nr. 1 · juni 2026 28. årgang
FORÆLDREKREDSEN
DANSK HANDICAP FORBUND
Historie og sjove ting for børn Ny redaktør på FK-nyt
Indvielse af bevægelsespark Viden om sansemotorik
annoncer
Indhold
5 Leder
6 Børnehjørnet Alex og den usynlige mission og sjove ting du kan lave.
9 FK-nyt har fået ny redaktør
11 Den gode oplevelse – i et fællesskab med andre
13 AI som din superkraft – en ny mulighed for unge med handicap.
14-15 Hvad er kunstig intelligens
16-17 Mai-Britts klumme Et nyt kapitel.
19 900 gæster fejrede indvielse af Egmont Bevægelsespark og højskolens 70-års jubilæum
21 Invitation til Regionsfest
22-25 Sanserne spiller en stor rolle for trivsel og læring i skolen
27 Set & sket
39 Landsformandens klumme
31 Opslagstavlen
FK-nyt
Forældrekredsen er en landsdækkende specialkreds i Dansk Handicap Forbund. FK-nyt udgives af Forældrekredsen.
ISSN 2445-9135
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3,st .tv. 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk
Redaktion
Ansvarshavende redaktør: Gitte R. Reckendorff Nielsen (Kontaktperson for Forældrekredsen)
Susanne Olsen
Landsformand i Dansk Handicap Forbund
Redaktør Mikkel Christensen mikkel_chr@hotmail.com
Sats og tryk
Intryk ApS · Tlf. 7021 1000 · www.intryk.dk
Forsidefoto: Leg i vandpytter. Foto: Gitte R. Reckendorff Nielsen
Annoncer / ekspedition
Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev Tlf. 70 70 12 25 Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00
Hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
Næste nummer 30. oktober 2026
Deadline 2. oktober 2026
annoncer
LEDER
Nye tider – samme fællesskab
Det er nye tider for FK-nyt.
Efter rigtig mange år har vi sagt farvel til vores mangeårige redaktør Bente Rødsgaard, som er gået på pension. Bente har været en klippe for Forældrekredsen og har gennem årene skabt et blad, som har samlet familier, formidlet viden, fortalt historier og skabt fællesskab på tværs af landet. Hun har med sit store engagement og sin journalistiske faglighed været med til at gøre FK-nyt til det blad, vi kender i dag.
Vi skylder Bente en stor og hjertelig tak for hendes mange års indsats. Hun vil uden tvivl blive savnet, men vi ønsker hende samtidig alt det bedste i hendes nye tilværelse som pensionist.
Når én dør lukker, åbner en ny sig. Derfor har vi været på udkig efter en ny redaktør, som kunne føre bladet videre. Valget faldt hurtigt på Mikkel Christensen, som mange allerede kender fra Ungdomskredsen, hvor han gennem flere år har stået for bladarbejdet og selv har været aktiv i bestyrelsen.
Vi er meget glade for, at Mikkel har sagt ja til opgaven. Han kommer med nye
perspektiver, gode idéer og et indgående kendskab til vores organisation. Samtidig er det vigtigt for os at få yngre kræfter med på holdet, så bladet fortsat udvikler sig og afspejler de familier, børn og unge, som er en del af Forældrekredsen. I denne udgave kan I læse Mikkels egen præsentation.
Selvom vi får ny redaktør, er ambitionen ikke at lave FK-nyt om. Bladet skal fortsat være det samlingspunkt, som mange af jer kender og holder af. Men vi har besluttet at give lidt mere plads til børnene. Derfor vil I fremover kunne finde små historier, sjove aktiviteter og andre indslag, som børnene kan hygge sig med.
Sommeren står for døren, og med den følger forhåbentlig masser af gode oplevelser, nærvær og tid sammen med familien. Det afspejler sig også i denne udgave af bladet, hvor vi kan præsentere jer for to spændende familieoplevelser samt en familiedag, som vi glæder os meget til at invitere jer med til.
Der er begrænsede pladser, så husk at tilmelde jer i god tid – her gælder først til mølle-princippet.
Vi glæder os til at møde mange af jer og håber, at I vil tage godt imod både denne udgave af FK-nyt og vores nye redaktør.
God læselyst – og rigtig god sommer!
Børnehjørnet
Alex og den usynlige mission
Alex lå på en seng på Rigshospitalet.
Han kendte det hele alt for godt. De hvide vægge. De stille trin på gulvet. Masken.
Han rystede lidt på hovedet.
“Jeg vil ikke,” sagde han stille.
Hans mor satte sig tæt ved ham, lagde en hånd på hans kind og smilede hemmelighedsfuldt.
“Ved du hvad, Alex,” hviskede hun. “Jeg tror faktisk, du er en superhelt. Og lige nu er du på vej på en meget hemmelig mission.”
Alex kiggede på hende med store øjne.
“Du skal tage din usynlighedskappe på,” sagde hun.
“Det kan du kun, hvis du lukker øjnene. Så kan de ikke se dig. Men du kan se dem.”
Alex trak vejret dybt.
Lukkede øjnene.
Og verden gled væk.
Da han åbnede dem igen, var han et helt andet sted.
Gader snoede sig som slanger mellem høje huse. Lanterner svævede i luften, og skygger bevægede sig, selvom ingen gik. Nogle mennesker lignede helt almindelige mennesker – andre bar masker, kapper og mærkelige våben.
Alex så ned.
Han sad i sin kørestol.
Men den var ikke længere bare en kørestol. Den svævede.
Hjulene glimtede.
Og når han tænkte frem, fløj han. “Okay,” sagde Alex stille. “Det her kan jeg godt.”
Det var, som om noget trak ham et bestemt sted hen.
Ind i en lille café.
Ved et bord sad fem mænd og talte lavmælt. Alex rullede tættere på.
Ingen så ham.
Han lagde hånden på bordet. Ingenting. Han var usynlig.
Bag ham sad en mand med kun ét ben. Det andet var af metal. Metallet var ikke glat – det var formet, som om det kunne blive til noget andet. Noget farligt.
Overfor ham sad en kæmpe mand med et stort ar i ansigtet. De tre andre lænede sig tæt ind over bordet.
“Bomben er klar,” sagde en af dem. “Midtbyen. Om ti dage. Karneval.”
Alex fik en klump i maven.
“Der vil være mennesker overalt,” sagde en anden og lo lavt.
Noget ændrede sig inde i Alex.
Ikke frygt.
Mod.
Det skal I ikke få lov til, tænkte han. Mændene forlod caféen, og Alex fulgte efter. Han trykkede sig ind til muren og lod sin usynlighedskappe blafre tæt om sig. De gik hurtigt nu. De skiftede retning igen og igen – som om de testede, om nogen fulgte efter dem.
Pludselig standsede manden med metalbenet.
Klik.
Lyden skar gennem luften.
Alex stivnede.
Manden stampede i jorden, og metallet ændrede form. Ud gled en lang, skarp klinge.
“Kom frem,” sagde han lavt.
“Jeg ved, du er der.”
Det var første gang, Alex mærkede ham rigtigt.
Klingen
Der blev hvisket om ham i den skjulte by. Om røveriet, der var gået helt galt for mange år siden. Om benet han havde mistet. Og om metalbenet han havde fået i stedet.
Benet havde givet ham status.
Frygt.
Magt.
Alex’ kørestol glødede svagt.
