstyrelsen, DanBIF og Naturhistorisk Museum Aarhus. Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Du kan læse mere om appen på hjemmesiden https://arter.dk

Hjælp den vilde natur i Danmark Vær med til at finde, registrere og bestemme vores vilde arter, og bidrag med vigtig viden til den nationale naturforvaltning og forskning.

Arter er hele Danmarks artsportal med den største, samlede database over alle danske arter og deres udbredelse.

Tag et billede

Få hjælp til at bestemme arten

Indsend dit fund

Nu er du med!

Læs mere på arter.dk

Hvis du godt kan lide naturens mangfoldighed, og nogle gange måske undrer dig over, hvad du ser, så kan Arter.dk måske være noget for dig? Du behøver ikke at vide noget, om det du sender ind på forhånd. Arter.dk er en vidensdatabase om alle de arter, der lever i vores natur. Formålet er at lave en vidensdatabase for alle. I vejledningen for nye brugere står der blandt andet: ”For at favne bredt har Arter mange funktioner og kan virke uoverskuelig ved første øjekast. Men bare forsøg dig frem, det er helt ufarligt, og de mere erfarne brugere og personalet bag Arter vil altid gerne hjælpe. Arter fungerer på den måde, at du lægger ét fund ind for hver art, du

Bliv bruger på arter.dk eller hent appen

Arter er udviklet af Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum i et

Præsenteret af:

Med midler fra:

fælles partnerskab og i tæt samarbejde med de naturhistoriske foreninger og Naturhistorisk Museum Aarhus. Arter er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og Miljøstyrelsen.

Det godt 130 år gamle nordjyske forsamlingshus, som ligger i Lendum, 10 km syd for Sindal, er i løbet af de seneste år blevet moderniseret med nyt tag, ovenlysvinduer, handicaptoilet, ny køkkenafdeling og sidst, men ikke mindst en lift/elevator.” Rigtig mange kommer langvejs fra for at deltage i tirsdagens bankospil samt andre arrangementer, nu hvor tilgængelighedsforholdene er blevet så fine.”, siger Grethe Nielsen Tangmose fra Lendum

8

Kultur & Borgerhus/ Borgerforeningen til Handicap NYT. Baggrunden er, ifølge Grethe Nielsen Tangmose, at de fik mange henvendelser fra private om at få gjort huset for alle, fx har det været svært for dem, der enten selv har et handicap eller familiemedlemmer, som bruger rollator eller kørestol, at finde et sted at fejre fx en fødselsdag. Og de henvendelser satte skub i fondsansøgningerne, og nu er lift/elevatoren en realitet.

På billedet ses Musse, som er ble­ vet fast spiller til Banko, efter lift/ elevatoren gjorde sit indtog.

CAMERA PRESSEFOTO

CAMERA PRESSEFOTO

Lendum Kultur & ­Borgerhus er blevet for alle

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

CAMERA PRESSEFOTO: MUSHOLM

HJULSPIND «

Ny helårsbadebro markerer Musholms 25-årsjubilæum

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

nerne og pizzaovnen giver muligheder for at kombinere naturoplevelser med madlavning og anderledes fællesaktiviteter. Desuden er det med til at øge

Musholms bidrag til en større regional satsning på cykelturisme,” siger Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen.

CAMERA PRESSEFOTO: MUSHOLM

Musholm – Ferie – Sport – Konference tæt på Korsør kunne i anledningen af sit 25-årsjubilæum indvie en ny helårsbadebro, samt sauna og omklædningsfaciliteter ved vandet. Ifølge en pressemeddelelse bliver badebroen en af Danmarks mest tilgængelige broer, da den har både lift, trappe og rampe til Musholms særlige badekørestole.

Broen er 25 meter lang, fire meter bred og har et brohoved på 64 kvadratmeter, så der er plads til, at to kørestole kan passere hinanden uden risiko for at ryge i vandet.

Lige bagved broen indrettes en sauna i det gamle omklædningshus, som kan bruges af både feriegæster og af de lokale. Og Musholm har også andre nyheder på tapetet, nemlig en ny pavillon på 80 kvadratmeter med tre udendørskøkkener, pizzaovn, møbleret terrasse og cykelrengøringsfaciliteter. ”Vi glæder os rigtig meget til at tage de nye faciliteter i brug. Det vil give et kæmpe løft til vores ambitioner om at tilbyde de mest attraktive ferie- og fritidsoplevelser for mennesker med handicap og deres familier. Samtidig tilføjer vi helt nye dimensioner til vores medlemsaktiviteter på Musholm, fordi vi nu kan lave flere aktiviteter ved vandet og på broen. Også udendørskøkke-

9

» HJULSPIND

CAMERA PRESSEFOTO: EYEMIND

GazeDriver – øjenstyret kørestol

På Health & Rehabmessen tidligere på året besøgte Handicap NYT standen GazeDriver, som er verdens første og eneste skærmfri øjenstyring til kørestole. Styresystemet kan mon-

teres på de fleste kørestole. På messemodellen var der monteret et plexiglas, men det er kun for at illustrere det område, som man skal kigge i for at styre sin kørestol. Man bruger sit fokusblik til at styre kørestolen, men man har mulighed for at orientere sig imens. Hvis man kigger væk fra styreområdet, går kørestolen i stå. Da der ikke er en skærm i vejen for udsynet, kan man også bedre se, hvis der er forhindringer på vejen fx en høj kantsten. GazeDriver kan benyttes til alt transportabelt udstyr på kørestolen, fx kan man også styre sin tablet med øjnene.

Handicap NYT talte med Martin Sølvmose, som er idemanden bag GazeDriver. ”Min ældste søn har CP i en grad, hvor der ikke var andre løsninger, der virkede for ham. Jeg arbejdede som restauratør, og havde derfor ingen faglige kompetencer inden for dette område, men jeg havde en motivation. Jeg brugte det første halve år på at læse om elektronik og software, og derefter byggede jeg min første prototype, som heldigvis fungerede”, udtaler Martin Sølvmose fra fra EyeMind, der står bag GazeDriver.

Projektet modtog herefter støtte af Elsass Fonden, og professionelle softwareudviklere har været med på resten af rejsen mod et færdigt produkt. GazeDriver er lige blevet CE-mærket, så det er et helt nyt produkt på markedet, og produktet har været testet af elever på Egmont Højskolen og skal nu testes af Botilbuddet Jonstupvang i Værløse. Du kan se den i brug på https://gazedriver.com/en/ Katrine Ibsen Larsen og Camilla Lund

Drejbart toiletsæde På Health & Rehabmessen var firmaet Bano til stede med en nyhed, nemlig et drejbart toiletsæde med armstøtter. Thomas Forman, som passede Banostanden, forklarede således: ”Toilettet og sædet er tiltænkt personer med bevægelseshandicap, der er selvhjulpne. Toiletsædet kan dreje, og det kræver ikke så meget plads og kan derfor lettere passes ind i badeværelser i private hjem,” sagde han. Toiletsædet drejer, når brugeren trykker let på nogle røde knapper på armlænsstøtterne, og selve toilettet kan hæves og sænkes, så en selvhjulpen og gangbesværet kan komme let til og fra det ved egen hjælp. Det kan også leveres med en vaske/tørre funktion.

Det drejbare toilet er designet til at blive benyttet i forbindelse med bad og tåler at blive oversprøjtet med vand, hvilket giver en fordel i mindre badeværelser, hvor bruser og toilet er installeret tæt på hinanden.

10

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

HJULSPIND «

Kim Weiss-Poulsen var forbi Dansk Handicap Forbunds stand på Health & Rehabmessen tidligere på året med sin opfindelse, som han præsenterede for standpasserne. At han har opfundet et nyt køretøj skyldes, at han længe har været irriteret over, at der ikke findes tre- eller firehjulede køretøjer til mennesker med handicap, der både er lette og små nok til at transportere i en bil, og som kan køre udendørs med en vis hastighed på lige fod med en kørestol eller en knallert. Derfor gik han selv i gang med opgaven. ”Sidste sommer blev den første prototype på L3WO (udtales ”Levo”, red), Lightweight 3 Wheeled Offroad vehicle samlet af et løbehjul, en aluplade og bagenden af et elektrisk skateboard til et 16 kg let køretøj, der kunne køre knapt 40 km/t på tre hjul, ” fortæller han.

Men da den heller ikke var hel optimal, allierede han sig med et team af medhjælpere. Og nu har en ny prototype set dagens lys. Den er lidt tungere, men til gengæld med træk på alle tre hjul, variabel bredde på baghjul og med patenteret brug af skinner, der også bruges i fly til at påsætte valgfri sæder, kurve, ringe til fastgøring af gods m.m.

Lige nu er Kim Weiss-Poulsen i gang med både at teste L3WO-2, som den hedder samt forbedre den. Han håber på, at der måske er nogle eksisterende producenter, der vil være partnere eller licensere ideen. Du kan læse mere om ”Lightweight 3 Wheeled Offroad-køretøjet der ikke selv er handicappet,” som han skriver på www.L3WO.dk, der er også en Facebookgruppe, der følger udviklingen af den.

Kim Weiss-Poulsen viser en prototype på letvægtskøretøjet.

CAMERA BENTE RØDSGAARD

En opfinder kom forbi med et ­letvægtskøretøj

CAMERA PRESSEFOTOGRAFIER: BANO

Det drejbare toiletsæde er også egnet til private, som har små badeværelser.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

11

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN Højt specialiseret regionalt helhedstilbud med specialskole med terapi, fritids-, aflastnings- og botilbud samt STU Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd Måske går dit barn i specialbørnehave?

Måske går dit barn på en basisplads?

Måske går dit barn allerede på en specialskole Kontakt Geelsgårdskolen

medemagruppen 1983 • 2023

Køretøjer til små og store, tilpasset til brugeren, kan laves i alle slags farver efter brugers ønske.

For yderligere oplysninger, ring på 7010 1755 eller tjek www.medema.dk

12

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

PENCIL-ALT KATRINE IBSEN LARSEN | ARBEJDSMARKED «

121 personer med handicap har fået et job Dansk Handicap Forbunds beskæftigelsesprojekt ”Vi gør en forskel – gør du?” har været en succes og er for nylig blevet evalueret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Hjælp til kommunerne batter Dansk Handicap Forbund har i en årrække arbejdet fokuseret på at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre projekter og tilbyde en række konsulentydelser til jobcentre og virksomheder. Forbundets seneste beskæftigelsesprojekt er ”Vi gør en forskel – gør du?”, som blev finansieret af satspuljen til udbredelse af virksomheders sociale ansvar. Projektets målgruppe var personer med funktionsnedsættelse med minimum et års ledighed. I projektet samarbejdede vi med jobcentrene i Fredericia, Skanderborg og Furesø Kommuner. Ved projektets start havde vi en ambition om at få 105 fra målgruppen i beskæftigelse, men ved projektets afslutning var det lykkedes at få 121 personer med funktionsnedsættelse med minimum et års ledighed i beskæftigelse.

STAR har evalueret ­projektet I foråret 2023 evaluerede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) projektet, og rapporten viser, hvilke elementer der har været afgørende for succes i projektet.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Ifølge evalueringen er Dansk Handicap Forbund lykkedes med at skabe ledelsesopmærksomhed og prioritering af indsatsen fra ledelsen i jobcentrene. Det har skabt en forskel, at den personlige jobformidler har brugt tid med den enkelte borger og derigennem får mulighed for at tage afsæt i den enkelte borgers situation og ønsker. Derudover er projektets succes også bundet op på Dansk Handicap Forbunds kendskab til og viden om den konkrete målgruppe, og det er lykkedes at italesætte projektet som en indsats, og det har medført både fokus og prioritering på jobcentrene i forhold til de opgaver, som de løser.

Dansk Handicap Forbund er ­glade for evalueringen Når jeg spørger Kurt Holm Nielsen, netværkschef i Dansk Handicap Forbund og projektleder på projektet, hvad han er mest stolt af i projektet, så svarer han: ”I projektet har vi fået kommunerne til at indse, at en håndholdt indsats nytter noget både økonomisk og menneskeligt. Når de tager fat i borgernes væsentligste problemstillinger først, så gør de en forskel for borgerne,” siger han.

Kurt Holm Nielsen mener, at det kan lyde banalt, men jo flere gange forbundet lykkedes med at give jobcentrene denne læring, jo mere slår den igennem og bliver en del af jobcentrenes arbejdsmetode. ”Projektets titel har også haft en effekt og er blevet brugt strategisk.

Når både jobcentrene og virksomheder ser, at andre gør en forskel for mennesker med handicap, så bliver de motiveret til at tage et ansvar og gøre en forskel,” siger Kurt Holm Nielsen.

Forbundets læring Dansk Handicap Forbunds råstof er viden, og vi får meget viden ved at gennemføre projekter. Kurt Holm Nielsen fortæller, at den største læring projektet har givet, det er viden om, hvordan systemerne i jobcentrene fungerer, og hvordan samarbejdet i de forskellige jobcentre fungerer. Dette er vigtig læring for forbundet og vores konsulenthus, som skal hjælpe dem, der hjælper andre.

Læringen fra projektet er vigtig for, at forbundet hele tiden udvikler og tilpasser vores konsulentydelser på beskæftigelsesområdet, så vi altid er en relevant og aktuel samarbejdspartner i målet om at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse.

CAMERA COLOURBOX

E

n bred politisk aftale fra 2018 har som målsætning, at flere personer med et større handicap skal komme i beskæftigelse frem mod 2025. Det kan enten være i ordinært job eller i fleksjob. Den 30. juni 2023 udmeldte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fem beskæftigelsespolitiske mål for 2024.

Og ligesom tidligere år er et af målene: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

13

» BOGANMELDELSE | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD

Det indre liv i en jernlunge Jernlungen er en forunderlig bog om at ligge i en jernlunge på grund af polio i 1952

I

en jernlunge på Blegdamshospitalet i København ligger en ung pige med polio i 1952. Hun får sommetider besøg af sin søster og sin mor. Men ellers er hun alene, hvis man ser bort fra hospitalets personale. Det er gået op for hende, at hun er født to gange, dels i 1900 tæt på Budapest i Ungarn, dels i Danmark. Bogen springer mellem de to perioder i tid og rum og mellem to personer.

Pigen, som får hjælp af jernlungen til at trække vejret, er den danske Agnes på 13,5 år og Dreng (det hedder han), er hittebarn og bor på et børnehjem udenfor Budapest. Især sidstnævnte person er interessant at følge på det meget sære børnehjem. Drengs liv er omgærdet af mystik, for er han overhovedet en dreng? Agnes kommer til at kende denne person bedre og bedre, fordi hun kan huske hans liv, og hun fortæller om denne ”reinkarnation” til sin søster Ella, som kommer på besøg på hospitalet. Søsteren er i starten en trofast lytter, men hun er er i fuld gang med at opleve sin kvindelighed og har en kæreste, og det vil hun også gerne tale om og ikke kun lytte. Sygeplejerskerne har også kærester osv. Det har man ikke i en jernlunge, når man er tretten år.

14

Til gengæld prøver Dreng lidt af hvert på det syrede børnehjem, hvor de største drenge bor på sovesal med gæs. Dreng kommer også til at opleve mange undersøgelser på et hospital på grund af, hvad Dreng har mellem sine ben. Tempoet i bogen veksler derfor ud fra, om vi er på Blegdamshospitalet eller på børnehjemmet, som ligger i en stor skov, hvor to excentriske søstre styrer alt på børnehjemmet. Børnene lærer ingenting i traditionel forstand fx at læse eller regne, men de lærer en del om hvidløg.

Et gennemgående træk i bogen er følelsen af at være anderledes og ensom uden nogen andre, som kan forstå ens tanker og fornemmelser. Dreng kan dog trods alt udføre handlinger og bevæge sig, mærke sin seksualitet og eksperimentere lidt med kys osv. Det kan Agnes i jernlungen ikke.

