Handicap nyt 6 2013 web

HANDICAP

NYT NR. 6 DECEMBER 2013

Er du i tvivl?

– så ring til Dansk Handicap Forbunds rådgivning

HELTINDE I KØRESTOL

KRONBORG DANNER BAGGRUND FOR FLOT BYGGERI MED FOR STEJLE RAMPER

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGENS BPA-TILBUD GIVER DIG FRIHED I DIN HVERDAG

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGENS BPA-TILBUD GIVER DIG FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, SOM DU VIL, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE • • • • •

Fast rådgiver, når du har brug for os Nem lønadministration Online timeindtastning Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov

• • • • •

BPA guide Forsikringer Kursusaktivitet Fokus på inddragelse og udvikling Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde

Ring og hør nærmere eller gå ind på vores hjemmeside www.formidlingen.dk København

Aarhus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

INDHOLD

40

KARINA GULDBERG FIK FØRST AFSLAG PÅ ET LÅN TIL BIL, MEN EFTER HJÆLP FRA DANSK HANDICAP FORBUND BLEV DET BEVILGET.

Foto: Forældrekredsen.

33

”

FORÆLDREKREDSEN ARBEJDER PÅ AT SKABE GODE RAMMER FOR BØRN MED HANDICAP OG DERES FAMILIER.

De fleste har aldrig truffet eller set et menneske med handicap, fordi der er så svært for os at komme omkring uden for.

16

OLA AL GHAIB, STIFTER AF PALÆSTINENSISK ORGANISATION FOR KVINDER MED HANDICAP.

6 Hjulspind 12 Tænkt godt – tankeløst udført Det nye søfartsmuseum i Helsingør er flot spektakulært byggeri, men ikke ideelt for kørestolsbrugere.

15 Vind billetter – Tivoli er i julegavehumør Tivoli udlodder 3x2 billetter til forårets forestillinger.

16 En kamp på flere fronter Palæstinensiske kvinder diskrimineres, fordi de er palæstinensere, fordi de har et handicap, og fordi de er kvinder.

19 Læserne skriver 21 DET SKER I DHF 30 Mennesker med handicap i Uganda slår sig sammen Flere handicaporganisationer indleder samarbejde for at kæmpe for rettigheder til mennesker med handicap.

Foto: Tine Hvolby.

33 Vi har faktisk også et godt liv

40 Jeg fik min frihed tilbage

Forældre til børn med handicap har tit en presset hverdag, men det er vigtigt at hjælpe hinanden til at fastholde, at der er masser af gode oplevelser, mener Forældrekredsen i Dansk Handicap Forbund.

Karina Guldberg fik hjælp fra Dansk Handicap Forbunds rådgivning i en fastkørt bilsag.

36 Når virkeligheden overgår fantasien Mange mennesker med handicap er ude for sjove eller mærkelige oplevelser i mødet med velmenende ikkehandicappede.

37 Vind ophold i Dronningens Ferieby Dronningens Ferieby udlodder ophold på to nætter i et nyrenoveret testhus.

38 Digitalisering Kontakten med det offentlige bliver mere og mere digital. Læs mere om, hvad der sker, hvornår.

42 Er du i tvivl – så ring Hvad sker der, hvis du har brug for hjælp og kontakter Dansk Handicap Forbunds rådgivning?

38 Er det en fugl? En flyver?

Nej det er en kvinde i kørestol.

Der er få heltinder i kørestol. En af dem er Oracle fra Gotham City.

HANDICAP

NYT Nr. 6 Decmeber 2013

Er du i tvivl?

– så ring til Dansk Handicap Forbunds rådgivning

Heltinde i kørestol

Kronborg danner baggrund for flot byggeri med for stejle ramper

Forside: Søfartsmuseet i Helsingør er spektakulært byggeri, der er udført uden tanke for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Side 12 Foto: Søren Osgood.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 3

Her er feriehusene, hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 2 huse i Trend ved Limfjorden.

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby.

7 huse i Marielyst på Falster.

3 huse i Vig ved Sjællands Odde.

Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde.

• Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse.

• Plads til 6 (8) -10 (12) personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere.

• Husene i Vig er 170 m2 med 10 (12) sovepladser. af endt Godk andicap kH Dans rbund Fo

• Priser fra kr. 4.050/uge Hvis du vil bygge dit eget handicapegnede hus kontakt: Birksø Huse ApS Tlf. 86 84 58 18

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

HANDICAP-NYT: Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 39 29 35 55 handicap-nyt@dhf-net.dk www.danskhandicapforbund.dk REDAKTION: Susanne Olsen (Ansvh. redaktør) Solveig Andersen (Redaktør)

EN STREG I SANDET

Bente Rødsgaard Thomas Dahlberg Jeppe Kerckhoffs DESIGN OG TRYK: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S OPLAG: Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012 8200 ANNONCER: DG-Media Telefon 70 27 11 55 RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund ISSN: 0904-8081. 86. årgang.

Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Man- torsdag kl. 8.30 – 16.00 Fredag kl.8.30 – 14.15

Kommunalvalget er vel overstået, og et enormt puslespil er faldet på plads. Mange af vores medlemmer er nu ved at blive udpeget til vigtige poster i fx handicapråd og lokale beskæftigelsesråd. Nye byråd og deres embedsværk vil møde nye ’handicaprødder’, som skal give et kvalificeret bidrag til at sætte handicappolitik højt på dagsordenen. Samtidig træder vi ind i et nyt år, hvor både regeringens handlingsplan og kommunernes udspil ’Invester før det sker’ fremkalder en lille forsigtig optimisme.

Personligt hører jeg til den slags mennesker, som gerne vil trække en streg i sandet og se fremad. Også når talen falder på handicappolitik. Vi har som gruppe været presset gennem en del år, og det har gjort

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 – 15.00 Fredag kl. 10.00 – 13.00 Landsformand: Susanne Olsen Direktør: Thomas Dahlberg Næste nummer:

”Lad os gå ind i det nye år som konstruktive, men vedholdende med- og modspillere.”

10. februar 2014 Deadline: 10. januar 2014

HANDICAP-NYT FÅ S PÅ CD, GR ATIS FOR MEDLEMMER RING 39 29 35 55 FOR BESTILLING

meget ondt. Derfor er min tanke, om hvad den kommende kommunalvalgsperiode og året 2014 skal bringe, følgende: For det første skal vi anerkende de positive signaler, der ligger i handlingsplanen og kommunernes udspil, men samtidig gå meget aktivt ind i kampen for at sætte handicapspørgsmål på dagsordenen i de nye byråd. Lokalt har det stor betydning, om vores tillidsvalgte opnår god kontakt til byrådsmedlemmerne og gør dem bevidste om, hvor udfordrende en hverdag med et handicap er. Det er ikke nødvendigvis viden byrådsmedlemmer og

embedsmænd har. Og vi skal tillige være på mærkerne ved vedholdende at stille spørgsmål og kræve svar.

For det andet er det vigtigt, at vi sætter turbo på holdningsbearbejdningen. Mennesker med handicap har de seneste fire år fået skyld for rigtig meget, og det har forplantet sig til en stor del af befolkningen, som ikke længere har samme forståelse for, at lige muligheder er en rimelig ret for alle. Mange glemmer, at mennesker med handicap er os alle sammen på et eller andet tidspunkt i livet, og mange glemmer, at mennesker med handicap udgør en tiendedel af befolkningen. En vigtig samfundsressource, som kun kan aktiveres, hvis fundamentet – kompensationen – er i orden.

Kære tillidsfolk, medlemmer og alle jer, som er udpeget til poster i det lokalpolitiske arbejde. Lad os trække en streg i sandet og give hinanden håndslag på, at vi går ind i det nye år som konstruktive men vedholdende med- og modspillere til byrådsmedlemmerne og deres embedsværk. Gør vi det ikke, vil tingene fortsat udvikle sig i en forkert retning. Gør vi det, tror jeg på, at vi har en god chance for en frisk start og kursændring i det handicappolitiske arbejde.

Samtidig vil jeg takke vores tillidsfolk for en kæmpe indsats i det forgangne år.

Uden jeres vedholdende arbejde – intet forbund.

Jeg ønsker alle læsere en god jul samt et godt handicappolitisk nytår!

Susanne Olsen Landsformand HANDICAP NYT 6 - 2013 • 5

HJULSPIND

Af Bente Rødsgaard & Solveig Skovgaard Andersen

Kampagne om digitalisering

KONTINGENT 2014

DIGITALISERINGSSTYRELSEN STÅR BAG en fællesoffentlig kampagne, der

KONTINGENTET TIL Dansk Handicap

skal oplyse borgere om konsekvenserne af obligatorisk digital selvbetjening og Digital Post. Kampagnen begyndte 25. november, og består bl.a. af pressehistorier, tv-indslag og events rundt om i landet. En del af kampagnen vil sætte fokus på borgere med handicap og obligatorisk digitalisering – følg kampagnen på Facebook. Læs også opslag om digitalisering på side 38.

Forbund for 2014 er for enlige 306 kr. og for par 460 kr. Kontingentopkrævningen bliver udsendt midt i januar.

Har du brug for et medlemskort, kan du skrive til dhf@dhf-net.dk eller ringe på tlf. 39 29 35 55, så får du et tilsendt.

Ny film profilerer Dansk Handicap Forbund DANSK HANDICAP FORBUND HAR

dels på Aros, hvor Aarhus-Randers af-

klik til højre på forsiden

fået fremstillet en profilfilm, der i

deling er på besøg. Du kan se filmen

– eller du kan scanne

løbet af tre minutter fortæller om

på www.danskhandicapforbund.dk –

koden her.

forbundets politiske arbejde, om rådgivning og bisiddere og om arbejdet i lokalafdelingerne.

Filmen er finansieret af annoncer. Filmen er optaget dels på hovedkontoret i Høje Taastrup,

Hæve sænke køkken EN NYSTARTET VIRKSOMHED Olesen hjælpemidler sælger modulopbyggede køkken- og badsektioner, der er individuelle og fleksible. Det betyder blandt andet, at man kan udskifte enkelte elementer i et eksisterende køkken. Modulerne kan indstilles trinløst i hvilken som helst højde og betjenes fra fronten af modulerne. Hævesænkefunktionen kører ved boligens almindelige vandtryk. Firmaet samarbejder med Aubo Køkkenet og kan skræddersy et køkken, der passer til behov og ønsker, og som kan indpasses i eksisterende køkkener. Se mere på www.kolesen.dk eller på www.hmi-basen.dk.

VED DU, AT?

Det lykkedes Gigtforeningen at redde tre varmvandsbassiner i Region Sjælland - i Holbæk, Nykøbing F og Roskilde. Derimod bliver bassinet på Køge Sygehus lukket til ærgrelse

6 • HANDICAP NYT 6 - 2013

for såvel brugere som Gigtforeningen.

Der findes en Socialpædagogisk Vidensbank med brugerfortællinger, praksisfortællinger, dokumentation, undersøgelser og meget mere. Find den på www.slvidensbank.dk.

Promillen stiger med alderen? Forskningen viser, at der er sammenhæng mellem alder og effekten af alkohol, fordi mængden af væske i kroppen falder, jo ældre vi bliver. Så hvis man er ældre, bør man drikke endnu mindre end de retningslinjer Sundheds-

HANDI HUMOR

Fortæl din historie Svendborg Museum er i gang med et forskningsprojekt ”Anbragt i historien” om de børn og voksne, der i årene 1945– 1980 oplevede at blive anbragt eller indlagt på institution - børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem, institutioner for blinde, døve, vanføre, epileptikere m.v.

Museet indsamler historier om livet og vilkårene på institutionerne fra både anbragte og ansatte. Handicap-nyt skrev om det i nr. 2/2013

Tilgængelighedspris til Scandic

og efterlyste beretninger fra institutionslivet. ”Der er allerede kommet mange,”

Bevicafonden uddelte for 3. gang sin

Torben Svanberg, der overrakte prisen.

tilgængelighedspris, der i år gik til ho-

”Scandic har gjort en kæmpe indsats

telkæden Scandic i Danmark. Scandic

for tilgængeligheden og sat handling

har arbejdet med tilgængelighed gen-

bag ordene, fx udarbejdet standarder,

nem de sidste 10 år for at sikre at alle

der gælder for alle hoteller, ansat en

seshandicap, som vi ikke har fået så

mennesker kan bo og benytte facilite-

tilgængelighedsdirektør, og uddannet

mange fra indtil nu.”

terne på Scandic-hoteller.

alle medarbejdere i tilgængelighed.”

fortæller Stine Grønbæk Jensen, der er en af forskerne på projektet, ”men vi vil rigtig gerne have flere – især fra mennesker med bevægel-

Du kan sende din fortælling di-

”På Scandic er alle velkomne, og de-

Det kvitterede han for ved at over-

rekte til Stine Grønbæk Jensen på

res service er for alle,” sagde direktør

række prisen – blomster, et diplom

sgj@svendborgmuseum.dk eller

og 100.000 kr. - til adm. direktør Jens

selv lægge din historie ind både

Mathiesen.

som tekst, tale eller video på www.

Jens Mathiesen takkede og sagde: ”Tilgængelighed er en del af vores

anbragtihistorien.dk, hvor du også kan læse mere om projektet.

kultur og handler om en oprigtig overbevisning. Mennesker med handicap kan ikke lide at blive pillet fra, derfor skal de kunne færdes som alle andre.”

De 100.000 kr. gav han straks videre til Danske Handicaporganisationer til arbejdet for, at mennesker med handiFoto: Kim Johnsen, Panorama foto.

cap får lige muligheder i samfundet.

styrelsens giver. Kilde: Ældresagens nyhedsbrev.

”Tilmeld ugentligt nyhedsbrev” midt på forsiden.

Du kan abonnere Dansk Handicap Forbunds nyhedsbrev, der kommer hver fredag. Du tilmelder dig på www. danskhandicapforbund.dk. Klik på

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en oversigt over apps med særligt anvendelsespotentiale for mennesker med handicap. Oversigten er ordnet

efter handicap, så relevante apps er nemme at finde. Find dem på Digitaliseringstyrelsens hjemmeside www.digst.dk, søg efter apps.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 7

HJULSPIND

Positive signaler i regeringens nye handlingsplan gode visioner om, at mennesker med

de seneste år. Og for det tredje, at

handicap skal inkluderes i samfundet

man vil styrke indsatsen for at sikre

på lige fod med alle andre.

mere viden på handicapområdet og

Handicappolitisk handlingsplan 2013

I Dansk Handicap Forbund vil vi

måle på udviklingen på områderne:

særligt fremhæve tre ting, som vi

Uddannelse, beskæftigelse og med-

Et samfund for alle

længe har arbejdet for at få indført.

borgerskab.

For det første, at regeringen nu har

tik Visioner for dansk handicappoli

1

Oktober 2013

Alt i alt indeholder handlingsplanen

lovet at ratificere tilllægsprotokollen

mange af de rigtige visioner og be-

til FN’s handicapkonvention (i folke-

greber. Nu mangler vi blot et generelt

tingssamling 2013-2014), som giver

forbud imod diskrimination på grund

borgerne en klageadgang, hvis Dan-

af handicap, og tiden vil vise, om der

mark ikke efterlever konventionen.

for alvor bliver sat handling bag or-

For det andet, at man har valgt at

dene, så planen bevæger sig fra papir

fastholde og cementere de fire han-

til at virkelighed.

I OKTOBER UDSENDTE regeringen

dicappolitiske grundprincipper – for

den længe ventede handlingsplan på

eksempel kompensationsprincippet,

Læs handlingsplanen på socialmini-

handicapområdet. Planen indeholder

hvis overlevelse vi har frygtet for i

steriets hjemmeside: www.sm.dk.

Lokalafdelinger på besøg 1. DECEMBER VAR det et år siden, at Dansk Handicap Forbund sammen med mange andre handicaporganisationer flyttede til Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Det nybyggede hus er tilgængeligt, så alle – uanset handicap - kan passe et arbejde eller besøge huset uden besvær.