Hjulene drejede rundt og blev til lange, stærke arme. Én greb en lygtepæl, og i én flydende bevægelse svingede Alex sig op i luften.
KLANG!
Klingens ben skar gennem luften lige dér, hvor Alex havde været.
“Der!” råbte en af mændene.
Men Alex var væk.
Oppe på taget.
Hans hjerte hamrede – men han smilede.
Dag ét tænkte han.
Jeg er stadig med. Dagene gik.
Alex fulgte dem gennem gader, under broer og ned i mørke lagerbygninger. Nogle gange mistede han dem. Andre gange var han faretruende tæt på at blive opdaget.
På den fjerde dag fangede Klingen ham næsten.
Alex blev presset op mod en mur. Metalbenet ændrede form igen – denne gang til et savblad.
“Usynlig” sagde Klingen og smilede skævt. “Men ikke usårlig.”
Alex lukkede øjnene et øjeblik.
Da han åbnede dem igen, slog kørestolen fra sig. Ryglænet foldede sig ud og blev til et skjold af lys.
SAVEN ramte skjoldet.
KLANG!
Gnister fløj.
Alex skød baglæns, svævede op og forsvandt igen.
“Han kommer igen,” knurrede Klingen.
“Og næste gang er jeg klar.”
På den ottende dag hørte Alex én sige:
“Den er næsten klar.”
På den niende dag:
“Alt er på plads.”
Alex’ mave snørede sig sammen.
På den tiende dag vågnede byen anderledes. Flag overalt. Musik i luften. Farver. Karneval.
Og et ur der tikkede.
Alex fulgte dem én sidste gang. Ingen omveje nu. Ingen smutveje.
Ind i et gammelt klokketårn midt i byen. Alex fløj op gennem mørket – højere og højere – og så så han den.
Bomben.
Den hang midt i rummet.
Tik.
Tak.
“Der er du,” sagde Klingen bag ham.
Alex vendte sig.
“Det er slut,” sagde Alex roligt. Klingen lo. “For hvem?”
Hans metalben slog i gulvet. Alex’ kørestol glødede kraftigere end nogensinde.
Arme greb bomben.
En anden standsede tiden – bare en lille smule.
Klingen nåede frem.
Men for sent.
Alex skilte bomben ad. Ledning for ledning. Tik…
… stilhed.
Bomben slukkede.
Klingen standsede.
For første gang så han… overrasket ud.
Alex svævede baglæns.
“Du tabte,” sagde han.
“Alex? Alex?”
Stemmen var blød.
Han åbnede øjnene.
Hans mor og far stod ved sengen.
“Nå, så vågnede du igen,” sagde hans mor. “Var det slemt?”
Alex kiggede rundt. Hospitalet. Maskinerne. Stilheden.
Slemt? tænkte han.
Jeg har lige reddet en hel by.
Han smilede.
Og lige før han lukkede øjnene igen, syntes han, at hans kørestol blinkede svagt.
Som om missionen var fuldført.
For denne gang.
Næste afsnit følger i næste nummer af FK-nyt!
Forfatter: Gitte R. Reckendorff Nielsen
Sjove
ting du kan lave
Her er to sjove aktiviteter, du kan lave derhjemme – i dit eget tempo og på din egen måde. Du behøver ikke være god til noget bestemt, og der er ingen rigtige eller forkerte resultater. Det vigtigste er, at du har det sjovt, bruger din fantasi og skaber noget, som er helt dit eget. Find materialerne frem – og gå i gang, når du har lyst!
PERLEPOW RØRMONSTER
Her laver du noget, som ingen andre i verden har lavet før.
Det skal du bruge:
• Store perler i mange farver
• En snor eller en piberenser
Sådan gør du:
1. Vælg dine yndlingsfarver.
2. Sæt perlerne på – én ad gangen.
3. Lav et armbånd, en perleorm eller noget helt tredje.
4. Stop, når du synes, den er helt rigtig.
Husk:
Hver perle er en farvekraft. Jo flere du vælger, jo stærkere bliver dit PERLEPOW!
RØRMONSTER! – byg et dyr, der aldrig har fandtes. Et paprør kan blive til alt – hvis du bestemmer det.
Det skal du bruge:
• Et paprør
• Pap eller æggebakke
• Tusser eller farver
• Tape eller lim
Sådan gør du:
1. Kig på paprøret – hvilket dyr gemmer sig indeni?
2. Giv det øjne, ører, ben eller hale.
3. Farvelæg og pynt.
4. Giv dit RØRMONSTER et navn.
Vigtigt:
Dit monster må være sødt, skørt, stille, stærkt eller helt vildt. Der findes ingen forkerte RØRMONSTRE!
annoncer
FK-nyt får ny redaktør:
Jeg er ikke Bente, men…
… jeg har fulgt hendes arbejde med FK-nyt og andre projekter i mange år, og sammen med Susanne og Gitte vil jeg føre bladet videre med blik for tradition og villighed til fornyelse.
Jeg må hellere præsentere mig selv ordentligt. Jeg hedder Mikkel Christensen. Jeg er 38 år, og jeg har været frivillig i Dansk Handicap Forbund i mange år. Jeg elsker at skrive, så da Susanne og Gitte spurgte mig, om jeg ville overtage Bentes rolle som redaktør for FK-nyt, da hun gik på pension ved årsskiftet, sagde jeg ja med det samme.
Min ”karriere” som frivillig i forbundet begyndte, da jeg i 2012 skrev en artikel til Ungdomskredsens daværende medlemsblad Nutidens Unge. Den ene artikel tog den anden, og i marts 2018 blev jeg valgt ind i Ungdomskredsens bestyrelse med ansvar for bladet. Det ansvar har jeg haft lige siden – indtil Ungdomskredsens landsmøde i april i år, hvor jeg blev for gammel til at være med i bestyrelsen.
Dansk Handicap Forbund er et forbund for alle – både børn, unge, voksne og ældre, og ligesom Forældrekredsen arrangerer en masse sjove og spændende arrangementer for jer forældre og jeres børn, arrangerer Ungdomskredsen temaweekender og kurser for medlemmerne i alderen fra 15-36 år. Jeg nød mine år i Ungdomskredsen, og det er jeg sikker på, at jeres børn også kommer til en dag. Men den tid den glæde.
Som redaktør for Nutidens Unge bestræbte jeg mig altid på at skrive nogle historier, som de unge læsere ville synes var interessante eller spændende at læse. Det var et medlemsblad med streg under medlem. Derfor fik jeg meget tit et eller flere medlemmer til at skrive en historie – både fordi det var svært at fylde et helt blad, hvis jeg skulle skrive alle artiklerne selv, men også fordi – og det var det vigtigste – bladet blev mere levende, når flere stemmer blev hørt, og desuden blev det nemmere at spejle sig i historierne,
når det ikke var mig, der skrev dem alle. Historier fra de unges egen hverdag.
FK-nyt er ikke Nutidens Unge. Det er jeg meget bevidst om. FK-nyt skal være for jer forældre til børn med handicap. Det skal tilbyde perspektiv og spejling i en måske til tider presset hverdag. Som altid vil Gitte og Susanne skrive artikler om stort og småt, der vil være nyt fra forbundet med særlig relevans for jer, ligesom I stadig kan læse Majbritts Klumme og beretninger fra weekenderne på Egmont Højskolen. Vi har dog også indført Børnehjørnet, hvor jeres børn selv kan gå på opdagelse i sjove opgaver og små historier. Tradition og fornyelse går således hånd i hånd.
