Skip to main content

Dansk Handicap Forbund - Aarhus Randers medlemsblad 03 - 2026

Page 1

dansk handicap forbund

AARHUS / RANDERS

Ole Storm har knipset The Dome. Se mere inde i bladet.

Gudenåens udspring s. 8 · Offentlig transport s. 11 · Trolde s. 20

Nr. 3 · september 2026 · 25. årgang


Nyt fra bestyrelsen Kære medlemmer Sommeren har i år budt på masser af sol og temperaturer langt over de 30 grader. Forhåbentlig har mange haft mulighed for at nyde ferien, fået ladet batterierne op og tilbragt tid med familie og venner. Mens vejret har været varmt, har det politiske forår været mindst lige så hedt. For mange mennesker med handicap har de seneste måneder været præget af usikkerhed. Debatten om BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) har fyldt meget, og mange har siddet med hjertet oppe i halsen, når der kom ny post i e-Boks. Når hverdagen afhænger af politiske beslutninger, skaber usikkerheden naturligt bekymring. Der kan dog være ændringer på vej. I regeringens nye grundlag lægges der op til, at dele af handicapområdet kan flyttes væk fra kommunerne. Hvordan en ny model kommer til at se ud, er endnu uvist, men udviklingen følges tæt. Dansk Handicap Forbund vil fortsat arbejde for løsninger, der styrker retssikkerheden, skaber større ensartethed på tværs af landet og giver mennesker med handicap mere tryghed i hverdagen. Lokalt følger bestyrelsen udviklingen i Aarhus Kommune med stor opmærksomhed. Den politiske vision fra 2018 – ”Aarhus – en god by for alle” – er en vision, som mange kan bakke op om. Derfor vækker det bekymring, at kommunen står midt i en historisk spareplan med besparelser på 150 millioner kroner på social- og handicapområdet. Visioner er vigtige, men de skal også kunne mærkes i praksis. Efter sommeren bliver Aarhus igen fyldt med liv under Festugen. Mange af jer planlægger måske et besøg – men opleves Festugen som et arrangement, hvor alle kan være med? Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 3


Nyt fra bestyrelsen Et af årets markante kunstværker er ”As Seen Below – The Dome”, skabt af James Turrell. Har du besøgt installationen, hører vi meget gerne, hvordan du oplevede tilgængeligheden. Var adgangsforholdene gode? Fungerede oplevelsen også for mennesker med forskellige handicap? Del gerne dine erfaringer med bestyrelsen – de er værdifulde, når vi arbejder for et mere tilgængeligt kulturliv. Et stort tillykke skal lyde til Sinful, som modtog Aarhus Kommunes Handicappris 2025. Prisen er en vigtig anerkendelse af virksomheder og organisationer, der arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder. Samtidig er det glædeligt at se, at Randers Kommune har sat fokus på handicap og idræt gennem initiativet ”Parasport Randers”. Motion, fællesskab og aktive fritidsliv er med til at styrke både sundhed og trivsel, og forhåbentlig kan initiativet inspirere endnu flere kommuner. Nu ser bestyrelsen frem mod efterårets aktiviteter. Der er blandt andet mortensaften på programmet, ligesom flere spændende arrangementer er under planlægning. Husk også at sætte kryds i kalenderen til vores sensommerfest. Alle aktiviteter kan ses på https://www.dhf-aarhus.dk/aktiviteter, hvor der løbende bliver lagt nye arrangementer op. Bestyrelsen glæder sig til at møde mange af jer i løbet af efteråret. Med venlig hilsen Bestyrelsen - Dansk Handicap Forbund Aarhus/Randers Fotos: Ole Storm Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 5


Mortens aften Vi holder fast i traditionen Endnu et år er gået, og den der and spiser jo ikke sig selv, så jeg håber, vi igen kan mødes til go’e snakke og grin for at fejre, at Morten Bisp i år 371 blev afsløret. Som hævn spiser vi - år efter år – ”and med det hele” fra Slagter-Riget. Så, ta’ konen, kæresten, naboen eller en anden under armen, og lad os invadere Lyngå­skolen til go’ mad og fri bar. Sted: Lyngåskolen, Graham Bells Vej 1D, 8200 Aarhus N Hvornår: Torsdag den 12. november kl .17 Pris: 160,- (ikke-medlemmer 240,-) Tilmelding: Senest søndag den 8. november på dhf-aarhus.dk Vel mødt! Marie-Louise

Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 7


Tinnet hvor de store åer udspringer Af Hanne Juhller Rasmussen Når man passerer motorsvejsbroen ved Randers og ser Gudenåen strømme forbi stor og bred på vej mod Kattegat, er det næsten ikke til at forstå, at den lille piblende kilde i Tinnet Krat kan blive til den store - i gamle dage - vigtige færdselsåre. En skøn forsommer søndag tog vi turen til Tinnet Krat. Parkerede på p-pladsen, hvor der udover en informativ tavle om området også var et fint handicaptoilet. Valgte vi at gå den ene vej, kom vi via en god, kørebar træsti hen til den sø, hvor Skjern Å har sit udspring. Der var lidt bump, men ikke mere end at vi klarede turen i manuel kørestol. Tilbage til udgangspunktet gik vi den modsatte vej og kom igen via en fin træsti til en platform, hvor der var fint udsyn ned til Gudenåens udspring. Lyden af kildespring blandede sig med fuglefløjt, og hele sceneriet var en meget smuk oplevelse. Fra udspringet gik vi videre og kom snart til indgangen til det, der menes at have været Danmarks første udendørs badeanlæg. En visionær gårdejer etablerede et pumpestystem tilbage i 1920´erne og via det kunne han fylde de store bassiner, han fik gravet ud og støbt fundamenter til. Historien fortæller om sommersøndage med mere end 1.000 besøgende, og området 8 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3


Tinnet hvor de store åer udspringer blev udvidet med både dansepavillon og bådsejlads. Anlægget fungerede til 1947, hvor efter sigende en drukneulykke tvang stedet til at lukke ned. Men fundamenterne står der stadig og vidner om visioner og drømme - sikkert om at være andet end en hårdt arbejdende gårdmand. Forsommersøndagen blev afsluttet i Lille Malunds Have ved Klovborg, hvor fine stisystemer førte os rundt i den dejligste have, og vi sluttede af med frokost i madpakkehuset. Også her var der et toilet med armstøtter. Ikke det største, men med manuel kørestol var det fint brugbart.

Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 9


Rundt i sommerlandet Syditalien Af Marie-Louise Hahn Fotos: Jonas Ahlgreen, Susanne Pfeil og Johan Knudsen Jeg har, af flere grunde, ikke en bil og er derfor vant til at bruge det offentlige, når jeg skal på tur. Det meste fungerer! • Bybusserne: Har alle rampe - nogle endda elektriske. • S-tog: Jeg placerer mig i ”lokomotiv-enden” og lokoføreren kommer med en rampe. • IC4: Der er omkring 10 cm gab mellem tog og perron, men det klarer jeg - på baghjul med min hjælper. • DSB’s lokaltog: Omkring 10 cm gab. • Dobbeltdækker/Øresundstoget: Igen omkring 10 cm gab, men der er også en niveauforskel lige ved døren, som kan gøre det svært - især at komme ud af toget. • Metro: FANTASTISK nemt, jeg kører lige ind. • Alle* regionale busser på Sjælland: Lavgulvsbusser med manuel eller elektrisk rampe. • Mange regionale busser i Jylland er med lav indstigning, men desværre ikke alle. Jeg ringer gerne til det aktuelle selskab. * Dem, jeg har kørt med eller set.

Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 11


Rundt i sommerlandet Syditalien

• Arriva tog: Når tog og perron er i samme højde, er der igen 10 cm gab, men nogle steder er der ydermere en højdeforskel. Jeg kan bestille hjælp (rampe) med minimum 12 timers varsel. • Kombardo Expressen: To ud af mine tre rejser, efter Molslinjen fik en dom for ikke at have styr på tilgængeligheden, er gået fint. Alligevel har firmaet lidt svært ved at få hold på det praktiske, i torsdags glemte de at indsætte en liftbus ind på ”min” afgang. Men vi fandt en løsning, og jeg nåede helt til Sjælland. • Rejseplanen: Selvom der står i app’en, at et tog/en bus er med lav indstigning, kan man ikke altid regne med det. Mega ærgerligt. • Hamborg Lufthavn: Kom i god tid, så er det intet problem at blive hjulpet ind i et fly. • IC3: Der er tre megahøje trin, som gør det umuligt at bruge toget uden en 12-timers varsel til DSB-handicapservice. • FlixBus er helt håbløst. Jeg skal udfylde et skema, og selvom det er gjort i rigtig god tid (ofte 14 dage før) kommer der altid afslag efter jeg skulle have været afsted. Jeg regner ikke med at investere i bil foreløbig, for jeg er sikker på, det kun bliver bedre og bedre! Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 13