Der kommer da også rigtig mange besøgende fra ind-og udland for at studere huset og tilgængeligheden. Også mange af Dansk Handicap Forbunds afdelinger har været på besøg til en rundvisning, en kop kaffe og en snak. På billedet ses medlemmer fra Gladsaxe – Gentofte – Lyngby – Herlev afdeling, der besøgte huset i oktober.

Jeppe Kerckhoffs

Støt Dansk Handicap Forbund online Gør en forskel og støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle. Nu kan det også gøres online via hjemmesiden. Gå ind på www.danskhandicapforbund.dk og find boksen til højre på alle sider. Du vælger selv hvilket beløb, du vil donere, og du kan få fradrag i skatten for bidraget.

Dansk Handicap Forbund er taknemmelig for alle gaver og bidrag - store som små - de er med til at finansiere vores mangeartede aktiviteter - fx sommerkurser, rådgivning og bisidderteam.

De fleste af Dansk Handicap Forbunds indtægter stammer fra medlemskontingent, arv og bidrag, mens en lille del kommer fra Tips- og Lottomidler til handicaporganisationerne.

Foto: Solveig Andersen

8 • HANDICAP NYT 6 - 2013

På forhånd tak for dit bidrag.

Museum Jorn Museum Jorn ligger i Silkeborg og rummer samlinger skabt af kunstneren Asger Jorn. Museet omfatter både Jorns egne værker og malerier, skulpturer og andre værker af kunstnere som Max Ernst, Fernand Leger og Man Ray. Jorns vision med samlingen var at dokumentere surrealismen og den spontant-abstrakte kunsts udvikling i Europa, og at den skulle være fuldt tilgængelig for offentligheden. Asger Jorn var medstifter af flere internationale sammenslutninger bl.a. Cobra og Situationistisk Internationale.

I 1982 flyttede Museum Jorn under navnet Silkeborg Kunstmuseum ind i de nuværende museumsbygninger, som efter ombygning og navneskifte genåbnede i 2010 som Museum Jorn, Silkeborg. Samtidigt benyttede museet lejligheden til at præsentere samlingen på en ny måde, fordi der blev plads til flere værker. Museet er tilgængeligt for kørestolsbrugere og rummer også en cafe og en butik. Få flere oplysninger på www.museumjorn.dk eller tlf. 86 82 53 88.

Varme til kolde hænder Fryser du meget om hænderne, eller lider du af kolde og ru hænder, er nogle varmevanter måske noget for dig. Handskerne har indbyggede gelepuder, der kan opvarmes i mikrobølgeovn. Handskerne kan bruges op til 50 gange på et år.

Handskerne skulle også være gode for personer med stive led, da varmen forbedrer blodcirkulationen.

Geleen indeholder botaniske olier og aloe vera, som er velegnet mod tør hud. Handskerne kan købes hos mange forskellige forhandlere i hele landet. Man kan også købe dem som varmeluffer og varmesokker. Du kan læse mere om produkterne på www. julie-p.com,hvor du også kan se for-

Foto: Museum Jorn.

handlere, eller få flere oplysninger på tlf. 70 20 14 06. Produkterne kan også købes i webshoppen www.kcpedersen.dk. Pris 399 kr.

Brug rejseguiden HVIS DU SKAL planlægge en rejse, er Dansk Handicap Forbunds Rejseguide et godt sted at starte. Her finder du informationer og gode råd om transport, forsikringer, hoteller, pakning, rejsebøger og meget mere. En søgefunktion gør det nemt at finde frem til svar på dine spørgsmål.

Rejseguiden, der er blevet til med støtte fra Bevica Fonden, finder du på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund. dk under Det arbejder vi for og Fritid-rejser.

Hvis du har gode rejselinks eller andre relevante rejsetips, som du synes, skal med i guiden, så send dem til info@dhf-net.dk.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 9

HJULSPIND

Tilmeld dig betalingsservice GØR DET NEMMERE for dig selv ved at tilmelde din kontingentindbetaling til betalingsservice Foto: Pressefoto.

fra 2014. Det kan du gøre allerede nu. Du slipper for at skulle på posthuset eller ind i netbank og betale regningen, og Dansk

Kamera på bilen

Handicap Forbund sparer både penge og arbejdskraft.

Du tilmelder dit medlemskontin-

HAR DU SVÆRT ved at dreje hovedet eller se i dine bilspejle, er et

gent til betalingsservice enten på

digitalt kamera på din bil måske noget for dig. Det svenske firma Safe-

netbank, i din bankfilial eller ved

driving 24 AB sælger kameraer til bilindustrien og har netop introduce-

at gå ind på www.danskhandicap-

ret et digitalt kamerasystem, som har en hurtig forbindelse og dermed ingen forsinkelse af billedet. Det betyder, at chaufføren har et komplet overblik over køretøjet og dets omgivelser. Systemet sammenfletter billederne fra kameraerne omkring køretøjet og genererer et 2D-eller 3D-billede i 360 grader uden blinde vinkler. Kameraerne er så små, at de kan monteres under sidespejlene. Pris 19.500 svenske kr. Du kan

forbund.dk, klik på bliv medlem og dernæst på betalingsservice.

Har du spørgsmål kan du ringe til Maria Jørgensen på hovedkontoret, tlf. 39 29 35 55.

læse mere på www.safedriving.se.

EU projekt om en velfærdsrobot til hjemmet BEFOLKNINGERNE I EU LANDENE bliver ældre og ældre. En EU rapport fra 2012 viser, at andelen af ældre i 2060 vil være 30 %. Det betyder, at hvor der nu er fire personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 65 år, vil der til den tid være to og dermed færre til at tage sig af ældre, der har behov for det.

Men måske kan robotteknologi hjælpe. Lige nu tester og udvikler man en robot i et projekt ved navn Hobbit, der fx kan hjælpe med Foto: Pressefoto.

at samle ting op fra gulvet eller række et glas fra et bord og hen til personen. Du kan læse mere om Hobbit-projektet, som har base i Østrig på hobbit.acin.tuwien.ac.at.

10 • HANDICAP NYT 6 - 2013

De blev valgt I SIDSTE NUMMER af Handicap-nyt præsenterede vi

Færre valgsteder DER BLIVER FÆRRE valgsteder ved hvert valg, og det

12 kandidater til kommunalvalget. To af dem opnå-

fortsætter. Ifølge en ny opgørelse fra KMD lavet for

ede valg I Fredensborg kom Kristian Hegaard

PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkes-

(Det Radikale Venstre) ind, og i Ringsted lykkedes

skadede, var der ved kommunal- og regionsvalget for

det for Jan Jacobsen (Enhedslisten).

nylig 1414 valgsteder mod 1471 ved folketingsvalget

Der var også valg til andre kandidater med handi-

i 2011. Siden 2005 - før kommunalreformen - er der

cap end de nævnte 12, bl.a. opnåede Jan Jespersen

sket et samlet fald på 413 valgsteder Det fortsatte

(Enhedslisten) valg i Stevns kommune – Jan er

fald er bekymrende for demokratiet, mener Roger

tillige tilgængelighedsvejleder i Dansk Handicap

Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og

Forbund – og Gitte Hemmingsen (Dansk Folkeparti)

Journalisthøjskole. Han finder det paradoksalt, at po-

i Halsnæs kommune.

Endelig fik Odder kommunalbestyrelse et nyt medlem, der er et kendt ansigt på handicapområdet – nemlig forstander på Egmont Højskolen, Ole Lauth (Socialdemokraterne).

litikerne er bekymrede for at opleve lav valgdeltagelse og samtidig gør det sværere at stemme. De lange afstande gør det mere besværligt for ældre, mennesker med handicap og personer uden bil at deltage i valget, mener han.

Handicapforståelser HAR DU ET handicap har det afgørende betydning,

Bogen henvender sig til stude-

hvordan mødet med myndigheder og institutioner

rende, undervisere, fagpersoner,

spænder af. Derfor er det vigtigt at professionelle, be-

forskere og beslutningstagere, der

slutningstagere og administratorer tænker over og er

beskæftiger sig med mennesker

bevidste om, hvordan de forstår handicap. Det er ikke

med handicap og handicap som

let at definere handicapbegrebet, men en ny bog Han-

samfundsfænomen.

dicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed

Den er udgivet på Akademisk

sætter fokus på det gennem bidrag om bl.a. historie,

forlag, www.akademisk.dk, hvor

jura, økonomi, rehabilitering, psykologi og teater og

den kan købes online til særlig

medier

pris kr. 314,10.

Sustravel – Rejser uden begrænsning SUS TRAVEL ER ET nyt bureau, som tilbyder rejser til alle uden begrænsninger - til individuelle, grupper, familier, skoler mv. Susanne Nielsen, som selv er kørestolsbruger og har mange rejseerfaringer bl.a. som deltager BS & Outsiderne, har startet bureauet sammen med Gregers Jensen, der har mange års erfaring i rejsebranchen.

Sustravel tilbyder bl.a. sol-, ski- og cykelrejser, storbyferie, wellness og behandling eller genoptræning.

Rejsemålene er fx Berlin, Lanzarote, Tyrkiet, Østrig og Thailand.

Se mere på www.sustravel.dk.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 11

TLGÆNGELIGHED

Af Bente Rødsgaard Foto: Søren Osgood

GODT TÆNKT

–

Det nye søfartsmuseum i Helsingør er ikke helt ideelt for kørestolsbrugere. De universelle designtanker har set godt ud på tegnebrættet. I praksis har det givet stejle ramper og en lift i stedet for en elevator

A

T FINDE EN byggegrund i Helsingør til et søfartsmuseum, som ikke må skygge for Kronborg, er en umulig opgave, men med en nedlagt dok og en opfindsom tegnestue, er det lykkedes at skabe et spektakulært museum. En del af museet ligger ni meter under havets overflade.

Handicap–nyt har inviteret fhv. styrmand og maskinist Buster Norsk, som bruger manuel kørestol, til at vurdere det nyåbnede søfartsmuseum i Helsingør.

Meget stejlt indgangsparti Handicapparkeringspladser tæt på museet mangler, men de er på vej.

12 • HANDICAP NYT 6 - 2013

TANKELØST UDFØRT Kørestolsbrugere skal sidde bagerst i salen.

Nogle montrer er svære at se fra kørestolshøjde og andre kræver gode armkræfter.

Hovedindgangen nås via en rampe, som både er lang og stejlere, end ramper må være. Der er ingen reposer til at hvile sig på eller et gelænder til støtte for dårligt gående.

Ifølge Signe Thorhauge Lundgren presse – og kommunikationsmedarbejder overvejer museet at få et rækværk, så besøgende ikke kan falde ud over kanterne: ”Museet tilbyder, at dårligt gående ved telefonisk aftale kan hentes af personale i en kørestol og blive kørt til museets indgang. Det er umuligt at gøre ramperne mindre stejle på grund af bygningens konstruktion, men museet er villig til at se på, om der kan laves reposer og gelænder”, oplyser hun.

Buster Norsk må bruge en del kræfter for at komme ned til bil-

letsalget, som ligger sammen med butik, garderobebokse og toiletter.

Gulvet skråner en del i butikken.

Handicaptoilettet har skydedør.

Men det generer ikke Buster Norsk. ”Faktisk synes jeg, at det er nemmere med skydedøre. Standarderne anbefaler også en lidt anden indretning, men jeg er meget tilfreds,” siger han.

600 års søfartshistorie Museets opgave er at belyse de seneste 600 års søfart - helt frem til vore dages globaliserede verden.

Udstillingerne er bygget tematisk op, og der bruges mange effekter som film, billeder og lyde, der skifter konstant. I montre kan man se romaner, der handler om at sejle, legetøj relateret til søfart og stribet sømandstøj. Vi ser lidt om havne-

arbejde og prostitution, og tatovørstole indbyder børn til at tegne tatoveringer på sig selv.

Et filmklip fra et stort skib fra 1950erne viser et meget stort mandskab. Buster Norsk er årgang 1957 og har sejlet på både coastere, containerskibe og træsejlskibe Da han var ung, var man højest 15 stykker på et skib. I dag er det mest almindelige at være 6-7 stykker selv på meget store skibe.

I en montre ligger en vadsæk: ”Jeg har også haft en sømandsvadsæk - dejligt nemt, man propper bare ned, der behøver ikke at være system i det”, griner Buster.

Buster Norsk har svært ved at læse teksterne i nogle af montrerne, fordi de hænger for højt.

Andre tekster er svære at læse, fordi de ligger dybt nede i montre.

Museet er klar over problemet, det HANDICAP NYT 6 - 2013 • 13

TLGÆNGELIGHED

Af Bente Rødsgaard Foto: Søren Osgood

er også svært for børn - og man arbejder på en løsning.

Måleinstrumenter Måleinstrumenter har Busters interesse - bl.a. en Jakobsstav, som er et primitivt trækors til at måle højden over horisonten.

Også sekstanterne interesserer. ”Jeg har selv brugt sekstant meget.

I dag bruger folk GPS, og har ikke lært at bruge andet. De er helt afhængige af GPS og har adskillige med på langfart”, fortæller Buster.

Vi ser også en slæbelog, som kan måle skibets fart i knob, så man ved, hvor mange sømil, man har tilbagelagt.

På museet findes en del skibsmodeller af handelsskibe og lidt om handel med fremmede kontinenter samt et interaktivt verdenskort, der viser, hvor der sejler danske skibe.

Overalt er der niveaufrit, men i en udstillingsgang, der viser noget om museumsbyggeriet, er der en alt for stejl rampestigning uden gelænder og hvilerepos. I foredragssalen skal kørestolsbrugere sidde bagerst på en række for sig selv uden dem, de ellers er sammen med. De smalle gange i særudstillingsområdet, som beretter om søfart i skyggen af 2. verdenskrig, finder Buster ubehagelige: ”Hvis der er flere mennesker end lige nu, så er der alt for lidt plads, og i kørestol vil man føle, at man er i vejen hele tiden”.

Cafe og løfteplatform Elevatoren til cafeen i nederste etage må være sparet væk, for der er kun en løfteplatforms-lift. Men Buster kan let betjene den. En løfteplatform i en helt ny bygning hører ingen steder hjemme.

Cafeens høje disk kan gøre det svært for en kørestolsbruger at få øjenkontakt med personalet, og cafebordets ben spærrer for, at kørestolen kan komme ind til bordet.

14 • HANDICAP NYT 6 - 2013

Museet har en del modelskibe.

Arkitektur på bekostning af indhold Buster Norsk har besøgt mange søfartsmuseer i årenes løb og synes ikke, det her lever op til, hvad der ellers findes. ”Der er for meget pop og for få genstande. Jeg savnede tableauer, fx en kommandobro og mulighed for at studere søkort. Børn ville også kunne lære mere, hvis man gav dem mulighed for at prøve radarsimulering. I stedet giver man dem klip fra danske1960er film, som bare er sjove. Jeg savnede noget fra maskinområdet, det vigtigste område,

det der får skibet til at sejle. Alt for meget går tabt ved at opbygge tematisk fremfor kronologisk.

Der skal gå noget tid, før jeg kommer igen. Tilgængeligheden går an for mig, men fx dårligt gående vil få problemer med de stejle rampeforløb. Museet handler mere om arkitekturen, som også er flot - end om indhold og formidling. Det synes jeg er en skam, men det er en smagssag. Jeg synes, at tegnestuen burde have ført samtaler med brugere med handicap, så ville nogle fejl helt være undgået”, siger Buster Norsk. ■

VIND BILLETTER - TIVOLI ER I JULEGAVEHUMØR! For 20. år i træk er der jul i Tivoli, og haven bugner af boder, guirlander og gran. Efter jul er der også spændende ting på programmet, og Tivoli har foræret Handicap-nyt seks billetter til tre forskellige forestillinger med nogle af landets populære skuespillere.

Magnolia - Danmarks smukkeste plejeseng

1.præmie : Grease Vind to billetter til forpremieren på genopsætningen af Grease den 11. februar klokken 20.00 i Koncertsalen i Tivoli.