Om bogen handler om at være født to gange i to forskellige tidsperioder, må læseren selv vurdere. Jeg hælder mest til at tro, at bogen er en psykoterapeutisk rejse med Agnes, som skal finde sine seksuelle præferencer og identitet. Jernlungen fungerer som en briks, og læseren bliver den lyttende psykoanalytiker. Men læs og bedøm selv. Hvis du godt kan lide hverdagsrealisme, bør du finde en anden bog at læse. Men hvis du vil forføres ind i en surrealistisk verden, så læs den. Jeg følte mig godt underholdt af de mange tableauer, som fremmanes.

CAMERA PRESSEFOTO: SARA GALBIATI

CAMERA CDC/GHO/MARY HILPERTSHAUSER/ WIKIPEDIA

Historisk arkivfoto af en jernlunge.

Kristine Reffstrup er forfatter til Jernlungen.

At være anderledes Overgangen fra barn til voksen er en rejse med mange mere eller mindre behagelige bump på vejen for alle mennesker, og Dreng har sin rejse og Agnes sin. Springene fra jernlungen og hverdagen på hospitalet og Drengs fantastiske liv er stort. Både i tid, handlinger og oplevelser. Stemningen i bogen er nogle gange intens, enkelte gange ubehagelig og handlingen ind imellem lidt stillestående.

Sproget i bogen er beskrivende og sanseligt; farver, naturen, følelser og lugte beskrives ret indgående. Et besøg i LGBT-miljøet i Budapest i 1917 beskrives fx på farverig vis.

Kirstine Reffstrup, Jernlungen. Forlag Gyldendal.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

SE UDGIVELSEN

Online

Scan her:

RØDOVRE KØRESKOLE

ApS

Søvangsvej 1 • 2650 Hvidovre Tlf.: 3333 9390 • tilbud@fejekosten.dk www.fejekosten.dk

KØREKORT MED OMTANKE Rødovrevej 245 • 2610 Rødovre Telefon 36 126 125 • www.rodovrekoreskole.dk

www.matrixsales.dk

Ganehøj Alle 2 • 3660 Stenløse • Tlf.: 40 29 54 59 Handicap NYT | nummer 4 | 2023 • www.vsngruppen.dk info@vsngruppen.dk

Unavngivet 3 1

06/05/2020 14.11

15 A1

Vognmand Søren Nielsen & Sønner

» TILGÆNGELIGHED | PENCIL-ALT KATRINE IBSEN LARSEN CAMERA ERNA CHRISTENSEN

Ladestandere for alle Lige nu skyder der ladestandere op til elbiler overalt i landet, derfor har forbundet udgivet en vejledning med tips og gode råd, for det er ikke ligegyldigt, hvordan de opsættes, hvis man fx er kørestolsbruger Under gode adgangsforhold er det også vigtigt at være opmærksom på underlaget, hvor ladestanderen står.

Underlaget skal være fast og jævnt.

Underlag som grus eller græs kan umuliggøre eller besværliggøre, at brugeren kan komme hen til ladestanderen, og derfor skal adgangsarealet frem til anlægget være mindst 1,3 meter bredt og uden niveauforskelle.

Den rigtige plads og højde Stopklodser kan give vanskeligheder.

Ladestanderne skal være ­tilgængelige for alle For at hjælpe medlemmerne som interesserer sig for denne problematik,

16

har forbundets Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) udarbejdet en ”Vejledning til opstilling af ladestandere for alle.” Den ligger på forbundets hjemmeside sammen med forbundets huskelister, og Erna Christensen har været særdeles aktiv med udarbejdelsen.

To væsentlige krav til ­tilgængelige ladestandere Handicap NYT kan fortælle, at de to væsentligste krav til opstilling af tilgængelige ladestandere er gode adgangsforhold, og den rigtige plads omkring den og højden på ladestanderen. Disse krav gælder for offentlig tilgængelige ladestandere.

Maks. læseskærmhøjde 140 cm

Starter vi med adgangsforholdene, så er det vigtigt, at mennesker med handicap kan komme hen til ladestanderen. Flere steder bliver stopklodser placeret for tæt på hinanden, eller der opsættes en kantsten for at forhindre, at ladestanderne bliver kørt ned, men det forhindrer desværre også mennesker med handicap i at bruge ladestanderen. Stopklodserne kan godt være der, hvis de placeres rigtigt. En tommelfingerregel er, at der skal være 86 cm mellem stopklodserne, det svarer til Dansk Handicap Forbunds anbefalinger til en døråbning.

Maks. tastehøjde 110 cm

Gode adgangsforhold

Min. højde 80 cm

O

pstilling af tilgængelige ladestandere er tilsyneladende en kompliceret sag, som rejser mange spørgsmål. Heldigvis har vi allerede en lovgivning for offentlige brugerbetjente anlæg, som stadfæster, at disse anlæg skal være tilgængelige for alle, men på trods af det, så er det alligevel en kompliceret sag at stille tilgængelige ladestandere korrekt op.

Erna Christensen fra Dansk Handicap Forbund og med i Bygge – og Trafik­ politisk Udvalg (BTPU) har besøgt mange ladestandere og set mange uhensigtsmæssige placeringer af ladestandere, som forhindrer mennesker med handicap i at benytte dem.

Det er ikke tilfældigt, at Dansk Handicap Forbund netop nu sætter fokus på tilgængelige ladestandere. Det er nemlig besluttet i Folketinget at fremme opstillingen af ladestandere over hele landet. Allerede nu er der 11.812 ladepunkter på landsplan og godt og vel 130.000 elbiler i Danmark. Så det er nu, at vi skal sikre os, at stopklodser eller kantstene ikke er i vejen, eller at ladestanderen er placeret i et blomsterbed, som gør det umuligt at bruge den.

Den rigtige plads omkring og højde på ladestanderen er vigtig, fordi brugere med bevægelseshandicap ofte skal manøvrere rundt med både kørestol, rollator eller stok samtidig med, at de tilslutter ladestikket. Det kræver plads omkring ladestanderen, og at den er placeret i en højde, så den kan anvendes af brugeren ved egen hjælp.

Brugeren skal kunne vende rundt og få placeret sig rigtigt, så opladning af bilen ikke foregår i unaturlige stillinger.

Bygge- og Trafikpolitisk Udvalgs vejledning er, at betjeningsknapper ikke

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

TILGÆNGELIGHED «

må sidde højere end 110 cm over grundniveauet, hvor personen opholder sig, og en læseskærm må være placeret op til 140 cm over niveauet.

Erna Christensen uddyber således: ”Det er vigtigt, at der er plads nok, man skal kunne komme ordentligt til, ligesom det er vigtigt, at ladestanderen vender den rigtige vej, så skærmen vender mod adgangsarealet. Selve ladestikket skal sidde, så brugeren skal trække det til sig og ikke ud og væk fra kroppen. Det optimale er, at man kan tilslutte strømmen fra ladestanderen til bilen i en bevægelse, det kræver, at man kan parkere, så der er kortest muligt afstand mellem ladestanderen og bilen,” siger Erna Christensen.

Og så er vi tilbage ved noget af det, der komplicerer sagen, nemlig at ladestikket kan sidde fem forskellige steder på bilen alt efter, hvilken model, at det er.

God plads er også vigtig under opladningen. For selvom opladning af elbiler går hurtigere og hurtigere, så tager det fortsat længere tid end at tanke en bil. Derfor skal det være muligt for brugeren af ladestanderen at komme ind og købe en kop kaffe og en muffin, mens bilen lader. Med andre ord, det skal være let at komme fra ladestedet og op på fortov til cafeområdet via en rampe, der ikke er for stejl max 10%.

Ladestandere ved almenboliger Opstilling af ladestandere ved almenboliger, som ikke er offentlig tilgængelige er desværre ikke omfattet af lov om brugerbetjente anlæg. Dansk Handicap Forbund opfordrer dog til, at opstillere af disse ladestandere lader sig inspirere af ovenstående – altså opstilling af offentlige ladestandere. Men også, at man bruger almindelig sund fornuft og tager hensyn til alle beboere og tager dem med på råd, når opstilling af ladestandere planlægges. Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg henviser i vejledningen til informationsmateriale på www. almennet.dk.

Kantsten kan give vanskeligheder.

Ladestandere ved Handicaporganisationernes Hus er lette at komme til for alle.

Dansk Handicap Forbund og Skanderborg Handicapråd var den 25. maj 2023 til møde med transportministeren om ladestandere for alle. Her blev det fastslået af ministeren, at lovgivningen skal overholdes. Vi håbede på, at ministeren ville nedsætte et dialogforum om ladestandere, men det ønske blev ikke opfyldt. Håbet er nu, at vores vejledning på hjemmesiden vil blive flittigt brugt i hele landet.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

17

Falkoner Alle 23 2000 Frederiksberg Søndag og Helligdage Telefon: 38 19 42 38 10:00 - 22:00 cafemoccador@hotmail.com www.cafemoccador.com ÅBNINGSTIDER Mandag-Lørdag 10:00 - 23:00

VEJBY

18

ApS

Tømrer & snedker Fagentreprise Hovedentreprise

Vognmand

Michael J. Sørensen ApS Gyldenrisvej 1 4000 Roskilde Tlf. 20 31 33 94

Handicap NYT | nummer 4 | 2023 A2

Melstedvej 47 • 3760 Gudhjem • Tlf.: 56 48 56 41 www.balticseaglass.com

Eberlinsvej 3b 3400 Hillerød +45 51 62 43 23 larsvejby@gmail.com www.vejby-byg.dk

BYG

PENCIL-ALT JENS BOUET, DIREKTØR I DANSK HANDICAP FORBUND | JENS BOUETS KLUMME «

Sidste nyt fra sekretariatet S

å kom vi på plads i det nye domicil med adressen, Carl Gustavs Gade 3, st.tv. 2630, Taastrup, og det er en fornøjelse at være ”herre i eget hus”. Alle medarbejdere har kæmpet tappert i juni og juli måned for at få praktikken i flytningen til at gå op i en højere enhed. Det er lykkedes, og tusind tak til alle for en yderst effektiv holdindsats.

Overgangene med alt det elektroniske såsom IT, telefoner og alarmer er foretaget uden de store udfordringer, og alting var på plads og i funktion fra dag et. Vores kontorer stod klar til os, før vi flyttede fysisk, da vi ikke tog nogen møbler med fra Handicaporganisationernes Hus, da de tilhørte huset. Vi har købt brugte møbler samt fået doneret møbler til både kantine, mødelokaler, foyer og kontorer. Det er blevet superflot og funktionelt, og vi glæder os til at vise det frem.

Det betyder også, at vi nu har egne og gratis mødelokaler til alle, så ingen behøver at anvende lokaler i Handicaporganisationernes Hus. Mødelokalerne (to stk.) er til 8 personer, og

M

kantinen er til + 20 personer, ligesom huset her er tilgængeligt alle ugens dage 24-7. Der er køleskab og komfur og 100 m. til supermarked og til små restauranter, der også har take away.

Anvendelsen af huset skal dog aftales forud, da indgang/ udgang uden for kontortid kræver både alarmbetjening og fysiske nøgler.

Vores genbo er Hotel Høje Taastrup, som nu er blevet partner i Thon kæden. Vi kender Thon hotellerne fra Norden i øvrigt, og flere af dem er kendetegnet ved at være meget tilgængelige og handicapegnede. Det er Hotel Høje Taastrup dog ikke endnu. De har først lige fået etableret handicaptoiletter i stueetagen, så deres møde og konference del i er i top. Værelserne derimod bærer præg af tilstandene i 1980-erne, og de er ikke særligt handicapegnede. Vi har bedt hotellet om at overveje en opgradering af nogle af værelserne, så de kan anvendes af kørestolsbrugere.

I tiden frem til 1. september var der mange på sekretariatet, der afholdt ferie, da kun få har holdt ferie i perioden op til og lige efter flytningen. Men vi glæder os helt vildt til at byde alle velkommen i vores nye domicil.

Testamente testator donerer hele eller en del af sin arv til Dansk Handicap Forbund.

Vil man i stedet gerne have direkte kontakt til en advokat anbefales det, at man tager kontakt til Dansk Handicap Forbunds advokater, Peter Giersing eller Christian Riewe, Bjørst, advokatkontoret.dk. Også her er det gratis for testator, da Dansk Handicap Forbund betaler alle omkostninger, når vi er betænkt i testamentet.

Vil man gerne anvende sin egen eller en lokal advokat til at bistå testamenteoprettelsen, betaler vi op til kr.

4.000 kr. i tilskud til samme, hvis vi er betænkt i testamentet.

Arvemidler betyder en kæmpe forskel i det aktivitetsniveau, vi så gerne vil kunne tilbyde vores medlemmer.

Læs mere på forbundets hjemmeside

CAMERA ANDREA PIACQUADIO / PEXELS

edlemmer/pårørende og andre, der blandt andet ønsker at betænke Dansk Handicap Forbund i deres testamente, kan oprette et testamente ganske gratis.

I udgangspunktet har vi et samarbejde med Legal Desk, hvor de over for os som NGO har tilbudt alle at lave deres testamente gratis på Legal Desks platform. Forudsætningen er naturligvis at

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

19

CAMERA PRESSEFOTO. HENRIK SYLVEST

» UDFLUGTSMULIGHED | PENCIL-ALT CAMERA BENTE RØDSGAARD

20

Skulpturer der b indendørs o Handicap NYT | nummer 4 | 2023

UDFLUGTSMULIGHED «

Handicap NYT er taget på besøg på Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle i Nordsjælland, som er et spektakulært udflugtsmål

R

usland, sådan hedder det store fredede hedeområde, hvor billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950) fik opført et museum i 1938 til sine mange og meget store statuer. Rundt om museet i det kuperede landskab står 14 statuer. Både museet og parken er og bliver et forunderligt sted.

Handicap NYT har inviteret Kirsten Rolfsager og Annelise Hansen fra Gribskov lokalafdeling, som begge er tilgængelighedsvejledere i Dansk Handicap Forbund. De bor i nærheden og har været der mange gange, siden de var unge, så Rudolph Tegner er som en gammel bekendt, de hele tiden vender tilbage til.

Parkering foregår problemfrit, og så er der et lille stykke vej til museet, som er bygget i beton og på et tidspunkt, hvor ingen tænkte på universelt design. Adgangen for kørestolsbrugere sker via en lidt stejl rampe, og Kirsten Rolfsager kører problemfrit op ad den i sin elkørestol. ”Det ville være godt med et gelænder, ikke mindst

for gangbesværede,” konstaterer Annelise Hansen, som er enarmet, og nogle gange har brug for lidt støtte på trapper.

Ellers er det let at komme ind, dog kan kørestolsbrugere ikke komme ind i det rum, hvor der er billetsalg, men dankortautomaten kan rykkes, og der tages også imod MobilePay og kontanter.

Man kan godt komme ind i butikken, som hovedsageligt sælger kunstbøger og postkort. På første sal er der et lille atelier, hvor der er udstillet en lille samling skitser til statuer, men til det rum er der en stejl trappe.

Store skulpturer i store sale Der er højt til loftet i de store rum og lyst denne sommerdag. Teksterne på statuerne er læsbare, og der er god plads at køre rundt på for kørestolsbrugere. ”Man er ikke bange for at vælte noget, og man kører på beton, og det fungerer fint,” siger Kirsten Rolfsager.