Mennesker med handicap i toilettøj

Af Thomas Michael Arpe Der er mange mennesker med handicap, som får lov til at sidde i deres liftsejl en hel dag, selvom de egentlig ikke har lyst. Det kan være både ubehageligt og i værste fald føre til tryksår. Men for mig handler det ikke kun om komfort og sundhed. Det handler også om respekt. Nogle gange kan man få indtrykket af, at løsningen vælges, fordi den er nemmest for medarbejderen. Men hvis vi skal være ærlige, så er ”nemmest” ikke altid det samme som ”bedst”. Det samme gælder påklædning. Når de fleste af os skal ud i byen, tager vi måske en pæn skjorte på, finder de rigtige sko frem eller bruger fem minutter ekstra foran spejlet. Vi vil gerne se ordentlige ud, når vi møder andre mennesker. Men nogle mennesker med handicap bliver sendt ud i byen i toilettøj eller tøj, som mest af alt signalerer: ”Jeg blev bare kørt ud, som jeg var.” 14 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3


Mennesker med handicap i toilettøj Lad os være ærlige. Hvor mange ville frivilligt tage i Bilka, på café eller til familiefest iført det tøj, vi normalt bruger på badeværelset? Jeg kender i hvert fald ikke mange. Selvfølgelig handler det ikke om mode eller dyre mærkevarer. Det handler om værdighed. Alle mennesker har ret til at føle sig godt tilpas og præsentable, når de kommer ud blandt andre. Et handicap fjerner ikke ønsket om at se godt ud. Tværtimod. Mange mennesker med handicap vil præcis det samme som alle andre: gerne mødes med et smil – ikke med et blik, der siger: ”Hvorfor har de dog sendt dig afsted sådan?” Respekt handler ofte om de små ting. Et pænt sæt tøj. En ordentlig forflytning. At blive spurgt om sine ønsker. Det tager måske lidt længere tid, men det sender et vigtigt signal: Du er et menneske først – og et handicap bagefter. Og det burde egentlig ikke være så svært at forstå.

I nær fremtid SEPTEMBER

Fredag den 11. september: Sensommerfest

NOVEMBER

Torsdag den 12. november: Mortensaften Hold øje med lokalafdelingens hjemmeside: DHF Aarhus/Randers. Har du forslag til arrangementer, så kontakt Helle Birkmose på sms 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 15


Læserindlæg BORGERENS BANK - ELLER BANK TIL BORGEREN Af Hanne Juhler Rasmussen Vi er i øjeblikket vidne til en udvikling, som kan have vidtrækkende konsekvenser for borgere, som er afhængige af tryghed, nærhed og tillid i højere grad end mange af os, der færdes hjemmevant i den digitaliserede verden. Det drejer sig om det at have et pengeinstitut. En bank eller sparekasse som forvalter borgerens udbetalinger - pensioner, ydelser m.m., men også eventuel arv og andet, der måtte ændre borgerens vilkår. I Danmark er ca. 250.000 borgere fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Når man er fritaget, modtager man i stedet posten som fysiske breve med almindelig post. Og for borgere, der i mit tilfælde som pårørende er under psykiatrien, kan fysisk post være blevet smidt ud sammen med reklamer, overset eller bare forsvinde i en utømt postkasse. Min historie handler om et nært familiemedlem. En borger, der har været tilknyttet psykiatrien siden teenagerårerne, som er afhængig af forudsigelighed og af at alt fungerer, som det plejer. Udsving kan have fatale konsekvenser, men grundlæggende vil hun gerne klare sig selv med den bostøtte, der gør hende fortrolig med hverdagens udfordringer. Mit familiemedlem hæver altid et kontantbeløb i hæveautomaten ved banken og køber ind og shopper i byens butikker. Under et møde med bostøtterne siger hun pludselig, at hun mangler penge til sin medicin. Hun fortæller at hæveautomaten ikke vil acceptere hendes kort, og da hun tidligere har oplevet, at kortet er blevet ”spist” af automaten, bliver hun meget angst og nervøs og vil låne kontanter af mig til sin medicin. Jeg tilbyder at gå med hende i banken for at få afklaret, hvad problemet er. De har iflg. hjemmesiden åben tirsdag og torsdag fra 10-13. Vi ankommer til en låst dør og et opslag i vinduet fortæller, at banken har valgt i samme uge at lukke afdelingen for personlig betjening fra gaden. Personalet er kun at træffe via forudbestilte aftaler! Jeg bor temmelig langt væk, så jeg låner hende et kontantbeløb til den medicin, der kan holde sindet i nogenlunde balance. 16 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3


