Issuu

nr. 2 · november 2026

28. årgang

FORÆLDREKREDSEN DANSK HANDICAP FORBUND

Falck: Alle skal være lige

På familieweekend med Den Gode Oplevelse

Til framerunning er Alf en del af holdet

Tilpasningshjulet så alle kan være med

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Indhold 5

Leder

6-7 Børnehjørnet Alex og den usynlige mission og sjove ting du kan lave. 9-13

Tilpasningshjulet: Et redskab til at sikre at alle børn kan være med

14-15

Til framerunning er Alf en del af holdet

16-17

Familieweekend på Egmont Højskolen 2026

18-19

Mai-Britts klumme Et nyt kapitel. På alle måder.

21 ”Legespecialister” skaber aktive frikvarterer for de yngre – og vokser i rollen 25-27

Alle skal være lige – også når uheldet er ude

Landsformandens klumme

Opslagstavlen

FK-nyt Forældrekredsen er en landsdækkende specialkreds i Dansk Handicap Forbund. FK-nyt udgives af Forældrekredsen. ISSN 2445-9135 Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3,st .tv. 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Gitte R. Reckendorff Nielsen (Kontaktperson for Forældrekredsen) Susanne Olsen Landsformand i Dansk Handicap Forbund Redaktør Mikkel Christensen mikkel_chr@hotmail.com Sats og tryk Intryk ApS · Tlf. 7021 1000 · www.intryk.dk

Annoncer / ekspedition Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev Tlf. 70 70 12 25 Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00 Hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Næste nummer 26. april 2027 Deadline 24. marts 2027

Forsidefoto: Kartoffelløb på familieweekenden 2026. Foto: Susanne Olsen.

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

LEDER

G I T T E R R E C K E N D O R F F N I E L S E N K O N T A K T P E R S O N I F O R Æ L D R E K R E D S E N

Når nogen andre har tænkt

på det hele

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

være med til en aktivitet eller bare sidde og snakke. Og så sker der noget andet, som måske er mindst lige så vigtigt. Man møder andre familier, som forstår. Man behøver ikke forklare alting fra begyndelsen. De andre forældre kender mange af de samme bekymringer, kampe, glæder og udfordringer. Snakken opstår helt naturligt hen over kaffen eller middagsbordet: Hvad gør I? Har I prøvet det her? Hvordan løste I det? Og nogle gange handler samtalen slet ikke om handicap – og det er faktisk også befriende. Børnene oplever samtidig andre børn og unge, som måske har nogle af de samme udfordringer som dem selv. Søskende møder andre søskende, der kender til en hverdag, som deres kammerater derhjemme ikke nødvendigvis forstår. Der bliver skabt venskaber og netværk på kryds og tværs. Det betyder ALT. For en familieweekend handler ikke kun om de dage, vi er sammen. Noget af det vigtigste tager vi med hjem. Et telefonnummer. En ny ven. En familie man glæder sig til at møde igen. Et godt råd. En oplevelse af at andre faktisk forstår ens hverdag. Og måske også lidt mere energi på kontoen. Derfor er familieweekenderne så vigtige for os i Forældrekredsen. Vi skaber

rammerne – men det er familierne, børnene, snakkene, latteren og fællesskabet, der fylder dem ud. Og når jeg ser familierne tage hjem igen efter en weekend sammen, bliver jeg endnu en gang bekræftet i én ting: Vi har brug for steder, hvor hele familien kan sænke skuldrene. Hvor ingen skal forklare sig. Hvor der er plads til os alle. Og hvor vi bare kan være sammen. Det er dét, familieweekenderne kan. Og det skal vi blive ved med at værne om.

Foto: Privat

Så er endnu et par familieweekender vel overstået. Og hver gang jeg kommer hjem fra sådan en weekend, bliver jeg mindet om, hvorfor de betyder så utrolig meget. For udefra kan det måske bare ligne en hyggelig weekend. Et par dage væk hjemmefra med god mad, aktiviteter, grin og samvær – men det er så meget mere end det. Når man er en familie med et barn med handicap, kræver det ofte ekstra planlægning overhovedet at tage nogen steder hen. Kan vi komme ind? Er der plads til kørestolen? Er toilettet tilgængeligt? Kan vi få den hjælp, vi har brug for? Hvordan får vi måltiderne til at fungere? Og kan hele familien egentlig være med? På vores familieweekender er der nogen, der allerede har tænkt på alt det. Faciliteterne er i orden. Maden bliver lavet. Der er aktiviteter, som familien kan være fælles om. Man kan komme, pakke ud – og faktisk bare være familie. Det lyder måske som en lille ting. Men det er det ikke. For nogle gange er det netop dét, man har allermest brug for: At andre tager sig af det praktiske, så man selv får lov til bare at være til stede. At sætte sig ved et bord, hvor maden bliver serveret. At drikke en kop kaffe, mens børnene hygger sig. At grine sammen,

Børnehjørnet Alex og den usynlige mission Alex sidder i kørestol. Da han skulle undersøges på Rigshospitalet, skete der noget helt utroligt. Pludselig befandt han sig i en mystisk verden, hvor hans kørestol kunne flyve og havde helt særlige kræfter. Her mødte Alex den farlige Klingen og blev kastet ud i en hemmelig mission, hvor han måtte være både modig og snarrådig. Til sidst kom Alex sikkert tilbage. Men var det hele bare en drøm? Tilbage til Skyggeholm ”Pas på! Piraterne kommer!” Jonas stod bag på Alex’ kørestol, mens de susede hen over dækket på sørøverskibet. ”Kanonerne klar!” ”Affyr!” Alex drejede stolen så hurtigt, at Jonas næsten faldt af. De grinede begge to. Alex havde lyst til at fortælle Jonas alt. Om hvor han havde været. Om Klingen. Om den flyvende kørestol. Men hvad nu, hvis Jonas bare grinede? Så han sagde ingenting. For Alex vidste faktisk heller ikke selv, om det havde været en drøm – eller om det virkelig var sket. Men siden da havde hans kørestol opført sig underligt. Nogle gange syntes Alex næsten, at den blinkede til ham, når han stod og kiggede på de andre børn lege. Andre gange drejede den en lille smule helt af sig selv. Og armlænene? Nogle gange virkede det næsten som om, de var på vej til at folde sig ud som de stærke arme, Alex ikke selv havde. Ingen andre havde set det. Men Alex havde. Især når han stod over for noget, hvor han ikke lige blev inviteret med i legen. Det gode ved Jonas var, at han aldrig tænkte over kørestolen. Han tænkte kun på, om Alex kunne være kaptajn, eller om de sammen kunne fange de andre, når de legede røver og politi. Nu var det blevet tid til, at Alex igen skulle på Rigshospitalet til undersøgelser. Denne gang

skulle han være indlagt en hel uge. Alex havde lidt ondt i maven over at skulle afsted igen og var noget mut ved morgenmaden. Hans mor og far kunne godt mærke det og gav ham et stort kram. Det varmede. ”Måske kan Jonas komme og besøge dig en dag,” sagde de. Det håbede Alex. Jonas kunne altid få ham til at grine og glemme de dumme ting. Da Alex ankom til Rigshospitalet, lagde han hurtigt mærke til noget. Kørestolen var blevet hurtigere! Når han ville drille sin mor og køre fra hende ned ad den lange gang, kunne stolen pludselig accelerere meget hurtigere end normalt. Det plejede den bestemt ikke at kunne. Den første undersøgelse var en af dem, hvor Alex skulle bedøves. Hans mor fik lov til at give ham masken på. Hun lagde den forsigtigt over hans næse og hviskede: ”Husk, du er en superhelt på en hemmelig mission. Tag din usynlighedskappe på, så kan ingen se dig. Du er helten! Du er min helt!” Alex kunne høre de velkendte apparater omkring sengen. Bip … bip … bip … Og så forsvandt alle lydene. Han var tilbage! Alex åbnede øjnene. Svævende lygter hang i luften omkring ham. Han kendte dem! Han var tilbage i SKYGGEHOLM – stedet, hvor han sidst havde mødt Klingen. Det var buldrende mørkt, og det eneste lys kom fra gadelamperne, der svævede over gaderne. Og hans kørestol? Den fløj igen! Det var som om, stolen vidste præcis, hvor den skulle hen. Alex fløj gennem de mørke gader og kiggede ind ad butiksvinduerne. En af butikkerne hed Jernmanden. Alex fløj tættere på. ”Sælger de mon rustninger?” Nej! I vinduet hang lange sværd, knive, økser og en kæmpestor morgenstjerne. Alex sank en klump.