Nej, jeg er ikke Bente. Jeg har aldrig været ansat i Dansk Handicap Forbund, men som frivillig har jeg nærmest været overalt i forbundet. Jeg har været med i Ungdomskredsen. Jeg er med i Kursusudvalget og i Hovedbestyrelsen. En kort overgang sad jeg også i bestyrelsen for Odenseafdelingen, og nu er jeg så landet her i Forældrekredsen, hvor jeg skal være redaktør for FK-nyt. Det arbejde glæde jeg mig meget til at gå i gang med.
Først og fremmest er jeg medlem af Dansk Handicap Forbund, ligesom I er. På grund af en for tidlig fødsel
lever jeg med cerebral parese i benene og går rundt med to krykker. Ligesom jer kender mine forældre og jeg systemet og ved, hvor svært det kan være at få den hjælp, man har behov for. Her håber jeg, at vi kan inspirere hinanden til at finde løsninger.
Jeg har en kandidatgrad i kommunikation, og til daglig arbejder jeg som kommunikationsmedarbejder i Videnscenter om handicap.
Når jeg ikke er frivillig forskellige steder, nyder jeg at læse bøger, gå ture og at være sammen med min familie og mine venner.
I har måske hørt om mig, for det er mig, der står bag teksten til Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæumssang ”Et liv med lige muligheder”.
Et liv med lige muligheder
Tekst: Mikkel Christensen Melodi: Søren Høg Christensen og Kim Preuthun
I anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum i 2025
1. Prøv at række mig din hånd. Gør det forskel? Kan du mærke –kan du mærke vores bånd, som er gamle, som er stærke? De blev skabt af os for os, og de bød hver fordom trods. Selvom rigtig mange år er svundet, er vi stadig af den samme sag forbundet. Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.
2.Handicap – et livsvilkår. Du er dog så meget mere. Uanset de kort du får, altid kompensere.værdighed.
4. Vi har stemmer helt lokalt. Ung og ældre er forbundet. Samarbejder helt globalt. Alle grænser er forsvundet. Vi er manges talerør, og det er vi nu som før. Vi vil bygge bro hen over grøfter, hver gang politik og strategi vi drøfter. Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.
5. Nu har jeg rakt dig min hånd. Det gør forskel. Jeg kan mærke –jeg kan mærke vores bånd, som er gamle, som er stærke. Intet om os uden os. Lad os byde tiden trods. fremtidshåb er ikke svundet.forbundet.
annoncer
”Den
Gode Oplevelse –
i
et fællesskab med andre” tilbyder igen i år to gratis familieweekender
Bevica Fonden, Bevica Legater og Vanførefonden gør det muligt, at børn med handicap, deres forældre og søskende kan komme på en gratis familieweekend med aktiviteter, hygge og samvær – i et fællesskab med andre.
Familieweekenden er på Hou Søsportcenter ved Egmont Højskolen, hvor vi har reserveret alle deres handicaptilgængelige feriehuse til jer familier. Feriehusene er med loftlift –medbring eget sejl. Egmont Højskolen sørger for god mad, så vi skal bare nyde fællesskabet og hygge os sammen.
Tid: Den 28. – 30. august og den 2. – 4. oktober 2026
Sted: Hou Søsportcenter, Villavej 25, Hou, 8300 Odder
Program
Fredag:
Kl. 16.00-17.45 Ankomst og indkvartering – mødested i Tehuset
Kl. 18.00-19.00 Aftensmad på højskolen
Kl. 19.00-20.30 Velkomst og præsentation af familierne og med sjove lege i Tehuset
Lørdag:
Kl. 08.00-09.30
Morgenmad på højskolen
Kl. 09.30-11.45 På tur med indlagte opgaver i højskolens Egmont Bevægelsespark
Kl. 12.00-13.00 Frokost på højskolen
Kl. 13.00-15.00 Pause
Kl. 15.00-18.00 På tur til Jurten med sjove fælleslege for alle aldre og lave pølsebiks på bål
Kl. 18.30-20.00 Underholdning v. Mek Pek – mødested på højskolen
Kl. 20.00-21.30 I højskolens Vandhalla – Danmarks mest tilgængelige svømmehal – husk badetøj og håndklæder
Søndag:
Kl. 08.00-09.30
Morgenmad på højskolen
Kl. 09.30-10.00 Udtjekning af feriehusene
Kl. 10.00-11.45 Troldeløb i området med sjove troldedrillende indslag – mødested i Tehuset
Kl. 12.00-13.30
Frokost og fælles evaluering på højskolen – herefter afrejse
Tilmelding: Senest den 31. juli 2026 til Gitte R. Reckendorff Nielsen E: gitterrnielsen@hotmail.com med navn, børnenes alder og særlige behov Skriv, hvor mange I er, alder på jeres børn, og hvilken weekend I ønsker.
Arrangører: Gitte R. Reckendorff Nielsen og Susanne Olsen, Dansk Handicap Forbund
annoncer
AI som din superkraft – en ny mulighed for unge med handicap
Kunstig intelligens fylder mere og mere i vores hverdag – i vores telefoner, i de apps vi bruger, og i den måde vi kommunikerer på. Men for unge med handicap kan AI være mere end bare teknologi. Det kan være et værktøj, der giver både overskud, frihed og nye handlemuligheder. Ikke fordi AI løser alt, men fordi det kan tage nogle af de opgaver, der ellers stjæler energi, tid og mod.
Når man begynder at bruge AI som en personlig hjælper, opdager man hurtigt, at det ikke handler om at mestre en masse avancerede funktioner. Det handler om at få støtte til det, der er svært i hverdagen: at få struktur på sine dage, at formulere sig klart i beskeder og at få hjælp til at komme videre, når tankerne går i stå. Mange beskriver det som at få en ekstra hånd – en, der altid er til rådighed, og som aldrig bliver træt, irriteret eller utålmodig.
Noget af det mest værdifulde, AI kan gøre, er at hjælpe med kommunikationen. For mange unge er det svært at skrive til kommunen, lærere eller sagsbehandlere. Det kræver overskud, præcision og et sprog, som ikke altid ligger lige for. Her kan AI fungere som en slags oversætter mellem intention og formulering. Den kan gøre et rodet udkast til en tydelig besked eller tage en frustreret tanke og omsætte den til noget, der er både venligt og præcist. På den måde bliver AI ikke en stemme, der taler for dig, men en støtte til at finde din egen.
AI kan også være med til at skabe ro og overblik i en hverdag, der for mange kan føles uforudsigelig eller tung at navigere i. Når ens energi svinger, eller der er mange detaljer at
holde styr på, kan en digital assistent gøre det lettere at strukturere sine dage. For eksempel kan man bede AI om at lave en overskuelig plan for en dag med lav energi, eller få den til at sortere en lang liste af opgaver efter, hvad der haster, og hvad der kan vente. Den slags assistance kan virke lille udefra, men i praksis betyder det, at man kan bruge sin energi på det, der virkelig er vigtigt – og ikke på at få overblikket til at begynde med.