Læserindlæg Som løsning vil jeg booke et personligt møde, hvor jeg kan tage mit familiemedlem med i banken. Men da den bankansatte hører, at det drejer sig om filialen i Skanderborg, er svaret, at det IKKE er muligt at booke besøg der, men kun i Aarhus eller Horsens. Begge byer ligger ca. 25 kilometer væk. Alene det, at der er lukket for adgang fra gaden er fatalt - men også, at borgere skal finde ud af transport til en ukendt filial 25 km væk, fordi man vælger at nedlægge en filial i en middelstor købstad, er katastrofalt. Sårbare borgere, borgere uden netværk og borgere uden egne transportmuligheder bliver i den grad ladt i stikken. Tilbage til den digitaliserede verden og de 250.000 borgere, der er fritaget fra at modtage Digital Post. Banken oplyser, at de havde udsendt brev i E-boks tidligere og udbedt sig svar på diverse spørgsmål ifm. hvidvaskregler. Et brev, mit familiemedlem naturligvis ikke har fået, da hun er fritaget fra digital post. Og et muligt fysisk brev var ikke kommet frem til hende. Intet svar = banken spærrer kortet. Som sårbar psykisk borger er dette forløb ikke i orden. Banken forvalter vores penge og skal være til at komme i kontakt med, uanset om man er digital eller ej, uanset om man kan transportere sig eller ej, uanset om man har netværk eller ej.

Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 17


Gæst på moesgaard Af Thomas Arpe En dag sad jeg og kiggede mine mails igennem, da der pludselig dukkede en lidt anderledes besked op. TV 2 skulle optage på Moesgaard, og de manglede en gæst i kørestol. Først troede jeg, det bare var TV 2 Østjylland, men det gjorde egentlig ikke den store forskel. Jeg svarede, at jeg gerne ville være statist – men jeg havde én betingelse. Jeg skrev tilbage, at hvis planen var at filme mig med sørgelig musik og en fortællerstemme, der sagde: “Nååårh, hvor er det synd for de handicappede…”, så kunne de godt finde en anden. Den rolle har jeg aldrig haft lyst til at spille. Heldigvis var det slet ikke det. Det viste sig, at optagelserne var til TV 2-serien Danefæ. Så sagde jeg selvfølgelig ja. Det var faktisk spændende at opleve, hvordan et professionelt filmhold arbejder. Der er utrolig mange mennesker bag kameraet, og alle har deres helt særlige opgave. Én af dem fik mig dog til at trække på smilebåndet. Det var filminstruktøren – eller rettere sagt den unge, smukke pige, der fulgte ham overalt. Hver gang der skulle optages, kom hun bærende på to små taburetter og en stor skærm. Hun satte taburetterne op, placerede skærmen, og instruktøren satte sig til rette og fulgte optagelserne. Når scenen var færdig, pakkede hun det hele sammen igen og bar det hen til næste optagested. Hun fløj nærmest rundt som en lille kontormus – altid i bevægelse, altid med styr på det hele. Jeg ved ikke, hvad hendes officielle titel var, men uden hende var optagelserne nok gået noget langsommere. Min egen rolle var til gengæld ikke den mest krævende. Jeg skulle spille gæst på Moesgaard, kigge interesseret på en montre og opføre mig som en helt almindelig museumsgæst. Jeg tror, jeg er med i omkring ti sekunder. Ti sekunder på skærmen. Det lyder ikke af meget, men jeg kan nu alligevel sige, at jeg har været statist i en TV 2-serie. Det er da meget sjovt. Måske kan de bruge mig igen, når de optager i august. Jeg er i hvert fald klar – bare de stadig husker, at jeg gerne vil spille en almindelig person og ikke “ham den stakkels handicappede” Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 19