Skyggeholm var præcis lige så mærkelig, som han huskede den. Gaderne var tomme, men alligevel følte Alex sig ikke alene. Gardiner bevægede sig. En dør lukkede et sted. Nogen hostede. Pludselig væltede en kat en blikspand i en gyde. Alex grinede lidt for sig selv. ”Jeg er tilbage.” For enden af gaden kunne han ane en borg. Den var mørk og så bestemt ikke hyggelig ud. Men pludselig rykkede kørestolen i ham. Den drejede ned ad en lille, smal vej med helt almindelige huse. ”Hvorfor skal vi herhen?” tænkte Alex. Så lyste kørestolen op. Det ene armlæn pegede direkte mod et bestemt hus. Alex fløj hen til vinduet. Indenfor sad en kvinde helt stille ved køkkenbordet. Hun holdt et fotografi mellem hænderne. Tårerne løb ned ad hendes kinder. En mand gik rastløst rundt i stuen. En stol var væltet, et bord var knust, og skufferne var revet ud af kommoden. Der måtte være sket noget frygteligt. Alex vidste, at han var nødt til at gøre noget. Han bankede på døren. Efter et øjeblik blev den åbnet på klem. ”Hvem er du?” spurgte kvinden forsigtigt. ”Jeg hedder Alex.” Hun kiggede på hans kørestol. Så stivnede hun. ”Vent … er du …?” ”Ja.” Hun åbnede døren helt. ”Kom ind.” Alex kørte ind i huset. Ved siden af den væltede stol lå en lille bamse med ét øre. Ingen havde samlet den op. ”Hvad er der sket?” spurgte Alex. Kvinden begyndte at græde. Manden så på Alex. Og så kom ordene: ”De har taget vores datter!” Hvem har taget pigen – og hvorfor? Og har det mon noget med Klingen at gøre?

Fortsættes i næste nummer af FK Nyt …

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

FK·nyt

–

nr. 1

–

juni 2026

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Tilpasningshjulet: Et redskab til at sikre at alle børn kan være med deres ret og understøtter arbejdet med kropslig dannelse, fysiske og kognitive kompetencer samt trivsel og inklusion i fællesskabet.

Karla Redkjær Borup, konsulent, cand.scient. Humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab krb@videnomhandicap.dk Videnscenter om handicap Alle børn er forskellige, men fælles for dem er, at de har godt af bevægelse – ikke bare sundhedsmæssigt, men bevægelse har et særligt potentiale for øget trivsel, socialfærdigheder og faglig deltagelse i fx skolen. Derudover er bevægelse faktisk helt afgørende for den sansemotoriske udvikling.

I Videnscenter om handicap arbejder vi for, at flere børn og unge med både synlige og usynlige handicap bliver en del af bevægelsesfællesskaber. For til trods for bevægelse, idræt og legs særlige potentiale (Pedersen et al., 2016; Sederberg et al., 2017; Madsen et al., 2022), så står mange børn med særlige behov udenfor blandt andet skolens bevægelsesfællesskaber, hvilket kan skyldes, at de ikke imødekommes i deres deltagelsesmuligheder (Danske Handicaporganisationer, 2023; Bentholm et al., 2025). For at sikre at alle børn kan deltage, må man styrke det inkluderende mindset og tilpasse bevægelsesaktiviteterne til børnenes forskellige fysiske, kognitive, sociale og sensoriske behov og forudsætninger. Først når bevægelsesaktiviteter er tilpasset børnenes behov og forudsætninger, kommer potentialerne ved bevægelse til

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Tilpasningshjulet – et konkret redskab Det er helt afgørende, at vi kan lave tilpasninger af aktiviteter, og at vi tør være kreative og fleksible i mødet med forskellige børn, så vi øger deltagelsesmulighederne, og flere kan være med. Derfor har vi i Videnscenter om handicap de sidste seks år arbejdet med værktøjet ’Tilpasningshjulet’ med både lærere, pædagoger, frivillige i foreninger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre, der møder børn og unge i forskellige aktiviteter. Tilpasningshjulet er et redskab, der skal skabe en bedre forståelse for og et fælles sprog om, hvordan vi kan justere forskellige aktiviteter/opgaver/situationer, så de bliver mere inkluderende, og vi i højere grad kan skabe bedre deltagelsesmuligheder. Derudover understøtter redskabet også tænkningen fra Universelt Design, hvor man tænker i at skabe et katalog af fleksible valgmuligheder ind i aktiviteten frem for én universel måde at deltage på. Dette er afgørende for at sikre, at børn med handicap og særlige behov inkluderes i de forskellige fællesskaber, de indgår i igennem deres liv og er en væsentlig udvikling inden for inklusionsforståelsen. Det er et opgør med idéen om adfærd som noget iboende barnet, hvor barnet skal tilpasse sig normer og rammer. I stedet taler vi om, at rammerne skal tilpasses barnet (Jensen, Molbæk & Tetler, 2016). Nedenfor beskrives og eksemplificeres de seks elementer i Tilpasningshjulet, man med fordel kan justere på i og omkring en aktivitet, så den bliver mere inkluderende. • OMGIVELSER OG INDRETNING: Hvilke omgivelser aktiviteten foregår i og med hvilken indretning. Er det fx bedst inde eller ude? Hvordan kan du ændre på de fysiske rammer, fx om un-

derlaget, lyden eller antallet af baner skal justeres? • DELTAGELSESMÅDER: Hvilke deltagelsesmåder der er i aktiviteten. Hvordan indgår og udtrykker børnene sig bedst i aktiviteten? Skal de være sammen to og to, i grupper eller alene? Måske deltagelsesmåderne varierer undervejs, så de passer til forskellige behov. Hvordan tager du mere styring på fællesskabet og sammensætningen af børnene, hvis de er flere? Måske der er nogle forudsætninger eller behov, der skal tages højde for i sammensætningen. Overvej, om der er forskellige roller, eller om alle har den samme rolle i aktiviteten. • STØTTE OG REDSKABER: Hvilke behov der er for støtte og redskaber. Hvordan kan du bruge forskellige udgaver af velkendte redskaber, fx forskellige bolde eller typer bat, eller om der er behov for hjælpemidler eller andre rekvisitter. Indtænk også, om der er behov for støtte fra andre i aktiviteten eller i dele af den. • TID OG OMFANG: Hvor lang tid aktiviteten tager og omfanget. Overvej aktivitetens længde, og om den skal deles op, eller der skal justeres i længden og måske også mængden. Tænk over antallet af pauser, og hvornår på dagen eller i programmet aktiviteten laves – hvad skal børnene før og efter aktiviteten? • KOMMUNIKATION OG FORMIDLING: Hvordan aktiviteten kommunikeres og formidles. Er det fx med kroppen, verbalt, skriftligt, piktogrammer eller andet. Overvej, hvordan du kan formidle aktiviteten på flere måder. Tænk over kommunikationen både inden, under og efter selve aktiviteten, så du er tydelig, løbende skaber forudsigelighed og hermed tryghed. Hvis nogle børn har særlige forhold, overvej, hvordan