Rudolph Tegner er tæt knyttet til byen Helsingør, hvor nogle af hans værker står i bronze fx Herakles og Hydraen, Hamlet og Ophelia og Danserindebrønden. ”Jeg er opvokset i Helsingør og har lige siden jeg var barn været vild med danserindebrønden,” siger Annelise. Og Kirsten supplerer: ”Mine forældre og jeg boede i Helsingør, da jeg var lille, og jeg faldt også for det værk dengang,” siger hun. Dog var det først i ungdommen, at de fandt ud af, at han både havde et museum og en park, og så var de bjergtagede for altid. ”Rummene er fantastiske, her er bare så smukt. Jeg har været her mange gange fx med min niece, som har tegnet figurerne og været helt koncentreret om det. Rummene og skulpturerne giver en særlig ro, og man drages ind i en anden verden med myter og fortællinger om det mangfoldige menneskeliv. Det er som om, at man kan fornemme både den omfangsrige tid, energi og viden Rudolph Tegner har brugt på sine værker. Nu står de her, og som beskuer bør man også bruge tid, det fortjener de,” siger Kirsten.

egejstrer både o g udendørs Handicap NYT | nummer 4 | 2023

21

» UDFLUGTSMULIGHED Annelise nikker og siger: ”Der er noget universelt over både rum og skulpturer, som giver en ro og lyst til at studere alle detaljerne, man kan ofte se noget nyt hver gang,” konstaterer hun.

Stearinlysfester De fortæller begge om stearinlysfester, som afholdes de to første fredage om aftenen i september måned og er en tradition. Så er museet oplyst med stearinlys, og der er optræden af enten skuespillere eller sangere og musikere. ”Jeg har læst, at festerne startede i Tegners egen tid som private fester for venner i hans atelier, men som nu er offentlige arrangementer på museet. Det er meget stemningsfyldt. Vi har også været her som lokalafdeling, og det var en succes,” husker Kirsten Rolfsager.

Rampe ved indgangen.

Skiftende særudstillinger En anden tradition er, at der er særudstillinger af nulevende kunstnere, som sætter deres egne værker i dialog med Rudolph Tegners værker. Indtil den 22. oktober 2023 kan man opleve udstillingen ”Orakel” af Cathrine Raben Davidsen, som har skabt nogle finurlige uroer af både udklip og sine egne tegninger med temaer fra både antikken og naturen; som både hun og Rudolph Tegner er optagede af i deres kunst. Det virker skægt med de små ting i forhold til de store skulpturer, og både Kirsten og Annelise er glade for de skiftende særudstillinger, så der hele tiden er noget nyt. Og de er begejstrede for, at nogle af soklerne er beklædte med malet træ. Det synes de, fungerer fint.

Kirsten Rolfsager (tv) og Annelise Hansen kan godt lide at besøge ­museet.

Provokerende kunst

Særudstillingen "Orakel" kan ses til den 22. okto­ ber 2023.

CAMERA PRESSEFOTO: MALLE MADSEN

Forunderlige skulpturer.

Rudolph Tegner var en alsidig kunstner, og i sin samtid var han meget kontroversiel og langt fra populær hos alle. Hans statuer provokerede både med deres størrelse og deres voldsomhed. Hans værk Herakles og Hydraen er blevet tolket som kunstneren mod den nihovede slange, hvor sidstnævnte er kunstkritikere. Et andet af hans værker hedder ”Sejr” og forestiller en ung arkaisk udseende soldat, som er i færd med at smide en død fjende fra sig. ”Det værk kan fortolkes meget konkret, men også symbolsk, da vi alle på livets vej kaster noget fra os for at komme videre,” siger Kirsten Rolfsager. Vi bemærker også, at soldatens ansigt ikke er hånligt smilende, men eftertænksomt. Samme statue står udenfor i skulpturparken støbt i bronze.

På museet er der også en lang række buster, som man må formode er bestillingsarbejder fx af kunstnere, men også af Helsingørs borgmester. Så portrætkunst mestrede han også. Hans værker repræsenterer både mytologi og livets store følelser såsom glæde, erotik, kærlighed og sorg.

Café og handicaptoilet Toiletterne befinder sig i en gammel bygning et lille stykke vej fra museet, og stierne dertil er naturstier. Det betyder, at primært elkørestolsbrugere let kan komme til dem, men personer i manuelle kørestole vil nok have vanskeligheder på grund af terrænet, selve handicaptoilettet vil mange kunne bruge. Tæt på toiletterne er ”Sørens Café” i et gammelt bondehus med

22

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

UDFLUGTSMULIGHED «

Parken er i et fredet område, som nok er bedst at besøge med en elkørestol eller en scooter. I parken står der 14 skulpturer.

Indgangslåge til parken kræver at nogen holder den, når man skal ind.

trappetrin op til døren, men der er cafémøbler udenfor, og personalet kommer gerne ud og modtager bestillinger og serverer dem efterfølgende til de gæster, der ikke kan gå ind og hente mad og drikke. På cafeen kan man betale med kontanter og MobilePay, men ikke kort. Maden kommer fra et lokalt tapassted, da det ikke er muligt at fremstille mad i det lille køkken. Vi spiser sandwich udenfor og drikker vand og sodavand, især det sidste er de omkringsummende hvepse ret glade for.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

En skulptur af tre tørstige små børn, som drikker af en skål.

Skulpturparken Selve parken er svært tilgængelig, da den er meget bakket, så den kræver en crosser eller en bedre elkørestol, end den Kirsten sidder i netop i dag, gangbesværede med rollatorer vil sikkert også have vanskeligheder. Så en længere tur rundt i parken droppes, men både Kirsten Rolfsager og Annelise Hansen understreger, at selvom adgang til toiletter og park kan give udfordringer for nogen, så kan man sagtens besøge museet – også som lokalafdeling.

Læs mere om museet og parken på www.rudolphtegner.dk Se video om særudstillingen Orakel af Cathrine Raben Davidsen på YouTube. Søg efter Tegners Kanal, hvor der ligger adskillige videoer fra museet.

23

... et enestående valg Fjordcentret tilbyder beskyttet beskæftigelse § 103 ”Vi kan – vi vil – vi gør sammen” Meningsfuldt arbejdstilbud Fjordcentret tilbyder et aktivt og kreativt arbejdstilbud med fokus på meningsfulde arbejdsopgaver og udvikling af kompetencer.

Dagligdagen bærer præg af at ligne en arbejdsplads, hvor den enkelte bruger får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer, interesser og færdigheder.

I samarbejde med borgeren planlægger vi en arbejdsdag, der giver både mening og en følelse af at kunne bidrage og udføre en værdifuld indsats i hverdagen.

Kontakt For yderligere oplysninger og rundvisning kontakt: Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@fjordstjernen.dk Mobil: 44128501

Fjordcentret er for alle voksne med funktionsnedsættelser. Vi har både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, og hjælper gerne mennesker med mange forskellige behov og udfordringer.

Nogle af vores jobmæssige aktiviteter: * Køkkenarbejde i vores storkøkken. * Udbringning af mad. * Udgivelse af Fjordstjernenyt. * Have- og pedelarbejde. * Produktionsarbejde. * Vedligeholdelse og reparation af ting. * Vask af tøj i vores vaskeri. * Rengøring. * Sortering af affald. * Postomdeling.

Vi vil løbende udvikle og udvide vores tilbud i forhold til vores borgeres evner og interesser.

Om os Fjordstjernen er et bolig- og sundhedscenter - et privat bosted for voksne handicappede og ældre borgere visiteret fra kommuner i hele landet.

Fjordcentret er et Samvær og Aktivitets tilbud (§104) som også tilbyder Beskyttet beskæftigelse (§103) Vores værdier bygger på dialog, anerkendelse, medbestemmelse, respekt samt nærvær og omsorg tilpasset den enkelte.

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk nær Holbæk Centrum.

Læs mere på vores hjemmeside: www.Fjordstjernen.dk

stort

24

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

» DET SKER | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD & AYA HØJDAL

Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 22. sep. - 8. dec.

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSSUND – HALSNÆS

HORSENS

Onsdag den 11. oktober, kl. 18.30-21.30: Bankospil. Vi spiller 10 spil af tre rækker. Erling er opråber, pladerne kan købes for kr. 10 pr. styk. Ingen lotteri denne aften. Tilmelding senest mandag den 9. 10.

Onsdag den 8. november, kl. 18.30-21.30: Besøg af forfatter Susanne Lykke, der fortæller, hvordan hun startede med at skrive bøger. Ingen lotteri denne aften. Tilmelding senest mandag den 6. 11.

Lørdag den 3. december, kl. 12.00-16.00: Julefest. Denne dag skal vi traditionen tro, have dejlig julemad og godter.

Julelotteri, så husk en pakke. Pris: Medlemmer, gratis. Gæster, kr. 200. Tilmelding senest fredag den 27.11 til Anna Marie mobil 26 18 38 46, bedst efter kl. 17.00.

Arrangementerne foregår i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk. Tilmelding til Anna Marie mobil 2618 3846 bedst efter kl. 17.00.

Torsdag den 12. oktober, kl. 19.00: Foredrag om ledsageordning m.m. på Sundtoppen. Inger bager og laver kaffe.

Lørdag den 11. november, kl. 18.00: Pejseshow i Brædstrup. Pris pr. person kr. 325 inkl. revy og buffet. Drikkevarer er for egen regning. Indbydelser Bjarne og BJ. Torsdag den 23. november, kl. 17.00: Julefrokost på Sundtoppen (mad fra Sejet Kro). Drikkevarer medbringer man selv. Pris pr. deltager 100 kr.

Torsdag den 7. december, kl. 19: Gløgg og æbleskiver + gave. Afholdes på Sundtoppen. Betaling sker kontant. Husk du skal selv medbringe drikkevarer, når arrangementet afholdes på Sundtoppen. Alle hjælper til, når der er arrangementer på Sundtoppen. Ret til ændringer forbeholdes.

Mouse-pointer

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

HADERSLEV Tirsdag den 10. oktober: Lotto.

Tirsdag den 31. oktober: Arne Smalbros trio.

Tirsdag den 14. november: Lotto.

Tirsdag den 28. november: Husforbi v/ Allan Andersen.

Lørdag den 9. december, kl. 12.30-17.30: Julefrokost på Hotel Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev.

Tirsdag den 12. december: Lotto.

Alle aftener afholdes på Sundhedscenter Clausensvej 25, 6100 Haderslev fra kl. 19.00 til 21.30. Kørsel indenfor bygrænsen: kr. 30. Skal du have kørsel, ringer du til 40 15 29 43 tirsdag mellem kl. 16 og 17. Alle aftener inklusiv kaffe og brød: kr. 25. Entre for ikke-medlemmer: kr. 40.

Vi glæder os til at se jer igen, tag endelig flere med til den nye sæson.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

ODENSE Torsdag den 12. oktober, kl.18.00-21.30: Underholdning. Vi hygger os med et musikarrangement, der finder sted i Tarup Præstegård. Tilmelding på telefon 30 13 85 95 eller 61 31 35 75.

Torsdag den 2. november, kl. 18.00-21.45: Bankospil p Tarup Præstegård. Der bestilles smørrebrød senest den 30. oktober på tlf. 30 13 85 95 eller 61 31 35 75.

Søndag den 3. december, kl. 12.30-17.30: Julefrokost i Hjallese Forsamlingshus. Pris 250 kr. inkl. 1 øl eller vand, samt 1 snaps. Tilmelding senest 27. november på tlf. 30 13 35 75 eller 61 31 35 75.

Til alle arrangementer er det nødvendigt med tilmelding.

Vi gør opmærksom på, at der er bindende tilmelding, og du vil blive afkrævet betaling ved udeblivelse uden grund.

Du skal tilmelde dig senest mandagen før et arrangement.

Du har mulighed for kørsel, hvis du er handicappet og bor i Odense Kommune. Egenbetaling er 50 kr. tur/retur.

25

» DET SKER ODSHERRED Tirsdag den 5. december, kl. 13.00-17.00: Julefrokost og fortælling. ”Vallekilde Højskole og Kunstnerfamilien Trier: Folk, fæ og fællesskab” v/ Esben Christensen, lærer. Et oplæg om højskolens grundlæggelse, markante personligheder og kunstnere på og omkring højskolen i Vallekilde.

Lækkert julebord.

Pris kr. 150. Kørsel og drikkevarer for egen regning for alle.

Tag selv en hjælper med, hvis du har brug for hjælp. Hjælpere for medlemmer af DHF Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Lejre og Roskilde deltager gratis.

Tilmelding allersenest den 20. november til: Lena: lena. nielsen@ofori.dk , tlf. 59 65 95 86, eller Susy: susysiv@mail. dk , tlf. 50 56 99 03

SKAGEN Mandage 2., 9., 16., 23. og 30. oktober, samt 6., 13., 20. og 27. november og 4. december, fra kl. 14.00 - 16.30: Mandagsklub.

Torsdage 5. og 19. oktober, samt 2., 16., og 30. november fra kl. 19.00 - 22.00: Bankospil.

Torsdag den 28. september, kl. 19.30-23.00: Danseaften, pris 90 kr.

Søndag den 15. oktober, kl. 10.00-16.00: Loppemarked i Klitrosen, Markvej 121 A. Der kommer 11 loppesælgere, som har lejet sig ind med mange forskellige ting.

Fredag den 27. oktober, kl. 18.00-22.00: Stuvet hvidkål, flæsk og medister. Dessert, kaffe, småkager og musik. Pris for medlemmer 80 kr. (pris for ikke-medlemmer 150 kr.).

Torsdag den 23. november, kl. 19.30-23.00: Danseaften, pris 90 kr.

Fredag den 8. december, kl. 18.00-22.00: Juleafslutning med sild, grønlangkål, hvidkål, flæsk, medister og ribbensteg. Dessert, kaffe, småkager og musik. Pris 80 kr. (pris for ikke-medlemmer 150 kr.) .

Hvis I vil med til noget med spisning, så husk tilmelding senest 5 dage før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54. OBS. Bankospil og Mandagsklub starter op henholdsvis den 4. januar og 8. januar 2024.

SLAGELSE - SORØ Mandag den 2. oktober, kl. 18.00: Foredrag med Tom Kristiansen, som fortæller om sit liv med afasi og cykel. Vi starter kl. 18.00 med smørrebrød, senere kaffe og kage. Pris kr.100. Tilmelding/betaling senest 30.9.

Torsdag den 2. november: TEMADAG er under behandling. Mere om dette senere.

Mandag den 6. november: Nyt. Gæt en sang. Vi starter med smørrebrød.

Kaffe og kage. Pris kr.100. Tilmelding/betaling senest 29. oktober.

Vi er ved at planlægge en julefrokost i byen. Mere om dette senere.

Bindende til/afmelding til Doris på 29 67 72 84 eller Brita 22 29 56 73. MobilePay 50 82 00. Vi tager forbehold for ændringer. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse.

26

Alle arrangementer holdes i Kongehave Centret, Svendsgade 102, i Slagelse, hvis andet ikke er nævnt.

THISTED Onsdag den 11. oktober, kl. 12.30: Spis sammen. Der serveres gule ærter, men selvfølgelig også alternativ, hvis man ønsker det. Tilmelding senest 1 uge før. Pris for medlemmer: 175. kr. Pris for ikke-medlemmer: 225 kr.

Lørdag den 4. november: Loppemarked.

Onsdag den 29. november, kl. 12.30: Julefrokost med mange retter, Kinesisk lotteri. Tilmelding senest 1 uge før.

Pris for medlemmer: 175 kr. Pris for ikke-medlemmer: 225 kr.

Onsdag den 6. december, kl. 13.00: Julebanko.

Alle tilmeldinger foregår til Kirsten Lund på tlf. 50 91 24 98.

REJSER MED VESTFYNS ­FERIEKLUB København: 28. november - 1. december 2023 Juletur til København, vi skal bo på Scandic Copenhagen. Program er ved at blive udarbejdet.

Skagen: 10.-14. juni 2024 Bustur til Skagen, vi skal bo på Color Hotel. Program er ved at blive udarbejdet.

Tenerife: Uge 11, 2024 Vi er i gang med at arrangere denne rejse.

Flere informationer: Følg med på http://www.handicapgrupperejser.dk hvor programmerne for ovenstående rejser kommer, når de er klar.

Du er også velkommen til at ringe til Formand for Vestfyns Ferieklub, Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88 eller send en mail til rejselene56@gmail.com.

