dansk handicap forbund AARHUS / RANDERS

Knipset af Solveig. Elvis - nu med Cash, se side 17.
Jorden rundt i kørestol s. 9 · Et liv som alle andres? s. 15 Nr. 1 · Februar 2025 · 24. årgang
Knipset af Solveig. Elvis - nu med Cash, se side 17.
Jorden rundt i kørestol s. 9 · Et liv som alle andres? s. 15 Nr. 1 · Februar 2025 · 24. årgang
Så har vi været vidne til et – efter min mening – lidt rystende præsidentvalg i USA. Hvad det kommer til at betyde for os almindelige danske borgere – hvis noget overhovedet – er svært at vide.
Dog har vi fået at vide, at vi kan forvente, at mange ting bliver væsentligt dyrere.
Efter 37 år på arbejdsmarkedet har jeg optjent til min pension, men for de af jer, hvis helbred har forhindret jer i at komme fuldt ind på arbejdsmarkedet, vil en udhuling af lønnen/pensionen betyde en del.
I det hele taget ser vi ind i en usikker fremtid med krige rundt om i verden, hvor de to største lande styres af uforudsigelige mænd.
Indenrigspolitisk er vi vidne til store nedskæringer på så at sige alle områder, og i DHF har vi selvfølgelig størst fokus på dem, der rammer det sociale område. Medlemmer, der tidligere har haft glæde af en BPA-ordning, bliver i stigende omfang henvist til at klare sig med hjemmehjælp, hvilket i høj grad er med til at forringe livskvaliteten for dem.
Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi i DHF holder sammen. Og vi kan hver især gøre det, vi kan, ved fx. at forsøge at skaffe nye medlemmer, støtte op om arrangementer på både lokalt og regionalt niveau og arbejde sammen med andre patientforeninger.
Sammen står vi stærkere og bliver lettere hørt.
Helle Szydlowski, formand
Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling (DH) modtog den 7. december 2024 besked om, at Birgit Urban var død 74 år gammel.
Den 5. december 2024 havde vi inviteret til julefrokost i DH Randers, hvor Birgit som altid havde taget imod tilmeldinger. Om eftermiddagen den 5. december 2024 oplyste hendes hjælper, at Birgit havde brækket benet og derfor måtte melde afbud til aftenens julefrokost.
Derfor kom meddelelsen om hendes dødsfald to dage senere meget uventet.
Birgit har igennem de seneste ca. 10 år været medlem af Forretningsudvalget i DH Randers, hvor hun har været en god sekretær.
Birgit vil derfor blive meget savnet for hendes store engagement og også for sit altid gode humør, selvom hun levede med et stort bevægelseshandicap.
Æret være Birgits minde.
Birgit Urban var aktivt medlem i flere handicaporganisationer, i DH-Randers sad hun for Dansk Handicap Forbund.
Foto venligst tilsendt af Trine Urban.
Asger Laustsen, Formand for Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling
MARTS
23.marts: Foredrag med Anna Le Dous ”Jorden rundt i kørestol”
24.marts: Årsmøde i DH Randers
25.marts: Årsmøde i DH Aarhus
APRIL
24.april: Teatertur
MAJ
3.maj: Generalforsamling
JUNI
4.juni: Royal Side Run 13.- 15. Juni: Weekend på Slettestrand
SOMMEREN IGENNEM Ugekurser på Egmont
AUGUST/SEPTEMBER Sommerfest i Randers
NOVEMBER 15.november: markeres/fejres forbundets 100 års jubilæum landet over
Hold øje med lokalafdelingens hjemmeside: DHF Aarhus/Randers. Har du forslag til arrangementer, så kontakt Helle Birkmose på sms 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com
Kom og hør Anna Le Dous fortælle om at rejse jorden rundt i kørestol. Hun har skrevet bogen ”Hjulspor - jorden rundt i kørestol”.
Der er en artikel om hende i seneste Handicap Nyt.
Anna har muskelsvind og har døgnhjælp. Hun har hørt mange gange, at det ikke kunne lade sig gøre. Hun har besøgt over 60 lande.
Kom med til et spændende foredrag søndag den 23. marts kl. 15.00.
Marselisborg Centret, Evald Krogs Gade 9 (tidligere bygning 8), 8000 Aarhus C.
Tilmelding til Helle Birkmose på sms: 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com, senest den 17. marts.
Betaling 50 kr, betales med MobilePay på 200130.