En kæmpe oplevelse på arken

Af Mie Majgaard Jeg havde fornøjelsen af at besøge Thomas Dambos udstilling på ARKEN – en oplevelse, der både overrasker, underholder og sætter tankerne i gang. Med udstillingen “The Garbage Man” flytter Dambo for første gang sit troldeunivers ind på et museum. Her fortælles historien om trolde, der bygger en kæmpe menneskefigur af affald – en fortælling om vores forbrug, fantasi og ansvar for de ting, vi kasserer. Allerede ved mødet med de imponerende kæmper og trolde bliver man draget ind i et univers, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen. Affald 20 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3

Thomas Dambo er en dansk genbrugskunstner, der skaber kæmpestore trolde af materialer, andre har smidt væk. Siden de første trolde blev bygget i 2014, har hans værker spredt sig til hele verden – med over 100 trolde i skove, parker og byområder på flere kontinenter. Hans kunst kombinerer eventyr, natur og en vigtig besked: Vi skal se værdien i det, vi ellers smider ud.


En kæmpe oplevelse på arken bliver forvandlet til kunst, og gamle materialer får værdi. Det særlige ved Dambos værker er, at de ikke kun skal betragtes på afstand. De inviterer til at komme helt tæt på og vækker nysgerrighed, leg og eftertanke. Udstillingen på ARKEN er en god oplevelse for både børn og voksne, og den viser på en levende måde, hvordan kunst kan skabe fællesskab og nye perspektiver. En stor tak til ARKEN for en udstilling, der både gav smil på læben og stof til eftertanke.

Arken er et museum for samtidskunst, der ligger i Ishøj syd for Køb­enhavn. “The Garbage Man” kan ses frem til 29. november. Se åbningstider, priser, adgangsforhold m.m. på arken.dk Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 21


I kørestol i uganda Af Thomas Arpe I mange år har jeg arbejdet i Uganda. Her har jeg været med til at opbygge en NGO, der hjælper mennesker med cerebral parese (CP) og deres familier. Men det er en helt anden historie. Rent personligt Mine mange år i Uganda har også givet mig noget langt mere personligt. Jeg har fundet kærligheden, giftet mig og er blevet far til en dejlig lille dreng. Derfor er Uganda ikke længere bare et land, jeg arbejder i – det er også et sted, hvor en stor del af mit hjerte hører hjemme. Jeg sidder i kørestol, og det er ikke altid den nemmeste kombination med Uganda. Da jeg kom dertil første gang for omkring 20 år siden, var vejene en oplevelse i sig selv. Det mindede lidt om en grusvej på landet i Danmark – bare med rødt sand, dybe huller og den lille detalje, at hullerne nogle gange var så store, at man næsten kunne leje dem ud som swimmingpools. Heldigvis er meget blevet bedre. I de store byer er mange veje blevet asfalteret, og det gør en kæmpe forskel. Men man skal stadig være vågen, når man kører rundt. En kørestol er trods alt ikke bygget som en firehjulstrækker. Hjemme ved vores hus har jeg selv bygget en rampe, så jeg kan komme ind. Den er lavet af træ, og på en god dag fungerer den fint. Men Uganda har to årstider: regntid og “det-regner-lidt-mindre”. Når regnen for alvor sætter ind, bliver træet slidt, og rampen begynder at ligne et projekt, der burde have været renoveret sidste år. Uden for huset bliver haven hurtigt forvandlet til én stor mudderpøl. Jeg plejer at sige, at hvis danske børn elsker at hoppe i mudder, så ville de føle sig hjemme hos mig i regntiden. Forskellen er bare, at jeg ikke hopper – jeg forsøger at køre igennem den. Det er ikke altid, kørestolen er enig i den plan. What? Noget af det, der overraskede mig mest, var faktisk ikke vejene, men ramperne. Uganderne er blevet rigtig gode til at bygge ramper, og det fortjener de stor ros for. Problemet er bare, at de nogle gange glemmer at tænke hele vejen til ende. Man kan sagtens møde en flot ny rampe, som ender direkte foran en trappe. Så står man der og tænker: 22 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3