Men AI handler ikke kun om det praktiske. Det handler også om kreativitet og selvudtryk. Mange unge oplever, at AI giver mulighed for at skabe ting, de ellers ikke havde haft redskaberne til: billeder, plakater, små fortællinger, visuelle idéer eller humoristiske eksperimenter. Det særlige ved kreative AIværktøjer er, at de ikke kræver tekniske eller kunstneriske evner. Man kan bare beskrive det, man forestiller sig, og så hjælper AI én med at sætte form på det. For nogle bliver det en måde at fortælle deres egen historie på; for andre en måde at drømme højt eller afprøve idéer, der normalt ville være svære at realisere.
Det er netop kombinationen af det praktiske og det kreative, der gør AI til en form for frihedsteknologi. For unge med handicap kan det være forskellen mellem at være afhængig af hjælp og at kunne klare flere ting selv. Ikke fordi AI erstatter mennesker – men fordi det reducerer barriererne omkring de opgaver, der ellers fylder unødigt meget. Når man kan skrive sin egen klage, planlægge sin egen dag eller udtrykke sine egne idéer, styrker det selvstændighed og giver en følelse af kontrol, som mange har savnet.
På baggrund af arbejdet med AI har unge i Ungdomskredsen formuleret deres eget AImanifest. Det beskriver i korte træk, hvad AI kan betyde i hverdagen: at gøre livet lettere, at skabe struktur, at være en sparringspartner og at give adgang til nye kreative muligheder. Men måske det vigtigste punkt i manifestet er det sidste: at AI kan være en genvej til indre ro. Når opgaverne bliver lettere at løse, og kommunikationen bliver mindre tung, frigøres der mental plads. Og for mange kan netop den lettelse mærkes direkte i kroppen.
AI er ikke perfekt. Det skal bruges med omtanke og i nogle tilfælde med forsigtighed. Men når unge får lov til at udforske teknologien i deres eget tempo, viser der sig et klart billede: AI er ikke kun for ingeniører, programmører eller nørder. Det er for alle, der ønsker mere selvstændighed i deres liv – uanset om det handler om at klare praktiske opgaver, udtrykke sig bedre eller skabe noget, man ikke troede muligt.
For unge med handicap kan kunstig intelligens derfor være mere end bare et værktøj. Det kan være en vej til større frihed. Og måske endda til en hverdag, der både er lettere, mere overskuelig og lidt mere deres egen.
Mark Sinclair er stifter og chefredaktør for AI-Portalen (www.ai-portalen.dk), forfatter til bogen ”AI – Det store valg” og foredragsholder. Han arbejder i krydsfeltet mellem AI og samfund med at formidle AI for alle og bygge bro mellem teknologi og menneske. Artiklen er skrevet på baggrund af Ungdomskredsens Julekursus den 6. december 2025 på Brogaarden i Middelfart.
Af Mark Sinclair Fleeton
Kort sagt: Hvad er kunstig intelligens?
AI som praktisk hjælper:
Mere overblik, mindre stress
Mange kender følelsen af, at hverdagen godt kan løbe fra én – mails, aftaler, beskeder, krav, planlægning. AI kan fungere som en digital støtteperson, du kan tale med når som helst, og som ikke vurderer eller dømmer.
AI kan blandt andet:
• hjælpe med at strukturere din hverdag, lave to-do-lister og skabe overblik
• minde dig om opgaver eller forklare, hvordan du kommer i gang
• oversætte dine tanker til klare, venlige og præcise beskeder
• forklare svære ting i et sprog, du forstår.
For unge med handicap kan netop struktur og overskuelighed være afgørende for at få ro på hverdagen. Her kan AI gøre en reel forskel.
AI som stemme og sparringspartner
En af de mest nyttige funktioner er, at AI kan hjælpe med at sige det, man gerne vil sige –på en måde der bliver forstået.
Du kan eksempelvis bruge AI til at:
• skrive klager eller henvendelser til kommunen uden at miste dit budskab
• lave korte, klare forklaringer til sagsbehandlere, lærere eller arbejdspladser
• øve samtaler eller rollespil, hvis du skal sige noget svært
• formulere tekster, beskeder eller mails i forskellige versioner.
Det betyder ikke, at AI taler for dig. Det betyder, at AI giver dig værktøjer til at udtrykke dig mere præcist – i dit eget tempo.
AI som kreativ motor
AI er også en legeplads for kreativitet. Alt det, du måske har haft i hovedet, men ikke kunne få ned på papir eller tegne, kan nu få form.
Du kan bruge AI til at:
• lave billeder, plakater eller illustrationer
• skabe idéer til historier, digte eller projekter
• få inspiration til løsninger på problemer
• udvikle nye måder at fortælle din egen historie på.
For mange opleves kreativ AI som en særlig frihed: du behøver ikke kunne tegne, skrive eller programmere for at skabe noget smukt, sjovt eller vigtigt.
Når kroppen siger fra
– og AI hjælper med at skabe overblik
For mange unge med handicap følger der ikke kun praktiske udfordringer med hverdagen, men også fysiske begrænsninger, smerter eller perioder med lav energi, hvor kroppen ganske enkelt siger stop. Det er ofte netop i disse situationer, at overskuddet til at skabe struktur forsvinder først. Her kan AI fungere som et stilladserende redskab, der hjælper med at holde sammen på dagene, også når man selv ikke kan. Man kan bede AI om at udforme en dagsplan med indlagte pauser, tilpasse opgaverne efter energiniveau eller omformulere en lang liste af gøremål til en
overskuelig rækkefølge, der kan tages i små bidder. På den måde bliver AI et værktøj, der både aflaster og støtter – ikke ved at presse én til mere, men ved at frigøre én fra det mentale arbejde, der ellers kan føles uoverkommeligt, når kroppen er på overarbejde. For nogle bliver AI dermed en stille form for omsorg: en hjælp til at bevare overblik og ro selv på de dage, hvor energien er væk, før man når ud af sengen.
AI som frihedsteknologi
Når vi taler om AI for unge med handicap, handler det i sidste ende om frihed:
• frihed til at klare flere ting selv
• frihed til at kommunikere tydeligere
• frihed til at slippe noget af den mentale belastning
• frihed til at skabe og udtrykke sig.
AI fjerner ikke alle barrierer i livet. Men det kan
fjerne nogle — og give plads til mere energi, mere kreativitet og mere selvbestemmelse.
Hvordan kommer man i gang?
Du behøver ikke sætte dig ind i hele AI-verdenen. Du kan starte i det små:
• Stil AI ét enkelt spørgsmål om noget, du har brug for.
• Lad AI omskrive en besked, du selv har skrevet.
• Brug AI til at skabe en plan for din dag i morgen.
• Eksperimentér med et billede eller en lille tekst.
Når først man opdager, hvor meget AI kan hjælpe, bliver det hurtigt et værktøj, man bruger med samme naturlighed som kalenderen eller telefonen.
AI er ikke en erstatning
– det er et værktøj
AI skal ikke tage menneskelige relationer, beslutninger eller vurderinger fra os. Det skal hjælpe os med at:
• få mere overskud
• få bedre muligheder
• udtrykke os tydeligere
• skabe løsninger, man ellers ikke havde set.
For nogle bliver AI et redskab, man bruger hver dag. For andre er det noget, man kun tager frem, når man virkelig har brug for det. Begge dele er helt rigtigt.
Et nyt kapitel
Der er sket rigtig meget i vores liv. Jakobs far og jeg er blevet skilt. Det var mit ønske. Det var ikke en nem beslutning, og hvis jeg skal være ærlig, så blev beslutningen sværere pga. Jakob.