Vi ser:”Moloch - en fortælling om mit raseri” på Svalegangen. Om utroskab og om at være et menneske i frit fald.
Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C. Torsdag den 24. april kl. 18:30.
Medlemspris: 50,- til MobilePay 200130, fribillet til hjælper. Tilmelding på hahnviby@gmail.com eller 61 60 97 27.
Først til mølle: der er fem kørestolspladser.
Læs om forestillingen her: https://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/2024-2025/ moloch-en-fortaelling-om-mit-raseri/
Pressefoto hentet på teatrets hjemmeside.
DHF Aarhus/Randers byder til generalforsamling på Hotel Montra Sabro Kro, Viborgvej 780, 9471 Sabro
Lørdag den 3. maj
Program:
Kl. 15: Kaffe/kage
Kl. 15.30: Generalforsamling. Vores direktør, Jens Bouet, deltager.
Kl. 18: To-retters menu (drikkevarer for egen regning)
Indtil klokken 22 går snakken blandt deltagerne.
Foreløbig dagsorden:
1) Valg af dirigent. Bestyrelsen peger på Rikke Kastbjerg
2) Valg af referent
3) Valg af stemmeudvalg
4) Formandens beretning
5) Kassererens beretning
6) Indkomne forslag
7) Fremtidigt arbejde
8) Orientering fra regionsrepræsentanten
9) Valg til bestyrelsen:
Kassereren Per Jacobsen er på valg
Best yrelsesmedlem Ole Storm er på valg
Best yrelsesmedlem Helle Birkmose Nielsen er på valg
Suppleant Ivan Jakobsen er på valg. Der skal vælges endnu en suppleant.
10) Valg af revisor
11) Eventuelt
Forslag til drøftelse på generalforsamlingen (pkt. 6) skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 12. april og sendes til Helle Szydlowski på mail: hsz@mail.dk
Tilmelding til Helle Birkmose Nielsen på sms: 27 12 54 58 eller mail: hellebirkmose@gmail.com senest 20 april.
Vel mødt!
Bestyrelsen for Aarhus/Randers Afdeling
v/ Helle Szydlowski og Helle Birkmose
Bowlingtur
Vi havde lejet to bowlingbaner på Bowl’n’Fun i Viby. Omkring 20 personer deltog og havde det sjovt ved banerne. Derefter var der buffet i restauranten. Jeg havde måske regnet med lidt a’la ”kedelig cafeteriabuffet”, men det var absolut ikke tilfældet. Det var nok den mest velassorterede og lækre buffet, jeg til dato har mødt.
Kan absolut anbefales.
Julefrokost
Julefrokosten fandt sted på Kaløvig Badehotel og var ganske velbesøgt.
Vi fik et par borde for os selv – i en restaurant, der også husede mange andre gæster. Aftenen bød på en treretters menu, som der nu ikke var meget traditionel julefrokost over. Det var jeg ganske godt tilfreds med, men min mand havde nok sat næsen op efter den traditionelle julefrokost – som man jo efterhånden ikke får så tit mere.
Magi i luften
Snakken gik godt ved bordene.
Efter maden spillede Halberg & Friends. Vi var mange, der huskede musikken fra vores ungdom og sang med.
Nogle fik også luftet kørestolen til dans.
En rigtig god aften.
Helle Birkmose.
…
Jeg tror der er magi I luften
Er det fordi at du er her
Jeg tror jeg blæser på fornuften
Er det fordi at du er her
Det var dig
Der sendte mig ud I galaksen
Det var dig
Der lig’ som forstod at holde takten
Ka’ du huske sidste nat
Og du holdt så fast min skat
Gjorde mig besat
Jeg tror der er magi I luften
Er det fordi at du her
Jeg tror jeg blæser på fornuften …
Magi i luften, uddrag
Mortensand
Marie-Louise Hahn havde – traditionen tro – tilbudt at stå for ”Mortensand”.
En del var mødt op, og ved fælles hjælp blev der dækket borde og maden sat frem. Den bestod af and med alt tilbehør samt risalamande til dessert.
Efter arrangementet hjalp alle med opvask og oprydning.
Af Solveig Hansen
Bla’ bla’ bla’ står der i min kalender, hver gang det er tid at samle stof til næste blad. Kort forinden har jeg sendt reminder til bestyrelsen m. fl. om vores interne deadline, jeg følger op på indgåede aftaler om bidrag til bladet og søger illustrationer/fotos.
Bladarbejdet er dog meget mere end det…
Mon du har lyst til at være med?