I kørestol i uganda “Det var da en lovende start.” Når man kører rundt i Uganda i kørestol, lægger man hurtigt mærke til, at folk kigger. Jeg er hvid, og jeg sidder i kørestol. Det er ikke et syn, man møder hver dag, så jeg vækker naturligt opmærksomhed. De første gange kunne det godt føles lidt mærkeligt. Men efter næsten 20 år i Uganda er det blevet en del af hverdagen. Mange mennesker kender mig, og når jeg kører gennem byen, kan jeg pludselig høre nogen råbe: “Hello Thomas! You’re back!” Så vinker jeg tilbage og svarer: “Yes, I’m back!” Det får mig altid til at smile. Jeg føler mig næsten som en lokal – bare med en lidt anden hudfarve. Noget af det bedste ved Uganda er menneskene. Hvis jeg sidder fast med kørestolen i mudderet, går der sjældent mere end et øjeblik, før der står flere mennesker klar til at hjælpe. Og inden jeg når at sige “tak”, er der ofte endnu flere på vej. Uganderne er utrolig hjælpsomme, og det er en af de ting, jeg holder allermest af ved landet. Nogle gange bliver de faktisk lidt for hjælpsomme. Jeg kan knap nok holde stille foran en butik, før en venlig sjæl har fat i min kørestol. Mange butikker har et højt trin ved indgangen, og ramper er ikke altid en selvfølge. Men hvor bygningerne ikke er tilgængelige, træder menneskene til. De tager ganske enkelt fat i kørestolen og løfter mig ind. For dem er det den mest naturlige ting i verden. En oplevelse glemmer jeg aldrig Det var nytårsaften, og jeg skulle ud at spise med min kone, min svoger og hans kone. Restauranten så hyggelig ud – lige indtil vi opdagede, at den lå på anden sal. Selvfølgelig uden elevator. Vi stod nederst ved trappen og kiggede op. Jeg tænkte: “Nå, det var så den nytårsmiddag.” Jeg har heldigvis en lille el-kørestol, som ikke vejer så meget. Men en trappe er jo stadig en trappe. Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 23


I kørestol i uganda Vi nåede knap nok at snakke om, hvad vi skulle gøre, før fire ugandere dukkede op. “No problem!” To tog fat foran, to bagved, og få øjeblikke senere sad jeg ovenpå klar til at spise nytårsmiddag. Det er Uganda I Danmark ville de fleste nok først lede efter en rampe, ringe efter en medarbejder eller diskutere, om det nu også var forsvarligt. I Uganda bliver problemet løst først – og bagefter fortsætter alle bare deres dag. Man skal dog også huske, at Uganda ikke er Danmark eller Europa. Der er stor fattigdom, og mange mennesker kæmper hver eneste dag for at skaffe mad på bordet. Derfor kan der også være mennesker, som hjælper, fordi de håber på en lille belønning bagefter. Det gør dem ikke til dårlige mennesker – det fortæller bare noget om de vilkår, de lever under. Jeg plejer at sige, at hvis man møder Uganda med respekt, et åbent sind og en god portion sund fornuft, så kommer man utrolig langt. De fleste mennesker ønsker dig oprigtigt det bedste, men ligesom alle andre steder i verden skal man bruge hovedet og ikke lade pengepungen styre hjertet. Så går det som regel rigtig godt. Det er netop den kontrast, der gør Uganda til noget helt særligt. Landet kan være barskt, upraktisk og udfordrende, men samtidig møder man en varme og en hjælpsomhed, som jeg sjældent har oplevet andre steder. Jeg har efterhånden lært, at det ikke er kørestolen, der er den største udfordring i Uganda. Den største udfordring er at finde balancen mellem at tage imod al den fantastiske hjælp, man får, og samtidig huske at bruge sin sunde fornuft. Når man kan det, opdager man, at Uganda er et fantastisk land. Ikke fordi alting fungerer, men fordi menneskene får det til at fungere. Og det er måske den største forskel på Uganda og Danmark. I Uganda er det sjældent ramperne, der hjælper mig videre – det er menneskerne.