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

de præsenteres for dem – tages de til side, eller præsenteres mulighederne samlet? • STRUKTUR OG RAMMER: Hvordan strukturen og rammerne eta bleres. Hvordan sikrer du, at formålet med aktiviteten er tydeligt og realistisk for børnene? Overvej, om der er nogle rammer og regler, der skal tilføjes, justeres eller helt fjernes, for at flere kan deltage. Tænk over, om aktivitetens struktur og organisering er tydelig. Hvordan kan du indtænke faste elementer, rutiner eller gentagelser i aktiviteten, som understøtter den gode struktur?

bevægelsesaktivitet, der ved hjælp af Tilpasningshjulet tilpasses, så flere kan være med. Eksemplet tager udgangspunkt i rundbold, da det er et tydeligt eksempel på, hvordan tilpasninger kan gøre en forskel. Rundbold er en bevægelsesaktivitet, som alle kender, og som mange holder af at lege i skolegården eller til fødselsdage. Samtidig er rundbold i sin rene form en ofte ret ekskluderende bevægelsesaktivitet. Tænk bare, hvor mange børn der aldrig har ramt den lille tennisbold med det smalle bat. Rundbold er en aktivitet, der tydeligt viser, hvem der har boldøje, kaster langt og løber hurtigt, hvilket allerede dér kan afskrække mange børn fra at deltage. Disse udfordringer ved aktiviteten kan vi tilpasse os ud af ved fx at justere på forskellige elementer ud fra Tilpasningshjulet: Omgivelser og indretning: • Lav flere forskellige baner. • Sæt en eller flere ekstra kegler mellem hjørnerne på banen, som kan fungere som pausekegler rundt på banen. • Overvej om underlaget er passende for alle børnene.

Didaktikken i Tilpasningshjulet tager udgangspunkt i de 10 H’er – hvad skal jeg lave, hvordan skal jeg lave det, hvorfor, hvor, hvem hjælper, hvem er jeg sammen med osv. (Gravesen, 2015) – med henblik på at stille hjælpespørgsmål til forberedelse af en aktivitet og dens struktur. Dette er for at understøtte, at der bliver skabt tryghed, forudsigelighed og genkendelighed om aktiviteten, da struktur ikke blot er et element for sig selv, men et gennemgående element, der kan være afgørende for den positive deltagelsesoplevelse. Tilpasningshjulet er ikke udviklet kun til planlægning, men kan også bruges undervejs i en aktivitet, hvis aktiviteten for eksempel er for svær, tager for lang tid ift. gruppens eller barnets energi på dagen eller ikke fungerer som forventet. I det følgende vil du finde et eksempel på, hvordan man kan bruge Tilpasningshjulet i praksis. Tilpasningshjulet i praksis – alternativ rundbold Nedenfor gives et eksempel på en kendt

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Deltagelsesmåder: • Lad børnene sende bolden afsted på forskellige måder, fx kaste, skyde, trille. • Skift måder at bevæge sig på, fx baglæns, med lukkede øjne eller kapgang. • Giv børnene en makker, så de er sammen to og to. • Overvej om nogle børn vil have gavn af at have en anderledes og mere observerende rolle til en start for at blive fortrolige med aktiviteten. Tid og omfang: • Fjern konkurrenceelementet ved at lave aktiviteten på tid, fx 5 min. inde/ude. • Vend tilbage til aktiviteten over tid, fx 20 min. hver fredag. Støtte og redskaber: • Brug en timetimer, så børnene kan følge med i tiden. • Læg mange forskellige bolde og andre ting, børnene kan kaste eller sende afsted. Kommunikation og formidling: • Sørg for, at du både viser og fortæller, hvor banen er, hvor børnene starter og eventuelle andre regler eller elementer.

Videnscenter om handicap er en landsdækkende organisation, som arbejder med at skabe deltagelse for alle. Vi samarbejder primært med praktikere og tilbyder sparring, workshops, oplæg m.m. Læs mere om Videncenter om handicap her www.videnomhandicap.dk. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at scanne QR-koden:

På skoleområdet har vi gennem de seneste 6 år i projekt Bevægelse for alle arbejdet med at øge deltagelsen for børn i skolens bevægelsesfællesskaber. Aktuelt arbejder vi med øget deltagelse i frikvarteret med vores 3-årige projekt Frikvarter for alle (2025-2028), støttet af Nordeafonden. Her er formålet at udvikle aktiviteter og redskaber, der skal gøre frikvarterer og overgange i almenskolen mere inkluderende. Du kan læse mere om projekt Frikvarter for alle her: www.videnomhandicap.dk/ frikvarter-for-alle

Struktur og rammer: • Gennemgå reglerne grundigt, tegn og skriv dem op på tavlen. • Overvej om nogle børn vil have gavn af at se aktiviteten, før de selv deltager. Afrunding Tilpasningshjulet er ikke en facitliste, men et redskab, der kan bidrage til at få øje på elementer i en aktivitet, som med fordel kan genovervejes eller styrkes, fx hvis ak-

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

tiviteten ikke er lykkedes første gang, eller der er børn, der trækker sig fra aktiviteten. Det kræver øvelse at blive fortrolig med Tilpasningshjulet. For nogle kan det være et konkret redskab, man kan tage frem og arbejde ud fra, og for andre vil det være et bidrag til et mindset i inklusion og i at skabe flere deltagelsesmuligheder i aktiviteterne, så flere kan være med. Vores erfaring i Videnscenter om handicap fra vores arbejde med at skabe mere inkluderende aktiviteter og fællesskaber er, at Tilpasningshjulet bidrager til en anden tankegang, og at det ikke kræver en specialpædagogisk uddannelse at inkludere flere børn og unge i sine aktiviteter. Men det kræver et inkluderende mindset og bevidsthed om, at alle er forskellige uanset særlige behov.

3. Vær kreativ, fleksibel, åben og nysgerrig. Det er sjældent perfekt første gang, men ved at øve sig i at tilpasse og justere ind, se målgruppen og spørge sig frem, bliver man klogere undervejs.

Aktiviteter for alle På www.aktiviteterforalle.dk kan du tilgå Videnscenter om handicaps skole- og inklusionsrelaterede materialer og redskaber.

4. Husk – det, der er nødvendigt for nogle, er ofte godt for mange. Alle vil ikke nødvendigvis altid få en positiv oplevelse, men det at øge deltagelsesmulighederne og få flere med er også en sejr. Tænk derfor over at skabe en palet af muligheder frem for en universel løsning og imødekom derigennem fleres behov.

Aktiviteter for alle henvender sig primært til praktikere i og omkring skolen, men kan også benyttes inden for det børneterapeutiske område samt i mødet mellem børneterapi og skole, fx når børneterapeuter vejleder og inspirerer de fagprofessionelle i skolen til at øge deltagelse for børn med særlige behov.

Med udgangspunkt i Videnscenter om handicaps erfaringer findes nedenfor fire gode råd til arbejdet med at tilpasse aktiviteter:

TILPASNINGSHJULET EN BESKRIVELSE AF REDSKABET, BAGGRUNDEN FOR REDSKABET OG BRUGEN I PRAKSIS.

Karla Borup Louise Brøns Spillum Janina Gaarde Rasmussen Rasmus Duus Mie Maar Andersen

1. Det er ikke “farligt” at afvige fra en kendt aktivitet eller velkendt måde at udføre dine aktiviteter på. Tilpasninger kan derimod fungere som progression eller bringe nye elementer ind i en aktivitet, så den passer til børnene.

REFERENCER

2. Inddrag deltagerne – de kan sidde med de bedste løsninger til at imødekomme deres behov og ønsker. Måske de selv har en idé til, hvordan de kan deltage på deres måde, hvilket giver de bedste forudsætninger for både dig, som faciliterer aktiviteten og deltagerne selv.

FK·nyt

Januar 2026

Tilpasningshjulet kan downloades ved at scanne QR koden.