2. præmie: Den Grønne Elevator Vind to billetter til lystspilsklassikeren Den Grønne Elevator i Glassalen den 16. februar klokken 16.00.

3.præmie: Tivolis nye sommerrevy TAM TAM Vind to billetter til forpremieren på Tivolis nye sommerrevy TAM TAM i Glassalen den 30. maj klokken 19.30.

For at vinde billetter skal du besvare et spørgsmål.

Hvad hedder Tivolis sommerrevy i 2014?

1. Sommersjov med kontrollørerne 2. Summertime Tivoli 3. TAM TAM Send dit svar så vi har det senest 18. januar 2014 kl. 12 til informationsmedarbejder Bente Rødsgaard på mail info@dhf-net.dk eller pr. brev til Dansk Handicap Forbund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Vinderne får direkte besked og offentliggøres på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.

Kampagn epris

19.990.Spar 30%

● Magnolia forener komfort med smukt design. ● Prisbelønnet plejeseng, som kan indstilles helt efter dine behov.

Prøv Magnolia sengen i 14 dage - du vil ikke fortryde!

Se mere på www.comfortdesign.dk

COMFORT DESIGN® - møbler i bevægelse

Jylland: Storegade 44 · 6640 Lunderskov · Telefon: 7552 0151 Fyn: 7soveren · Middelfartvej 114 · 5200 Odense · Telefon: 6616 7499 Sjælland: SeniorShop.dk · Søborg Hovedgade 44 · 2860 Søborg · Telefon: 3943 0550

PORTRÆT KVINDER I PALÆSTINA

Hverdagen er hård for mennesker med handicap på den palæstinensiske Vestbred. Er man tilfældigvis kvinde, er det dobbelt svært

Af Bente Rødsgaard, Jeppe Kerckhoffs & Solveig Andersen Tekst: Bengt Sigvardsson Oversat af Solveig Andersen Foto: Jesper Klemedsson

En kamp på flere fronter

HANDICAPORGANISATIONEN STARS OF HOPE har sit hovedkontor i Ramallah på den palæstinensiske Vestbred. Mænd glimrer med deres fravær. Her er kun kvinder – en del i kørestole, andre har krykker, der læner sig op ad skrivebordet. ”Det er hårdt for både mænd og kvinder med handicap i Palæstina, men kvinder har det dobbelt så hårdt,” siger 32 årige Mariam Zayud, som er sekretær for organisationen.

Vestbredden er besat af Israel, og det indebærer, at alle palæstinensere er udsat for diskrimination, men Mariam påpeger, at mennesker med handicap tillige diskrimineres af det palæstinensiske samfund, som desuden er et patriarkalsk samfund, så piger med handicap særbehandles både på grund af køn og handicap. ”Forældre vil ikke have at pigerne går ud, fx fordi de behøver hjælp til at tage en taxa, og der kun findes mandlige taxichauffører. Mange accepterer ikke at fremmede mænd rører ved deres døtre,” siger Mariam.

Vestbredden er omringet af en israelsk bygget illegal mur og opdelt af vejspærringer og bosættelser.

16 • HANDICAP NYT 6 5 - 2013

Ingen tilgængelige universiteter Det er bare en af flere årsager til at få piger med handicap studerer på universiteterne. Mariams kollega, 41 årige Safia al-Ali blev kørestolsbruger af sygdom i 18 års alderen. ”Jeg var netop blevet optaget på universitetet, men kunne aldrig begynde, fordi det ikke var tilgængeligt,” siger Safia. I stedet begyndte hun at læse datalogi som fjernstudium ved et andet universitet. ”Men jeg havde ingen computer, så jeg var tvunget til at bruge itlokalet på universitetet. Det lå på fjerde sal. Min bror bar mig som regel op ad trapperne klokken otte om morgenen og ned igen klokken tre,” siger Safia. Hendes venner syntes, at studierne var tidsspilde. ”De sagde, at jeg aldrig ville få job, og der gik da også ti år

efter eksamen, inden Safia fik sit første job på Stars of Hope.

Besættelse Israel besatte i 1967 de palæstinensiske områder, Vestbredden og Gaza, og kvindernes opvækst blev præget af vold og uroligheder. Mariam, som bor i byen Jenin og Safia som bor uden for Nablus havde store problemer med at bevæge sig mellem forskellige byer. ”Jeg gik til genoptræning i Ramallah. Normalt tog rejsen to timer, men ind i mellem tog den seks timer på grund af israelske vejspærringer,” siger Mariam.

I 1993 skrev israelske og palæstinensiske ledere under på Osloaftalen, som fastlagde en køreplan mod en

Mariam Zayud ringer efter en taxa i Ramallah.

to-statsløsning. De palæstinensiske områder blev delt op i A-områder, som er under palæstinensisk styre, B–zoner, hvor sikkerhedskontrollen delvis varetages af Israel, og c-zoner som udgør cirka 60 procent af Vestbredden, og som er under total israelsk kontrol. Fredsforhandlingerne har ligget på is siden slutningen af 90’erne, og jødiske bosættelser breder sig over større og større områder. ”Der findes israelske vejspærringer overalt, og det kan tage flere timer at rejse til Ramallah. Indimellem tvinger soldaterne os ud af bilerne.

De tager ingen hensyn til, at jeg ikke kan gå,” siger Safia.

Som menneske med handicap er det vanskeligt at komme rundt i Ramallah. Ramperne er få og på de smalle og høje fortove er der et mylder af mennesker.

Svært at komme omkring Palæstinensere må have tilladelse til at rejse ind i Israel, og det er 20 år siden, kvinderne besøgte Østjerusalem - hovedstaden i en fremtidig palæstinensisk stat. ”Vi kan ikke rejse noget sted uden tilladelse fra israelerne. Og jeg har forbud mod at rejse til udlandet, fordi min bror sidder i israelsk fængsel,” siger Safia.

Ola al Ghaib grundlagde i 2007 Stars of Hope. Organisationen arbejder for rettigheder til kvinder med handicap i Palæstina.

HANDICAP NYT 6 5 - 2013 • 17

KVINDER I PALÆSTINA

Tekst: Bengt Sigvardsson Oversat af Solveig Andersen Foto: Jesper Klemedsson

Safia al Ali samtaler med kolleger på Stars of Hope i Ramallah.

Selv i det palæstinensiske selvstyreområde er mobiliteten begrænset. ”Ingen almindelige transportmidler er tilgængelige. Vi må tage taxa, og chaufføren bliver ofte vred, når han ser, vi har et handicap. Jeg er blevet skældt ud flere gange, for at jeg stjal deres tid, og må ofte betale mere end andre for at blive kørt,” siger Safia.

Er kvinders handicap arvelige?

Begge er gift og bor med deres familie, som støtter dem meget. De undertrykkes dog ofte af andre. ”Da jeg fik et handicap, begyndte folk at sige ’må Gud velsigne din far’.

Hvis der sker noget med ham, er der ingen til at tage hånd om dig, for du bliver aldrig gift,” siger Safia. ”Hvis en ikke-handicappet mand bliver forelsket i en kvinde med handicap, vil hans forældre ikke acceptere et ægteskab, for det er skamfuldt for familien,” siger Mariam.

En udbredt forestilling er, at kvinders handicap er arvelige. ”Men ingen tror, at mænds handicap er det,” sukker Safia.

Mange fordomme I et andet rum sidder organisationens grundlægger Ola Abu al-Ghaib i sin kørestol. Hun fortæller, at kvinder med handicap oftest forbliver ugifte, fordi man ikke regner med, at de kan klare en hustrus traditionelle hus18 • HANDICAP NYT 6 - 2013

En del palæstinensere tror, at et handicap går i arv fra mor til barn. Nysgerrigheden var derfor stor, da Ola fødte sønnen Mahd, som her besøger morens kontor.

holdningsopgaver. Selv er Ola gift og har en søn. ”Da vi havde været gift i tre dage, kom alle naboer på besøg for at se hvem, der serverede kaffe. Jeg og min mand følger ingen faste kønsroller.

Det var ham, som serverede,” ler Ola. Nysgerrigheden var ligeledes stor, da hun blev mor. ”Da min søn nærmede sig toårsalderen, begyndte venner og familie at undersøge ham for at se, om han havde arvet mit handicap, selv om jeg blev handicappet efter en svulst, da jeg var 14,” siger hun Når folk har lært Ola at kende, forsvinder deres fordomme, men de lever videre blandt mange andre. ”De fleste har aldrig truffet eller set et menneske med handicap, fordi det er så svært for os at komme omkring uden for. Når folk ser mig i en butik, bliver de så chokerede, at de afslutter handlen og begynder at stirre på mig,” siger Ola.

Handicaplovgivning Siden 1999 har der været en palæstinensisk lovgivning, som garanterer mennesker med handicap rettigheder og forbyder diskrimination. I praksis ser det anderledes ud. ”Retten til tilgængelighed og til hjælpemidler er de mest grundlæggende. De må implementeres, ellers kan vi ikke integreres og fungere i

samfundet,” siger Ola, ”men det er en lang proces at få bevilget en kørestol gennem sundhedsministeriet. ”Og hvis man er heldig og får en, er den enten for stor eller for lille. Derfor betaler de, som har råd selv, mens de fattige er afhængige af støtte fra frivillige organisationer,” siger Ola. Selv med kørestol er det svært at komme rundt i Ramallah. Bebyggelsen slynger sig langs utallige høje bakkers stejle skråninger. Ramper er nemme at tælle, og de overfyldte fortove er smalle med høje kanter.

Samtidig er der et byggeboom i Ramallah, og efter loven skal alt nybyggeri være tilgængeligt. ”Men den, som bryder loven, får en bøde på max 100 $ (ca. 550 kr., red.), hvilket de fleste hellere betaler end at gøre byggerierne tilgængelige,” siger Ola.

Dobbelt diskriminering Der findes cirka ti palæstinensiske handicaporganisationer. Ola grundlagde ”Stars of Hope” i 2007 efter flere års arbejde på et rehabiliteringscenter for mennesker med handicap. ”Jeg indså, at der ikke var nogen opmærksomhed på situationen for kvinder med handicap. De har store problemer med at blive socialt integrerede endda i idræt og andre sociale aktiviteter for mennesker med handicap,” siger hun.

Ofte bliver chaufførerne vrede, når de ser, at kvinderne har et handicap. De siger det tager ekstra tid og kræver derfor højere betaling.

I dag har organisationen cirka 1000 medlemmer og fokuserer på at oplyse og påvirke holdninger samt give grundlæggende service til kvinder med handicap på hele Vestbredden. ”Vi fokuserer på kvinder, fordi de ikke er lige så godt integrerede som mænd,” siger Ola.

Integration Organisationen laver blandt andet informationskampagner og arbejder med kapacitetsopbygning blandt samarbejdsorganisationer og medlemmer. Samtidig overdænger man beslutningstagere med studier, statistik, analyser og forslag. Ola, der er medlem af det centrale handicapråd, nedsat af socialministeriet, mener at intet kan forandres uden politiske beslutninger. ”Hvis lovene virkelig implementeres, kan ingen diskriminere os,” siger Ola. Stars of Hope strækker også hånden ud mod kvinderetsorganisationer. ”Vi stræber efter, at kvinder med handicaps særlige behov skal integreres i alle programmer og strategier.

Det er ikke gået så godt, men vi fortsætter med at presse på,” sige Ola. Arbejdsløsheden, der på Vestbredden generelt er på ca. 23 %, er også et problem. Blandt mennesker med handicap er tallet meget højere, ikke

mindst blandt kvinder. Derfor har Stars of Hope blandt andet et projekt i både den private og statslige sektor, hvor arbejdsløse kvinder med handicap får tre måneders lønnet arbejdspraktik.

Projektet har stor succes. ”Flere kvinder har fået job, men det handler tillige om at øge deres selvtillid og at synliggøre dem,” siger Ola.

Et splittet samfund Stars of Hope har for nylig taget skridt til at arbejde i Gaza, men det er svært i et splittet palæstinensisk samfund. I Gaza har det islamiske parti, Hamas, haft magten siden 2007, mens det socialdemokratisk– lignende parti, Al-Fatah regerer på

Vestbredden. Gaza er desuden ramt af blokade og Vestbredden opdelt af israelske vejspærringer og bosættelser. ”En del familier vover ikke at lade deres piger besøge os. De er bange for, hvad der kan ske i vejspærringerne,” siger Ola. Som formand for Stars of Hope er det lettere for Ola end for mange andre at få tilladelse til at rejse udenlands eller til Israel, men for at rejse til Jerusalem må hun passere en grænseovergang i muren uden for Ramallah, som palæstinensere ikke må passere i bil. De må i stedet stå i kø i trange ’fælder’ og gå igennem en karruseldør, inden de når den israelske id-kontrol. ”Det er et mareridt, og man kan ikke komme frem i kørestol. Jeg må vente på, at israelske soldater åbner sidedørene for mig, mens min chauffør står på den anden side af muren med tikkende taxameter,” siger Ola. Besættelsen udelukker tillige et samarbejde med israelske handicaporganisationer. ”Jeg har venner blandt både arabere og jøder i Israel, men hvis vi begyndte at samarbejde med israelske organisationer, vil vi blive betragtet som forrædere. Jeg mener, der burde være plads til et samarbejde uden for politik, men det er der ikke endnu,” afslutter Ola. ■

Al handel stopper, når der kommer en kørestolsbruger, fordi det sker så sjældent.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 19

Speciel indretning?

Har du et særligt behov, så har vi løsningen

Følg os på Facebook

Se video på YouTube

Har du særlige ønsker eller krav �l indretningen, eller skal vi “opfinde” noget, trækker du på over 35 års erfaring hos Langhøj. Et eksempel er ovenstående VW Caddy, med en udskæring bagi, så der bliver plads �l en kørestolsbruger. For os er et handicap ingen hindring for at komme ud at køre. Kontakt dit lokale Langhøj bilhus for en uforpligtende snak om mulighederne.

Aalborg Jellingvej 7 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50

Aarhus Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40

Kolding Albuen 68 B 6000 Kolding Tlf. 27 14 49 14

København Vibeholms Allé 27 2605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66

• Over 35 års erfaring med handicapbiler • Landsdækkende med 5 bilhuse og 6 servicecentre • Al�d mere end 20 biler klar �l hur�g levering • Bedst mulig service for borger og kommune

Odense Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf. 27 14 49 14

www.langhøj.dk

Mangler du en bil tilpasset AALBORG

HERNING

dine behov?

AARHUS

Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på biler og meget mere på vores hjemmeside:

KØBENHAVN ODENSE RIBE

Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget mere på vores Facebook: facebook.com/ handicareautodanmark

handicare.dk/auto-danmark

Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut.

Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private!

Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet!

HERNIN G

KØBE NHAVN

AALBORG

RIBE

AARHUS

ODENS E

Baggeskærvej 48

Park Allé 289 G

Fabriksparken 3

Industrivej 22

Bredskiftevej 6 A

Hvidkærvej 39

DK-7400 Herning

DK-2605 Brøndby

DK-9230 Svenstrup

DK-6760 Ribe

DK-8210 Aarhus V

DK-5250 Odense SV

+45 97 12 96 22

+45 43 20 57 00

+45 96 96 15 22

+45 76 88 18 00

+45 87 31 46 00

+45 63 15 20 00

DET SKER I DHF oktober 2013

DHF PÅ NETTET Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse:

dhf@dhf-net.dk

Landsformand:

susanne@dhf-net.dk

Medlemsservice lea@dhf-net.dk Politisk konsulent:

konsulent@dhf-net.dk

Rådgivning

social@dhf-net.dk

Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder:

info@dhf-net.dk

Ulandssekretariatet:

uland@dhf-net.dk

Forældrekredsen:

fk@dhf-net.dk

Ungdomskredsen:

uk@ungdomskredsen.dk

RYK:

info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk

▼

Webmaster:

webmaster@dhf-net.dk

NYT FRA AFDELINGERNE

Assens Tirsdage den 7. januar og 4. februar kl. 19.00: ”Hyggeaften”. Kom og mød nye mennesker, der ligesom dig selv har et handicap tæt inde på livet. Kaffe m/brød.