24 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3


First mover Af Marie-Louise Hahn Mange har spurgt mig: ”Hvorfor lige Georgien?” Svaret er simpelt. Jeg er sikker på, at om 10 år er Georgien det nye Tyrkiet, og jeg vil gerne være ”first mover”. Jeg ønskede at se landet i dets rå form; inden det blev plastret til med hoteller, turister og parasoller. Georgien er kontrasternes land. Lige så ramponeret, grå og faldefærdig, Kutaisi er, lige så nybygget og larmende er Batumi, hvor mange russere holder ferie. Min ven kaldte byen ”Lille Dubai” med al dens fart, lys og lyd - men helt ærligt: jeg ku’ nu bedre li’ Kutaisi. Naturen er storslået, vinen ny og sprød, maden fantastisk, og alt er billigt. Der er kun få mennesker, det taler engelsk eller tysk, men med fagter, mimik, Google-translate og go’ vilje kan man komme rigtig langt.

Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 25


First mover Vi har lært, at ”madeloba” betyder tak; at sirener på et udrykningskøretøj ikke betyder FLYT JER, med mindre det er en brandbil. Vi har lært at en ”treværelsessuite” ikke partout er noget eksklusivt, men blot en betegnelse for seks senge. Vi lærte, at delemad er vejen frem. Sidstemanden fik ikke noget, før alle andres tallerkener var tømte. Vi så spektakulær solnedgang ved Sortehavet, stor armod i Kutaisi, storslået natur i bjergene omkring Tblisi. Vi oplevede Børnenes Dag og fejrede Georgiens befrielsesdag med sang og parade, vi besøgte vinkældre og opdagede hyggelige baggårde, hvor det gode liv leves. Georgierne er fantastiske til at lave mad, forfærdelige til at køre bil, enormt venlige, men meget kørestolsforskrækkede. De har INGEN handicaptoiletter og meget få taler engelsk. Og når det regner, REGNER det, som vi ser det hvert 100. år herhjemme. . Men skynd dig afsted alligevel! Det er en stor oplevelse at besøge et land, inden det bliver invaderet af tykke tyskere i lidt for små speedos, danske børnefamilier og japanere med et kamera limet til øjet.

26 · DHF Aarhus/Randers · 2026 · Blad 3


Bestyrelsen

DHFS LOKALAFDELING 2026

Formand Marie-Louise Hahn

Myrholmsvej 31 8260 Viby J

Tlf. 61 60 97 27 hahnviby@gmail.com

Næstformand Ole Storm

Thomas Koppels Gade 16, 5. th 8000 Aarhus C

Tlf. 21 26 90 61 ole@stormit.dk

Kasserer Tommy Skotte Corlin

Snærild Bakke 114 8300 Odder

tommycdhf@gmail.com

Jernaldervænget 31 8220 Brabrand

Tlf. 27 12 54 58 hellebirkmose@gmail.com

Jernaldervænget 93 8220 Brabrand

Tlf. 21 40 92 68 henriettelogstrup@gmail.com

Bestyrelsesmedlem Helle Birkmose Nielsen

Bestyrelsesmedlem Henriette Løgstrup

Bestyrelsesmedlem Ivan Overgaard Jakobsen

Håruptoften 12 8530 Hjortshøj

Tlf. 61 31 31 83 ivanojak65@gmail.com

Suppleant Thomas Michael Arpe

Marselis Boulevard 104, sal 2. lejl. 6. 8000 Aarhus C

Tlf. 25 78 08 03 thomas@arpe.eu

Afdelingens hjemmeside: dhf-aarhus.dk Medlemsbladet Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling. Redaktør: Solveig Hansen - Ansvarshavende: Marie-Louise Hahn - Korrektur: Bjarne W. Andresen Næste nummer af bladet udkommer i november. Materiale sendes til Tommy Skotte Corlin senest 14. oktober på mail: tommycdhf@gmail.com Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70. Blad 3 · 2026 · DHF Aarhus/Randers · 27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook