Issuu

2026 #03

Formandens ord: Vi skal kæmpe mod uvidenhed og misforståelser. Mere luksus, mindre spejderliv, refleksion efter hærvejsmarch: Læs også hans beretning til generalforsamlingen i oktober.

Handicapområdet var ikke med på den nye regerings prioriteringsliste over vigtige emner til fremtidens arbejde. Der venter hårdt arbejde for, at mennesker med handicap kan komme i politisk fokus.

Læs artiklen i bladet om en amputeret, der oplever negativ dialog med kommunen. En sag der kunne blive win-win for alle, men i stedet endte med dårlige oplevelser hos borger og kommune.

annoncer

INDHOLD 5 Formanden har ordet 7 Weekenden i Faxe Vandrerhjem 9 Indkaldelse til generalforsamling 9 Formandens reflektion efter Hærvejsmarchen 10 Bestyrelsens beretning 11 Kandidater til bestyrelsen 12 Mand dømt for misbrug af handicapskilt 13 ARD – Amputations Rehabilitering i Danmark 14 Hvordan forholder du dig, hvis du er langtidssygemeldt

17 25 ugers ventetid på hjælpemiddel 20 Amputationskredsen indtog

Hærvejsmarch i flot stil

23 3 nyheder fra sportens verden 24 Robotter bliver en del af vores personlige liv 27 Postomdeling med dao 29 Kompensationsydelse er nyt navn 31 35

for merudgigter

Alle skal være lige – også når uheldet er ude Indmeldelsesside

Læserdeadlines for 2026: Nr. 4: 21. oktober

Bladene afsendes fra trykkeri: Nr. 4: 25. november

Udgivet: September 2026 Ansvarshavende redaktør Henrik Alrøe Sørensen // hhfamalroe@gmail.com Bladudvalg // Redaktører Steen Christiansen // steen0199@gmail.com – hvortil artikler og andet kan sendes til

Deadline for næste blad Den 21. oktober 2026

Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk

Annoncer // Ekspedition Rosengrenen ApS, Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 8695 1566 // info@rosengrenen.dk Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet

Forsidefoto Så går starten på Hærvejsmarchen.

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.

2026 #03

Foto: Anne Gitte Rasmussen Formandens ord: Vi skal kæmpe mod uvidenhed og misforståelser. Mere luksus, mindre spejderliv, refleksion efter hærvejsmarch: Læs også hans beretning til generalforsamlinge n i oktober.

Handicapområdet var ikke med på den nye regerings

prioriteringsliste over vigtige emner til fremtidens arbejde. Der venter hårdt arbejde for, at mennesker med handicap kan komme i politisk fokus.

Læs artiklen i bladet om en amputeret, der oplever negativ dialog med kommunen. En sag der kunne blive win-win for alle, men i stedet endte med dårlige oplevelser hos borger og kommune.

Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

Henrik Alrøe Sørensen // Foto: Privat

Formanden har ordet:

Vi skal slås mod misforståelser og uvidenhed gennem synlige og vedvarende traditioner I skrivende stund er det stadig sommervejrog rekordvarme, man kan ikke andet end bekymre sig. Er det virkelig menneskeskabte klimaforandringer? Eller har Bjørn Lomborg ret i, at det er klodens cyklus, der har æren for det fantastiske strandvejr, vi har oplevet i år. Jeg ved det ikke! Men jeg ved, at mange amputerede stadig er tilbageholdende med at tage på stranden og føler sig overbegloede på vores strande. Der er åbenbart stadig nogle barrierer, der skal forceres, – og holdninger der skal ændres! Så Amputations Kredsen, AK, og Dansk Handicap Forbund, DHF, er stadig særdeles vigtige i vores samfund, når vi sammen gør opmærksom på de uligheder, der stadig er til stede, og de misforståelser og uvidenhed, vi som amputerede oplever. AK har gennemført Hærvejsmarch for 3. gang. Nu vil vi tillade os at kalde det en tradition, som flere og flere får lyst til. Nu under langt bedre forhold end da vi startede i spejderhytten første gang. Jeg håber også, at AK’s handicapsejlads, kan blive en tradition. Turene går i øjeblikket kun fra Egå Marina, men vi arbejder på at udbrede det til hele landet! Så vi hører meget gerne i bestyrelsen, hvad der skal til, for at flere endnu får lyst til en sejltur. Der har nemlig kun været 2-3 tilmeldte på denne sommers ture, der slutter med bravur 5. september, hvor 21

stævner ud fra Egå Marina ved Århus. Naturen kan noget. Ikke kun havet, men skovene, moserne, strandengene, skal også være langt mere tilgængelige for os med gangbesvær. På handicapmessen i Leipzig frydede formanden sig ved at konstatere, at flere firmaer nu producerer terrængående kørestole med større kraft og distance med nedadgående priser. Langt flere vil i fremtiden have mulighed for at komme ud i naturen. Den kørestol, der absolut vandt i mine øjne, prøvede vi i Leipzig, (De var interesserede i en forhandler i Danmark, så sidder der nogle derude og har samme lyst og ildhu som jeg, så henvend jer til bestyrelsen, det kunne være så fedt at få nogle kørestole ud at køre i Danmarks natur). En af producenterne var ved at udvikle et easy-click system, så man kunne skifte til ballondækshjul nemt og hurtigt. Der sker sgu noget hele tiden. Det gælder også i vores eget danske system, som jeg fortsat er stolt af. Mange misforståelser, fejlvurderinger og uartige afslag på hjælpemidler, der ofte beror på simpel uvidenhed om amputeredes behov. I dette blad kan du læse om en sag, hvor en amputerets tålmodighed blev sat på alvorlig prøve. Hvor kommunal arrogance tilsidesatte faglig viden, og tvivlen ikke faldt ud til borgerens fordel. AK deltog i Sahvas Amputationskonference på Musholm i Korsør. Her blev vi oplyst om misforståelser, der meget let kan forekomme

»AK er det rigtige sted at være« i et ellers godt ment offentligt system. Vi skal simpelthen være mere OBS på dialogen, behandler, bevillinger og borger imellem. Så benyt AK og DHF som bisiddere i langt større omfang, og benyt AK’s cafeer som sparring og ligesindet samvær. Handicapområdet glimrede ved sit fravær i den nye regerings prioritetsnedslag præsenteret på et pressemøde midt i august. Noget kan tyde på, at det bliver op ad bakke med at få bragt alle os med handicap af den eller anden slags ind i hovederne på politikerne. Ingen af de 10 nævnte punkter kunne med god vilje indeholde noget som helst, der kan gøre hverdagen bedre for mennesker med handicap. Så der venter hårdt arbejde forude i den kommende folketingssamling. Med dette i mente vil jeg blot sige tak for ordet og opfordrer alle til at møde op til vores generalforsamling, og gøre jeres stemmer gældende. Amputerede er øverste myndighed. Et trods alt godt AK-år, er snart ovre. Nyd efterårssolen, og glæd jer over livet – på trods af jeres amputation. Husk, i AK står vi sammen, det er det rigtige sted at være... Med venlig hilsen Henrik Alrøe Sørensen

Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

Formandens refleksion efter Hærvejsmarch 2026

Formanden må overgive sig til nye tider med luksus og spabad Tekst: Henrik Alrøe Sørensen. Foto PR-foto Der er ikke længere deltageraccept af det primitive spejderhytteliv. Derimod foretrækker deltagerne at prioritere luksusophold på Stoholm Vandrehjem med god plads til kørestole, gode toiletforhold og dobbeltværelser højest, når de skal hvile ud efter marchen på landevejen. Formanden giver sig. Fremtidens koncept bliver nu med luksus. Festen, Viborg by havde stablet på benene, havde ingen amputter overskud til at deltage i. Til gengæld blev der arrangeret aftentour på terrassen (nu uden lejrbål !!, og det gik helt fint alligevel). Men det allermest vigtige ved

arrangementet var det sociale, der udspillede sig denne for Danmark sjældne tropenat. Varmen og energien holdt deltagerne fra at gå tidligt i seng. Den gode stemning steg i graderne, efterhånden som rødvinen kom på bordet. Dybe samtaler i fortrolighed om det at eksponere sig med proteser på stranden og i bylivet. Det er fortsat et tabuemne, men som alle har en holdning til. Det samme gælder vores seksualitet som amputerede, der helt givet skal ændres holdning til, og som til tider kan give store udfordringer. Noget vi vil forsøge at gøre til tema på efterårets cafeer. Måske ikke som hovedemne, men noget der kan tages op, hvis fortroligheden mellem cafegæsterne viser sig.