Dette er ikke en egentlig jobannonce, men det vil være optimalt, hvis du
• Har øje for ”den gode historie” – og følger op
• Har det ok med at mødes (med mig) online
• Ser optimistisk på vores deadlines og aftaler
• Kan læse korrektur
• Vil over veje at overtage ansvaret for bladet.
Kan du nikke ja til det hele, så lad os tales ved.
Send mig en mail med relevant info, hvornår du bedst træffes + dit telefonnummer på sol1920@gmail.com –har du lyst til at være med til noget af det, så beskriv hvad og hvor meget i en mail.
Har du en idé eller et bidrag til bladet, så tøv heller ikke ��
dansk handicap forbund AARHUS / RANDERS
Hvordan sikrer vi et værdigt liv for alle med handicap? Politikere, handicaporganisationer og borgere tog fat på de svære spørgsmål i en åben samtale på Dokk1 i Aarhus
Temperaturen var lige over frysepunktet, da omkring 100 mennesker med synlige og usynlige handicap mødtes på Dokk1 i Aarhus til åben, fælles samtale. I panelet sad Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), Christian Budde, rådmand for Magistraten for Sundhed og Omsorg (V), og Camilla Fabricius, socialordfører på Christiansborg (A).
Mads Jannik Holm, aftenens vært, bød os velkommen og gav ordet til Thorkild Olesen.
Thorkild Olesen: Behov for handling på handicapområdet
Det er ikke nok, at Danmark i ord har sagt ja til FN’s handicapkonvention. Der skal også en handlingsplan til, mener Olesen.
Der er ikke nok positiv opmærksomhed på handicapområdet. I stedet lyder det, at vi er for dyre. Lav en plan, følg op på planen og undersøg, om den virker, fx ift. beskæftigelse, hvor 40 % af unge uden job eller uddannelse har et handicap. Gør det rigtigt første gang – betragt det som en investering og ikke en udgift.
Olesens anbefaling til Budde: Skal Aarhus være ’en by for alle’ (byrådets Aarhusmål for 2025), så sæt jer sammen med handicaporganisationerne i Aarhus. Samtidigt opfordrede Olesen Fabricius til at ”gå hjem og se på budgetloven”.
Christian Budde satser på velfærdsteknologi
Budde tror på velfærdsteknologi som en delvis løsning og red på sin kæphest adskillige gang i løbet af aftenen. Caspar Erics budskab om normalisering af handicap kom han også ind på. Men, som Budde påpegede: Det handler også om økonomi, andre områder er også presset, fx skoler og ældrepleje.
Camilla Fabricius tror ikke på en national handlingsplan
Men hvorfor ikke? Og er det Socialdemokratiet, der mener sådan? spurgte Finn Amby
(formand for DH Aarhus). Vi fik ikke et konkret svar fra Fabricius. Dog nævnte hun, at kommunerne har været dårlige til at overholde budgetterne. Det var Socialdemokratiets håb at lave en handlingsplan med ’Sammen om handicap’. Olesen indvendte, at DH ikke er et figenblad for, at regeringen ikke vil en handlingsplan.
BPA-ordningen under pres
En medarbejder fra Aarhus Bibliotekerne gik rundt med en mikrofon under spørgerunden. Per Jacobsen fra DH Odder og konsulent for Brugerklubben i Aarhus fik ordet først: BPA-ordningen er en Aarhus-ordning, men den er under afvikling, og Aarhus Kommune fører an. I løbet af aftenen blev Pers bekymringer om BPA’s fremtid bakket op af andre deltagere.
Budde forsikrede salen om, at Venstre vil kæmpe for at bevare BPA i Aarhus. Fabricius mener, at BPA er en god ordning og den vil med fordel kunne flyttes væk fra de enkelte kommuner. Dog kom hun ikke med et konkret bud på hvortil.
Debatten føg: tilgængelighed, transport og økonomi En snebyge af øvrige spørgsmål og indspark fra andre hvirvlede op i salen.
’En af de dyre’. Sådan præsenterede en deltager sig. Uden et handicaptoilet med lift, må hun lægge sin teenager-søn på gulvet, når han skal have skiftet ble. Det er uværdigt, og derfor er familien stoppet med at tage ind til byen.
Herudover blev bl.a. nævnt:
• Der er brug for flere lydfyr ved lyskrydsene
• Personer med udviklingshandicap kan ikke få handicapkørsel
• Det er svær t at blive bevilget en ledsager.