ANNONCE

Selskab søges om søndagen Jeg er en spastisk kvinde på 51 år, som søger selskab om søndagen: En som jeg kan drikke kaffe med, tale om litteratur og film med, og andre alverdensting. Det handler ikke om at komme ud af huset, mere om søndagskaffe og søndagsselskab et par timer af gangen.

Jeg bor selv på Frederiksberg, og derfor må du også gerne være bosiddende her, men jeg hører stadig gerne fra dig, hvis du bor andet steds.

Eventuelle personer der vil i kontakt med mig, må meget gerne skrive over mail. Min mail er: SusheelaKaa@gmail.com

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Hold ferie året rundt uden forhindringer I Dronningens Ferieby er der plads til alle – børn, unge, ældre og endda familiens hund – og handicap er ingen hindring.

Kun 1 time fra Aarhus og 4 timer fra København finder du vores handicapvenlige sommerhuse, som vil danne basen for lige den ferie, du drømmer om!

Vi tilbyder:

• Ugeferie • Weekend- og miniferie • Aktivitetsophold

Det bedste skoleår i dit liv Besøg os og mærk fællesskabet Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

”Fantastisk efterskole!

Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Book dit næste ophold på

www.dronningensferieby.dk eller ring til os nu på

87 58 36 50 og hør mere!

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

27

» DET SKER | PENCIL-ALT LAURA HANSEN

Dansk Handicap Forbund får ny hjemmeside i september Med den ny hjemmeside følger en lettere måde at følge med og et større internt univers på Min Side tillidsvalgte kan læse diverse referater m.m. fra forbundet. Generelt bliver det langt nemmere for tillidsvalgte at finde vigtigt materiale og kommunikere.

En stor forandring er, at du ikke længere skal finde kontaktoplysninger på tillidsvalgte på hjemmesiden, disse oplysninger skal nu findes på Min Side, men hvis du vil i kontakt med et udvalg, en netværksgruppe, specialkreds, lokalafdeling eller sekretariatet, kan du stadig finde enkelte kontaktpersoner på hjemmesiden.

Hvad kan du bruge hjemme­ siden til?

N

ogle af jer har ikke hørt om den, og andre har ventet længe – men nu kommer den. I september får forbundet en ny hjemmeside og dertilhørende nye funktioner på Min Side.

Hjemmesiden byder på et helt nyt visuelt univers, hvor det gennemgående ønske har været at præsentere forbundet som en helhed.

En tydelig helhed til besøgende Helt grundlæggende er det, der binder Dansk Handicap Forbund (DHF) sammen jer – medlemmerne. Derfor er medlemmer – mennesker – den røde tråd gennem den ny hjemmeside. Det er jer, der er kernen i forbundet. Derfor kan man som noget af det første finde et galleri over medlemmer, som løbende vil blive udbygget.

28

En anden vigtig byggesten er overskuelighed. Det skal være nemt at finde rundt for alle, også dem, der er nysgerrige på forbundet og ikke kender det i forvejen. Men det skal selvfølgelig også være nemt for medlemmerne, så hvis du mangler et link, eller du har spørgsmål til siden, kan du kontakte kommunikations- og presseansvarlig Laura Hansen på email: laura@danskhandicapforbund.dk, som står klar til at hjælpe.

Min side Ud over at medlemmer har en central placering på den offentlige hjemmeside, følger en opdatering af Min Side med, hvor vi kan interagere med hinanden. Det bliver her, lokalafdelinger kan oprette arrangementer, netværksgrupper nemt kan dele information, og

Ud over at læse om andre medlemmer kan du nemt få et overblik over forbundets udvalg, netværksgrupper og sekretariat på siderne ‘udvalg og netværk’ og ‘kontakt sekretariatet’.

Med den ny overskrift ‘vores arbejde’ kan du finde rundt i forskellige overskrifter og læse om nogle af de sager, som forbundet beskæftiger sig med.

På forsiden kan du besøge de sidste udgivelser af medlemsblade i DHF Biblioteket, og ved et klik videre, bliver du præsenteret for et arkiv med tidligere numre samt forbundets andre dokumenter og foldere.

Med den ny hjemmeside præsenterer vi også DHF Online, som er et arkiv af tidligere online-arrangementer fra både kursusudvalget og det virtuelle forsamlingshus. I DHF Online kan du også finde andre videoer, der er lavet i forbundet gennem tiden.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

H

UHVHUYRLURSHUHUHGH

" ! !

# "

®

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør!

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

!

Ringkøbing-Skjern

D R

STOMIFORENINGEN COPA TLF. 5767 3525

7+RGSN21-4976

kole kerping

Dato: 28.11.19

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale.

Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

2 X STOR HØJ

en

mail.com

Unikt engangsunderlagen Få en rundvisning og hør om livet på skolen IDENTITETSDANNELSE – FÆLLESSKAB – FAGLIG ENGAGEMENT BEVÆGELSE – AUTENTISKE VOKSNE

Tape funktion holder underlaget på plads

First Spring rst d Fi l o b Hånd

English First

m på at nt, kan delige

Fodbold First Efterskole Cla ssi

Se mere på www.hhe.dk

c

g på et ikke t ændre enkelte

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Læs mere på www.drynites.dk

Tlf. 98 21 17 75

r til annonce på Biblioteksposen

NYT | nummer 4 | 2023 l annoncen på Handicap Biblioteksposen , i henhold til tidligere fremsendt ordrebekræftelse. som på eventuelle fejl i telefonnumre, adresser, QR-koder etc. uligt besvare korrekturen på E-mail, - godkendt eller med rettelser.

Aggersundvej 237 Skerping 9690 Fjerritslev

Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

29

» DET SKER | PENCIL-ALT STIG LANGVAD, FORMAND FOR HOU SØSPORTCENTER

Hou Søsportcenter har holdt jubilæum med

fokus på fremtiden Jubilæumskonference kom med vigtige bud på fremtidens turisme for alle turisme. Hver gang der kommer en turist med et fysisk handicap, så kommer der to ekstra gæster. Der er mange turister med fysisk handicap i Danmark og i vores nærområder som fx Tyskland, Holland, Norge eller Sverige.

Bedre informationer

CAMERA STEVIE KØRVELL

H

ou Søsportcenter (HSC), som mange læsere sikkert kender, som de røde tilgængelige sommerhuse ved Egmont Højskolen, afholdt den 9. juni 2023 sit 25-års jubilæum. Det blev fejret med manér – ikke mindst med en konference med overskriften ’Turisme for Alle’. Der blev også plads til dåb af endnu en båd og en koncert med Poul Krebs med band.

Vejret var fantastisk. Der var deltagere med fysisk handicap, lokale politikere, repræsentanter fra fonde bag HSC, turistbranchen og ikke mindst mange lokale. Det var netop et af formålene med jubilæet; at give noget tilbage til lokalsamfundet, som altid støtter op bag Hou Søsportcenter.

Vigtigere at se fremad end at kigge tilbage Bestyrelsen af centeret ønskede at sætte fokus på, hvordan turismen kan udvikles i fremtiden. Derfor blev jubilæet bygget op omkring en konference med fokus på fremtidens ’Turisme for Alle’. Hvad ønsker personer med fysisk handicap selv? Hvad skal der til for at få turismebranchen til yderligere at prioritere ’Turisme for Alle’? Hvordan

30

kan lokalsamfundet bidrage og selv få noget ud af turisme med fokus på personer med fysisk handicap? Og hvor langt væk er vi fra dette mål?

Konferencen bragte mange vigtige konklusioner, nedenfor er nogle af dem:

Oplevelser Den første vigtige konklusion fra konferencen var, at personer med fysisk handicap og deres pårørende ikke rejser på ferie for kun at opholde sig i et feriehus eller på et hotelværelse, men for at opleve sammen og i mange tilfælde sammen med andre. Vi er forbi det tidspunkt, hvor det er nok at kunne finde et hotel med et værelse med tilgængelighed eller en café med et handicaptoilet. Vi vil bo, spise og snuse i fællesskaber. Vi vil vælge de turistmål, som er godt beskrevet i forhold til vilkår og muligheder for personer med fysisk handicap.

Inklusion og økonomi Den næste vigtige konklusion var, at der er god økonomi i at satse på også at inkludere personer med fysisk handicap og deres pårørende i fremtidens

Den tredje vigtige konklusion var, at der er mange steder, hvor der er gode eller relativt gode adgangsforhold for personer i kørestol eller med nedsat mobilitet i øvrigt. Men det kan være svært at finde stederne og informationer om, hvilke forhold der bliver tilbudt personer med fysiske handicap.

Den fjerde vigtige konklusion var, at der mangler hjemmesider og materialer, der perspektiverer mulighederne for at rejse, når man har et fysisk handicap, ligesom der ikke er sammenhæng på tværs af lokationerne, så man kan finde ud af, at man kan mere end at overnatte i et konkret område.

Den femte vigtige konklusion var, at der er villighed til at tage de næste vigtige skridt, men at vi skal blive bedre til at tale sammen, dele viden og respektere hinanden.

Egen vision Hou Søsportcenter benyttede jubilæet til at præsentere sin egen vision for, hvordan fremtiden kan se ud, når grænserne skal flyttes, så alle kan få oplevelser på lige fod. Ambitionen er at give flere adgang til ligeværdighed i mødet mellem land, strand, vand og natur i balance mellem aktivitet og refleksion.

Sommerhusene skal moderniseres og leve op til fremtidens krav og ønsker.

Personer med fysisk handicap skal have tættere adgang til strandsand, havbad og naturen for blot at nævne nogle af ambitionerne. Hou Søsportscenter vil arbejde videre med at fremme turisme, ikke FOR alle, men MED alle!

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Kildehaven er for unge voksne med et handicap, der ønsker at leve et aktivt og selvstændigt liv i fællesskab. Alle beboere er visiteret fra deres hjemkommune efter loven om friplejeboliger.

Kildehaven Gården er vores aktivitets- og samværstilbud der ligger i naturskønne omgivelser. Her aktiveres indskrevne brugere i hverdagene med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og der vægtes en høj grad af medbestemmelse i hvilke aktiviteter der skal iværksættes.

Kildehaven vil sikre den enkelte beboers mulighed for fysisk udvikling og udfoldelse. Vi værner om det sociale aspekt i form af hygge, nærvær og samspil på tværs af enheder og diagnoser. Beboere og personale medvirker til at skabe et miljø, hvor individet er i centrum, under hensyntagen til fællesskabet.

Vi kan – vi vil og vi gør sammen Læs mere på www.kildehaven.com eller kontakt os på Tlf. 59 21 17 00 eller på mail: info@kildehaven.com

Kildehaven

Hovedgaden 95 • 4520 Svinninge www.kildehaven.com

www.thise.dk facebook.com/thisemejeri

TÆNK HØJT! EXPANDIA S3000 Vores første skolemodul i tre etager. www.expandia.dk

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

31

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund ...der er flere måder, du kan gøre det på Brug hjemmesiden

- www.danskhandicapforbund.dk >> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen: Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3, st. tv.

2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Hvilket medlemskab ønskes: Ordinært medlem ☐ Enlig ☐ Par

☐ Støttemedlem

Navn: ☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Barnets navn: Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år ☐ Amputationskredsen (AK) ☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Adresse: Postnummer/by: E-mail: Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger.

- Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://danskhandicapforbund.dk/da/handelsbetingelser-i-dansk-handicap-forbund

ICON 60

Nyhed!

Udviklet af brugere til brugere

Elegant, fleksibel og robust letvægter

Kørestolseksperten ApS Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve Tlf.: 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten.dk www.koerestolseksperten.dk

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

7HOHIRQ Ȃ LQJHVRȴH#PDULHKMHP GN – PDULHKMHP GN LQJHVRȴH

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Bord VARIOUS 2.645,ekskl. moms (3.306,- inkl. moms)

Kan det være svært at trænge igennem på arbejdet?

Hos AJ Produkter kan vi ikke love at løse alle udfordringer arbejdspladsen, men vi vil meget gerne hjælpe med indretningen. Få en bedre arbejdsdag.

33

CAMERA COLOURBOX

» FOLKEPENSION | PENCIL-ALT SOCIALRÅDGIVER DORTHE STIEF CHRISTENSEN, DANSK HANDICAP FORBUNDS RÅDGIVNINGSTEAM

Overgangen til et liv som folkepensionist Det er vigtigt at sætte sig ind i reglerne i god tid

M

ange med et handicap er forvirrede og bekymrede over, hvilken betydning det har at gå på folkepension, og nogle frygter også, at de mister de handicapkompenserende ydelser, de hidtil har modtaget. Og denne bekymring og frygt er på mange måder velbegrundet, men der findes fortsat muligheder for at få hjælp, når man bliver folkepensionist.

Det er derfor en god idé at forberede sig på sin pensionisttilværelse, så man selv kan prioritere og tage vare på det, som man selv har indflydelse på.

Heldigvis lever mange med en funktionsnedsættelse et længere liv end tidligere, og også et aktivt liv med interesser, frivilligt arbejde og familieliv, og for nogle også et arbejdsliv.

Men der er vigtige spørgsmål at tage stilling til – også i god tid inden dagen for folkepensionen rammer én: Har jeg råd til at beholde min handicapbil? Kan jeg fortsat bo i mit hus og holde haven?

Hvordan klarer jeg de udgifter, der følger af mit handicap, såsom bil, medicin, håndsrækninger, fysioterapi og kørsel.

Denne artikel omhandler udvalgte områder, der berøres af overgangen til

34

folkepension, når man har et handicap.

Den omhandler altså ikke de generelle regler for folkepensionister. Dem må du søge andre steder.

retning af arbejdspladsen, arbejdsredskaber eller personlig assistance kan bevares eller ansøges, selv om man er over folkepensionsalderen.

Arbejde som folkepensionist

Arbejdsmarkedspensioner

Allerede før du går på folkepension, bør du overveje din arbejdssituation, hvis du er i arbejde. Vil og kan du fortsætte med at arbejde, måske på nedsat tid eller som timelønnet? Der er jo ingen, der siger, at du ikke må arbejde, selv om du har nået folkepensionsalderen.

Det er en god idé at få overblik over dine arbejdsmarkedspensioner, herunder den supplerende arbejdsmarkedspension, som du måske får som førtidspensionist. Private pensioner kan være meget forskellige skruet sammen. Din bankrådgiver og pensionskonsulent kan være med til at rådgive dig om, hvordan du bedst planlægger udbetaling af disse. Her skal du være lidt hård i filten i forhold til personlige overvejelser om, hvor længe du forventer at have et aktivt liv, og dermed følgende udgifter, og om dit handicap har betydning for din levealder. Kan det bedst ”betale sig” at få udbetalt et engangs-

Fleksjob Når du når pensionsalderen, så mister man retten til de tilskud, der følger fleksjobbet. Du kan vælge at opsige dit job og gå på folkepension som alle andre. Men du behøver ikke at holde op med at arbejde. Der er intet til hinder for, at du laver en aftale med din arbejdsgiver om, at du fortsætter i dit job.

Arbejdspladsindretning, ­arbejdsredskaber og personlig assistance for personer i arbejde Handicapkompenserende ordninger på arbejdsmarkedet såsom særlig ind-

På Handicap NYT EKTRA har Dorte Stief Christensen lagt nogle links om folkepension.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

FOLKEPENSION «

Hvis man får dækket merudgifter som følge af, at man har hjælpere ansat i en BPA-ordning, bevares disse, da de bevilges efter serviceloven §§ 95 og 96.

Helbredstillæg

beløb, eller er det bedre med en løbende udbetaling resten af livet?

Pleje- og bistandstillæg og ­Invaliditetsydelse efter ”de gamle førtidspensionsregler” Bistands- eller plejetillæg er tillæg, som kan tilkendes, hvis du har behov for andres hjælp til personlige fornødenheder og er berettiget til pension efter reglerne om førtidspension før 2003. Også selv om du har valgt at være i arbejde.

Har du fået tilkendt tillægget, før du når folkepensionsalderen, kan du beholde tillægget sammen med folkepensionen. Tillæggene kan ikke søges, efter du er blevet folkepensionist, heller ikke hvis du søger om en forhøjelse fra bistandstillæg til plejetillæg. Det er derfor vigtigt at søge, inden man når folkepensionsalderen.

Invaliditetsydelse er en ydelse, som kunne tilkendes personer før 2003, der trods svær invaliditet valgte at blive på arbejdsmarkedet, selv om de var berettiget til førtidspension efter datidens regler. Invaliditetsydelse bortfalder ved overgang til folkepension.

Merudgifter efter serviceloven § 100 Ja, her gælder det, at man åbenbart forventer, at man ikke længere har merudgifter som følge af sit handicap, når man bliver folkepensionist. Har man været berettiget til merudgifter, stopper de i det øjeblik, man overgår til folkepension.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Man kan være berettiget til forskellige helbredsydelser, hvis man ud fra en økonomisk beregning af den personlige tillægsprocent er berettiget og ikke har en formue over 95.800 kr. (2023-tal).

Det drejer sig om udgifter til fx medicin, tandbehandling, fodpleje ved diabetes, nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling og svær leddegigt, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, høreapparatbehandling ved privat leverandør - og for nogle også tandproteser, briller og almindelig fodpleje.

BPA efter serviceloven § 95 og §96 Heldigvis kan du bevare din BPA-ordning, efter du er blevet folkepensionist. Det er også muligt at ansøge om BPA-ordning, selv om du er folkepensionist. Generelt er det desværre blevet rigtig svært at få en BPA-ordning.

Kommunerne kan ved revurderingen af ordningen have fokus på, om man stadig er omfattet af personkredsen, og om man kan være arbejdsleder, og om ens aktivitetsniveau er ændret grundet alderen. Kommunen kan se på, om behovet for hjælp kan dækkes på anden vis.

Det fremgår af BPA-vejledningen, at der normalt ikke kan ydes kontant tilskud til ansættelse af hjælpere i en BPA-ordning, når borgeren bor i en bolig, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere. Det gælder fx beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende.

Ledsageordning, serviceloven § 97 Borgere som er bevilliget en ledsageordning efter servicelovens § 97, bevarer ordningen ved overgangen til folkepension. Ledsageordningen kan ikke bevilliges til personer, som er blevet folkepensionister. Du skal derfor være opmærksom på, om du har behov for en ledsager grundet dit handicap, så du kan nå at søge, inden du bliver folkepensionist.

Handicapbil efter serviceloven § 114 Man kan godt søge om støtte til køb af bil, når man er blevet folkepensionist, og man kan også beholde den bil, man allerede har fået bevilget. Der er dog flere forhold, som man skal være opmærksom på.

For det første skal kommunen ved ansøgning vurdere, hvorvidt man økonomisk er i stand til at afholde udgifterne til bilens afdrag, drift og vedligeholdelse.

For det andet skal bilen bevilges som det, man kalder en ”trivselsbil”. Her skal man godtgøre, at ens kørselsbehov til alle andre aktiviteter end arbejde ikke kan dækkes på anden vis, som fx offentlig transport, handicapkørsel, kørestol eller el-crosser. Og man skal have et vist kørselsbehov, som godtgør, at man har behov for en bil.

Hvis man var i arbejde, da bilen blev bevilget, og den er bevilget som en såkaldt ”erhvervsbil”, så har man oplysningspligt over for kommunen om, at man overgår til folkepension og ikke længere er i arbejde. Kommunen skal herefter vurdere, om man fortsat er berettiget til en handicapbil, nu som en ”trivselsbil”. Her kan man risikere, at kommunen giver afslag på fortsat støtte til bil.

Der er således en række ydelser, som fortsætter, selv om du overgår til folkepension. Udover det som er omtalt i denne artikel, kan det være hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, hjemmehjælp, socialpædagogisk støtte mv.

Der er sikkert forhold, som vi ikke er kommet omkring i denne artikel, og særlige forhold, som er relevante for netop dig, og som ikke er omtalt her.

Du kan altid henvende dig til kommunen eller Udbetaling Danmark for rådgivning og hjælp. Du er også velkommen til at kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam eller DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, som har lavet et særligt Praksisnyt 27 om - Støtte til folkepensionister med nedsat funktionsevne.

Kilder: Ældresagen, Borger.dk og Scleroseforeningens hjemmesider

35

Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.

Lindelyvej 5 • 3480 Fredensborg • Telefon: 4511 8411 bredegaard@regionh.dk • www.blindecenterbredegaard.dk

dom retatlusertset etnasseretnI *nednubdevoh i sisairosp .oopmahs ednekriv elpirT læks renrejF • dnubdevoh mosløf go røt rerenimilE • snalg dem råh ksirf te reviG • ta dlim ås re níxxaD segurb nak ned nedu tgilgad .regninkrivib

t ev elb r e mos l ednA r ell e erd eb t eg em . erd eb %0,85 %0,26 %0,25 %5,26

go 1 níxxaD )25=n( 2 níxxaD motpmyS eø l K emdøR r ega l fduH rås/r ekræm ev iR

go igolotamred i tnecod omenåG atengA ne trøfdu rah eksrejelpegys .gel i sisairosp dom evørpsgningilnemmas oopmahS nixxaD dem nednubdevoh :erjøh lit tetatluser eS .)4102 .von(

. ) o b ec a l p r av 8 f a r ov h 06 = r e n o sr e p e d et s et l at nA (

.tnemelppus te mos ses røb nem ,nednubdevoh i nositrok ekki rettatsre níxxaD*

ederetneirosdehdnus etglavdu åp go teketopa åp níxxaD ud rednif kramnaD I .06665506 )54+( .flt åp noitamrofni erem rof noitubirtsiDgawsoM tkatnoK .spohsbew

36

Opholdsstedet Moesgaard Arnborgvej 15 6933 Kibæk Tlf. 97 19 12 80 www.opholdsstedetmoesgaard.dk

Interessante testresultater mod psoriasis i hovedbunden*

Inte p

Triple virkende shampoo.

• Fjerner skæl • Eliminerer tør og følsom hovedbund • Giver et frisk hår med glans

Triple v • Fje • Elim • Giv

Daxxín er så mild at den kan bruges dagligt uden bivirkninger.

Daxxín den ka dagligt bivirkn

Agneta Gånemo docent i dermatologi og leg. sygeplejerske har udført en sammenligningsprøve mod psoriasis i hovedbunden med Daxxin Shampoo (nov. 2014). Se resultatet til højre:

Daxxín 1 og Daxxín 2 (n=52) Symptom Kløe Rødme Hudflager Rivemærker/sår

Andel som er blevet meget bedre eller bedre.

58,0% 62,0% 52,0% 62,5%

Agneta Gå leg. sygepl sammenlig hovedbund (nov. 2014

(Anta l tes tede pers oner = 60 hvor a f 8 va r pl a cebo).

*Daxxín erstatter ikke kortison i hovedbunden, men bør ses som et supplement.

*Daxxín er

I Danmark finder du Daxxín på apoteket og på udvalgte sundhedsorienterede webshops. Kontakt MoswagDistribution for mere information på tlf. (+45) 60556660.

I Danmark webshops.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

CAMERA COLOURBOX

PENCIL-ALT STIG LANGVAD | KRONIK «

Er vi blevet snydt?

eressante testresultater mod psoriasis i hovedbunden*

Danmark har ratificeret FN's Handicapkonvention og implementeret den med en særlig ­lovgivning om forbud mod diskrimination på baggrund af handicap

virkende shampoo. erner skæl minerer tør og følsom hovedbund ver et frisk hår med glans

L

ovgivningen giver ikke beskyttelse i samme omfang eller n er så mild at udbredelse som konventionen, an bruges t uden og den er næppe implementeret eller ninger. udformet på en måde, så den sikrer menneskerettighederne for personer med handicap. Folketinget har sat Ligebehandlingsnævnet til at administrere beskyttelsen af dem som diskrimineres. Loven og dens funktion skal evalueres af VIVE og behandles af Folketinget.

Hvis vi kigger iDaxxín bakspejlet hen over 1 og Andel som er blevet ånemo docent i dermatologi og Daxxín 2år (n=52) meget bedre eller de seneste knap 15 med handicaplejerske har udført en Symptom bedre.

Kløe 58,0% gningsprøve mod psoriasis i konventionen i Danmark, så er det Rødme 62,0% den med Daxxin Shampoo Hudflager 52,0% naturligt på, om den har haft 4). Se resultatet til højre: at kigge Rivemærker/sår 62,5% (Anta l tes tede pers oner = 60 hvor a f 8 va r pl a cebo). den forventede effekt og gyldighed i Danmark, politisk såvel som adminirstatter ikke kortison i hovedbunden, men bør ses som et supplement. strativt. Det umiddelbare svar på det k finder du Daxxín på apoteket og udvalgte sundhedsorienterede spørgsmål er,påat vi næppe har fået fuld . Kontakt MoswagDistribution for mere information på tlf. (+45) 60556660. valuta!

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Der skal ikke herske tvivl om, at de generelle menneskerettigheder gælder for alle, og derfor også for personer med handicap. Det er blevet understreget gang på gang. Tidligere var problemet nok nærmere, at der var ingen, bortset fra handicapbevægelsen, som kunne forestille sig, at der skulle gøres noget særligt for også at indlemme personer med handicap på lige vilkår i den menneskeretlige beskyttelse.

I 2006 vedtog FN så handicapkonventionen (enstemmigt), som Danmark underskrev og senere ratificerede, med virkning fra 2009. Når man læser handicapkonventionen, så skal man forstå, at med den fik personer med handicap ikke nye rettigheder, men blot en oversættelse af, hvad der skal til for at rettighederne også bliver til en realitet for personer med han-

dicap – hvad betyder de, og hvad skal man gøre. Faktisk består handicapkonventionen både af selve konventionen og også en frivillig tillægsprotokol, som giver borgerne mulighed for at klage over menneskeretlige krænkelser til FN-komiteen under handicapkonventionen. Den ratificerede Danmark ikke i første omgang, men det skete i 2014.

Som Danmark dermed har tilsluttet sig 100 %.

Menneskerettigheder forpligter stater Når man har ratificeret en konvention, og den er trådt i kraft, så står den principielt over den danske lovgivning og ikke mindst grundloven. Man skal forstå staten, som får forpligtelser over for borgerne, som en helhed, som derved ikke kan begrænses af ressour-

37

» KRONIK cerne i den enkelte kommune, på den enkelte skole eller i den enkelte daginstitution. Ja, det er stærke sager.

Så burde alt være godt. Der er ingen, som bør kunne frarøves deres menneskerettigheder baseret på deres handicap. Domstolene bør tage handicapkonventionen i betragtning, når de skal afgøre sager, hvor der kan være mistanke om diskrimination på baggrund af handicap. Selv den kommunale sagsbehandler har pligt til at sørge for, at konventionen bliver overholdt. Sådan blev det ikke.

Konventionens gennemslagskraft har været begrænset hos domstolene, Ankestyrelsen og i den kommunale sagsbehandling.

I 2018 vedtog Folketinget en særlig lovgivning, som forbyder diskrimination på baggrund af handicap. Den er selvfølgelig baseret på de internationale menneskerettighedskonventioner, og selvfølgelig også handicapkonventionen. Danmark kunne i sin selvforståelse ikke leve med ikke at beskytte personer med handicap mod diskrimination, så derfor fik vi en særlig lov. Så burde den ged være barberet. Men igen må man sige, Danmark er ikke kommet helt i mål.

Kun en begrænset beskyttelse mod diskrimination Der er tale om en ”tredelt” lovgivning.

For det første omfatter den ikke den regulering, der kom fra EU, som i mere end 20 år har erkendt, at der er behov for en konkret beskyttelse imod diskrimination på baggrund af handicap.

For det andet omfatter den ikke de to helt centrale principper og rettigheder fra handicapkonventionen, nemlig rimelig tilpasning (hjælpemidler og personlig støtte) og tilgængelighed, som regering og Folketing ellers, i forbindelse med ratificeringen, sagde, er forudsætninger for lige muligheder for personer med handicap.

Og så er der den tredje del, som handler om et forbud på baggrund af handicapdiskrimination alle andre steder. Det er dog ret diffust, hvor det er, og hvordan diskrimination

38

kan se ud og forebygges. Samtidig er det en udfordring for en generel og overordnet lovgivning at smelte ned igennem systemet, helt ned til den enkelte sagsbehandler, som måske aldrig har hørt om forbuddet imod diskrimination på baggrund af handicap, hverken under deres uddannelse eller i deres arbejde.

Undtagelsen fra rimelig tilpasning blev modificeret i 2020, så den nu gælder for børn i daginstitutioner og skoler, og dog. Men har lige glemt, at menneskerettigheder handler om staternes forpligtelser, og at de ikke kan gøres til et spørgsmål om den enkelte skoles ressourcer, som man har gjort i lovgivningen. Det er statens økonomiske ressourcer, der er afgørende for, om man i rimeligt omfang har levet op til at give personer med handicap deres menneskerettigheder.

Havde man blot tænkt sig bedre om For at være sikre på at have et forbud mod diskrimination på baggrund af handicap, så skal det kunne omsættes effektivt til gavn for målgruppen, og så bliver man nødt til at gå mere omfattende til værks.

For det første skal man sørge for, at der i den konkrete lovgivning skrives klart og tydeligt, at man ikke diskriminerer, hvad det betyder at diskriminere, og hvordan diskrimination bliver sanktioneret.

For det andet skal man allerede i uddannelsen af de offentlige med-

arbejdere og for ansatte ved domstolene undervise i menneskerettigheder for personer med handicap.

For det tredje skal man sørge for, at der er et effektivt klageorgan, som den enkelte person kan klage til, og som kan træffe nogle afgørelser, som har en effekt i forhold til den, som diskriminerer. Det nytter ikke noget at lægge begrænsninger på, hvad nævnet kan gøre i forhold til at behandle sager, som man har gjort i Danmark.

Folketinget har begrænset nævnets muligheder.

Og for det fjerde må der ikke være huller i lovgivningen, som kan skabe tvivl om, hvorvidt der er nogle steder, hvor det er muligt at diskriminere.

Er vi blevet snydt?

Så længe det er muligt i Danmark ikke fuldt ud at levere den beskyttelse, som personer med handicap har i henhold til menneskerettighedskonventionerne, og her iblandt handicapkonventionen, så har vi ikke fået den beskyttelse, som vi har fået løfte om – og så er vi blevet snydt.

Vi kan håbe på, at regering og Folketing bliver klar over, at de ikke har truffet de rette og nødvendige foranstaltninger for at sikre personer med handicap imod diskriminering på baggrund af deres handicap, når VIVE kommer med sin evaluering af lovgivningen. En evaluering som skulle have været iværksat allerede i 2021.

CAMERA COLOURBOX

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

G.A. Hansen A/S Udstyr til overfladeteknik Symfonivej 22 • 2730 Herlev Tlf.: 4491 3533 / 8661 5888 www.ga-hansen.dk

v/ Malermester Brian Sommer

Stormgade 6 • 3730 Nexø Tlf. 30 22 73 04 e-mail: sommersmalerfirma@gmail.com www.sommersmalerfirma.dk

Følg os på facebook

LEASING OG UDLEJNING AF KASSE- OG LADBILER

www.sacbiler.dk

Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser Handicap NYT | nummer 4 | 2023

TLF 35 32 90 06 kontakt@cfh.ku.dk

Rådhusvej 10 3200 Helsinge Tlf: 88 53 29 85

Helsinge

Købmand Niels Henning Pedersen

Godthåbsvej 57 • 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 86 88 56 • el-hjoernet@mail.tele.dk www.el-hjoernet.dk 39 A3

Knud Bro Alle 9 • 3660 Stenløse Tlf.: 44 68 12 77 • Email: info@pm-montage.dk www.pm-montage.dk

» PORTRÆT | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD

Netværk giver vind i sejlene og nye ideer Handicap NYT er taget på besøg hos Louise Castella Bernburg, som er god til at netværke, og som er forfatter, nygift, mor og søger et fleksjob

L

ouise Castella Bernburg tager imod mig i sin 7. sals lejlighed på Frederiksberg tæt på København, hvor hun bor sammen med sin mand og søn. Hun sidder i døråbningen i sin kørestol og venter på mig og er behørigt imponeret over, at jeg har taget trappen. Kort efter sætter vi os sammen i den lyse stue. Det blæser virkeligt på denne augustdag, og bygningen giver sig lidt, som den bør i blæsten.