Formanden, Henrik Alrøe Sørensen, accepterer luksusliv bedre end spejderliv. Her i en luksus terrængående crosser. Vi bliver ca. fem flere hvert år til Hærvejsmarchen. Så formanden lægger sig spejderlivet til side og erkender, at vi måske til næste år skal gøre den fælles sociale oplevelse i luksus og vildtsauna-bad. En herlig weekend havde vi, og alle gav en positiv evaluering. Den tager bestyrelsen ad notam. Igen tusind tak for en dejlig weekend. Vi ser sikkert endnu flere amputter på march næste år. Amputations Nyt

AK’s Beretning 2025-2026:

Kære generalforsamling, så er der gået et år. På det år er 500 flere mennesker amputeret i Danmark. Det er vores håb, at en del flere end 18 nye medlemmer vil finde vej til AK’s fællesskab. Vi AK’ere er, utroligt energiske og glade mennesker, og vi byder gerne flere velkommen i vores kreds. Tak for jeres opbakning og deltagelse i vores generalforsamling. Men vi vil gerne have, at endnu flere møder op! Hvad skal der til? Bestyrelsen, kan jeg hilse og sige, arbejder virkelig for jer medlemmer. AK – har i øjeblikket – en helt unik og seriøst arbejdende bestyrelse. Tak til hver og en af jer. I gør en forskel. AK fejrede sit 25-års jubilæum på den årlige generalforsamling i oktober med et festligt arrangement på Egmont Højskolen. Altså det er et kvart århundrede siden driftige amputerede sammen med bandagistforeningen

startede den demokratiske enhed Amputationskredsen. Senere kom kredsen under Dansk Handicap Forbunds paraply. Og vi er det helt rigtige sted at være som amputeret. Mandag den 12. oktober, altså den første dag efter sidste generalforsamling på Egmont, vågnede jeg som ny formand ikke som sædvanligt. Jeg blev ramt af en blodprop i hjernen tæt på hjernestammen. Nogle kaotiske måneder gik, før jeg var med igen – i livet – i AK, men en stærk næstformand og bestyrelse kørte AK videre i høj fart, og ikke et af efterårets arrangementer blev aflyst! Kørte Verden videre uden Henrik Alrøe?! Jeg var først var med igen til AK’s Jyllands julefrokost, som jeg havde valgt, vi kunne afholde på gården. Men en snestorm ville det anderledes. Desværre måtte de tilmeldte på selve dagen melde afbud, da sneen væltede ned, og politiet frarådede al udkørsel. Anderledes gik det på Sjællandssiden, hvor vejret artede sig bedre. Her holdt AK en flot julefrokost. Vi kunne ikke samle deltagere til vores nytårskur – også planlagt på min gård. Det blev et lidt stille nytår. Men AK kom alligevel ind i et begivenhedsrigt nytår. AK har afholdt cafe-møder i både Jylland og på Sjælland, tulipantur til Gavnø Slot, repræsenteret på Danske Bandagisters konference i Korsør, repræsenteret ved Handicapmessen i Leipzig og afviklet handicapsejladser med største deltagerantal nogensinde første lørdag i september, hvor hele 21 mennesker med alle mulige handicaps deltog, og ikke at forglemme den traditionelle Hærvejsmarchweekend med endda endnu flere deltagere. Vi har delt AKnyt ud på hospitaler, til bandagister og i lægehuse. Mange bestyrelsesmøder er holdt på Teams, så vi sparede kørselsudgifter. Jeg er stolt af, at bestyrelsen arbejder så godt sammen. En enkelt har endda haft overskud til at forelske – og gifte sig. Vi ligger altså

Amputations Nyt

Henrik Alrøe Sørensen // Foto: Privat

Vi vil speede endnu mere op

ikke i dvale, hverken på den ene eller anden måde. Vi er kort sagt en knaldgod bestyrelse. Jeg er stolt som formand at kunne repræsentere alle jer medlemmer. Vi har haft et år med ro i AK. Det oplever jeg som et resultat af et godt samarbejde i bestyrelsen. Jeg kan love jer, at vi speeder op i den retning vi gerne vil have. Jeg håber generalforsamlingen vil tage godt imod min beretning. Jeg overlader til generalforsamlingen at tage godt imod og bakke op om kandidaterne på valg. Tak for ordet Henrik Alrøe Sørensen, formand i Amputations Kredsen, AK, under Dansk Handicap Forbund DHF og Bonde af Guds Nåde

KANDIDATER

der alle genopstiller og ønsker genvalg Kasserer JØRGEN GADE

Fallevej 60, 7470 Karup, tlf. 20114246, mail: gade@energimail.dk Jeg har været hjælper-livredder i Viborg handicapsvømning, fordi jeg oprindeligt er uddannet dykker. Nu arbejder jeg som chauffør, hjælper til i AK ved arrangementer, fordi jeg som tobenet er vant til at – og glad for – at hjælpe til. Jeg var med til at stifte AK for snart 25 år siden. Jeg holder meget af foreningsarbejde, mine to slædehunde, mit akvarie, havedam og ture rundt i landet på min Moto Guzzi MC.

Bestyrelsesmedlem ANETTE DANDANELL

Kirkestien 7, st., 4584 Hørve, tlf. 20257230, mail: anette_dandanell@hotmail.com Jeg er 66 år og crus-amputeret i 2017 på højre ben. Jeg er socialpædagog og har grundlæggende viden om medicin. Jeg interesserer mig for kost og kosttilskud og har stor viden om diabetes 1, som jeg har haft i snart 60 år. Jeg arbejder som frivillig i den lokale musikklub. Jeg bor sammen med Jens, som er lærer, og har en kat. Jeg bruger mit drivhus året rundt. Jeg er i år bestyrelsesmedlem og har før været suppleant i AK’s bestyrelse.

Suppleant KLAUS HANSEN

Toftekrogen 7, 3630 Jægerspris, tlf. 25317864, mail: Kova@live.dk Kommer fra Kyndby Jægerspris og er gift med Annette. Jeg blev amputeret i 2020 efter en mc-ulykke. Jeg er kommet i Amputationskredsens bestyrelse som suppleant og vil hjertens gerne være med til at gøre en forskel for amputerede i Danmark.

Vedtægterne: Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. I ulige år vælges formand og to til tre bestyrelsesmedlemmer, i lige år vælges kasserer og et til to bestyrelsesmedlemmer. Suppleanter vælges for ét år ad gangen.

Amputations Nyt

Mand dømt for MISBRUG af HANDICAPSKILT

Korrekt placeret gyldigt Parkeringskort. Tekst: Steen Christiansen Yngre mand er idømt 10 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste for at have brugt et handicapskilt, som han ikke var berettiget til. Han blev ved Retten i Glostrup dømt for misbrug af et handicapskilt efter straffelovens § 174 om misbrug af dokumenter. Sagen begyndte, da en færdselsbetjent fra Københavns Vestegns Politi observerede manden parkere på en handicapparkeringsplads foran et apotek i Glostrup. Ved en efterfølgende kontrol kunne betjenten 12

Amputations Nyt

konstatere, at manden ikke var berettiget til at anvende handicapskiltet, som lå i bilens forrude. Manden blev herefter sigtet, tiltalt og siden dømt for forholdet. Retten idømte den 31-årige mand 10 dages betinget fængsel samt 30 timers samfundstjeneste. ”At tage handicapparkeringspladser fra mennesker, som reelt har brug for dem, er usselt. Handicapparkeringspladserne er etableret for at gøre hverdagen lettere for

borgere med særlige behov, og vi ser alvorligt på misbrug af handicapskilte,” siger politikommissær Claus Stoltenberg, leder af færdselsafdelingen ved Københavns Vestegns Politi, og fortsætter: ”Dem, der parkerer med ulovlige handicapskilte, skal vide, at vi kommer efter dem,” siger Claus Stoltenberg. Dommen blev afsagt den 3. juni 2026 ved Retten i Glostrup. Den dømte har anket dommen. Kilde Kriminalmagasinet

ARD – Amputations Rehabilitering i Danmark:

Stor interesse udløste kø på AK-stand Især vores sociale arrangementer for amputerede fik stor opmærksomhed blandt deltagerne på konferencen, fortæller formand Henrik Alrøe om sin oplevelse på Danske Bandagisters konference i juni. Henrik Alrøe var assisteret af Klaus Hansen, der er suppleant i AK’s bestyrelse. Da Klaus Hansen fremhævede, at AK er en social forening drevet af medlemmerne og er til for amputerede, gik det rent ind hos tilhørerne. AK’s arbejde blev præsenteret via et PowerPoint-oplæg, som præciserede, hvordan AK som forening arbejder, og at samarbejdet med Dansk Handicap Forbund tilbyder en række andre fordele end blot sociale arrangementer. Han fremhævede, at der er adgang til bisidderordning, politisk støtte, medlemskab af handicapråd og som demokratisk forening godkendt af Skat til at modtage donationer.

Foruden AK’s tilstedeværelse var der også stande fra Amputationsforeningen, BeslutAmput, Wheelchair Mobility Score, ViRSA, DanAmp, ProAmp, Bandagistuddannelsen, Parasport Danmark, HandikapBilistCenteret og Montebello. Konference havde mange andre fagligt relevante indslag. Oplevelser med traumatisk amputation, Henrik Bodholdt, forfatter til bogen Knus(t) Livsrejser med benamputation, Ea Eskildsen, grafisk facilitator, og Ulla Riis Madsen, Lektor: Hvad kan patientforeningerne tilbyde? Status på ny sundheds struktur, og hvordan påvirker det amputationsrehabilitering, Anne Møller Rønex, 1. næstformand Region Amputationsrådgiverprojektet Region Sjælland, Ulla Riis Madsen, Fælles beslutningstagning og samarbejde Ortkir og Karkirurgien og BeslutAmput –

Martin Græbe, Cheflæge Karkirurger, Roskilde og Ane Simony, overlæge, Kolding. Om at se mennesket i patienten, Kristoffer Marså, overlæge, specialist i palliation, der rundede dagen af med foredrag om at se mennesket i den aktuelle livsfase på amputations-tidspunktet. En lang trættende dag, men for hulen en masse gode indtryk af et system, der til tider ikke ser mennesket, men som generelt arbejder for os amputerede. Tænk, hvis vi i alle kroge kunne få systemet til at se mennesket, systemet er der nemlig. Det er min opfattelse, at det er kommunikationen mellem menneske og system, der til tider ikke fungerer. Noget Kristoffer Bastrup Madsen kom fint ind på, slutter Henrik Alrøe sin beretning fra konferencen.

Henrik Alrøe gjorde en del ud af at fortælle om opbygningen af AK, og hvordan medlemmer via årlig generalforsamling vælger sine medlemmer af bestyrelsen. - Med Klaus’ Falster-accent og mit bondske fremstod vi, som en af fysioterapeuterne sagde, meget hjertelige og down to earth, fortæller Henrik Alrøe videre. - AK var tildelt en stand i konferencesalen, hvor vi delte pjecer og blade ud til de mange, der syntes, det var givende fagligt at få en drøftelse om amputeredes muligheder og forhold set med AK’s øjne. Det var også, hvad Københavns Genoptrænings Team (KGT) bed mærke i. AK fik henvendelse fra KGT, om de måtte reklamere for vores sociale arrangementer, og vi fik 18 tilmeldinger, alle fra ikke medlemmer. De lovede at tegne medlemskab for at komme med på handicapsejlads. Både Klaus og jeg blev lidt høje i hatten! Vi havde 80 gamle blade, med og bordet var ryddet, da vi pakkede sammen. Sidste års artikel om handicapsejlads vakte opsigt. Den var også god, siger Henrik Alrøe.

1Henrik Alrøe og Klaus Hansen ved AK’s stand Amputations Nyt

Nedslagspunkter:

HVORDAN forholder du dig, hvis du er LANGTIDSSYGEMELDT Tekst: Steen Christiansen, socialrådgiver, cand.adm.pol. Sygdom er hvermands herre, lyder et gammelt mundheld, som mange har erfaret som smertefuld virkelighed. Alvorlig sygdom er en mægtig magt, en invaderende hær, der tager herredømme over krop og sind. Frihed kommer under vældigt pres, og fremtiden synes usikker og dyster. Det er den situation, du kan befinde dig i, når du har været ude for en skade, der er invaliderende, f.eks. én der nødvendiggør amputation. Derfor er det afgørende, at du er opmærksom på, hvilke rettigheder og muligheder du har, hvis uheldet er ude.

På sygehuset

Først og fremmest er du jo på sygehuset, der står for din indledende behandling og genoptræning. Når sygehusets læge vurderer, at du er færdigbehandlet her, er det din kommune, der skal tage over. På syge14

Amputations Nyt

husene findes ofte pjecer og vejledninger, der hjælper på vej gennem systemet og forklarer, hvad der skal ske. Denne artikel har af pladshensyn undladt at bringe uddrag fra disse pjecer. Men husk at spørge efter pjecer og vejledninger på sygehuset. Det ville være for omfattende at bringe dem her. Der kommer en artikel herom i næste udgave af Amputations Nyt.

Hvordan er du ansat

Du har som regel ret til løn, hvis du kommer til skade og må sygemelde dig. Retten til løn under sygdom afhænger dog af din konkrete ansættelse. Er du funktionæransat, er du som udgangspunkt berettiget til at modtage fuld løn under sygdom. Din arbejdsgiver må godt kræve, at du fremlægger en lægeerklæring som dokumentation for sin sygemelding.

Din arbejdsgiver fortsætter med at udbetale din løn, så økonomien er i første omgang, som den altid har været. Du skal sørge for at meddele firmaet, at du sygemelder dig, og altså ikke kan møde på arbejde. Det skal du gøre på allerførste fraværsdag.

Gør det ikke!!!

Hvis du vælger at sige dit job op, så betragtes det som selvforskyldt ledighed, og du mister retten til forsørgelse i tre uger. Så det er absolut ikke en god ide. Inden du handler, så rådfør der med andre, hvis du skulle få den ide. Din arbejdsgiver kan søge refusion for dele af din løn, så han er altså kompenseret. Vigtig om økonomien er, at når du modtager dagpenge, er ydelsen uafhængig af ægtefælleindkomst eller formueforhold. Hvis du ender på kontanthjælp, og du er gift, vil din kontanthjælp være afhængig af ægtefælles

indkomst og formue. Du kan også i værste fald blive tvunget til at opsige pension, sælge bil og ejendom og afvikle andre formuer. Der er undtagelser, som du bør være opmærksom på. Har du har behov for særlige arbejdsforhold, som tilsiger at din arbejdsplads indrettes, så den passer til din funktionsnedsættelse, er der muligheder i arbejdsmiljøloven. Dem kan arbejdsgiveren tage i brug, så du kan komme tilbage i job. Reglerne gælder også i et eventuelt nyt job.

Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.

Indretning af arbejdspladsen, omplacering, ændret jobindhold og hjælp til at udføre arbejdet. Der er en lov – ikke kendt af så mange, Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Alt dette bør du og din arbejdsgiver være opmærksomme på, for at få dig tilbage på rette spor igen. En regel i funktionærloven giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med forkortet varsel, hvis du inden for en periode på 12 måneder har været syg i 120 dage. Det kaldes 120-sygedages-reglen. Som funktionær er du omfattet af funktionærloven.

Når du søger job, skal du i kontakt med din fagforening og/eller jobcenter i kommunen. De første tre måneder er du fri til at søge job. Når du har været ledig i tre måneder, er der en række krav du skal opfylde digitalt, f.eks. være på Jobnet.

Fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere

Du skal være klar over, at søger du ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver, har du krav på en samtale og begrundet afslag. Du skal dog huske at gøre opmærksom på, at du er funktionsnedsat i ansøgningen. Arbejdsgiveren har dog ikke pligt til at ansætte dig. Får du ikke job i længere tid, og det konstateres, at din erhvervsevne er nedsat til at arbejde få timer om ugen med skånebehov, så er der mulighed for at søge fleksjob. Det kræver fortsat, at der en arbejdsgiver, der ansætter dig. Din tidligere arbejdsgiver kan tilbyde dig ansættelse på nedsat tid.

Hvad kræver det at få fleksjob:

Nedsat daglig arbejdstid. Det forventes, at i fleksjobbet kan tages højde for følgende skånehensyn: Ugentlig fridag. Ekstra pauser i løbet af dagen. Behov for varierende

arbejdsstillinger i løbet af arbejdsdagen. Behov for varierende arbejdsopgaver i løbet af arbejdsdagen. Fri for ensidigt gentaget arbejde. Fri for fysisk belastende arbejdsopgaver. Fri for armbelastende arbejdsopgaver. Fri for arbejde over skulderhøjde. Behov for kort gangdistance. Fri for støjende omgivelser. Behov for struktureret arbejdsdag og arbejdsopgaver. Fri for stressende arbejdsopgaver. Behov for rolige omgivelser. Andet der kan tænkes. Opremsningen er ikke udtømmende.

Hvis du fortsat er på ledighedsydelse som fleksjobber, og du ikke har udsigt til at komme i arbejde, så kan du i sidste instans søge pension.

Pension tilkendes, når arbejdsevnen er varigt nedsat helt eller kun er ubetydelig. Pensionen svarer til sygedagpenge- og arbejdsløshedsunderstøttelsen. Som pensionist kan du søge et job med løntilskud (såkaldt skånejob). Din indtjening her modregnes ikke i din pension, før den når et så højt niveau og er varig, så den sidestilles med en lønindkomst. Din pension reduceres herefter først i pensionstillægget senere i grundbeløbet. Hvis du har en ordinær arbejdsindtægt ved siden pensionen, og der trækkes arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen, modregnes indtægten ikke i pensionen.

Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

25 ugers ventetid på hjælpemiddel:

Med donation købte Per Enghoff nødvendig ståstøttestol udenom kommunal sneglefart

Per Enghoff // Foto: Privat

ekser under ham, hvis han vil gå rundt på eet ben. Altså uden at bruge kørestol. Der er givende for ham at stå op og gøre ting, barbere sig, lave arbejdsmad, skrælle kartofler, sidde ved sit skrivebord. Det er mere værdigt. Og kørestolen kan han ikke bruge i køkkenet, da han ikke kan komme tæt nok på køkkenbordet, troede han.

Var jeg et par meter længere fremme, havde jeg ikke overlevet. Det fortæller Per Enghoff på 67, der i 1989 kun 25 år gammel var på sin første arbejdsdag som murerarbejdsmand. Han kom gående med en trillebør, da en mur væltede ned foran ham. Heldigvis var det ”kun” højre ben, der blev ramt. Og siden har hans tilværelse været en kamp for et godt liv uden smerter og evig spidsrod mellem forsikringsselskaber, genoptræningsafdelinger og kommune. Erstatninger og offentlige ydelser kom til at præge hverdagen, fortæller han. I første omgang opereret flere gange med søm og skruer til at holde sammen på benet. Han kunne trods alt vandre rundt med stift ben, men det var ikke uden smerter. Alt imens han forsøgte at komme tilbage til arbejdsmarkedet via fleksjob på en møbelfabrik. I 1996 blev det så svært, at Per Enghoff efter aftale med lægen lod nederste del af højre ben amputere. Nu begyndte kampen med at få den rigtige protese. Den kamp tabte Per Enghoff i 2011. Det var ikke muligt at konstruere en protese, som han kunne bruge. Derfor besluttede han sig for at leve sit liv på stokke og i en kørestol. Og det er så her 1. april 2026 Per Enghoff bliver rigtig frustreret. Hans venstre ben

Derfor søger Per Enghoff om ståstøttestol. Et af de store hjælpemidler som kommunen åbenbart er væsentlig længere om at bevilge end de mindre basale. Det kontante svar fra kommunen er, at der er 25 ugers ventetid på sagsbehandlingen. Og da Per Enghoff holder fast i, at det er for langsomt, da hans højre ben bliver belastet og bør aflastes, inden det bliver værre, er svaret, om ”han forsøger at komme foran i køen”. Da Per Enghoffs problem med ståstøttestolen kommer frem i pressen, sker der noget. Ikke som det sædvanlige at kommunen pludselig kommer på andre tanker og skynder sig. I stedet overhales kommunen indenom, da en fremmed kvinde i København på vegne af Per Enghoff søger en fond om penge til køb af ståstøttestolen, der koster i omegnen af 11.000 kr.

praktisk indsigt til at kunne se utraditionelle løsninger, der kan fungere i hverdagen. Retfærdighedsvis skal oplyses, at Norddjurds Kommune har en kvik service med straks udlevering af basale kropsbårne hjælpemidler, men det gælder ikke ”store” hjælpemidler, som kommunens medarbejder udtrykker det. - Det betyder rigtigt meget. Min livskvalitet bliver meget bedre, siger Per Enghoff til TV2 Østjylland. Og han ville da også sende den fremmede kvinde blomster, men kvinden sagde, at han hellere skulle bruge pengene på sig selv, siger Per Enghoff. Fleksjob blev i 2002 afløst af førtidspension. Det ordinære arbejdsmarked var ikke længere en mulighed, og nu var det med at få det bedste ud af livet og de muligheder, som var til rådighed, boligændringer og kørestol og andre hjælpemidler. Lige siden han kom til skade, har han været afhængig af hjælpemidler og ydelser fra Serviceloven. Det drejer sig om invalidebil, som nu er 6 år gammel og snart bør skiftes

Per Enghoff kontakter Vela, som er specialist i den slags hjælpemidler, og vupti får Per Enghoff leveret en flunkende ny tilpasset ståstøttestol. Og ikke desto mindre følger der råd og vejledning med om, at ved at åbne skabsdøren under vasken kan han sidde foran vasken i ståstøttestolen, og et endnu bedre råd om at lægge et skærebræt hen over køkkenvasken, som derved bliver lettere at benytte for Per Enghoff. Det er ikke raketvidenskab, men pragmatiske og enkle løsningen på Per Enghoffs og mange andres små men irriterende hverdagsforhindringer, der kan løses, uden særlig udgift for kommunen. Det eneste, der mangler, er, at kommunens medarbejdere har fantasi og Amputations Nyt