I vores aktivitetsdatabase finder du mere end 200 bevægelsesaktiviteter, herunder aktiviteter til regulering samt forslag til, hvordan de enkelte aktiviteter kan tilpasses for at sikre, at flere kan være med. Du kan også finde Det digitale bevægelsesunivers, der gør det muligt for de fagprofessionelle i skolen at igangsætte og gennemføre inkluderende bevægelsesaktiviteter direkte i undervisningen og samtidig have hænderne fri til at støtte op om børnenes deltagelse. På Aktiviteter for alle kan du se og downloade Dialogkort, der kan bruges til at fremme inklusionskulturen og nuancere forståelser af styrker, så det bliver tydeligt, at alle bidrager til fællesskabet.

• Bentholm, A., Guldager, J. D. & Emtoft, L. (2025). ”De lægger ikke mærke til, at jeg går”. Deltagelsesmuligheder i idræt for børn med særlige behov. Studier i læreruddannelse og -profession, årg. 10, nr. 1. DOI: 10.7146/lup.v10i1.149937 • Breum, L. (2019). 6 trin til inkluderende idrætsundervisning. I: MOV:E særnummer, Tilpasset idræt og bevægelse i skolen. • Danske Handicaporganisationer (2023). Dårlig inklusion i skolen har store konsekvenser for familier. Analyse af inklusionsundersøgelse. Lokaliseret 16.10.2023: https://handicap.dk/files/media/document/Analyse%20af%20inklusionsunders%C3%B8 gelse%202023.pdf • Gravesen, D. T. (2015) Pædagogik. Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Systime. • Hovgaard, M. (2017) Aktivitetsudvikling i Idræt – Innovation i praksis. Samfundslitteratur. • Jensen, C. R., Molbæk, M. & Tetler, S. (2016). Inkluderende klasseledelse – en samskabende proces mellem lærer og inklusionsvejleder. I: R. Alenkær (red.). Inklusionsvejlederen 1. Udvikling af fællesskaber. Frederikshavn: Dafolo. • Madsen, K. L. (2022). At fremme meningsfulde idrætsoplevelser. I: Madsen, K. L. & Svendsen, A. M. (red.). Fagdidaktik i idræt. Frederiksberg: Frydenlund. • Madsen, L. S., Andersen, M. F., Soulié, T., Gabriel, H., Madsen, S., Christensen, A. B. & Christiansen, L. B. (2022) Få alle elever med i idræt og bevægelse i skolen. Forsknings- og Implementerings-center for Idræt, Bevægelse og Læring, UCL, UC SYD, SDU & VOH. • Pedersen, B.K., Andersen L.B., Bugge A., Nielsen G., Overgaard K., Roos E., von Seelen J. (2016). Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-124 https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_report_download/vidensraad_for_forebyggelse_fysisk_ aktivitet_laering_trivsel_sundhed_2016.pdf • Sederberg, M., Kortbek, K. & Bahrenscheer, A. (2017). Bevægelse, sundhed og trivsel i skole og fritid. København: Hans Reitzels forlag. • Soulié, T., Flygstrup, B. & Selmer, J. (2018). Alle til idræt. Handicapidrættens Videnscenter.

–

nr. 2

–

november 2026

Til Frame Running er Alf

... en del af holdet 14

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Tekst og foto: Camilla Poulsen, mor til Alf

I Alfs hverdag har han aldrig rigtig været i børnehave, skole eller klub sammen med andre med et fysisk handicap. Han gik i den lokale børnehave, startede på den lokale friskole og kom senere på en onlineskole. Efter sommerferien er han startet på et skoletilbud i Hedensted, hvor han er den eneste med et fysisk handicap. Det er ikke skidt, selvom Alf nogle gange mangler nogen, han kan spejle sig i, har han det godt i sit skoletilbud og i sin fritid. Her står den på Dungeons & Dragons med andre unge. Han designer med 3D-print, skriver historier, tegner osv. ved hjælp af øjenstyring. Hans to bedste venner bor på Sjælland, og dem mødes han med online. Den ene til hyggesnak og med den anden spiller han Minecraft/EyeMine på deres fælles server. En lille bekymring Så vi forældre er glade. Eller det vil sige: Vi har haft en lille bekymring. Da Alf var yngre, trænede vi meget. Han havde en Frame Runner, som vi gik ture med, han hoppede på trampolin i en særlig sele, og vi svømmede med ham. Men de sidste år er det blevet mindre og mindre. For det første er han blevet tungere, så vi smider ham ikke længere bare lige op på en trampolin. Men der er også sket noget med Alf. Han nærmer sig teenageårene, og nu er en gåtur med forældrene pludselig ikke længere noget, der trækker. Der skal noget andet og mere til, så vi har fået svært ved at motivere ham til fysisk aktivitet i dagligdagen. Når man bor langt ude på landet i et lille samfund i Jylland, kan det godt virke som om, det bare er ærgerligt, hvis man ikke er til håndbold, gymnastik eller fodbold. Det er de tilbud, der er, og de passer enormt dårligt til Alf. Så vi var nervøse for, at han ville blive for passiv, få det sværere med kroppen og måske miste funktioner. Samtidig manglede han virkelig et sted, hvor han kunne komme “ud af hovedet og ned i kroppen” og få brændt noget energi af. Alf har aldrig været en dreng, der gider at kigge på. Han vil være med på trods af sit handicap, så for ham har det egentlig været enkelt: Hvis han alligevel bliver bænkevarmer, bliver det et nej tak fra ham. De første erfaringer med Frame Running Egentlig gik han til Frame Running, da han

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Alf er 12 år. Han har cerebral parese, er el-kørestolsbruger og kommunikerer ved hjælp af en øjenstyret computer.

var lille, men vi stoppede igen. Vi kunne se, at hans ufrivillige bevægelser i arme og hænder stod i vejen for at styre Frame Runneren, så vi ville spare ham for skuffelsen over ikke at kunne deltage i stævner med sin sport. Vi så fejlagtigt ikke nogen fremtid i det. Vi prøver igen – med succes Heldigvis blev vi klogere. Det viser sig nemlig, at man i Frame Running kan stille op til konkurrencer med en assistent. Så skal Alf koncentrere sig om at løbe, mens assistenten sørger for at styre. Alf er startet til Frame Running i Odense. Her bliver han mødt af mange forskellige løbere – fra motionister til unge atleter, der brænder for deres sport, tager den seriøst og tør gå efter resultater. I Odense er der to benhårde trænere. Alf får pulsen op – mærker, at han bliver stærkere i benene og får brændt en hel masse krudt af! Det er fantastisk for os forældre at se, hvordan han rykker sig, og hvor meget han vil det. Han tager altid glad til og fra træning. Vi kan se, at de unge atleters sportsånd smitter af på Alf, og han har allerede sammen med sit hold stillet op til flere konkurrencer og deltaget i den internationale Frame Running Camp i Bagsværd med atleter fra hele verden. Gennem Frame Running har vi lært rigtig mange forskellige mennesker at kende, og udfordringerne er ofte de samme: stramme sener, trætte muskler og behov for særlige tilpasninger af Frame Runneren. Alf siger selv, at han kan se sig selv

i sine holdkammerater, og vi forældre kan blive inspireret af de andre seje forældre, der støtter deres unge i sporten. Det vil ofte sige, at de parkerer forældrerollen og fungerer som hjælpere, vandbærere, pakæsler, cykelsmede eller fysioterapeuter – alt efter behovet. Deres vilje og engagement smitter af på os. Hvor vi før ville have tænkt “aldrig i livet!”, tænker vi nu aldrig over den time, det tager, at køre til Odense hver mandag eller turen over Storebælt, for at han kan løbe 100 meter i en konkurrence, der tager under et minut at afvikle. Hvis man som forælder står og tvivler, kan jeg kun opfordre til at prøve at kaste sig ud i det! Hvis jeres børn bare er lidt ligesom Alf, vil I se, at det er det hele værd i både personlig og fysisk udvikling. Det at være en del af holdet og heppe på hinanden er bare noget helt specielt. Den næste tid bliver spændende. Hans gode ven Bjørn, som han holder onlinehyggemøder med, er startet til Frame Running på Frederiksberg. De to venner skal konkurrere mod hinanden til næste stævne. Det bliver uden tvivl en hård konkurrence mellem de to kamphaner, og jeg er sikker på, at ingen af dem giver sig. Men én ting ved jeg, uanset udfaldet af konkurrencen får de 2 venner helt sikkert også en fantastisk “3. halvleg” sammen efter løbet. Mon ikke der også kan blive til en enkelt kop kaffe til det trofaste “support team”? Og her taler jeg altså om det team, der måske i daglig tale er bedre kendt under synonymerne “mor og far!”

Det er lidt nemmere at være mod ig, når man kan k an se, at andre også tør

bare Det her det er gen in er er D for sjov. bere vindere og ta

er vi ige, eller Er vi held jr ed ve et? heldige m

Familieweekend på Eg Jeg syn es, svømm ehallen og bevæge lsespar ken var sjov e. Jeg sy nes hyttern e er sto re

Jeg hader at køre langt, men det er det værd

Mange tak til:

Tekst af Mikkel Christensen. Foto: Susanne Olsen.

I weekenderne 28.-30. august og 2.-4. oktober 2026 afholdt Forældrekredsen familieweekender på Egmont Højskolen og Hou Søsportscenter. Det var et par weekender fyldt med dyr, bevægelse, aktiviteter og sjov. Nogle rigtig gode oplevelser.

”Nå, hvad hedder han så?” spørger Gitte. Klokken er vel omkring 11.30 på Egmont Højskolen søndag formiddag. Vi har lige været på troldløb, hvor vi skulle hjælpe den trolden, der bor i området. Han var ikke farlig, fortalte Gitte, før vi startede. Han var bare forvirret. Han havde nemlig glemt, hvad han hedder. Det hjalp vi ham så med at huske på. Ligesom vi hjalp hinanden med at få et par hyggelige dage til familieweekend på Egmont Højskolen. FREDAG: En tur i Zoologisk Have Man skulle næsten tro, at vi begyndte med en tur i Zoologisk Have, for der var både

, at Det er fedt at se ilier m der er andre fa n io at i samme situ s som vore

Du spørger hele året, hvornår er det nu, det er?

en giraf, en ged, en abe, en kat, en chinchilla, en T-rex, en tiger, en sommerfugl, en sild og mange andre dyr, da vi mødtes om fredagen. Nogle af dem havde endda superkræfter. Vi var ikke i Zoologisk Have. I stedet mødtes vi i Tehuset ved Egmont Højskolen og Hou Søsportscenter og havde navneleg, hvor vi alle sammen skulle være et dyr. Dyrene skulle starte med det samme bogstav, som vores navne begynder med. Før vi kastede os over navnelegen og saftevand, te og kaffe bagefter, fortalte Gitte og Susanne, at det var ”Den Gode Oplevelse”, der med støtte fra Bevica Fonden, Bevica Legater og Vanførefonden igen havde gjort det muligt for os alle sammen at komme på en gratis weekend fyldt med mange gode oplevelser. Både børn, søskende og forældre glædede sig til at se, hvad der ventede og talte ivrigt sammen på kryds og tværs. Nogle var med for første gang, andre havde ikke set hinanden siden sidste familieweekend, og nogle havde ikke været med i flere år. Det var dejligt at se.

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Det er r igtig g odt, at vi la ver nog et samme n og ik k e hver fo r sig

så Det har været kunne lækkert, at vi være så meget udenfor

til der mig Jeg glæ ehallen svømm

r rken va elsespa g e æ k v e k B t er i ed – de f g ds i t a l g p i r lege dvidet u n e e r ba

Vi kan mere i fælless kab

gmont Højskolen 2026 LØRDAG: Koncert og konkurrencer i fuld fart ”Nu skal jeg fortælle om de tre små fisk,” sang Mek-Pek lørdag aften. Det var dem, der nær var havnet på en fiskehandlers disk. Det skulle vise sig at være en koncert fyldt med dyr, for han sang også ”Åh Abe” og sangen om en kat, der fik killinger, ligesom han sang om ”Mariehønen Evigglad” med god hjælp fra børn og forældre både på scenen og blandt publikum. Det var sjovt at være med til. Han sang også om ”Den lille frække Frederik”, og vi var med, da han fyldte 7 og et halvt år. Undervejs i koncerten var det ikke til at se, at vi havde været i gang hele dagen og derfor måske var lidt trætte, for alle sang med og klappede på de rigtige steder. Ja, alle var så opslugte, at de glemte, at vi begyndte dagen med en tur i den nyanlagte bevægelsespark, hvor vi konkurrerede om at komme hurtigst ned af den sorte og mest stejle sti. Vi nød også turene på de røde og blå stier op til Udsigtsspiralen, hvor vi havde udsigt over skolen og Hou. Senere gik turen rundt på skolens øvrige udearealer, hvor vi hyggede

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

SØNDAG: Troldløb og tak for nu ”I er hermed udnævnt til OFFICIELLE TROLDHJÆLPERE”, står der blandt andet på det diplom, som alle børn, søskende og forældre har fået for at hjælpe trolden med at huske sit navn. I den sidste time har vi været rundt på Egmont Højskolens grund. Nogle har været inde, andre har været ude. Uanset hvordan vejret har artet sig, har vi alle sammen fundet de ni symboler og tilhørende ni bogstaver og sat dem sammen til navnet Trolderik. Præmien? Ja, en hyggestund i troldegrotten med servering – mudderkaffe og ormekage. Så bliver det ikke meget større. Som Gitte siger, da vi er færdige med at evaluere: ”Vi har jo haft gang i jer, og hvor har det været fantastisk.” med en omgang diskgolf foran skolen og nede ved badebroen før frokost. Hvad får man, hvis man tager et antal flasker halvfyldt med vand, nogle tomme øl- og sodavandsdåser, et par gamle nylonstrømper, kartofler og nogle små og store tennisbolde? Det spørgsmål fik vi lejlighed til at undersøge efter en velfortjent frokost og pause, da vi samledes uden for Tehuset til konkurrencer i alt fra dåsekast til kartoffelløb og bowling. Vi fik kort sagt en sjov og hyggelig eftermiddag, hvor alle kæmpede med og mod hinanden. Måske var alle stadig høje på kampgejst, adrenalin og spænding til koncerten med Mek-Pek? Måske var det derfor, at der også var energi til en tur i Vandhalla efter koncerten? Måske blev vi inspireret, da han sang: ”For deres mor havde sagt, at svømning var sundt.” os i Vi kan spejle så og hinanden – de som søsken

Vi hygger os rigtig meget

Et nyt kapitel. På alle måder ... Tekst og foto af Mai-Britt Vester

Så er vi flyttet. Nu bor Jakob og Emma og mig ikke længere i børnenes barndomshjem. Der hvor de begge er født og har haft deres barndom og ungdom – det er nu beboet af en ny familie.

Selve flyttedagen var lørdag den 29. august og min søster og svoger og min nevø og hans kammerat mødte talstærkt op. Der-

udover var min moster, onkel og deres søn der, og han har arbejdet som flyttemand i mange år, og det kom ihvertfald mig og de andre til gode, for han havde overblikket, og han havde styr på den praktiske organisering og pakning af trailerne. Det hele gled bare… og vi havde aftalt på forhånd at flytte Jakobs værelse først og få det replikeret på hans nye værelse, så han havde genkendeligheden! Og imens det skete, fik han allernådigst lov til at sidde og nulre i søsters seng, noget der ellers ikke er tilladt til hverdag – sagt med et smil selvfølgelig, men han har en mani med at spytte… ikke

savle… ned på det underlag han sidder på! Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange man er gledet i en pøl på gulvet, eller tror man skal ligge sig i seng for at sove blot for at opdage, Jakob har lavet en sø på lagnet. Emma tog base i det nye rækkehus og stod for at indrette Jakobs værelse, og så snart det var på plads, blev Jakob kørt derhen. Jeg havde set tegn på, at Jakob ville være klar til et skift af omgivelser, men selvfølgelig kan man være lidt nervøs… men hold nu op mand, han er faldet til fra dag 1, og der er sket en KÆMPE ting. Jeg har sovet sammen med Jakob i alle de 17 år, han har levet, men nu? Han har bogstavligt talt sparket mig ud af sengen og sover nu selv! Og det er egentlig fantastisk… så nyt kapitel, nye vaner. Måske et sceneskift var godt for ham. Han har nu på uge 3 fundet ud af at åbne køleskabet, lokalisere sin slikskuffe og skabet med sutterne. Han bevæger sig rundt i hele huset og har sine udkigsposter. Det store vindue ned mod søen og terrassedøren hvor han kan holde øje med slagets gang. Det er jo nybyg, og der er maskiner overalt, så den lille byggemand Bob holder nøje øje, og hvis jeg frygtede, det ville larme lidt fra maskiner osv., så er jeg rolig nu, for Jakob er nysgerrig, og der har endnu intet været, som har forskrækket ham. Vi har gået tur både hånd i hånd og i klapvogn og kørt gokarttur i vores nye hood,

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

og vi møder kun smil på vores vej, så jeg er glad! Jakob er glad. Den, det er sværest for, er faktisk Emma, fordi hun forstår historikken… Dårlig stemning, opbrud af en familie, farvel til et barndomshjem. På den måde er Jakob jo forskånet for tankerne. Og jeg tror, jeg forstår, at følelsen af hjem for Jakob ikke var hans barndomshjem men selve værelset, genkendelighed – og at trygheden flyttede med – og det er jo egentlig smukt. Så vi er faldet godt til i det nye. Ihvertfald i rammerne… men forude ligger en ny kamp, er jeg bange for, for der var stormøde her den 9. september, for Jakob fylder 18 til april, så der skal ske en overlevering til voksenregi. Og jeg troede naivt, at udmålingen, der blev lavet for halvandet år siden på paragraf 83, ville være gældende, når han fylder 18, men der skal laves en ny, da de siger, der kan være sket meget fra det 16 til det 18 år, men så kender de ikke Jakob. Ja, han udvikler sig, men han flytter sig ikke. NEJ, Jakob kan stadig ikke spise selv, gå på toilettet, åbne en slikpose, bade selv osv. osv.

at jeg vil passe min søn frem for at sætte ham på bosted, men jeg føler stadig ikke, de bør gøre det så svært. De var søde allesammen og sagde jo, de vil prøve at finde en god løsning for os, at de ønsker, det skal være godt for os. Deres hænder er nok også bundet af regler, besparelser og paragraffer. Det anerkender jeg, og vi jokede da også med, at vores vovse gerne ville søge bevilling på godbidder og aflastning. Der var god stemning, og jeg tror faktisk også på deres intention om at ville imødekomme vores ønsker…

Men jeg tror stadig, jeg skal kæmpe, og selvom denne ”handimor” er så træt af og til, at jeg nogle gange ikke kan rejse mig – så vil jeg selvfølgelig rejse mig, så Jakob kan få det bedste voksenliv, han har ret til, og så jeg får nogle vilkår, der gør, at vi kan leve sammen. For det er det, jeg ønsker…at leve med min søn og passe på ham. Ligesom jeg altid har gjort. Kryds fingre for os.

Og de tager ikke højde for al den overvågning, der er. Ser Jakob en åben dør, stikker han af. Ser han en vejbane, løber han ud på den, ser han ild vil han røre… han forstår ikke konsekvenser. Han forstår ikke farer. Man kan godt høre, hjælpen og aflastningen forsvinder, og at alt skal modregnes. Og på den ene side forstår jeg godt, at systemet ikke er en gavebod. Jeg vælger,

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

”Legespecialister” skaber aktive frikvarterer for de yngre – og vokser i rollen Af Henrik Stanek – Freelancejournalist

Dansk Skoleidræt styrker specialområdet med ’legespecialister’, som er en tilpasset version af almenskolernes velkendte legepatruljer. En fynsk lærer placerer den nye indsats i top tre i sit lærerliv.

Det kan være svært for elever med særlige behov at finde på lege i frikvartererne, men nu er der hjælp at hente i et projekt, Dansk Skoleidræt er ved at rulle ud til skoler med specialundervisning. Her uddannes elever og personale til legespecialister, som organiserer lege tilpasset skolens målgruppe. ”Specialområdet kalder på strukturerede og tilpassede lege, så hvor gængs materiale er lavet til klasser med plus 20 elever, ligger vores fokus på lege med to til fem elever. Desuden er legene lette at sætte op,” siger projektleder Sune Gren fra Dansk Skoleidræt. Kongekampen er et eksempel på en simpel leg. Kongen står foran en til tre andre elever og former et pistolgreb med sin ene hånd. Når han siger ”En, to, tre, nu,” peger han op eller ned med fingeren, og hvis en af de andre elever spejler kongen, bytter de plads. ”Man kan variere legen ved også at pege til siderne, og som en elev sagde: Kan man ikke også pege ligeud? Kongekampen får eleverne til at grine, for der kommer udbrud som æv og øv fra elever, som ikke spejler kongen,” fortæller Sune Gren. Skoler står i kø for at være med Ideen til legespecialisterne opstod, da en lærer i et tidligere projekt spurgte, om ikke Dansk Skoleidræt også kunne lave legepatruljer til specialområdet. Det førte til en prøveudgave på hendes skole i Odense. ”Mange elever på specialområdet har få relationer og måske slet ikke nogen. De kommer fra et stort område, går i små klasser og går måske ikke til nogen fritidsaktiviteter. Med legespecialisterne kan vi udbygge relationerne på tværs af skolen,” siger Sune Gren.

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Hvor gængs materiale er lavet til klasser med mindst 20 elever, har legespecialisterne fokus på lege for to til fem elever. Foto: Dansk Skoleidræt

I efteråret sidste år blev der koblet yderligere fire skoler på projektet og i foråret endnu fem, så i alt har ti skoler været med til at udvikle materialer til legespecialisterne. ”I dette skoleår har vi 25 specialtilbud med. Pladserne blev revet væk på en uge, så nogle står på venteliste. Vores mål er at ramme 85 tilbud i alt, og vi vil derfor rekruttere 50 skoler til næste år,” siger Sune Gren. Lærere lærer legene at kende Skolerne får en sportstaske på hjul med rekvisitter og kort, som beskriver legene. Men først bliver elever og personale uddannet i at bruge indholdet. Dansk Skoleidræt begynder med at holde et møde med skolen for at få indblik i elevgruppen og i, hvordan skolen har indrettet sig med pauser, leg og fællesskaber på tværs, og hvilke faciliteter skolen har. For der er stor forskel på en byskole med en lille skolegård og en skole med store udeområder og på skolernes erfaringer med leg. Derefter holder Dansk Skoleidræt en workshop for alle medarbejdere på tre timer. Her afprøver de legene i trolleyen og får teorier om bevægelse og deltagelsesmuligheder. ”Vi præsenterer lærere og pædagoger for nogle af de 27 lege med tilpasnings-

muligheder, så de kan inkludere alle elever i legene. Vi har for eksempel lavet stikbold om med en befrierbold, så eleverne ikke skal vente på, at ham den gode til boldspil bliver ramt. Vi vil gerne inspirere medarbejderne til at lege med til hverdag, for så kan de nemmere mærke, hvordan legene kan tilpasses eleverne,” siger Sune Gren. Workshoppen slutter med, at lærere og pædagoger drøfter, hvordan legespecialister kan fungere hos dem. ”På nogle skoler begynder de med at sige, at de ikke har elever, der kan magte opgaven som legespecialist, men som workshoppen skrider frem, tænker de elever ind og er åbne for, at vi også laver en uddannelsesdag for dem,” siger projektlederen. Eleverne mærker, at andre vil dem Skolerne udvælger elever, som sammen med tovholderne deltager i en uddannelsesdag, hvor de får sidemandsoplæring. ”Eleverne lærer at præsentere en leg, og de lærer også at stoppe og tilpasse legen, hvis den mister energi. På den måde får de en fornemmelse af, hvad de skal holde øje med hos deres skolekammerater,” siger Sune Gren. Forinden har Dansk Skoleidræt set på, hvor på skolen det er oplagt, at legespecialisterne organiserer lege.

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

”Hvis det er i gymnastiksalen, laver vi uddannelsesdagen dér, og hvis skolen har en multibane, kan det være den, vi bruger. Så kan legespecialisterne lettere huske, hvordan de skal stille op til legene.” Projektlederen hører skolerne sige, at deres elever vokser af at være legespecialister. ”Eleverne får et ansvar, de ikke nødvendigvis har stået med før, og de bliver positive rollemodeller for yngre elever. De mærker, at andre vil dem. Som en pige fortalte, er der nu yngre elever, som siger hej til hende om morgenen. Hun er legespecialist en gang om ugen, men hun går tit ud i andre frikvarterer og leger med de små. Før låste hun sig inde på toilettet og scrollede på TikTok,” fortæller Sune Gren. Leg styrker eleverne kognitivt og socialt På Nybroen, afdeling Rævebakkeskolen, i Nyborg ser lærer og tovholder Niels Borring, at skolens legespecialister blomstrer op og tager mere og mere ansvar. ”Legespecialisterne vokser, når andre elever fortæller dem, at legene har været den bedste oplevelse i deres liv. Flere af legene er genkendelige, men der er også mange nye. Det gælder så om at finde de lege, som virker for os,” siger Niels Borring. Skolen underviser elever med både generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder og for at hjælpe dem ind i lege har skolen i mange år arbejdet på at udvikle deres legekompetencer, så ideen om legespecialister passer perfekt. Selv bruger Niels Borring legespecialisterne som en del af den sociale træning af sine 10-13-årige elever med generelle indlæringsvanskeligheder. ”Vi har i forvejen som mål, at eleverne skal lege sammen, for det styrker dem både kognitivt og socialt. Projektet har skubbet os videre, fordi vi får inspiration til lege, og fordi vi kan se, hvad det gør ved vores elever at lege sammen,” siger Niels Borring. Legespecialister går fra usikkerhed til selvtillid Hvor eleverne i almenskolernes legepatrulje selv organiserer legene, er der altid en lærer eller pædagog med til at støtte legespecialisterne. Niels Borring oplever dog, at hans elever kan meget selv. ”Vi kan være tilbøjelige til at overtage for meget, så skal man turde lægge ansvaret over til eleverne. To af mine legespecialister

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

er skiftet til almenskolen, og jeg er ikke i tvivl om, at projektet har hjulpet dem på vej. De har fået styrket troen på sig selv og er gået fra usikkerhed til selvtillid. Det har været meget lærerigt for dem.” Legespecialisterne styrker fællesskabet i klasserne, oplever Niels Borring. ”Vi har kørt med legespecialister i den sociale træning i et år, og vi kan se, at det begynder at sprede sig til frikvartererne. Eleverne bliver bedre til at lege sammen og til at løse konflikter. De kan lide at lege, og de opbygger gode relationer. Jeg har været lærer i 30 år, og projektet ligger helt klart i top 3 over mine bedste oplevelser i skolen”.

Centralt i Legespecialisterne

Legespecialisterne skal ikke løse konflikter Legespecialisterne skal lave det sjove, så de skal ikke tage sig af eventuelle konflikter mellem eleverne. ”En konflikt kan blive meget voldsom, og det ansvar skal eleverne ikke stå med. Derfor skal den ansvarlige lærer eller pædagog ikke løbe efter en elev, som bliver sur og forlader legen, men overlade eleven til en kollega, så der hele tiden er støtte til legespecialisterne,” siger projektleder Sune Gren. Dansk Skoleidræt har bestræbt sig på at fjerne konkurrenceelementet i legene, fordi konkurrence tit fører til konflikter. ”I en leg går eleverne lidt ned i benene og siger ’æg, æg.’ Når de møder et andet æg, slår de sten, saks, papir. Vinderen bliver kylling, som så slår sten, saks, papir med en anden kylling, hvorefter vinderen bliver dinosaur. Når to dinosaurer møder hinanden, bliver vinderen ved med at være dinosaur, mens den anden bliver æg igen. På den måde skifter det hele tiden, og man ender ikke med en samlet vinder. Der vil selvfølgelig nok være børn, som tæller, hvor mange gange de bliver dinosaurer, men det afgørende er, at eleverne får styrket deres sociale færdigheder, lærer at vente på tur og kan genkende strukturen i legene,” siger Sune Gren.

Uddannelse At uddanne elever eller personale til legespecialister, som kan igangsætte tydeligt rammesatte lege.

Det behøver ikke være de mest oplagte elever Rævebakkeskolen har fået uddannet to hold legespecialister. ”Vi ser på, hvem der har talent for opgaven og vil have godt at af at få det skulderklap, der ligger i titlen legespecialist. Det behøver ikke være de elever, man synes er

Målet med legespecialisterne er, at flere elever med neurodivergens oplever sig som en del af fællesskabet, får mod på at være med i lege, har succesoplevelser med at stå forrest og får en hverdag med mere bevægelsesglæde - på måder, som giver mening i specialområdet. Tryghed At gøre pauser og bevægelsespauser mere overskuelige, trygge og inviterende.

Kompetencer At klæde pædagogisk personale på til at bruge leg og bevægelse som et redskab.

mest oplagte. Vi valgte for eksempel en lidt tilbageholdende dreng, og han er virkelig vokset,” fortæller tovholder Niels Borring. Sammen med uddannelsen får legespecialisterne drikkedunke, diplomer og lyseblå veste. Det er med til, at de føler sig særlige. ”Bare lyden fra hjulene, når de triller afsted med kufferten, fortæller det hele. Jeg tog på et tidspunkt en bold ud til noget andet, og det blev straks påtalt af en legespecialist, at bolden hører til i kufferten og ingen andre steder,” siger Niels Borring. Dansk Skoleidræt opfordrer netop skolerne til at se på, om en elev kan stille sig op og præsentere en leg. Men andre elever kan også være med. ”Mens en legespecialist præsenterer legen, kan de andre i teamet vise legen. Mange elever kan ikke læse en instruktion med seks-otte punkter, men de kan sagtens huske legene fra kurset. Det hjælper også, at skolerne får flere sæt legekort, for så kan de yngre elever prøve legene i klassen. Så er de forberedte på, hvad de skal ud til hos legespecialisterne,” siger Sune Gren. Online-artikel bragt den 26. august 2026 på www.folkeskolen.dk

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Vejhjælp Guld

126,65 kr./md.

Handicapscooter & Scooter

92,65 kr./md.

Alle skal være lige – også når uheldet er ude Tryghed i trafikken er afgørende for trafikanter med handicap. Det, der for andre blot er et stop, kan for folk med handicap være et kritisk stop, som skaber usikkerhed og behov for hurtig og pålidelig hjælp. ”Tryghed og ligestilling i trafikken er afgørende for os med et handicap. Derfor har vi sikret, at alle med det blå handicap-P-kort får Falcks vejhjælpspakker til en fordelagtig pris.” – Chanette Holst, næstformand, Dansk Handicap Forbund Med Falck får du hjælp døgnet rundt, alle årets dage. Hvis bil, el-køretøj eller handicapscooter går i stå, hjælper Falck dig hurtigt og ofte løser Falck problemet på stedet, så du kan køre videre. Hvis ikke, sørger Falck for både bugsering og videre transport. Hos Falck får du mere end vejhjælp. Du får tryghed, mobilitet og hjælp, der tager højde for dine behov.

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Falck Vejhjælp Abonnementsløsninger Vejhjælp Guld

Handicapscooter & scooter

Vejhjælp på stedet Bugsering inkl. frit værksted Fri vidererejse Minutgaranti 10 % på værkstedet Rabat på brændstof Værkstedstjek Periodisk bilsyn Mistet nøgle Reparation af stenslag Minitjek Hjælp ved sygdom el. skade Hjælp ved tyveri Hjælp inde i din bolig

Scan QR-koden og se dine fordele hos Falck

Vejhjælp Guld: Mindstepris i bindingsperioden (6 mdr.) er 759,90 kr. Handicapscooter & Scooter: Mindstepris i bindingsperioden (6 mdr.) er 555,90 kr. Europadækning er inkluderet for 0 kr. i hele abonnementets levetid. Priserne er inkl. moms og afgifter. Abonnementet træder i kraft efter tre dage. Du har 14 dages fortrydelsesret. Abonnementet kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned, dog tidligst ved bindingsperiodens udløb efter 6 måneder. Medlemspriserne gælder kun personer med blåt handicap-P-kort.

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Landsformandens

KLUMME

S U S A N N E O L S E N L A N D S F O R M A N D

Familiens og fællesskabets betydning i dag, men det er også et samfund, som vækker minder om, hvad der sker, når vi ikke har en fuldt udfoldet ligestillings- og kompensationsmodel.

Jeg er en af de gamle i handicapbevægelsen, som har oplevet en barndom i 1950’erne og 60’erne, hvor der vitterligt ikke var nogen muligheder for kompenserende hjælp, som kunne muliggøre, at børn med handicap kunne være hjemme i egen familie. Jeg oplevede også selv på egen krop sammenlagt i 18 år at være anbragt på institutioner og i et behandlingssystem, som dengang troede på, at mit handicap kunne ’fikses’ gennem operationer og behandlinger. Selvom jeg havde positive oplevelser, da jeg som barn blev anbragt på et godt børnehjem med værdierne i orden, var det hele tiden et brændende ønske for mig at komme hjem. Jeg havde en dejlig familie, og det var der, jeg gerne ville være.

Jeg har oplevet en livsrejse, hvor udviklingen af velfærdsstaten og et fundament af kompensation betød, at jeg kunne uddanne mig til socialpædagog, at jeg kunne blive erhvervsaktiv og arbejde aktivistisk i handicapbevægelsen. Jeg var en af de første, som takket være hjælpeordningen kunne flytte i eget hjem, og jeg har i det hele taget oplevet, hvordan jeg har kunnet leve et liv præget af spontanitet, frihed og lighed.

Dengang var det et særsyn at komme hjem, men jeg var en af de få, som oplevede en familie, som af egen drift byggede et tilgængeligt hus, og jeg oplevede et lokalsamfund, hvor både netværk, skolekammerater og venner sikrede, at jeg i en betydelig del af barndommen og ungdommen kom hjem i eget hjem og blev en del af skole- og ungdomsmiljøet.

Netop derfor smerter det mig at opleve, hvordan praksis på handicapområdet stille og roligt skrider. Vi kan dokumentere, at der på en række nøgleområder i dag – rent materielt – bevilges langt mindre hjælp og støtte, end der gjorde for bare 15 år siden. Og desværre ser vi, at det kommunale skøn kan bøjes på en måde, så juraen ikke udgør en stopklods for den negative udvikling. Det bliver bekræftet af den såkaldte ’Magtudredning 2.0’, som også bliver om-

talt i Handicap NYT nr. 2 / 2026, og det er et fokusområde for Dansk Handicap Forbund og Forældrekredsen – ikke mindst nu, hvor vi ser et regeringsgrundlag med åbninger for nytænkning på handicapområdet. I den proces er det vigtigt for os at huske fortiden som kontrast, men også, at vi husker, hvorfor vi har udviklet ligestillings- og kompensationstanken. Det handler om at investere i mennesker, få samfundet til at hænge sammen og for jer familier sikre, at I kan skabe en tryg og sikker ramme omkring jeres barns tilværelse – vel at mærke uden at blive slidt ned. Når det politiske arbejde nu for alvor går i gang, så skal vi huske familiens betydning, men vi skal i den grad også huske, hvad der er en forældre- og familieopgave, og hvad der på den anden side er samfundets kompenserende opgave. Jeg ønsker jer alle en god jul og et godt nytår. Susanne Olsen Landsformand

Landsformand Susanne Olsen. Foto: GUA Studio.

I forældre, som hver dag knokler for at få tilværelsen til at hænge sammen, oplever hver dag, at I støder på barrierer, som gør det svært at være – ja, familie.

Jeg var heldig, men sådan som samfundet var indrettet dengang, var jeg et særsyn, og i langt de fleste tilfælde var det på ingen måde muligt, fordi mange børn med handicap har brug for mere end det, en familie og et netværk kan levere. Det var med andre ord et samfund, hvor langt de fleste var tvunget til at sige farvel til deres børn, som så blev anbragt i de store institutioner. Det er et samfund, som står i stærk kontrast til de idealer, vi fremfører

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

annoncer

FK·nyt

–

nr. 2

–

november 2026

Bliv medlem af Husk Dansk Handicap Forbund

Bliv medlem af und Dansk Handicap Fgøorerb det på ... der er flere måder, du

kan

Brug hjemmesiden:

Forbundet udgiver løben de nyheder om relevante emner på hje mmesiden:

.dk rbund ...der er flere måder, duww kan gøre det på w.dan skhandicapforbu

www.danskhandicapfo

nd.dk/aktuelle-emner

til os på 39 29 35 35:

Ring Brug hjemmesiden

Du kan også scanne de Send os et brev nne QR Ring til os på 39 29 35 55

-kode informationer klar: – og Du komm e kan også sende os din - www.danskhandicapforbund.dk På sekretariatet sidder en medarbejder Du skal have følgende dir ek te til siden: elsdato tilmelding pr. brev. Fyld den klar til at tage imod din indmelding. Du Navn – Adresse – Føds >> Tryk på bliv medlem øverst i højre ail E-m – on nedenstående blanket ud og send skal have følgende informationer klar: Kommune – Telef hjørne af siden og følg linket<<

Navn | Adresse | Fødselsdato Her finder du en indmeldingsblanket, os et brev: Kommune | Telefon | Email nd Se der med det samme sendes direkte den til: tående blanket og send Udfyld nede til sekretariatet frans hjemmesiden. Du skal oplyse, hvilket medlemskab nd rbu Dansk Handicap Fo du tru p om du har et handicap, as ønsker, Det er nemt og hurtigt. – 2630 Taog om du ønsker at blive medlem af Carl Gustravs Gade 3 en af forbundets fire specialkredse.

den til forbundet på adressen: Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Hvilket medlemskab ønskes: Ordinært medlem ☐ Enlig ☐ Par

☐ Støttemedlem

Navn: ☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Barnets navn: Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år ☐ Amputationskredsen (AK) ☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) ☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.) ☐ Polionetværket

Adresse: Postnummer/by: E-mail: Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger. - Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

AFS: Forældrekredsen · Dansk Handicap Forbund · Carl Gustavs Gade 3 · 2630 Taastrup

www.dao.as 106723 Ref.: 000005

annoncer