Jeg havde egentlig accepteret mit liv som mor og husmor/kone. Det hele fungerede jo, og når man har et barn som Jakob, føles tankerne om at gå nærmest som at skulle bestige Mount Everest!
Jeg troede først, det var min rolle som mor til et barn med handicap, jeg ikke længere magtede – jeg sov hele tiden, følte mig mat
og udmattet, men stille og roligt gik det op for mig, at det ikke var omsorgstræthed, men mangel på omsorg til mig! Og så er der faktisk ingen vej tilbage.
Huset er solgt, vi bor stadig sammen, men min eksmand har fået en 3-værelses fra 1/7 – i stueplan lige ud til Jakobs yndlingspark – helt perfekt.
Mit lille enderækkehus kan jeg overtage 1/9, men jeg får nøglerne 1/8, så der er rigtig god tid til at få pakket og flyttet tingene. Min familie står bag mig og er allesammen klar til at læsse traileren, samle ting og sætte gardiner op – og det føles helt fantastisk, for nogle dage vågner jeg og tænker, at det hele er superskræmmende, men jeg er ikke i tvivl om, at det er det rigtige.
Det var rigtig svært i starten, fordi min eksmand og jeg ikke var enige, men nu – hvor tiden nærmer sig, er det som om, der er kommet en ro. Og inderst inde tror jeg, at det er en god ting for os begge to.
Planen er, at Jakob skal være hos sin far hver anden weekend og måske en enkelt dag om ugen til spisning. Så det er der næsten styr på...
Det vilde ved Jakob er, at han jo ikke forstår det, der skal ske. Han har ikke været påvirket ligesom os og storesøster. Han
Tekst og foto af Mai-Britt Vester
er stadig sig selv, og han føler stadig en total lykkefølelse, når han hører en af sine yndlingssange, eller når storesøster kommer hjem med en overraskelse. Hun kom hjem med en flot regnbuefarvet bold til ham i går, og hun sagde til ham: ”Jakob, det er ikke sådan en, du kan løfte med en hånd. Det her er en bold, vi skal spille med sammen.” Og Jakob elsker den! Han kaster den til os, og nogle gange, når jeg står ude i køkkenet, så kaster han den inde fra værelset, så den lander ude i køkkenet hos mig! Han kan sagtens lave sjov på den måde. Det er så sødt.
Nogle gange kigger jeg på ham – som her til aften, hvor jeg gi’r ham aftensmad –kødboller med mos. Det elsker han, og når han får lækker mad, så kigger han ofte så blidt på mig og aer min kind. Du ser så uskyldig ud, tænkte jeg. Du ved slet ikke, at om to måneder så bor vi ikke her længere, så skal vi bo et nyt sted, så starter der et nyt kapitel. Men jeg tror virkelig på, at det hele nok skal gå, for livet kan ikke altid være det samme!
Livet er ikke konstant – heller ikke for dig, lille Jakob.
Og du er ikke så lille mere. Du er lige blevet 17 år, og i dag kom der er en mail fra socialrådgiveren om førtidspension, når du fylder 18. Jøsses, hvor tiden går!
Men sådan går det....
Du er en stor dreng nu, og nu sidder du på forsædet i bilen, og det er tydeligt, at det føles ret sejt!
Alt udvikler sig. I dig og omkring dig, og jeg tænker, at det er helt okay, og helt som det skal være.
Jeg er sikker på, at vores nye liv bliver helt fantastisk.
Så længe vi holder sammen, så kan det kun blive godt.
annoncer
900 gæster fejrede indvielse af Egmont
Bevægelsespark og højskolens 70-års
HOU, ODDER – Grundlovsdag den 5. juni blev en milepæl for Egmont Højskolen, da Egmont Bevægelsespark officielt blev indviet. Over 900 mennesker mødte op til en begivenhedsrig dag, der både markerede åbningen af det universelt designede bevægelsesområde og Egmont Højskolens 70-års fødselsdag.
Det var en dag præget af fællesskab og fejring, da de røde bånd blev klippet til det 30.000 m² store område. Parken var fra første færd fyldt med liv og viste sit fulde potentiale med aktiviteter på både ben og hjul i alle parkens områder; multibanerne, funktionel træning i Lysningen, kørestolsræs på stierne, løbehjul på pumptrackbanen og meget mere.
”Vi er utroligt stolte og glade over endelig at kunne invitere alle indenfor i det område, vi har lagt så meget arbejde og så store visioner i at skabe. At se parken summe af liv på tværs af alle forudsætninger bekræfter os i, at vi har skabt et rum, hvor de siloer, man ellers kan opleve i samfundet, nedbrydes,” udtaler forstander Søren Møllgaard Kristensen.
En dag i grundlovens og fællesskabets tegn
Indvielsen faldt sammen med grundlovsdag, hvor Caspar Eric, Olivia Dahl, Emil Falster og Jacob Nossell m.fl. bidrog med taler og debat. Programmet bød også på
koncert med Big Fies Big Band, fællessang og fernisering af kunstværker af Jens Flemming Sørensen (”Åbent univers”) og Steen Larsen (”Silfra”). Aftenen kulminerede i fejringen af højskolens 70-års jubilæum.
Visionen for parken har hele tiden været at skabe ægte inklusion gennem universelt design, hvor ”hjul tænkes før ben”. Det skal gøre op med rollen som den ”kaffedrikkende taskeholder”, hvor mennesker med handicap ofte må se til fra sidelinjen. Som arkitekt Julie Kaalby Bjerre fra LYTT Architecture udtrykker det, er målet at gøre naturen og bevægelse tilgængelig for alle – uanset om man er på to ben eller på hjul.
En gave til lokalsamfundet Egmont Bevægelsespark er nu officielt åben for alle. Projektet er realiseret med massiv støtte fra Nordea-fonden (14 mio. kr.) og Lokale og Anlægsfonden (7,5 mio. kr.) samt bidrag fra en række øvrige fonde.
”Med det nye aktivitetsområde har Egmont Højskolen skabt nogle helt fantastiske, nye rammer for samvær og bevægelse i det fri. Bevægelsesparken bliver tilgængelig for alle – på tværs af funktionsniveau, alder og livsvilkår. Den indsats er vi stolte af at støtte op om hos Nordea-fonden. Stærke fællesskaber og social ansvarlighed er med til at skabe flere gode liv,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, om projektet.
Med over 900 besøgende på åbningsdagen er fundamentet lagt for, at Egmont Bevægelsespark bliver et levende samlingspunkt for både elever, lokale borgere og besøgende fra hele landet.
FAKTA OM EGMONT BEVÆGELSESPARK
• Areal: 30.000 m² med multibane, funktionelt træningsområde, skatermiljø og universelt designede stisystemer.
• Adgang: Der er fri adgang for offentligheden alle ugens dage.
• Støtte: Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden, Vanførefonden, Sigrid og Ove F. Olsens Fond, Bevica Fonden og Bevica Legater samt Odder Kommune.
• Arkitekt: LYTT Architecture (Vinderforslaget: ”NATURLIGT FORBUNDNE”).
Kontakt for yderligere information: Søren Møllgaard Kristensen, forstander: E-mail: sm@egmont-hs.dk Tlf. 61 30 54 18
Læs mere på parkens hjemmeside. Her finder man også flere inspirationsartikler samt evalueringsrapporter vedrørende idéudvikling, anlæg og ibrugtagning af parken.
Evalueringen er udarbejdet i samarbejde med Videncenter om Handicap: www.egmont-bevægelsespark.dk
Foto: Egmont
Højskolen
annoncer
Sønderborg afdeling
INVITERER TIL
Regionsfest
Fredag den 23. oktober 2026 kl. 15.00 – 23.00
på Hotel Sønderborg Strand, Strandvej 1, 6400 Sønderborg
FORESTIL DIG en dag, hvor latteren fylder rummet, magien opstår lige foran dine øjne, samtaler giver mening – og gør en forskel, og hvor fællesskabet mærkes helt ind i hjertet. Det er præcis den dag, vi inviterer jer til, og vi håber rigtig meget at se jer til en uforglemmelig dag for hele familien.
Dagen og aftenens SPÆNDENDE PROGRAM kan I læse her, og mon ikke der også dukker en overraskelse op undervejs?
PRISEN FOR AT DELTAGE ER 150 KR. PR. PERSON. Dertil kommer der egenbetaling på drikkevarer efter middagen. Evt. allergener oplyses ved tilmeldingen.
Hvis I kun ønsker at deltage i første del af festen og ikke i middagen, oplys da venligst dette ved tilmelding (af hensyn til traktement). Prisen pr. deltager er stadig 150 kr.
TILMELDING til talsperson for Forældrekredsen og Regionsformand for DHF Region Syddanmark Gitte R. Reckendorff Nielsen: gitterrnielsen@hotmail.com – SENEST D. 10. SEPTEMBER 2026.
Mvh. DHF Sønderborg, Forældrekredsen og DHF Region Syddanmark
PROGRAM:
14.30 – 15.00 Ankomst – vi glæder os til at se jer.
15.00 – 15.10 Velkomst v. DHF Sønderborg.
15.10 – 15.30 Kaffe og kage – og tid til gode snakke.
15.30 – 16.10 Tryllekunstner .
16.10 – 17.05 “At rejse er at leve” v. Jesper Mathiesen og Gitte R. Reckendorff Nielsen – personlige fortællinger der åbner verden.
17.05 – 17.30 Debat: Lige muligheder for alle Med: Erik Lauridsen (borgmester), Jette Damsø Henriksen (regionspolitiker A), Susanne Olsen (landsformand for DHF), og Jesper Mathiesen. Moderator: Gitte R. Reckendorff Nielsen – fordi rettigheder ikke må være et lotteri
17.30 – 20.00 Festmiddag – og hold godt fast… under middagen kan der ske lidt af hvert. Sjove, overraskende indslag for hele familien gør, at du aldrig helt ved, hvad næste øjeblik bringer.
20.00 – 22.45 Musik og dans – med 10-personers band, der får gulvet til at leve.
22.45 – 23.00 Tak for i dag.
Sanserne spiller en stor rolle for trivsel og læring i skolen
Louise
Alle børn er forskellige og har forskellige sansemotoriske behov og forudsætninger. Nogle børn søger mange sanseindtryk, mens andre hurtigt overstimuleres. Dette kommer især til udtryk, når børnene starter i skole, og der stilles andre og større krav.
I Videnscenter om handicap arbejder vi for at fremme inkluderende bevægelsesfællesskaber i skolen samt øge fokus på at imødekomme børns sansemotoriske behov for at fremme trivsel og læring. I denne artikel præsenteres viden om den sansemotoriske udvikling samt eksempler på, hvordan tilpassede omgivelser og aktiviteter kan gøre en forskel for børnenes deltagelse.
tegration gør os i stand til at reagere hensigtsmæssigt på den situation, vi står i. En afgørende proces i sanseintegrationen er hjernens evne til at filtrere den uendelige strøm af sanseindtryk, der konstant strømmer gennem vores nervebaner. Man kan forestille sig et filter i hjernen, der sikrer, at de relevante sanseindtryk får adgang, mens det, der ikke er relevant, bliver afvist, hvilket er afgørende for ikke at blive overstimuleret (Ayres, 2007; Dunn, 2012).
Den sansemotoriske udvikling
de mellem sansesystemerne. Eftersom de fleste børn starter i skole ved 6-års alderen, hvor det sansemotoriske fundament endnu ikke er færdigudviklet, er det store krav at stille, når vi forventer, at børnene kan sidde stille og modtage undervisning. Samtidig strider det direkte mod udviklingen af et solidt sansemotorisk fundament, hvis vi i for høj grad frarøver barnet muligheden for bevægelse og sansning (Ayres, 2007; Shellenberger & Williams, 1996).
Sanseintegration
Sanseintegration er den ubevidste neurologiske proces i hjernen, der organiserer og bearbejder sanseindtryk fra menneskets egen krop og fra omgivelserne. Sanseintegration giver mening til det, vi oplever, ved at sortere de informationer, vi modtager gennem sanserne og udvælge det, der skal fokuseres på, og en veludviklet sansein-
En velfungerende sanseintegration kræver et stærkt sansemotorisk fundament, som især udvikles gennem barnets første 7 leveår ved, at barnet naturligt bevæger sig, leger og sanser verden. Man kan forestille sig den sansemotoriske udvikling som en pyramideform, hvor den kognitive intelligens ligger i den øverste del af pyramiden og kun kan udvikles på et stærkt sansemotorisk fundament (se figur 2). Allerøverst ligger den boglige indlæring. Boglige færdigheder stiller store krav til hjernen, og boglige indlæringsvanskeligheder kan faktisk være første tegn på en mild grad af sanseintegrationsvanskeligheder. Fx kræver det at lære at læse, altså at bearbejde tegnene på papiret, et integreret samarbej-
Mangelfuld sanseintegration kan komme til udtryk på mange måder Sanseintegrationsvanskeligheder er en betegnelse for mangelfuld sanseintegration – altså en mangelfuld bearbejdning og integrering af sanseindtryk (Ayres, 2007). En dansk undersøgelse baseret på 1721 sanseprofiler indikerer, at omkring 20 % af eleverne i 0. -3. klasse i den almene danske folkeskole har sanseintegrationsvanskeligheder (Nielsen, 2020), og andelen må forventes at være højere inden for specialområdet. Et barn, der vokser op under forhold, der begrænser bevægelse og berøring, vil udvikle en mangelfuld sanseintegration. Der kan også være tale om en indre sansedeprivation, hvor impulserne ikke når alle de rette neuroner
Af
Brøns Spillum, projektkonsulent i Videnscenter om handicap
og synapser i hjernen. Sanseintegrationsvanskeligheder ses ofte i sammenhæng med forskellige diagnoser som fx ADHD, autisme, cerebral parese eller ved for tidlig fødsel, men det kræver ikke en diagnose at have forstyrrelser i sansebearbejdningen (Ayres, 2007; Dunn, 2012).
Skolestart:
Mangelfuld sanseintegration viser sig ofte, når der stilles større krav Sanseintegrationsvanskeligheder træder ofte tydeligt frem, når barnet starter i skole, hvor der pludselig stilles andre og større krav. Evnen til motorisk planlægning kan være påvirket, og barnet kan være udfordret både på sin fin- og grovmotorik. Barnet kan fremstå klodset og fx have svært ved at holde fast på blyanten. Barnet vil typisk have mangelfuld filtrering af indtryk fra fx høresansen, synssansen og lugtesansen, hvilket gør, at barnet hurtigt bliver afledt og overstimuleret af lys, støj og lugte. Ligeledes kan mangelfuld filtrering af indtryk fra følesansen medføre, at selv det at have tøj på kan være forstyrrende og en årsag til motorisk uro. Adfærdsvanskeligheder kan også hænge sammen med sanseintegrationsvanskeligheder. Barnet kan opleves som irritabelt og overdrevent følsomt eller reagere negativt på berøring. Denne adfærd kan medføre, at barnet mistolkes af lærere og klassekammerater. Omvendt kan et andet barn opleves voldsomt og have tendens til at overtræde andres grænser. Dette er ikke bevidst, men kan være et udtryk for en høj tærskelværdi for sanseindtryk, så barnet har svært ved at
mærke sin egen krop og aktivt søger flere sanseindtryk (Ayres, 2007; Dunn, 2012).
Det gode samspil mellem eleverne, omgivelserne og undervisningen I en klasse med 25 elever er der 25 forskellige sansemønstre, hvilket kan være en udfordring. Det er ikke nemt at skabe et læringsmiljø, hvor elever med sanseintegrationsvanskeligheder kan deltage og udvikle sig i undervisningen. Som underviser skal man skabe det bedst mulige samspil mellem eleverne, undervisningen og omgivelserne for at skabe de bedst mulige deltagelsesforudsætninger. (se figur 3). Omgivelserne i klasseværelset kan fx tilpasses, så de imødekommer elevernes sensoriske behov. Støj kan bl.a. reduceres ved at sætte tennisbolde på stolebenene, ligesom der kan være god udluftning og tages hensyn til synsindtryk i klasseværelset. Nogle elever kan have behov for høreværn og/eller afskærmning, når de skal koncentrere sig. Det kan også gøre en forskel at sikre varierede siddestillinger, fx kan nogle have god gavn af at ligge på maven på gulvet, mens de laver en opgave, for at kunne mærke sig selv og få sanseinput fra underlaget. I de
Videnscenter om handicap er en landsdækkende organisation, som arbejder med at skabe deltagelse for alle. Vi samarbejder primært med praktikere og tilbyder sparring, workshops, oplæg m.m. Læs mere om Videncenter om handicap her www.videnomhandicap.dk. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at scanne QR-koden:
På skoleområdet har vi gennem de seneste 6 år i projekt Bevægelse for alle arbejdet med at øge deltagelsen for børn i skolens bevægelsesfællesskaber. Aktuelt arbejder vi med øget deltagelse i frikvarteret med vores 3-årige projekt Frikvarter for alle (2025-2028), støttet af Nordeafonden. Her er formålet at udvikle aktiviteter og redskaber, der skal gøre frikvarterer og overgange i almenskolen mere inkluderende. Du kan læse mere om projekt Frikvarter for alle her: www.videnomhandicap.dk/ frikvarter-for-alle
situationer, hvor eleverne skal sidde på en stol, er det vigtigt med god kontakt mellem fødderne og underlaget. Det væsentlige er et mindset, hvor underviseren er bevidst om, at omgivelser og aktiviteter kan tilpasses, så de imødekommer elevernes sansemotoriske behov (Ayres, 2007; Dunn, 2012).
Skoledagens svære overgange
Mange børn med sanseintegrationsvanskeligheder har vanskeligheder ved at arousalregulere, hvilket har stor betydning for deres skolegang. Arousal er et udtryk for hjernens vågenhedsniveau, og arousalregulering er således hjernens evne til at regulere vågenhedsniveauet. Der kan være udfordringer i de forskellige
annoncer
overgange i skoledagen, fx fra frikvarter til undervisningen. Det kræver meget af hjernen at regulere vågenhedsniveauet, så det matcher den næste aktivitet. Længere stillesiddende undervisning er ligeledes udfordrende og kan skabe motorisk uro eller omvendt vise sig ved elever, der hænger ind over bordene. Begge dele er et klart signal på et behov for en bevægelsespause og gerne en bevægelsesaktivitet, hvor der fokuseres på aktivt at stimulere muskelledsansen, hvilket har en god effekt på nervesystemet (Ayres, 2007; Dunn, 2012). Det kan fx være ase/maseaktiviteter, dybe tryk, skubbe på en væg eller skubbe hinanden ryg mod ryg.
Tilpasningshjulet
– et redskab til at tilpasse aktiviteter så alle kan være med Det er ikke altid nok at sætte en aktivitet i gang. Det er vigtigt, at aktiviteterne er tilpasset børnenes behov og har en tydelig struktur, når de igangsættes og gennemføres. Tilpasningshjulet er et redskab, der kan bruges til at tilpasse aktiviteter til børns behov og forudsætninger. Det beskriver, hvordan en aktivitet kan gøres mere inkluderende ved at skrue på forskellige elementer i aktiviteten. Som eksempel har mange børn svært ved kropskontakt, muligvis grundet de førnævnte sanseintegrationsvanskeligheder. Her kan en konkret tilpasning være at holde en genstand mellem sig i stedet for at holde i hånden. I en klasse med 25 elever med forskellige sansemotoriske behov, kan der ligeledes også være forskellige former for handicap der kan kræve tilpasninger.
Tilpasninger er et mindset, der skal trænes, men kan være helt afgørende for børnenes deltagelsesmuligheder. Velvalgte, tilpassede bevægelsesaktiviteter kan gøre en stor forskel for mange børns skolegang.
Referencer:
1. Ayres, A. J. Sanseintegration hos børn. 2.udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2007.
2. Dunn W. Lev sanseligt: Kend dit sansemønster Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag; 2012.
3. Nielsen A. N. (2020). Folkeskoleelevers sanseprofiler: Lokaliseret 11.12.2024: https://protac.dk/pdf/Ann-NielsenMasterprojekt-Folkeskoleelevers%20sanseprofiler.pdf
4. Shellenberger S., Williams M. S. How does your engine run?: A leades guide to the alert program for selfregulation: TherapyWorks Inc; 1996.
5. Law, M., Cooper, B., Strong, S., Stewart, D., Rigby, P., & Letts, L. The Person-Environment Occupation Model: A Transactive Approach to Occupational Performance. Canadian Journal of 91 Occupational Therapy, 63, 9–23. 1996. Lokaliseret 11.12.2024: https://doi. org/10.1177/000841749606300103.
Aktiviteter for alle På www.aktiviteterforalle.dk kan du tilgå Videnscenter om handicaps skole og inklusionsrelaterede materialer og redskaber.
Aktiviteter for alle henvender sig primært til praktikere i og omkring skolen, men kan også benyttes inden for det børneterapeutiske område samt i mødet mellem børneterapi og skole, fx når børneterapeuter vejleder og inspirerer de fagprofessionelle i skolen til at øge deltagelse for børn med særlige behov.
I vores aktivitetsdatabase finder du mere end 200 bevægelsesaktiviteter, herunder aktiviteter til regulering samt forslag til, hvordan de enkelte aktiviteter kan tilpasses for at sikre, at flere kan være med. Du kan også finde Det digitale bevægelsesunivers, der gør det muligt for de fagprofessionelle i skolen at igangsætte og gennemføre inkluderende bevægelsesaktiviteter direkte i undervisningen og samtidig have hænderne fri til at støtte op om børnene deltagelse.