Klar foran køkkenvasken. ud. Nu håber Per Enghoff at reglen om tro og love-erklæring kan betyde en hurtig udskiftning af bil. Hans kørestol er 8 år gammel og må hele tiden justeres og repareres. Det sker ved, at Per Enghoff selv må transportere sig ud til kommunens hjælpemiddeldepot for at få reparationen gennemført. Toiletdøren er for smal til kørestolen, men ved at mingelere kan han komme igennem med minimal skade på dørkarmen. Døråbningen burde enten gøres bredere, eller også vil det være smart med en smallere kørestol, siger Per Enghoff. Det forhøjede toiletsædet, han fik bevilget, var uden armstøtter og for lille, men han har fundet en måde, så han kan bruge det. Hans hoveddør er ikke i niveau. Når han kommer hjem med sine indkøbsposer, er det kun med stort besvær, han kan lukke døren efter sig. Det må ske i to omgange. Først ind og sætte poserne. Så bakse sig baglæns for at vride sig i kørestolen for at få fat på døren og få den lukket. Der er også regler for, at den slags kan ændres efter Serviceloven. Og sådan er der så meget. 18

Amputations Nyt

Så er vi klar til at skrælle kartofler. Nu skal Per Enghoff på folkepension, og nu undrer det ham, at den skattefri invaliditetsydelse bortfalder. En ydelse der blev tilbudt alle modtagere af førtidspension, bevilget før 2003 og tilkendt i stedet for at blive vurderet til merudgifter og en dagpengelignende ny type førtidspension. Både invaliditetsydelsen og merudgifterne kompenserer for udgifter, der følger af nedsat funktionsevne. Merudgiftydelse skiftede navn til kompensationsydelsen i september 2025, men havde samme formål. - Jeg er jo ikke mindre handicappet, fordi jeg overgår til folkepension, siger Per Enghoff. Så Per Enghoff er helt afhængig af, at kommunen har en smidig og hurtig behandling af hjælpemiddelansøgninger. Mennesker med handicap i alle kommuner er dybt afhængige af hjælpemidler, kommunen kan bevilge for at gøre tilværelsen lettere og så tæt på det normale som muligt. Uden hjælpemidler er man fanget hjemme i social isolation, fordi ansøgning om hjælpemidler i Norddjurs Kommune har 25 ugers sagsbehandlingsfrist. - Andre kommuner har længere ventetid. Jeg tror, Norddjurs er nummer tre på listen,

men det kan jeg eller andre jo ikke bruge til noget. Det er jo at gøre grin med folk, siger Per Enghoff. Der er plads til forbedring, siger landsformand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen. - Helt konkret vil regeringen ’gennemføre en reform af hjælpemiddelområdet hen imod en mere enkel og tillidsbaseret visitation, der reducerer bureaukratiet’, står der i regeringsgrundlaget. Det er der ifølge Susanne Olsen rigtig god grund til. For lige nu venter alt for mange alt for længe, lyder det. Det er uforståeligt for os, at det skal tage så lang tid at få et nyt hjælpemiddel. Det sætter folks liv på standby, og mange menneskers situation bliver forværret af at vente. Det kan i sidste ende blive dyrere for kommunerne, fordi nogle borgere mister funktionsevne, siger Susanne Olsen. På trods af, at Per Enghoff har fået sin nye ståstøttestol, så mener han stadig, at kommunen burde kunne hjælpe i højere grad. Det er jo synd for alle de andre, som stadig venter i køen hos kommunen, tilføjer han.

sagsbehandling. Et udsagn om en frist på 25 uger kan af borgerne opfattes som en håbløs udsigt til løsning på et presserende behov. Her svarer jurist Alf Banke: Vedr. din henvendelse til Norddjurs Kommune, dateret den 4. august 2026, angående sagsbehandlingstider. Tak for din henvendelse. Det er korrekt, at man ikke bliver ledt til det rigtige sted på hjemmesiden, hvis man søger på sagsbehandlingsfrister fx via Google. Dette er i forbindelse med din henvendelse meldt ind som fejl. Søger man på sagsbehandlingsfrister på Norddjurs egen hjemmeside, kommer man til siden, hvor de politiske sagsbehandlingsfrister fremgår.

Her 15 år efter Per Enghoff opgav at få en protese, overvejer han, om han skal forsøge igen. Der er sket en masse med teknologien og protesefremstillingen sidenhen, så måske er al håb ikke ude. Men hvis det ikke lykkes, så er Per Enghoff tilfreds med livet, som det udformet sig, trods alt besværet ved at mangle et ben.

Aktindsigt

Amputations Nyt har søgt aktindsigt om Norddjurs Kommunes hjælpemiddelpolitik og orienteret kommunens handicapråd om spørgsmålet. Amputations Nyt har forelagt spørgsmålet om sagsbehandlingsfrister for Norddjurs Kommune. Vi har spurgt, hvordan en frist for sagsbehandling, som meddelt borgerne på 25 uger, passer til lovens krav om ”en konkret individuel vurdering,” og hvordan fristen skal forstås, hvis en borger efter sundhedsloven udskrives fra sygehus til eget hjem med en genoptræningsplan, der skal foreligge senest 6 dage efter udskrivelsen. I den kan der sagtens være behov for hjælpemidler, straks borgeren vender hjem fra sygehus. Det er redaktionens udgangspunkt, at borgerne vil vide, hvor lang tid der går, inden han eller hun får svar, mens fristen for kommunens ansatte betyder, at så lang tid har vi, før Ankestyrelsen kan kritisere os for langsommelig

Når Sundhed og Omsorg modtager en anmodning om hjælp, vil der altid blive foretaget en individuel vurdering gående på, om der er brug for, at ansøgningen behandles akut, eller ansøgningen kan følge det sædvanlige sagsflow. Dette fremgår ligeledes på oversigten over sagsbehandlingsfrister. Ved udskrivelser fra sygehus overholder Norddjurs Kommune de frister, der er forbundet med genoptræning. De hjælpemidler, der er brug for i denne forbindelse, leveres enten direkte fra sygehuset eller fra Norddjurs hjælpemiddeldepot, så de forefindes i hjemmet enten ved hjemkomst eller snarest efter hjemkomst. Dette aftales med borger i forbindelse med deres udskrivelse fra sygehuset.

Umiddelbart inden deadline, sker der ting og sager i Per Enghoffs sag. Pludselig dukker en tekniker fra hjælpemiddeldepotet hjemme hos Per Enghoff og justerer på skruer og møtrikker på kørestolen, og efterfølgende har Per fået bevilget en ny, smallere kørestol, som der dog er ventetid på. I samme ombæring er bevilget en nye toiletforhøjer med armlæn. Et par mænd fra kommunen har besøgt Per og monteret plastskinner på dørtrin, så han kan komme lettere ind og ud ad hoveddøren. Per var ellers parat til selv at købe dem. Han havde set dem til 60 kr. - Så meget bøvl for så lidt, er da at gå i for små sko, siger Per. Om den offentlige omtale har haft betydning for den kommunale bevillingshastighed, er der ingen der kan bekræfte.

hjælpemidler som tema, lyder det fra udvalgsformanden. Jens Kannegaard Lundager er formand for Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget i Norddjurs Kommune. Jens Kannegaard Lundager forklarer, at han er villig til at finde økonomien på området, ”hvis det er det, det kræver”, og han understreger, at han har tillid til den nuværende ordning. Og Per Enghoff håber da også på, at der sker noget, så andre i lignende situationer hurtigere kan få hjælp.

Med venlig hilsen Alf Banke, jurist TV2 Østjylland har tidligere spurgt udvalgsformanden for Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget i Norddjurs Kommune, Jens Kannegaard Lundager (DF), hvorfor ventetiden ser ud, som den gør. - Jeg har fuld forståelse for, at det er lang tid at vente, men vi gør det så hurtigt, vi kan. Vi er i udvalget blevet enige om at kigge på

Foto: Presse

Landsformand Susanne Olsen.

Årsagen kan også skyldes en begrebsmæssig forskel i vores systemer: Dataene på hjemmesiden dækker over sagsbehandlingsfrister og ikke de faktiske sagsbehandlingstider. Hvis du søger på ’sagsbehandlingsfrister’, vil oplysningerne fremgå korrekt. Sagsbehandlingsfristerne angiver den maksimale tidsramme fra en ansøgning modtages, til der foreligger en afgørelse.

Sidste nyt:

Jens Kannegaard Lundager, DF. Amputations Nyt

Højt humør og varme minder:

Foto: Anne Gitte Rasmussen

Amputationskredsen indtog Hærvejsmarchen i flot stil

AK’s tapre vandrefugle.

AK’s tapre vandrefugle. 20

Amputations Nyt

Tekst: Bestyrelsen i AK: Anne Gitte Rasmussen, Henrik Alrøe, Anette Dandanell, Jørgen Gade og Jan Brix

ophold. Med alt betalt af Amputationskredsen var der intet andet at tænke på end at snøre vandreskoene og nyde turen.

Der var lagt op til en uforglemmelig weekend, da Amputationskredsen i juni inviterede til den årlige Hærvejsmarch.

Kampen mod de 35 grader

Med 8.000-9.000 deltagere fra 26 forskellige lande blev årets Hærvejsmarch 2026 i Viborg meget flot og stilfuldt afviklet. Arrangementet markerede den 56. udgave af Nordeuropas største IML-vandremarch (International Marching League).

Alle gennemførte den korte rute rundt om Domkirken i Viborg og tilbage til start. Også Marianne, der er dobbelt femuramputeret, havde energi til gåtur og aftensmiddag på Flammen. Og Anette havde energi til en ekstra runde (der er sørme krudt i amputterne). Poul havde bestilt bord, der lå lige ved målområdet. Enkelte overvejede faktisk at slukke tørsten her inden spisning.

Og blandt dem – trationen tro – AK’s vandrefugle, der igen var at finde på vejen. Tilmeldingen var stor, og det var tydeligt, at alle havde glædet sig til at komme afsted, røre sig og ikke mindst nyde hinandens selskab. Vores base for weekenden var Stoholm Vandrehjem, som dannede de perfekte, rolige rammer om vores

Da lørdagen oprandt, viste den danske sommer sig fra sin absolut varmeste side. Solen stod højt på en skyfri himmel, og termometret sneg sig helt op på de 35 grader. Det var vejrforhold, der krævede ekstra omtanke, men Amputationskredsens deltagere lod sig ikke slå ud. Med rygsækkene fyldt til ran-

Baggrunden for Hærvejsmarchen (AI):

AK’s tapre vandrefugle.

Godt med et hvil i træernes skygge.

den med masser af vand og med jernhårdt gåpåmod lagde vi ud på ruten.

Turen gik til Restaurant Flammen, hvor vi samledes om den store, lækre buffet. Det blev en utrolig hyggelig aften med masser af grin, røverhistorier og god mad i lange baner. Det var den helt rette belønning efter en aktiv dag i solskinnet.

Det var en smuk tur, der førte os forbi Viborgs historiske vartegn. Vi gik i samlet flok rundt om den imponerende domkirke, og herfra fortsatte ruten ind gennem de toppede brosten i den idylliske, gamle bydel. Selvom sveden haglede af os, var humøret i absolut top hele vejen. Snakken gik lystigt, og vi var gode til at støtte og motivere hinanden undervejs i den ekstreme varme. Midtvejs fandt vi en tiltrængt plet med skygge, hvor vi holdt et velfortjent stop for at køle af med en velsmagende is – en lille, men utrolig vigtig luksus på en så varm dag. Skøn tur med sved på panden, skøn mad og dejligt værelse. Superdejlige mennesker, der bare løfter udfordringerne med glæde, skriver Anette Dandanell, bestyrelsesmedlem i AK, på Facebook efter oplevelsen

Målstreg, hygge og mætte maver

Det var en fantastisk følelse at krydse målstregen og vide, at vi havde klaret udfordringen i fællesskab. I målfeltet fik vi sat os godt til rette for at puste ud. Her fik vi slukket tørsten med en kold vand og fyldt energidepoterne op med frisk frugt, mens vi stolte vendte dagens strabadser. Efter et tiltrængt bad på vandrehjemmet var det tid til aftenens store sociale højdepunkt.

Aftenkaffe og et godt glas vin

Da vi mætte og trætte vendte tilbage til Stoholm Vandrehjem, var vi slet ikke klar til at gå i seng. Vi trak ud på den hyggelige terrasse i den lune sommeraften. Her nød vi et godt glas vin sammen med aftenkaffen, mens mørket langsomt faldt på, og roen sænkede sig over os. Det er netop i disse stunder – over et glas vin og en god snak under åben himmel – at det stærke bånd i vores forening for alvor mærkes.

Hærvejsmarchen blev afholdt første gang i 1969 med inspiration fra den hollandske Nijmegen-march. Oprindeligt udsprang den af militære kredse i Viborg, men den har udviklet sig til en international begivenhed. Marchen fungerer som en hyldest til den historiske Hærvej og tiltaler i dag tusindvis af vandrere fra hele verden.] Historien om Hærvejsmarchen bygger på flere markante milepæle og traditioner: • Begyndelsen i 1969: Initiativet blev taget i Viborg, som fortsat er det faste omdrejningspunkt for marchen. • Militær inspiration: Oprindeligt var marchen stærkt præget af militæret, og den hollandske Nijmegen-march fungerede som den primære model. • Internationale rødder: I dag er marchen en integreret del af IML Walking Association og er med tiden blevet Nordeuropas største IML-march. • Historiske rammer: Ruterne snor sig igennem det midtjyske landskab og er skabt for at genskabe den ånd, der prægede fortidens markeder og handelsveje i området.

Et opløftende på gensyn

Søndagen startede i et behageligt og roligt tempo. Vi mødtes over en solid, fælles morgenmad, hvor de sidste minder fra dagen før blev vendt. Så var det tid til at pakke taskerne og vende næsen hjemad. Inden afgang fik vi alle sagt stort og hjerteligt tak til hinanden for en uovertruffen weekend, og der blev udvekslet mange kram og et varmt: ”På gensyn til næste år!” Tak til alle, der mødte op og gjorde denne weekend til noget helt særligt. Vi glæder os allerede til næste gang, vi skal ud og slide skosåler sammen!

Tak til Østifterne for støtten til arrangementet Uden mad og drikke dur vandrefuglene ikke. Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

Scorede vigtige kasser i Conference League NSI Runavik vandt kampen 2-0, og Marius scorede den andet mål, og dermed lukkede kampen, så hans klub kunne avancere i den prestigefyldte turnering. Desværre kom NSI Runavik ikke længere i Conference League. I næste kamp mod italienske Lugano, spillede holdet ganske vist 2-2 med Marius igen som målscorer, men en sejr på 2-0 var nødvendigt for at fortsætte i turneringen. AKnyt har rakt ud til Marius Lindh og fået hele hans historie om vejen til at blive professionel, enarmet fodboldspiller. Marius har en fortid i Slagelse Boldklub, inden han drog til det færøske. Artiklen bringes i næste udgave af AK-nyt.

Foto: Presse

Marius Lindh, 27-årig kantspiller, der tørner ud for den færøske klub NSI Runavik satte rekord, da han smækkede et afgørende mål ind i kampen mod det slovenske hold Koper i Conference League. Marius Lindh er den første enarmede spiller, der scorer i en europæisk klubturnering, siden den nordirske spiller Jimmy Hasty i 1963 gjorde det samme.

Marius Lindh, NSI Runavik.

VM i kørestolsrugby Sambaens land

Danmark slår stærkt tilbage ved VM!

Tæt, tæt, tæt ved VM i kørestolsrugby i Brasilien! Danmark leverede to flotte og intense kampe med flere danske føringer undervejs. Desværre tippede begge kampe lige akkurat til modstandernes side: Danmark 56-57 Storbritannien, Danmark 53-56 Frankrig

Foto: Parasport

Efter et nederlag på 43-56 til de paralympiske mestre fra Japan slog det danske kørestolsrugbylandshold stærkt tilbage med en 64-43 sejr over Colombia og Tyskland, så Danmark tjekker ind i kvartfinalen! Fantastisk. Og så blev det en ekstra særlig kamp for landsholdsdebutant Mauda Lysdal, der blev kåret som Player of the Match! Danmarks endelige placering var ikke afgjort ved redaktionens deadline.

Foto: Presse

Det danske landshold i kørestolsrugby klar til at byde op til dans, Samba, i Brasilien.

Ricki Dalhoff i sand til tæerne.

EM i beachvolley

Endnu en sportsbegivenhed har fundet sted, fortæller Ricki Dalhoff, der er amputeret og er med på det danske hold i beachvolley i Slovenien i slutningen af august. Ricki blev præsenteret i forrige nummer af Amputations Nyt og har lovet at sende en reportage fra stævnet.

Amputations Nyt

ROBOTTER bliver en del af vores PERSONLIGE LIV

Tekst Steen Christiansen, foto fra Leipziegermesse.

Sundhedssektoren – præcision og omsorg

I sundhedsvæsenet har robotteknologi fået en særlig betydning. Kirurgiske robotter gør det muligt at udføre operationer med en præcision, som menneskehænder alene ikke kan opnå. Lægen styrer robotten via et kontrolpanel, og de små instrumenter kan bevæge sig med millimeterpræcision. Resultatet er ofte mindre blødning, kortere indlæggelser og hurtigere heling. Men robotterne bruges ikke kun i operationsstuen. På hospitaler transporterer de medicin og sengetøj, og i ældreplejen hjælper sociale robotter med at skabe tryghed og selskab. Nogle robotter kan minde ældre om at tage medicin, mens andre stimulerer samtale og aktivitet. Teknologien kan aldrig 24

Amputations Nyt

erstatte menneskelig omsorg, men den kan være et supplement, der frigør tid til det, der kræver nærvær. Også en robotudgave af et menneske er efterhånden muligt: En lille pige står i et klinisk hvidt forsøgsrum og træder sig selv over tæerne. Den kabinelignende bås er ikke ret stor, og hun ser alle andre steder hen end på de to skikkelser ved siden af hende: to udgaver af hendes far. Den ene er biologisk – af kød og blod. Den anden er en humanoid robot, hvis metalskelet er overbevisende gemt væk under en livagtig vokshud. Det er den rigtige far, den japanske robotingeniør Hiroshi Ishiguro, som har produceret den menneskelignende robot, i et billede af ham selv.

Stolen, der ”går” på trapper.

Så sidder armen på rette plads.

Robotter i hjemmet – fra luksus til hverdag

For mange danskere er robotteknologi allerede en del af hverdagen. Robotstøvsugere, plæneklippere og smarte køkkenapparater gør daglige gøremål lettere. De er blevet billigere, mere brugervenlige og integreres ofte med stemmestyring og apps. Det, der for få år siden virkede futuristisk, er nu en naturlig del af mange hjem. I 2030 forventes der, at endnu flere robotter bevæger sig ind på områder som afløsning eller aflastning af mennesker. Det er især i ældreplejen, der efterspørges arbejdskraft, og det er her mange funktioner kan overtages af robotter. På Alibabas hjemmeside koster en opretstående ”menneskelignende” robot mellem 255.000 og 333.000 dkr. Men så er der også fri fragt. Ishiguro har selv skabt robotten og er besat af at bygge en så livagtig replika af sig selv som muligt. Målet er at finde ud af, om en samtalepartner kan opleve sonzai-kan – følelsen af menneskeligt nærvær – i mødet med en maskine. Vi er ikke langt fra at møde robotter med tæt på menneskelig adfærd. I midten af august løb en gigantisk konference af stablen, Robot Cónference, i Beijing, hvor mere end 300 virksomheder fremviste deres nyeste fremskridt inden for robotteknologi. Det er blot begyndelsen på mere avancerede hjemmerobotter, der kan assistere ældre eller personer med handicap. De kan åbne døre, hente genstande eller overvåge sikkerheden i hjemmet. Det peger mod en fremtid, hvor robotter bliver en aktiv del af vores personlige liv.

Hun kigger efter robotten. Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

Nu kommer alle breve ud, som de skal, siger daos direktør – men dao møder modvind i flere kommuner

Postkassen som vi kendte den, plastickassen og den nye med lås. Tekst: Steen Christiansen Da dao overtog indsamlingen og uddelingen af breve ved årskiftet, så forsvandt de gamle kendte, ikoniske postkasser. Nu er den nye ”rigtige” endelig præsenteret i juli. De første månder af året har brevkunder måtte nøjes med en plastickasse uden lås placeret i et tilfældigt hjørne i en dao-shop. Men nu er den nye med lås altså på plads i 1600 daoshops, hvortil kun daos postbud har nøgle, så ingen kan snuppe ilagte breve. Herved er posthemmeligheden sikret. I løbet af august har Københavns Kommune opsagt aftalen med dao. Odense overvejer at gøre det samme, mens Århus ikke har brugt dao. Årsagen er utilfredshed med løn og arbejdsvilkår hos daos underleverandører. Flere kommuner tænker det samme. Det koster 23 kroner at sende et standardbrev med dao. Brevkasserne tømmes hver dag, og dao har brevlevering til alle adresser i Danmark, 365 dage om året. Men nemt er det ikke at sende et brev. Det er den enkelte dao-shops egen beslutning,

om de sælger brevmærker, så der er ikke garanti for, at den nærmeste dao-shop har dem på lager. Du kan også købe brevmærker på daos hjemmeside: https://pakke.dao.as. Så bliver de sendt til dig. Du kan også bestille og købe en kode, som skriver i højre hjørne på kuverten. Den kan f.eks. se sådan ud:

Står indendørs

De nye dao-brevkasser kommer til at stå indendørs i de mere end 1.600 dao-shops. Det højner ifølge daos Jette Brandstrup sikkerheden, fordi der altid er personale til stede, og samtidig beskytter det mod hærværk. Brevkasserne af metal bliver nemme at få øje på i butikken med deres markante røde farve. - Vi laver brevkassen rød som den gamle postkasse, både fordi de rød-hvide farver er gennemgående i vores brand, og fordi dao er en dansk virksomhed med 100 procent fokus på Danmark, og det afspejler farven selvfølgelig også, siger Jette Brandstrup.

Det meste ordnes digitalt. Dao holder sig åbenbart ikke tilbage med at finde digitale løsninger, som endnu flere digitalt udsatte skal forsøge at swipe rundt i. Har du en stak ubrugte frimærker liggende derhjemme i skuffen, lover PostNord, at de postmærker (frimærker), danskerne har købt, i en begrænset periode kan refunderes i 2026.