Børnebog om donorbjørn

CAMERA KIAN SØRENSEN

Louise er 29 år og får i første kvartal af 2024 udgivet en børnebog med titlen: Benny Bjørn - er du min far? Og hun vil gerne løfte sløret for, hvad den handler om.

Kort fortalt er det en eventyrbog for børn, hvor en lille bjørn, som har en bjørnefar med et ben og en bjørnemor, der sidder i kørestol, tager dybt ind i en skov for at finde den bjørn, som er hans donorfar. Undervejs i skoven opstår der nye erkendelser for den lille bjørn i mødet med skovens dyr og jagten på sin donorfar.

Bryllupsfotografiet er taget af fotografen Kian Sørensen, som hun fandt i et af sine netværk.

40

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

PORTRÆT «

Netværksgrupper betyder alt ”Jeg er med i en del netværksgrupper på nettet, og det giver mig vind i sejlene. Jeg er fx med i et netværk for iværksættere med handicap, en fotografgruppe, en innovationsgruppe og en forfattergruppe. Men det var en fra mit private netværk, der skrev til mig, at hendes papdatter tegnede godt og sikkert gerne ville illustrere bogen.

På den måde kom jeg i kontakt med hende,” siger Louise, og efter at have set nogle prøvetegninger var hun slet ikke i tvivl om, at hun havde fundet den rette.

Hun indrømmer blankt, at meget drejer sig om netværk for hende. For nylig blev hun og Morten gift, og de havde brug for en fotograf, og så fandt hun en i fotografnetværket, som gerne ville bruge mange timer sammen med dem, fordi han syntes, at det var interessant, at to kørestolsbrugere skulle giftes med hinanden.

Morten har et administrativt job i Gårdmandskorpset i Københavns Kommune. De blev gift den 23. juni 2023 efter at have været sammen i 10 år, og det var en fest lige efter bogen med gæster og deres lille dreng, som var blevet stor nok til at kunne deltage i løjerne.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Stress og fyret Men Louise Castella Bernburg har ikke altid skrevet, det er noget forholdsvist nyt i hendes liv. Hun er uddannet socialrådgiver og arbejdede med børnesager i Frederiksberg Kommune. ”Der mødte jeg så mange ulykkelige skæbner, og jeg fandt det svært at arbejde i systemet, fordi borgerne var desperate, da det drejede sig om deres børn og familielivet, og der var meget lange ventetider til den hjælp, de havde akut behov for. Jeg havde svært ved at lægge arbejdet bag mig, når jeg havde fri, så det endte med en langvarig sygemelding på grund af stress, der så efter noget tid resulterede i en fyring,” siger hun.

se eventuelle problemer, men jeg vil ikke arbejde med tunge sager i en kommune.

Om det lykkes at få et receptionistjob, vides ikke lige nu, men hun krydser fingre både for det, og for at hendes bog bliver udgivet efter planen. ”Bogen henvender sig primært til donorbørnfamilier, men med sin almene historie om at høre til og vokse op i en lidt usædvanlig familie, så kan andre fx regnbuefamilier sikkert også få noget ud af bogen,” siger hun. For ifølge Louise Castella Bernburg er der nemlig mange måder at være familie på. Og allerede nu – inden udgivelsen til næste år, er hun så småt begyndt at tænke på en opfølgning til sin bog.

CAMERA KIAN SØRENSEN

”Selve handlingen er inspireret af mit eget liv. Jeg er gift med Morten, som er kørestolsbruger, og vi har Melvin, som nu er 3,5 år og donorbarn.

Det sidste har vi været helt åbne om over for familie og venner, så bogen er skabt af vores eget behov for at tale med Melvin om det. Vi vil gerne være åbne over for ham, så han ikke får det at vide på sin 18-års fødselsdag, eller af nogen vi kender, som kommer til at tale over sig. Fertilitetsklinikken, som har hjulpet os, går også meget ind for, at man som forældre spiller med åbne kort for det bedste resultat,” siger Louise og tilføjer, at ”European Sperm Bank” har bidraget økonomisk til udgivelsen.

Hun viser mig nogle af tegningerne til bogen, og de er ret bedårende at se på også for en voksen. De er tegnet af en ung kvinde på 22 år, som hedder Maja Vind, som Louise kom i kontakt med via sit netværk, hvor hun efterlyste en tegner.

Iværksætter og eget firma Efter et langt forløb blev hun raskmeldt og fik job som HR-medarbejder i et BPA-firma, og det var hun glad for, men den stilling blev nedlagt på grund af nedskæringer i firmaet. Dernæst blev hun iværksætter med eget firma, hvor hun efter at have gennemført nogle kursusforløb hjalp foreninger med fundraising og privatpersoner med jobansøgninger. Det ville hun gerne have fortsat med som fleksjobber, men det forhindrer lovgivningen.

Hun har ikke haft firmaet længe, og derfor kan hun heller ikke fremvise stabile lønindtægter for de seneste to år, så det kan hun ikke forsætte med. Det ærgrer hende, for hun ved, at flere har fået job på grund af, at de fik hjælp til deres ansøgninger. Så der var adskillige succeshistorier, og hun hjælp også nogle foreninger med fundraising. Men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til at være fleksjobber i eget firma.

CAMERA LOUISE CASTELLA BERNBURG

Maja Vind har illustreret bogen.

Jobskifte til ny branche Kommunen har indstillet hende til et fleksjob på 15 timer om ugen, og nu leder hun efter et fleksjob og er parat til et erhvervsskifte. ”Lige nu har jeg kig på et job som receptionist, for jeg må se i øjnene, at jeg ikke kan arbejde 37 timer om ugen.

Jeg er i dialog med nogle hoteller, og jeg forestiller mig, at jeg kan få positive oplevelser med gæsterne, da jeg stadig gerne vil arbejde med mennesker og lø-

CAMERA PETER THEGLEV

Louise med bogen i en prøveudgave. Den får et andet format.

41

JEGI CONSULT Økonomisk rådgivning & Ejendomsrådgivning

Stenhøjgaardsvej 30 • 3460 Birkerød Tlf.: 21 20 49 15 • jg@gtko.dk

2730 Herlev E-mail: info@murer-elmelund.dk Tlf: 42 45 21 07

FLYTTELEJLIGHEDER: ”Uden at blive rullet” Motorcykelværksted i RØDOVRE

Damhus Boulevard 55 • 2610 RØDOVRE Tlf.: 36 72 49 67 bmw-service-jan-neumann.business.site

www.jp-olsen.dk

Vi er leverendør under Helsingør kommune, Gribskov kommune og Galdsaxe kommune

42

Blegdamsvej 86 Tlf. 35 35 14 15

Jesper Brochmands Gade 15 Tlf. 35 35 35 19

Mimersgade 103 Tlf. 36 96 61 66

Fabriksvej 1 • 3000 Helsingør • Tlf: 70 60 54 40 Mail: info@saerligepleje.dk • www.saerligepleje.dk

Handicap NYT | nummer 4 | 2023 A4

se mere på www.pizzeriacavallino.dk

Kongedybet 28 Tlf. 30 40 32 32

Åbningstider: man: 07.00–17.00 tir: 07.00–17.00 ons: 07.00–17.00 tor: 07.00–17.00 fre: 07.00–17.00 lør: Lukket søn: Lukket

PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD | PRISUDDELING «

Vanførefonden har uddelt 5,5 mio. kr og to priser CAMERA PRESSEFOTO: SIGNE DAUGGAARD

Vanførefonden uddelte på årsmødet en Opmuntringspris og en Forskerpris og kunne stolt berette, at fonden havde uddelt 5,5 mio. kr. til gavn for mennesker med handicap Fra venstre ses Tomas Truelsen, Tue Byskov Bøtkjær, Bjarne Møller-Madsen, Astrid Ravnsbeck og forrest Katrine Kristen­sen.

med muskelsvind til at vise, at alt kan lade sig gøre, så længe man gør en indsats og gør sig umage. Hun er også en inspiration for forældre til børn med muskelsvind, for hun deler gerne ud af sine erfaringer, og inspirerer forældre til en balance mellem at give slip og skubbe på, så deres børn også kan få et godt liv, selvom muskelsvind er en konstant følgesvend.”

Forskerprisen

F

ormanden for Vanførefonden, Pia Gjellerup, havde meldt afbud til Vanførefondens årsmøde i Nationalmuseet på grund af et halsonde, så kassereren Tue Byskov Bøtkjær tog over på vegne af formanden. Han kunne stolt berette, at Vanførefonden i regnskabsåret 2022 havde støttet 29 projekter, og uddelt i alt 5.5 mio. kr. Blandt modtagerne er fx Egmont Højskolen, som har fået to mio. kr. til et udendørsområde, som skal rumme aktiviteter, der skal være for alle. Dansk Handicap Forbund har modtaget en rammebevilling på 1 mio. kr. til aktiviteter og to yderligere bevillinger til organisationsgennemgang og grøn omstilling.

Han nævnte også andre områder, som fonden havde støttet såsom Parasport, handicaptoiletter og ramper.

Han nævnte også den treårige rammeaftale ”Puljen til den gode oplevelse” (2022-2024), som fungerer på andet år. ”Bevica Fonden og Vanførefonden støtter hver med 712.500 kr. pr. år. Af aktiviteter kan nævnes: Egmont Højskolen uddeler støtte til korte og lange

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

ophold på højskolen. Parasport Danmark anvender midlerne i puljen til at arrangere en uges sportslejr i udlandet en gang om året. Dansk Handicap Forbund anvender midlerne til at arrangere weekend- og ferieophold, og administrerer derudover nogle personlegater.

Formålet er, at max 25 pct. af puljen går til legater og resten til hovedformålet: Ferie- og weekendoplevelse for familier og unge,” sagde han.

Opmuntringsprisen Opmuntringsprisen på kr. 25.000 gik i år til Katrine Kristensen, som er en rollemodel for børn og unge med muskelsvind. Hun er god til at opmuntre dem til at tage ansvar og tro på dem selv.

Hun har selv fuld fart på sit liv og er en af verdens bedste para-dressurryttere og skal deltage i OL i Paris i 2024. Hun studerer jura, har en kæreste og er for nylig blevet mor. Tue Byskov Bøtkjær sagde blandt andet: ”Helt siden teenageårene har Katrine været frivillig som lejrleder i Muskelsvindfondens sommer- og efterårslejre for børn med muskelsvind. Hun bruger sit eget liv

Forskerprisen på kr. 100.000 gik i år til overlæge, Ph.d. Thomas Truelsen, Afd. for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, som modtager prisen for sin forskning inden for apopleksi, globalt såvel som nationalt.

Formanden for forskerpriskomiteen Professor dr. med. Bjarne Møller-Madsen begrundede valget og sagde blandt andet: ”Thomas Truelsens store forskningsarbejde indenfor apopleksi har bidraget med ny viden og ikke mindst udbredelsen af denne, så patienter der rammes af en blodprop i hjernen, kan få bedre behandling, og at befolkningens risiko for at få en blodprop er mindsket”. Thomas Truelsen har også arbejdet i WHO regi med at etablere en metode til at indsamle data om apopleksi i lav- og mellemindkomstlande og været med til at udvikle den statistiske metode til beregning af apopleksi-byrden som en del af The Global Burden of Disease. På det seneste har han været aktiv med hensyn til forskning inden for apopleksi hos børn og oprettelsen af en apopleksi biobank for bedre forebyggelse af apopleksi. Derudover er han en flittig skribent af diverse forskningsartikler.

43

» TRANSPORT | PENCIL-ALT BENTE RØDSGAARD

Ny regel i Nordjyske tog Nordjyske tog indfører 12 timers reservering for brugere af kørestole og crossere for at komme med tog i Nordjylland. Uheldige situationer og skader er årsagen

P

å NJs hjemmeside har der siden 1. april 2023 stået sådan her under ”Handicap”:

Handicap Hvis du skal have en kørestol med i toget, skal du reservere plads hos DSB Handicapservice senest 12 timer før togets afgang. Dette gælder også, selvom du har en ledsager med, og selvom der er niveau-fri adgang mellem tog og perron.

Du kan reservere plads på https://www.dsb.dk/ find-produkter-og-services/handicapservice-i-dsb/ eller tlf. 70 13 14 19. ұ Der er plads til maks. 2 stk. kørestole/minicrossere pr. tog. ұ Kørestole/minicrossere der er maks. 120 cm lange, 70 cm brede og vejer 300 kg. inkl. kørestolsbruger kan medbringes i toget. Dette gælder dog ikke 4-hjulede minicrossere. ұ Kørestole/minicrossere der er 121-140 cm lange og 4-hjulede minicrossere transporteres med taxi fra station til station i stedet for med toget.

spærrede ved udgange og indgange i toget og udgjorde et sikkerhedsproblem. Man skal kunne forlade et tog hurtigt, og derfor skal dørene ikke være spærrede. Nogle crosseres venderadius har været større end tilladt, og vi har oplevet flere skader på toget. I et enkelt tilfælde løb skaderne op i ca. 100.000 kr.

Hvorfor køber I uegnede tog, der ikke dækker ­kundernes behov?

Vi køber tog, der opfylder alle EU-regler, og vi har beskrevet, hvilke typer kørestole og crossere, som vi kan medtage med mål. Dem, der ikke kan komme ind, henvises til transport i liftbusser, og det betaler de det samme for, som hvis de kørte med toget, så på den måde afviser vi ingen kunder.

Har I en statistik, der viser, at det er et stort ­problem med kørestols/crosser trængsel i togene?

Nej, det har vi ikke, men personalet har måtte sige nej til passager på perronerne, som gerne ville ind, men har fået afslag, fordi deres crosser har været for stor, og det har ikke været en god situation for hverken personale eller kunde.

Det lader til, at kunderne ikke kender jeres ­referencemål?

https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Billetter--priser/Cykel--koerestol-og-barnevogn

Ja, det er rigtigt, og derfor holdt vi et møde med handicaprådene i Nordjylland i december 2022, inden vi indførte reglen om reservering den 1. april 2023. Her fremlagde vi problemet og fortalte, at det ikke er muligt at ændre togenes design, og de rådede os til at lave en kampagne, inden reglen trådte i kraft, og det gjorde vi. Det skal også siges, at reglen med 12 timers reservering har andre også fx DSB, Midtjyske jernbaner med flere, så vi indfører blot, hvad andre gør i forvejen.

CAMERA COLOURBOX

Du kan også benytte NT Flexhandicap. Læs mere på http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/

Handicap NYT har talt med Mette Henriksen, som er chef i Kunder & Salg i Nordjyllands Trafikselskab (NT), hvorunder NJ-tog hører.

Jeg kan forstå, at der ikke er personale med på alle afgange. Hvis man bestiller 12 timer i forvejen, kan man så være sikker på at komme ind i toget?

Hvis vi ved, at der kommer nogen på et bestemt sted, så sørger vi for, at der er personale på toget. Hvis nogen med kørestol eller crosser har taget en chance alligevel og er steget på uden reservation, så vil de blive bedt om at stige af toget, hvis begge pladser til kørestole/crossere er optaget til anden side.

Hvorfor er forringelsen indført?

Hvordan har kunder med kørestole/crossere taget imod den nye regel?

I NT ser vi det ikke som en forringelse, men et forsøg på at løse et problem. Vi oplevede, at kunder med store crossere kørte ind i toget, selv om de var større end de tilladte mål, som står på vores hjemmeside. Det medførte, at de

Vi har fået meget få kundehenvendelser / reaktioner på ændringen. I dialogen med kunderne er der fuld forståelse for problemstillingen lige så vel, som vi har forståelse for, at den nye procedure for nogle kan virke som en forringelse.

44

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

A. Winther A/S

Ryesmindevej 2 • 8653 Them • Tlf. 86 84 72 88 win@a-winther.com • www.a-winther.com

DIN FREMTID DIT LIV! STX | HHX | HTX | IB | HF EUD/EUX | 10. KLASSE KOSTSKOLE

JYLLANDSGADE 2 | 7600 STRUER | TLF. 97854300 STRUER-GYM.DK | STRUER-STATSGYM@STGYM.DK

Danskernes foretrukne bank for 14. år i træk

Voxmeter 2023

LÆS MERE PÅ AL-BANK.DK/BEDSTEBANK

Det har vi lidt svært ved at få armene ned over, men vi lytter og rådgiver, som vi altid har gjort.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

45

» GLOBALT SAMARBEJDE | PENCIL-ALT CAMERA MAJBRITT BØGE LARSEN

Anne-Katrine Kviesgaard, som er fomand for Ungdomskredsen (UK), deltager i det Globale Samarbejde.

Foto fra en workshop i det Globale Samarbejde.

Flere frivillige kræfter hos Globalt Samarbejde Interessen for at være frivillig i det Globale Samarbejde i forbundet er stigende.

Du kan også være med

D

er har i mange år været frivillige knyttet til Dansk Handicap Forbunds globale samarbejde, men udvalget for Globalt Samarbejde har en vision om at give de medlemmer af DHF, der ønsker det, en mulighed for at deltage i det globale samarbejde.

Derfor blev der i starten af 2022 annonceret på forbundets forskellige platforme, at det var muligt at blive frivillig i Globalt Samarbejde og at deltage i en introduktionsweekend på Egmont Højskolen i Hou. Interesserede skulle sende en kort introduktion om dem selv og deres motivation for at deltage.

46

Ni nye ønskede at deltage på kurset og herudover deltog frivillige, der allerede er involveret i Dansk Handicap Forbunds projekter i Ghana, Uganda, Vietnam, Bolivia, Honduras og Guatemala. Weekendkurset på Egmont Højskolen var en kombination af oplæg fra frivillige og ansatte om Globalt Samarbejde, og det arbejde vi laver. På kurset var der gruppearbejde om dilemmaer i udviklingsarbejde og input til et idekatalog over mulige arbejdsområder for frivillige i Globalt Samarbejde.

Deltagerne blev afslutningsvis bedt om at tage hjem og tænke igennem, om de stadig havde interesse i at deltage som

frivillig i Globalt Samarbejdes regi. Alle tilmeldte vendte tilbage med positive tilbagemeldinger og ønske om at fortsætte.

I efteråret 2022 afholdt vi en opfølgende halvdagsworkshop i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, hvor det blev mere konkret, og hvor de frivillige kunne bidrage, og det blev besluttet, at arbejdet skulle koncentreres omkring de allerede eksisterende landegrupper, der støtter op om projekterne i de lande Dansk Handicap Forbund arbejder i på forskellig vis. Den konstruktive og gode eftermiddag tilvejebragte også to nye frivillige-grupHandicap NYT | nummer 4 | 2023

GLOBALT SAMARBEJDE «

Buster Norsk er frivillig og har i mange år arbejdet sammen med frivillige i Ghana.

per med interesse for vidensdeling om rygmarvsskade og cerebral parese på tværs af de lande som Globalt Samarbejde arbejder i.

Nye grupper opstod Ud fra en erkendelse af, at personer med rygmarvskade dybest set kan have mange ens udfordringer som fx fysisk tilgængelighed, smerter og sår behandling. Og at personer med cerebral parese kan møde stigmatisering og social isolation, uanset om de bor i Danmark eller i Bolivia. Ideen med disse frivillige grupper er deling af viden, give inspiration og et større indblik i udfordringerne.

Efterfølgende er de nystiftede grupper og landegrupperne mødtes primært via online møder for at planlægge nye tiltag og konkrete opgaver.

For rygmarvsskadegruppen har det konkret udmøntet sig i etableringen af et såkaldt peer-to-peer netværk, som er et netværk af rygmarvsskadede i Danmark og Uganda, som skriver sammen på internettet.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Sandra, som er rygmarvsskadet og medlem i Ungdomskredsen, har delt sine erfaringer med sin peer-to-peer oplevelse med Mark fra Uganda, der også lever med en rygmarvsskade: Hun beskriver oplevelsen således: ”Jeg har fået meget ud af at snakke med Mark. Det har givet et andet indtryk og været en øjenåbner om, hvordan det påvirker at have et handicap i et uland. Marks kørestol blev ødelagt, og jeg snakkede med ham om, hvor svært det er at få fat på en ny, og at han selv skal købe den. Det var en taxa, der ødelagde hans kørestol, og der er ingen forsikring, der dækker det. Så tænker man på, hvor godt vi har det i Danmark i forhold til i Uganda. Så det har alt i alt givet mig meget”.

Erfaringsudveksling og ­formidling

stillet af erfarne frivillige med praktiske informationer om at rejse som frivillig for Globalt Samarbejde. Samt en ny Facebookgruppe for de frivillige og opfølgning fra de forskellige grupper, om hvad der er sket siden sidst. I starten af juni 2023 blev der afholdt en online-workshop om kommunikationsarbejde med udgangspunkt i, hvad er den gode historie? Og hvor og hvordan kan vi formidle den.

Aktiviteterne omkring engagering af nye og gamle frivillige i Globalt Samarbejde har været finansieret gennem Handicappuljen under Danske Handicaporganisationer (DH), og projektperioden er nu afsluttet, men grupperne og initiativerne lever videre.

Har du også lyst til at være frivillig i det Globale Samarbejde, kan du skrive til Majbritt Bøge Larsen på majbritt@ danskhandicapforbund.dk

I slutningen af april i 2023 mødtes vi alle igen, denne gang i Middelfart, for at udveksle erfaringer mellem de forskellige frivillige grupper og præsentere nye tiltag, som fx en lille folder frem-

47

» REHAB-GOLF | PENCIL-ALT JENS BOUET CAMERA SMØRUM GOLFKLUB

Bevægelses­ hæmmede kan have stor gavn af Rehab-Golf Rehab-Golf er godt for mennesker, som har fået vanskeligheder ved at bevæge sig fx på grund af sygdom. 20 golfklubber i Danmark tilbyder nu Rehab-Golf

T

ysk forskning har over en længere årrække påvist, at golf er en enestående metode til rehabilitering af personer med nedsat bevægelsesfunktion. Det skyldes, at Rehab-Golf adskiller sig på flere punkter fra andre sports- eller rehabiliteringsmetoder. Det skyldes, at: ұ Golf udfordrer balancen konstant ұ Golf udfordrer både over- og underkrop ұ Golf har et stort konkurrencemoment (både til sig selv og sammen med andre) ұ Golf er meget socialt anlagt, da man går op til fire sammen ұ Golf har et meget synligt succes- og forbedringspotentiale for deltagerne Udover ovennævnte tilbyder Rehab-Golfen desuden, at man kan spejle sig i andre med samme eller tilsvarende bevægelsesmæssige udfordringer som en selv.

20 klubber i Danmark tilbyder Rehab-Golf Der er i skrivende stund mere end 20 golfklubber i Dansk Golf Union (DGU), der gennem frivillige i klubberne tilbyder Rehab-Golf til offentligheden. I mange klubber er det tillige blevet et henvisnings- og sundhedssamarbejde mellem kommuner og klubber.

Rehab-Golfen henvender sig til en lang række fysiske handicap. Spændvidden er stor, og i klubberne ser vi personer med gigt, diabetes, blodprop, amputation, Alzheimers, cerebral parese og operationsrekonvalescenter.

Når klubberne ser meget velvilligt på at tilbyde Rehab-Golf til alle, hænger det blandt andet sammen med den gode portion Corporate Social Responsibility (CSR), der er i initiativet, og det er også blevet muligt at fastholde egne medlemmer i klubberne, hvis nogle af deltagerne får et bevægelseshandicap. Rehab-Golfen anses i klubberne for at være en livskvalitetsaktivitet, som kan bidrage til at nedbryde fordomme og barrierer. Alt sammen noget der bidrager til klubbens mangfoldighed og rummelighed.

Dansk Handicap Forbunds sekretariat er ”musklerne,” der driver, opbygger og vejleder klubberne i den nødvendige struktur og opstart af Rehab-Golfen lokalt og nationalt. Dansk Handicap Forbunds lokalafdelinger og medlemmerne kan let orientere sig om, hvorvidt der udbydes Rehab-Golf i netop deres område. Dette kan gøres enkelt på https://www.rehab-golf.dk/

48

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

REHAB-GOLF «

Billederne i denne artikel er fra Smørum Golfklubs Rehab-Golf, og vi takker klubben, deltagere og frivillige for at få lov til at anvende fotografierne.

Rehab-Golf er for alle, uagtet medlemskaber af diagnoseforeninger eller Dansk Handicap Forbund. Til gengæld skal man betale et symbolsk beløb til golfklubben for at deltage fast på Rehab-Golf holdet. I nogle kommuner anses Rehab-Golf som en del af et rehabiliteringsforløb, hvorfor kommunen også betaler en del af beløbet til golfklubben. Det symbolske beløb varierer fra klub til klub, men ligger gennemsnitligt på ca. 500 kr. for en sæson.

Rehab-Golf foregår på små hold Rehab-Golf foregår i alle klubberne på et fast ugentligt tidspunkt i 2-3 timer.

Tidspunktet er som oftest afpasset efter, hvornår der er færrest af klubbens øvrige medlemmer, der anvender kortbane og øvearealer i øvrigt. I mange klubber foregår Rehab-Golfen om formiddagen, så der kan afsluttes med kaffe/te, vand/øl eller frokost i klubbens cafe/restaurant.

Det er ganske typisk at starte med lidt opvarmning på ”Driving Range eller picth & putt-bane,” hvorefter man så opdeles i hold og går en runde på en kortbane – typisk 5-9 huller. Kortbanerunden sammensættes typisk efter, hvor mange kræfter man fornemmer, man har på den pågældende træningsdag.

Der er generelt højest 15-20 mennesker pr. hold. Kommer der flere deltagere end dette, laves der typisk et hold mere, eller der findes en klub mere i nabolaget/regionen med egnede forhold til initiativet.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Rehab-Golfens klubber i landet er nøje udvalgt efter kortbanefaciliteter, geografi og klubbens CSR eller frivillig kapacitet. Udvælgelsen foretages af Dansk Handicap Forbund, og det tilsikres i videst muligt omfang, at alle regioner er repræsenteret efter indbyggerantal og geografi.

Du kan låne udstyr De frivillige, der hjælper i klubberne, er typisk klubbens egne medlemmer eller pårørende til deltagerne i Rehab-Golfen. De frivilliges funktion er at være baneguide, caddie, vandbærer, vejleder og ekstra arm og støtte, hvis balancen udfordres. Det er også de frivillige, der sikrer at alle, der ikke selv har golfudstyr, bliver udstyret med et lånesæt.

De frivilliges kendskab til klubbens forhold er i sammenhængen Rehab-Golf en stor tryghed for både spillere og for klubben.

Du skal selv sørge for transport til og fra klubben Det eneste man selv skal sørge for, som udøver af Rehab-Golf, er transporten til golfklubben samt at møde til tiden og meget gerne 10 min. før start.

Derudover kan det være en god ide at købe en golfhandske i egen størrelse.

Den kan man typisk købe i klubben og en god standard handske koster ca.

110 kr.

For at få oplysninger om den enkelte klubs Rehab-Golf tilbud, anbefales det at tage fat i klubben telefonisk eller gå på klubbens hjemmeside, hvor Rehab-Golfen typisk er beskrevet.

49

» TILGÆNGELIGHED | PENCIL-ALT CAMERA LAURA HANSEN

Fire ergoterapeutstuderende har indsamlet fotografier og udsagn fra unge med handicap.

Fotografier sætter fokus på barrierer hos unge kørestolsbrugere Tilgængelighedsproblemer findes stadig overalt i samfundet for mennesker med handicap

S

om bachelorprojekt har fire ergoterapeutstuderende fra VIA University College undersøgt, hvordan unge kørestolsbrugere oplever tilgængelighedsbarrierer i fysiske omgivelser udenfor hjemmet. ”Vi har lavet en såkaldt fotovoice-undersøgelse, hvor seks unge kørestolsbrugere hver især har taget syv til ti billeder af de tilgængelighedsbarrierer, de møder udenfor hjemmet. Med metoden fotovoice har vi lavet en række spørgsmål, som vi

50

har stillet deltagerne om hvert billede for at forstå årsagen til billedet,” fortæller Maja Stampe Frejlev, Rikke Schønning Hansen, Thea Dannemand Jensen, og Sofie Katrine Augustesen om deres undersøgelse.

Efterfølgende har de identificeret seks kategorier, som billederne er inddelt efter og hængt dem op på opslagstavler sammen med udvalgte citater fra interviewene med deltagerne. De seks kategorier er: afhængig af

andre, anderledes + besvær, ekskludering, tilpasning, vejret, frygt. ”Flere af deltagerne sagde til at begynde med, at de nok ikke havde så meget at sige, da de efterhånden har indrettet livet, så de undgår forhindringerne. Men når vi så spurgte ind, viste det sig, at der var meget at gribe ud efter,” fortæller Thea, før de guider os gennem udstillingen.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

TILGÆNGELIGHED «

Afhængig af andre ”Det er frustrerende at skulle være afhængig af folk i alle situationer, fordi der er så mange ting, som ikke er lavet tilgængeligt,” er det første citat fra en af deltagerne.

De studerende udtrykker stor taknemmelighed for den tillid, deltagerne har vist dem i processen med fotoudstillingens tilblivelse. På grund af den gennemgående ærlighed er de blevet langt klogere på de tilgængelighedsbarrierer, der trods opmærksomhed på området stadig er i samfundet. ”Der er så stor uvidenhed om, hvad der rent faktisk virker. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at udfordringerne altså stadig er derude. Det er vildt, at vi er i 2023, hvor der er så stort et fokus på tilgængelighed, stadig kan indsamle så mange billeder af udfordringerne,” lyder det fra udstilleren Maja.

Alle fire er enige om, at udstillingen er rettet mod samfundet. Ved visuelt at sætte fokus på unge med handicap og deres tilgængelighedsudfordringer ønsker de at informere både fagprofessionelle og den almindelige samfundsborger, der generelt ikke forstår udfordringerne.

Anderledes og besværlig ”Det påvirker mig, at jeg ikke føler, jeg kan gøre det samme, som alle andre.

Igen føler jeg mig anderledes… Samfundet er ikke lavet til sådan en som mig med fysiske udfordringer, så det gør jo, at jeg ikke deltager på samme måde, som størstedelen af samfundet kan,” udtaler en anden deltager.

Ifølge de fire nu nyuddannede ergoterapeuter, tror de på, at en ergoterapeut-vinkel kan være med til at åbne samfundet mere op. Det er vigtigt at dele aktiviteten op i bidder, så man inkluderer alle udfordringer, der kan dukke op undervejs. ”Der skal større fokus på at inkludere dem, der skal bruge de tilgængelige løsninger, så de også spørges til råds i byggeprocessen. Hvis man tænker tilgængelighed ind fra starten, vil det hele blive meget nemmere,” lyder det fra en opmuntret Sophia.

Hun tilføjer, at der er så mange regler og forskellige retningslinjer, så mange stopper med at tænke tilgænHandicap NYT | nummer 4 | 2023

gelighed, før de er gået i gang. Der er så mange ricisi for at gøre det forkert, så mange tør slet ikke prøve.

Ekskludering og tilpasning ”Fuck, hvor ville hverdagen bare være dejlig, hvis jeg aldrig skulle tænke over, at jeg skulle tisse,” er bare en af citaterne, der handler manglende mulighed for toiletbesøg.

Andre fortæller de ergoterapeutstuderende, at de må tisse i en spand, en baggård eller et personalerum, fordi elevatoren ikke virker.

Ifølge Rikke har de mange vilde citater og de personlige fortællinger rørt hende meget. Under overskriften ekskludering læser hun et citat mere op: ”Altså, jeg synes jo det er megaærgerligt. Det skaber en stor forskel i samfundet på en eller anden måde, ikke? Det der med, at man gerne vil have, at alle er lige, men det er man ikke.”

De fire udstillere håber, at udstillingen kan føre til, at flere får viden om de barrierer, der eksisterer for unge kørestolsbrugere. Og kvinderne er allerede godt i gang, da flere skoler har vist interesse for at høre mere, og lige nu er de ved at undersøge muligheden for både nationale og internationale konferencer med fokus på tilgængelighed.

Mange af jer læsere kender til udfordringerne på egen krop, og der er som sådan ikke noget nyt i de fortællinger, som præsenteres på udstillingen. Derfor kan jeg ikke lade være med afsluttende at spørge: Tror I det lykkes? Kan vi lave et tilgængeligt samfund for alle? ”Vi kan i hvert fald gøre det meget bedre, end vi gør nu. Vi har sat fokus på fysisk tilgængelighed, men tilgængelighed er et langt større begreb, og nogle fordele for en gruppe er ubrugelige for andre. Det gør det svært. Der er ikke én løsning, der virker for alle – i stedet skal man tænke i forskellige løsninger samtidigt.”

Udstillingen var i juni og kan ikke længere ses.

Fotografier og tekster viser, at der er plads til meget store forbedringer.

51

» FRITID | PENCIL-ALT CAMERA CAMILLA LUND OG KATRINE IBSEN LARSEN

TEMA: Fritid

Ambrosius Stub (1705-1758) skrev forårssangen ”Den kedsom vinter gik sin gang.” Men vinteren behøver på ingen måde at være kedelig. Det kan sagtens være en aktiv tid. Her i efteråret starter mange hold inden for sport og aftenskole, og forbundets lokalafdelinger har også tilbud om samvær. Så kast dig ud i mulighederne.

Ny i parasport – et tilbud for alle Find en idræt, som tiltaler dig med et nyt værktøj

D

et er et velkendt problem, at mennesker med handicap i mindre grad deltager i fritidsaktiviteter end andre, og at det kan være svært at finde rundt i de mange muligheder. Handicap NYT har talt med bredde- og teamchef i Parasport Danmark, Søren Jul Kristensen, om mulighederne.

Flere skal med

CAMERA PARASPORT DANMARK

Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov skal have mulighed for at dyrke idræt. Parasport er således både for begyndere, motionister og eliteudøvere. Parasport Danmark oplever dog udfordringer med at få alle i gang med at dyrke idræt. ”Vi ved, at der er rigtig mange, som ikke dyrker sport. Vi ved ikke, om det er et bevidst fravalg, eller fordi de bare ikke er kommet i gang. Når vi forsøger at række ud til dem, kommer vi ikke i kontakt med dem. Vi får ikke fat i dem, som vi gerne vil”, fortæller Søren Jul Kristensen.

Parasport Danmark har en ambition om, at flere skal se muligheder i parasporten. De ønsker derfor også at udbrede kendskabet til dem og deres aktiviteter til fagprofessionelle, som kan videreformidle mulighederne til mennesker med handicap. Det kan fx være ansatte på rehabiliteringscentre.

Du kan læse mere om Ny i parasporten her: ұ https://parasport.dk/klubber/vaerktoejer/ ny-i-parasporten/ Du kan tilmelde dig som ny udøver her: ұ https://parasport.dk/klubber/vaerktoejer/ ny-i-parasporten/ny-udoever/

52

Svært at finde det rette tilbud Parasport Danmark har mere end 500 medlemsforeninger, som typisk er almene idrætsforeninger, der enten har særlige hold for medlemmer med handicap eller har inkluderet medlemmer med handicap på almene hold. Der er derfor masser af tilbud at vælge imellem for nye idrætsudøvere. Det kan dog være en jungle for nye udøvere at finde det rette tilbud, når de undersøger diverse klubbers hjemmesider for forskellige tilbud. ”Der er en stor risiko for, at man ikke finder det rette tilbud.

Det kan handle om selve idrætten, tilgængeligheden, hvilket handicap man har, eller om man kan finde et fællesskab med de andre. Vi har eksempler på mennesker, som har besøgt et forkert idrætstilbud, fordi klubbens eller andre hjemmesider måske ikke har fortalt hele historien. Det har været en dårlig oplevelse, og det er et skidt afsæt for at skulle prøve en anden sportsaktivitet,” udtaler Søren Jul Kristensen.

Nyt værktøj får nye udøvere i gang Parasport Danmark har derfor udviklet et værktøj, som gør det lettere for nye udøvere at finde det rette tilbud. ”Med ”Ny i parasporten” sikrer vi en unik mulighed for at få personlig vejledning i forhold til valg af idrætstilbud. Vi får bolden over på vores banehalvdel, så vi ikke skal vente på, at folk ringer os op. Vi har deres kontaktinfo, så vi kan skubbe dem i retning af det rigtige tilbud for dem,” fortæller Søren Jul Kristensen.

På Parasport Danmarks hjemmeside kan du udfylde formularen ”Ny udøver” og dernæst vil du blive kontaktet af en relevant medarbejder i Parasport Danmark, som vil vejlede i valg af aktivitet ud fra de ønsker, du måtte have til fx geografi, tilgængelighed og selve aktiviteten. Når du sammen med vejlederen har fundet frem til en aktivitet og tilmeldt dig opstart i en klub, vil Parasport Danmark sørge for at orientere klubben. ”På den måde sikrer vi, at der er nogen, som tager imod én første gang. Vi følger også op efter nogle måneder, hvor vi kontakter vedkommende og hører, hvordan det går. Hvis ikke det er det rette tilbud, tager vi en snak med vedkommende om, hvad det kunne være i stedet for,” oplyser Søren Jul Kristensen fra Parasport Danmark.

Kilde: Parasport Danmark, https://parasport.dk/ Handicap NYT | nummer 4 | 2023

FRITID «

Danmarks første søgeportal for f­ ritidstilbud En ny e-guide rummer mange tilbud om specialsport

CAMERA PRESSEFOTO: SPECIALSPORT.DK

Find aktivitet på din måde

S

pecialsport.dk har netop lanceret søgeportalen E-guiden, som giver et overblik over fritidstilbud for mennesker med særlige behov. Handicap NYT har talt med stifter og leder af Specialsport.dk, Trine Ravn.

E-guiden – også for voksne Specialsport.dk er en landsdækkende og frivilligbaseret nonprofitorganisation, som arbejder for at skabe adgang til foreningsliv og fællesskaber for alle børn og unge med særlige behov og handicap i Danmark. I de sidste fem år har Specialsport.dk udgivet fysiske guides med billeder, som inspirerer til sport. Men nu er der kommet så mange foreninger og aktiviteter med, at E-guiden er blevet en realitet. Guiden er et partnerskab mellem Specialsport.dk og Den Fælleskommunale Handicapidrætspulje. Den har til formål at fjerne de barrierer, som står i vejen for, at mennesker med særlige behov kan deltage i fritidstilbud. ”Som organisation har vi særligt fokus på børn og unge, da vores opgørelser viser, at det er nemmest at blive aktiv, når man går i 3.-6. klasse. Her har man mest lyst til, mod på og mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet. Vores nye E-guide er dog for alle. Aktuelt rummer den 480 forskellige aktiviteter, og vi har talt med alle foreninger, der fremgår af E-guiden om deres faciliteter og muligheder,” udtaler Trine Ravn.

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

E-guiden er en online-søgeportal, som du kan bruge til at finde frem til det fritidstilbud, der passer bedst til dig og dine behov. E-guiden rummer alle typer af fritidsinteresser, men har mest fokus på idræt. På hjemmesiden for guiden har du tre valgmuligheder. Første mulighed er ”søg og find sport”, hvor du selv kan søge dig frem til din aktivitet. I søgningen kan du vælge sportens sværhedsgrad eller indstille dit motoriske niveau. Du kan også afgrænse din søgning i afstand til offentlig transport, eller vælge at aktiviteten skal foregå i kørestol. Anden mulighed er ”én som mig”, hvor du kan finde tilbud ud fra forskellige atletiske profiltyper, fx kan du vælge typen ”afhængig af hjælpere”. Sidste mulighed er ”lad os hjælpe”, som er indgangen til direkte og personlig rådgivning fra Specialsport.dk.

Udover søgeportalen tilbyder Specialsport.dk også gratis telefonisk rådgivning. Du kan kontakte Specialsport.dk, hvis du ikke selv kan benytte guiden eller er usikker på, om et tilbud er det rigtige for dig. Rådgivningen kan her agere som en slags vejviser til det rette tilbud, og de kan også hjælpe med at kontakte relevante foreninger, hvis man som familie har brug for særlig støtte hertil. Specialsport.dk rådgiver også om muligheden for at søge ledsageordning og merudgifter til aktiviteten.

Brobyggere gennem ­sportsshopping ”Specialsport.dk er en brobyggerforening. Vi bygger bro mellem mennesker med handicap og foreningslivet. Vi rådgiver mennesker med handicap og deres familier i valg af fritidsaktivitet, og samtidig udvikler vi foreningslivet til at rumme mennesker med handicap,” udtaler Trine Ravn.

Med støtte fra Egmont Fonden laver Specialsport.dk skolesamarbejder. Specialsport.dk tilbyder at komme ud på skolerne og lave sportsshopping, hvor eleverne får mulighed for at prøve udvalgte foreningers fritidsaktiviteter. Hvis eleverne synes godt om en aktivitet, kan de komme i sportspraktik hos foreningen. Sportspraktik er en slags prøveperiode, hvor deltagerne kan prøve flere kræfter med aktiviteten, inden de melder sig ind i foreningen. Specialsport.dk har også mulighed for at hjælpe med at finde frivillige følgevenner, som midlertidigt kan følge barnet eller den unge til fritidsaktiviteten, indtil der er fundet en mere permanent løsning.

Du kan læse mere om Specialsport.dk på: ұ https://specialsport.dk/ Du finder E-guiden her: ұ https://specialsportguide.com/

53

» FRITID | PENCIL-ALT CAMILLA LUND

Fritidsaktiviteter til hjernen og ­kreativiteten

CAMERA IOF

Aftenskoler har mange tilbud til videbegærlige

H

vis sportslige aktiviteter ikke lige er dig, findes der andre tilbud. Du kan fx tilmelde dig undervisning i kreative sysler, madlavning eller mental ro. Du kan også deltage i foredrag eller debatarrangementer om forskellige aktuelle emner – enten ved fysisk fremmøde eller hjemmefra.

IOF – Aftenskole for voksne med handicap Invalideredes Oplysnings Forbund (IOF) er en aftenskole i hovedstadsområdet, som udbyder en række kurser kun for mennesker med handicap. Her kan du prøve kræfter med alt fra silkemaling til EDB, afspænding og musikoplevelser.

IOF har eksisteret siden 1957, og deres undervisning er særlig tilrettelagt for mennesker med bevægelseshandicap.

Alle hold er handicaphold med max otte deltagere. IOF har handicapegnet specialudstyr og hjælpere tilknyttet holdene, så alle kan deltage uanset handicap. Som noget nyt tilbyder IOF en kørselsordning for de deltagende, som har brug for hjælp til at transportere sig til undervisningen. Og hvis økonomien er begrænset, har de også gratis foredrag.

54

IOF er en del af Dansk Oplysnings Forbund (DOF), som er landsorganisation for 280 aftenskoleforeninger fordelt over hele landet. IOF er den eneste aftenskole for voksne med handicap, men DOF har generelt fokus på inklusion af mennesker med handicap på deres aftenskoler. Hvis du har ledsageordning, kan du medbringe en ledsager til undervisningen. Ledsageren deltager ikke i undervisningen og betaler derfor heller ikke. På mange af de andre aftenskoler og hold er der mulighed for at deltage på lige fod med andre, men kontakt din lokale aftenskole og hør mere.

Du kan læse mere om IOF og ­tilmelde dig her: ұ https://iof.dk/tilmelding/ Hvis du ikke bor i hovedstadsområdet, kan du her finde en oversigt over DOF’s andre aftenskoler: ұ https://www.danskoplysning. dk/om-dof/­find-­ medlemsskoler/

Folkeuniversitetet – livestreaming med forskere Folkeuniversitet tilbyder i øjeblikket en række af foredrag, som livestreames, så du kan se med hjemme fra sofaen.

Deltagelse er gratis, men det er muligt at donere et beløb til Folkeuniversitetet ved tilmelding. Donationerne er med til at sikre, at Folkeuniversitet kan fortsætte den digitale formidling.

I hvert foredrag sætter en forsker fokus på et specifikt emne. Der er noget for enhver smag. I et foredrag kan du finde svar på, om det er sundt at blive bange. I et andet foredrag kan du blive klogere på verdens (u)orden med Kina som stormagt.

Du kan læse mere om ­foredragene og tilmelde dig her: ұ https://fuau.dk/aarhus/ program/?categoryIds =173&force=true

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

Forskning og viden

Kurser og aktiviteter

Legatstøtte

Følg os www.elsassfonden.dk

Campus Vejle Sportscollege På Campus Vejle Sportscollege får du en hverdag, hvor du kombinerer uddannelse og fritid med din sport.

Slip dit idrætstalent løs

Det er vigtigt for os, at det hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse.

Kom – uanset dit niveau.

Du kan starte på Campus Vejle Sportscollege uanset dit niveau: Om du dyrker sport og idræt for sjov, eller du vil have en karriere ud af det – det kræver ingen særlige forudsætninger.

Vi sørger også for, at du har et liv ved siden af sporten.

På Sportscollege kan du være med i fællesspisning efter morgentræning, udlands ture med Sportscollege og m.m.

Læs mere om sportscollege, boligmuligheder og vores træningslinjer på www.campusvejle.dk/sportscollege

Handicap NYT | nummer 4 | 2023

55

X-factorfes

t

Studietur på Kreta

Høstug

e

Djurslands Folkehøjskole - højskole hvor alle kan være med

Efterårsholdet 2023

Bliv klar til STU

Start d. 12. November

Er du fyldt 18, men ikke helt klar til at starte på din STU, så tag på højskole!

På højskolen kan du prøve at bo for dig selv, og få tid til at finde ud af, hvad der interesserer dig.

Dyrk dine interesser og bliv klogere på dig selv. På Djurslands folkehøjskole vælger du mellem linjefagene Kunst, Musik eller Idræt og Friluftsliv.

Højskole er ikke kun fra klokken 9 til 4, der er også god tid til hygge, oplevelser og sang med vennerne resten af dagen.

Klar til Jul T ilbring 5 uger på højskolen, og bliv klar til jul! Vi vil pynter skolen, laver glögg, bager kager og laver julepynt, alt sammen i forberedelse til jul, og den 2. december, holder vi kæmpe julemarked.

Kom og vær med til 5 ugers julemagi!

Tilmeld dig nu på djfh.dk/tilmelding

På højskolen er der altid nogen til at inspirere, hvis der sker for lidt, og nogen til at støtte dig, hvis du synes der sker for meget.

STU på højskole Højskolefælleskabet giver dig nogle helt særlige muligheder, når du tager din STU. Her bliver du set, og får ro og tryghed til at øve personlige og sociale kompetencer, uden daglige skift og transport mellem skole og hjem.

Læs mere djfh.dk/stu

Drammelstrupvej 15, 8400 Ebeltoft - post@djfh.dk - 87529120