På Aktiviteter for alle finder du også Tilpasningsjulet – et redskab til at tilpasse aktiviteter, så flere kan være med. Eller du kan se og downloade Dialogkort, der kan bruges til at fremme inklusionskulturen og nuancere forståelser af styrker, så det bliver tydeligt, at alle bidrager til fællesskabet.
annoncer
Der er brug for fokus på hjælpemiddelområdet, fastslår forbundets næstformand, Chanette Holst. Medlemmerne har brug for individuelt tilpassede løsninger for at få hverdagen at til fungere – blandt andet for at modvirke tryksår – og det harmonerer ikke med, at der på landsplan er enorme forskelle i mulighederne for at få bevilget et hjælpemiddel, fordi der er 98 forskellige tolkninger af Serviceloven.
Læs hele historien her:
M I K K E L SET&SKET
Mødet med kommunen kan være kompliceret – især hvis man af forskellige årsager står i en kaotisk situation – eksempelvis fordi man er bange for at miste den helt nødvendige hjælp i hverdagen. Derfor er det godt med en grundlæggende viden om retssikkerhed.
Den viden findes eksempelvis i folderen ”Kend spillereglerne”, som indeholder mange gode råd.
Læs hele historien og find link til folderen her:
En af de vigtigste veje til at få en korrekt afgørelse handler om at få de vigtigste oplysninger frem. En ny video giver nogle gode råd til dig, som søger om bevilling af et hjælpemiddel.
Læs hele historien her, hvor der også findes link til den omtalte video:
Regeringsgrundlaget er på plads, og hvad, der er særligt interessant, er en åbning for, at dele af handicapområdet kan flyttes fra kommunerne. Det er en anerkendelse af et stort stykke lobbyarbejde, som har været gennemført af handicapbevægelsen igennem de seneste år, og hos Dansk Handicap Forbund kommer vi til at arbejde hårdt for, at man nu prioriterer de områder, som er under massivt pres – fx BPA-området.
Læs hele historien her:
Bilstøtte til mennesker med handicap er under alvorligt pres, og det er et problem med indgribende negative konsekvenser for livskvaliteten, fordi mange så bliver efterladt i isolation – særligt hvis man ikke er under uddannelse eller i arbejde.
Læs hele historien her:
Dette er kun et lille kig på, hvad der er sket i Dansk Handicap Forbund siden sidste blad. Det fulde overblik findes her: www.danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner, hvor forbundet løbende udgiver nyheder.
annoncer
Familiens
og fællesskabets betydning
I forældre, som hver dag knokler for at få tilværelsen til at hænge sammen, oplever hver dag, at I støder på barrierer, som gør det svært at være – ja, familie.
Jeg er en af de gamle i handicapbevægelsen, som har oplevet en barndom i 1950’erne og 60’erne, hvor der vitterligt ikke var nogle muligheder for kompenserende hjælp, som kunne muliggøre, at børn med handicap kunne være hjemme i egen familie. Jeg oplevede også selv på egen krop sammenlagt i 18 år at være anbragt på institutioner og i et behandlingssystem, som dengang troede på, at mit handicap kunne ’fikses’ gennem operationer og behandlinger. Selvom jeg havde positive oplevelser, da jeg som barn blev anbragt på et godt børnehjem med værdierne i orden, var det hele tiden et brændende ønske for mig at komme hjem. Jeg havde en dejlig familie, og det var der, jeg gerne ville være. Dengang var det et særsyn at komme hjem, men jeg var en af de få, som oplevede en familie, som af egen drift byggede et tilgængeligt hus, og jeg oplevede et lokalsamfund, hvor både netværk, skolekammerater og venner sikrede, at jeg i en betydelig del af barndommen og ungdommen kom hjem i eget hjem og blev en del af skole- og ungdomsmiljøet.
Jeg var heldig, men sådan som samfundet var indrettet dengang, var jeg et særsyn, og i langt de fleste tilfælde var det på ingen måde muligt, fordi mange børn med handicap har brug for mere end det, en familie og et netværk kan levere. Det var med andre ord et samfund, hvor langt de fleste var tvunget til at sige farvel til deres børn, som så blev anbragt i de store institutioner. Det er et samfund, som står i stærk kontrast til de idealer, vi fremfører i dag, men det er også et samfund, som vækker minder om, hvad der sker, når vi
ikke har en fuldt udfoldet ligestillings- og kompensationsmodel.
Jeg har oplevet en livsrejse, hvor udviklingen af velfærdsstaten og et fundament af kompensation betød, at jeg kunne uddanne mig til socialpædagog, at jeg kunne blive erhvervsaktiv og arbejde aktivistisk i handicapbevægelsen. Jeg var en af de første, som takket være hjælpeordningen kunne flytte i eget hjem, og jeg har i det hele taget oplevet, hvordan jeg har kunnet leve et liv præget af spontanitet, frihed og lighed.
Netop derfor smerter det mig at opleve, hvordan praksis på handicapområdet stille og roligt skrider. Vi kan dokumentere, at der på en række nøgleområder i dag – rent materielt – bevilges langt mindre hjælp og støtte, end der gjorde for bare 15 år siden. Og desværre ser vi, at det kommunale skøn kan bøjes på en måde, så juraen ikke udgør en stopklods for den negative udvikling. Det bliver bekræftet af den såkaldte ’Magtudredning 2.0’, som
også bliver omtalt i Handicap NYT nr. 2 / 2026, og det er et fokusområde for Dansk Handicap Forbund og Forældrekredsen – ikke mindst nu, hvor vi ser et regeringsgrundlag med åbninger for nytænkning på handicapområdet.
I den proces er det vigtigt for os at huske fortiden som kontrast, men også at vi husker, hvorfor vi har udviklet ligestillingsog kompensationstanken. Det handler om at investere i mennesker, få samfundet til at hænge sammen og for jer familier sikre, at I kan skabe en tryg og sikker ramme omkring jeres barns tilværelse – vel at mærke uden at blive slidt ned.
Når det politiske arbejde nu for alvor går i gang, så skal vi huske familiens betydning, men vi skal i den grad også huske, hvad der er en forældre- og familieopgave, og hvad der på den anden side er samfundets kompenserende opgave.
Jeg ønsker jer alle en god sommer. Susanne Olsen, landsformand
Landsformand
annoncer
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
... der er flere måder, du kan gøre det på
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
Brug hjemmesiden: www.danskhandicapforbund.dk
Brug hjemmesiden
Den gode oplevelse
Den 28. – 30. august 2026
Hou Søsportcenter, Villavej 25, Hou, 8300 Odder
...der er flere måder, du kan gøre det på
Ring til os på 39 29 35 35:
-www.danskhandicapforbund.dk
Du skal have følgende informationer klar:
Ring til os på 39 29 35 55
Navn – Adresse – Fødselsdato
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Kommune – Telefon – E-mail
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.
Send os et brev:
Dansk Handicap Forbund
Det er nemt og hurtigt.
Familieweekend med aktiviteter, hygge og samvær – i et fællesskab med andre – for børn med handicap, deres forældre og søskende.
Send os et brev
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato
Kommune | Telefon | Email
Udfyld nedenstående blanket og send den til:
Carl Gustravs Gade 3 – 2630 Taastrup
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
Invitation til Regionsfest
Fredag den 23. oktober kl. 15.00-23.00
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Hotel Sønderborg Strand Strandvej 1, 6400 Sønderborg
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Sønderborg afdeling
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år):
Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger.
- Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