Alle er velkomne.

Tirsdag den 21. januar kl. 19.00: Generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Gratis kaffe og brød.

Tirsdag den 18. februar: Vinterferie.

Tirsdag den 4. marts kl. 19.00: Årsmøde i Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Her er der mulighed for at høre om rejserne, der har været samt rejserne i 2014. Ferieklubben vil være vært med kaffe og brød.

Tilmelding til årsmødet til Lis Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53.

Alle arrangementerne afholdes på Dærupvej 5, 5620 Glamsbjerg.

Bornholm Lørdag den 4. januar kl. 12.30 – 16.00: Nytårsfest. To retter mad samt kaffe, lotteri, musik v/ Thomas Nyboe.

Pris. kr. 110. Det er tilladt at tage en gæst med.

Tilmelding senest den 4.1. til Lis Schou, tlf. 56 95 41 04/20 41 43 04.

Esbjerg Onsdag den 8. januar kl. 19.00 til 21.00 i Kvaglundsparkens festsal: Informationsmøde om vores ferierejse til Bornholm den 21. – 25. august 2014. (Læs mere under rejser side 27).

Frederiksberg Onsdage den 8. januar og 5. februar kl. 18.30, Vodroffs Tværgade 8 st.th: Banko.

Onsdag den 22. januar kl. 19.00: Underholdning v/ forfatter Bjarne Jensen, som har udgivet ”Håndbog for plattenslagere”.

Onsdag den 19. februar kl. 18.00: Fastelavnsfest. Pris kr. 200. Tilmelding senest den 12.2.til Connie DillingHansen, tlf. 29 78 67 60.

Frederikshavn/Sæby Torsdage den 16. og 30. januar samt 6. og 20. februar, Dagcentret, Ingeborgvej, Frederikshavn: Bankospil.

Mandag den 10. februar kl. 19.00, Dagcentret, Ingeborgvej: Generalforsamling.

Fredag den 31. januar: Dilettant i Lendum.

Tilmeldinger til Jensy, tlf. 20 62 93 00, Kirsten, tlf. 61 38 10 01 eller Niels, tlf. 28 36 57 47.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 21

DET SKER I DHF

Grenå Tirsdage den 7. og 21. januar, 4. og 18. februar kl.

13.30: Håndarbejdsmøde i Posthaven.

Lørdag den 11. januar kl. 18.00 i Åstrup Forsamlingshus: Nytårsfest hos samaritterne ”Dansk Folkehjælp”.

Musik v/ Søren Krause. Pris kr. 110. Tilmelding senest den 7.1.

Torsdag den 23. januar kl. 18.30 : Bankospil i Posthaven.

Torsdag den 27. februar: Generalforsamling i Posthaven. Derefter minibanko. Tilmelding senest den 25.2.

Alle tilmeldinger til Karen, tlf. 23 60 33 56.

Gevinstliste til DHF Grenå afdelings lodseddel: 1) 2.102, 2) 1.385, 3) 2.668, 4) 8.606, 5) 1.492, 6) 4.620, 7) 2.159, 8) 2.540, 9) 8.902, 10) 7.848, 11) 8.801,12)10.132, 13) 4.991, 14) 3.349,15) 6.393, 16) 2.781,17) 2. 435,18) 1.013, 19) 7.910, 20) 7.928.

Haderslev Program for tirsdagsklubben: Tirsdage den 7., 14. og 28. januar: Lotto.

Tirsdag den 21. januar: ”Mann i e tynn” v / Flemming Nielsen.

Alt foregår på Hjort Lorenzens Centeret, Hjort Lorenzens vej 67.Mulighed for kørsel, tlf. 60 62 59 13 – tirsdag mellem kl. 16.00 og 17.00 Spørgsmål og tilmelding til Etti B. Kjær, tlf., 40 15 29 43.

Himmerland Mandag den 10. marts kl. 19.00 i Bymidten i Aars: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Kl. 18.00 spisning for de medlemmer, der møder op.

Tilmelding senest den 1.3. til Bodil Holm, mobil tlf., 50 91 90 05. Afdelingen vil senere være vært for kaffe/ te og brød.

Horsens Torsdag den 9. januar: Nytårsparole med ost- og pølsebord. Tilmelding.

Torsdag den 31. januar: Pakkespil. Medbring en pakke til kr. 30.

Torsdag den 6. februar: Fællesspisning. Tilmelding.

Torsdag den 20. februar: Kaffe og brød.

Torsdag den 6. marts: Generalforsamling. Tilmelding.

Alle arrangementer afholdes kl. 19.00 på Sundtoppen, Langmarksvej 86 i Horsens.

Kolding Fredag den 7. februar kl. 15.00: Cafe-hygge. Læs mere i dit lokale blad i januar, men husk tilmelding.

Søndag den 23. februar kl.13.00: Film og spisning. Vi mødes i Nicolai Biograf og Cafe, Skolegade 2 A i Kolding kl. 13.00 og drikker kaffe. Film kl. 14.00. Bagefter pizza i cafeen. Drikkevarer for egen regning. Pris kr.150 for medlemmer, kr. 100 for hjælpere, som betales på 22 • HANDICAP NYT 6 - 2013

dagen. Bindende tilmelding til Birte Rasmussen, tlf. 23 32 72 33, eller rasmine7@stofanet.dk Hvis du bruger kørestol, oplys da om det er en manuel eller en el-stol. Bindende og sidste tilmeldingsfrist er den 1.2.

Møn Torsdag den 9. januar kl. 14.00 -16.00. Hygge, kaffe/te og kage. Pris kr. 50. Ikke medlemmer kr. 75. Tilmelding senest 31. 12.

Torsdag den 6. februar kl. 13.00 -16.00: Underholdning v/ Elsebeth Iversen, 3 stk. smørrebrød/kaffe/te og kage. Pris kr. 125. Ikke medlemmer kr. 150. Tilmelding senest 31. 1.

Torsdag den 6. marts kl. 13.00: Generalforsamling ifølge forbundets vedtægter. Forslag skal være formanden i hænde senest 20. 2.

Arrangementerne foregår i Foreningernes Hus, Rødkildevej 9B i Stege.

Tilmeldinger til Jytte, tlf. 40 35 11 02.

Næstved Onsdag den 18. december kl. 17.30 - 21.30: Julearrangement med juleplatte med mere samt underholdning.

Pris kr.175. Gæster kr. 225. Tilmelding var den 11.12.

Hvor intet andet er nævnt, foregår arrangementerne på Engvej 18 i Næstved. Tilmeldinger til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.

Rødovre Tirsdag den 14. januar på Ørbygaard: Vi spiser gule ærter og brunkål. Pris kr. 100.

Bindende tilmelding senest den 9.1. til Jytte mellem kl. 9 – 11 på tlf. 43 64 42 64.

Silkeborg Onsdage den 15. januar samt 12. og 26. februar kl.

19.30: Bankospil.

Onsdag den 29. januar kl. 19.30: Besøg af pottemagerne fra Sorring. Pris 50 kr. for forestilling og kaffe.

Hvor intet andet er nævnt foregår arrangementerne på Remstruplund.

Alle tilmeldinger til Birtha, tlf. 86 82 38 53 eller 61 26 54 20.

Skagen Mandage den 6., 13., 20. og 27. januar samt 3., 10., 17. og 24. februar kl. 14.00 – 16.30: Mandagsklub.

Torsdage 9. og 23. januar samt 6. og 20. februar kl.

19.00 – 22.00: Bankospil.

Torsdag den 30. januar kl. 19.30 – 23.00: Danseaften. Pris kr. 70.

Fredag den 31. januar kl. 17.00 – 22.30: Dilettant i Lendum. Bus fra Klitrosen. Pris kr. 150 inkl. kaffe og brød. Ikke medlemmer pris kr. 300.

Fredag den 14. februar kl. 18.00 – 22.00: Vi spiser gule ærter, æbleskiver, kaffe, småkager. Underholdning. Pris kr. 70. Ikke medlemmer pris kr. 150.

Tilmelding til alle arrangementer med spisning senest fem dage før på tlf. 98 44 45 54 eller 24 85 50 28.

Skive/Viborg Fredag den 17. januar kl.18.00, Selchaus Gård, Nordbanevej i Skive: Nytårsfest. Pris kr. 150 for medlemmer, kr. 200 for ikke medlemmer. Middag og underholdning ekskl. drikkevarer. Medbring en pakke til kr. 25. Tilmelding senest den. 3.1. til Lis Mortensen, tlf. 24 82 56 31.

Tirsdag den 4. februar kl. 19.00: Lotterispil. Præmie kr. 100 for fuld plade samt rækkegevinster. Pladepris kr. 5 pr stk., kr. 20 for kaffe/te og brød. Ingen tilmelding.

Tirsdag den 4. marts kl.19.30: Generalforsamling.

Kl.18.00 -19.30 fællesspisning.

Menu: Biksemad med en øl/vand. Pris kr. 80 for medlemmer, kr.100 for ikke-medlemmer.

Tilmelding senest 25. 2.

Arrangementerne foregår på aktivitetscentret Odgaards vej 15 A i Skive, hvor andet ikke er anført.

Husk at I gerne må tage en gæst med!

Tilmeldinger til Lis Mortensen, tlf. 24 82 56 31.

Slagelse-Sorø Mandag den 6. januar kl. 18.00 – 21.35: Spisning.

Nytårs bankospil. Medbring en pakke værdi kr. 25.

Bankospil, kinesisk lotteri, tre stk. smørebrød, kaffe, te, småkager. Tag en ven med. Bindende tilmelding/afmelding senest den 2.1.

Mandag den 3. februar kl. 18.00 -21.00: Spisning: Gule ærter eller frikadeller med tilbehør.

Tilmelding/ afmelding til Aase, tlf. 26 21 70 02 eller Susanne, tlf. 29 33 07 35. Hvis du har glemt at tilmelde dig, kan du altid prøve at ringe, om der er en ledig plads. Læs mere udførligt om arrangementerne i medlemsbladet.

Stevns/Fakse Søndag den 19. januar kl. 12. 30 – 16.00: Nytårskur.

Tre retters menu. Kaffe med kage. Lotteri. Levende musik. Pris kr. 125. Tilmelding senest den 14.1.

Tilmeldinger til Lissy Olsgaard, tlf. 56 50 37 33 (ikke onsdag) eller Inge–Lise Pedersen, tlf. 25 33 32 17 eller mail.ilpstevns@gmail.com.

Vestegnen Lørdag den 4. januar kl. 17.00 – 22.30 i samlingssalen Kærbo: Nytårsfest. Pris kr. 250, en platte, to genstande, champagne, levende musik. Tilmelding senest den 27.

12.

Lørdag den 1. februar kl. 14.00 – 20.00 i Multisalen

på Gildbroskolen: Fødselsdagsfest. Pris kr. 250, middag og underholdning. Tilmelding senest den 30.12.

Onsdag den 12. februar kl 19.00 i Samlingssalen, Kærbo: Generalforsamling. Kaffe og småkager. Dagsorden iflg. vedtægterne. Tilmelding senest 24. 1.

Tilmeldinger til Axel, tlf. 23 84 01 49 mellem kl. 18.00 – 20.00.

Aarhus/Randers Onsdag den 18. december: Julehygge hos Mille. Tilmelding til Mille, tlf. 61 60 97 27 eller på mail: m-hahn@ hotmail.com Musikhuset Aarhus har sponsoreret billetter til os til ni forskellige forestillinger. Se det lokale blad eller afdelingens hjemmeside for at se hvilke forestillinger, det drejer sig om samt antal billetter til rådighed. Billetterne fås ved henvendelse til Helle Szydlowski, hsz@ aarhus.dk eller tlf. 30 62 2807. Da det er et sponsorat, er det vigtigt, at du bruger tilsendte billetter. Hvis du bliver forhindret, så returner billetterne eller giv dem til en anden!

LEGATER FERIELEGAT FRA BEVICA LEGATER Bevica Legater yder tilskud til at afholde ferie i ind- og udland. Legatet kan kun søges af personer med bevægelseshandicap. Er der behov for hjælper under ferien, kan der samtidig søges tilskud til denne. Der ydes kun ferielegat hvert tredje år. Ansøgningsskema kan enten trækkes på www.bevica.dk eller rekvireres ved fremsendelse af en frankeret svarkuvert til Bevica Legater, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V.

GROSSERER CHRISTIAN HANSEN OG HUSTRU ELLEN HANSENS LEGAT Legatet uddeles til personer, der er eller har været indlagt på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk eller på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Legatet uddeles til økonomisk betrængte personer efter legatbestyrelsens skøn og uddeles på legatstifternes bryllupsdag den 16. maj. Legatet kan ikke søges til afholdelse af ferie eller lignende.

Ansøgningsskema kan enten trækkes på www.bevica.dk eller rekvireres ved fremsendelse af en frankeret svarkuvert til Bevica Legater, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V mærket ”Chr. Hansens Legat”.

Ansøgningsskema mærket ”Chr. Hansens Legat” skal sammen med dokumentation for indlæggelse på en af ovennævnte klinikker være Bevica Legater i hænde senest fredag den 28. februar 2014.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 23

2014 Januar On

1

To Fr

Februar

Marts

Lø

1

2

Sø

2

3

Ma 3

Lø

4

Ti

4

Ti

Sø

5

On

5

On

To

6

Nytårsdag

2

Ma 6

6

Lø

1

Sø

2

April

Maj

Juni

Ti

1

To

1

Sø

On

2

Fr

2

Ma 2

To

3

Lø

3

Ti

3

4

Fr

4

Sø

4

On

4

5

Lø

5

Ma 5

To

5

To

6

Sø

6

Ti

6

Fr

6

On

7

Lø

7 8 Pinsedag

Ma 3

10

15

19

1

23

Ti

7

Fr

7

Fr

7

Ma 7

On

8

Lø

8

Lø

8

Ti

8

To

8

Sø

To

9

Sø

9

Sø

9

On

9

Fr

9

Ma 9 2. pinsedag

Fr 10

Ma 10

Lø 11

Ti 11

Sø 12

On 12

7

11

To 10

Lø 10

Ti 11

Fr 11

Sø 11

On 12

Lø 12

Ma 12

To 13

To 13

Sø 13 Palmesøndag

Ti 13

Fr 13

Ti 14

Fr 14

Fr 14

Ma 14

On 14

Lø 14

On 15

Lø 15

Lø 15

Ti 15

To 15

Sø 15

To 16

Sø 16

Sø 16

On 16

Fr 16 Bededag

Ma 16

Fr 17

Ma 17

To 17 Skærtorsdag

Lø 17

Ti 17

Lø 18

Ti 18

Ti 18

Fr 18 Langfredag

Sø 18

Sø 19

On 19

On 19

Lø 19

Ma 19

To 20

To 20

Sø 20 Påskedag

Ti 20

Fr 20

Ti 21

Fr 21

Fr 21

Ma 21 2. påskedag

On 21

Lø 21

On 22

Lø 22

Lø 22

Ti 22

To 22

Sø 22

To 23

Sø 23

Sø 23

On 23

Fr 23

Ma 23

Fr 24

Ma 24

To 24

Lø 24

Ti 24

Lø 25

Ti 25

Ti 25

Fr 25

Sø 25

Sø 26

On 26

On 26

Lø 26

Ma 26

To 27

To 27

Sø 27

Ti 27

Fr 27

Fr 28

Fr 28

Ma 28

On 28

Lø 28

On 29

Lø 29

Ti 29

To 29 Kr. himmelfartsdag

Sø 29

To 30

Sø 30

On 30

Fr 30

Ma 30

Fr 31

Ma 31

3

Ma 13

4

Ma 20

5

Ma 27 Ti 28

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

8

9

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 10

Ma 17

Ma 24

12

13

16

17

18

14 21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

24

Ti 10 On 11

20

To 12

25

On 18

21

To 19

26

On 25

22

To 26

27

Lø 31 19 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Tak for støtten til Dan

2014 Juli

August

September

Ti

1

Fr

1

Ma 1

On

2

Lø

2

Ti

To

3

Sø

3

Fr

4

Ma 4

Lø

5

Ti

Sø

6

Ma 7

28

Oktober 36

November

December

On

1

Lø

1

Ma 1

2

To

2

Sø

2

Ti

2

On

3

Fr

3

Ma 3

On

3

To

4

Lø

4

Ti

4

To

4

5

Fr

5

Sø

5

On

5

Fr

5

On

6

Lø

6

Ma 6

To

6

Lø

6

To

7

Sø

7

Ti

7

Fr

7

Sø

7

On

8

Lø

8

Ma 8

To

9

Sø

9

Ti

32

Ti

8

Fr

8

Ma 8

On

9

Lø

9

Ti

To 10

Sø 10

Fr 11

Ma 11

Lø 12 Sø 13

37

9

41

45

46

49

50

9

On 10

Fr 10

Ma 10

To 11

Lø 11

Ti 11

To 11

Ti 12

Fr 12

Sø 12

On 12

Fr 12

On 13

Lø 13

Ma 13

To 13

Lø 13

To 14

Sø 14

Ti 14

Fr 14

Sø 14

Ti 15

Fr 15

Ma 15

On 15

Lø 15

Ma 15

On 16

Lø 16

Ti 16

To 16

Sø 16

Ti 16

To 17

Sø 17

On 17

Fr 17

Ma 17

Fr 18

Ma 18

To 18

Lø 18

Ti 18

To 18

Lø 19

Ti 19

Fr 19

Sø 19

On 19

Fr 19

Sø 20

On 20

Lø 20

Ma 20

To 20

Lø 20

To 21

Sø 21

Ti 21

Fr 21

Sø 21

Ti 22

Fr 22

Ma 22

On 22

Lø 22

Ma 22

On 23

Lø 23

Ti 23

To 23

Sø 23

Ti 23

To 24

Sø 24

On 24

Fr 24

Ma 24

Fr 25

Ma 25

To 25

Lø 25

Ti 25

To 25 Juledag

Lø 26

Ti 26

Fr 26

Sø 26

On 26

Fr 26 2. juledag

Sø 27

On 27

Lø 27

Ma 27

To 27

Lø 27

To 28

Sø 28

Ti 28

Fr 28

Sø 28

Ti 29

Fr 29

Ma 29

On 29

Lø 29

Ma 29

On 30

Lø 30

Ti 30

To 30

Sø 30

Ti 30

Ma 14

Ma 21

Ma 28

29

30

31

To 31

33

34

35

38

39

40

Sø 31 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

42

43

44

47

48

Fr 31 21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

nsk Handicap Forbund

On 10

51

On 17

52

On 24

1

On 31 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

DET SKER I DHF

ANNONCER FERIEHJÆLP Svagføres Feriefond uddeler støtte til ferie for handi-

DANSK HANDICAP FORBUNDS SPECIALKREDSE Dansk Handicap Forbund har fire specialkredse, der hver især varetager specielle interesser blandt medlemmer af Dansk Handicap Forbund. De fire kredse er:

cappede.

Ansøgningsskema kan hentes på www.svagfoeresferiefond.dk eller rekvireres hos Svagføres Feriefond v/ Inger Hennesø, Engtoften 2, 3540 Lynge.

Ansøgningen skal være fonden i hænde senest den 31.marts.2014.

REJSEVEN/VENINDE SØGES Dame 72 år, benamputeret, men selvhjulpen. Jeg bruger

RYK – RYGMARVSSKADEDE I DANMARK er en specialkreds af og for mennesker med rygmarvsskade, deres pårørende og alle andre interesserede.

Som medlem får du bl.a.

- RYK! magasin 4 gange årligt - medlemsrabat på RYKs mange arrangementer - indflydelse på RYKs sundhedspolitiske arbejde Læs mere på ryk.dk eller kontakt formand Lotte Tobiasen, tlf. 86 29 40 70, e-mail: info@ryk.dk

mest kørestol, men kan gå med rollator eller stok. Jeg savner meget en at rejse sammen med. Kan vi finde ud af noget? Så ring eller skriv til mig. Alice Thygesen, Saxovej 97, 5210 Odense NV. Tlf. 23 62 86 20.

SOMMERHUS TIL LEJE SØGES Jeg er 80 år og bruger kørestol indendørs og crosser udendørs. Jeg vil gerne samle familien fra forskellige egne af landet. Jeg vil være glad for et hus, ejet af en handicappet som mig. Gerne på Fyn, men det er ingen betingelse. Det skal være nær vand, sø eller hav. Vi er en civiliseret familie og forsigtige med andres ejendom. Ingen børn. Prisen betyder ikke noget og tidspunktet heller ikke i perioden maj – september 2014. En uge eller 14

I UNGDOMSKREDSEN møder du andre unge med et handicap og med samme udfordringer i hverdagen.

Gennem kurser og lokale aktiviteter dannes stærke netværk og venskaber. Ungdomskredsen er for alle medlemmer mellem 14 – 35 år.

Vores aktiviteter er både lokale og landsdækkende og består fx hyggelige cafeaftener og weekendkurser.

Du kan selv få indflydelse på UKs aktiviteter, og har du gode ideer, eller kunne du tænke dig at være med til at planlægge aktiviteter, så kontakt os meget gerne.

Som medlem modtager du NUTIDENS UNGE – landets eneste magasin for unge med et handicap.

Læs mere på hjemmesiden www.ungdomskredsen.dk og på facebook www.facebook.com/ungdomskredsen

dage. Kontakt Lis Hansen, Vodroffs Tværgade 12, st. 1909 Frederiksberg C. Tlf. 57 86 62 20.

FINDES DER ANDRE MED MEDFØDT FORKERT FODSTILLING? Jeg lærte mig selv at gå, løbe og gøre ting, jeg ikke skulle kunne. Arbejdede i mange år som tjener, men faldt og forstuvede begge mine fødder. Efter utallige undersøgelser mener læger, at jeg er født med forkert fodstilling, har meget hulfod og ødelagte nervebaner i mit venstre ben.

Jeg kunne godt tænke mig at finde andre med de problemer, og høre hvilken hjælp, I har fået af kommunen? Jeg kæmper en sej kamp mod kommunen. Min gangdistance er forringet, jeg kan ikke gå særlig langt og har kroniske smerter. Skriv til mig på email: janet.gedsoe@live.dk eller ring på tlf. 28 90 32 32.

(Forkortet af redaktionen)

26 • HANDICAP NYT 6 - 2013

FORÆLDREKREDSEN samler forældre, der har børn med handicap, og har til formål at skabe kontakt mellem ligestillede forældre og børn og sikre rettigheder for børn med handicap.

Som medlem modtager du medlemsbladet Forældrekredsen fire gange om året.

AMPUTATIONSKREDSEN er en specialkreds for mennesker, som mangler en del af bevægeapparatet enten fra fødsel eller fra amputation, deres pårørende og behandlere.

Vi giver medlemmerne mulighed for at mødes og træffe ligesindede bl.a. på medlemsweekender, hvor vi får viden og udveksler ideer.

af værelser. Lovpligtigt bidrag til rejsegarantifonden. EU an-

REJSER

svarsforsikring. Eksklusiv udflugter som aftales på ferierejsen.

Eneværelse koster et tillæg.

TYSKLAND/RHINEN

Pris kr. 8.800. Tilmelding eller flere oplysninger kontakt Lis

5.–10. maj Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer liftbusrejse til Rhinen af seks dages varighed. Handicaptoilet

Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53.

Sidste frist for tilmelding 1. april. 2014.

i bussen. Vi har to erfarne chauffører, som er meget behjæl-

BORNHOLM

pelige, og fælles hjælpere, så de, der har brug for hjælp, også kan komme med.

21. – 25. august Esbjerg afdeling arrangerer ferietur til Hotel Balka Strand

Pris. kr. 7.300 inkl. kørsel, udflugter og fire overnatninger på

på Bornholm. Vi skal bo på rigtig fine værelser på hotellet.

hotellet. Halvpension samt bidrag til rejsegarantifonden. Til-

Med i prisen er der en bus til rådighed alle dagene, så vi kan

læg for eneværelse kr. 650. Tilmelding eller flere oplysninger

komme på udflugter på øen. Halvpension ”morgenmad og

til Lis Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 54 47 24

aftensmad”.

53.

Pris kr. 5.900. Tilmelding til Connie, tlf. 27 58 91 47 / mail,

Sidste frist for tilmelding 15. 3.

kristensenconnie@live.dk eller Brian, tlf. 75 45 82 82 / mail, bfj@esenet.dk.

TYSKLAND/BAD BEVENSEN 14. – 18. maj

Tilmelding er bindende. Depositum kr. 1.500 senest den 31.1. Restbeløbet betales den 15.6.

Stevns afdeling arrangerer liftbusrejse til Bad Bevensen på Lü-

TYRKIET

neborg Hede. Vi skal bo på Hotel Gästhaus Bad Bevensen.

Pris kr. 5.875. Helpension, udflugter fx til en naturpark og et orkidegartneri. Eneværelsestillæg pris kr. 450. Flere oplysninger kontakt Lissy Olsgaard, tlf. 56 50 37 33 (ikke onsdag) eller Inge–Lise Pedersen, tlf. 25 33 32 17 eller mail.ilpstevns@ gmail.com.

4. – 11. oktober Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer ferierejse til Tyrkiet på Hotel Greenstone Apartment, som er handicapegnet. Indbefattet i rejsen er: Flyrejse tur-retur. Liftbus og en almindelig bus til transport t/r til hotel og lufthavn.

Lovpligtigt bidrag til rejsegarantifonden. EU ansvarsforsikring.

Eneværelse koster et tillæg.

KRETA

Pris kr. 7.300. Tilmelding eller flere oplysninger kontakt Lis

21. – 28. juni Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer

Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53.

ferierejse til Kreta på Hotel Eria Resort, som er handicapeg-

Sidste frist for tilmelding 1. juni. 2014

net. Hjælpemidler kan lejes på hotellet. Hotellet har egen pool, som også kørestolsbrugere kan benytte. Indbefattet i rejsen: Flyrejse tur/retur. Måltider ombord på fly. Liftbus fra lufthavnen til hotellet og retur. Halvpension. Daglig rengøring

ÅRSMØDE I FERIEKLUBBEN Årsmøde i Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende den 4. marts kl. 19.00 på Dærupvej 5, 5620 Glamsbjerg. Alle er velkommen. Husk tilmelding.

Brug for hjælp til din BPA ordning?

Focus People kan overtage det økonomiske og juridiske ansvar for dig.

Focus People tilbyder også at hjælpe med rekruttering af såvel faste medarbejdere som afløsere.

Du behøver ikke bekymre dig om hverken udbetaling af løn, ansættelseskontrakter, administration i forbindelse med sygdom og indberetning til skat, feriepenge, barselsfond og ATP samt kommunikation og rapportering til kommunen.

DET HANDLER OM TILLID!

Focus People, Algade 67, 1. sal, 5500 Middelfart, Tlf.: 22 333 112 I www.focus-people.dk

56722_FP_ann.indd 1

HANDICAP NYT 6 - 201330/08/13 • 27 11.37

DET SKER I DHF

BRUG VISO Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk.

Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

D E N U V I L D I G E KO N S U L E N TO R D N I N G PÅ HANDICAPOMRÅDET (DUKH) Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2.

6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk DUKH informerer og rådgiver borgere og myndig­heder.

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende og handicaporganisationer.

F LY T T E R D U , E L L E R E R D U F LY T T E T ?

RÅDGIVNING

Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra Post Danmark.

Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp.

INDMELDINGSKORT

Kontingent 2014 Enlige Ægtepar/ Samboende

Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.

Jeg er: handicappet ikke-handicappet

306 kr.

460 kr.

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én eller flere af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede)

Amputationskredsen

(underskrift af det nye medlem)

Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhf-net.dk.

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til lea@dhf-net.dk.

Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig.

Dansk Handicap Forbund + + + 11744 + + + 0893 Sjælland USF B

UDGIVELSESPLAN HANDICAP-NYT 2014

Installér selv din egen

KVIK-RAMPE

Handicap-nyt udkommer fem gange i 2014 – med lidt over to måneders mellemrum

uden brug af værktøj...

Hos læserne

Materiale til ”Det sker i DHF”

senest

på redaktionen senest

1

10. februar

10. januar

2

22. april

19. marts

3

27. juni

21. maj

4

19. september

20. august

5

28. november

29. oktober

Nr.

Find netop den rampe, der passer til dit behov !

Rampehøjde fra 18 mm.

Priser fra kun 245,- kr. pr. stk.

100% PVC-fri

100% Giftfri

HA N DI CA

NYT Nr. 5 OKTOBE

HANDICAP

NYT

HA ND ICA P

Mere information på

www.rampe.dk eller ring til os på tlf.:

8637 7133

H A N D IC

NYT APrIL Nr. 2

2013

NYT

AP

12

gode spørgsmål til kommunalpolitikerne

le

e Drik kaff t

ens kraf med tank

Det giver

energi

Sand, blæSt og bagende Sol i RåbjeRg Mile

er o skab

Zo koplevelser tafosr tisbis ee Stor jørn fagen et plads i Den Blå Plan

Man kan få handicapk selvom maørsel, en handic n har apbil

Nr. 4 September 2013

2013 Nr. 3 JUNI

En avancErEt sE håndprotE styrEs mEd iphonE

ighed rummel

Fitness gav selvtillid

god er en ning

Ann Lund er succesfuLd mundmALer

forret

FRIHED SELVBESTEMMELSE ANSVAR

LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og for at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår.

LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning.

LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på nonprofit basis.

Bliv medlem på www.lobpa.dk eller ring til os på  7012 3012

at gå på arbejDe

Kristian Håber på Heegaard i freden fire år mere sborg by råd

BPA er under pres – rammes én rammes vi alle - derfor holder vi sammen i LOBPA!

LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA.

P

r 2013

PORTRÆT UGANDA

Tekst og foto: Sven Gårn Hansen

Mennesker med handicap i Uganda

SLÅR SIG SAMMEN

Bedre tilgængelighed, rehabilitering og hjælpemidler er noget af det, der står på dagsordenen i et nyt samarbejde mellem organisationer i Uganda og Danmark

V

I ER I Uganda. Rygmarvsskadeforeningen SIA er på husbesøg hos Rose. Hun er enlig mor og bor hos sine forældre på landet. Hun vågnede en morgen og var lam. Hver morgen bærer hendes familie hende ud på gårdspladsen. Om aftenen bærer de hende ind igen. ”Du skulle bede din bror sænke dørtrinnet og lave en rampe til dig,” er Joseph fra SIAs kommentar til hende. ”Så behøvede du ikke bede om hjælp, bare fordi du skulle ind eller ud.”

Ugandas RYK Da jeg igen møder Joseph, er vi i hovedstaden, til selvhjælpskursus for folk, der er udskrevet fra landets eneste afdeling for rygmarvsskader - på universitetshospitalet i Kampala. Folk, der har overlevet ulykken og nu skal overleve livet med et handicap. Joseph sidder i kørestol, fordi han engang stod for

tæt på et røveri, der gik galt. Han er marathonløber, med i bestyrelsen af SIA og underviser nye medlemmer i kørestolsteknik. I dag er holdet på en halv times morgentur igennem et almindeligt storbykvarter med jordveje, vandpytter og bakker. For mange er det første gang, de faktisk bruger deres stol til at komme et sted hen.

Rose er ikke med i selvhjælpstræningen. Hun bor alt for langt væk. Hun er den eneste rygmarvsskadede i sin landsby. Hun kan ikke tage en motorcykeltaxa til byen, og den lokale minibus stopper ikke for hende. Hvem skal hun snakke med for at få viden om, hvad hun kan, og hvad hun har ret til og mod til at tale om det?

SIA er Spinal Injury Association of Uganda, altså Ugandas RYK (Rygmarvsskadede i Danmark, red.).

Det var SIA, der pressede på for at oprette en rygmarvskade-afdeling på hospitalet, og SIA, der påtog sig

TAG MED PÅ BESØG TIL SIA Vil du med på besøg hos DHF’s nye partner i Uganda i januar 2014?

Interesserer du dig for organisationsarbejde, rettighedsarbejde og ulande? Er du medlem af RYK? Aktiv i din forening? Måske aktiv i sport? Har du erfaringer, som medlemmer af Ugandas RYK kan bruge, når de skal opbygge deres forening og styrke deres rettighedsarbejde? Kunne du tænke dig at blive aktiv i DHF’s u-landsarbejde omkring det nye projekt?

Så er du måske ham eller hende, der skal med på projektbesøg til Uganda i januar. Send en mail med lidt om din motivation og kvalifikationer til sven@dhf-net.dk eller ring på 24 98 05 88.

30 • HANDICAP NYT 6 - 2013

at organisere selvhjælpsgrupper for at træne rygmarvsskadede i at leve og overleve. Det betød et radikalt ryk i overlevelsesprocenten for rygmarvsskadede i Uganda.

SIA arbejder nu på at tage springet fra selvhjælpsgruppe til rettighedsforkæmper.

Der skal arbejdes for rehabilitering, for adgang til hjælpemidler, for økonomisk selvstændighed, og for tilgængelighed. Og der skal arbejdes for at komme ud af hovedstaden Kampala og ud til Ugandas mange andre byer og landdistrikter.

Nyt samarbejdsprojekt Det er en udfordring, som SIA ikke kan klare alene. Derfor er den gået sammen med to andre ugandiske handicaporganisationer og tre danske organisationer om et stort samarbejdsprojekt.

Det drejer sig om: Den ugandiske rygmarvsskadeforening SIA, Den ugandiske hjerneskadeforening BISOU, Den ugandiske organisation af mennesker med fysisk handicap UNAPD, Dansk Handicap Forbund (DHF) (”søster” til UNAPD), Hjerneskadeforeningen (dansk ”søster” til BISOU”) og Dansk Handicap Idrætsforbund Projektet er på 13 millioner kroner og skal vare fire år. Projektansøgningen ligger lige nu til høring i Danida og hvis alt går vel, kan arbejdet starte i 2014.

Rose bĂŚres ud om morgenen og ind om aftenen af sin familie og kommer ellers ikke ud.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 31

PORTRÆT UGANDA

Tekst og fotos af Sven Gårn Hansen

Joseph er rygmarvsskadet og underviser nye medlemmer i kørestolsteknik.

IDRÆT ER ET REDSKAB Opoti Scholar fremlægger sine visioner for handicapidrætten i Uganda. Vi er til planlægningsworkshop i Kampala. Seks organisationer – tre danske, tre ugandiske - er samlede om bordet for at formulere et nyt fælles projekt for mennesker med bevægelseshandicap i Uganda. Projektet skal handle om organisationsopbygning og rettighedsarbejde, og sport skal være redskabet. Sport giver mod på livet og gør det sjovt at være organiseret, samtidig med at idræt peger på nye veje i rehabilitering, kan være spydspids for inklusion i skolen og reklamesøjle for handicapbevægelsen i lokalsamfundet.

Scholar har selv været på landsholdet i siddende volley. Nu er hun projektarbejder i UNAPD og drivkraft i dens idrætsarbejde.

UNAPD er det ugandiske Dansk Handicap Forbund UNAPD, Uganda National Action for Physical Disability, er DHF’s søsterorganisation. DHF har arbejdet sammen med den i 10 år om at styrke organiseringen af mennesker med fysisk handicap og deres kamp for rettigheder. Fokus i UNAPD er 32 • HANDICAP NYT 6 5 - 2013

på fysisk tilgængelighed og på levevilkår. De sidste år er den langvarige investering begyndt at vise resultater: lokalforeningers stædige arbejde for tilgængelighed i de lokale folkeskoler begynder at virke, UNAPDs forslag til tilgængelighedsstandarder i offentligt byggeri er vedtaget og begyndt at blive kendt blandt arkitekter og myndigheder og flere og flere medlemmer får adgang til den offentlige fattigdomsbekæmpelse. Resultaterne viser sig dog mest som enkelte gode eksempler fremfor generelle forbedringer, så der er langt igen.

I takt med at flere mennesker med handicap organiserer sig i UNAPD, er flere og flere også begyndte at melde sig ind i det, vi i Danmark kalder diagnoseforeninger: rygmarvsskadede, hjerneskadede, landmine-overlevere osv.

Nogle ledere i UNAPD var først overraskede og måske endda fortørnede over, at UNAPD ikke var organisation nok for alle. Men nu er tiden moden til at finde sammen i respekt for gensidig forskellighed og fælles interesser.

Afrikas første hjerneskadeforening BISOU er Brain Injury Support Organization of Uganda, Ugandas

hjerneskadeforening. Organiseringen af folk med hjerneskade i Uganda startede med selvhjælpsgrupper – et projekt som var støttet af Hjerneskadeforeningen i Danmark. Det skete i regi af UNAPD, som mest består af poliooverlevere, og der gik ikke lang tid før hjerneskade-grupperne besluttede, at de måtte have deres eget talerør. Derfor stiftede de Afrikas første forening af mennesker med hjerneskade i 2010.

BISOU ønsker nu at hjælpe selvhjælpsgrupperne, stifte egentlige lokalforeninger og at udvikle sit rettighedsarbejde: Der skal arbejdes for bedre indtægts- og jobmuligheder og for rehabilitering af mennesker med hjerneskade, som er et ukendt begreb i det ugandiske sundhedssystem, så der skal arbejdes helt fra bunden af.

Hjerneskadeforeningen i Danmark har været med fra starten i det nye projekt.

For BISOU’s og SIA’s medlemmer er den første udfordring: at rehabilitering bliver en offentlig opgave, og at hjælpemidler og medicin bliver reelt tilgængelige for fattige mennesker - ikke blot på privatklinikker og på hovedstadens universitetshospital, men også i de lokale sundhedsklinikker. ■

FORÆLDREKREDSEN

Af Michael Pedersen

Vi har faktisk også

Foto: Forældrekredsen

et godt liv

Arbejdet i bestyrelsen er både ’hårdt’ frivilligt arbejde, der må foregå efter arbejdstid, og hyggeligt socialt samvær. Fv. ses Trineline Forssling, Randi Tolstrup, Poul Erik Tolstrup, Lars M. Christensen, Rikke Jul Andresen, Lene Olsen og Gitte R.R. Nielsen.

Mads Rimmen og Inge Volder var fraværende.

Besparelser i kommunerne, ønsket om at inkludere flest muligt i folkeskolen og en presset hverdag gør, at forældre til børn med handicap har brug for at tale sammen.

Det mærker medlemmer af Dansk Handicap Forbunds forældrekreds, men midt i det svære er det nødvendigt at fastholde, at der også er mange gode oplevelser

D

ET KAN VÆRE en belastning for hele familien at have et barn med handicap. Søskende kan føle sig forfordelt og overset, forældre har stress og måske et svært samarbejde med kommune og fagfolk. Derfor har alle familiemedlemmer til et barn med handicap brug for at tale med andre. Men man skal huske på, at ikke alting bare er dårligt. ”Man kan godt komme i den grøft, at man som forældre sidder og begræder situationen og kommer til at tale hinanden ned under bordet. Så er det vigtigt at få sagt til hinanden,

at vi faktisk også har et godt liv med vores børn. Jeg synes, vi i Forældrekredsen forsøger at skabe en positiv indstilling til vores børn med handicap”, siger Trineline Forssling.

Hun er folkeskolelærer og medlem af Forældrekredsens bestyrelse.

Hun er gift med Lars M. Christensen, der er formand. Sammen har de børnene Janus på 19 år og Mie-Marie på 17 år. Mie-Marie har en stofskiftesygdom, som både påvirker hendes syn, hørelse og motorik. Tidligere kunne hun gå med lidt støtte, men en fejloperation for halvandet år siden betyder, at hun ikke længere kan HANDICAP NYT 6 - 2013 • 33

FORÆLDREKREDSEN

det. Hun er blevet lam og spastisk, fordi operationen ødelagde hendes rygmarv.

I gang igen På et tidspunkt var der i den daværende bestyrelse for Forældrekredsen ikke kræfter nok til at fortsætte. Forældrekredsen lå så stille nogle år, men Dansk Handicap Forbund ønskede, at kredsen skulle starte op igen. ”Vi var med helt fra starten. Der blev holdt et møde, hvor Dansk Handicap Forbunds formand, Susanne Olsen, deltog. Vi drøftede, om kredsen skulle begynde igen, gik med i en arbejdsgruppe og blev se34 • HANDICAP NYT 6 - 2013

Michael Pedersen Af Bengt Sigvardsson, fotos:Af Jesper Klemedsson

nere begge valgt ind i bestyrelsen.

Vi har haft meget glæde af at være med i en lille diagnoseforening for det syndrom, som Mie-Marie har, men vi syntes, det skulle bredes længere ud end til dem, som har en forening for en specifik diagnose.

Børn med handicap, deres søskende og forældre har meget glæde af at mødes”, fortæller Lars M. Christensen, der har været formand for Forældrekredsen de sidste to år. Til daglig er han underviser på et kursuscenter i Svendborg, og sammen med sin kone Trineline Forssling lægger han mange timers arbejde i at skabe gode rammer for børn med handicap og deres familier.

Grelle eksempler Landets kommuner er pressede, og Forældrekredsen oplever, at stadig flere medlemmer henvender sig for at få hjælp og råd. Det er nogle gange barske ting, der fortælles om. ”Vi har et medlem, hvis barn efter en operation er kommet til at gå dårligere. Hun søgte om små ændringer i deres handicapbil, da det ville lette ind- og udstigningen for barnet. Hun fik afslag og fik samtidigt at vide, at de ikke længere var berettiget til en handicapbil. Så hun skulle aflevere bilen inden for 14 dage eller betale den fulde afgift på bilen. Den slags grelle sager hører vi desværre om”, fortæller Lars.

Forældrekredsen føler sig som en naturlig del af Dansk Handicap Forbund og bliver ofte brugt som ”eksperter”ved fx høringssvar. Her ses Forældrekredsens delegerede til Dansk Handicap Forbunds kongres 2012. (Fv) Lars M. Christensen, Gitte R.R. Nielsen, Trineline Forssling og Lene Olsen. Arkivfoto.

Andre forældre fortæller om, hvordan nye retningslinjer i kommunen betyder, at de mister en stor del af deres kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, eller at et større medicintilskud til deres barn med handicap pludselig bliver fjernet.

Det er dog noget andet, som rammer hårdest. ”Det, som forældre rammes mest af, er, at de ikke føler, de bliver forstået. Kommunen sætter sig ikke i deres sted og kan ikke forstå deres behov for hjælp. Er der så oveni købet en stram økonomi i kommunen, oplever de, at der kun tænkes på at spare. Så vi møder forældre, som ikke får den hjælp, de har brug

for, og som måske ikke orker at anke”, siger Trineline.

Inklusion må ikke være spareøvelse Forældrekredsen er tilhænger af inklusion i folkeskolen - i langt de fleste tilfælde - for skal det lykkes, kræver det, at de økonomiske midler følger med. Alt for ofte er det ikke tilfældet. Lars M. Christensen mener, at når inklusion bruges som et spareredskab, er den dømt til at mislykkes. ”Hvis inklusionen skal lykkes, tror jeg også, at lærerne i folkeskolen skal nytænke og måske inddrage andre faggrupper. Hvis man har et fysisk handicap og er inkluderet i idræt, så er der jo ikke noget ved det, hvis man ikke kan være med. Måske skal fysio-og ergoterapeuter inddrages, for de ved noget om, hvordan barnet kan være med i forskellige aktiviteter. Det hjælper ikke noget, at bolden er hård, hvis barnet kun kan gribe en blød bold”, fortæller Trineline, som selv er klasselærer i en folkeskoleklasse, hvor to børn med handicap er inkluderede.

Lars M. Christensen slår fast, at børn med handicap er lige så forskellige som andre børn. Der er børn, som har behov for at gå i en specialklasse. Man bør se på det enkelte barn og så finde ud af, hvad der er bedst for barnet.

Godt at mødes To gange om året holder Forældrekredsen kurser for medlemmer.

Emnerne spænder bredt. En del forældre peger på, at det uformelle samvær er mindst ligeså vigtigt som undervisningen på kurset. ”Vores kurser holdes en weekend, hvor der er undervisning for forældre og måske de større søskende.

Imens laver en gruppe frivillige noget for børnene. De frivillige har været de samme gennem længere tid, så forældrene er trygge ved at

overlade deres børn til dem. Vi forsøger at vægte det faglige indhold og det sociale, hvor forældre og børn er sammen, lige højt. Det er vigtigt at have gode oplægsholdere, men også at kunne være uformelle sammen, og forældrene fremhæver det uformelle samvær som vigtigt, for de er i rammer, hvor de ikke behøver at forklare, hvad det vil sige at have et barn med handicap. Det kender alle til”, siger Lars.

Som noget nyt er Forældrekredsen begyndt at holde webinarer, som er online kurser, hvor man kan følge undervisningen via sin computer. Selv om det langt fra er det samme som at mødes, kan det være et godt alternativ til forældre, som ikke har overskud til eller mulighed for at tage en hel weekend på kursus.

Vi bliver hørt Forældrekredsen føler sig som en naturlig del af Dansk Handicap Forbund. Lars M. Christensen bliver ofte kontaktet af forbundet, hvis der er henvendelser, der går på børn med handicap eller deres familier. ”Så sent som i dag, har jeg fået en forespørgsel om erfaringer med frit valg af håndværkere til ombygning af bolig. Så kan jeg spørge ud i vores netværk, om der er forældre, der har erfaringer med det. Vi har selv glæde af at deltage i mange kurser og arrangementer i Dansk Handicap Forbud, og vi er repræsenteret i hovedstyrelsen og i flere af forbundets udvalg”, fortæller han.

Som folkeskolelærer har Trineline Forssling erfaring med at skrive. Det er en erfaring, som hun kan bruge til at gøre sin indflydelse gældende i forhold Dansk Handicap Forbunds politik. ”Forbundet spørger os om at være med til at skrive høringssvar. Jeg synes, det er spændende at få indflydelse på den måde”, siger Trineline. ■ HANDICAP NYT 6 - 2013 • 35

SJOVE OPLEVELSER

Illustrationer: Poulsen Af Bengt Sigvardsson, fotos: JesperNiels Klemedsson

NÅR VIRKELIGHEDEN OVERGÅR FANTASIEN Når man har et handicap – ikke mindst når man sidder i kørestol – kommer man ofte ud for nogle oplevelser, som andre mennesker ikke får. Velmenende mennesker, der hjælper alt for meget, behandler en som et barn eller spørger om de mest utrolige ting. De gør det af et godt hjerte, fordi de gerne vil hjælpe eller af ren ubetænksomhed. Nogle oplevelser er sjove, andre bliver det først bagefter, og nogle så langt ude, at man tror, det er løgn.

Har du også været ude for sjove, absurde, groteske, søde, finurlige, gakkede, pinlige og surrealistiske oplevelser, fordi du har et handicap, så del din historie med læserne af Handicap-nyt. Send os en mail med din historie på handicap-nyt@dhf-net.dk.

Til dette nummer har Stig Langvad sendt os disse to historier.

Hvor er fjernbetjeningen?

For mange år siden var jeg i Bilka, sammen med min daværende samlever. Vi kom der en til to gange om året, når der skulle købes stort ind. Alle der kender Bilka uden for Århus ved, at det er et temmeligt stort indkøbscenter, hvor det næsten kan være en fordel at være kørestolsbruger.