Flere spørgsmål end svar: Hvad tager politikerne med sig?
Mange kom til orde i løbet af aftenen, hvor der blev rejst flere spørgsmål og problemstillinger end givet svar og bud på løsninger.
Et af de særligt gode spørgsmål var: ”Hvorfor er det overhovedet et spørgsmål, hvor og hvordan der kan spares på handicapområdet? Hvorfor ikke tilføre penge til området i stedet?” Budde og Fabricius lovede at tage flere af emnerne med tilbage til rådhuset henholdsvis Borgen.
Arrangørerne lagde op til, at politikerne primært skulle lytte under den åbne samtale. Men hvor højt lyttede de så? Forhåbentligt højere end, hvad termometeret viste i min bil, da jeg tog hjem denne mandag aften i januar.
Tak til arrangørerne for med den åbne samtale at sætte spot på, hvordan det er at leve med et handicap i Aarhus, og tak til Thorkild Olesen, Christian Budde, Camilla Fabricius og alle andre.
Hallo - har du set det nye Johnny Cash museum på Memphis Mansion Museum i Randers? Det må da lige være noget for dig - det er også der, hvor de har Elvis. Jeg var deroppe i går, det var fedt!
Jeg har ikke rigtig nogle billeder, men der er en hjemmeside, der hedder memphismansion.dk
Det er samme mand der ejer Elvis og Johnny Cash museet. Der er rigtig god adgang for kørestolsbrugere. Det er en fed oplevelse.
Kh Tor
Foto knipset af Solveig, da lokalafdelingen holdt generalforsamling oppe hos Elvis.
Strandvænget 8, Saksild Strand, 8300 Odder.
Sommerhuset på 94m2 ligger tæt på en af Østjyllands bedste badestrande. Terrassen er laver ekstra bred (3,5m) og der er rampe op fra indkørslen.
Huset er indrettet med en dejlig stue i åben forbindelse med fuldt udstyret køkken, der er uden skabe under vask og kogeplade.
Huset har tre soveværelser med plads til seks personer og en hems med plads til fire personer. I det store soveværelse er der installeret loftlift. Der er to toilet/bad. I det store badeværelse er der installeret hæve/sænke håndvask og ekstra stor bruseniche.
Ikke ryger hus.
Pris pr uge 3.500,- til 10.000,- kr.
Kontakt Carsten N. Jørgensen på cnjoergensen@yahoo.dk eller på 71 72 97 89 for mere info/aftale.
Sh, fundet på Facebook
Kom med til Royal Side Run i parken ved MarselisborgCentret i Aarhus onsdag den 4. juni kl. 10-16.
Alle kan være med, det koster gratis og der bliver ruter på både 200 meter, 400 meter, 800 meter og – naturligvis - én mile.
Tag turen i kørestol, på løbecykel, med rollator, jog eller løb. Der er bænke på ruten, så der er mulighed for pauser efter behov. Kom også meget gerne som tilskuer og heppekor.
I løbet af dagen kan du være heldig at møde Tours on Wheels, Haveforeningen, Center for Faldforebyggelse, Folkesundhed og mange flere.
Der serveres kaffe i Den Grønne Dagligstue (Bygning.16B).
Bag Royal Side Run står MarselisborgCentret i samarbejde med Den Grønne Dagligstue og Tours On Wheels. De glæder sig alle til en dag med bevægelse i parken.
Adressen er Evald Krogs Gade 1-17, 8000 Aarhus C. Ved spørgsmål kontakt Tine på: tmr@aarhus.dk
Formand
Helle Szydlowski Bymosevej 5 Tlf. 86
8210 Aarhus V hsz@mail.dk
Næstformand
Ole Storm Thomas Koppels Gade 16, 5. th
8000 Aarhus C ole@stormit.dk
Kasserer
Per Jacobsen Askelunden 16, Hou
Bestyrelsesmedlemmer
Henriette Løgstrup
Helle Birkmose Nielsen
Ivan Overgaard Jakobsen
vænget 93
8220 Brabrand
Jernalder vænget 31
8220 Brabrand
Håruptof ten 12
8530 Hjortshøj ivanojak65@gmail.com
Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling.
Redaktør: Solveig Hansen - Ansvarshavende: Helle Szydlowski.
Næste nummer af bladet udkommer ca. i uge 23.
Materiale sendes til Solveig Hansen senest 2. maj på mail: sol1920@gmail.com
Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70.