- I januar modtog dao i omegnen af 15.000 henvendelser om forsinkelser, men i dag er tallet tæt på nul. Det fortæller daos direktør, Hans Peter Nissen, et halvt år efter, at distributionsselskabet overtog brevuddelingen fra PostNord. - I dag er det småtterier af den slags, der ikke er målbart, siger han. Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

Kompensationsydelse er nyt navn for MERUDGIFTER Pr. 1. september 2025 ændres Barnets Lov § 86 og Servicelovens § 100 fra merudgifter til kompensationsberettigende udgifter. Reglerne for børn og voksne ensrettes. Formålet med ændringerne er at gøre reglerne mere gennemskuelige og så tæt på objektive betingelser muligt.

Overgangsperiode på 2 år

Der er dog et minimumskrav for at modtage ydelsen. Minimumsgrænsen for bevilling af kompensationsydelse for børn og voksne vil fremover være 6.660 kr./år (2025-tal). Det betyder, at de kompensationsberettigende udgifter skal være minimum 6.660 kr. eller mere pr. år for at berettige til kompensationsydelse. Med de nye regler hæves minimumsgrænsen for børn og sænkes for voksne. Det faste beløb i gruppe et er 1105 kr. pr. måned og for gruppe to det faktiske beløb plus 500 kr. – Beløbene er skattefrie.

Ændringen har sit udgangspunkt i ekspertudredningen om sociale ydelser fra 2024, vedtaget af folketinget i juni 2025, her fremgår det af:

Ansøgning om kompensationsydelsen sker inden for to grupper, hvor gruppe et skal sandsynliggøre udgifter ved et overslag, mens gruppe to skal dokumentere udgifterne. Det hele afhænger af, om borgerens udgifter er under (Gr.1) eller over (Gr.2) en grænse på 24.000 kr. Lovændringen har været undervejs længe. For dem, der er gamle nok, og kan huske tilbage til 2003, hvor de sociale pensioner blev omlagt til i højere grad økonomisk at matche dagpenge ved sygdom og ledighed. I den forbindelse afskaffedes det skattefrie invaliditetsbeløbet og erstattet af merudgiftydelse med en fast ydelse. Den blev hurtigt kritiseret for at overkompencere modtageren økonomisk. Nu er lovgivningen ændret, så merudgiftsydelsen i stedet kaldes kompensationsydelse, og ifølge lovgivers intentioner gør det nemmere for alle parter. Der vil dog stadig være en vis over- og underkompensation. Og ønsket er især at ankestyrelsen slipper for at behandle rigtig mange klagesager om afgørelser om merudgifter, da vurderingen af udgifterne i høj grad er skønsbaseret.

Der vil være en overgangsperiode på to år, hvilket betyder, at kommunerne inden 1. september 2027 skal revurdere alle merudgiftsbevillinger efter de nye regler for kompensationsydelse. Indtil det er sket, modtager borgeren sin sædvanlige ydelse.

” Anbefaling 10:

Nytænkning af merudgiftsydelsen Ekspertudvalget anbefaler, at der udarbejdes en ny model for merudgiftsydelsen, hvor borgeren indplaceres på et af få fastsatte ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og individuel vurdering, der i videst mulige omfang baseres på objektive faktorer i form af f.eks. borgerens konkrete funktionsnedsættelse. Ekspertudvalget anerkender, at et sådant opgør med vurderingen af borgernes konkrete merudgifter vil betyde, at nogle borgere vil opleve en serviceforringelse og andre en serviceforøgelse. Samlet vurderer Ekspertudvalget, at et nyt system skaber mere plads til et tillidsfuldt samarbejde mellem borgere og kommuner samt væsentligt mindre administration i såvel kommunerne som i Ankestyrelsen. De nærmere niveauer og kriterier vil skulle fastlægges.

• Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil, herunder udgifter til vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort, udligningsafgift for dieselbil. • Forhøjet husleje, herunder indskud. • Fritidsaktiviteter, herunder udgifter til deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr hertil, ferier, sommerlejre, stævner m.v. • Handicaprelaterede kurser. • Beklædning. • El, vand og varme. • ”Kattelem”: Øvrige markante kompensationsberettigende udgiftstyper, hvor merudgiften for den enkelte udgiftstype udgør mindst 15.000 kr. om året svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. om måneden. De væsentligste ændringer er, at der kan ske revurdering af kompensationsydelsen, hvis personen/familien anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. personens livssituation, som kan medføre ændret hjælp. Det kan gå begge veje, at ydelserne bliver højere eller mindre. Her har borgeren oplysningspligt, hvis der sker væsentlige ændringer med betydning for ydelsen. Reglerne beskrevet her er ikke udtømmende, men indeholder de væsentligste elementer i den nye lovgivning. Alle reglerne vil være for omfattende at bringe. Det anbefales at kontakte kommune for yderlige information.

Ydelserne baserer sig på en positivliste, der gælder for både gruppe et og to. Den er ikke udtømmende, men en rettesnor for borgere og kommune.

Hvilke udgifter kan bruges i beregningen?

Der kan kun ansøges om dækning af kompensationsberettigende udgifter til udgiftstyper, som fremgår af den såkaldte positivliste. Positivlisten indeholder nedenstående udgiftstyper: • Kost- og diætpræparater. • Medicin. Amputations Nyt

annoncer

Amputations Nyt

Vejhjælp Guld

126,65 kr./md.

Handicapscooter & Scooter

92,65 kr./md.

Alle skal være lige – også når uheldet er ude Tryghed i trafikken er afgørende for trafikanter med handicap. Det, der for andre blot er et stop, kan for folk med handicap være et kritisk stop, som skaber usikkerhed og behov for hurtig og pålidelig hjælp. ”Tryghed og ligestilling i trafikken er afgørende for os med et handicap. Derfor har vi sikret, at alle med det blå handicap-P-kort får Falcks vejhjælpspakker til en fordelagtig pris.” – Chanette Holst, næstformand, Dansk Handicap Forbund Med Falck får du hjælp døgnet rundt, alle årets dage. Hvis bil, el-køretøj eller handicapscooter går i stå, hjælper Falck dig hurtigt og ofte løser Falck problemet på stedet, så du kan køre videre. Hvis ikke, sørger Falck for både bugsering og videre transport. Hos Falck får du mere end vejhjælp. Du får tryghed, mobilitet og hjælp, der tager højde for dine behov.

annoncer

Amputations Nyt

Falck Vejhjælp Abonnementsløsninger Vejhjælp Guld

Handicapscooter & scooter

Vejhjælp på stedet Bugsering inkl. frit værksted Fri vidererejse Minutgaranti 10 % på værkstedet Rabat på brændstof Værkstedstjek Periodisk bilsyn Mistet nøgle Reparation af stenslag Minitjek Hjælp ved sygdom el. skade Hjælp ved tyveri Hjælp inde i din bolig

Scan QR-koden og se dine fordele hos Falck

Vejhjælp Guld: Mindstepris i bindingsperioden (6 mdr.) er 759,90 kr. Handicapscooter & Scooter: Mindstepris i bindingsperioden (6 mdr.) er 555,90 kr. Europadækning er inkluderet for 0 kr. i hele abonnementets levetid. Priserne er inkl. moms og afgifter. Abonnementet træder i kraft efter tre dage. Du har 14 dages fortrydelsesret. Abonnementet kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned, dog tidligst ved bindingsperiodens 33 Amputations Nyt udløb efter 6 måneder. Medlemspriserne gælder kun personer med blåt handicap-P-kort.

annoncer

Amputations Nyt

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund ...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

- www.danskhandicapforbund.dk >> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen: Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Hvilket medlemskab ønskes: Ordinært medlem ☐ Enlig ☐ Par

☐ Støttemedlem

Navn: ☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Barnets navn: Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år ☐ Amputationskredsen (AK) ☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) ☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.) ☐ Polionetværket

Adresse: Postnummer/by: E-mail: Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger. - Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

AFS: Amputationskredsen · Dansk Handicap Forbund · Carl Gustavs Gade 3 · 2630 Taastrup

annoncer