Denne gang slog en dreng på ca. 8 år straks følge med mig – eller rettere - han gik omkring 10 meter fra mig gennem længere tid, mens jeg i min elektriske kørestol forsøgte at bevæge mig rundt mellem vaskepulver, sodavand, kaffe,

36 • HANDICAP NYT 6 5 - 2013

hakket oksekød, og hvad der nu var. Jeg kunne godt fornemme, at han var meget nysgerrig og interesseret i, hvad der foregik omkring mig og min person.

Efter omkring 20 minutter tog han mod til sig og spurgte: ”Hvem styrer dig”? Samtidig kiggede han rundt mellem rækkerne af varer med en stor forventning om, at der måtte stå en anden person med en fjernbetjening, der kunne kontrollere min kørsel gennem rækkerne i det store varehus. Sådan var hans forestilling om ”elektriske biler”.

Et meget privat toiletbesøg For nogle år siden var jeg på ophold på Hotel Svendborg, der netop havde gennemført en større tilbygning. For at gøre hotellet mere attraktivt for personer med et fysisk handicap var der taget en række positive initiativer - bl.a. bygget nogle nye handicapegnede toiletter, som langt hen ad vejen lever op til bygningsreglementets krav. Jeg så med glæde og forventning frem til at skulle benytte et af dem for første gang, og toilettets højde og placering passede fornuftigt i forhold til mine behov og muligheder.

Men… Der var et lille problem, som imidlertid først åbenbarede sig et stykke henne i forløbet af den proces, som nu engang foregår på et toilet. Lyset tændte automatisk, så snart man kom ind, og det slukkede ikke så længe, der var aktivitet i rummet. Desværre var det sådan, at den sensor, der tændte lyset, havde retning mod døren, så derfor blev lyset slukket 15 minutter efter, at min handicaphjælper havde forladt rummet for at overlade scenen til mig og mine behov. Jeg har altid fundet det bedst i forhold til min personlighed, at foretage den slags handlinger uden publikum. Det blev imidlertid, som man nok kan forstå, en oplevelse, jeg ikke blot fik alene, men som også kom til

CE N E R R KONKU

at foregå i 110 % mørke, for det kunne ikke tændes igen, uanset hvor meget jeg forsøgte at bevæge mig siddende på toilettet. Heldigvis tændte lyset straks min hjælper kom ind igennem døren for at hjælpe mig med de ting, som jeg ikke kan klare alene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville have været sket, hvis det havde været en person, der kunne klare det hele alene – så længe lyset er tændt!

VIND TO OVERNATNINGER I DRONNINGENS FERIEBY

Dronningens Ferieby ved Grenå er i gang med at renovere sine 44 ferieboliger, og siden 8. oktober har håndværkere arbejdet på det første af husene - et såkaldt testhus, som du kan være med til at teste.

Husene i feriebyen har 20 år på bagen, og i den periode er der sket meget inden for hjælpemidler og indretning af badeværelser. Den nye indretning sker på baggrund af workshops og projektmøder, hvor medar-

bejdere, feriegæster og samarbejdspartnere har været inviteret med på råd. Renoveringen kommer til at koste 35 mio. kroner, og projektet er støttet af en lang række fonde. Feriebyen vil være i drift under hele forløbet, og alle boliger forventes at være renoverede i foråret 2015.

Dronningens Ferieby drives af Scleroseforeningen og ligger i et naturskønt område.

SÅDAN DELTAGER DU Du kan vinde to dages ophold i prøvehuset i 1. kvartal 2014. Feriecentret uddeler dagene og hvis du vinder, forpligtiger du dig til at besvare et spørgeskema om huset.

Du deltager ved at udfylde formular på www.dronningensferieby.dk/proevehus. Du kan også skrive et brev eller postkort med teksten: ” Vind ophold prøvehus” samt dit navn, telefonnummer og adresse og sende det til manager Birthe Stengård Frank, Dronningens Ferieby 1,8500 Grenå senest den 15. januar 2014.

Vinderen får direkte besked af Dronningens Ferieby og offentligøres også på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.

Bente Rødsgaard

DIGITALISERING

Solveig Andersen / Ritzau grafik

Digitalisering

Digitalisering

Fremover skal vi vænne os til at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder, fx når vi skal ansøge om hjælpemiddel, tjekke skatteoplysninger eller modtage breve fra det offentlige. En del er allerede sket og mere kommer til fx når vi alle fra november 2014 skal være tilmeldt en digital postkasse. Og det er obligatorisk at benytte selvbetjening i en lang række tilfælde.

FORMÅL At spare samfundet penge og samtidig give borgerne mulighed for at betjene sig selv hjemme fra computeren i dagligstuen.

Samlet økonomisk gevinst i 2015

80%

Andel af den offentlige kommunikation, som foregår digitalt i 2015

DERFOR Sammenligning af udgift

Digitalt Analogt

Personlig kontakt

I Københavns Kommune er der ca. 13 mio. borgerhenvendelser årligt. Her har man skønnet, hvad de forskellige typer af henvendelser koster.

Henvendelsestype

PLAN

Sikrer en effektiv offentlig sektor

Pris

E-mail eller brev Personlig betjening Telefon Digital selvbetjening

Sammenligning af service

110 kr.

80 kr.

40 kr.

3 kr.

1 2 3 4 5

Hjælp til dialogen med den offentlig sektor

Kan bruges Åben 24 timer hjemmefra i døgnet

Foreløbig plan for overgang til obligatorisk selvbetjening for borgere

2012

2013

2014

2015

OMRÅDER I FOKUS

SKAT, enkelte borgerserviceområder samt SU-lån mv.

Borgerserviceområder i kommunerne og i staten

Beskæftigelsesområdet samt miljø og teknik

Beskæftigelses-, social- og integrationsområdet

EKSEMPLER PÅ OPGAVER

Flytning Sundhedskort TastSelv SKAT Pas SU-lån Opskrivning SFO, daginstitution og skole

Ansøgning om kropsbårne hjælpemidler Valg af læge Vielser Navngivning

Plan og vej Kontanthjælp Byggeri Feriekonto Nummerplader

Sygedagpenge Ældre og handicap Revalidering Flexydelser Barselsdagpenge Folkepension

38 • HANDICAP NYT 6 - 2013

DET SKAL DU GØRE På borger.dk kan man finde oplysninger både om, hvordan reglerne er, og om de digitale løsninger, man skal benytte. Her findes også ansøgningsskemaer og vejledninger både på video og tekst. Først og fremmest skal du have et NemID for at kunne bruge de digitale løsninger.

2 Digital Post

1 Ét log-in til selvbetjening på nettet.

Hvis man har netbank har man et NemID, men NemId kan også bestilles på borger.dk, på www.nemid.nu eller ved at møde frem på Borgerservice. Ved bestillingen skal du bl.a. oplyse dit cpr-nummer samt nummer fra dit pas eller kørekort. Har man ikke billedlegitimation, skal man medbringe to andre typer af legitimation.

Med NemID følger et nøglekort med koder som skal tastes ind sammen med dit bruger-id og din adgangskode, hver gang du bruger NemID. Du kan også købe en nøgleviser, som er hurtigere at anvende. Når du logger ind med dit nøglekort kan du klikke på ”skift til nøgleviser”. Derefter fremkommer ny kode hver gang du trykker på nøgleviseren.

FRITAGELSE

# Det er ikke fritagelsesgrund at man ikke har en computer, for man kan gå på biblioteket eller Borgerservice og få adgang til computer der. Dog kan man fritages for Digital Post, hvis man ikke har adgang til internettet hjemmefra. # Et handicap kan være grund til fritagelse, men det er en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

HJÆLP

Fra 1. november 2014 skal alle være tilmeldt den digitale postkasse, men man kan godt oprette en og begynde at bruge den allerede nu.

Du logger på Digital Post med din NemID, og derfor er dine oplysninger fortrolige. Ingen andre kan se din post, med mindre du selv har givet dem adgang.

Du skal selv tilmelde dig på borger.dk. Når du er tilmeldt, kan du modtage digital post fra alle myndigheder. Du kan også skrive til og modtage svar fra det offentlige.

Hvis du allerede har en e-Boks, hvor du modtager post fra private virksomheder (bank etc.) kan du også tilmelde dig Digital Post inde fra din e-Boks.

Så er al din post samlet ét sted.

3 NemSMS

# På borger.dk er der konkret hjælp at hente til de enkelte områder såvel i tekst som i billeder eller på borger.dk’s supporttelefon 1881. # På borgerservice og på biblioteker kan man få hjælp til Selvbetjening. # Endvidere udbyder biblioteker, Ældremobiliseringen, ÆldreSagen og oplysningsforbundene it-kurser.

NemSMS er en påmindelsesservice til dig, så du ikke glemmer dine aftaler med det offentlige. Du tilmelder dig NemSMS på borger.dk

Om de offentlige digitale løsninger og digital post: www.borger.dk Digitaliseringsstyrelsen: www.digst.dk NemId til private: www.nemid.nu Oplysninger om kurser i it: www.laermereomit.dk På borgerservice og biblioteker kan du få en trykt folder.

LÆS MERE HER

/ritzau grafik/

NemID

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 39

RÅDGIVNING

Af Jeppe Kerckhoffs Foto: Tine Hvolby

Jeg fik min frihed tilbage Det trak tæppet væk under Karina Guldberg, da hun fik afslag på støtte til køb af bil. Men Karina havde gode argumenter og gav ikke op. Med støtte fra Dansk Handicap Forbund fik hun medhold i sin klage og kan nu igen færdes på egen hånd og være aktiv samfundsborger

Karina Guldberg har igen friheden til at være spontan og nyde at hun sammen med sin datter kan færdes på egen hånd.

40 • HANDICAP NYT 6 - 2013

"D

ET KOM SOM noget af et chok, da jeg fik afslag på genbevilling af støtte til køb af bil,” fortæller Karina Guldberg, som på grund af sin funktionsnedsættelse er fuldstændig afhængig af bil, hvis hverdagen skal hænge sammen. Forskellige omstændigheder omkring Karinas handicap gør, at hun ikke kan ikke benytte offentlige transportmidler og heller ikke den individuelle handicapkørsel. Hun har en aktiv hverdag og deltager i mange aktiviteter, og så har hun en datter. For Karina er en del af det at være en god forælder, at de kan færdes sammen på

egen hånd, og det kan kun lade sig gøre ved hjælp af bil. ”Bilen er simpelthen det hjælpemiddel, som gør mig til et selvstændigt og selvhjulpent menneske.

Derfor var afslaget ikke kun et afslag på støtte til køb af bil, men også et afslag på muligheden for at være spontan og fri. Jeg så for mig en fremtid, hvor jeg ikke længere ville kunne komme ud af mit hjem. Min verden faldt sammen. og jeg følte mig meget alene”.

Jeg talte for døve øren Karina var selvfølgelig i tæt kontakt med sin kommune. ”Jeg prøvede igen og igen at forklare, at min hverdag ikke ville hænge sammen, hvis de gav mig afslag.

Jeg synes jo selv, jeg havde nogle rigtig gode argumenter, men selvom jeg prøvede ivrigt, så prellede det ligesom af, og samtalerne blev hver gang afrundet med en konstatering af, at jeg ifølge kommunen jo sagtens kan benytte Sydtrafik. ’Der var ikke noget at tale om’, og det var tydeligt, at beslutningen var truffet på forhånd”.

Karina valgte at klage til kommunen - i første omgang telefonisk.

Kommunen fastholdt sin afgørelse, med den begrundelse, at der ikke var kommet nye væsentlige oplysninger frem ved klagen. Karin havde ellers igen prøvet at forklare, hvorfor bilen er en nødvendighed, men det gjorde hverken fra eller til. Oplevelsen af at ’tale for døve øren’ blev total.

Svært at bede om hjælp Følelsen af at stå alene var det sværeste, og tanken om at bede om hjælp fra andre – for eksempel Dansk Handicap Forbund (DHF) – lå hende umiddelbart fjernt. ”Det kan være svært at bede om hjælp, når man står midt i et nederlag, som har stor betydning for ens liv,” siger Karina. Men måske fordi afslaget var så indgribende i hendes

tilværelse, fik hun lyst til at prøve, da hun kom i tanke om en historie, hun tidligere havde læst i Handicap-nyt.

Et medlem havde fået afslag på en el-scooter og fik med hjælp fra DHF’s rådgivning ændret afgørelsen. Historien havde gjort indtryk på Karina og fik hende til at tænke, at når andre kan bede om hjælp, så kan jeg også.

Karinas forbehold over for at søge hjælp, blev hurtigt vendt, da hun blev kontaktet af en rådgiver. ”Da socialrådgiveren ringede, oplevede jeg præcist det modsatte af det, jeg havde oplevet, da jeg talte med kommunen. Hun gav sig god tid til at lytte til det, jeg sagde. Hun var rar at tale med og blev ved med at stille spørgsmål til mange forskellige detaljer i min hverdag. Det var ret udfordrende, men det gjorde, at der ret hurtigt kom struktur på sagen og nye vigtige detaljer, som jeg ikke før havde fået frem, blev meget tydelige”, fortæller Karina.

Efter flere telefonsamtaler valgte socialrådgiveren at skrive en meget præcis støtteerklæring, som sammenfattede de nye oplysninger, og den blev sendt frem til klageinstansen. ”Jeg var blevet hørt og forstået, og nu blev der da gjort et godt forsøg på at få min forklaring igennem.

Det var en god oplevelse, og derfor vil jeg også opfordre andre, som står alene med deres problem til at gøre det samme”.

Jeg fik min frihed igen Afslaget var et stort chok – lige så stor en overraskelse var det, da brevet fra klageinstansen kom. Hun fik medhold! ”På et øjeblik vendte min virkelighed. Nu kan jeg alligevel være selvhjulpen og social og opretholde mit høje aktivitetsniveau. Og så kan jeg være mor for min datter. Det bedste er næsten, at jeg ikke skal finde på undskyldninger for, hvorfor jeg ikke kan deltage i forskellige arrangementer. Jeg har fået min frihed tilbage. ■ HANDICAP NYT 6 - 2013 • 41

RÅDGIVNING

Af Jeppe Kerckhoffs

Er du i tvivl?

– så ring Op imod et par tusinde gange om året henvender et medlem sig til Dansk Handicap Forbund rådgivning. Hvad sker der egentlig, når man søger hjælp? Handicap Nyt har taget en snak med Lene Kjær, socialrådgiver i DHF

K

ARINA GULDBERG er et af de medlemmer, som har gjort brug af Dansk Handicap Forbunds rådgivning. (Læs hendes historie på side 40). Hun fik hjælp, men fortalte også, at det var svært at bede om hjælp og finde overskud og ressourcer til bare at tage telefonen og ringe. Det samme gælder sikkert for mange andre, og derfor frygter rådgiver Lene Kjær, at de sager, man ser, i virkeligheden kun udgør en lille del af de sager, som medlemmerne har problemer med. ”Det er så afgørende, at medlemmerne er trygge ved at ringe,” siger Lene Kjær.

Når medlemmet ringer til Dansk Handicap Forbund og spørger efter rådgivning bliver deres telefonnummer skrevet ned, og han/hun får besked om, at de vil blive ringet op af en rådgiver i løbet af et par dage. Det gør rådgiveren så, og her starter den egentlig rådgivning med at lytte til medlemmets problem. ”Problemerne er meget forskellige,” siger Lene Kjær. I den ene ende af skalaen kan det være et mindre praktisk spørgsmål, som kan håndteres med det samme, mens det i den anden ende kan være en person, hvis liv er i kaos. Det kan også være, at man i virkeligheden har mere brug for at få kontakt med en af vores frivillige bisiddere, som kan støtte ved et møde med kom-

Har du fået hjælp fra Dansk Handicap Forbunds rådgivning, vil vi gerne høre din historie. Skriv til Jeppe Kerckhoffs på konsulent@dhf-net.dk eller ring på 39 29 35 55.

42 • HANDICAP NYT 6 - 2013

munen. Der er plads til det hele, og man skal ikke tøve med at ringe. Mit råd vil være – er du i tvivl, så ring!”

Trygge rammer I telefonen vil man møde en rådgiver, som er uvildig, og hvis fornemmeste opgave er at give medlemmet en god og personlig støtte i trygge rammer. ”I telefonrådgivning kan man ikke fornemme folk på samme måde, som hvis man sad over for dem,” siger Lene. ”Derfor giver vi os god tid og tager ofte flere samtaler for at finde ud af, hvad kernen i sagen er – eventuelt suppleret med nogle sagsakter.

Vi aner ikke, hvad der møder os, når vi ringer op til medlemmerne. Nogle er virkelig kede af det og er måske ved at få fjernet den hjælp, som udgør deres livsgrundlag, mens andre ’bare’ vil drøfte muligheden for at få bevilget et hjælpemiddel af den ene eller den anden slags. Ikke to sager er ens, og derfor starter vi forfra, hver gang en person ringer, og fokuserer på at forstå medlemmets livssituation.”

Sagen skal oplyses Rådgiveren skal sikre, at sagen, som det hedder på fagsprog, er grundigt belyst, så der kan træffes en - i juridisk forstand - ’rigtig’ afgørelse. ”Vi skal selvfølgelig have styr alt det juridiske,” siger Lene, ”men den største udfordring er at få alle de oplysninger frem, som kun medlemmet selv kender og er ekspert i. Vi betragter medlemmet som en slags rejseguide i et ukendt landskab - en der kan hjælpe os til at forstå den virkelighed, der er deres. Derfor spørger vi meget. For eksempel - hvordan fungerer hverdagen? – beskrevet med konkrete eksempler. Hvilken betydning har den ydelse, man søger helt konkret for ens daglige tilværelse? Hvordan er en dagsrytme fra morgen til aften? Så kort sagt handler det om at spørge – lytte – og spørge igen, altid under streng tavshedspligt. I en sag som Karinas er samtalen meget vigtig. Tit har man en fornemmelse af at blive præsenteret for mange stumper af virkelighed – en masse puslespilsbrikker - og som med det berømte isbjerg ligger der altid en masse under overfladen, som vores medlem måske ikke har været opmærksom på at få fortalt, eller som kommunen ikke har taget alvorligt. Som rådgivere får vi

Lene Kjær er en del af Dansk Handicap Forbunds rådgivning, der består af 2 ansatte socialrådgivere og 2 frivillige. Rådgivningen gav i 2012 rådgivning til 1800 medlemmer.

Rådgivningen tilbyder også hjælp fra en bisidder, der kan gå med til møder med kommunen.

Vil du i kontakt med en rådgiver eller ønsker du en bisidder, ringer du på 39 29 35 55 eller skriver en mail til social@dhf-net.dk.

hurtigt en mavefornemmelse og kombineret med den rette spørgeteknik og tålmodighed, danner medlemmet ofte selv det fulde billede, som gør, at vi kan hive de centrale og vigtige oplysninger frem. Derefter bliver det muligt for eksempel at skrive en præcis støtteerklæring og endnu vigtigere at vejlede dem i, hvordan de kan komme videre selv – både nu og senere.”

Rådgiverne bruger dagligt hinanden til at diskutere sagerne og finde frem til de bedst mulige løsninger – af en simpel grund: flere hoveder tænker bedre end et.

Sagerne kommer andre til gavn Det er svært at ringe og bede om hjælp, men det er vigtigt at gøre det. Erfaringen er nemlig, at i rigtig mange sager har medlemmerne fået forkerte afgørelser. ”Dem får vi ofte ændret, og det vil være ærgerligt, hvis man giver op for tidligt. Måske har man fået afslag på en hjælp, man i virkeligheden er berettiget til, og som måske kunne få hverdagen til at hænge bedre sammen.”

Rådgiverne lærer også en masse af medlemmernes sager, og den viden og erfaring kan Dansk Handicap Forbund bruge til at forsøge at præge retspraksis i en god retning. ”Det er selvfølgelig ikke i alle sager, vi kan ændre på noget, for desværre er en ’rigtig’ afgørelse i juridisk forstand ikke nødvendigvis det samme som en ’retfærdig’ afgørelse i menneskelig forstand, og vi skal selvfølgelig løse problemerne inden for gældende lov.

Men vi får i alle sager en vigtig viden om den hverdag, medlemmerne oplever, og den videreformidler vi, så den kan bidrage til Dansk Handicap Forbunds arbejde med at skabe bedre vilkår for mennesker med handicap,” slutter Lene Kjær. ■

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 43

KLUMME

Af Roger Pihl, norsk forfatter Oversat af Viggo Rasmussen

Er det en fugl?

e d n i v k n e r e t Nej, de En flyver?

Verden trænger til helte. Vi har brug for helte at se op til, men også helte at leve op til. Vi har brug for at se, at heltene kan være som os, og at vi kan være som heltene

Gengivelse fra Oracle «The Cure,» tegnet af Guillem March.

44 • HANDICAP NYT 6 - 2013

A

LT FOR MANGE af disse helte er mænd. Og selv om drenge higer efter at se mænd som helte, higer piger også efter, at kvinder kan være det. Piger må gerne være prinsesser og klæde sig glinsende og brusende i rosa tyl og silke og trippe på høje hæler som vaklende sukkerchok fra tid til anden. Men det er for ringe, hvis de ikke også skulle kunne fange skurke, dræbe drager og redde verden en gang i mellem.

En af mine favoritheltinder sidder i kørestol og er kendt under sit alter ego Oracle. Men egentlig hedder hun Barbara Gordon og startede sin superheltkarriere som Batgirl.

Historien byder på flere udgaver af Batgirl, men jeg er af den opfattelse, at der bare findes én: Nemlig Barbara Gordon, med kælenavnet Babs. Datteren til selveste politimester James Gordon i Gotham City. Jeg bryder mig ikke et eneste sekund om versionen med Alicia Silverstone i filmen Batman & Robin (1997). Jeg bryder mig heller ikke om alter egoer som Helena Bertinelli, Cassandra Cain eller Charlotte Cage-Radcliffe. Sorry.

For mig er det Babs, som gælder.

Hun arbejdede som bibliotekar i Gotham Bibliotek og var egentlig på vej til politiets karneval forklædt som en kvindelig udgave af Batman (eller Lynvingen som Batman hed i Norge på det tidspunkt), da hun tilfældigvis afværgede et kidnapningsforsøg på Bruce Wayne. Vips, var en ny superhelt skabt: Batgirl, eller på norsk: Lynvingepigen - i Sverige bar hun navnet Läderlappsflickan. Kvindelige superhelte var der absolut ikke for mange af i midten af 60’erne, så hun

! l o t s e i kør blev budt hjertelig velkommen, lige meget af såvel drenge som piger.

Som Batgirl for at holde os til et mere moderne og tidsrigtigt navn.

Barbara havde altså job på biblioteket, og netop her fandt hun løsningen på mange af de forbrydelser, hun opklarede. Hvilket beviser, at bøger faktisk har noget at tilbyde, og at politikerne følgelig bør bevilge de nødvendige midler til at drive gode og veludstyrede biblioteker.

Babs skiftede fra bibliotekar til Batgirl på et øjeblik. Hun foldede huen ned til en maske, støvlerne blev rullet op og skørtet blev forandret til en kappe. Og på en mirakuløs måde dukkede flagermusen op på hendes bryst. Som alle kvinder bar Babs håndtaske, og når hun vendte den på vrangen, blev den pludselig en udstyrstaske med flagermus på. Det var først i voksen alder, jeg begyndte at undre mig over, hvor alt udstyret kom fra? Men det var også som voksen, jeg fik en begyndende forståelse for, at selv den mindste damehåndtaske kan indeholde de største samlinger af dette og hint. Desuden var der én ting ved Batgirl; hun havde øjne i modsætning til Batman og Robin.

Hvor Batman havde to hvide streger i masken, havde Batgirl de nydeligste øjne. Det var med andre ord helt naturlig, at Yvonne Craig spillede rollen som Batgirl i TV-serien om Batman.

Du ved, den hvor der kommer plakater op med lydmalende ord i slåskampe: Biff! Schmokk! Ka-fom!

Babs er også udstyret med et køretøj, men nogen Batmobile fik hun aldrig. I de første serier måtte hun nøjes med en scooter med flagermus på, men efterhånden avancerede hun til en motorcykel. Lidt synd egentlig,

for jeg ville gerne vide, hvilken bil hun ville køre, hvis hun kørte bil.

Sandsynligvis en elbil. Tesla, måske.

Babs var en hårdtslående bibliotekar, og den hårdhudede skurk var ikke født, som ikke faldt for hende. Og da mener jeg naturligvis, at de faldt for hendes slag - det være sig karateslag eller uppercut. Eller velrettede spark. Resultatet af intens træning i bibliotekets lagerrum og selvkomponeret protein-diæt.

Det vil sige, helt indtil Jokeren var så uforskammet voldelig at gøre hende rygmarvsskadet og dermed bandt hende til kørestolen resten af livet.

Men i stedet for at forgå i sine egne depressioner begyndte hun at bruge sin kompetence til at hjælpe andre superhelte. Barbara kunne som bibliotekar finde information alle tænkelige og utænkelige steder, og med datakundskab, moderne teknologi og søgeværktøj var der nærmest ingen grænser for, hvad hun kunne finde ud af. Og - med fare for at fornærme mine mandlige læsere - for de fleste superhelte, vi kender, handler det mest om muskler, ikke sandt? Og lidt mindre hjerne? Handicappet gjorde hende på mange måder til en bedre og mere tredimensionel karakter, og gradvist forandrede hun sig til Oracle.

Oraklet. Du behøver ikke være særlig kvik for at se forbindelsen til bøger og vigtigheden af at læse. I samme omgang forandrede hun sig også fra pige til kvinde, og vi fik måske en af de mest komplette superhelte i tegneseriehistorien.

Alle læsere var naturligvis ikke fornøjede med denne løsning. For hvor mandlige superhelte var i samme fine form til morgenmad efter at have fået tørre tæsk dagen før, blev Barbara altså skadet for livet. Der lig-

ger en slags uretfærdighed i akkurat det, men sådan er livet til syvende og sidst - uretfærdigt.

Hvor Batgirl havde været en slags feminin skygge af Batman, blev Oracle selve hjernen i netværket. Kvinden med overblik. Oraklet i Gotham.

Det er ikke så sært, at bibliotekarer verden over har trykket hende til sit bryst – men nu er turen måske kommet til kørestolsbrugere verden over?

For akkurat som piger får lov til at redde verden fra tid til anden, er det jo kun ret og rimeligt, at mennesker med handicap også får lov. Vi behøver ikke gå længere end til Finland, hvor Albin Andersson i 1944 vandt det finske mesterskab i landevejsløb – med bare én arm. Eller hvad med Franklin Delano Roosevelt, som blev afhængig af kørestol allerede i 1921 på grund af polio og som blev amerikansk præsident i fire perioder?

At Oracle vendte svaghed til styrke og handicap til fordel, er noget vi alle kan lære af. Og alle kan nå til tops.

Tænk på det, næste gang du er på biblioteket. Eller i en boghandel. ■ Kilde: Akers Avis Groruddalen.

Gengivelse af Batgirl, i streg til Gil Kane og Sid Green.

HANDICAP NYT 6 - 2013 • 45

VIRKSOMHEDSGUIDE Genvind din funktion og få din frihed tilbage

Kørestolstraktor For dig der vil selv!

- hele livet Uafhængighed uden skubber!

Handyflex

Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre Handyflex centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.

Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig.

Handyflex

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Forhandler

WAYUP v. Niels Horsbøl - www.wayup.dk Mobil 20 40 63 18

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk Dropfodmdialock

DSB Handicapservice Dropfodmdialock

BPA-leverandør • STU-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag dig Vi står til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Serviceordninger • Vikardækning • Løn & Regnskab • Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til Dropfodmdialock dine togrejser.

• Kompetencegivende praktik og handicaphjælperkurser • Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

INTERNET

P.P. Handicapservice ApS www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

E-MAIL

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Du kan også maile til handicap@dsb.dk.

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune.

I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

VIRKSOMHEDSGUIDE

HANDI ENGROS OPKØBER AF BRUGTE HANDICAP BILER

PRAKTISK MOBIL Med en KANSO M300 fra SOKAN telecom får du en robust og praktisk mobiltelefon, der tåler stænk, støv og vand og kan skylles efter brug.

enKeL Og ROBuST

Kanso M300 er IP56 certificeret: vand- & støvafvisende, udstyret med lommelygte, FM radio til brug både med og uden headset, telefonbog til 500 numre, store taster, tydeligt display og brugervenlig menu. En praktisk telefon med det mest nødvendige.

- forhandlerliste på - www.sokantelecom.dk

• Handi Engros er en mindre Virksomhed i en lille branche med få store aktører, hvor vi bestemt ikke er de største, men vi brænder for vores erhverv!

• Hos Handi Engros går vi op i de små ting.

• De ting der giver det lille extra som gør hele forskellen.

• Det er den forskel der gør at du som kunde skal vælge os.

• Vi har aftager til din bil i hele Europa, hvor bilen bliver genbrugt hos ligestillet borger til det den er bygget til .

• Hos os er udgifterne holdt i det små for at kunne tilbyde vore kunder den bedste markedspris.

• Gennem en år række har vi samarbejdet med stor set alle danske kommuner og en stor part advokater.

OM HANDI ENGROS Handi Engros er beliggende midt i jylland. Virksomheden er stiftet og ejet af det daglige personale. Vi er landsdækkende . Er specialister i at vurdere din bils værdi ubeset. Vi har arbejdet i bil export brancen gennem 31 år

KONTAKT PER RYTHING LARSEN MAIL: PER@HANDI-ENGROS.DK TELEFON +45 20304557 ●

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Handicapservice for dig

-omsorg med omtanke

Hvis du er tilkendt hjælperordning (BPA), selvudpeget hjælper, ledsagelse eller andet, tilbyder Naesborg A/S at varetage arbejdsgiveropgaven.

Vælger du Naesborg Handicapservice betyder det: •

At du er arbejdsleder i det daglige – med en fast konsulent tilknyttet

•

At vi hjælper med at udsøge og udvælge hjælpere incl. afløsere – herunder annoncering uden beregning

•

At vi i et aftalt samarbejde planlægger og gennemfører personalemøder, lægger vagtplaner og udarbejder APV m.v.

•

At Naesborg Handicapservice sikrer udbetaling af løn, skat, feriepenge, forsikring, indberetninger m.v.

Naesborg A/S har indgået overenskomst med FOASydsjælland – en sikkerhed for ordnede arbejdsforhold.

Kontakt os helt uforpligtende på telefon 5577 4466 og hør mere om hvad vi kan tilbyde dig.

Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk

Ringstedgade 24-26, 2.

4700 Næstved tlf. 5577 4466 naesborg@naesborg.dk www.naesborg.dk

Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42111

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. vi kan hjælpe!

”Hos Handicaphjælpen ApS sætter vi en ære i at sammensætte teams som opfylder brugerens ønsker, krav og forventninger til at få dagligdagen til at fungere optimalt.

Vi kan tilbyde fuld administration af din BPA (hjælperordningen), hvilket vil sige ansættelse af hjælpere, planlægning af vagter, oplæring ved ansættelse af nye hjælpere, vikardækning ved sygdom og ferie og lønadministration.

Hos Handicaphjælpen ApS ved vi, at når du som bruger skal have hjælpere til at arbejde for dig i dit eget hjem, betyder det store ændringer i din hverdag og dit liv. Derfor er det vigtigt, at vi har et tæt samarbejde, så vi ud fra dine behov og ønsker kan finde hjælpere, som svarer til dine krav og forventninger.”

Hos Handicaphjælpen er vi parate til at hjælpe dig som bruger uanset hvilke handicap du har.

Husk du er altid velkommen til at ringe og helt uforpligtende høre nærmere om hvad vi kan tilbyde.

Handicaphjælpen ApS • Havnevej 1, st. tv. • 4000 Roskilde • cvr.nr.: 29 81 97 26 tlf.: 29 39 78 98 • www.handicaphjaelpen.dk • email: info@handicaphjaelpen.dk